Forfatter: Miljø & Energi Mail: Telefon: Telefon direkte: Grønt regnskab 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 2684 5106. Grønt regnskab 2010"

Transkript

1 Grønt regnskab 2010

2 Grønt regnskab 2010 ISBN Journalnummer Banedanmark Indkøb & Ejendom Amerika Plads København Ø Forfatter: Miljø & Energi Mail: Telefon: Telefon direkte:

3 Grønt regnskab 2010 Indhold Side 1 Resumé 4 2 Grønt regnskab Indledning Banedanmarks miljøstrategi Relationer til omgivelserne Miljø i vedligeholdelseskontrakter og sporrenoveringer Støj Støjprojektet Støjkortlægning Støjhandlingsplan Støjpartnerskab Støjhenvendelser Jordforureninger Affald fra renoveringer af spor, broer, afvandings- og sikringsanlæg Pesticidforbrug i sporet Vedligehold af de grønne områder og stationer Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmarks eget energiforbrug 13 3 CO 2 regnskab Baggrund Metode Afgrænsning Data Emissionsværdier Resultat og sammenligning med basisår Den administrative del af energiforbruget Resultater for den administrative del Fremtidige regnskaber 22

4 1 Resumé Banedanmark har med afsæt i Miljøstrategien fra 2009 fortsat fokus på at mindske miljøpåvirkningerne, som følger med driften af jernbaneinfrastrukturen. Der er fokus på at mindske energiforbruget, hvilket i 2010 blev kraftigt udfordret af frostperioder frem til medio marts og igen fra ultimo november, da en stor del af energiforbruget skyldes opvarmning af sporskifter. Banedanmark har forpligtet sig til at gennemføre energibesparelser for MWh om året og nåede dette mål i 2010 med gennemførte besparelser på MWh. Når nye spor anlægges, eller gamle konstruktioner renoveres, er det målet at genanvende så mange materialer som muligt. I 2010 genanvendte Banedanmark 79 pct. af materialerne, hvilket er en stigning i forhold til 2009, hvor samme tal var 46 pct. Dette betød, at de samlede mængder affald, der ikke kunne genanvendes, blev mindre på trods af, at sporprojekterne generede tons mere affald i 2010 i forhold til Banedanmark har særligt fokus på at reducere støj fra jernbanen. En 25-årig indsats med opsætning af støjskærme og tilbud om tilskud til støjbeskyttelse er ved at være afsluttet, og den fremtidige indsats vil i højere grad rette sig mod bekæmpelse af støjen ved kilden. I det regi er der indført en øget indsats for at højne skinnernes kvalitetsniveau og som følge heraf udført yderligere skinneslibning for fjernelse af rifler og bølger, som er en effektiv måde at reducere støjen med op til 10dB. Med udgangen af 2010 er skinnernes kvalitetsniveau løftet på 3 ud af 6 hovedbaner og 5 ud af 7 S-baner. Således er der opnået et lavere støjniveau både i togene og for jernbanens naboer. I 2010 har Banedanmark desuden indført et nyt system til indberetninger af støjhenvendelser med det formål at skaffe et bedre overblik over støjramte områder for at kunne målrette støjindsatsen yderligere. Banedanmark overholdt i 2010 målet om at anvende mindre end kg aktivt stof i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse, hvilket er en halvering i forhold til tidligere års forbrug. Der var en lille forbrugsstigning på 16 kg i forhold til 2009; stigningen skal ses i relation til variationen i vegetationen samt en af strategiens parametre om kun at udbringe pesticider hvert 2. eller 3. år på visse strækninger. Til glatførebekæmpelse i slutningen af 2010 blev der anvendt LECA-sten som alternativ til de kvælstofholdige produkter, som tidligere har været anvendt. Der vil i 2011 blive foretaget en evaluering med henblik på at måle effekten i forhold til sikkerhed, miljøpåvirkning og arbejdsmiljø. Hvis Banedanmark kan fortsætte med at anvende LECA-sten til glatførebekæmpelse, vil miljøet blive sparet for gennemsnitligt 400 ton kvælstof. I løbet af den seneste vinter er der alene blevet sparet 800 ton kvælstof grundet en ekstraordinær lang vinter. Grønt regnskab Resumé

5 2 Grønt regnskab 2.1 Indledning Banedanmark har i 2009 formuleret en miljøstrategi for perioden med titlen Miljøet på skinner. Miljøstrategien omhandler fem fokusområder støj, energi, forurening af jord og grundvand, håndtering af affald samt bæredygtige indkøb. Miljøstrategien skal understøtte, at Banedanmark arbejder bevidst, fokuseret og struktureret med at reducere virksomhedens miljøbelastninger. I tilknytning hertil er der udarbejdet en miljøhandlingsplan indeholdende den samlede portefølje af aktiviteter og projekter, som skal sikre strategiens implementering. 2.2 Banedanmarks miljøstrategi Der er formuleret følgende strategiske målsætninger for miljøet som helhed; Banedanmark vil arbejde for, at støjgenerne ved togtrafikken i Danmark er så begrænsede som muligt Banedanmark vil arbejde for, at der udledes så få drivhusgasser fra jernbaneproduktion som muligt Banedanmark vil sikre en samfundsmæssig forsvarlig håndtering af vores affald Banedanmark vil indføre miljøledelsessystemet ISO14001 inden udgangen af I Banedanmarks Grønne regnskab for 2010 rapporteres der på miljøpåvirkninger samt hovedaktiviteter indenfor fire af miljø-strategiens fokusområder som er støj, energi, forurening af jord og grundvand samt håndtering af affald. Endvidere redegøres for Banedanmarks relationer til omgivelserne på miljøområdet. Banedanmarks gennemgang af en række varegrupper som opstart til fokusområdet bæredygtige indkøb er grundet en omprioritering af opgaver udskudt til Relationer til omgivelserne Banedanmark har ansvaret for at jernbanens infrastruktur drives teknisk, økonomisk og miljømæssigt forsvarligt. En af jernbanens miljøudfordringer er støj fra tog og skinner, støj fra sporarbejde og i mindre omfang jordforureninger. Derfor indebærer Banedanmarks miljømæssige ansvar, at Banedanmark i den daglige drift og ved vedligehold af baneanlæggene overholder lovgivningen og har gode relationer til operatører, naboer, entreprenører og miljømyndigheder. Banedanmarks kommunikationsafdeling sørger for, at banens naboer bliver informeret direkte ved større sporrenoveringer, der ofte giver støj i nattetimerne. Oplysninger om sporrenoveringens varighed og nødvendighed er også forklaret på Banedanmarks hjemmeside. Grønt regnskab Grønt regnskab

6 Kommunikationsafdelingen gennemfører jævnligt markedsundersøgelser, og de viser, at der er en positiv tilbagemelding fra naboerne på Banedanmarks information om for eksempel kommende støjgener ved sporrenoveringer. Kommunerne bliver informeret i god tid om sporrenoveringerne, således at Banedanmark kan få de nødvendige tilladelser. Kommunerne skal også godkende midlertidige oplagspladser og bortskaffelse af brugte skinner, skærver, forurenet jord og andet affald. 2.4 Miljø i vedligeholdelseskontrakter og sporrenoveringer Banedanmark har i flere år arbejdet med miljøkrav til entreprenører, som udfører vedligehold af Banedanmarks anlæg. Efter et internt arbejde med miljøkravene indgår de fra 2007 som en fast del af fremtidige kontrakter om vedligehold. For at gøre miljøkravene ensartet i alle sporrenoveringsprojekter blev der i 2007 udarbejdet en GAB- Miljø (Generel Arbejds Beskrivelse for beskyttelse af det eksterne miljø ved sporrenoveringer), som skal bruges i alle fremtidige sporrenoveringer. Dette indebærer et ensartet grundlag for miljøkrav i alle projekter, udbud og licitationer, som både Banedanmarks ansatte, entreprenører og rådgivere skal sætte sig ind i og bruge. 2.5 Støj Banedanmark reducerer støjen fra de forbikørende tog ved at slibe skinnerne regelmæssigt efter at en målevogn har målt på skinnernes ujævnheder. Målevognen kører på alle hovedstrækninger og S- togs-strækninger 2-4 gange om året. Målingerne vurderes og anvendes til planlægning af udskiftning og vedligehold af skinnerne. Slibningen tilpasses trafikafviklingen, så der hvert døgn kan slibes flere kilometer skinner end tidligere. Banedanmark har indgået aftale med ministeriet om udførelse af yderligere skinneslibning for fjernelse af rifler og bølger på hoved- og S-baner i perioden indtil 2015 med henblik på øget støjdæmpning ved kilden. I perioden indtil 2012 skal kvalitetsniveauet mht. rifler og bølger løftes op til det aftale niveau med ministeriet, mens dette kvalitetsniveau skal fastholdes/vedligeholdes i den efterfølgende periode. Med udgangen af 2010 er det lykkedes at løfte kvalitetsniveauet til det nye niveau på 3 ud af 6 hovedbaner og 5 ud af 7 S-baner, således at der allerede er opnået et lavere støjniveau både i togene og for jernbanens naboer på disse strækninger. Jævne skinner kan sænke støjen med 10 db i forhold til ujævne skinner. Til sammenligning kan det nævnes, at en støjskærm ved banen almindeligvis sænker støjen med 5 db ved nærmeste bolig. Der er i 2010 foretaget skinneslibning af ca. 360 km spor og skinnefræsning af ca. 140 km spor, mens der er foretaget slibning af ca. 180 sporskifter, svarende til behovet opgjort i henhold til gældende Banenorm samt aftalen med Transportministeriet. Grønt regnskab Grønt regnskab

7 Banedanmark vil sammen med operatørerne arbejde videre med regelmæssig slibning af skinnerne og hjul, da ujævne hjul på togene også har stor betydning for skinnesliddet og det samlede støjniveau Støjprojektet EU har i 2007 indført støjgrænser for nyt rullende materiel, men det vil tage mange år, før det kan høres, da jernbanemateriel har lang levetid. Der er fortsat ikke grænseværdier for, hvor meget det eksisterende rullende materiel må støje. For at beskytte naboerne har det daværende DSB i 1986 indgået en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om, at der anvendes ca. 16 millioner kr. om året på etablering af støjskærme og tilskud til facadeisolering af boliger tæt på jernbanen. Dette miljøarbejde - kaldet støjprojektet - er videreført af Banedanmark efter 1998 i samarbejde med Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der er ca boliger i Danmark, som er belastet af jernbanestøj. Ved identificering af de støjbelastede boliger er der anvendt Nord2000 beregningsmetoden, opdaterede trafiktal samt ændrede støjgrænser. Ved udgangen af 2010 er ca boliger blevet beskyttet af 45 km støjskærme eller tilbudt tilskud til facadeisolering. Den planlagte etablering af støjskærme er afsluttet, og de sidste støjbelastede boliger tilbydes tilskud til facadeisolering i Herefter er der ikke afsat midler til yderligere tilbud om støjbeskyttelse. Banedanmark er i færd med at se på fremtidige muligheder for en alternativ ordning Støjkortlægning EU pålagde i 2007 samtlige medlemsstater at kortlægge støj i omgivelserne fra de største lufthavne, motorveje og jernbaner. Banedanmark har gennemført denne såkaldte EU støjkortlægning, og resultatet forefindes på Miljøstyrelsens hjemmeside hvor man kan se hvilket støjniveau, hver enkelt bygning er belastet med. Denne støjkortlægning skal opdateres hvert 5. år, og arbejdet med opdateringen er begyndt Støjhandlingsplan Banedanmarks strategi med at etablere støjskærme og at give tilskud til boligernes facadeisolering er tæt på at være gennemført og ophører dermed i sin nuværende form. Den videre indsats er rettet mod at dæmpe støjen direkte ved kilden, for eksempel ved at EU sætter støjkrav til det rullende materiel, og ved at Banedanmark sliber skinnerne oftere. Herudover er Banedanmark i gang med at undersøge, hvilken betydning sporopbygningen har for sporets levetid, vedligehold, totaløkonomi og herunder støjniveauet i omgivelserne Støjpartnerskab Banedanmark har i forbindelse med indgåelsen i 2009 af Aftale om en grøn transportpolitik fået bevilget midler til projekt Støjpartnerskab. Formålet er at finde støjbelastede boliger udenfor hovedstrækningerne og tilbyde en medfinansiering af forskellige støjdæmpende tiltag. Der er fundet ca. 50 boliger, som kan komme i betragtning efter de samme retningslinjer, der gælder for Støjprojektet. Disse boliger vil blive tilbudt tilskud til støjdæmpende foranstaltninger. Grønt regnskab Grønt regnskab

8 2.5.5 Støjhenvendelser I 2010 har Banedanmark indført et system, som skal håndtere støjhenvendelser på en ensartet måde. Systemet til håndtering af støjhenvendelser består af en støjformular og en GIS baseret database. Støjformularen findes på Banedanmarks hjemmeside (se og ved at bruge den sikres en ensartet og mere effektiv sagsbehandling. For 2010 er der registreret 88 henvendelser.henvendelserne bliver indtastet i et GIS system. Herunder ses et skærmbillede fra Banedanmarks GIS system. Figur 1. Skærmbillede fra GIS database til håndtering af støjhenvendelser Grønt regnskab Grønt regnskab

9 Nedenfor ses henvendelsernes geografiske fordeling. Figur 2. Fordeling af støjhenvendelser. Hver rød prik svarer til en støjhenvendelse Der har i 2010 været arbejdet på at udbrede kendskabet internt i virksomheden til Støjformular og GIS-database. 2.6 Jordforureninger Banedanmark og DSB har de sidste 20 år fået kortlagt de kilder, der kan give jordforureninger på samtlige stationer og banegårde. Dette drejer sig om olietanke, værksteder og oliespild fra lokomotiver. Denne viden bruges ved salg af banearealer og ved sporrenoveringer. Aktuelle spild forsøges opsamlet med det samme i samarbejde med de lokale miljømyndigheder. Grønt regnskab Grønt regnskab

10 2.6.1 Affald fra renoveringer af spor, broer, afvandings- og sikringsanlæg Under togdriften slides skinner og sveller. Skærverne knuses, hvilket giver en dårligere afvanding af sporet. Jernbanen må derfor med nogle års mellemrum udskifte skinner, sveller og skærver. Der opstår også anlægsaffald i forbindelse med fjernelse af blød jordbund, som er medregnet i nedenstående tabel. Tabel 1. Bortskaffelse af anlægsaffald År 2010 Affaldstyper til genanvendelse eller genvinding af materialer til forbrændingsanlæg, herunder Kommunekemi til skrotning, deponering eller jordrensning i alt tons Skinner Træsveller Betonsveller Beton i øvrigt Skærver og bagharp *) Grus og jord Asfalt Diverse brændbart PVC og farligt affald Elektronikaffald Diverse ikke brændbart (metaller) I alt tons % *) Bagharp er jord, grus og nedknuste skærvedele, der frasigtes (harpes) inden de største skærver lægges tilbage i sporet. Brugte skærver og bagharp opgraves og bortskaffes ofte som en samlet fraktion, d.v.s. uden harpning af skærverne. Banedanmarks renoveringer af sporanlæg, broer, afvandings- og sikringsanlæg og etablering af nye spor gav i 2010 ca tons affald fra 19 projekter. De fire største anlægsprojekter 1 gav tilsammen ca tons. De øvrige 15 projekter gav tilsammen ca tons affald. Affaldsmængden var i 2009 ca tons affald med ca tons fra de tre største projekter 2. Affaldsmængden er således steget med ca. 15 % fra 2009 til Genbruget blev forøget fra 46 % til 79 % svarende til genbrug af yderligere ca tons hovedsagelig skærver og bagharp. Der er sendt ca tons mindre til deponering eller jordrensning, da der var flere tons ikke-forurenet grus, som ikke skulle renses, men umiddelbart kunne genbruges. I 2010 erstattede ca tons brugte skærver og bagharp naturmaterialer i produktion af ny asfalt (99 % af affalds-mængden). Ca. 71 % af det opgravede grus og jord er ikke forurenet svarende til ca tons, som blev indbygget på stedet eller genbrugt i vejanlæg og støjvolde. 1 Sporombygningerne på hhv. strækningerne Svanemøllen - Hillerød, Tinglev Sønderborg, Herning Holstebro samt KØR-projektet. 2 Svelleudveksling m.m. på Sydbanen, sporombygningen på strækningen Odense Svendborg og etablering af overhalingsspor ved Ringsted St. Grønt regnskab Grønt regnskab

11 2.6.2 Pesticidforbrug i sporet For at sikre jernbanespors stabilitet og farbarhed er det nødvendigt at renholde sporets overbygning for vegetation. Således vil en ophobning af planterester resultere i manglende afdræning af sporet med heraf følgende risiko for sporsætninger og afsporinger. Bekæmpelse af vegetation i sporet udføres efter lovkrav. Ved bekæmpelse af vegetation i sporet anvendes fotooptisk sprøjtning tilkoblet GPS på alle strækninger, som behandles med Glyphosat og MCPA i nøje udvalgt kombination og mængde. Stationssporene er behandlet med Glyphosat, og der foreligger fyldestgørende dokumentation for samtlige sprøjteopgaver. Alle planer er baseret på tilstandskarakterer, sporom-bygningsprogrammer, alder på nyanlagte eller ballastrensede spor og anvendelsen af stations- og rangerarealer. Disse tekniske kombinationer sikrer en behandling af kun de tilgroede sporafsnit samt en landsdækkende registrering af forekomst af vegetation, således at indsatsområder løbende opdateres. Som pesticid anvendes hovedsagelig Roundup Bio. De senere års ensidige anvendelse af Glyphosat har resulteret i massive monokulturer af agerpadderok (Equisetum arvense) langs og i sporets overbygning. Denne plante kan ikke bekæmpes med Glyphosat, og Banedanmark indførte i 2009 en procedure, hvor Glyphosat kombineres med hormonmidlet MCPA. Der blev i 2010 anvendt Roundup Bio med et aktivindhold på 731 kg og MCPA med et aktivindhold på 191 kg. Banedanmark anvender MCPA på dispensation, da Roundup Bio ikke er tilstrækkeligt kraftigt til at bekæmpe agerpadderok. Det samlede forbrug af aktivt stof fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2. Forbrug af ukrudtbekæmpelsesmidler (kg aktivt stof) År Mængde Tegn på vegetation i sporene følges tæt i samarbejde med Århus Universitet og Miljøstyrelsen for at vurdere, om det er muligt at reducere pesticidforbruget, uden at vegetationen vender tilbage. Med udgangspunkt i strategien for Banedanmarks behandling af sporarealer er der i bekæmpelsen af uønsket vegetation i 2010 anvendt følgende parametre: Anvendelse af nyeste teknologi med professionelle leverandører. Teknologien muliggør selektiv sprøjtning med anvendelse af GPS kombineret med fotooptisk teknologi, der reducerer forbruget af bekæmpelsesmidler betragteligt, Inddragelse af sporombygninger og ballastrensning; der er ingen behov for sprøjtning af disse rensede spor de første 2-3 år, Nedbringelse af behandlingshyppighed til én gang årligt, Udvælgelse af baner, som kun skal behandles med 2-3 års mellemrum, Der udføres kun behovsrelateret sprøjtning og ingen kosmetiske sprøjtninger, Inddragelse af projekter omkring særlig følsomme områder, og Faglig korrekt udvælgelse og kombination af pesticider. I 2011 vil Banedanmark yderligere gennemgå behovet for anvendelsen af pesticider. Grønt regnskab Grønt regnskab

12 Figur 3. Kort over udført sporsprøjtning på udvalgte strækninger og stationer i Vedligehold af de grønne områder og stationer Ukrudtbekæmpelsen foretages uden brug af pesticider. Der anvendes termisk (brænding eller dampning) eller mekanisk bekæmpelse (fejning) af ukrudt på belægninger, uanset om det er faste eller løse belægninger. Der er primo 2010 foretaget glatførebekæmpelse med Miltø, et naturgranulat, der er fuldt nedbrydeligt, eventuelt opblandet med kvartssand eller grus. Ultimo 2010 har Banedanmark afprøvet Leca til glatførebekæmpelse. Leca er et keramisk produkt, og der udledes ikke længere kvælstof under glatførebekæmpelse på perronerne. Tidligere udledte Banedanmark i løbet af en vinter gennemsnitligt 400 ton kvælstof, og nu er målsætningen, at det tal skal ned på 0. Alene i løbet af den seneste vinter er der sparet 800 ton kvælstof grundet en Grønt regnskab Grønt regnskab

13 ekstraordinær lang vinter. Der vil i løbet af 2011 blive evalueret på forsøgene med anvendelse af Leca med hensyn til effekten i forhold til sikkerhed, miljøpåvirkning og arbejdsmiljø. I forbindelse med omlægning af beplantninger ved stationer genanvendes flis fra den tidligere bevoksning som bunddække til den nyetablerede beplantning. Ved vedligehold langs strækningerne og friholdelse af profil nedskæres materialet og lægges til jordkontakt til formuldning. Hermed anvendes mindre brændstof til sønderdeling og bortkørsel. 2.7 Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmark forsyner de jernbanevirksomheder, som anvender elektrisk trækkraft, med kørestrøm. Kørestrøm anvendes som energikilde på en del af trafikken på den elektrificerede del af det danske jernbanenet. Den elektrificerede del består af km fjernbanespor og 397 km S-banespor i København. S-banen er 100 % elektrificeret, mens 32 % af fjernbanesporene er elektrificeret. Tabel 3. Forbrug af el til kørestrøm. Mio. kwh (GWh) Fjernbanen S-banen Kørestrøm i alt Forvarme m.v Levering af el i alt I 2010 leverede Banedanmark 130 mio. kwh til S-banen og 200 mio. kwh til fjernbanen. Banedanmark leverer yderligere el til forvarmere og anden strømforsyning af materiel parkeret på Banedanmarks spor. Omfanget var i mio. kwh. Tabet i kørestrømsystemet kan opgøres til ca. 10 %, hvilket er normalt for jævnstrømsbaner på det aktuelle spændings-niveau. Baner med højere spændingsniveauer som f.eks. fjernbanens 25 kv 50Hz system har mindre tab på ca. 5 % Banedanmarks eget energiforbrug Udover kørestrøm har Banedanmark et forbrug af el til administrationsbygninger, sikringshytter, overkørselsanlæg, spor-skiftevarme, terræn- og perronbelysning. Størstedelen af Banedanmarks elforbrug anvendes i driften af anlæg på banen. Der pågår i disse år en række forsøg med energibesparende udstyr på anlæggene, hvor det tilstræbes at opnå samme ydelse med samme høje sikkerhedsniveau. Grønt regnskab Grønt regnskab

14 Tabel 4. Banedanmarks elforbrug Årstal Elforbrug i MWh Det store fald i energiforbruget fra 2006 til 2008/2009 skyldes dels energieffektivisering, men hovedparten skyldes foregående års udregningsmetode, som i 2008 er blevet forbedret. Banedanmark forventer i 2011 at anvende energi-styringssystemet Omega, så målerne overvåges, og forbruget udregnes direkte i kwh frem for at beregne forbruget indirekte ud fra betaling af energiafgifter. Tallet for 2010 er umiddelbart højt i forhold til tallene fra det foregående år. Dette skyldes hovedsagligt, at graddagetallet 3 for 2010 er 30 % højere end i 2009, som følge af en ekstraordinær lang vinter med frostperioder frem til medio marts og igen fra ultimo november. Banedanmark er underlagt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner og har desuden forpligtet sig til yderligere energibesparende mål i samarbejde med Transportministeriet. Derfor arbejder Banedanmark aktivt med at udføre besparelser svarende til MWh om året. I 2010 gennemførte Banedanmark energibesparelser for MWh. Et af de energibesparende tiltag, der er implementeret i 2010, er energimærkning af alle bygninger, hvor dette er et lovkrav. Ifølge Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner skal energitiltag dokumenteres i energirapporter fra elselskaberne, og forslag til energibesparende projekter med en tilbagebetalingstid under 5 år gennemføres inden for 4 år. Banedanmark udfører løbende energibesparende projekter for at effektivisere vores anlæg. I 2009 og 2010 er hovedparten af banearealerne gennemgået med henblik på at effektivisere belysningsanlæg med det formål at undgå et unødvendigt forbrug af lys eller energi. Der foretages både udskiftning af lyskilder til mere effektive lyskilder, og der benyttes spændingsregulering til at sænke lysstyrken og derved energiforbruget. Der udskiftes desuden løbende sporskifter til nye systemer med temperaturfølere og vejrstationer, der sikrer at energi-forbruget minimeres til det absolut mindst nødvendige. 3 Graddag er et udtryk for en forskel på 1 C mellem den indvendige døgngennemsnitstemperatur på 19 C og den udvendige døgngennemsnitstemperatur. Dvs. jo flere graddage, jo koldere er det (kilde: EOF). Grønt regnskab Grønt regnskab

15 3 CO 2 regnskab 3.1 Baggrund Banedanmark har rekvireret Atkins til at udarbejde et CO 2 regnskab for virksomheden for Sidste års regnskab inkluderede for første gang Produktion i det samlede regnskab, og den del af virksomheden indgår nu som en integreret del af regnskabet, både under dataindsamlingen og under udførelsen. Banedanmark har foretaget dataindsamlingen, mens Atkins har gennemført beregninger samt udarbejdet nærværende rapport. Dette års regnskab er ikke opdelt mellem Banedanmark og Produktion. De to dele af virksomheden er nu en samlet enhed. 3.2 Metode Til beregning af Banedanmarks CO 2 regnskab anvendes den internationale standard The Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol). Det sikrer et standardiseret regnskab. I GHG Protocol opdeles drivhusgasserne i tre scopes, og regnskabet for Banedanmark indeholder følgende emissionsdata: Scope 1: Direkte emissioner (obligatorisk). Emissioner fra firmaejede aktiviteter. Inkluderer: kørsel i firmaejede biler brændstof til arbejdsmateriel flaske- og tankgas til sporskiftevarmere naturgas til opvarmning fyringsolie til opvarmning Scope 2: Indirekte emissioner (obligatorisk). Emissioner, hvor forbruget er i virksomheden, men forbrændingen foregår andetsteds. Inkluderer: elektricitet fjernvarme Grønt regnskab CO2 regnskab

16 Scope 3: Indirekte emissioner (valgfri). Alle andre emissioner. Inkluderer: medarbejdernes arbejdsrelaterede transport i privatejede biler (eksklusiv pendling) flyrejser I CO 2 -regnskabet for Banedanmark arbejdes der med en fixed base year tilgang. Fixed base year fungerer som historisk referencepunkt, således at emissionskilderne i basisåret følger emissionskilderne i det aktuelle regnskabsår. 86 % af emissionerne stammer fra anvendelse af energi til drift af banen, procesenergi. Dette tal var 87 % i Regnskabet behandler mere detaljeret Banedanmarks administrative del af energiforbruget. Den administrative del udgør således 14 % i 2010 holdt op imod 13 % i Afgrænsning GHG Protocol omfatter de samme drivhusgasser som Kyoto-protokollen, og regnskabet omregner derfor emissionerne til CO 2 -ækvivalenter. Den organisatoriske afgrænsning er foretaget ud fra GHG Protokollens kontroltilgang. Den operationelle afgrænsning inkluderer de obligatoriske elementer fra scope 1 og 2 samt flyrejser og arbejdsrelateret kørsel i privatejede biler, der begge er placeret i scope 3. Kørestrøm og brændstof til togdrift er ikke inkluderet, da disse forbruges af andre selskaber. Produktion udfører omkring 8 % af deres opgaver for eksterne kunder, og 92 % af opgaverne er for Banedanmark selv. Der skelnes dog ikke i regnskabet mellem disse, og det samlede forbrug for Produktion er inkluderet. Fremover kan det være en mulighed at placere forbruget ved arbejde hos en ekstern kunde til scope 3, jf. GHG Protocol. Banedanmark anvender 86 % af den samlede mængde elektricitet til procesenergi. Det dækker energiforbruget til perronbelysning, terrænbelysning, overkørselsanlæg, sporskiftevarme og sikringshytter. De sidste 14 % går til driften i administrationsbygningerne, herunder belysning, ITudstyr osv. På nuværende tidspunkt er der ingen yderligere opdeling af elforbruget. Opdelingen af elforbruget i procesenergi og drift af administrationen er en vurdering, der er lavet på baggrund af afgiftsforskelle i elforbruget. Alle flyrejser har Københavns Lufthavn som afgangssted. Det er tænkeligt at eksempelvis Billund Lufthavn også benyttes, men forskellen i emissionerne vil være små. Den del af transporten, hvor en medarbejder anvender tog i forbindelse med møder m.v., er ikke inkluderet. Grønt regnskab CO2 regnskab

17 3.4 Data Datagrundlaget fra Banedanmark er i dette års regnskab en samlet leverance, hvor forbrug fra Banedanmark og Produktion er integrerede værdier. Dermed er datamængden ændret i forhold til tidligere regnskab. CO 2 regnskabet for 2010 er baseret på følgende data: For kørsel i firmabiler er kilometerantallet fastsat efter beregning ud fra de økonomiske udgifter til brændstof, en gennemsnitspris pr. liter brændstof (benzin og diesel) og et gennemsnitligt brændstofforbrug på 14,6 km pr. liter. Indkøbet af benzin og diesel til firmabiler er for Produktion opgjort på separate konti i 2010, mens det for den resterende del af Banedanmark er fordelt 33/66. Dette nuancerer data sammenlignet med tidligere år, hvor der udelukkende har været en 33/66 fordeling. Fordelingen mellem brændstofforbrug til firmabiler og arbejdsmateriel er opdelt efter fordelingen for regnskabet Det forventes, at de fra næste år bliver opgjort selvstændigt. Fyringsolie, elektricitet og fjernvarme er beregnet ud fra regnskabstal. Fordelingen af elektricitet mellem Øst- og Vestdanmark kommer fra leverandøren. Forbrugstallene for tank- og flaskegas samt naturgas er indsamlet direkte fra leverandøren. Kilometertallet for kørsel i egen bil og antallet af flyrejser fremgår af lister fra Banedanmarks HR-afdeling. Fordelingen af benzin- og dieselbiler er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik pr. 1. januar Til beregning af flyrejser er valgt Atmosfair beregneren. Det samlede antal ansatte i virksomheden i 2010 er Emissionsværdier Til beregning af CO 2 emissionerne er der anvendt standardværdier og brændselsspecifikke emissionsfaktorer fra officielle kilder som Energistyrelsen og Energinet. Emissionsdata for elektricitet er opdelt i Øst- og Vestdanmark. For brændstof til både arbejdsmateriel og bilkørsel er der skelnet mellem emissionerne for benzin og diesel. Emissionerne for flyrejser er baseret på Atmosfairs beregningsmodeller. 3.6 Resultat og sammenligning med basisår De totale emissioner for år 2010 er tons CO 2. Her står scope 2 for størstedelen af emissionerne med tons, hvilket svarer til 72 % af det samlede udslip. Figur 1 viser det totale CO 2 udslip for Banedanmark samt andelen af de 3 forskellige scopes. Grønt regnskab CO2 regnskab

18 SCOPE 1 - direkte emissioner tons CO SCOPE 2 - inddirekte emissioner SCOPE 3 - valgfrie inddirekte emissioner Figur 1: Totale emissioner fordelt i scopes Sammenlignet med basisåret ser fordelingen af emissioner således ud: tons CO 2 Basisår 2008 Aktuelt 2010 Scope Scope Scope Total Tabel 1: Sammenligning af de totale emissioner Sammenlignet med basisåret er de samlede emissioner for regnskabsåret 2010 steget med 1 %. Der er dog en stor forskel i fordelingen af emissionerne mellem scope 1 og scope 2. Sammenlignet med regnskabsåret 2009 er de samlede emissioner for regnskabsåret 2010 steget omkring 15 % fra tons CO 2 til tons CO 2. Nedgangen fra 2008 til 2009 i de totale emissioner skyldes primært en faldende emissionsfaktor. Der blev dog også registreret et mindre fald i det reelle forbrug af elektricitet og fjernvarme i den periode. 3.7 Den administrative del af energiforbruget De totale emissioner eksklusiv elforbruget til procesenergien vil i det følgende blive benævnt den administrative del. Sorteres elforbruget til procesenergi fra det samlede regnskab, er emissionsmængden på tons CO2. Antallet af medarbejdere i Banedanmark er 2144, og med udgangspunkt i emissionsmængden på tons CO 2 giver det en emission pr. medarbejder på 5,9 tons CO 2. Andelen af de forskellige scopes og emissionerne pr. medarbejder illustreres i figur 2. Grønt regnskab CO2 regnskab

19 SCOPE 1 SCOPE 2 SCOPE 3 tons CO , Figur 2: Totale emissioner eksklusiv elforbruget i forbindelse med drift af anlæg på banen fordelt i scopes og pr. medarbejder Der er sket en lille stigning i emissionerne pr. medarbejder sammenlignet med regnskabsåret 2009, hvor tallet var 5,7 tons CO 2 pr. medarbejder. Sammenlignet med basisåret er emissionerne pr. medarbejder dog stadig faldet med omkring 13 %. I den administrative del udgør scope 1 63 % af de samlede emissioner, mens scope 2 og 3 står for henholdsvis 34 % og 3 %. Tabel 2 sammenligner det administrative forbrug for 2010 med forbruget i basisåret. tons CO 2 Basisår 2008 Aktuelt 2010 Scope Scope Scope Total Tabel 2: Sammenligning af emissionerne for den administrative del Sammenlignet med basisåret er der sket en stigning i emissionerne i scope 1 og et fald i emissionerne i scope 2, mens scope 3 emissionerne mellem basisåret og regnskabsåret 2010 er næsten identiske. Emissionerne for regnskabsåret 2010 er samlet set 7 % lavere sammenlignet med basisåret. Faldet i emissionerne i scope 2 skyldes primært et fald i emissionsfaktoren for elektriciteten mellem basisåret i 2008 og regnskabsåret 2010, mens stigningen i scope 1 emissionerne primært skyldes vejret. Året 2010 havde en lang kuldeperiode i begyndelsen af året med den koldeste vinter i 14 år og den koldeste januar måned i 23 år. Frosten fortsatte ind i marts og satte allerede ind igen i oktober måned. Samlet set betyder det, at emissionerne pr. medarbejder er på 5,9 tons CO 2. Det er en stigning på 0,2 tons sammenlignet med regnskabet for 2009, men stadig er godt stykke under basisåret, der ligger på 6,8 tons CO 2 pr. medarbejder. Grønt regnskab CO2 regnskab

20 Bilkørsel Arbejdsmateriel Fyringsolie Naturgas Flaske- /tankgas Elektricitet Fjernvarme Flyrejser Resultater for den administrative del Figur 3 viser den procentvise fordeling af emissionskilderne for den administrative del. Elforbruget og flaske-/tankgas er de største emissionskilder i Banedanmark med omkring 24 % hver af de samlede emissioner. Bilkørsel, naturgas og fjernvarme bidrager til de samlede emissioner for den administrative del med en andel på hhv. 11 %, 17 % og 12 %. Derudover udgør emissionerne fra brændstofforbruget til arbejdsmateriel 5 %, mens emissionerne fra fyringsolie udgør en andel af de samlede emissioner på 6 %. Den laveste emissionskilde i regnskabet er flyrejser, der udgør 1 % af de samlede emissioner. Emissionskilder i den administrative del 12% 1% 11% 5% Bilkørsel 6% Arbejdsmateriel Fyringsolie 24% Naturgas Flaske-/tankgas 17% Elektricitet Fjernvarme Flyrejser 24% Figur 3: Emissionerne i 2010 for den administrative del af Banedanmark fordelt på kilder i procent Figur 4 viser de absolutte værdier af emissionerne for den administrative del. tons CO Figur 4: Mængden af emissionerne i 2010 for den administrative del af Banedanmark Sammenlignet med basisåret er der tydelige fald i emissionerne fra bilkørsel, brændstof til arbejdsmateriel, elektricitet og flyrejser. Derimod er der markante stigninger i emissionerne fra fyringsolie, naturgas og flaske-/tankgas. Det skyldes de lange kuldeperioder både i begyndelsen og slutningen af 2010, mens det også kan have indflydelse på regnskabet, hvornår de forskellige forbrugskategorier er købt ind. For fjernvarme er der sket en mindre stigning i emissionerne i regnskabsåret 2010 sammenlignet med basisåret. Emissionerne ved den firmarelaterede bilkørsel er sammenlagt på tons CO 2. Figur 5 viser fordelingen af emissionsværdierne fra firmabil og firmarelateret kørsel i privatejet bil. Grønt regnskab CO2 regnskab

Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 8234 7303. Grønt regnskab 2009

Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 8234 7303. Grønt regnskab 2009 Grønt regnskab 2009 Grønt regnskab 2009 Journalnummer 024-0051 Banedanmark Miljø & Energi Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234

Læs mere

Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 82340828. Grønt regnskab 2011

Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 82340828. Grønt regnskab 2011 Grønt regnskab 2011 Grønt regnskab 2011 Journalnummer 12-00836 Banedanmark Indkøb & Ejendom Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234

Læs mere

Banedanmark har leaset 4 Nissan Leaf i juli 2015 som forsøg i foreløbig 1 år, og det forventes at forsøget forlænges.

Banedanmark har leaset 4 Nissan Leaf i juli 2015 som forsøg i foreløbig 1 år, og det forventes at forsøget forlænges. Grønt regnskab 2015 Forsiden: Banedanmark har leaset 4 Nissan Leaf i juli 2015 som forsøg i foreløbig 1 år, og det forventes at forsøget forlænges. Fotografiet viser to elbiler og ladestander ved Amerika

Læs mere

Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 82340828. Grønt regnskab 2012

Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 82340828. Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 Journalnummer 12-06933 Banedanmark Miljø & Energi Vasbygade 10 2450 København SV www.banedanmark.dk Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Forsiden: Grønt regnskab Banedanmark Miljø & Energi Vasbygade København SV

Forsiden: Grønt regnskab Banedanmark Miljø & Energi Vasbygade København SV Grønt regnskab 2014 Forsiden: Fremtidens jernbane skal styres fra to kontrolcentre, Trafiktårn Øst og Trafiktårn Vest. Trafiktårn Vest er under opførelse i Fredericia. I Trafiktårn Øst har Banedanmark

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011 Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 211 Grafer Pesticidforbrug pi hele banen Gødning: kvælstor-forbrug for spil-arealet Pesticidforbrug for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug (Diesel

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Klimakommune Brønderslev

Klimakommune Brønderslev Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser

Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser Formål: Formålet med denne procedure er at fastlægge de generelle styringsmæssige forhold, som gør sig gældende for Odder Spildevand A/S kvalificering

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere