Forfatter: Miljø & Energi Mail: Telefon: Telefon direkte: Grønt regnskab 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 2684 5106. Grønt regnskab 2010"

Transkript

1 Grønt regnskab 2010

2 Grønt regnskab 2010 ISBN Journalnummer Banedanmark Indkøb & Ejendom Amerika Plads København Ø Forfatter: Miljø & Energi Mail: Telefon: Telefon direkte:

3 Grønt regnskab 2010 Indhold Side 1 Resumé 4 2 Grønt regnskab Indledning Banedanmarks miljøstrategi Relationer til omgivelserne Miljø i vedligeholdelseskontrakter og sporrenoveringer Støj Støjprojektet Støjkortlægning Støjhandlingsplan Støjpartnerskab Støjhenvendelser Jordforureninger Affald fra renoveringer af spor, broer, afvandings- og sikringsanlæg Pesticidforbrug i sporet Vedligehold af de grønne områder og stationer Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmarks eget energiforbrug 13 3 CO 2 regnskab Baggrund Metode Afgrænsning Data Emissionsværdier Resultat og sammenligning med basisår Den administrative del af energiforbruget Resultater for den administrative del Fremtidige regnskaber 22

4 1 Resumé Banedanmark har med afsæt i Miljøstrategien fra 2009 fortsat fokus på at mindske miljøpåvirkningerne, som følger med driften af jernbaneinfrastrukturen. Der er fokus på at mindske energiforbruget, hvilket i 2010 blev kraftigt udfordret af frostperioder frem til medio marts og igen fra ultimo november, da en stor del af energiforbruget skyldes opvarmning af sporskifter. Banedanmark har forpligtet sig til at gennemføre energibesparelser for MWh om året og nåede dette mål i 2010 med gennemførte besparelser på MWh. Når nye spor anlægges, eller gamle konstruktioner renoveres, er det målet at genanvende så mange materialer som muligt. I 2010 genanvendte Banedanmark 79 pct. af materialerne, hvilket er en stigning i forhold til 2009, hvor samme tal var 46 pct. Dette betød, at de samlede mængder affald, der ikke kunne genanvendes, blev mindre på trods af, at sporprojekterne generede tons mere affald i 2010 i forhold til Banedanmark har særligt fokus på at reducere støj fra jernbanen. En 25-årig indsats med opsætning af støjskærme og tilbud om tilskud til støjbeskyttelse er ved at være afsluttet, og den fremtidige indsats vil i højere grad rette sig mod bekæmpelse af støjen ved kilden. I det regi er der indført en øget indsats for at højne skinnernes kvalitetsniveau og som følge heraf udført yderligere skinneslibning for fjernelse af rifler og bølger, som er en effektiv måde at reducere støjen med op til 10dB. Med udgangen af 2010 er skinnernes kvalitetsniveau løftet på 3 ud af 6 hovedbaner og 5 ud af 7 S-baner. Således er der opnået et lavere støjniveau både i togene og for jernbanens naboer. I 2010 har Banedanmark desuden indført et nyt system til indberetninger af støjhenvendelser med det formål at skaffe et bedre overblik over støjramte områder for at kunne målrette støjindsatsen yderligere. Banedanmark overholdt i 2010 målet om at anvende mindre end kg aktivt stof i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse, hvilket er en halvering i forhold til tidligere års forbrug. Der var en lille forbrugsstigning på 16 kg i forhold til 2009; stigningen skal ses i relation til variationen i vegetationen samt en af strategiens parametre om kun at udbringe pesticider hvert 2. eller 3. år på visse strækninger. Til glatførebekæmpelse i slutningen af 2010 blev der anvendt LECA-sten som alternativ til de kvælstofholdige produkter, som tidligere har været anvendt. Der vil i 2011 blive foretaget en evaluering med henblik på at måle effekten i forhold til sikkerhed, miljøpåvirkning og arbejdsmiljø. Hvis Banedanmark kan fortsætte med at anvende LECA-sten til glatførebekæmpelse, vil miljøet blive sparet for gennemsnitligt 400 ton kvælstof. I løbet af den seneste vinter er der alene blevet sparet 800 ton kvælstof grundet en ekstraordinær lang vinter. Grønt regnskab Resumé

5 2 Grønt regnskab 2.1 Indledning Banedanmark har i 2009 formuleret en miljøstrategi for perioden med titlen Miljøet på skinner. Miljøstrategien omhandler fem fokusområder støj, energi, forurening af jord og grundvand, håndtering af affald samt bæredygtige indkøb. Miljøstrategien skal understøtte, at Banedanmark arbejder bevidst, fokuseret og struktureret med at reducere virksomhedens miljøbelastninger. I tilknytning hertil er der udarbejdet en miljøhandlingsplan indeholdende den samlede portefølje af aktiviteter og projekter, som skal sikre strategiens implementering. 2.2 Banedanmarks miljøstrategi Der er formuleret følgende strategiske målsætninger for miljøet som helhed; Banedanmark vil arbejde for, at støjgenerne ved togtrafikken i Danmark er så begrænsede som muligt Banedanmark vil arbejde for, at der udledes så få drivhusgasser fra jernbaneproduktion som muligt Banedanmark vil sikre en samfundsmæssig forsvarlig håndtering af vores affald Banedanmark vil indføre miljøledelsessystemet ISO14001 inden udgangen af I Banedanmarks Grønne regnskab for 2010 rapporteres der på miljøpåvirkninger samt hovedaktiviteter indenfor fire af miljø-strategiens fokusområder som er støj, energi, forurening af jord og grundvand samt håndtering af affald. Endvidere redegøres for Banedanmarks relationer til omgivelserne på miljøområdet. Banedanmarks gennemgang af en række varegrupper som opstart til fokusområdet bæredygtige indkøb er grundet en omprioritering af opgaver udskudt til Relationer til omgivelserne Banedanmark har ansvaret for at jernbanens infrastruktur drives teknisk, økonomisk og miljømæssigt forsvarligt. En af jernbanens miljøudfordringer er støj fra tog og skinner, støj fra sporarbejde og i mindre omfang jordforureninger. Derfor indebærer Banedanmarks miljømæssige ansvar, at Banedanmark i den daglige drift og ved vedligehold af baneanlæggene overholder lovgivningen og har gode relationer til operatører, naboer, entreprenører og miljømyndigheder. Banedanmarks kommunikationsafdeling sørger for, at banens naboer bliver informeret direkte ved større sporrenoveringer, der ofte giver støj i nattetimerne. Oplysninger om sporrenoveringens varighed og nødvendighed er også forklaret på Banedanmarks hjemmeside. Grønt regnskab Grønt regnskab

6 Kommunikationsafdelingen gennemfører jævnligt markedsundersøgelser, og de viser, at der er en positiv tilbagemelding fra naboerne på Banedanmarks information om for eksempel kommende støjgener ved sporrenoveringer. Kommunerne bliver informeret i god tid om sporrenoveringerne, således at Banedanmark kan få de nødvendige tilladelser. Kommunerne skal også godkende midlertidige oplagspladser og bortskaffelse af brugte skinner, skærver, forurenet jord og andet affald. 2.4 Miljø i vedligeholdelseskontrakter og sporrenoveringer Banedanmark har i flere år arbejdet med miljøkrav til entreprenører, som udfører vedligehold af Banedanmarks anlæg. Efter et internt arbejde med miljøkravene indgår de fra 2007 som en fast del af fremtidige kontrakter om vedligehold. For at gøre miljøkravene ensartet i alle sporrenoveringsprojekter blev der i 2007 udarbejdet en GAB- Miljø (Generel Arbejds Beskrivelse for beskyttelse af det eksterne miljø ved sporrenoveringer), som skal bruges i alle fremtidige sporrenoveringer. Dette indebærer et ensartet grundlag for miljøkrav i alle projekter, udbud og licitationer, som både Banedanmarks ansatte, entreprenører og rådgivere skal sætte sig ind i og bruge. 2.5 Støj Banedanmark reducerer støjen fra de forbikørende tog ved at slibe skinnerne regelmæssigt efter at en målevogn har målt på skinnernes ujævnheder. Målevognen kører på alle hovedstrækninger og S- togs-strækninger 2-4 gange om året. Målingerne vurderes og anvendes til planlægning af udskiftning og vedligehold af skinnerne. Slibningen tilpasses trafikafviklingen, så der hvert døgn kan slibes flere kilometer skinner end tidligere. Banedanmark har indgået aftale med ministeriet om udførelse af yderligere skinneslibning for fjernelse af rifler og bølger på hoved- og S-baner i perioden indtil 2015 med henblik på øget støjdæmpning ved kilden. I perioden indtil 2012 skal kvalitetsniveauet mht. rifler og bølger løftes op til det aftale niveau med ministeriet, mens dette kvalitetsniveau skal fastholdes/vedligeholdes i den efterfølgende periode. Med udgangen af 2010 er det lykkedes at løfte kvalitetsniveauet til det nye niveau på 3 ud af 6 hovedbaner og 5 ud af 7 S-baner, således at der allerede er opnået et lavere støjniveau både i togene og for jernbanens naboer på disse strækninger. Jævne skinner kan sænke støjen med 10 db i forhold til ujævne skinner. Til sammenligning kan det nævnes, at en støjskærm ved banen almindeligvis sænker støjen med 5 db ved nærmeste bolig. Der er i 2010 foretaget skinneslibning af ca. 360 km spor og skinnefræsning af ca. 140 km spor, mens der er foretaget slibning af ca. 180 sporskifter, svarende til behovet opgjort i henhold til gældende Banenorm samt aftalen med Transportministeriet. Grønt regnskab Grønt regnskab

7 Banedanmark vil sammen med operatørerne arbejde videre med regelmæssig slibning af skinnerne og hjul, da ujævne hjul på togene også har stor betydning for skinnesliddet og det samlede støjniveau Støjprojektet EU har i 2007 indført støjgrænser for nyt rullende materiel, men det vil tage mange år, før det kan høres, da jernbanemateriel har lang levetid. Der er fortsat ikke grænseværdier for, hvor meget det eksisterende rullende materiel må støje. For at beskytte naboerne har det daværende DSB i 1986 indgået en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om, at der anvendes ca. 16 millioner kr. om året på etablering af støjskærme og tilskud til facadeisolering af boliger tæt på jernbanen. Dette miljøarbejde - kaldet støjprojektet - er videreført af Banedanmark efter 1998 i samarbejde med Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der er ca boliger i Danmark, som er belastet af jernbanestøj. Ved identificering af de støjbelastede boliger er der anvendt Nord2000 beregningsmetoden, opdaterede trafiktal samt ændrede støjgrænser. Ved udgangen af 2010 er ca boliger blevet beskyttet af 45 km støjskærme eller tilbudt tilskud til facadeisolering. Den planlagte etablering af støjskærme er afsluttet, og de sidste støjbelastede boliger tilbydes tilskud til facadeisolering i Herefter er der ikke afsat midler til yderligere tilbud om støjbeskyttelse. Banedanmark er i færd med at se på fremtidige muligheder for en alternativ ordning Støjkortlægning EU pålagde i 2007 samtlige medlemsstater at kortlægge støj i omgivelserne fra de største lufthavne, motorveje og jernbaner. Banedanmark har gennemført denne såkaldte EU støjkortlægning, og resultatet forefindes på Miljøstyrelsens hjemmeside hvor man kan se hvilket støjniveau, hver enkelt bygning er belastet med. Denne støjkortlægning skal opdateres hvert 5. år, og arbejdet med opdateringen er begyndt Støjhandlingsplan Banedanmarks strategi med at etablere støjskærme og at give tilskud til boligernes facadeisolering er tæt på at være gennemført og ophører dermed i sin nuværende form. Den videre indsats er rettet mod at dæmpe støjen direkte ved kilden, for eksempel ved at EU sætter støjkrav til det rullende materiel, og ved at Banedanmark sliber skinnerne oftere. Herudover er Banedanmark i gang med at undersøge, hvilken betydning sporopbygningen har for sporets levetid, vedligehold, totaløkonomi og herunder støjniveauet i omgivelserne Støjpartnerskab Banedanmark har i forbindelse med indgåelsen i 2009 af Aftale om en grøn transportpolitik fået bevilget midler til projekt Støjpartnerskab. Formålet er at finde støjbelastede boliger udenfor hovedstrækningerne og tilbyde en medfinansiering af forskellige støjdæmpende tiltag. Der er fundet ca. 50 boliger, som kan komme i betragtning efter de samme retningslinjer, der gælder for Støjprojektet. Disse boliger vil blive tilbudt tilskud til støjdæmpende foranstaltninger. Grønt regnskab Grønt regnskab

8 2.5.5 Støjhenvendelser I 2010 har Banedanmark indført et system, som skal håndtere støjhenvendelser på en ensartet måde. Systemet til håndtering af støjhenvendelser består af en støjformular og en GIS baseret database. Støjformularen findes på Banedanmarks hjemmeside (se og ved at bruge den sikres en ensartet og mere effektiv sagsbehandling. For 2010 er der registreret 88 henvendelser.henvendelserne bliver indtastet i et GIS system. Herunder ses et skærmbillede fra Banedanmarks GIS system. Figur 1. Skærmbillede fra GIS database til håndtering af støjhenvendelser Grønt regnskab Grønt regnskab

9 Nedenfor ses henvendelsernes geografiske fordeling. Figur 2. Fordeling af støjhenvendelser. Hver rød prik svarer til en støjhenvendelse Der har i 2010 været arbejdet på at udbrede kendskabet internt i virksomheden til Støjformular og GIS-database. 2.6 Jordforureninger Banedanmark og DSB har de sidste 20 år fået kortlagt de kilder, der kan give jordforureninger på samtlige stationer og banegårde. Dette drejer sig om olietanke, værksteder og oliespild fra lokomotiver. Denne viden bruges ved salg af banearealer og ved sporrenoveringer. Aktuelle spild forsøges opsamlet med det samme i samarbejde med de lokale miljømyndigheder. Grønt regnskab Grønt regnskab

10 2.6.1 Affald fra renoveringer af spor, broer, afvandings- og sikringsanlæg Under togdriften slides skinner og sveller. Skærverne knuses, hvilket giver en dårligere afvanding af sporet. Jernbanen må derfor med nogle års mellemrum udskifte skinner, sveller og skærver. Der opstår også anlægsaffald i forbindelse med fjernelse af blød jordbund, som er medregnet i nedenstående tabel. Tabel 1. Bortskaffelse af anlægsaffald År 2010 Affaldstyper til genanvendelse eller genvinding af materialer til forbrændingsanlæg, herunder Kommunekemi til skrotning, deponering eller jordrensning i alt tons Skinner Træsveller Betonsveller Beton i øvrigt Skærver og bagharp *) Grus og jord Asfalt Diverse brændbart PVC og farligt affald Elektronikaffald Diverse ikke brændbart (metaller) I alt tons % *) Bagharp er jord, grus og nedknuste skærvedele, der frasigtes (harpes) inden de største skærver lægges tilbage i sporet. Brugte skærver og bagharp opgraves og bortskaffes ofte som en samlet fraktion, d.v.s. uden harpning af skærverne. Banedanmarks renoveringer af sporanlæg, broer, afvandings- og sikringsanlæg og etablering af nye spor gav i 2010 ca tons affald fra 19 projekter. De fire største anlægsprojekter 1 gav tilsammen ca tons. De øvrige 15 projekter gav tilsammen ca tons affald. Affaldsmængden var i 2009 ca tons affald med ca tons fra de tre største projekter 2. Affaldsmængden er således steget med ca. 15 % fra 2009 til Genbruget blev forøget fra 46 % til 79 % svarende til genbrug af yderligere ca tons hovedsagelig skærver og bagharp. Der er sendt ca tons mindre til deponering eller jordrensning, da der var flere tons ikke-forurenet grus, som ikke skulle renses, men umiddelbart kunne genbruges. I 2010 erstattede ca tons brugte skærver og bagharp naturmaterialer i produktion af ny asfalt (99 % af affalds-mængden). Ca. 71 % af det opgravede grus og jord er ikke forurenet svarende til ca tons, som blev indbygget på stedet eller genbrugt i vejanlæg og støjvolde. 1 Sporombygningerne på hhv. strækningerne Svanemøllen - Hillerød, Tinglev Sønderborg, Herning Holstebro samt KØR-projektet. 2 Svelleudveksling m.m. på Sydbanen, sporombygningen på strækningen Odense Svendborg og etablering af overhalingsspor ved Ringsted St. Grønt regnskab Grønt regnskab

11 2.6.2 Pesticidforbrug i sporet For at sikre jernbanespors stabilitet og farbarhed er det nødvendigt at renholde sporets overbygning for vegetation. Således vil en ophobning af planterester resultere i manglende afdræning af sporet med heraf følgende risiko for sporsætninger og afsporinger. Bekæmpelse af vegetation i sporet udføres efter lovkrav. Ved bekæmpelse af vegetation i sporet anvendes fotooptisk sprøjtning tilkoblet GPS på alle strækninger, som behandles med Glyphosat og MCPA i nøje udvalgt kombination og mængde. Stationssporene er behandlet med Glyphosat, og der foreligger fyldestgørende dokumentation for samtlige sprøjteopgaver. Alle planer er baseret på tilstandskarakterer, sporom-bygningsprogrammer, alder på nyanlagte eller ballastrensede spor og anvendelsen af stations- og rangerarealer. Disse tekniske kombinationer sikrer en behandling af kun de tilgroede sporafsnit samt en landsdækkende registrering af forekomst af vegetation, således at indsatsområder løbende opdateres. Som pesticid anvendes hovedsagelig Roundup Bio. De senere års ensidige anvendelse af Glyphosat har resulteret i massive monokulturer af agerpadderok (Equisetum arvense) langs og i sporets overbygning. Denne plante kan ikke bekæmpes med Glyphosat, og Banedanmark indførte i 2009 en procedure, hvor Glyphosat kombineres med hormonmidlet MCPA. Der blev i 2010 anvendt Roundup Bio med et aktivindhold på 731 kg og MCPA med et aktivindhold på 191 kg. Banedanmark anvender MCPA på dispensation, da Roundup Bio ikke er tilstrækkeligt kraftigt til at bekæmpe agerpadderok. Det samlede forbrug af aktivt stof fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2. Forbrug af ukrudtbekæmpelsesmidler (kg aktivt stof) År Mængde Tegn på vegetation i sporene følges tæt i samarbejde med Århus Universitet og Miljøstyrelsen for at vurdere, om det er muligt at reducere pesticidforbruget, uden at vegetationen vender tilbage. Med udgangspunkt i strategien for Banedanmarks behandling af sporarealer er der i bekæmpelsen af uønsket vegetation i 2010 anvendt følgende parametre: Anvendelse af nyeste teknologi med professionelle leverandører. Teknologien muliggør selektiv sprøjtning med anvendelse af GPS kombineret med fotooptisk teknologi, der reducerer forbruget af bekæmpelsesmidler betragteligt, Inddragelse af sporombygninger og ballastrensning; der er ingen behov for sprøjtning af disse rensede spor de første 2-3 år, Nedbringelse af behandlingshyppighed til én gang årligt, Udvælgelse af baner, som kun skal behandles med 2-3 års mellemrum, Der udføres kun behovsrelateret sprøjtning og ingen kosmetiske sprøjtninger, Inddragelse af projekter omkring særlig følsomme områder, og Faglig korrekt udvælgelse og kombination af pesticider. I 2011 vil Banedanmark yderligere gennemgå behovet for anvendelsen af pesticider. Grønt regnskab Grønt regnskab

12 Figur 3. Kort over udført sporsprøjtning på udvalgte strækninger og stationer i Vedligehold af de grønne områder og stationer Ukrudtbekæmpelsen foretages uden brug af pesticider. Der anvendes termisk (brænding eller dampning) eller mekanisk bekæmpelse (fejning) af ukrudt på belægninger, uanset om det er faste eller løse belægninger. Der er primo 2010 foretaget glatførebekæmpelse med Miltø, et naturgranulat, der er fuldt nedbrydeligt, eventuelt opblandet med kvartssand eller grus. Ultimo 2010 har Banedanmark afprøvet Leca til glatførebekæmpelse. Leca er et keramisk produkt, og der udledes ikke længere kvælstof under glatførebekæmpelse på perronerne. Tidligere udledte Banedanmark i løbet af en vinter gennemsnitligt 400 ton kvælstof, og nu er målsætningen, at det tal skal ned på 0. Alene i løbet af den seneste vinter er der sparet 800 ton kvælstof grundet en Grønt regnskab Grønt regnskab

13 ekstraordinær lang vinter. Der vil i løbet af 2011 blive evalueret på forsøgene med anvendelse af Leca med hensyn til effekten i forhold til sikkerhed, miljøpåvirkning og arbejdsmiljø. I forbindelse med omlægning af beplantninger ved stationer genanvendes flis fra den tidligere bevoksning som bunddække til den nyetablerede beplantning. Ved vedligehold langs strækningerne og friholdelse af profil nedskæres materialet og lægges til jordkontakt til formuldning. Hermed anvendes mindre brændstof til sønderdeling og bortkørsel. 2.7 Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmark forsyner de jernbanevirksomheder, som anvender elektrisk trækkraft, med kørestrøm. Kørestrøm anvendes som energikilde på en del af trafikken på den elektrificerede del af det danske jernbanenet. Den elektrificerede del består af km fjernbanespor og 397 km S-banespor i København. S-banen er 100 % elektrificeret, mens 32 % af fjernbanesporene er elektrificeret. Tabel 3. Forbrug af el til kørestrøm. Mio. kwh (GWh) Fjernbanen S-banen Kørestrøm i alt Forvarme m.v Levering af el i alt I 2010 leverede Banedanmark 130 mio. kwh til S-banen og 200 mio. kwh til fjernbanen. Banedanmark leverer yderligere el til forvarmere og anden strømforsyning af materiel parkeret på Banedanmarks spor. Omfanget var i mio. kwh. Tabet i kørestrømsystemet kan opgøres til ca. 10 %, hvilket er normalt for jævnstrømsbaner på det aktuelle spændings-niveau. Baner med højere spændingsniveauer som f.eks. fjernbanens 25 kv 50Hz system har mindre tab på ca. 5 % Banedanmarks eget energiforbrug Udover kørestrøm har Banedanmark et forbrug af el til administrationsbygninger, sikringshytter, overkørselsanlæg, spor-skiftevarme, terræn- og perronbelysning. Størstedelen af Banedanmarks elforbrug anvendes i driften af anlæg på banen. Der pågår i disse år en række forsøg med energibesparende udstyr på anlæggene, hvor det tilstræbes at opnå samme ydelse med samme høje sikkerhedsniveau. Grønt regnskab Grønt regnskab

14 Tabel 4. Banedanmarks elforbrug Årstal Elforbrug i MWh Det store fald i energiforbruget fra 2006 til 2008/2009 skyldes dels energieffektivisering, men hovedparten skyldes foregående års udregningsmetode, som i 2008 er blevet forbedret. Banedanmark forventer i 2011 at anvende energi-styringssystemet Omega, så målerne overvåges, og forbruget udregnes direkte i kwh frem for at beregne forbruget indirekte ud fra betaling af energiafgifter. Tallet for 2010 er umiddelbart højt i forhold til tallene fra det foregående år. Dette skyldes hovedsagligt, at graddagetallet 3 for 2010 er 30 % højere end i 2009, som følge af en ekstraordinær lang vinter med frostperioder frem til medio marts og igen fra ultimo november. Banedanmark er underlagt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner og har desuden forpligtet sig til yderligere energibesparende mål i samarbejde med Transportministeriet. Derfor arbejder Banedanmark aktivt med at udføre besparelser svarende til MWh om året. I 2010 gennemførte Banedanmark energibesparelser for MWh. Et af de energibesparende tiltag, der er implementeret i 2010, er energimærkning af alle bygninger, hvor dette er et lovkrav. Ifølge Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner skal energitiltag dokumenteres i energirapporter fra elselskaberne, og forslag til energibesparende projekter med en tilbagebetalingstid under 5 år gennemføres inden for 4 år. Banedanmark udfører løbende energibesparende projekter for at effektivisere vores anlæg. I 2009 og 2010 er hovedparten af banearealerne gennemgået med henblik på at effektivisere belysningsanlæg med det formål at undgå et unødvendigt forbrug af lys eller energi. Der foretages både udskiftning af lyskilder til mere effektive lyskilder, og der benyttes spændingsregulering til at sænke lysstyrken og derved energiforbruget. Der udskiftes desuden løbende sporskifter til nye systemer med temperaturfølere og vejrstationer, der sikrer at energi-forbruget minimeres til det absolut mindst nødvendige. 3 Graddag er et udtryk for en forskel på 1 C mellem den indvendige døgngennemsnitstemperatur på 19 C og den udvendige døgngennemsnitstemperatur. Dvs. jo flere graddage, jo koldere er det (kilde: EOF). Grønt regnskab Grønt regnskab

15 3 CO 2 regnskab 3.1 Baggrund Banedanmark har rekvireret Atkins til at udarbejde et CO 2 regnskab for virksomheden for Sidste års regnskab inkluderede for første gang Produktion i det samlede regnskab, og den del af virksomheden indgår nu som en integreret del af regnskabet, både under dataindsamlingen og under udførelsen. Banedanmark har foretaget dataindsamlingen, mens Atkins har gennemført beregninger samt udarbejdet nærværende rapport. Dette års regnskab er ikke opdelt mellem Banedanmark og Produktion. De to dele af virksomheden er nu en samlet enhed. 3.2 Metode Til beregning af Banedanmarks CO 2 regnskab anvendes den internationale standard The Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol). Det sikrer et standardiseret regnskab. I GHG Protocol opdeles drivhusgasserne i tre scopes, og regnskabet for Banedanmark indeholder følgende emissionsdata: Scope 1: Direkte emissioner (obligatorisk). Emissioner fra firmaejede aktiviteter. Inkluderer: kørsel i firmaejede biler brændstof til arbejdsmateriel flaske- og tankgas til sporskiftevarmere naturgas til opvarmning fyringsolie til opvarmning Scope 2: Indirekte emissioner (obligatorisk). Emissioner, hvor forbruget er i virksomheden, men forbrændingen foregår andetsteds. Inkluderer: elektricitet fjernvarme Grønt regnskab CO2 regnskab

16 Scope 3: Indirekte emissioner (valgfri). Alle andre emissioner. Inkluderer: medarbejdernes arbejdsrelaterede transport i privatejede biler (eksklusiv pendling) flyrejser I CO 2 -regnskabet for Banedanmark arbejdes der med en fixed base year tilgang. Fixed base year fungerer som historisk referencepunkt, således at emissionskilderne i basisåret følger emissionskilderne i det aktuelle regnskabsår. 86 % af emissionerne stammer fra anvendelse af energi til drift af banen, procesenergi. Dette tal var 87 % i Regnskabet behandler mere detaljeret Banedanmarks administrative del af energiforbruget. Den administrative del udgør således 14 % i 2010 holdt op imod 13 % i Afgrænsning GHG Protocol omfatter de samme drivhusgasser som Kyoto-protokollen, og regnskabet omregner derfor emissionerne til CO 2 -ækvivalenter. Den organisatoriske afgrænsning er foretaget ud fra GHG Protokollens kontroltilgang. Den operationelle afgrænsning inkluderer de obligatoriske elementer fra scope 1 og 2 samt flyrejser og arbejdsrelateret kørsel i privatejede biler, der begge er placeret i scope 3. Kørestrøm og brændstof til togdrift er ikke inkluderet, da disse forbruges af andre selskaber. Produktion udfører omkring 8 % af deres opgaver for eksterne kunder, og 92 % af opgaverne er for Banedanmark selv. Der skelnes dog ikke i regnskabet mellem disse, og det samlede forbrug for Produktion er inkluderet. Fremover kan det være en mulighed at placere forbruget ved arbejde hos en ekstern kunde til scope 3, jf. GHG Protocol. Banedanmark anvender 86 % af den samlede mængde elektricitet til procesenergi. Det dækker energiforbruget til perronbelysning, terrænbelysning, overkørselsanlæg, sporskiftevarme og sikringshytter. De sidste 14 % går til driften i administrationsbygningerne, herunder belysning, ITudstyr osv. På nuværende tidspunkt er der ingen yderligere opdeling af elforbruget. Opdelingen af elforbruget i procesenergi og drift af administrationen er en vurdering, der er lavet på baggrund af afgiftsforskelle i elforbruget. Alle flyrejser har Københavns Lufthavn som afgangssted. Det er tænkeligt at eksempelvis Billund Lufthavn også benyttes, men forskellen i emissionerne vil være små. Den del af transporten, hvor en medarbejder anvender tog i forbindelse med møder m.v., er ikke inkluderet. Grønt regnskab CO2 regnskab

17 3.4 Data Datagrundlaget fra Banedanmark er i dette års regnskab en samlet leverance, hvor forbrug fra Banedanmark og Produktion er integrerede værdier. Dermed er datamængden ændret i forhold til tidligere regnskab. CO 2 regnskabet for 2010 er baseret på følgende data: For kørsel i firmabiler er kilometerantallet fastsat efter beregning ud fra de økonomiske udgifter til brændstof, en gennemsnitspris pr. liter brændstof (benzin og diesel) og et gennemsnitligt brændstofforbrug på 14,6 km pr. liter. Indkøbet af benzin og diesel til firmabiler er for Produktion opgjort på separate konti i 2010, mens det for den resterende del af Banedanmark er fordelt 33/66. Dette nuancerer data sammenlignet med tidligere år, hvor der udelukkende har været en 33/66 fordeling. Fordelingen mellem brændstofforbrug til firmabiler og arbejdsmateriel er opdelt efter fordelingen for regnskabet Det forventes, at de fra næste år bliver opgjort selvstændigt. Fyringsolie, elektricitet og fjernvarme er beregnet ud fra regnskabstal. Fordelingen af elektricitet mellem Øst- og Vestdanmark kommer fra leverandøren. Forbrugstallene for tank- og flaskegas samt naturgas er indsamlet direkte fra leverandøren. Kilometertallet for kørsel i egen bil og antallet af flyrejser fremgår af lister fra Banedanmarks HR-afdeling. Fordelingen af benzin- og dieselbiler er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik pr. 1. januar Til beregning af flyrejser er valgt Atmosfair beregneren. Det samlede antal ansatte i virksomheden i 2010 er Emissionsværdier Til beregning af CO 2 emissionerne er der anvendt standardværdier og brændselsspecifikke emissionsfaktorer fra officielle kilder som Energistyrelsen og Energinet. Emissionsdata for elektricitet er opdelt i Øst- og Vestdanmark. For brændstof til både arbejdsmateriel og bilkørsel er der skelnet mellem emissionerne for benzin og diesel. Emissionerne for flyrejser er baseret på Atmosfairs beregningsmodeller. 3.6 Resultat og sammenligning med basisår De totale emissioner for år 2010 er tons CO 2. Her står scope 2 for størstedelen af emissionerne med tons, hvilket svarer til 72 % af det samlede udslip. Figur 1 viser det totale CO 2 udslip for Banedanmark samt andelen af de 3 forskellige scopes. Grønt regnskab CO2 regnskab

18 SCOPE 1 - direkte emissioner tons CO SCOPE 2 - inddirekte emissioner SCOPE 3 - valgfrie inddirekte emissioner Figur 1: Totale emissioner fordelt i scopes Sammenlignet med basisåret ser fordelingen af emissioner således ud: tons CO 2 Basisår 2008 Aktuelt 2010 Scope Scope Scope Total Tabel 1: Sammenligning af de totale emissioner Sammenlignet med basisåret er de samlede emissioner for regnskabsåret 2010 steget med 1 %. Der er dog en stor forskel i fordelingen af emissionerne mellem scope 1 og scope 2. Sammenlignet med regnskabsåret 2009 er de samlede emissioner for regnskabsåret 2010 steget omkring 15 % fra tons CO 2 til tons CO 2. Nedgangen fra 2008 til 2009 i de totale emissioner skyldes primært en faldende emissionsfaktor. Der blev dog også registreret et mindre fald i det reelle forbrug af elektricitet og fjernvarme i den periode. 3.7 Den administrative del af energiforbruget De totale emissioner eksklusiv elforbruget til procesenergien vil i det følgende blive benævnt den administrative del. Sorteres elforbruget til procesenergi fra det samlede regnskab, er emissionsmængden på tons CO2. Antallet af medarbejdere i Banedanmark er 2144, og med udgangspunkt i emissionsmængden på tons CO 2 giver det en emission pr. medarbejder på 5,9 tons CO 2. Andelen af de forskellige scopes og emissionerne pr. medarbejder illustreres i figur 2. Grønt regnskab CO2 regnskab

19 SCOPE 1 SCOPE 2 SCOPE 3 tons CO , Figur 2: Totale emissioner eksklusiv elforbruget i forbindelse med drift af anlæg på banen fordelt i scopes og pr. medarbejder Der er sket en lille stigning i emissionerne pr. medarbejder sammenlignet med regnskabsåret 2009, hvor tallet var 5,7 tons CO 2 pr. medarbejder. Sammenlignet med basisåret er emissionerne pr. medarbejder dog stadig faldet med omkring 13 %. I den administrative del udgør scope 1 63 % af de samlede emissioner, mens scope 2 og 3 står for henholdsvis 34 % og 3 %. Tabel 2 sammenligner det administrative forbrug for 2010 med forbruget i basisåret. tons CO 2 Basisår 2008 Aktuelt 2010 Scope Scope Scope Total Tabel 2: Sammenligning af emissionerne for den administrative del Sammenlignet med basisåret er der sket en stigning i emissionerne i scope 1 og et fald i emissionerne i scope 2, mens scope 3 emissionerne mellem basisåret og regnskabsåret 2010 er næsten identiske. Emissionerne for regnskabsåret 2010 er samlet set 7 % lavere sammenlignet med basisåret. Faldet i emissionerne i scope 2 skyldes primært et fald i emissionsfaktoren for elektriciteten mellem basisåret i 2008 og regnskabsåret 2010, mens stigningen i scope 1 emissionerne primært skyldes vejret. Året 2010 havde en lang kuldeperiode i begyndelsen af året med den koldeste vinter i 14 år og den koldeste januar måned i 23 år. Frosten fortsatte ind i marts og satte allerede ind igen i oktober måned. Samlet set betyder det, at emissionerne pr. medarbejder er på 5,9 tons CO 2. Det er en stigning på 0,2 tons sammenlignet med regnskabet for 2009, men stadig er godt stykke under basisåret, der ligger på 6,8 tons CO 2 pr. medarbejder. Grønt regnskab CO2 regnskab

20 Bilkørsel Arbejdsmateriel Fyringsolie Naturgas Flaske- /tankgas Elektricitet Fjernvarme Flyrejser Resultater for den administrative del Figur 3 viser den procentvise fordeling af emissionskilderne for den administrative del. Elforbruget og flaske-/tankgas er de største emissionskilder i Banedanmark med omkring 24 % hver af de samlede emissioner. Bilkørsel, naturgas og fjernvarme bidrager til de samlede emissioner for den administrative del med en andel på hhv. 11 %, 17 % og 12 %. Derudover udgør emissionerne fra brændstofforbruget til arbejdsmateriel 5 %, mens emissionerne fra fyringsolie udgør en andel af de samlede emissioner på 6 %. Den laveste emissionskilde i regnskabet er flyrejser, der udgør 1 % af de samlede emissioner. Emissionskilder i den administrative del 12% 1% 11% 5% Bilkørsel 6% Arbejdsmateriel Fyringsolie 24% Naturgas Flaske-/tankgas 17% Elektricitet Fjernvarme Flyrejser 24% Figur 3: Emissionerne i 2010 for den administrative del af Banedanmark fordelt på kilder i procent Figur 4 viser de absolutte værdier af emissionerne for den administrative del. tons CO Figur 4: Mængden af emissionerne i 2010 for den administrative del af Banedanmark Sammenlignet med basisåret er der tydelige fald i emissionerne fra bilkørsel, brændstof til arbejdsmateriel, elektricitet og flyrejser. Derimod er der markante stigninger i emissionerne fra fyringsolie, naturgas og flaske-/tankgas. Det skyldes de lange kuldeperioder både i begyndelsen og slutningen af 2010, mens det også kan have indflydelse på regnskabet, hvornår de forskellige forbrugskategorier er købt ind. For fjernvarme er der sket en mindre stigning i emissionerne i regnskabsåret 2010 sammenlignet med basisåret. Emissionerne ved den firmarelaterede bilkørsel er sammenlagt på tons CO 2. Figur 5 viser fordelingen af emissionsværdierne fra firmabil og firmarelateret kørsel i privatejet bil. Grønt regnskab CO2 regnskab

Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 8234 7303. Grønt regnskab 2009

Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 8234 7303. Grønt regnskab 2009 Grønt regnskab 2009 Grønt regnskab 2009 Journalnummer 024-0051 Banedanmark Miljø & Energi Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted Informationsmøde den 10. oktober 2012 Den nye bane København-Ringsted Program 19.00-19.15 Velkomst 19.15-20.15 Præsentation af projektet 20.15-21.00 Spørgehjørner Trafikomlægninger Ledningsomlægninger

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Erfaringer med CSM Risikoledelse 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Sessionens indhold Forordningen Fælles sikkerhedsmetode for risikoevaluering og vurdering (CSM RA) trådte

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Joachim Reinhard Danchell 18 Status for miljø Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Miljøregnskab 2010-2011

Miljøregnskab 2010-2011 Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem

Læs mere

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Att.: Martin Bülow E-post: mbu@aarsleffrail.com 27-03-2015 Sags id.: 15/2525 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen Olesen Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere