Blødt Vand En udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blødt Vand En udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet"

Transkript

1 Blødt Vand En udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet Borgerrepræsentationen vedtog den 31. oktober 2013 et medlemsforslag stillet af Socialdemokraterne og Enhedslisten om reduceret kalk i den københavnske vandforsyning (BR ). Medlemsforslagets at-punkter er følgende: At Københavns Kommune anmoder HOFOR om at iværksætte en udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet i den københavnske vandforsyning, samt At der på baggrund af denne udredning udarbejdes et beslutningsoplæg, så Borgerrepræsentationen kan tage stilling til, om Borgerrepræsentationen skal anmode HOFOR om at arbejde videre med at investere i kalkudfældning med henblik på at reducere mængden af kalk i drikkevandet i de kommuner HOFOR leverer vand til, herunder Københavns Kommune, og om kalkudfældningen kan indgå som et miljø- og servicemål i prisloftreguleringen. Juli 2014, version 1 Forretningsanalyse Sidst gemt: :45:00 Filnavn: P:\Blødt Vand\05_Rapporter\HOFOR BC forår 2014\BC\Beslutningsoplæg til KKBR\HOFOR blødt vand udredning_ docx

2 Blødt vand Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND METODEN DER BENYTTES TIL BLØDGØRING HOFORS VALG AF METODE TEST PÅ MARBJERG OG BRØNDBYVESTER VANDKVALITET PELLETS BLØDT VAND I BRØNDBY UDRULNING AF BLØDT VAND I RESTEN AF HOFOR TILLADELSER FORBRUGERNE OG VANDKVALITET KOMMUNIKATION FORBRUGERUNDERSØGELSER I KØBENHAVN OG BRØNDBY KOMMUNIKATIONSTILTAG I BRØNDBY KOMMUNIKATIONSTILTAG I FORHOLD TIL KØBENHAVN OG ØVRIGE AFTAGERKOMMUNER ØKONOMI, FORBRUGERNE OG MILJØET ØKONOMI SUNDHED OG MILJØ... 20

3 1 Baggrund Inden for de senere år har der blandt politikerne på Christiansborg været fokus på fordelene ved at reducere indholdet af kalk i drikkevandet, specielt i den østlige del af Danmark. I Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten 1 som Miljøstyrelsen udsendte i december 2010, er der et afsnit om blødgøring. Som følge af denne plan blev der udarbejdet en redegørelse om Central blødgøring af drikkevand 2 af COWI i april 2011 for: Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand & Københavns Energi (nu HOFOR). Heri tilvejebringes viden om effekten af at blødgøre drikkevandet, for både små og store vandforsyninger herunder de samfundsøkonomiske og eventuelle sundhedsrelaterede konsekvenser af blødgøring. Det er således kendt, at hårdt drikkevand medfører gener for forbrugerne i form af tilkalkning af fx elkedler med deraf følgende større elforbrug, kalkpletter i vådrum og et merforbrug af vaske- og rengøringsmidler samt shampoo. Hårdheden af drikkevand afhænger af dets indhold af calcium og magnesium og drikkevandet HOFOR distribuerer, varierer fra dh og er således hårdt til meget hårdt på hårdhedsskalaen, se Figur 1. Svenske og hollandske erfaringer med indførelse af blødt vand viser, at vandforsyningerne får færre klager, og at forbrugerne er meget positive 3. Hos det hollandske Limburg Vandselskab udtrykker 95 % af forbrugerne, at de er positive 4. HOFOR har et ønske om at blødgøre vandet, fordi kunderne udtrykker ønske om blødt vand for at undgå generne beskrevet ovenstående. [Læs mere i afsnit 5]. Den principielle beslutning om at indføre blødt vand i HOFOR og at påbegynde implementering af blødt vand i Brøndby blev taget af HOFOR Vand Holdings bestyrelse i august I foråret 2013 sendte HOFOR en ansøgning om kalkfældning på Brøndbyvester Vandværk til Brøndby Kommune. Ansøgningen blev imødekommet og tilladelse givet i november 2013, og nu følger projektering og anlægsperiode. Planen er herefter, at kunderne i Brøndby Kommune vil kunne tappe blødt vand fra hanerne i I april 2014 besluttede bestyrelsen at udrulle blødt vand på alle HOFORs vandværker i takt med renoveringen af vandværkerne, og de årlige investeringsbudgetter vil løbende blive behandlet i HOFOR Vand Holding A/S bestyrelsen. Rækkefølgen for implementering af blødt vand på værkerne er nøje gennemtænkt og skal bl.a. sikre, at kunderne oplever færrest mulige gener i forbindelse med skiftende hårdhed i implementeringsperioden grundet opblanding af drikkevandet fra de forskellige vandværker i det store ledningsnet undervejs til forbrugerne. Forud for indføringen af blødt vand skal HOFOR iht. Vandforsyningslovens 21 indhente tilladelse i yderligere 9 myndighedskommuner og derudover i dialog med 15 aftagerkommuner. [Læs mere i afsnit 4]. I København er udfordringen i forhold til udrulningen af blødt vand, at drikkevandet til København leveres fra 7 regionale vandværker og opblandes, og derfor kan HOFOR først garantere blødt vand til alle københavnere i 2022, når alle vandværker leverer blødt vand. HOFORs kunder vil altså ikke få et fuldt udbytte af blødt vands egenskaber, hvis ikke der implementeres blødt vand anlæg på alle vandværker. Kun implementeringen af blødt vand i Brøndby kommune er et Mailkorrespondance med 1) Philip McCleaf, Uppsala Vatten, Sverige mail og 2) Frank Schoonenberg, Vitens Waterworks, Holland, mail Mailkorrespondence med Gert Reijnen, WML, Limburg, Holland, mail Side 3 af 20

4 selvstændigt projekt, da Brøndby Kommunes ca borgere udelukkende får vand fra Brøndbyvester Vandværk. I forhold til kommunikation kræver indførelsen af blødt vand en nøje gennemtænkt kommunikationsplan. Implementeringen af blødt vand kommer til at strække sig over mange år og vil alene af den årsag kræve en massiv kommunikationsindsats. Men det er også vigtigt at forberede kunderne i god tid inden, da nogle boligforeninger og virksomheder måske selv har installeret eller påtænker at installere blødgøringsanlæg og derfor har brug for at kunne planlægge i forhold til den nye situation med centralt blødgjort vand. Endelig skal der efterfølgende følges op på business casen; har kunderne fx ændret adfærd og bruger de mindre sæbe m.v.? [Læs mere i afsnit 5]. Der er samfundsøkonomiske besparelser forbundet med implementeringen af blødt vand, på trods af, at der er udgifter for HOFOR forbundet med samme. [Læs mere i afsnit 6]. Figur 1 Hårdhedskortet. Kilde: GEUS Side 4 af 20

5 2 Metoden der benyttes til blødgøring 2.1 HOFORs valg af metode HOFOR har valgt den såkaldte pelletmetode, hvor kalk udfældes på sandkorn ved tilsætning af en base. Denne metode, der er anvendelig på store anlæg, har vi set udført i Sverige og Holland, hvor de gennem mange år problemfrit har anvendt kalkfældning ved central blødgøring. Valget af base afhænger af, hvilken reduktion i vandets kalkindhold der ønskes. HOFOR har valgt at anvende natriumhydroxid til formålet, da dette giver den ønskede hårdhedsreduktion, således at det blødgjorte vand stadig kan opblandes med hårdt vand uden at blive kalkaggressivt. Dette er vigtigt, da der i praksis vil være forhold hvor muligheden for en opblanding mellem blødgjort og hårdt vand vil være til stede. 2.2 Test på Marbjerg og Brøndbyvester HOFOR har opbygget et pilotanlæg på Værket ved Marbjerg til at udføre forsøg med kalkfældning. Anlægget er siden blevet indbygget i containere og er derefter flyttet til Brøndbyvester vandværk, hvor testen nu er afsluttet. Figur 2 Skitse af en pelletreaktor. Kalkfældningen finder sted i en såkaldt pelletreaktor, se Figur 2, hvor råvand tilføres under en dysebund i bunden af reaktoren. I reaktoren, der er ca. 7 m høj, svæver fint sand ved hjælp af en opadgående vandstrøm på ca. 100 m/h. Sandet er vasket og renset kvartssand med en kornstørrelse på ca. 0,3-0,4 mm. Kalkfældningen startes ved at tilsætte natriumhydroxid til vandet lige over dysebunden. Natriumhydroxiden er af fødevarekvalitet med en koncentration på ca %. Ved denne øgning af ph-værdien, fra ca. 7 til ca. 9, startes kalkfældningen, som finder sted på de svævende sandkorn. Det er krystallinsk calciumcarbonat, der udfældes på sandkornene, som dermed danner de såkaldte pellets, der bliver stadigt større og til sidst falder mod bunden af reaktoren, hvor de dagligt udtømmes. Der tilføres løbende fint renset sand til erstatning for de pellets, der tappes fra reaktoren. Sammen med udfældning af calciumcarbonat udfældes fra råvandet også langt det meste af råvandets jern og mangan-indhold. Der udfældes også en stor del nikkel, i størrelsesordenen ca. 40 %. Samlet giver det nogle meget hårde hvidlige til lysebrune pellets med en størrelse på ca. 1-2 mm. Side 5 af 20

6 Vandet, der løber ud fra toppen af reaktoren, har en hårdhed på ca. 7-9 dh. Det indeholder en del fine kalkpartikler, samt et lille overskud af den tilsatte natriumhydroxid, som skal fjernes inden efterfiltreringen. Overskuddet af natriumhydroxid skal fjernes ved tilsætning af kulsyre - CO 2. Kulsyren stammer delvis fra den del af råvandet, der ikke er blevet blødgjort, den såkaldte splitstream, der tilsættes for at hæve den samlede hårdhedsgrad til den ønskede for vandet der forlader vandværket. Resten af den nødvendige CO 2 tilsættes, når vandet forlader reaktoren. Derefter beluftes vandet umiddelbart inden efterfiltreringen, der fjerner tilstedeværende såkaldte kalkfines samt omsætter vandets indhold af ammonium mv. inden vandet leveres som færdigt drikkevand. Processen kører fuldautomatisk og kontrolleres kontinuert ved hjælp af ph-målinger, konduktivitet og turbiditet, så det sikres, at der ikke sker procesfejl. 2.3 Vandkvalitet Den fremtidige vandkvalitet vil være påvirket af hvilke råvarer og kemikalier, der tilsættes i forbindelse med kalkfældningsprocessen. Det tilsatte kvartssand skal renses og desinficeres i en cyklon inden tilsætning til reaktoren, og det vil dermed ikke bidrage med bakterier. Den tilsatte natriumhydroxid af fødevarekvalitet vil ikke indeholde spor af andre kemikalier og dermed kun bidrage til vandkvaliteten med den mængde natrium, der tilsættes ved processen. Det resulterende natriumindhold vil holde sig pænt under grænseværdien for natrium. Den tilsatte mængde CO 2 vil ikke bidrage med andet end det ønskede ph-fald samt med hydrogencarbonat til vandet. Kalkfældningen reducerer alene vandets indhold af calcium. Der ændres ikke på vandets indhold af magnesium og fluorid, der især er vigtige parametre for hjerte-karsygdomme og tandsundhed. Ved at reducere hårdheden til 10 dh undgås samtidig kemiske reaktioner, når vandet blandes med vand af anden hårdhed, ligesom tæring af rørene undgås. Smagen af drikkevandet påvirkes ikke af blødgøringen. Dette har været verificeret i forbindelse med smagstest hos akkrediteret smagspanel 5 samt ved blindtest 6 blandt forbrugerne. Den mikrobiologiske kvalitet af vandet bliver ikke påvirket ved kalkfældningsprocessen, da det tilsatte sand bliver desinficeret inden tilsætning, og natriumhydroxid og CO 2 er rene kemikalier. 2.4 Pellets De dannede pellets, der primært består af krystallinsk calciumcarbonat, med et lille indhold af jern og mangan, er meget hårde hvidlige til lysebrune kugler (pellets) med en størrelse på ca. 1-2 mm. De dannede pellets fra Værket ved Marbjerg har været analyseret og Miljøstyrelsen har vurderet, at de producerede pellets kan betragtes som et restprodukt. Det er derfor forventningen, at restproduktet frit kan anvendes som jordforbedringsmiddel, som erstatning for kalk fra kalkbrud (minedrift). De dannede pellets fra Brøndbyvester vandværk viser efter analyse, at de pellets der er dannet ved blødgøring af råvand fra Brøndbyvester, indeholder nikkel i mængder, der overskrider de 5 Sensorisk analyse af drikkevand. Slagternes Forskningsinstitut, revideret 14. april Blindtest udført af HOFOR. Side 6 af 20

7 kvalitetskrav, der er gældende for udbringning på landbrugsjord. Pellets dannet ved blødgøring af vandet fra Regnemark vandværk overholder disse krav. De dannede pellets opsamles i for eksempel containere, der periodevis kan tømmes og leveres til forbrug. Det er derfor kun pellets fra Brøndbyvester, der skal holdes adskilte og måske skal deponeres eller have anden anvendelse pga. indhold af nikkel. Alle pellets fra de øvrige værker forventes der ingen problemer med i forhold til anvendelsen på landbrugsjord. Det er relativt store mængder, der produceres af pellets ved kalkfjernelsesprocessen. For eksempel dannes der samlet knap 500 tons pr. år fra Brøndbyvester, heraf 300 tons pr. år fra Brøndbyvester og ca. 200 tons pr. år fra Regnemark og i alt ca tons pr. år når alle værker efter 2022 afkalker vandet. De ca. 300 tons pellets pr. år fra Brøndbyvester vandværk, der vurderes at have et for højt nikkelindhold ift. at blive spredt på landbrugsjord, indgår i et afsætningsprojekt, som udarbejdes i samarbejde med DTU, hvis formål er at finde alternative anvendelser til disse pellets, samt skabe kontakter til øvrige afsætningsmuligheder for de pellets, der kan leveres til anvendelse som jordforbedringsmiddel på landbrugsjord. Læs endvidere afsnit 6.2. Side 7 af 20

8 3 Blødt vand i Brøndby Brøndby Kommune blev valgt som første kommune af HOFOR s bestyrelse, fordi Brøndby Kommune kan forsynes fuldt ud med vand produceret på Brøndbyvester Vandværk i modsætning til alle øvrige kommuner, der får vand fra flere vandværker. Desuden indebærer brugen af Brøndbyvester Vandværk en enklere ansøgningsprocedure, idet den ansøgte kommune, Brøndby, ikke har behov for at høre andre kommuner om tilladelse til blødgøring, da ingen andre kommuner aftager vand herfra. HOFOR sendte den 23. april 2013 en ansøgning til Brøndby Kommune. For at give borgerne i Brøndby en forbedret vandkvalitet og samtidig udnytte de samfundsmæssige gevinster, der er ved at blødgøre vandet, ansøgte HOFOR om tilladelse til at etablere blødgøring af hele den leverede vandmængde i Brøndby Kommune ved hjælp af kalkfældning på Brøndbyvester Vandværk. Brøndbyvester Kommune gav tilladelsen hertil den 11. december HOFOR har søgt om tilladelse til blødgøring af vandet i Brøndby Kommune ved hjælp af kalkfældning. Tilladelsen er delt op i 2 trin: Trin 1: omfatter principiel tilladelse til blødgøring af alt vand i Brøndby Kommune samt et pilotforsøg med kalkfældning ved hjælp af pelletmetoden på Brøndbyvester Vandværk Trin 2: omfatter tilladelse til ombygning af værket samt etablering af kalkfældningsanlæg Tilladelsen fra Brøndby Kommune omfatter i første omgang trin1. Det forventes at HOFOR søger om Trin 2 i efteråret Ved ansøgningens behandling på Teknik og Miljøudvalgets møde den 20. november 2013 besluttede udvalget, at der gives principiel tilladelse til blødgøring af alt vand i Brøndby Kommune til en hårdhed på 10 dh samt tilladelse til gennemførelse af pilotforsøg på Brøndbyvester Vandværk til test af kalkfældningsmetoden. Begrundelsen for tilladelsen er at give borgerne i Brøndby en forbedret vandkvalitet og samtidig udnytte de samfundsmæssige gevinster, der er ved at blødgøre vandet samt en positiv udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Udtalelsen fra Sundhedsstyrelsen er angivet efterfølgende (se næste side). Side 8 af 20

9 Fra: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst Sendt: 30. september :30 Til: Connie Tilgren Askløf Cc: Henrik L. Hansen Emne: Blødgøring af drikkevand, Brøndby/HOFOR Prioritet: Høj Til Brøndby Kommune, att. Connie Tilgren Askløf Med mail af 13. maj 2013, jf. nedenfor, anmodede Brøndby Kommune om Sundhedsstyrelsens bemærkninger til ansøgning af 23. april 2013 fra HOFOR A/S om tilladelse til blødgøring af drikkevandet i Brøndby Kommune ved hjælp af kalkfældning. Med blødgøring af drikkevandet forventer man øget forbrugertilfredshed samt væsentlige miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele. I den fremsendte ansøgning for projektet, hvor der vil blive anvendt vand fra Brøndbyvester Vandværk, Værket ved Marbjerg samt Regnemark, beskrives en stor grad af stabilitet i den påtænkte vandbehandlingsproces, en kontinuerlig driftskontrol samt løbende dokumentation. I det medsendte materiale findes en beregning for den forventede vandkvalitet før og efter iværksættelse af projektet. Det fremgår, at de væsentligste ændringer, udover en nedsættelse af hårdheden fra 28 til 10 hårdhedsgrader, forventes at være nedsættelse af calcium fra 160 til 31 mg/l og nikkel fra 22 til 6 µg/l, og en forøgelse af natrium fra 76 til 143 mg/l, mens indholdet af fluorid, magnesium og hydrogencarbonat vil være stort set uændret. Med ansøgning fulgte blandt andet "Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries", DTU februar Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at redegørelsen om sundhedseffekterne på et velunderbygget grundlag redegør afbalanceret for de sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med blødgøring af drikkevand. Det er videre Sundhedsstyrelsen vurdering, at der er en lang række fordele forbundet med det påtænkte projekt, men også nogle ulemper. Blandt andet må nedsættelsen af nikkelindholdet betragtes som positiv, mens nedsættelsen af calcium må forventes at øge forekomsten af caries, som det omtales i den medsendte redegørelse om sundhedseffekterne, og det giver Sundhedsstyrelsen anledning til bekymring. Der er som omtalt i redegørelsen om sundhedseffekterne også andre forhold, man skal være opmærksom på, og her vil Sundhedsstyrelsen særligt pege på problemstilingen omkring osteoporose. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunen overvejer, om der kan findes acceptable måder, hvorpå mulige negative helbredsmæssige effekter af blødgøringen af drikkevandet kan imødegås. Sundhedsstyrelsen finder, at projektet har forsøgsmæssig karakter, og skal derfor anbefale, at kommunen stiller krav om regelmæssig afrapportering. Alt i alt er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at fordelene i forbindelse med gennemførelse af det konkrete projekt formentlig vil være større end ulemperne, og at det derfor vil være forsvarligt, at Brøndby Kommune giver tilladelse til den påtænkte blødgøring af drikkevandet. Venlig hilsen Kåre Kristiansen Kåre Kristiansen Embedslæge Tlf Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S Tlf Figur 3 Mail fra Embedslægen 30. september Side 9 af 20

10 4 Udrulning af blødt vand i resten af HOFOR I forbindelse med udrulningsstrategi for blødt vand i HOFOR, skal hensyn til tilladelser, forbrugerne og vandkvalitet tilgodeses. Processen omkring ansøgning til blødgøring af vandet på HOFORs værker kompliceres af en række forhold, som gennemgås nedenfor. 4.1 Tilladelser I vandforsyningslovens 21 er angivet, at Vandforsyningsanlæg må ikke etableres eller på væsentlig måde udbredes eller ændres, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse hertil. Tilladelsen skal gives i den kommune, hvor værkerne ligger og tilladelsen skal desuden i parthøring i de kommuner, der modtager det blødgjorte vand. Myndighedskommuner og høringskommuner i forbindelse med HOFORs ansøgninger om blødgøring af vandet på vandværkerne fremgår af Figur 4. HOFORs ansøgninger til myndighedskommunerne for de regionale vandværker falder sammen med at de samme kommuner samtidig skal meddele nye indvindingstilladelser til de regionale kildepladser. I forbindelse med høring af VVM 7 en for HOFORs regionale indvinding, har flere kommuner med større eller mindre kraft meldt ud, at de ikke vil acceptere den mængdeudmelding, der er givet af Naturstyrelsen i VVM-materialet. Det må antages at være usandsynligt, at disse kommuner vil give tilladelse til blødgøring til den ønskede mængde, hvis de samtidig ikke vil acceptere at give indvindingstilladelser til samme mængde. Indvindingstilladelserne forventes at komme på plads i perioden november 2015 til oktober En evt. påklage af HOFORs VVM fra én eller flere kommuner kan dog udsætte opnåelsen af indvindingstilladelserne. Det er p.t. uklart hvilken effekt for de øvrige kommuner en påklage fra én kommune vil have. Det forudses, at nogle kommuner kan være henholdende med at meddele tilladelse til blødt vand, på trods af at de er positive overfor blødt vand, fordi de stadig anser spørgsmålet om HOFORs fremtidige indvindingstilladelser for at være uafklaret. Når indvindingstilladelserne antagelig - alle er meddelt i ultimo 2016, vil usikkerheden om indvindingsmængderne ikke længere være en barriere for opnåelse af tilladelse til blødt vand. Samtidig må det også lægges til grund, at når først der er præcedens for at tillade vandbehandlingen fra 4-5 kommuner, vil de efterfølgende kommuner formentlig vanskeligt kunne give afslag, og vil formentlig stå meget dårligt i en eventuel ankesag. Sammenfattende kan man sige: når der er opnået tilladelse til blødt vand i 4-5 kommuner, og indvindingstilladelserne er på plads, vil der ikke længere være en væsentlig sandsynlighed for at myndighederne i indvindingskommunerne kan stoppe udrulningen af blødt vand til alle HOFORs værker. Figur 4 viser kompleksiteten i forbindelse med indhentning af tilladelserne. 7 VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet Side 10 af 20

11 4.2 Forbrugerne og vandkvalitet Udrulningen skal tilgodese forbrugerne. Her er dels tale om forbrugere i HOFORs forsyningsområde og dels forbrugere, der modtager vand fra aftagerforsyningerne, se Figur 4 Kort over myndighedskommuner og høringskommuner. Brøndby udgør her et optimalt scenarie, idet alle kommunens forbrugere får samme vandkvalitet og 10 dh fra starten af implementeringen af blødt vand. I de øvrige tilfælde vil der være tale om, at forbrugerne får en gradvis blødere vandkvalitet i takt med etablering af blødt vand på de regionale værker. Forbrugerne vil derfor ikke opdage den store forskel fra før og efter blødt vand som i Brøndby før alle vandværker har fået blødtvandsanlæg. Men det vurderes, at forbrugerne ikke vil opleve nogen større gener ved en gradvis implementering i den mellemliggende periode. Når Søndersø som det første blandt de regionale værker renoveres med blødgøring, vil det blive i stand til at behandle værkets normalvandmængde på ca m³/døgn til en hårdhedsgrad på 8 dh. Når denne vandkvalitet blandes med normalproduktionen på ca m³/døgn fra Slangerup med en hårdhedsgrad på 19 dh vil det resultere i en samlet hårdhed på ca. 12 dh som tilføres Tinghøj og derefter fordeles til den nordlige og østlige del af Københavns Kommune. Lejre og Marbjerg, som derefter står for tur til renovering og blødgøring, vil for de 25 % af vandmængdens vedkommende blive forbrugt af aftagerkommunerne og resten vil fylde op i midtbyen med blødt vand. Thorsbro, hvor ca. 50 % af vandet forbruges inden det når København, er det næste fulgt af Regnemark, der fylder København op fra syd med blødt vand. Islevbro og Slangerup er de sidste regionale værker, der fuldender forsyningen til København med blødt vand og dermed sikrer, at alt vand i København er blødgjort til en hårdhedsgrad på ca.10 dh. Espevang, der ligesom Islevbro ligger i Rødovre kommune, udbygges samtidig. Espevang kan af vandkvalitetsmæssige årsager kun reduceres til ca.11 dh. Perioden på ca. 5 år, er tiden der går, fra de første forbrugere modtager blødgjort vand i Københavns kommune, til de sidste også modtager det bløde vand. Når alle vandværker leverer blødt vand til København vil kunderne modtage drikkevand med en hårdhedsgrad på 10 dh. I Dragør kommune gælder lidt specielle forhold, idet vandet pga. indhold af natrium ikke kan blødgøres som de øvrige værker. Her skal anvendes calciumhydroxyd i stedet for natriumhydroxyd, hvilket medfører, at vandet bliver mere afhærdet og dermed ikke kan blandes med normalt hårdt vand uden at blive kalkaggressivt. Forudsætningen for at kunne blødgøre vandet er derfor, at der kan tilføres blødt vand fra byledningsnettet med en hårdhed på 10 dh. Derfor er Dragør kommune valgt som den sidste, når denne sikkerhed er gældende. Det fordrer dog, at vand fra ledningsnettet kan føres gennem Tårnby kommune direkte til Dragør. Tidsplanen for udrulning af det bløde vand forløber i perioden 2016 til Denne tidsplan er meget presset, men med den valgte prioriteringsrækkefølge opnås, at en stor del af aftagerkommunerne modtager blødgjort vand hurtigst muligt, samt at forbrugerne i København får de mindst mulige gener i forbindelse med skiftende hårdhed. Først når alle forbrugere i Købehavn modtager det bløde vand, skal der målrettet kommunikeres om ændringer i sæbeforbrug mv. Side 11 af 20

12 Allerede fra ansøgningstidspunkt, vil HOFOR drøfte med myndighedskommuner og høringskommuner, hvordan og hvornår forbrugerne bør informeres om blødt vand. Ved implementeringen af blødt vand vil HOFOR gennemføre en informationskampagne målrettet alle forbrugere i HOFORs forsyningsområde. Figur 4 Kort over myndighedskommuner og høringskommuner. Side 12 af 20

13 5 Kommunikation Kommunikationen til myndigheder og forbrugere omkring blødt vand vil ske ad flere omgange, først i forbindelse med myndighedsbehandling og høring, herefter i god tid før og i forbindelse med indførelsen af blødt vand samt efterfølgende som løbende evaluering og erfaringsopsamling. Evalueringen skal sikre, at myndigheder og forbrugere får den rette information under hele processen frem til et par år efter fuld implementering af blødt vand i Informationskampagner til forbrugerne vil bl.a. bygge på HOFORs forbrugerundersøgelser fra Forbrugerundersøgelser i København og Brøndby Forud for HOFORs beslutning om at ansøge om blødgøring af alt vand på HOFORs vandværker, er der gennemført en række undersøgelser til at belyse forskellige aspekter af blødgøring. Et væsentligt element heri har været gennemførelsen af repræsentative og statistisk signifikante forbrugerundersøgelser blandt private samt stikprøveundersøgelser blandt erhvervsvirksomheder i henholdsvis Københavns Kommune (2010/2011) og Brøndby Kommune (2013). Begge undersøgelser bygger på enslydende spørgeskemaer og spørgelister for at kunne sammenligne resultaterne af undersøgelserne, og begge undersøgelser viste, at et stort flertal af forbrugerne, både private og erhverv, ønsker blødt vand frem for det hårde vand 8. Desuden fremgik det af undersøgelserne, at privatkunderne i forbindelse med implementering af blødt vand ønsker oplysning om fire kerneområder: Hvorfor vil HOFOR blødgøre vandet motiv og argumenter? Hvordan foregår blødgøringsprocessen, herunder brug af kemi, energiforbrug, brug af kalkpellets m.m.? Hvilke gevinster er der for samfundet økonomisk og miljømæssigt? Hvilke gevinster er der for den enkelte forbruger økonomisk og miljømæssigt? For erhvervsvirksomhedernes vedkommende gælder det, at de først og fremmest ønsker grundig information så tidligt som muligt, da det har betydning for deres eksisterende decentrale blødgøringsanlæg eller eventuelle investeringer i sådanne. Dette gælder især boligselskaber, kontorejendomme, hoteller, idrætsanlæg, hoteller, hospitaler m.v., hvor det hårde vand har en særlig negativ økonomisk effekt, fordi det indebærer store udgifter til afkalkning og vedligehold af installationer og varmtvandsanlæg. Udover ovenstående punkter ønsker erhvervsvirksomhederne ydermere information om: Hvilke konsekvenser får blødere vand for blødgøringsanlæg, maskiner, rør hvad skal virksomheden tage højde for? Hvilke besparelser vil blødgøring af vand give for en virksomhed? I tilrettelæggelsen af sin kommunikation til forbrugerne vil HOFOR bestræbe sig på i videst muligt omfang at imødekomme de forskellige forbrugersegmenters behov for information om blødt vand som beskrevet ovenfor. 8 Analyse Danmark: Københavns Energi. Panelundersøgelse om blødgøring af vand, feb Modus Kommunikation: Sammenfatning af fem kundeundersøgelser ang. central blødgøring af vandet i Københavns Kommune, , Analyse Danmark: Undersøgelse af holdninger til vand i Brøndby Kommune, juni Modus Kommunikation: Kvalitativ undersøgelse ang. central blødgøring af vand blandt erhvervskunder i Brøndby forsyningsområde, Side 13 af 20

14 5.2 Kommunikationstiltag i Brøndby I forbindelse med myndighedsbehandlingen af HOFORs ansøgning til Brøndby Kommune om blødgøring på Brøndbyvester Vandværk udarbejdede HOFOR en folder Blødt vand til Brøndby (se Figur 5) til brug for kommunens politikere og borgere. Folderen beskriver, hvorfor HOFOR ønsker at blødgøre vandet samt effekterne for forbrugerne, økonomien og miljøet. Samtidig forklares blødgøringsprocessen på vandværket. På HOFORs hjemmeside 9 hofor.dk er der desuden en udførlig beskrivelse af alle væsentlige aspekter omkring blødt vand under linket Vand/Fra hårdt vand til blødt vand. Her kan interesserede bl.a. læse om besparelser og omkostninger ved blødgøring samt om de miljømæssige og sundhedsmæssige effekter, om forbrugerundersøgelsen i Brøndby og København samt om udenlandske erfaringer med blødgøring. I forbindelse med Brøndby Kommunes tilladelse til blødgøring december 2013 publicerede HOFOR sammen med Brøndby Kommune en pressemeddelelse og et faktaark til lokalaviserne samt en uddybende artikel i Brøndby Kommunes Miljøavis til virksomhederne i Brøndby. Forud for indførelsen af blødt vand i Brøndby Kommune vil HOFOR tage kontakt til repræsentanter for de erhvervstyper, som har særlige krav til vandkvaliteten, som f.eks. hospitaler, vaskerier, trykkerier og fødevareproducenter for at høre, om der er behov for særlig information til disse brancher forud for indførelsen af blødt vand. Ligeledes vil der blive taget kontakt til kommunens cheftandlæge for at drøfte eventuelle informationstiltag rettet mod forebyggelse af caries. Desuden vil HOFOR gennemføre en præmåling i et udvalgt kundesegment for at etablere et billede af folks vaner med hensyn til brug af sæbe til tøjvask og personlig hygiejne, afkalkning og rengøring for kalk af hårde hvidevarer, installationer, kaffemaskiner, elkedler m.v. Denne præmåling skal bruges til opfølgning på informationskampagnen efter indførelsen af blødt vand. I forbindelse med indførelsen af blødt vand i Brøndby i 2016 vil HOFOR gennemføre en informationskampagne, der indeholder målrettet information til de forskellige typer af vandforbrugere i Brøndby. Informationskampagnen skal sikre at forbrugerne opnår besparelserne ved reduceret sæbe-, kemikalie- og elforbrug, og for boligselskabers og en lang række andre erhvervsgruppers tilfælde i forhold til besparelser i f.eks. varmtvandsanlæg, installationer, vaskerier og kantiner. På HOFORs hjemmeside vil der blive lagt en spørgsmål- og svarliste, der besvarer de mest gængse spørgsmål fra private og erhvervskunder. For at nå bredest muligt ud vil HOFOR forsøge at etablere samarbejde med f.eks. dagligvareforretninger som COOP, lokale forhandlere af hårde hvidevarer, VVS ere, de store boligselskaber, idrætsklubber og øvrige interessenter, der har interesse i at understøtte HOFORs informationsindsats over for forbrugere og borgere. I 2017 vil informationsindsatsen blive evalueret i stikprøveundersøgelser blandt både private forbrugere og erhvervsvirksomheder for at måle, om informationen er blevet bredt tilstrækkeligt ud, om den har fungeret tilfredsstillende, og om der er behov for at gentage kampagnen eller supplere med yderligere tiltag. I denne forbindelse vil præmålingens kundesegment blive kontaktet igen for at deltage i en eftermåling af deres vaner og oplevelser og tilfredshed med blødt vand. Erfaringerne fra Brøndbykampagnen vil indgå i det videre kommunikationsarbejde i de øvrige ejerog aftagerkommuner. 9 Side 14 af 20

15 5.3 Kommunikationstiltag i forhold til København og øvrige aftagerkommuner Til brug for myndighedsbehandlingen og høringsfaser i de øvrige 10 myndighedskommuner og 14 aftagerkommuner vil HOFOR udarbejde en generel folder om blødt vand, som kan anvendes af myndighedskommuner og berørte høringskommuner til information af deres politikere, borgere, boligselskaber, institutioner og erhvervsvirksomheder. Folderen vil beskrive, hvorfor HOFOR ønsker at blødgøre det hårde vand, besparelser og øvrige effekter af blødgøring for forbrugerne og miljøet samt forklare afkalkningsprocessen på vandværket. Til folderen vil der desuden blive udarbejdet et kort, der viser de regionale vandværker og de store forsyningsledninger ind til Hovedstadsområdet som illustration af blødgøringsprocessens etaper. Folderen vil samtidig omtale, hvordan forbrugerne vil opleve vandkvaliteten i overgangsperioden frem til fuld indførelse af blødt vand i Desuden vil der blive udarbejdet et faktaark, som vil indeholde grafik, der viser blødgøringsprocessen på vandværket og indeholder fakta om besparelsen for den enkelte familie modregnet den ekstra udgift på vandregningen til blødgøring på vandværket. Samtidig vil HOFORs hjemmeside 10 løbende blive opdateret. I forbindelse med opstart af blødgøringsanlæg på de enkelte værker kan det være nødvendigt at oplyse borgere, boligselskaber og erhvervsvirksomheder i de berørte kommuner om ændringen af vandkvaliteten efter forudgående aftale med pågældende myndighedskommune og aftagerkommuner. I forbindelse med fuld implementering af blødt vand på alle HOFORs vandværker i 2022 vil der blive gennemført informationskampagner til alle de forskellige forbrugergrupper. Dette vil kræve en stor planlægningsindsats og involvere en lang række parter ud over myndighedskommuner og høringskommuner. HOFOR vil her trække på erfaringerne fra Brøndby Side 15 af 20

16 Figur 5 Eksempel fra pjece til Brøndbys forbrugere Side 16 af 20

17 6 Økonomi, forbrugerne og miljøet Den samfundsøkonomiske vurdering af central blødgøring af vand i husholdninger er foretaget i Naturstyrelsens rapport Central blødgøring af drikkevand 11 fra COWI, som også stod bag rapporten, tilpassede i forlængelse heraf i 2012 beregningerne til det daværende Københavns Energi, bl.a. til at omfatte to af teknologierne: pelletmetoden og ionbytning. Endvidere blev etageboligers særlige forhold inddraget, og der blev opstillet en særskilt økonomi for decentral blødgøring af vand i en typisk etageejendom 12. I forbindelse med at det i april 2014 skulle indstilles til HOFORs vandbestyrelse at rulle blødt vand ud på alle HOFORs vandværker, blev den samfundsøkonomiske vurdering opdateret endnu en gang (bl.a. til ikke kun at omfatte københavnerkunder men alle HOFORs kunder). Det er resultaterne fra dette notat 13, der i det følgende refereres til. 6.1 Økonomi Resultaterne vedrører husholdninger i en typisk etageejendom. Enhed Post Udgifter for vandselskabet, HOFOR Investeringsafskrivning kr./m 3-0,4 0 Driftsomkostninger kr./m 3-1,4 1 Subtotal kr./m 3-1,8 Forbrugeren Levetid husholdningsapparater + installationer kr./m 3 3,4 2 Energiforbrug, husholdningsapparater kr./m 3 0,2 3 Forbrug af vaskepulver kr./m 3 0,8 4 Vedligehold (afkalkning, kemikalier) kr./m 3 1,6 5 Forbrugertid på vedligehold af kr./m 3 1,4 6 husholdningsapparater Rengøring af baderum m.m. kr./m 3 0,2 7 Forbrug til personlig hygiejne kr./m 3 0,3 8 Subtotal kr./m 3 7,7 Rensningsanlæg kr./m 3 0,1 9 Eksternaliteter Hjertekarsygdomme kr./m 3 0,0 10 Tænder kr./m 3-1,3 11 Miljø, husholdninger kr./m 3 0,01 12 Subtotal kr./m 3-1,3 Skatteforvridning kr./m 3 0,0 13 Direkte afgiftsændring kr./m 3-1,3 14 Afgiftskorrektion kr./m 3 0,9 15 Subtotal kr./m 3-0,4 Total kr./m 3 4,4 Tabel 1 Reduktion i årlige udgifter i forbindelse med blødt vand, når blødt vand er implementeret i Tallene er afrundet til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer. 11 Andre bidragsydere: Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand og Københavns Energi 12 Notat Supplering af samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring. COWI, 8. oktober Notat Samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring af vand til husholdninger i HOFOR s ejerkommuner. COWI, 27. marts Side 17 af 20

18 Post 0 Post 1 Post 2 Post 3 Post 4 Post 5 Post 6 Post 7 Post 8 Post 9 Post 10 Post 11 Post 12 Post 13 Post 14 Post 15 Investeringsafskrivning Investeringer ifm blødt vand er estimeret til 240 mio. kr. Driftsomkostninger I denne post indgår pasning, slambortskaffelse, analyser, kemikalier, slam- og pelletbortskaffelse samt elforbrug (ca. 7% af driftsudgifterne) m.v. Levetid husholdningsapparater + installationer Besparelsen vedrører mindre hyppig udskiftning af kaffemaskiner, elkedler, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, toiletter, vandhaner, vandvarmere, varmtvandsbeholdere. Levetiden forventes øget med 25 % for vaske- og opvaskemaskiner samt 33 % for kaffemaskiner og elkedler. Energiforbrug, husholdningsapparater Elforbruget til apparaterne reduceres med ca. 5 %, når vandets hårdhed reduceres. Forbrug af vaskepulver Mindre forbrug af vaskepulver. Vaskepulverforbruget kan reduceres med 40 %. Vedligehold (afkalkning, kemikalier) Besparelsen vedrører et mindre forbrug på ca. 40 % af afkalkningsmiddel til kaffemaskiner og elkedler, salt til opvaskemaskiner samt rensning af varmtvandsbeholdere i etageejendomme. Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater Besparelsen vedrører et 50 % mindre tidsforbrug til afkalkning af kaffemaskiner og elkedler. Rengøring af baderum m.m. Besparelsen vedrører et 33 % mindre forbrug af rengøringsmiddel til rengøring af baderum. Tidsforbruget i den forbindelse vurderes at være det samme uanset vandets hårdhedsgrad. Forbrug til personlig hygiejne En reduktion på 17 % i forhold til forbruget af sæbe og shampoo. Rensningsanlæg Besparelser i forbindelse med spildevandsrensning grundet mindre vaskemiddel og dermed mindre udledt fosfor. Hjertekarsygdomme Ikke relevant ved den valgte metode. Tænder Udgifter ifm. stigning i antallet af huller i tænderne grundet reduktion af calcium og flour i drikkevandet. Miljø, husholdninger CO 2 emissioner Skatteforvridning (ikke medtaget) Direkte afgiftsændring Hvad forbrugeren sparer i afgifter relateret til vandforbrug. Og når forbrugerne sparer en omkostning inkl. moms, får staten færre momsindtægter. Afgiftskorrektion Hvad der betales mere i afgifter på alle andre vare. Når forbrugerne får flere penge mellem hænderne, fordi de sparer omkostninger til at afkalke, så bruger de pengene på andre varer. Disse varer er typisk momsbelagte, så her får staten en merindtægt. Tabel 2 Specificering af poster i Tabel 1. Side 18 af 20

19 Figur 6 og Figur 7 viser de udgifter hhv. gevinster, der er forbundet med blødt vand. De samlede udgifter kan opgøres til 3,5 kr./m 3. Heraf udgør udgifter der vedrører investeringer og drift, og som vil påvirke vandtaksten, 1,8 kr./m 3. Gevinsterne er opgjort til 4,4 kr./m 3. Således er den samlede samfundsmæssige besparelse på 4,4 kr./m 3. Figur 6 Udgifter ifm blødt vand. Der vil være udgifter for HOFOR på 1,8 kr./m3 (1,4+0,4) til investeringer og drift. Posterne 14 og 15 i Tabel 2Figur 6 er lagt sammen og vises på figuren som ændringer i afgifter. Figur 7 De vigtigste forbrugergevinster, der er ved at indføre blødt vand. Fx er der en besparelse på 3,2 kr./m 3 i det forbrugeren sparer tid ifm. rengøring og afkalkning og en besparelse på 1,1 kr./m 3 til vaskepulver og sæbeforbrug. For en familie på fire personer vil man kunne opnå (netto)besparelser på ca. 500 kr. per år. som opnås gennem mindre forbrug af el, rengøringsmidler, sæbe, shampoo og afkalkningsmidler samt Side 19 af 20

20 længere levetid (50 %) på elkedel, kaffemaskine, vaskemaskine og opvaskemaskine. Besparelsen fordrer altså i høj grad, at kunderne ændrer adfærd, i det besparelsen ikke kommer af sig selv. 6.2 Sundhed og miljø Vandspild Ved pelletmetoden aftappes noget vand fra reaktoren sammen med pelletkrystallerne. Det anslås til højst 2 % af den producerede vandmængde. Vandet kan forholdsvis let udskilles fra de dannede pellets, hvilket skal gøres før de kan bortskaffes til deponering eller udnyttelse. Det fraseparerede vand kan eventuelt genbruges, hvorved vandspildet kan minimeres betydeligt. På Vombværket i Sverige har man således kun et vandspild på 0,07 %. 14 Pellets som affalds- eller restprodukt Det er forventningen, at den største mængde, ca tons pr. år, af de dannede pellets kan afsættes som et restprodukt som jordforbedringsmiddel. En mindre del, måske omkring 300 tons pr. år, kan ikke overholde kravene til nikkel og må bortskaffes på anden vis, evt. som et affaldsprodukt. Sæbe I forbindelse med blødt vand vil der være et mindre sæbeforbrug Energi Det øgede energiforbrug i forhold til blødgøringen på vandværket og energibesparelsen i forbindelse med husholdningsapparater fremgår af Tabel 1 og Tabel 2. Embedslægen har vurderet det sundhedsmæssige aspekt. [Læs mere i kapitel 3] side 48 Side 20 af 20

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning D. 1. april 2015 Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning Indhold 1. Udrulning af blødgøring på HOFORs vandværker og ansøgning

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Thorsbro ved hjælp af kalkfældning

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Thorsbro ved hjælp af kalkfældning Ishøj Kommune Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Att.: Lone Annbritt Jacobsen Vandressourcer & Miljø Direkte tlf. 2795 4016 E-mail nebu@hofor.dk Dato 29.04.2016 Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet

Læs mere

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Att.: Maria Ammentorp Sørensen Vandressourcer & Miljø Direkte tlf. 2795 4016 E-mail nebu@hofor.dk Dato 31.07.15 Ansøgning om tilladelse til

Læs mere

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017 Central blødgøring Teknologi og Tendens IDA Miljø 7/3 2017 Lidt Baggrund Vandets hårdhed i Danmark Total hårdhed: I Danmark ønskes typisk blødgøring til 8 12 dh Størst potentiale for blødgøring i øst /GEUS

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 2 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos

Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos Bestyrelsesmøde Novafos, den 14. september 2018 Hvad er hårdhed? Vandets hårdhed er et udtryk for indholdet af calcium ioner (Ca 2+ )

Læs mere

Fordele og ulemper ved blødgjort vand. Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune.

Fordele og ulemper ved blødgjort vand. Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune. Fordele og ulemper ved blødgjort vand Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune. Disposition Påvirkning af sundhedseffekter, herunder udtalelse fra Styrelsen fra Patientsikkerhed

Læs mere

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Bo Lindhardt, Nordvand IDA Miljø 7. marts 2017 Kompleks problemstilling Teknik Samfunds effekt Interessenter Hårdhed? Kravværdierne til drikkevand er

Læs mere

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148

Læs mere

CENTRAL BLØDGØRING I HOVEDSTADSOMRÅDET

CENTRAL BLØDGØRING I HOVEDSTADSOMRÅDET CENTRAL BLØDGØRING I HOVEDSTADSOMRÅDET (SUSANNE LYKKE JAKOBSEN (SUJA@HOFOR.DK) TOVE BEYER (TBEY@HOFOR.DK)) OPLÆG FOR DANVAK, 25. SEPTEMBER 2018 AGENDA Del 1: Hvorfor blødgøring? Hvordan blødgøring? Erfaringerne

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

! " # $%&%" "" ' (!" " " # $%&% )! $%&% " $%&% "" * " + # "" +"( , "" - + (. ""! " + ( + "!. ( " +$%&% + " + + $,% ' " # $$%%

!  # $%&%  ' (!   # $%&% )! $%&%  $%&%  *  + #  +( ,  - + (. !  + ( + !. (  +$%&% +  + + $,% '  # $$%% 34135198!" # $$%% &''%$(! " # $%&%" "" ' (!" " " # $%&%" )! $%&% " $%&% "" * " + # "" +"( $%&%, "" - + (. ""! " + ( + "!. ( " +$%&% + " + + $,% ' " 8 9*)! : '*;) - 6 "3/%!"!! #$%& ' ( ' )& *#%%& )* ' *

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Lizzi Andersen, COWI A/S 1 Indhold Samfundsøkonomisk screening Forhold, der har betydning for resultatet Hvor indgår de sundhedsrelaterede data?

Læs mere

2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10

2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10 HOFOR SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING AF VAND TIL HUSHOLDNINGER I HOFOR'S EJERKOMMUNER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk

Læs mere

BLØDERE VAND SEMINAR FOR KOMMUNER OG FORSYNINGER. 28. september 2017

BLØDERE VAND SEMINAR FOR KOMMUNER OG FORSYNINGER. 28. september 2017 BLØDERE VAND SEMINAR FOR KOMMUNER OG FORSYNINGER 28. september 2017 PROGRAM 14.00-14.15 Velkomst ved Frank Brodersen 14.15-15.00 Oplæg om: Anlægget udformning, teknik og drift v. Erling V. Fischer, HOFOR

Læs mere

Blødgøring hvad mener kunderne?

Blødgøring hvad mener kunderne? Blødgøring hvad mener kunderne? En præsentation af kundeundersøgelser blandt private forbrugere og erhvervsvirksomheder i København 2011-2012 Dorthe von Bülow, Ejerrelationer Københavns Energi og de fusionerede

Læs mere

Central blødgøring af drikkevand Teknologier og udfordringer

Central blødgøring af drikkevand Teknologier og udfordringer Central blødgøring af drikkevand Teknologier og udfordringer v. Chefingeniør Peter Borch Nielsen / Krüger Vandets hårdhed og kalkfældnings-potentiale Total hårdhed ( dh) dh = [Ca] / 7,13 + [Mg] / 4,35

Læs mere

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden Erfaring med adoptering af pelletreaktoren til danske vandværker ved Karsten Jensen Danwatec Oversigt Pille reaktor Hvorfor pellet reaktor? Vores erfaringer

Læs mere

Dato: TEKNISK FORVALTNING BRØNDBY RÅDHUS Park Allé 160, 2605 Brøndby Tlf.: Fax: Mail:

Dato: TEKNISK FORVALTNING BRØNDBY RÅDHUS Park Allé 160, 2605 Brøndby Tlf.: Fax: Mail: Dato: 23-02-2015 Notat vedrørende tilladelse til blødgøring af drikkevand - ændring af vandbehandlingsanlæg på Brøndbyvester Vandværk, Sydgårdsvej 25, Brøndby. Matr.nr. 116-a, Brøndbyvester By, Brøndbyvester

Læs mere

Københavns Energi. Disposition. Forarbejdet. Vandkvalitet. Pilotprojekt - Sandfilter. Delkonklusion. Pilotprojekt Blødgøring

Københavns Energi. Disposition. Forarbejdet. Vandkvalitet. Pilotprojekt - Sandfilter. Delkonklusion. Pilotprojekt Blødgøring Dansk Bestyrelsesmøde Vand Konference 25. August 1-2. november 28 211 Københavns Energi Pilotanlæg ved renovering af Værket ved Marbjerg 1 Disposition Forarbejdet Vandkvalitet Pilotprojekt - Sandfilter

Læs mere

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Hvorfor taler vi om blødgøring af drikkevand og hvad kan du selv gøre? I Danmark lever mere end

Læs mere

Redegørelse for foranstaltninger til sikring mod at tilførte stoffer ikke kan ledes til forbrugerne

Redegørelse for foranstaltninger til sikring mod at tilførte stoffer ikke kan ledes til forbrugerne Notat Dato: 12.02.2018 Afsender: Modtager: Roskilde Kommune, Miljø Vandressourcer & Miljø Direkte tlf. 2795 4016 E-mail nebu@hofor.dk Redegørelse for foranstaltninger til sikring mod at tilførte stoffer

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Katalog om Blødgøring af drikkevand

Katalog om Blødgøring af drikkevand Katalog om Blødgøring af drikkevand Udarbejdet af Teknisk Forum, Danske Vandværker Oktober 2019 Danske Vandværker Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Katalog om Blødgøring af drikkevand... 4 Emner,

Læs mere

Blødgøring af drikkevand

Blødgøring af drikkevand Roskilde 4-5-2017 Blødgøring af drikkevand Henrik Blomhøj Teknisk Rådgiver Kalk i drikkevandet Hvor i landet 60 % af Danmarks vandmængde er hårdt ( + 12 dh o ) Kalk i drikkevandet Gener i husstanden Fordele

Læs mere

5. Indkomne forslag.

5. Indkomne forslag. På vandværkets generalforsamling den 25. februar 2019 var der et punkt om blødgøring af vandet. Der orienteres nedenstående om vandværkets / generalforsamlingens beslutning til dette; herunder oplysninger

Læs mere

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF

Læs mere

Bilag 1. Projektbeskrivelse

Bilag 1. Projektbeskrivelse ilag nlæg og Teknik :. marts 07 E-mail: fhar@hofor.dk beskrivelse har besluttet at igangsætte arbejdet med levering af blødere vand til vores forbrugere. Det betyder at der skal etableres blødgøringsanlæg

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba.

Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba. Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba. Blødgøring af drikkevand Dato: Mandag d. 19. marts 2018 Baggrund Vandets hårdhed i Danmark 25 dh Vandets totale hårdhed er defineret ved vandets indhold af calcium

Læs mere

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes

Læs mere

Blødgøring af drikkevand

Blødgøring af drikkevand Maribo d. 23.09.17 Blødgøring af drikkevand Kalkreduktion Adoptering af pelletreaktor-metoden til Danske Vandværk, Danwatec 16 slides Fordele ved at blødgøre drikkevand Beskyttelse af husholdningsapparater

Læs mere

Informationsmøde om blødgøring

Informationsmøde om blødgøring Informationsmøde om blødgøring Roskilde Kommune, Rådhuset, 28. juni 2018 Blødgøring med kalk pellet metoden med indledning om normal vandbehandling & central blødgøring Henrik Aktor AKTOR innovation og

Læs mere

AQUA DANMARK EN NY VERDEN

AQUA DANMARK EN NY VERDEN AQUA DANMARK Leyco SOFT EN NY VERDEN GOD KAFFE MILJØET AT SPARE PENGE GOD KVALITET MINDRE RENGØRING ET RENT HJEM BLØDT TØJ 1 2 Leyco SOFT SERIEN Leyco SOFT har med sit innovative design, gjort det endnu

Læs mere

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018 Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018 DIN Forsyning har i 2018 udpumpet og distribueret 8,7 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. Vandet indvindes fra 12 kildepladser og behandles på 10 vandværker. To af

Læs mere

STATUS FOR FUND AF DMS OG FORSØG MED RENSNING I KULFILTRE PÅ HVIDOVRE VANDVÆRK

STATUS FOR FUND AF DMS OG FORSØG MED RENSNING I KULFILTRE PÅ HVIDOVRE VANDVÆRK STATUS FOR FUND AF DMS OG FORSØG MED RENSNING I KULFILTRE PÅ HVIDOVRE VANDVÆRK Anne Scherfig Kruse, Sektionsleder, Vandplanlægning, HOFOR Frank Brodersen, Direktør, Samarbejder & Grøn Vækst TMU Hvidovre

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger UDKAST Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger Afrapportering af delopgave 1 Andet udkast, 12. oktober 2015 Indhold 1. Opsummering

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Tilladelse til Lejre Stationsby Vandværk til permanent opsætning og anvendelse af ultralydskalkknuser.

Tilladelse til Lejre Stationsby Vandværk til permanent opsætning og anvendelse af ultralydskalkknuser. Lejre Stationsby Vandværk Amba. Kongebrovej 2 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4963 E soba@lejre.dk

Læs mere

Central blødgøring af drikkevand

Central blødgøring af drikkevand Miljøministeriet Naturstyrelsen Central blødgøring af drikkevand Maj 2011 Kolofon Titel: Central blødgøring af drikkevand Emneord: Vandforsyning, drikkevand, blødgøring, blødgøringsteknologier, miljøeffekter,

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Blødgøring af drikkevand

Blødgøring af drikkevand Blødgøring af drikkevand Kalkreduktion Adoptering af pelletmetoden (Crystalactor ) til danske vandværker Store Heddinge Vandværk Danske Vandværker Region Øst 13. Marts 2018 23 sider Pellet metoden Sådan

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Bo Lindhardt Chef for Vand, Nordvand og Formand for DANVA s Vandforsyningskomite Dansk vandforsyning: - simpel vandbehandling

Læs mere

Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 28 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 28 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 28 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vandforsyningsselskaber skal i medfør af 28 i Bekendtgørelse 1024 af 31-10-2011

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Regional vandindvinding i hovedstadsområdet. Miljøvurdering af 7 regionale vandværker

Regional vandindvinding i hovedstadsområdet. Miljøvurdering af 7 regionale vandværker Regional vandindvinding i hovedstadsområdet Miljøvurdering af 7 regionale vandværker under August 2011 VVM for s store regionale indvindinger i hovedstadsområdet Indledning Naturstyrelsen Roskilde (NST-Roskilde)

Læs mere

ELECTRO STORKØKKEN Service & Salg Vandbehandling & Kemi

ELECTRO STORKØKKEN Service & Salg Vandbehandling & Kemi ELECTRO STORKØKKEN Service & Salg Vandbehandling & Kemi Forbrugerinfo Reduktion af gamle kalkaflejringer Et ECOWATER blødgøringsanlæg sørger for selv avancerede kalkaflejringer i rør, udstyr og inventar

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg APRIL 2015 NORDVAND Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

KONFERENCE OM SEKUNDAVAND. HOFOR`s erfaringer med sekundavand

KONFERENCE OM SEKUNDAVAND. HOFOR`s erfaringer med sekundavand KONFERENCE OM SEKUNDAVAND HOFOR`s erfaringer med sekundavand Maj-Britt Poulsen, Planafdelingen 28 januar 2013 KORT OM OS Vi er kommunalt ejet Københavns Kommune ejer 73 procent af selskabet Vores forsyninger

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Enkeltanlæg - ny administrationspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet

Enkeltanlæg - ny administrationspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet Enkeltanlæg - ny administrionspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet Problemstilling Det tidligere Miljøudvalg besluttede den 13. marts 2007 indføre en administrionspraksis for enkelt anlæg

Læs mere

2 Generelle forudsætninger 2

2 Generelle forudsætninger 2 KØBENHAVNS ENERGI SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1

Læs mere

Kontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk

Kontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk Kontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk Prøvetagningsplanen beskriver den regelmæssige kontrol med vandets kvalitet, som udføres i henhold til Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse nr.

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL VANDFORSYNINGSPLAN MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A. BLIVER ET DISTRITIONSVANDVÆRK.

HILLERØD KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL VANDFORSYNINGSPLAN MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A. BLIVER ET DISTRITIONSVANDVÆRK. HILLERØD KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL VANDFORSYNINGSPLAN 2015-2027 MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A. BLIVER ET DISTRITIONSVANDVÆRK. NY FORBINDELSESLEDNING TIL HILLERØD FORSYNING 2 Titel: Forslag til tillæg

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN SOLRØDGÅRD VANDVÆRK

HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN SOLRØDGÅRD VANDVÆRK HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2015-2027. SOLRØDGÅRD VANDVÆRK Titel: Vedtagelse: Tillæg 1 til Vandforsyningsplan 2015-2027. Solrødgård Vandværk Tillæg 1 til Vandforsyningsplan 2015-2027

Læs mere

Stop Kalken. Spar Penge, Tid og Vedligehold Garanteret Virkning Godt for Miljø og Mennesker

Stop Kalken. Spar Penge, Tid og Vedligehold Garanteret Virkning Godt for Miljø og Mennesker Stop Kalken Spar Penge, Tid og Vedligehold Garanteret Virkning Godt for Miljø og Mennesker Stop kalken med et effektivt og kemikaliefrit vandbehandlingssystem Fjerner kalk, korrosion og beskytter din vandinstallation.

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Blødgøring af drikkevand

Blødgøring af drikkevand Blødgøring af drikkevand Kalkreduktion Adoptering af pelletmetoden (Crystalactor ) til danske vandværker Store Heddinge Vandværk Danske Vandværker Region Øst 13. Marts 2018 23 sider Fordele ved at blødgøre

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker screening af konsekvenser for virksomheder

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker screening af konsekvenser for virksomheder Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker screening af konsekvenser for virksomheder Afrapportering af delopgave 2 18. november 2015 Indhold 1. Opsummering af

Læs mere

Dolmer Kildeplads - dispensation i tre år til at overskride kvalitetskravene

Dolmer Kildeplads - dispensation i tre år til at overskride kvalitetskravene PARTSHØRING Afdeling: Erhverv og miljø Dato: 13-12-2017 Reference: Peter Thastum Tlf.: 89594006 E-mail: pet@norddjurs.dk Journalnr.: 17/18835 Dolmer Kildeplads - dispensation i tre år til at overskride

Læs mere

Videregående vandbehandling - set ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel

Videregående vandbehandling - set ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel Videregående vandbehandling - set ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel Henrik L Hansen Ledende embedslæge, kontorchef Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen Drikkevand er afgørende for folkesundheden

Læs mere

Ikast Vandforsyning Kildevej Ikast 8. juni 2017

Ikast Vandforsyning Kildevej Ikast 8. juni 2017 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Ikast Vandforsyning A.m.b.A Kildevej 40 7430 Ikast 8. juni 2017 Tilladelse til udvidet vandbehandling med kobber (Cu) elektroder på Bøgildværket (Ikast

Læs mere

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv Anne Stalk Specialkonsulent Frederiksberg Forsyning leverer vand til borgere og virksomheder på Frederiksberg 2,5 mio. m 3 grundvand pumpes årligt

Læs mere

Pilotprojektet (Trin 1) er gennemført og viste, at pelletmetoden er en egnet metode til at blødgøre vandet på Brøndbyvester Vandværk.

Pilotprojektet (Trin 1) er gennemført og viste, at pelletmetoden er en egnet metode til at blødgøre vandet på Brøndbyvester Vandværk. N HOFOR Ørestads Boulevard 35 2300 København S Att. Søren Lind, soli@hofor.dk Dato: 18-03-2015 Tilladelse til blødgøring af drikkevand - ændring af vandbehandlingsanlæg på Brøndbyvester Vandværk, Sydgårdsvej

Læs mere

Afgørelse. efter 29 i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 935 af 24 september 2009):

Afgørelse. efter 29 i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 935 af 24 september 2009): MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 11 00 Telefax: 72 54 11 01 mkn@mkn.dk www.mkn.dk Den 26. oktober 2009 J.nr. MKN-200-00153 Afgørelse efter 29 i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

VandCenter Syd A/S Vandværksvej 7 5000 Odense C. VandCenter Syd (CVR nr. 17414003)

VandCenter Syd A/S Vandværksvej 7 5000 Odense C. VandCenter Syd (CVR nr. 17414003) VandCenter Syd A/S Vandværksvej 7 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Slot Indgang M Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk Tlf.

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Tilladelse til midlertidig UV-behandling på Nr. Dalby- Kimmerslev Vandværk

Tilladelse til midlertidig UV-behandling på Nr. Dalby- Kimmerslev Vandværk Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Nr. Dalby-Kimmerslev Vandværk Langagervej 2 4140 Borup Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Tilladelse til midlertidig UV-behandling

Læs mere

Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2016

Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2016 Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2016 Visse Vandværk A.m.b.a. www.vissevand.dk Indholdsfortegnelse Regnskabets hovedtal for 2015 Se nedenfor Regnskab kan efter generalforsamlingen ses

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2015

Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2015 Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2015 Visse Vandværk A.m.b.a. www.vissevand.dk Indholdsfortegnelse Regnskabets hovedtal for 2014 Se nedenfor Regnskab kan efter generalforsamlingen ses

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud

Læs mere

Besøg. Fredensborgværket

Besøg. Fredensborgværket Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

STADFÆSTELSE i sag om afslag på tilladelse til indvinding af vand til landbrugsdrift i Lemvig Kommune

STADFÆSTELSE i sag om afslag på tilladelse til indvinding af vand til landbrugsdrift i Lemvig Kommune 23. august 2018 Sagsnr.: NMK-42-00605 KlageID: 226189 RIKNU-NMKN AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET STADFÆSTELSE i sag om afslag på tilladelse til indvinding af vand til landbrugsdrift i Lemvig

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser 2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser Andelsselskabet Furesø Vandforsyning, nordlig vandindvinding Furesø Vandforsyning (tidl. Andelsselskabet Farum Vandværk) sendte den 14. maj 2008 ansøgning til

Læs mere

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs Dagsorden: 15-15 Regnskab for 2. kvartal 2015 16-15 Øget genanvendelse af dagrenovion via optisk sortering 17-15 Forslag om ændring

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 7. april 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1838 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2005/00945

Læs mere

Vejledende udtalelse i sag om tilbagekaldelse af tilladelse og sammenlægning af vandforsyningsområder, jf. VFL 32 og 45, stk. 3

Vejledende udtalelse i sag om tilbagekaldelse af tilladelse og sammenlægning af vandforsyningsområder, jf. VFL 32 og 45, stk. 3 Syddjurs Kommune syddjurs@syddjurs.dk Vandforsyning Ref. HVB Den 10. oktober 2016 Vejledende udtalelse i sag om tilbagekaldelse af tilladelse og sammenlægning af vandforsyningsområder, jf. VFL 32 og 45,

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for HOFOR VAND BRØNDBY A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Den 27. september 2018 Sag nr. 18/07146 Afgørelse om økonomiske rammer for 2019-2020 Indledning I er omfattet af vandsektorloven 1, og derfor

Læs mere

Blødt Kalkfrit Vand Direkte Fra Hanen

Blødt Kalkfrit Vand Direkte Fra Hanen Blødt Kalkfrit Vand Direkte Fra Hanen Blødt Vand Grøn Fremtid Teknisk data Blødgørings anlæg Teknisk data Greenline 25 Greenline 40 Tank størrelse til Ion-bytter 9 l 11 l Max. Flow ved hårdhed mindre end

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Drikkevand Drikkevand - vandforbrug Drikkevand - vandforsyning og sekundavand Vandkvalitet December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Emne: Vandforbrug

Læs mere

Dispensation efter 16 i drikkevandsbekendtgørelsen og 62 i vandforsyningsloven Overskridelse på desphenyl-chloridazon

Dispensation efter 16 i drikkevandsbekendtgørelsen og 62 i vandforsyningsloven Overskridelse på desphenyl-chloridazon Ebdrup Vandværk 20-12-2017 v/ Keld Østergaard Sagsnummer.: 17/37662 Sagstype: KLE: 13.02.00 Sagsbehandler: Anne-Mette Randrup Rasmussen Tlf.: 87 53 54 10 Dispensation efter 16 i drikkevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2017

Bestyrelsens beretning 2017 Bestyrelsens beretning 2017 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i Store Fuglede, ved Svallerup Strand og i Bjerge. Der blev i 2017 konstateret forekomst af desphenylchloridazon

Læs mere

1. Denne tilladelse bortfalder såfremt testperioden ikke er påbegyndt senest 1 år efter datoen for denne tilladelse.

1. Denne tilladelse bortfalder såfremt testperioden ikke er påbegyndt senest 1 år efter datoen for denne tilladelse. Dato: 16. november 2017 Midlertidig tilladelse til etablering af ultralydsanlæg (kalkknuseranlæg) på Gyrstinge vandværk, Bondebjergvej 10, 4100 Ringsted Ringsted Kommune meddeler hermed midlertidig tilladelse

Læs mere

Kousted Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]

Kousted Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] Kousted Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3

Læs mere

Baggrund. Specifikationer. Ansøgning om fast brug af UV-anlæg.

Baggrund. Specifikationer. Ansøgning om fast brug af UV-anlæg. Rudersdal Kommune Teknik og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte 21-11-2017 Ansøgning om fast brug af UV-anlæg. Med henvisning til møde den 8. november 2017 fremsendes herved ansøgning om fortsat brug af UV-anlæg

Læs mere

Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt. Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd

Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt. Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd Præmisser for vores arbejde Overholde krav til drikkevand ved forbrugeren Bemærk: Ingen

Læs mere

Notat vedrørende baggrund, vilkår og sagsforløb

Notat vedrørende baggrund, vilkår og sagsforløb Miljø og Byggesag Miljø Sagsnr. 49344 Brevid. 2355671 Ref. MAAS Dir. tlf. 46 31 37 79 Mariaas@roskilde.dk Notat vedrørende baggrund, vilkår og sagsforløb 7. september 2016 Baggrund for at der meddeles

Læs mere