Blødt Vand En udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blødt Vand En udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet"

Transkript

1 Blødt Vand En udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet Borgerrepræsentationen vedtog den 31. oktober 2013 et medlemsforslag stillet af Socialdemokraterne og Enhedslisten om reduceret kalk i den københavnske vandforsyning (BR ). Medlemsforslagets at-punkter er følgende: At Københavns Kommune anmoder HOFOR om at iværksætte en udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet i den københavnske vandforsyning, samt At der på baggrund af denne udredning udarbejdes et beslutningsoplæg, så Borgerrepræsentationen kan tage stilling til, om Borgerrepræsentationen skal anmode HOFOR om at arbejde videre med at investere i kalkudfældning med henblik på at reducere mængden af kalk i drikkevandet i de kommuner HOFOR leverer vand til, herunder Københavns Kommune, og om kalkudfældningen kan indgå som et miljø- og servicemål i prisloftreguleringen. Juli 2014, version 1 Forretningsanalyse Sidst gemt: :45:00 Filnavn: P:\Blødt Vand\05_Rapporter\HOFOR BC forår 2014\BC\Beslutningsoplæg til KKBR\HOFOR blødt vand udredning_ docx

2 Blødt vand Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND METODEN DER BENYTTES TIL BLØDGØRING HOFORS VALG AF METODE TEST PÅ MARBJERG OG BRØNDBYVESTER VANDKVALITET PELLETS BLØDT VAND I BRØNDBY UDRULNING AF BLØDT VAND I RESTEN AF HOFOR TILLADELSER FORBRUGERNE OG VANDKVALITET KOMMUNIKATION FORBRUGERUNDERSØGELSER I KØBENHAVN OG BRØNDBY KOMMUNIKATIONSTILTAG I BRØNDBY KOMMUNIKATIONSTILTAG I FORHOLD TIL KØBENHAVN OG ØVRIGE AFTAGERKOMMUNER ØKONOMI, FORBRUGERNE OG MILJØET ØKONOMI SUNDHED OG MILJØ... 20

3 1 Baggrund Inden for de senere år har der blandt politikerne på Christiansborg været fokus på fordelene ved at reducere indholdet af kalk i drikkevandet, specielt i den østlige del af Danmark. I Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten 1 som Miljøstyrelsen udsendte i december 2010, er der et afsnit om blødgøring. Som følge af denne plan blev der udarbejdet en redegørelse om Central blødgøring af drikkevand 2 af COWI i april 2011 for: Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand & Københavns Energi (nu HOFOR). Heri tilvejebringes viden om effekten af at blødgøre drikkevandet, for både små og store vandforsyninger herunder de samfundsøkonomiske og eventuelle sundhedsrelaterede konsekvenser af blødgøring. Det er således kendt, at hårdt drikkevand medfører gener for forbrugerne i form af tilkalkning af fx elkedler med deraf følgende større elforbrug, kalkpletter i vådrum og et merforbrug af vaske- og rengøringsmidler samt shampoo. Hårdheden af drikkevand afhænger af dets indhold af calcium og magnesium og drikkevandet HOFOR distribuerer, varierer fra dh og er således hårdt til meget hårdt på hårdhedsskalaen, se Figur 1. Svenske og hollandske erfaringer med indførelse af blødt vand viser, at vandforsyningerne får færre klager, og at forbrugerne er meget positive 3. Hos det hollandske Limburg Vandselskab udtrykker 95 % af forbrugerne, at de er positive 4. HOFOR har et ønske om at blødgøre vandet, fordi kunderne udtrykker ønske om blødt vand for at undgå generne beskrevet ovenstående. [Læs mere i afsnit 5]. Den principielle beslutning om at indføre blødt vand i HOFOR og at påbegynde implementering af blødt vand i Brøndby blev taget af HOFOR Vand Holdings bestyrelse i august I foråret 2013 sendte HOFOR en ansøgning om kalkfældning på Brøndbyvester Vandværk til Brøndby Kommune. Ansøgningen blev imødekommet og tilladelse givet i november 2013, og nu følger projektering og anlægsperiode. Planen er herefter, at kunderne i Brøndby Kommune vil kunne tappe blødt vand fra hanerne i I april 2014 besluttede bestyrelsen at udrulle blødt vand på alle HOFORs vandværker i takt med renoveringen af vandværkerne, og de årlige investeringsbudgetter vil løbende blive behandlet i HOFOR Vand Holding A/S bestyrelsen. Rækkefølgen for implementering af blødt vand på værkerne er nøje gennemtænkt og skal bl.a. sikre, at kunderne oplever færrest mulige gener i forbindelse med skiftende hårdhed i implementeringsperioden grundet opblanding af drikkevandet fra de forskellige vandværker i det store ledningsnet undervejs til forbrugerne. Forud for indføringen af blødt vand skal HOFOR iht. Vandforsyningslovens 21 indhente tilladelse i yderligere 9 myndighedskommuner og derudover i dialog med 15 aftagerkommuner. [Læs mere i afsnit 4]. I København er udfordringen i forhold til udrulningen af blødt vand, at drikkevandet til København leveres fra 7 regionale vandværker og opblandes, og derfor kan HOFOR først garantere blødt vand til alle københavnere i 2022, når alle vandværker leverer blødt vand. HOFORs kunder vil altså ikke få et fuldt udbytte af blødt vands egenskaber, hvis ikke der implementeres blødt vand anlæg på alle vandværker. Kun implementeringen af blødt vand i Brøndby kommune er et Mailkorrespondance med 1) Philip McCleaf, Uppsala Vatten, Sverige mail og 2) Frank Schoonenberg, Vitens Waterworks, Holland, mail Mailkorrespondence med Gert Reijnen, WML, Limburg, Holland, mail Side 3 af 20

4 selvstændigt projekt, da Brøndby Kommunes ca borgere udelukkende får vand fra Brøndbyvester Vandværk. I forhold til kommunikation kræver indførelsen af blødt vand en nøje gennemtænkt kommunikationsplan. Implementeringen af blødt vand kommer til at strække sig over mange år og vil alene af den årsag kræve en massiv kommunikationsindsats. Men det er også vigtigt at forberede kunderne i god tid inden, da nogle boligforeninger og virksomheder måske selv har installeret eller påtænker at installere blødgøringsanlæg og derfor har brug for at kunne planlægge i forhold til den nye situation med centralt blødgjort vand. Endelig skal der efterfølgende følges op på business casen; har kunderne fx ændret adfærd og bruger de mindre sæbe m.v.? [Læs mere i afsnit 5]. Der er samfundsøkonomiske besparelser forbundet med implementeringen af blødt vand, på trods af, at der er udgifter for HOFOR forbundet med samme. [Læs mere i afsnit 6]. Figur 1 Hårdhedskortet. Kilde: GEUS Side 4 af 20

5 2 Metoden der benyttes til blødgøring 2.1 HOFORs valg af metode HOFOR har valgt den såkaldte pelletmetode, hvor kalk udfældes på sandkorn ved tilsætning af en base. Denne metode, der er anvendelig på store anlæg, har vi set udført i Sverige og Holland, hvor de gennem mange år problemfrit har anvendt kalkfældning ved central blødgøring. Valget af base afhænger af, hvilken reduktion i vandets kalkindhold der ønskes. HOFOR har valgt at anvende natriumhydroxid til formålet, da dette giver den ønskede hårdhedsreduktion, således at det blødgjorte vand stadig kan opblandes med hårdt vand uden at blive kalkaggressivt. Dette er vigtigt, da der i praksis vil være forhold hvor muligheden for en opblanding mellem blødgjort og hårdt vand vil være til stede. 2.2 Test på Marbjerg og Brøndbyvester HOFOR har opbygget et pilotanlæg på Værket ved Marbjerg til at udføre forsøg med kalkfældning. Anlægget er siden blevet indbygget i containere og er derefter flyttet til Brøndbyvester vandværk, hvor testen nu er afsluttet. Figur 2 Skitse af en pelletreaktor. Kalkfældningen finder sted i en såkaldt pelletreaktor, se Figur 2, hvor råvand tilføres under en dysebund i bunden af reaktoren. I reaktoren, der er ca. 7 m høj, svæver fint sand ved hjælp af en opadgående vandstrøm på ca. 100 m/h. Sandet er vasket og renset kvartssand med en kornstørrelse på ca. 0,3-0,4 mm. Kalkfældningen startes ved at tilsætte natriumhydroxid til vandet lige over dysebunden. Natriumhydroxiden er af fødevarekvalitet med en koncentration på ca %. Ved denne øgning af ph-værdien, fra ca. 7 til ca. 9, startes kalkfældningen, som finder sted på de svævende sandkorn. Det er krystallinsk calciumcarbonat, der udfældes på sandkornene, som dermed danner de såkaldte pellets, der bliver stadigt større og til sidst falder mod bunden af reaktoren, hvor de dagligt udtømmes. Der tilføres løbende fint renset sand til erstatning for de pellets, der tappes fra reaktoren. Sammen med udfældning af calciumcarbonat udfældes fra råvandet også langt det meste af råvandets jern og mangan-indhold. Der udfældes også en stor del nikkel, i størrelsesordenen ca. 40 %. Samlet giver det nogle meget hårde hvidlige til lysebrune pellets med en størrelse på ca. 1-2 mm. Side 5 af 20

6 Vandet, der løber ud fra toppen af reaktoren, har en hårdhed på ca. 7-9 dh. Det indeholder en del fine kalkpartikler, samt et lille overskud af den tilsatte natriumhydroxid, som skal fjernes inden efterfiltreringen. Overskuddet af natriumhydroxid skal fjernes ved tilsætning af kulsyre - CO 2. Kulsyren stammer delvis fra den del af råvandet, der ikke er blevet blødgjort, den såkaldte splitstream, der tilsættes for at hæve den samlede hårdhedsgrad til den ønskede for vandet der forlader vandværket. Resten af den nødvendige CO 2 tilsættes, når vandet forlader reaktoren. Derefter beluftes vandet umiddelbart inden efterfiltreringen, der fjerner tilstedeværende såkaldte kalkfines samt omsætter vandets indhold af ammonium mv. inden vandet leveres som færdigt drikkevand. Processen kører fuldautomatisk og kontrolleres kontinuert ved hjælp af ph-målinger, konduktivitet og turbiditet, så det sikres, at der ikke sker procesfejl. 2.3 Vandkvalitet Den fremtidige vandkvalitet vil være påvirket af hvilke råvarer og kemikalier, der tilsættes i forbindelse med kalkfældningsprocessen. Det tilsatte kvartssand skal renses og desinficeres i en cyklon inden tilsætning til reaktoren, og det vil dermed ikke bidrage med bakterier. Den tilsatte natriumhydroxid af fødevarekvalitet vil ikke indeholde spor af andre kemikalier og dermed kun bidrage til vandkvaliteten med den mængde natrium, der tilsættes ved processen. Det resulterende natriumindhold vil holde sig pænt under grænseværdien for natrium. Den tilsatte mængde CO 2 vil ikke bidrage med andet end det ønskede ph-fald samt med hydrogencarbonat til vandet. Kalkfældningen reducerer alene vandets indhold af calcium. Der ændres ikke på vandets indhold af magnesium og fluorid, der især er vigtige parametre for hjerte-karsygdomme og tandsundhed. Ved at reducere hårdheden til 10 dh undgås samtidig kemiske reaktioner, når vandet blandes med vand af anden hårdhed, ligesom tæring af rørene undgås. Smagen af drikkevandet påvirkes ikke af blødgøringen. Dette har været verificeret i forbindelse med smagstest hos akkrediteret smagspanel 5 samt ved blindtest 6 blandt forbrugerne. Den mikrobiologiske kvalitet af vandet bliver ikke påvirket ved kalkfældningsprocessen, da det tilsatte sand bliver desinficeret inden tilsætning, og natriumhydroxid og CO 2 er rene kemikalier. 2.4 Pellets De dannede pellets, der primært består af krystallinsk calciumcarbonat, med et lille indhold af jern og mangan, er meget hårde hvidlige til lysebrune kugler (pellets) med en størrelse på ca. 1-2 mm. De dannede pellets fra Værket ved Marbjerg har været analyseret og Miljøstyrelsen har vurderet, at de producerede pellets kan betragtes som et restprodukt. Det er derfor forventningen, at restproduktet frit kan anvendes som jordforbedringsmiddel, som erstatning for kalk fra kalkbrud (minedrift). De dannede pellets fra Brøndbyvester vandværk viser efter analyse, at de pellets der er dannet ved blødgøring af råvand fra Brøndbyvester, indeholder nikkel i mængder, der overskrider de 5 Sensorisk analyse af drikkevand. Slagternes Forskningsinstitut, revideret 14. april Blindtest udført af HOFOR. Side 6 af 20

7 kvalitetskrav, der er gældende for udbringning på landbrugsjord. Pellets dannet ved blødgøring af vandet fra Regnemark vandværk overholder disse krav. De dannede pellets opsamles i for eksempel containere, der periodevis kan tømmes og leveres til forbrug. Det er derfor kun pellets fra Brøndbyvester, der skal holdes adskilte og måske skal deponeres eller have anden anvendelse pga. indhold af nikkel. Alle pellets fra de øvrige værker forventes der ingen problemer med i forhold til anvendelsen på landbrugsjord. Det er relativt store mængder, der produceres af pellets ved kalkfjernelsesprocessen. For eksempel dannes der samlet knap 500 tons pr. år fra Brøndbyvester, heraf 300 tons pr. år fra Brøndbyvester og ca. 200 tons pr. år fra Regnemark og i alt ca tons pr. år når alle værker efter 2022 afkalker vandet. De ca. 300 tons pellets pr. år fra Brøndbyvester vandværk, der vurderes at have et for højt nikkelindhold ift. at blive spredt på landbrugsjord, indgår i et afsætningsprojekt, som udarbejdes i samarbejde med DTU, hvis formål er at finde alternative anvendelser til disse pellets, samt skabe kontakter til øvrige afsætningsmuligheder for de pellets, der kan leveres til anvendelse som jordforbedringsmiddel på landbrugsjord. Læs endvidere afsnit 6.2. Side 7 af 20

8 3 Blødt vand i Brøndby Brøndby Kommune blev valgt som første kommune af HOFOR s bestyrelse, fordi Brøndby Kommune kan forsynes fuldt ud med vand produceret på Brøndbyvester Vandværk i modsætning til alle øvrige kommuner, der får vand fra flere vandværker. Desuden indebærer brugen af Brøndbyvester Vandværk en enklere ansøgningsprocedure, idet den ansøgte kommune, Brøndby, ikke har behov for at høre andre kommuner om tilladelse til blødgøring, da ingen andre kommuner aftager vand herfra. HOFOR sendte den 23. april 2013 en ansøgning til Brøndby Kommune. For at give borgerne i Brøndby en forbedret vandkvalitet og samtidig udnytte de samfundsmæssige gevinster, der er ved at blødgøre vandet, ansøgte HOFOR om tilladelse til at etablere blødgøring af hele den leverede vandmængde i Brøndby Kommune ved hjælp af kalkfældning på Brøndbyvester Vandværk. Brøndbyvester Kommune gav tilladelsen hertil den 11. december HOFOR har søgt om tilladelse til blødgøring af vandet i Brøndby Kommune ved hjælp af kalkfældning. Tilladelsen er delt op i 2 trin: Trin 1: omfatter principiel tilladelse til blødgøring af alt vand i Brøndby Kommune samt et pilotforsøg med kalkfældning ved hjælp af pelletmetoden på Brøndbyvester Vandværk Trin 2: omfatter tilladelse til ombygning af værket samt etablering af kalkfældningsanlæg Tilladelsen fra Brøndby Kommune omfatter i første omgang trin1. Det forventes at HOFOR søger om Trin 2 i efteråret Ved ansøgningens behandling på Teknik og Miljøudvalgets møde den 20. november 2013 besluttede udvalget, at der gives principiel tilladelse til blødgøring af alt vand i Brøndby Kommune til en hårdhed på 10 dh samt tilladelse til gennemførelse af pilotforsøg på Brøndbyvester Vandværk til test af kalkfældningsmetoden. Begrundelsen for tilladelsen er at give borgerne i Brøndby en forbedret vandkvalitet og samtidig udnytte de samfundsmæssige gevinster, der er ved at blødgøre vandet samt en positiv udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Udtalelsen fra Sundhedsstyrelsen er angivet efterfølgende (se næste side). Side 8 af 20

9 Fra: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst Sendt: 30. september :30 Til: Connie Tilgren Askløf Cc: Henrik L. Hansen Emne: Blødgøring af drikkevand, Brøndby/HOFOR Prioritet: Høj Til Brøndby Kommune, att. Connie Tilgren Askløf Med mail af 13. maj 2013, jf. nedenfor, anmodede Brøndby Kommune om Sundhedsstyrelsens bemærkninger til ansøgning af 23. april 2013 fra HOFOR A/S om tilladelse til blødgøring af drikkevandet i Brøndby Kommune ved hjælp af kalkfældning. Med blødgøring af drikkevandet forventer man øget forbrugertilfredshed samt væsentlige miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele. I den fremsendte ansøgning for projektet, hvor der vil blive anvendt vand fra Brøndbyvester Vandværk, Værket ved Marbjerg samt Regnemark, beskrives en stor grad af stabilitet i den påtænkte vandbehandlingsproces, en kontinuerlig driftskontrol samt løbende dokumentation. I det medsendte materiale findes en beregning for den forventede vandkvalitet før og efter iværksættelse af projektet. Det fremgår, at de væsentligste ændringer, udover en nedsættelse af hårdheden fra 28 til 10 hårdhedsgrader, forventes at være nedsættelse af calcium fra 160 til 31 mg/l og nikkel fra 22 til 6 µg/l, og en forøgelse af natrium fra 76 til 143 mg/l, mens indholdet af fluorid, magnesium og hydrogencarbonat vil være stort set uændret. Med ansøgning fulgte blandt andet "Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries", DTU februar Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at redegørelsen om sundhedseffekterne på et velunderbygget grundlag redegør afbalanceret for de sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med blødgøring af drikkevand. Det er videre Sundhedsstyrelsen vurdering, at der er en lang række fordele forbundet med det påtænkte projekt, men også nogle ulemper. Blandt andet må nedsættelsen af nikkelindholdet betragtes som positiv, mens nedsættelsen af calcium må forventes at øge forekomsten af caries, som det omtales i den medsendte redegørelse om sundhedseffekterne, og det giver Sundhedsstyrelsen anledning til bekymring. Der er som omtalt i redegørelsen om sundhedseffekterne også andre forhold, man skal være opmærksom på, og her vil Sundhedsstyrelsen særligt pege på problemstilingen omkring osteoporose. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunen overvejer, om der kan findes acceptable måder, hvorpå mulige negative helbredsmæssige effekter af blødgøringen af drikkevandet kan imødegås. Sundhedsstyrelsen finder, at projektet har forsøgsmæssig karakter, og skal derfor anbefale, at kommunen stiller krav om regelmæssig afrapportering. Alt i alt er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at fordelene i forbindelse med gennemførelse af det konkrete projekt formentlig vil være større end ulemperne, og at det derfor vil være forsvarligt, at Brøndby Kommune giver tilladelse til den påtænkte blødgøring af drikkevandet. Venlig hilsen Kåre Kristiansen Kåre Kristiansen Embedslæge Tlf Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S Tlf Figur 3 Mail fra Embedslægen 30. september Side 9 af 20

10 4 Udrulning af blødt vand i resten af HOFOR I forbindelse med udrulningsstrategi for blødt vand i HOFOR, skal hensyn til tilladelser, forbrugerne og vandkvalitet tilgodeses. Processen omkring ansøgning til blødgøring af vandet på HOFORs værker kompliceres af en række forhold, som gennemgås nedenfor. 4.1 Tilladelser I vandforsyningslovens 21 er angivet, at Vandforsyningsanlæg må ikke etableres eller på væsentlig måde udbredes eller ændres, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse hertil. Tilladelsen skal gives i den kommune, hvor værkerne ligger og tilladelsen skal desuden i parthøring i de kommuner, der modtager det blødgjorte vand. Myndighedskommuner og høringskommuner i forbindelse med HOFORs ansøgninger om blødgøring af vandet på vandværkerne fremgår af Figur 4. HOFORs ansøgninger til myndighedskommunerne for de regionale vandværker falder sammen med at de samme kommuner samtidig skal meddele nye indvindingstilladelser til de regionale kildepladser. I forbindelse med høring af VVM 7 en for HOFORs regionale indvinding, har flere kommuner med større eller mindre kraft meldt ud, at de ikke vil acceptere den mængdeudmelding, der er givet af Naturstyrelsen i VVM-materialet. Det må antages at være usandsynligt, at disse kommuner vil give tilladelse til blødgøring til den ønskede mængde, hvis de samtidig ikke vil acceptere at give indvindingstilladelser til samme mængde. Indvindingstilladelserne forventes at komme på plads i perioden november 2015 til oktober En evt. påklage af HOFORs VVM fra én eller flere kommuner kan dog udsætte opnåelsen af indvindingstilladelserne. Det er p.t. uklart hvilken effekt for de øvrige kommuner en påklage fra én kommune vil have. Det forudses, at nogle kommuner kan være henholdende med at meddele tilladelse til blødt vand, på trods af at de er positive overfor blødt vand, fordi de stadig anser spørgsmålet om HOFORs fremtidige indvindingstilladelser for at være uafklaret. Når indvindingstilladelserne antagelig - alle er meddelt i ultimo 2016, vil usikkerheden om indvindingsmængderne ikke længere være en barriere for opnåelse af tilladelse til blødt vand. Samtidig må det også lægges til grund, at når først der er præcedens for at tillade vandbehandlingen fra 4-5 kommuner, vil de efterfølgende kommuner formentlig vanskeligt kunne give afslag, og vil formentlig stå meget dårligt i en eventuel ankesag. Sammenfattende kan man sige: når der er opnået tilladelse til blødt vand i 4-5 kommuner, og indvindingstilladelserne er på plads, vil der ikke længere være en væsentlig sandsynlighed for at myndighederne i indvindingskommunerne kan stoppe udrulningen af blødt vand til alle HOFORs værker. Figur 4 viser kompleksiteten i forbindelse med indhentning af tilladelserne. 7 VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet Side 10 af 20

11 4.2 Forbrugerne og vandkvalitet Udrulningen skal tilgodese forbrugerne. Her er dels tale om forbrugere i HOFORs forsyningsområde og dels forbrugere, der modtager vand fra aftagerforsyningerne, se Figur 4 Kort over myndighedskommuner og høringskommuner. Brøndby udgør her et optimalt scenarie, idet alle kommunens forbrugere får samme vandkvalitet og 10 dh fra starten af implementeringen af blødt vand. I de øvrige tilfælde vil der være tale om, at forbrugerne får en gradvis blødere vandkvalitet i takt med etablering af blødt vand på de regionale værker. Forbrugerne vil derfor ikke opdage den store forskel fra før og efter blødt vand som i Brøndby før alle vandværker har fået blødtvandsanlæg. Men det vurderes, at forbrugerne ikke vil opleve nogen større gener ved en gradvis implementering i den mellemliggende periode. Når Søndersø som det første blandt de regionale værker renoveres med blødgøring, vil det blive i stand til at behandle værkets normalvandmængde på ca m³/døgn til en hårdhedsgrad på 8 dh. Når denne vandkvalitet blandes med normalproduktionen på ca m³/døgn fra Slangerup med en hårdhedsgrad på 19 dh vil det resultere i en samlet hårdhed på ca. 12 dh som tilføres Tinghøj og derefter fordeles til den nordlige og østlige del af Københavns Kommune. Lejre og Marbjerg, som derefter står for tur til renovering og blødgøring, vil for de 25 % af vandmængdens vedkommende blive forbrugt af aftagerkommunerne og resten vil fylde op i midtbyen med blødt vand. Thorsbro, hvor ca. 50 % af vandet forbruges inden det når København, er det næste fulgt af Regnemark, der fylder København op fra syd med blødt vand. Islevbro og Slangerup er de sidste regionale værker, der fuldender forsyningen til København med blødt vand og dermed sikrer, at alt vand i København er blødgjort til en hårdhedsgrad på ca.10 dh. Espevang, der ligesom Islevbro ligger i Rødovre kommune, udbygges samtidig. Espevang kan af vandkvalitetsmæssige årsager kun reduceres til ca.11 dh. Perioden på ca. 5 år, er tiden der går, fra de første forbrugere modtager blødgjort vand i Københavns kommune, til de sidste også modtager det bløde vand. Når alle vandværker leverer blødt vand til København vil kunderne modtage drikkevand med en hårdhedsgrad på 10 dh. I Dragør kommune gælder lidt specielle forhold, idet vandet pga. indhold af natrium ikke kan blødgøres som de øvrige værker. Her skal anvendes calciumhydroxyd i stedet for natriumhydroxyd, hvilket medfører, at vandet bliver mere afhærdet og dermed ikke kan blandes med normalt hårdt vand uden at blive kalkaggressivt. Forudsætningen for at kunne blødgøre vandet er derfor, at der kan tilføres blødt vand fra byledningsnettet med en hårdhed på 10 dh. Derfor er Dragør kommune valgt som den sidste, når denne sikkerhed er gældende. Det fordrer dog, at vand fra ledningsnettet kan føres gennem Tårnby kommune direkte til Dragør. Tidsplanen for udrulning af det bløde vand forløber i perioden 2016 til Denne tidsplan er meget presset, men med den valgte prioriteringsrækkefølge opnås, at en stor del af aftagerkommunerne modtager blødgjort vand hurtigst muligt, samt at forbrugerne i København får de mindst mulige gener i forbindelse med skiftende hårdhed. Først når alle forbrugere i Købehavn modtager det bløde vand, skal der målrettet kommunikeres om ændringer i sæbeforbrug mv. Side 11 af 20

12 Allerede fra ansøgningstidspunkt, vil HOFOR drøfte med myndighedskommuner og høringskommuner, hvordan og hvornår forbrugerne bør informeres om blødt vand. Ved implementeringen af blødt vand vil HOFOR gennemføre en informationskampagne målrettet alle forbrugere i HOFORs forsyningsområde. Figur 4 Kort over myndighedskommuner og høringskommuner. Side 12 af 20

13 5 Kommunikation Kommunikationen til myndigheder og forbrugere omkring blødt vand vil ske ad flere omgange, først i forbindelse med myndighedsbehandling og høring, herefter i god tid før og i forbindelse med indførelsen af blødt vand samt efterfølgende som løbende evaluering og erfaringsopsamling. Evalueringen skal sikre, at myndigheder og forbrugere får den rette information under hele processen frem til et par år efter fuld implementering af blødt vand i Informationskampagner til forbrugerne vil bl.a. bygge på HOFORs forbrugerundersøgelser fra Forbrugerundersøgelser i København og Brøndby Forud for HOFORs beslutning om at ansøge om blødgøring af alt vand på HOFORs vandværker, er der gennemført en række undersøgelser til at belyse forskellige aspekter af blødgøring. Et væsentligt element heri har været gennemførelsen af repræsentative og statistisk signifikante forbrugerundersøgelser blandt private samt stikprøveundersøgelser blandt erhvervsvirksomheder i henholdsvis Københavns Kommune (2010/2011) og Brøndby Kommune (2013). Begge undersøgelser bygger på enslydende spørgeskemaer og spørgelister for at kunne sammenligne resultaterne af undersøgelserne, og begge undersøgelser viste, at et stort flertal af forbrugerne, både private og erhverv, ønsker blødt vand frem for det hårde vand 8. Desuden fremgik det af undersøgelserne, at privatkunderne i forbindelse med implementering af blødt vand ønsker oplysning om fire kerneområder: Hvorfor vil HOFOR blødgøre vandet motiv og argumenter? Hvordan foregår blødgøringsprocessen, herunder brug af kemi, energiforbrug, brug af kalkpellets m.m.? Hvilke gevinster er der for samfundet økonomisk og miljømæssigt? Hvilke gevinster er der for den enkelte forbruger økonomisk og miljømæssigt? For erhvervsvirksomhedernes vedkommende gælder det, at de først og fremmest ønsker grundig information så tidligt som muligt, da det har betydning for deres eksisterende decentrale blødgøringsanlæg eller eventuelle investeringer i sådanne. Dette gælder især boligselskaber, kontorejendomme, hoteller, idrætsanlæg, hoteller, hospitaler m.v., hvor det hårde vand har en særlig negativ økonomisk effekt, fordi det indebærer store udgifter til afkalkning og vedligehold af installationer og varmtvandsanlæg. Udover ovenstående punkter ønsker erhvervsvirksomhederne ydermere information om: Hvilke konsekvenser får blødere vand for blødgøringsanlæg, maskiner, rør hvad skal virksomheden tage højde for? Hvilke besparelser vil blødgøring af vand give for en virksomhed? I tilrettelæggelsen af sin kommunikation til forbrugerne vil HOFOR bestræbe sig på i videst muligt omfang at imødekomme de forskellige forbrugersegmenters behov for information om blødt vand som beskrevet ovenfor. 8 Analyse Danmark: Københavns Energi. Panelundersøgelse om blødgøring af vand, feb Modus Kommunikation: Sammenfatning af fem kundeundersøgelser ang. central blødgøring af vandet i Københavns Kommune, , Analyse Danmark: Undersøgelse af holdninger til vand i Brøndby Kommune, juni Modus Kommunikation: Kvalitativ undersøgelse ang. central blødgøring af vand blandt erhvervskunder i Brøndby forsyningsområde, Side 13 af 20

14 5.2 Kommunikationstiltag i Brøndby I forbindelse med myndighedsbehandlingen af HOFORs ansøgning til Brøndby Kommune om blødgøring på Brøndbyvester Vandværk udarbejdede HOFOR en folder Blødt vand til Brøndby (se Figur 5) til brug for kommunens politikere og borgere. Folderen beskriver, hvorfor HOFOR ønsker at blødgøre vandet samt effekterne for forbrugerne, økonomien og miljøet. Samtidig forklares blødgøringsprocessen på vandværket. På HOFORs hjemmeside 9 hofor.dk er der desuden en udførlig beskrivelse af alle væsentlige aspekter omkring blødt vand under linket Vand/Fra hårdt vand til blødt vand. Her kan interesserede bl.a. læse om besparelser og omkostninger ved blødgøring samt om de miljømæssige og sundhedsmæssige effekter, om forbrugerundersøgelsen i Brøndby og København samt om udenlandske erfaringer med blødgøring. I forbindelse med Brøndby Kommunes tilladelse til blødgøring december 2013 publicerede HOFOR sammen med Brøndby Kommune en pressemeddelelse og et faktaark til lokalaviserne samt en uddybende artikel i Brøndby Kommunes Miljøavis til virksomhederne i Brøndby. Forud for indførelsen af blødt vand i Brøndby Kommune vil HOFOR tage kontakt til repræsentanter for de erhvervstyper, som har særlige krav til vandkvaliteten, som f.eks. hospitaler, vaskerier, trykkerier og fødevareproducenter for at høre, om der er behov for særlig information til disse brancher forud for indførelsen af blødt vand. Ligeledes vil der blive taget kontakt til kommunens cheftandlæge for at drøfte eventuelle informationstiltag rettet mod forebyggelse af caries. Desuden vil HOFOR gennemføre en præmåling i et udvalgt kundesegment for at etablere et billede af folks vaner med hensyn til brug af sæbe til tøjvask og personlig hygiejne, afkalkning og rengøring for kalk af hårde hvidevarer, installationer, kaffemaskiner, elkedler m.v. Denne præmåling skal bruges til opfølgning på informationskampagnen efter indførelsen af blødt vand. I forbindelse med indførelsen af blødt vand i Brøndby i 2016 vil HOFOR gennemføre en informationskampagne, der indeholder målrettet information til de forskellige typer af vandforbrugere i Brøndby. Informationskampagnen skal sikre at forbrugerne opnår besparelserne ved reduceret sæbe-, kemikalie- og elforbrug, og for boligselskabers og en lang række andre erhvervsgruppers tilfælde i forhold til besparelser i f.eks. varmtvandsanlæg, installationer, vaskerier og kantiner. På HOFORs hjemmeside vil der blive lagt en spørgsmål- og svarliste, der besvarer de mest gængse spørgsmål fra private og erhvervskunder. For at nå bredest muligt ud vil HOFOR forsøge at etablere samarbejde med f.eks. dagligvareforretninger som COOP, lokale forhandlere af hårde hvidevarer, VVS ere, de store boligselskaber, idrætsklubber og øvrige interessenter, der har interesse i at understøtte HOFORs informationsindsats over for forbrugere og borgere. I 2017 vil informationsindsatsen blive evalueret i stikprøveundersøgelser blandt både private forbrugere og erhvervsvirksomheder for at måle, om informationen er blevet bredt tilstrækkeligt ud, om den har fungeret tilfredsstillende, og om der er behov for at gentage kampagnen eller supplere med yderligere tiltag. I denne forbindelse vil præmålingens kundesegment blive kontaktet igen for at deltage i en eftermåling af deres vaner og oplevelser og tilfredshed med blødt vand. Erfaringerne fra Brøndbykampagnen vil indgå i det videre kommunikationsarbejde i de øvrige ejerog aftagerkommuner. 9 https://www.hofor.dk/vand/fra_haardt_til_bloedt_vand/ Side 14 af 20

15 5.3 Kommunikationstiltag i forhold til København og øvrige aftagerkommuner Til brug for myndighedsbehandlingen og høringsfaser i de øvrige 10 myndighedskommuner og 14 aftagerkommuner vil HOFOR udarbejde en generel folder om blødt vand, som kan anvendes af myndighedskommuner og berørte høringskommuner til information af deres politikere, borgere, boligselskaber, institutioner og erhvervsvirksomheder. Folderen vil beskrive, hvorfor HOFOR ønsker at blødgøre det hårde vand, besparelser og øvrige effekter af blødgøring for forbrugerne og miljøet samt forklare afkalkningsprocessen på vandværket. Til folderen vil der desuden blive udarbejdet et kort, der viser de regionale vandværker og de store forsyningsledninger ind til Hovedstadsområdet som illustration af blødgøringsprocessens etaper. Folderen vil samtidig omtale, hvordan forbrugerne vil opleve vandkvaliteten i overgangsperioden frem til fuld indførelse af blødt vand i Desuden vil der blive udarbejdet et faktaark, som vil indeholde grafik, der viser blødgøringsprocessen på vandværket og indeholder fakta om besparelsen for den enkelte familie modregnet den ekstra udgift på vandregningen til blødgøring på vandværket. Samtidig vil HOFORs hjemmeside 10 løbende blive opdateret. I forbindelse med opstart af blødgøringsanlæg på de enkelte værker kan det være nødvendigt at oplyse borgere, boligselskaber og erhvervsvirksomheder i de berørte kommuner om ændringen af vandkvaliteten efter forudgående aftale med pågældende myndighedskommune og aftagerkommuner. I forbindelse med fuld implementering af blødt vand på alle HOFORs vandværker i 2022 vil der blive gennemført informationskampagner til alle de forskellige forbrugergrupper. Dette vil kræve en stor planlægningsindsats og involvere en lang række parter ud over myndighedskommuner og høringskommuner. HOFOR vil her trække på erfaringerne fra Brøndby. 10 https://www.hofor.dk/vand/fra_haardt_til_bloedt_vand/ Side 15 af 20

16 Figur 5 Eksempel fra pjece til Brøndbys forbrugere Side 16 af 20

17 6 Økonomi, forbrugerne og miljøet Den samfundsøkonomiske vurdering af central blødgøring af vand i husholdninger er foretaget i Naturstyrelsens rapport Central blødgøring af drikkevand 11 fra COWI, som også stod bag rapporten, tilpassede i forlængelse heraf i 2012 beregningerne til det daværende Københavns Energi, bl.a. til at omfatte to af teknologierne: pelletmetoden og ionbytning. Endvidere blev etageboligers særlige forhold inddraget, og der blev opstillet en særskilt økonomi for decentral blødgøring af vand i en typisk etageejendom 12. I forbindelse med at det i april 2014 skulle indstilles til HOFORs vandbestyrelse at rulle blødt vand ud på alle HOFORs vandværker, blev den samfundsøkonomiske vurdering opdateret endnu en gang (bl.a. til ikke kun at omfatte københavnerkunder men alle HOFORs kunder). Det er resultaterne fra dette notat 13, der i det følgende refereres til. 6.1 Økonomi Resultaterne vedrører husholdninger i en typisk etageejendom. Enhed Post Udgifter for vandselskabet, HOFOR Investeringsafskrivning kr./m 3-0,4 0 Driftsomkostninger kr./m 3-1,4 1 Subtotal kr./m 3-1,8 Forbrugeren Levetid husholdningsapparater + installationer kr./m 3 3,4 2 Energiforbrug, husholdningsapparater kr./m 3 0,2 3 Forbrug af vaskepulver kr./m 3 0,8 4 Vedligehold (afkalkning, kemikalier) kr./m 3 1,6 5 Forbrugertid på vedligehold af kr./m 3 1,4 6 husholdningsapparater Rengøring af baderum m.m. kr./m 3 0,2 7 Forbrug til personlig hygiejne kr./m 3 0,3 8 Subtotal kr./m 3 7,7 Rensningsanlæg kr./m 3 0,1 9 Eksternaliteter Hjertekarsygdomme kr./m 3 0,0 10 Tænder kr./m 3-1,3 11 Miljø, husholdninger kr./m 3 0,01 12 Subtotal kr./m 3-1,3 Skatteforvridning kr./m 3 0,0 13 Direkte afgiftsændring kr./m 3-1,3 14 Afgiftskorrektion kr./m 3 0,9 15 Subtotal kr./m 3-0,4 Total kr./m 3 4,4 Tabel 1 Reduktion i årlige udgifter i forbindelse med blødt vand, når blødt vand er implementeret i Tallene er afrundet til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer. 11 Andre bidragsydere: Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand og Københavns Energi 12 Notat Supplering af samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring. COWI, 8. oktober Notat Samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring af vand til husholdninger i HOFOR s ejerkommuner. COWI, 27. marts Side 17 af 20

18 Post 0 Post 1 Post 2 Post 3 Post 4 Post 5 Post 6 Post 7 Post 8 Post 9 Post 10 Post 11 Post 12 Post 13 Post 14 Post 15 Investeringsafskrivning Investeringer ifm blødt vand er estimeret til 240 mio. kr. Driftsomkostninger I denne post indgår pasning, slambortskaffelse, analyser, kemikalier, slam- og pelletbortskaffelse samt elforbrug (ca. 7% af driftsudgifterne) m.v. Levetid husholdningsapparater + installationer Besparelsen vedrører mindre hyppig udskiftning af kaffemaskiner, elkedler, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, toiletter, vandhaner, vandvarmere, varmtvandsbeholdere. Levetiden forventes øget med 25 % for vaske- og opvaskemaskiner samt 33 % for kaffemaskiner og elkedler. Energiforbrug, husholdningsapparater Elforbruget til apparaterne reduceres med ca. 5 %, når vandets hårdhed reduceres. Forbrug af vaskepulver Mindre forbrug af vaskepulver. Vaskepulverforbruget kan reduceres med 40 %. Vedligehold (afkalkning, kemikalier) Besparelsen vedrører et mindre forbrug på ca. 40 % af afkalkningsmiddel til kaffemaskiner og elkedler, salt til opvaskemaskiner samt rensning af varmtvandsbeholdere i etageejendomme. Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater Besparelsen vedrører et 50 % mindre tidsforbrug til afkalkning af kaffemaskiner og elkedler. Rengøring af baderum m.m. Besparelsen vedrører et 33 % mindre forbrug af rengøringsmiddel til rengøring af baderum. Tidsforbruget i den forbindelse vurderes at være det samme uanset vandets hårdhedsgrad. Forbrug til personlig hygiejne En reduktion på 17 % i forhold til forbruget af sæbe og shampoo. Rensningsanlæg Besparelser i forbindelse med spildevandsrensning grundet mindre vaskemiddel og dermed mindre udledt fosfor. Hjertekarsygdomme Ikke relevant ved den valgte metode. Tænder Udgifter ifm. stigning i antallet af huller i tænderne grundet reduktion af calcium og flour i drikkevandet. Miljø, husholdninger CO 2 emissioner Skatteforvridning (ikke medtaget) Direkte afgiftsændring Hvad forbrugeren sparer i afgifter relateret til vandforbrug. Og når forbrugerne sparer en omkostning inkl. moms, får staten færre momsindtægter. Afgiftskorrektion Hvad der betales mere i afgifter på alle andre vare. Når forbrugerne får flere penge mellem hænderne, fordi de sparer omkostninger til at afkalke, så bruger de pengene på andre varer. Disse varer er typisk momsbelagte, så her får staten en merindtægt. Tabel 2 Specificering af poster i Tabel 1. Side 18 af 20

19 Figur 6 og Figur 7 viser de udgifter hhv. gevinster, der er forbundet med blødt vand. De samlede udgifter kan opgøres til 3,5 kr./m 3. Heraf udgør udgifter der vedrører investeringer og drift, og som vil påvirke vandtaksten, 1,8 kr./m 3. Gevinsterne er opgjort til 4,4 kr./m 3. Således er den samlede samfundsmæssige besparelse på 4,4 kr./m 3. Figur 6 Udgifter ifm blødt vand. Der vil være udgifter for HOFOR på 1,8 kr./m3 (1,4+0,4) til investeringer og drift. Posterne 14 og 15 i Tabel 2Figur 6 er lagt sammen og vises på figuren som ændringer i afgifter. Figur 7 De vigtigste forbrugergevinster, der er ved at indføre blødt vand. Fx er der en besparelse på 3,2 kr./m 3 i det forbrugeren sparer tid ifm. rengøring og afkalkning og en besparelse på 1,1 kr./m 3 til vaskepulver og sæbeforbrug. For en familie på fire personer vil man kunne opnå (netto)besparelser på ca. 500 kr. per år. som opnås gennem mindre forbrug af el, rengøringsmidler, sæbe, shampoo og afkalkningsmidler samt Side 19 af 20

20 længere levetid (50 %) på elkedel, kaffemaskine, vaskemaskine og opvaskemaskine. Besparelsen fordrer altså i høj grad, at kunderne ændrer adfærd, i det besparelsen ikke kommer af sig selv. 6.2 Sundhed og miljø Vandspild Ved pelletmetoden aftappes noget vand fra reaktoren sammen med pelletkrystallerne. Det anslås til højst 2 % af den producerede vandmængde. Vandet kan forholdsvis let udskilles fra de dannede pellets, hvilket skal gøres før de kan bortskaffes til deponering eller udnyttelse. Det fraseparerede vand kan eventuelt genbruges, hvorved vandspildet kan minimeres betydeligt. På Vombværket i Sverige har man således kun et vandspild på 0,07 %. 14 Pellets som affalds- eller restprodukt Det er forventningen, at den største mængde, ca tons pr. år, af de dannede pellets kan afsættes som et restprodukt som jordforbedringsmiddel. En mindre del, måske omkring 300 tons pr. år, kan ikke overholde kravene til nikkel og må bortskaffes på anden vis, evt. som et affaldsprodukt. Sæbe I forbindelse med blødt vand vil der være et mindre sæbeforbrug Energi Det øgede energiforbrug i forhold til blødgøringen på vandværket og energibesparelsen i forbindelse med husholdningsapparater fremgår af Tabel 1 og Tabel 2. Embedslægen har vurderet det sundhedsmæssige aspekt. [Læs mere i kapitel 3]. 14 side 48 Side 20 af 20

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Att.: Maria Ammentorp Sørensen Vandressourcer & Miljø Direkte tlf. 2795 4016 E-mail nebu@hofor.dk Dato 31.07.15 Ansøgning om tilladelse til

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Midtfyns Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Hans La Cour Lombjergevej 22 5750 Ringe Den 5. marts 2014 Sag nr. 13/05438 Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Administrationen Dato: 21.08.2009 Init.: lbj R e f e r a t Sagsnr: 2009-41950 Doknr.: 2009-230312 Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Tid Torsdag den 20.08.2009,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Nye vandrør. i dit område

Nye vandrør. i dit område Nye vandrør i dit område Hvorfor udskiftes vandrørene Som kunde kan du forvente, at du altid har vand. For at sikre dette udskifter vi hvert år de dårligste vandrør. Vandrørene udskiftes enten, fordi de

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S Information og takstblad fra Gl. Himmelev Vandværk I/S April 2010 Referat fra generalforsamling den 08. marts 2010 Formanden åbnede generalforsamlingen ved at byde velkommen til de ca. 20 personer, som

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a.

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a. Grønt regnskab 2013 for Kristrup Vandværk a.m.b.a. CVR. nr. 34 744 726 10. marts 2014 Udarbejdet til Generalforsamlingen onsdag den 19. marts 2014 af Michael Mose vandværksbestyrer 1 1. Indledende oplysninger...

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Baggrund et ønske om vandbesparelser 100% af Københavns vand hentes udefra Trækket på vandressourcen omkring

Læs mere

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014 2. udgave Forsyningssekretariatet marts 2013 Vejledning til ansøgning om særlige forhold... 1 Hvad er et særligt forhold...

Læs mere

NYBORG FORSYNING OG Tirsdag, den 11. februar 2014 Blad nr. SERVICE A/S kl. 8.30 Mødested: Administrationen

NYBORG FORSYNING OG Tirsdag, den 11. februar 2014 Blad nr. SERVICE A/S kl. 8.30 Mødested: Administrationen 1 Fraværende: Jan Christensen, Per Jespersen mødt kl. 08.58 Dagsorden 1.0 Meddelelser fra formanden Intet 1.1 Aflønning af forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer./. Kopi af mail sendt til Nyborg Kommune

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse (Pernille) Opfølgning på indsatsplanerne 3. Områdets emner 4.

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2008-2009.

Bestyrelsens beretning 2008-2009. Bestyrelsens beretning 2008-2009. Så er der igen generalforsamling i Skovby Vandværk. I beretningen vil jeg komme ind på hvilke aktiviteter, der har været hen igennem året, og samtidig indvi jer i nogle

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Informationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning

Informationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning Informationskampagne vedr. kontrol af og VAmærkning Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i september og oktober 2011 Vi kontrollerer, om vandhaner, vandbehandlingsfiltre og andet udstyr til

Læs mere

D E N M I L J Ø V E N L I G E L Ø S N I N G PÅ K A L K P R O B L E M E R

D E N M I L J Ø V E N L I G E L Ø S N I N G PÅ K A L K P R O B L E M E R D E N M I L J Ø V E N L I G E L Ø S N I N G P Å K A L K P R O B L E M E R Aqua Unique Aqua Unique Eksperterne i vandbehandling Aqua Unique er en international virksomhed bestående af Aqua Unique Danmark,

Læs mere

Teknologien. bag Quooker

Teknologien. bag Quooker Teknologien bag Quooker I denne folder Finder du de tekniske specifikationer til Quooker, samt beskrivelse på hvordan en Quooker fungerer. Haner Vores hanekollektion består af otte modeller; Basic, Classic,

Læs mere

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk

Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk Beskrivelse og historie Kostræde Ny vandværk er et privat vandværk, som er organiseret som et A.m.b.a. og beliggende på Højdevej 18, 4750 Lundby, matrikel nr. 25cu Kostræde

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Herunder de bemærkninger og kommentarere vi har modtaget sammen med skemaet.

Herunder de bemærkninger og kommentarere vi har modtaget sammen med skemaet. Herunder de bemærkninger og kommentarere vi har modtaget sammen med skemaet. 1. En klar forbedring, vi håber det fortsætter. 2. Vi syntes det virker fint. 3. Kan især mærke forskellen ved bad/hårvask.

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter HAR I STYR PÅ VANDFORBRUGET Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter VI SKAL SPARE PÅ VANDET ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Vi burde egentlig

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse

Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse Indholdsfortegnelse 1. Konklusion...1 2. Indledning...2 3. Brugerundersøgelsen...2...2 Resultater af brugerundersøgelsen...2 Hvordan håndteres vasketøj, hvis

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Spar på vandet. - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS

Spar på vandet. - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS Spar på vandet - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS Bedre investering at spare på energien end at sætte penge i banken I de fleste tilfælde vil man være bedre tjent med et nyt toilet

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 20 Sdr. Nærå Vandværk Andelsselskab 12 ejendomme forsynes i Odense Kommune 2 2 Sdr. Nærå Vandværk Sdr. Nærå Vandværk Hjemmeside:

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Kerteminde Forsyning Vand A/S Att.: Lisa Larsen Kohaven 12 5300 Kerteminde Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/ 04240 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2010.

Bestyrelsens beretning for 2010. Bestyrelsens beretning for 2010. 2010 har været et tilfredsstillende år for Vemmelev Forlev Vandværk (VFV). Produktion: VFV har i 2010 produceret 167.000 m³ (163 000 m³) drikkevand, af god kvalitet, til

Læs mere

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 32 TORSDAG DEN 2. APRIL 2009, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Teknik- og Miljøudvalget 2. april 2009 Side: 2 Fraværende: Til

Læs mere

JKS TØJVASK. Når kun det bedste er godt nok.

JKS TØJVASK. Når kun det bedste er godt nok. JKS TØJVASK Onlin esho p Konc e pt Serv ice Tota ll øsni Når kun det bedste er godt nok. nger RENT VASKERI DIN TOTALLEVERANDØR I TEKSTILVASKEMIDLER Miljørigtige og intelligente vaskeløsninger Doseringspumpe

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

I bilag 2 er tabel med produktions- og forbrugsdata for 2013 og 2014.

I bilag 2 er tabel med produktions- og forbrugsdata for 2013 og 2014. BLOVSTRØD VANDVÆRK I/S Blovstrød Allé 13, 3450 Allerød Telefoner: Vandværk 4817 0136, Formand 4814 1260, Kasserer 4817 1419 e-post: bvv@mail.dk, hjemmeside: www.blvv.dk Bestyrelsens beretning for året

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Notat. Dato: 27. august 2013 Sagsnr.: 2013-005252-2

Notat. Dato: 27. august 2013 Sagsnr.: 2013-005252-2 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 27. august 2013 Sagsnr.: 2013-005252-2 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk

Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk Beskrivelse og historie Kindvig Sageby Vandværk er et privat vandværk organiseret som en forening. Vandværket er beliggende på Kindvigvej 4, 4735 Mern på matrikel

Læs mere

Notat. Dato: 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013-005252-6

Notat. Dato: 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013-005252-6 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013-005252-6 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Kastrup Nedervindinge Vandværk

Kastrup Nedervindinge Vandværk Kastrup Nedervindinge Vandværk Beskrivelse og historie Kastrup Nedervindinge Vandværk er et privat vandværk og beliggende på Engvej 13, 4760 Vordingborg, matrikel nr. 9i Neder Vindinge By, Kastrup. Vandværket

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Att.: Yyyy Xxxx, Driftsleder, e-mail: vand@mail.dk, mob.: 99 88 77 11. Tilbud nr. 2015-xxx, robotstyret inspektion af én 960 m3 rentvandstank

Att.: Yyyy Xxxx, Driftsleder, e-mail: vand@mail.dk, mob.: 99 88 77 11. Tilbud nr. 2015-xxx, robotstyret inspektion af én 960 m3 rentvandstank Vandværk s.m.b.a. Sorø, d. 10. februar 2015 Vej 9999 Danmark Att.: Yyyy Xxxx, Driftsleder, e-mail: vand@mail.dk, mob.: 99 88 77 11 Tilbud nr. 2015-xxx, robotstyret inspektion af én 960 m3 rentvandstank

Læs mere