Pro gram. Järvi & Holsts Planeterne DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Stefano Bollani, klaver

Transkript

1 13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 28. november kl Fredag 29. november kl Järvi & Holsts Planeterne DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Stefano Bollani, klaver Pro gram

2 Program Koncerthuset 2008/ /14 2 Torsdag 28. nov. kl Fredag 29. nov. kl DR SymfoniOrkestret Søren Nils Eichberg (f. 1973) Sedna (2013) Varighed: ca. 10 DR KoncertKoret Dirigent: Kristjan Järvi Dirigent af DR KoncertKoret: Martin Nagashima Toft Solist: Stefano Bollani, klaver Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 1/12 kl (DAB) Gustav Holst ( ) Planeterne, op. 32 ( ) I. Mars, Krigens budbringer II. Venus, Fredens budbringer III. Merkur, Den bevingede budbringer IV. Jupiter, Festlighedens budbringer V. Saturn, Alderdommens budbringer VI. Uranus, Troldmanden VII. Neptun, Mystikeren Varighed: ca. 50 Pause ca Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Sergej Rakhmaninov ( ) Variationer over et tema af Corelli, op. 42 (1931) Arrangeret af Corneliu Dumbraveanu I. Tema. Andante II. Variationer 1 20 III. Coda. Andante Varighed: ca. 21 George Gershwin ( ) Rhapsody in Blue (1924) Orkestreret af Ferde Grofé Varighed: ca. 16 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Korchef: Else Torp Producent: Claus Due Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Mikkel Nymand Regissører: Susanne Gundal Kristensen og Peter Tönshoff Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

3 Værker Koncerthuset 2013/14 3 Den engelske komponist Gustav Holst er verdensberømt på grund af et enkelt af sine mange værker: Planeterne. Storslået musik, som på flere måder er helt uden jordforbindelse. Gustav Holst: Planeterne & Søren Nils Eichberg: Sedna Af Jens Cornelius "Planeterne" har ikke mindst sat et uudsletteligt aftryk på filmmusik, og Star Wars-filmenes soundtrack skylder alt til Gustav Holst. Det er dog ikke astronomien, der er Holsts hovedinteresse, men astrologien, altså den mystiske lære om himmellegemernes indflydelse på mennesket. Planeterne kræver et kæmpeorkester og var næppe meget andet end ønsketænkning, da Holst skrev det i årene Det lykkedes alligevel i løbet af 1920 erne at gøre værket kendt i England, og da lp-pladen gjorde det muligt at gengive en ordentlig orkesterlyd, blev Planeterne verdensberømt. Satserne er syv astrologiske portrætter af solsystemets planeter (minus Jorden) og er samtidig en symbolsk beskrivelse af livets cyklus. Mars er den hårde fødsel, et billede af de vældige kræfter, der behøves til en skabelse. Venus den ro, der falder over skabningen, Merkur er en opblomstring og Jupiter et billede på det fuldt udfoldede liv. I de tre sidste satser ændrer Planeterne karakter. Musikken bliver mere reflekterende og mystisk. Saturn med undertitlen Alderdommens budbringer var Holsts egen yndlingssats og er nok også den mest subtile. Den næstsidste sats, Uranus, Troldmanden går i hurtigt tempo, men er mere ondsindet end værkets første scherzo, Merkur. Neptun, mystikeren er en finale som ingen anden. Holst lader simpelthen musikken forsvinde ganske langsomt ud i verdensrummet. Et skjult kor af damestemmer er med til at skabe en magisk illusion, hvor man passerer forbi grænsen for det kendte og fortsætter ud i det ukendte. Hvad der findes der, svarer Holst ikke på! I aften bliver Planeterne indledt med en ny sats, skrevet af DR SymfoniOrkestrets huskomponist, Søren Nils Eichberg. Satsen hedder Sedna efter en nyopdaget dværgplanet, der befinder sig langt fjernere end Pluto. Sedna er det koldeste sted i solsystemet og har navn efter inuitternes havgudinde, som lever på bunden af Det arktiske Ocean.

4 Værker Koncerthuset 2013/14 4 Der er skrevet flere tillægssatser til "Planeterne" de senere år. I 2006 bestilte Berliner Filharmonikerne ligefrem en hel suite om himmellegemer som fx asteroiden 4179 Toutatis. Søren Nils Eichberg fortæller: Sagnet fortæller, at Sedna var en utrolig smuk, men også frygtelig forfængelig ung pige, som afslog alle frierier fra de lokale fangere. En dag kom en hemmelighedsfuld og tilsyneladende rig, fremmed person forbi. Sedna tog imod hans tilbud om at gifte sig, men da viste det sig, at han var en forklædt ravn, og at hans hjem var et klippeskær i havet. Sedna græd og græd, indtil hendes far kom sejlende og tog hende med sig. Ravnen blev rasende og fremkaldte en frygtelig storm med sine vinger, så faderen måtte smide sin datter over bord for at redde sig selv. Nu bor Sedna på havets bund, og det er hendes vrede, der pisker havet op til storm. Derfor har inuitterne stor respekt for hende. Af og til må en shaman dykke ned til hende og mildne hende ved at rede hendes hår. I stedet for at følge handlingen direkte har jeg prøvet at skabe et metafysisk natur-klanglandskab med associationer til det arktiske hav, som lytteren kan dykke ned i, forklarer Eichberg. En af teknikkerne, jeg bruger, er et harmonisk univers bygget på overtonerne fra naturtonerækken. Desuden arbejder jeg musikalsk med bølger på alle mulige måder. Sergej Rakhmaninov: Corelli-variationer Tre år efter sine "Corellivariationer" skrev Rakhmaninov sit mere kendte variationsværk Rapsodi over et tema af Paganini. Hvis man skal se på hitkvalitet, så er der meget få melodier, der når op på siden af La Folia. Gennem flere end 500 år berømt fra syd til nord! I Danmark kender vi den bedst som Menuetten fra Elverhøj, og det er den samme melodi, Rakhmaninov bruger i sine Corelli-variationer. La Folia var allerede i 1500-tallet kendt som 'en gammel dansemelodi'. Siden blev den brugt i klassisk musik af både Vivaldi, Bach, Händel, Corelli og mange andre. Rakhmaninov kendte den især fra Liszts Spansk rapsodi, som han selv optrådte med utallige gange. At han kalder sit værk Variationer over et tema af Corelli er derfor lidt misvisende. Rakhmaninovs stykke er opbygget som 20 variationer over temaet. Fordi temaet er så kort, blive de enkelte variationer også ganske korte, og det er, som om den før så svulmende Rakhmaninov her finder en mere koncis måde at udtrykke sig på. Værket blev skrevet i 1931 og var en slags comeback for ham, da han var ved at komme sig ud af et årtis skriveblokering som klaverkomponist.

5 Værker Koncerthuset 2013/14 5 I aften spilles musikken for første gang i Danmark i en stilfuld orkesterudgave, lavet i 1989 af den rumænske dirigent og arrangør Corneliu Dumbraveanu (f. 1933). Et meget smukt arbejde, der forhåbentlig kan være med til at redde dette lidt oversete Rakhmaninov-værk. George Gershwin: Rhapsody in Blue Rhapsody in Blue er et af de vigtigste stykker musik fra det 20. århundrede. Også et af de sjoveste og frækkeste! Gershwins uforlignelige rapsodi for klaver og orkester var med til at gøre den klassiske musik moderne og gøre jazzen accepteret som kunst. Efter succesen med "Rhapsody in Blue" skrev Gershwin flere andre orkesterværker, bl.a. en Klaverkoncert (1925) og balletten "An American in Paris" (1928). Gershwin lavede stykket på opfordring fra orkesterlederen Paul Whiteman. Han var en klassisk violinist, der havde skiftet stil og nu ledede det mest anerkendte hvide jazzorkester i New York. I 1924 afholdt han en koncert med titlen An experiment in modern American music. Programmet skulle vise forbindelserne mellem klassisk og jazz. Og Whiteman havde genialt blik for, at netop den unge Gershwin kunne forene modsætningerne. Whitemans orkester var på 24 mand og var hverken et bigband eller et klassisk orkester. Det bestod af en blanding af violiner, messingblæsere og jazzsaxofoner og inkluderede også banjo. Hans faste assistent Ferde Grofé orkestrerede Gershwins stykke for denne pudsige sammenblanding. Senere lavede Grofé to andre orkestreringer af stykket. Versionen fra 1942 for symfoniorkester er den klart mest kendte, og det er også den, der spilles i aften. Rhapsody in Blue (Rapsodi i blåt) lever bestemt op til sit navn. Farven blå hentyder til jazzens 'blå' toner, som gør de almindelige skalaer bluesy og sexede. Og som i en klassisk rapsodi er der tale om et løst sammensat værk, hvor den ene idé følger intuitivt efter den anden. Hos Gershwin foregår det med gudsbenådet inspiration! Whiteman fortalte, at han græd af glæde, da han dirigerede den første opførelse i Salen var fuld af nysgerrige, blandt andre Rakhmaninov, som blev vidne til sensationen. Rhapsody in Blue var ikke kun en revolution ved at blande jazz med klassisk. Det er samtidig lyden af USA, der fræser ind på verdensscenen med gashåndtaget i bund.

6 Dirigent Koncerthuset 2013/14 6 Dirigent Kristjan Järvi Kristjan Järvi er en af de mest populære gæstedirigenter i Danmark. Hver sæson giver han koncerter med DR SymfoniOrkestret, og om sommeren har han base her i Koncerthuset med sit internationale ungdomsorkester, Baltic Youth Philharmonic. Han er 41 år og kommer fra en enestående musikerfamilie fra Estland. Både hans far, Neeme Järvi, og storebror, Paavo Järvi, er verdensberømte dirigenter. Som det ligger til familien har også Kristjan Järvi en hel stribe poster: Han er chefdirigent for Leipzigs Radiosymfoniorkester, chefdirigent for Gstaad Festivalorkester og kunstnerisk leder af Basel Kammerorkester. Siden sin debut har Kristjan Järvi bestilt og uropført over 100 nye musikværker. Familien emigrerede i 1978 til USA, hvor Kristjan Järvi er uddannet og stadig bor. I New York har han stadig sin gruppe Absolute Ensemble, som han stiftede som ganske ung. Det er med Järvis egne ord et altædende orkester, der spiller alt fra Bach til jazz. Helt naturligt for Kristjan Järvi, hvis særkende er en enorm nysgerrighed efter musik uden grænser. Endnu et hjertebarn er Baltic Youth Philharmonic, stiftet af Kristjan Järvi for at samle unge musikere fra landene rundt om Østersøen. Musikerne udtages hvert år ved prøvespil og mødes til en intens træningslejr og cd-indspilning med efterfølgende turné. Kristjan Järvi når også at gæstedirigere rundt om i verden, og han har optrådt med bl.a. Berliner Filharmonikerne og London Symfonikerne. Kristjan Järvi har en brændende tro på den klassiske musiks muligheder nu og i fremtiden, og han går gerne forrest for at vise nye veje at fremføre musikken på. Det kan mærkes i hele salen, og en Kristjan Järvi-koncert bliver ofte en meget speciel energiudveksling mellem orkester, dirigent og publikum.

7 Solist Koncerthuset 2013/14 7 Solist Stefano Bollani Stefano Bollani er Italiens mest berømte jazzpianist. Han dukkede op på jazzscenen i slutningen af 1990 erne som en virtuos, legesyg og poetisk spillemand med kæmpemæssig musikalsk horisont. Italiensk jazzpianist, født 1972 i Milano Spiller også klassisk musik fra det 20. århundrede Har sin egen danske jazztrio, der ofte spiller i Danmark Sin professionelle debut havde han allerede som 15-årig, og han har altid spredt sine talenter ud på mange musikalske genrer. Bollani blev konservatorieuddannet klassisk pianist fra Firenze, samtidig med at han spillede i popgrupper. Derefter sprang han ud i avantgardejazzen og turnerer i dag verden rundt med mange former for jazz. Ofte sammen med sin faste trio, der består af de danske musikere Jesper Bodilsen på bas og Morten Lund på trommer. De har netop fejret deres 10-års jubilæum som trio. Stefano Bollani udgav sammen med den berømte dirigent Riccardo Chailly i 2010 en indspilning af Gershwins Rhapsody in Blue, hvor han ligesom Gershwin selv gjorde det tilføjer improvisationer i klaverstemmen, når han har lyst til det. Cd en blev en bestseller i Italien, hvor Bollani er kendt langt ud over jazzkredse. Foruden sine mange jazzplader har Stefano Bollani også indspillet klassisk musik fra det 20. århundrede af blandt andre Poulenc, Ravel, Stravinskij og Hindemith. Læs mere på dr.dk/koncerthuset Læs mere på dr.dk/koncerthuset

8 Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard Boulevard København København Kbh C S C Tlf.: 35 Tlf.: Tlf.: koncerthuset@dr.dk koncerthuset@dr.dk Dr HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Symfoniorkestret Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens musikerliste Garderobe Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud afslutning 1. Der hyggelig violin er flere og lækker garderober middag i Koncerthuset, i Koncerthusets både Restaurant. På dr.dk/koncerthuset og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. kan De du bemandede læse mere garderober om dr.dk/koncerthuset. findes 2. lige restauranten violin ved indgangen og månedens på niveau menu. 0 og i Det foyeren er nødvendigt på niveau at 1. Den reservere selvbetjente bord i forvejen, garderobe og er det på kan niveau gøres 0 på langs adressen Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en vinduerne ud Bratsch mod book1bord@dr.dk kanalen. Af sikkerhedsmæssige eller telefonisk på grunde er det (hverdage 12-16). Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt unik og professionel ramme om ethvert arrangement. ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Cello os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig Kontrabas Forudbestilling af drikkevarer til pausen ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er Gruppearrangementer: Koncerthuset kan altid Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du Fløjte det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står Koncertsalen. med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan den klar til dig i pausen. obo kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren dr.dk og få et uforpligtende tilbud. Pause Klarinet inden koncerten så står den klar til dig i pausen. Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før Fagot dørene til salen lukkes. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET pausedrink ved hjælp af en smartphone: Horn Til 1. Download og fra Koncerthuset gratis Zerved (via app-store eller Google Play) Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende Du kan læse mere om transport og parkering på Trompet 2. Bestil og betal koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din 3. Hent din drink i vores Zerved-bar indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med Tuba særlige Parkeringen: behov. For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face- Harpe parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Følg os på kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Klaver/orgel Pauke Slagtøj DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det DRs koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre: FrederiksbergFonden Nordea-fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden er sponsor for Koncerthuset Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset