Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet

Transkript

1 Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet Indholdsfortegnelse A. Struktur Cand.mag.-uddannelser... III Cand.it.-uddannelser... IV Logopædi, audiologi, audiologopædi... IV Negot- og erhvervssprogsuddannelser... IV Regler for overgang mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse... IV B. Generelle eksamensbestemmelser Bedømmelse Eksterne og interne prøver... V 13-skala, bestået/ikke bestået... V Beståede prøver... V Stave- og formuleringsevne... VI Prøveformer Gruppeprøver/individuelle prøver... VI Eksamenssprog... VI Afholdelse af prøver m.v. Lyd- og eller billedoptagelser... VI Reeksamen og sygeeksamen... VII 1. årsprøven på bacheloruddannelsen 1. årsprøven... VII BA-projekt og kandidatspeciale BA-projekt... VIII Kandidatspeciale... VIII Resume... IX Eksamensafvikling Eksamenstilmelding... IX Eksamensframelding... IX Uregelmæssigheder under eksamen... X 1

2 Klager over eksamen... X Dispensationer og særlige prøvevilkår Dispensationer... X Særlige prøvevilkår... XI Meritoverførsel/fritagelse Meritoverførsel/fritagelse... XI C. Definitioner ECTS... XII Normalside... XII Typeenhed... XII Fagspecifik kompetence... XII Fagrelaterede kompetencer... XII D. Regler om ophør af indskrivning pga. manglende studieaktivitet.. XIII 2

3 A. Struktur 1. Cand.mag.-uddannelser Cand.mag.-uddannelserne (jfr. dog 3) bygges op efter denne model: 120 ECTS i centralt fag (bachelorgrundfag) 15 ECTS bachelorprojekt inden for det centrale fag 45 ECTS tilvalg 120 ECTS kandidatuddannelse inden for to fag, heraf 70 ECTS ii inden for det centrale fag og 50 ECTS iii inden for tilvalget eller 120 ECTS kandidatuddannelse inden for ét fag De studerende kan med mindre andet besluttes frit vælge mellem de udbudte tilvalg (dog kan der være fastsat maksimumoptag på nogle af uddannelserne). Det er også muligt for den studerende at sammensætte et individuelt tilrettelagt tilvalg på bacheloruddannelsen, hvis dette kan godkendes af studienævnet for det centrale fag. Individuelt tilrettelagt tilvalg på kandidatuddannelsen er ikke muligt. Kandidatuddannelsen er enten etfaglig eller hvis den retter sig mod gymnasiet tofaglig. De fag, der traditionelt er rettet mod gymnasiet, kan også være 2-årige etfaglige kandidatuddannelser, der ikke giver gymnasiekompetence i et tilvalg. 2. Cand.it.-uddannelser Cand.it.-uddannelserne er 2-årige etfaglige kandidatuddannelser. 3. Logopædi, audiologi og audiologopædi Uddannelse består af 3-årig bacheloruddannelse 2-årig kandidatuddannelse i 1 årsværk udgør 60 ECTS ii Heri indgår specialet på 30 ECTS. iii Heraf skal mindst et undervisningsfag på 10 ECTS også være godkendt af studienævnet for hovedfaget. Dette undervisningsfag skal være særlig karriererettet og kan f.eks. være gymnasiepraktik. 3

4 Uddannelserne rummer foruden de humanistiske undervisningsfag et betydeligt sundhedsvidenskabeligt element. 4. Negot- og erhvervssproguddannelserne Negot- og erhvervssprogsuddannelserne bygges op efter denne model: 3-årig bacheloruddannelse med 2 fag 2-årig kandidatuddannelse. 5. Regel for overgang mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse: For at kunne blive optaget på en kandidatuddannelse skal den studerende have bestået en relevant, adgangsgivende bacheloruddannelse. 4

5 B. Generelle eksamensbestemmelser (For nærmere uddybning henvises til bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), nr. 867 af , ændret ved bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006.) Bedømmelse 6. Eksterne/interne prøver Prøverne kan enten være eksterne eller interne. Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorer og af en eller flere eksterne censorer. Interne prøver bedømmes af underviseren eller af eksaminatorer og interne censorer. Såfremt en intern prøve alene bedømmes af underviseren, er der i eksamensbestemmelsen angivet»ingen censur«. Ved skriftlige stedprøver og skriftlige eksamensopgaver med intern censur og bedømmelsen bestået/ikke-bestået medvirker kun en censor, såfremt eksaminator bedømmer opgaven til ikke-bestået, eller såfremt eksaminator er i tvivl om bedømmelsen skala, bestået/ikke-bestået Ved bedømmelsen af en prøve gives karakter efter 13-skalaen, eller der gives bedømmelsen»bestået/ikke-bestået«. 8. Beståede prøver En prøve m.v. er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået eller karakteren 6 eller derover. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Det kan være fastsat i studieordningens faglige del, at prøver skal bestås i samme eksamenstermin, at prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit, eller at en prøve består af flere delprøver. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens

6 9. Stave- og formuleringsevne (skriftlig fremstillingsform) Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på. Det er fastsat i studieordningens faglige del, hvad der forstås ved»andre større skriftlige opgaver«. Hvis sprogbehandlingen, defineret som skriftlig fremstillingsform, ikke kan vurderes til bestået, er prøven i sin helhed ikke bestået. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet, specialeafhandlingen og specialeresumeet kan påvirke den samlede karakter i opeller nedadgående retning. Prøveformer 10. Gruppeprøver/individuelle prøver Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningens faglige del, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve. For selvstuderende kan prøver og anden bedømmelse tilrettelægges særskilt. I henhold bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) nr. 231 af 22/03/2006 kan der sidste gang afholdes gruppeprøve den 31. august Eksamenssprog Prøverne aflægges på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. studieordningens faglige del. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmed sprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forudsætter fremstilling på dansk. 6

7 Afholdelse af prøver m.v. 12. Lyd- og/eller billedoptagelser Lyd og/eller billedoptagelser under eksamen er tilladt, når optagelsen indgår som en del af eksamensforløbet. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. 13. Reeksamen og sygeeksamen Der afholdes reeksamen og sygeeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf for studerende, der alene mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, jfr. eksamensbekendtgørelsens 18 stk. 2. For prøver, der indgår i 1. årsprøven, afholdes reeksamen/sygeeksamen i august, jfr. eksamensbekendtgørelsens 24. Studerende, der på tilvalget følger førsteårsprøvefag, kan deltage i prøven i august. Det er en forudsætning for at deltage i reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, at man har deltaget i den ordinære eksamen. Såfremt en prøve kun afholdes en gang årligt, skal der gives studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom mulighed for at deltage i prøven senest i næste eksamenstermin. I alle øvrige tilfælde kan den studerende først tilmelde sig eksamen næste gang denne ordinært udbydes (kontakt eksamenskontor/studiesekretariat). Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen årsprøve Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen inden udgangen af 1. studieår, indstille sig til den(de) prøve(r), der ifølge studieordningens faglige del indgår i 1. årsprøven. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået senest inden udgangen af 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. For bacheloruddannelser, der påbegyndes 1. september, skal resultatet af det (de) 1. forsøg være meddelt den studerende inden den 1. august det efterfølgende år. Hvis prøven(erne) ikke er bestået, kan den studerende ind- 7

8 stille sig til ny(e) prøve(r) i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af september. For bacheloruddannelser, der påbegyndes 1. februar, skal resultatet af det (de) 1. forsøg være meddelt den studerende inden den 1. februar det efterfølgende år. Tidspunktet for placeringen af 2. og eventuelt 3. forsøg fastsættes af studienævnet. Studienævnet kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at indstille sig til og/eller bestå prøven(erne), hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. BA-projekt og Kandidatspecialet 15. BA-projekt Bachelorprojektet placeres på uddannelsens 3. år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Emnet for bachelorprojektet godkendes af en vejleder og samtidigt fastsættes en afleveringsfrist for projektet. Bachelorprojektet skal have en vægt på 15 ECTS. Det kan skrives individuelt eller i gruppe med individuel bedømmelse. Nærmere bestemmelser vedr. BA-projektet er fastsat i studieordningens faglige del. 16. Kandidatspecialet Kandidatspecialet, der udgør 30 ECTS, og som har et vejledende omfang af sider, er en større selvstændig hjemmeopgave, som afslutter kandidatuddannelsen. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at specialet afslutter kandidatuddannelsen. Specialet skal dokumentere den studerendes kompetencer i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Specialer på kandidatuddannelser, der er rettet mod undervisning i gymnasiet, skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget, men hovedvægten i det centrale fag. 8

9 Specialeemnet skal godkendes af en vejleder. Der fastsættes samtidig en frist sammen med vejlederen for aflevering af specialet, og denne frist må ikke være længere end 6 måneder. Indgåelse af en specialekontrakt er samtidig en eksamenstilmelding, jfr. eksamensbekendtgørelsens 27 stk. 2. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra eller forlænge ovenstående frister. Specialeregler Aflevering af speciale: Specialet afleveres i minimum tre eksemplarer på studiesekretariatet. Navn og vejleder anføres på forsiden. Et afleveret speciale kan ikke trækkes tilbage fra bedømmelse. Sekretariatet sender ét eksemplar af specialet til vejlederen. Efter udpegning af censor sender sekretariatet det andet eksemplar til vedkommende. Bedømmelse: Eksaminator og censor udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse iv. Senest to måneder efter specialets indlevering (dog senest tre måneder, hvis bedømmelsesperioden strækker sig over en sommerferieperiode), skal bedømmelsen være afsluttet, idet underskrevet eksamensprotokol fremsendes til fakultetets eksamenskontor, mens underskrevet udtalelse, uden angivelse af karakterniveau eller karakter, fremsendes til den/de studerende af studiesekretariatet. Karakteren kan dog fremgå af et følgebrev til specialeudtalen. Specialeudtalelsen underskrives af eksaminator og censor. Klager over karakteren behandles i henhold til reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Den studerende kan i tilfælde af, at specialet ikke bestås, få godkendt samme specialeemne og derved indlevere en ny besvarelse med samme titel som det tidligere indleverede speciale. Specialeudtalelsen: Specialeudtalelsen danner grundlag for karakterfastsættelsen. Målgruppen for udtalelsen er den studerende selv. Specialeudtalelsen der normalt bør være på 1-2 sider, skal som minimum indeholde følgende punkter: 1. Den studerendes navn, specialets titel og omfang samt dato for indlevering iv På cand.negot.-studiet og cand.merc.-int.-studiet udarbejdes ikke specialeudtalelse. 9

10 2. Gennemgang af og vurdering af specialet, herunder specialets styrker og svagheder. 3. Dato for bedømmelse samt vejleder og censors underskrift 17. Resumé Bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterafhandling skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis bachelorprojekt, kandidatspeciale eller masterprojekt er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen. Det er fastsat i studieordningens faglige del, hvilket sprog resuméet kan eller skal affattes på. Eksamensafvikling 19. Eksamenstilmelding Tilmelding til eksamen kan ske elektronisk på adressen inden for de meddelte frister (se web-læseplanen), normalt marts/oktober. Indtegning til eksterne/interne hjemmeopgaver/seminarer aftales med de pågældende centre/studienævn. Bemærk, at der ved nogle studienævn i Jylland skal ske eksamenstilmelding til hjemmeopgaver/seminarer. 20. Eksamensframelding Eventuel afmelding fra eksamen kan ske elektronisk på adressen senest ugedagen før det pågældende fags første eksamensdag. Det kan defineres nærmere i studieordningens faglige del, hvad der forstås ved»første eksamensdag«. Ved senere afmelding betragtes den pågældende eksamen/prøve som ikke-bestået og regnes således med i de 3 gange, man har ret til at indstille sig til eksamen/prøve. Under ganske særlige omstændigheder, specielt ved sygdom indtrådt under eksamen eller mellem afmeldingsfristens udløb og 1. eksamensdag vil der efter skriftlig ansøgning (i sygdomstilfælde bilagt lægeattest) være mulighed for dispensation. 21. Uregelmæssigheder under eksamen 10

11 Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der ved en prøve under opsyn uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller medbringer ikke tilladte hjælpemidler, eller som udgiver en andens arbejde for sit eget, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet, Klager over eksamen Klage over eksaminationsgrundlaget, eksamensforløbet og bedømmelsen skal indbringes for dekanen, senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klageren bør dog først tage kontakt med eksaminator. Retningslinier for klager over eksamen findes på web-adresse: Dispensationer og særlige prøvevilkår 23. Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Eventuelle dispensationsansøgninger fra reglerne i studieordningerne skal indsendes til det pågældende studienævn senest 1. marts, henholdsvis 1. oktober. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlig forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå, jfr. eksamensbekendtgørelsens 26 stk. 1. Studienævnet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen, jfr. eksamensbekendtgørelsens 26 stk Særlige prøvevilkår 11

12 Særlige prøvevilkår kan tilbydes studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og andre studerende med tilsvarende vanskeligheder, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Eksamensbeviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår. Meritoverførsel/fritagelse 25. Meritoverførsel/fritagelse Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. Der henvises til 69 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Fritagelse forekommer i de tilfælde, hvor en ansøger i kraft af en anden uddannelse eller prøver, der er bestået ved et udenlandsk universitet, bevisligt er i besiddelse af et sådant niveau inden for den pågældende disciplin, at det må anses for overflødigt at eksaminere vedkommende i den. Dette kan være indeholdt i studieordningens faglige del. Fritagelse kan også ske på alment grundlag, mest typisk sprogfærdighedsprøver i ansøgerens modersmål. På eksamensbeviset anføres»fritaget«. 12

13 C. Definitioner 26. ECTS ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmusprogrammet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer. 27. Normalside 1 normalside = 2100 typeenheder 28. Typeenhed Herved forstås ethvert typografisk element, d.v.s. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og blanke. 29. Fagspecifik kompetence Kompetence, der knytter sig til et bestemt fag. Eksempelvis; Analyse af retorisk stringens i en tale eller; anvendelse af filmisk fortælleteknik. 30. Fagrelaterede kompetencer Kompetencer, der især knytter sig til en faggruppe. Eksempelvis; Moderne europæiske fremmedsprogsfag: Oversættelseskompetence. Musisk-/ æstetiske fag: Kulturformidling. Teoretiske fag: Kritisk samfundsanalyse. 13

14 D. Regler om ophør af indskrivning på grund af manglende studieaktivitet. 31. I henhold til 34 i bekendtgørelse nr. 362 af 20. maj 2005 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne fastsættes hermed følgende regler vedrørende ophør af indskrivningen på grund af manglende studieaktivitet: Stk. 2. Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i denne periode. Stk. 3. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke inden for de seneste to år har aflagt eksamensforsøg eller bestået fag i kraft af merit. Stk. 4. Umiddelbart inden to års fristen udløber, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Såfremt den studerende på baggrund af henvendelserne ikke sandsynliggør, at denne er studieaktiv, bringes indskrivningen til ophør. Stk. 5. Studienævnet kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 2-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 6. Regelsættet omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse. Stk. 7. Regelsættet træder i kraft den 1. september 2006 og omfatter studerende der på ikrafttrædelsestidspunktet er indskrevet på Det Humanistiske Fakultets studier, samt studerende der indskrives efter ikrafttrædelsestidspunktet. 14

15 Godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd den 4. maj Fællesbestemmelserne er efterfølgende revideret i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (nr. 338 af 6. maj 2004) og til eksamensbekendtgørelsen (nr. 867 af om eksamen ved universitetsuddannelser). Godkendt af Undervisnings- og Uddannelsesudvalget oktober Endelig godkendt af dekanen 16. november Revideret af Undervisnings- og Uddannelsesudvalget den 8. marts Revideret ( 16) af dekanen den 30. marts Revideret af dekanen ( 1, 10 og 31) den 19. september