Radikale Venstre for bæredygtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikale Venstre for bæredygtighed"

Transkript

1 Radikale Venstre for bæredygtighed Tag ansvar

2 Indhold 1. Indledning side 3 2. Holdninger og værdier side 4 3. Målsætninger og tiltag/virkemidler side 6 Økonomi side 6 Energiforsyning side 7 Energieffektivisering side 8 Transport side 8 Produktion, forbrug og genanvendelse side 10 Landbrug side 11 Fødevareforbrug side 11 Fiskeri side 12 Vandmiljø sø, å og hav side 12 Drikkevand side 13 Biodiversitet side 13 Byer side 14 Forskning og udvikling side 14 Arbejdsmarked og erhvervsliv side 15 Dannelse og uddannelse side 15 Brugerdreven grøn innovation side 16 Forandringer via formidling side 16 Et radikalt program for en bæredygtig samfundsmodel. Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 6. oktober

3 1. Indledning Omstillingen af Danmark til et bæredygtigt samfund er det 21. århundredes vigtigste politiske opgave, ligesom opbygningen af velfærdsstaten var det i forrige århundrede. Radikale Venstres (RV) mål er et bæredygtigt og socialliberalt samfund, hvor mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen. Vores nuværende vestlige samfund bygger imidlertid på et overforbrug af naturressourcer. Hvis alle på jorden skulle leve på den måde, vi danskere lever på i dag, ville vi have brug for mere end fire jordkloder. Klimaforandringer, begyndende ressourceknaphed og svigtende økosystemer er klare tegn på en ubalance. Der er derfor behov for, at vi her og nu igangsætter en grøn omstilling, som med tiden kan bringe vores samfund i balance. Rejsen fra vores nuværende tilstand til det bæredygtige samfund bliver udfordrende, og undervejs vil vi opleve væsentlige forandringer i vores levevis. Når fremtidens danskere kigger tilbage på denne rejse, vil den formodentlig ligne en samfundsændring på niveau med overgangen fra bondesamfund til industrisamfund. Her og nu kan vi tænke på omstillingen som et paradigmeskift, der både er en nødvendighed og en mulighed. Hvis omstillingen skal lykkes, har vi som politikere et ansvar for at bruge de nødvendige politiske redskaber. Det drejer sig om alt fra gode rammevilkår for vores grønne virksomheder, over satsning på den kollektive trafik og opprioritering af klima- og miljøforskning, til en øget indsats for folkelig forankring af omstillingen. Den grønne omstilling bør være til stede i alle politiske prioriteringer. RV anerkender, at mange mennesker ved første øjekast vil opleve en del af forandringerne som negative. Omstillingen handler derfor også om politisk lederskab og ærlig formidling af de problemer, der skaber behovet for bæredygtighed, og af hvad der skal til for at realisere omstillingen. Vi viser med dette program lederskab og tager stilling til, hvordan et bæredygtigt samfund kunne se ud, og hvordan vi kommer derhen. Muligheder i omstillingen Mange danskere er ivrige efter at yde deres til at gøre en forskel. Og vi har som et teknisk højtudviklet samfund en unik mulighed for at levere de løsninger, som hele verden har en fælles interesse i. Vi har et moralsk ansvar, men også en enestående mulighed for at opprioritere dette område. For det er hverken tilfældigt eller ligegyldigt, at verden forbinder Danmark med cykelstier, vindmøller og grøn innovation. Ligesom med eksport af velfærdsteknologi bør vi satse stort på bæredygtige løsninger med mulighed for eksport. Vi bør fokusere på at tiltrække flere progressive virksomheder. Danmark skal være et eksperimentarium og et foregangsland og vores uddannelses- og forskningsinstitutioner skal understøtte dette. Både videnscentre og den voksende grønne industri er essentielle partnere, og det er også vigtigt, at vi ikke glemmer potentialet i mere lavpraktiske løsninger. På vores tekniske skoler er der fx et stort potentiale til at opfinde 3

4 nye metoder til at genanvende ressourcer, og med vores traditioner for andels- og højskolebevægelser kan vi også vise nye veje for organiseringen af et bæredygtigt samfund. 2. Holdninger og værdier En bæredygtig økonomi Væksten i Danmark er væk. Vores arbejdspladser forsvinder, og der kommer ikke nok nye til. Vi må forny os for at komme videre herfra. Vi står derfor i en paradoksal situation, hvor vi er nødt til på én gang at udvide og begrænse vores aktiviteter. De må begrænses, når det gælder materielt forbrug, der belaster naturgrundlaget. Omvendt må de udvides, når det gælder kulturel og menneskelig udvikling. Danmark kan komme styrket og fornyet ud af de nuværende kriser socialt, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt. Forudsætningen er, at vi lykkes med at skabe en velfungerende økonomi, hvor udvikling er afkoblet fra ressourceforbrug og forurening. Vi skal kunne skabe arbejdspladser, opretholde et højt offentligt serviceniveau, et godt uddannelsessystem mm. med en minimal belastning af naturen. Eftersom det hidtil ikke er lykkedes at opnå en absolut afkobling af økonomisk vækst fra et stigende ressourceforbrug og øget forurening, kan det blive nødvendigt at tænke i nye baner. Det er kun forsvarligt at tilstræbe fortsat vækst, hvis den er bæredygtig. Den nødvendige omstilling af økonomien er en øvelse, der stiller store krav til vores kreative evner og kræver politisk mod. I forlængelse heraf mener vi, at der er behov for nye metoder til at opgøre et samfunds succes og fremskridt. Ensidigt økonomiske parametre som BNP bør suppleres med parametre, som afdækker samfundets evne til at skabe grobund for menneskers trivsel i alle livets forhold. Yderligere skal vi skabe rammebetingelser som gør, at prisdannelsen på markedet afspejler de faktiske omkostninger (herunder de miljømæssige) ved enhver vare eller ydelse. De økonomiske rammebetingelser skal gøre det bæredygtige valg til det nemmeste og det billigste valg. Nye rammer for det gode liv Det er vores holdning, at alle verdensborgere har lige ret til at forbruge af jordens ressourcer. Vi i de velstående lande må derfor reducere vores ressourceforbrug og forureningsbelastning for at skabe plads til andre verdensborgeres udfoldelse. Det er ligeledes vores holdning, at enhver må stå til ansvar for sit eget forbrug uanset om den vare eller ydelse, man forbruger, er produceret i eller uden for Danmark. Vi går med andre ord ind for, at ressourcebelastning og forurening tilskrives forbrugeren frem for producenten. De to opgørelsesmetoder kaldes for henholdsvis forbrugsperspektiv og produktionsperspektiv. EU har defineret, at et bæredygtigt niveau for den personlige CO2-udledning (også kaldet Carbon Foot-print ) i 2050 er 2 ton/år. Dette er det mål, Danmark bør sigte mod vel at mærke set i et forbrugsperspektiv. Gennemsnitsdanskeren havde i 2010 et personligt Carbon Footprint på 19 ton/år 4

5 beregnet ud fra forbrugsperspektivet. Vi står altså over for en reduktion på næsten 90 % på knap 40 år. Yderligere skal vi fremover blive i stand til at leve på en måde, hvor vi maksimalt forbruger ressourcer i samme tempo, som naturen genskaber dem og hvor enhver affaldsstrøm indgår som ressource et andet sted i kredsløbet. Vi er med andre ord nødt til at genopfinde vores model for det gode liv og for det samfund, der understøtter det. Heldigvis viser forskning, at vi kan være lykkelige med et mindre materielt forbrug, end det vi har i et land som Danmark. På den baggrund er det vores overbevisning, at det er muligt at integrere og finde synergi mellem menneskelig trivsel og en natur i balance En ny kultur Vores nuværende samfund er et forbrugssamfund. Forstået på den måde, at materielt forbrug har fået en central plads i vores identitetsdannelse og i vores forestilling om det gode liv. Dette er en udfordring i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Større bæredygtighed forudsætter udvikling af bæredygtige alternativer til de produkter og ydelser, vi kender i dag. Og formodentlig også at vi reducerer en del af de aktiviteter, som i dag fylder meget i vores hverdagsliv og vores kultur fx indtagelse af kød, flyrejser og den hurtige udskiftning af varige forbrugsgoder. Under alle omstændigheder vil det blive dyrere at leve, som vi gør nu. For at forandringerne ikke skal opleves som en forringelse, er vores kultur, værdier og normer også nødt til at forandre sig. Der er derfor et voksende behov for at igangsætte en offentlig debat om, hvordan det gode liv kan se ud når det udfoldes inden for de naturgivne rammer. Danske virksomheder har en vigtig rolle Erhvervslivet spiller en væsentlig rolle i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Vi skal derfor skabe ram-mebetingelser, der gør det til en god forretning at udvikle bæredygtige løsninger og en dårlig forretning at forurene og fråse med ressourcerne. Vi skal desuden sikre, at danske virksomheder har gode basale vilkår i form af klar lovgivning, minimalt bureaukrati og effektiv kontrol. Ligeledes skal vi se anderledes på forholdet mellem arbejdskraft og ressourceforbrug. En grøn skattereform, hvor man flytter skatter og afgifter fra arbejde over på ressourceforbrug, vil motivere virksomheder til i højere grad at øge/fastholde deres produktivitet via ressourceeffektivisering frem for via arbejdskrafteffektivisering. Det vil sikre arbejdspladser, samtidig med at ressourceforbruget falder. Planlægning og regulering på rette niveau Mange danske virksomheder agerer på et internationalt marked. Når vi ændrer rammebetingelserne i Danmark, bør vi derfor, hvor det er muligt og relevant, forsøge at forhandle ændringerne igennem også på EU-plan. Dette vil på én gang sikre lige konkurrencevilkår på et marked med 500 mio. forbrugere og større miljøeffekt, når gode regler gennemføres i hele EU. Ligeledes bør vi sikre, at enhver planlægning inden for Danmarks grænser placeres på et niveau, der afspejler områdets karakter og geografiske omfang. Eksempelvis er kommunerne for små til enkeltvis at håndtere lokal ener- 5

6 giforsyning, kollektiv transport, affaldshåndtering og grønne korridorer. Sådanne opgaver bør placeres hos regionerne eller på nationalt plan, så de kan organiseres optimalt på tværs af kommunegrænser. Og ikke mindst bør der udvikles en økonomisk model, der skaber optimale vilkår for tværkommunal finansiering, således at de enkelte kommuner ikke egenhændigt skal finansiere lokal bæredygtig udvikling. Danmark som foregangsland Mange aspekter af bæredygtighed er et internationalt anliggende, og vi bør derfor arbejde for at fremme bæredygtighed i EU og globalt. Det er imidlertid vores holdning, at en række af de klima- og miljøproblemer, vi står over for, er for presserende til, at vi kan afvente globale aftaler eller EU-aftaler. Hvis vi kan gøre Danmark til et 100 % bæredygtigt velfærdssamfund, er det vores håb, at vi kan inspirere andre samfund til at følge efter. Danmark har, sammen med de øvrige nordiske lande, i mange år haft en tradition for, at være foregangs-lande inden for bæredygtighed i EU. På samme vis har EU ofte en rolle som foregangsregion i globale forhandlinger om bl.a. klima og ressourcer. Vi skal arbejde for at genopdyrke og fastholde disse roller til gavn for både bæredygtigheden og vores erhvervsliv. Samtidig skal vi etablere samarbejde og udveksle erfaringer med de lande, der kan lære os noget. Ejerskab til omstillingen I tråd med RV s opfattelse af individet som frit og ansvarligt, ønsker vi, at den enkelte borger bakker op om og deltager i omstillingen. Dels er flertallets opbakning nødvendig for at sikre demokratisk mandat til ændringer af rammebetingelserne. Dels er borgerne de væsentligste bidragydere til omstillingen. Men for at det folkelige ejerskab til omstillingen kan blive en realitet, skal den enkelte motiveres til at opsøge nye muligheder. Og her har politikere et særligt ansvar for at tegne og formidle fremtidsvisioner, der kan give den enkelte lyst til og mod på at tage ejerskab til omstillingen og ændre adfærd. 3. Målsætninger og tiltag/virkemidler Nedenfor præsenterer vi en række virkemidler, der kan fremme omstillingen til et bæredygtigt samfund. Nogle af virkemidlerne kan give en umiddelbar bæredygtighedsgevinst. Andre kan skubbe os i retning af en gradvis kulturel og værdimæssig omstilling, som vil have effekt på længere sigt. Nogle virkemidler gør begge dele. Virkemidlerne er sorteret under en række temaer. Mange af de foreslåede virkemidler er på koncept-/idéplan og skal læses som oplæg til et videre arbejde. Det bør derfor overvejes at nedsætte udvalg eller kommissioner til at gå nærmere ind i, hvordan ideerne kan føres ud i livet i praksis. Økonomi RV vil fremme en ny økonomisk dagsorden, hvor bæredygtighed og menneskelig trivsel definerer den økonomiske politik. Det skal afspejle sig i den 6

7 måde, hvorpå vi måler og debatterer Danmarks udvikling og i de rammebetingelser, der sættes op for virksomheders og privatpersoners ageren. Når nogle afgifter øges kan andre sænkes, så belastning ift. eksport og udlandshandel begrænses. RV vil se nærmere på OECD s initiativ Beyond GDP og andre lignende indekser, og fremlægge et forslag til nye indikatorer for udvikling, som i højere grad favner miljømæssige og sociale hensyn. Og arbejde for, at sådanne indikatorer gøres til de væsentligste parametre for udviklingen i Dan-mark. En grøn skattereform, som gør ressourceforbrug og forurening dyrere og arbejdskraft billigere (fx ved at reducere indkomstskatten). Alle varer og ydelser skal med tiden pålægges den fulde omkostning, de påfører økosystemet, fx i form af afgift. Grøn ejendomsbeskatning, fx ejendomsbeskatning gradueret efter energimærke. At kommunerne gives økonomisk incitament til at imødegå miljø- og klimaudfordringen. At kalkulationsrenten sættes ned. Danmark har et af de højeste kalkulationsrente-niveauer blandt de lande vi sammenligner os med. Konsekvensen af det er, at vedvarende energikilder (VE) og andre grønne projekter fremstår som dårlige investeringsobjekter i Danmark. At der bliver etableret en investeringsbank dedikeret til den grønne omstilling af økonomien og samfundet. At fremme værdibaseret bankdrift, der bidrager til bæredygtig udvikling via særlige kriterier for udlån m.v. så det ikke er muligt at finansiere miljønedbrydende projekter. Til de banker der modtager hjælp fra Finansiel Stabilitet, bør der stilles krav om værdibaseret bankdrift og/eller bankdrift med særlig fokus på bæredygtige tiltag. At gøre danskerne bevidste om, hvor meget bæredygtighed de kan skabe med deres penge (via pensionsopsparinger, private investeringer og opsparinger osv.) At begreber som vækst og forbrug kommer til at fylde mindre i den offentlige debat, til fordel for begreber som livskvalitet og ansvar for fællesskabet. Energiforsyning Både i Danmark og i resten af verden er vi i stigende grad udfordret på både forsyningssikkerhed og de affødte effekter af brugen af fossile brændsler. RV s mål er derfor, at Danmarks energiforsyning i 2050 udelukkende baseres på vedvarende energikilder. At afgifterne på de enkelte energiformer kommer til at afspejle de reelle omkostninger ved energiproduktionen, herunder de miljømæssige omkostninger, set i et livscyklus perspektiv. At der stilles krav til kommunerne om mere aktivt at fremme omstilling til 100 % vedvarende energiformer via lokal etablering af vindmøller, solenergi, jordvarme, biogas, bølgekraft mv. At smidiggøre rammerne for opstilling af vindmøller på land ved fx at ændre lovgivningskravene og optimere opstilling bl.a. langs de tekniske korridorer (motorvejsstrækninger o.l.), bedre mulighed for opkøb af ejendomme samt give mulighed for flere kystnære og havbaserede vindmøller. 7

8 At en del af PSO-bidraget går i en pulje/fond, som finansierer nabo-andele i landbaserede vindmøller (el. kompensation til vindmøllenaboer) med henblik på at øge lokal opbakning til vindmøller. At fremskynde omstillingen af varmeforsyningen, så de fossile brændsler kan udfases hurtigere. At fremme bæredygtig anvendelse af biomasse til energiformål og definition af kriterier for dette. At stille krav om varmepumper på kraftvarmeværker (nye eller ved større udbygninger) til lagring af vindenergi. At styrke samarbejdet om energidistribution og -forskning over landegrænser. At en vis andel VE automatisk inkluderes i enhver energiforsyningsaftale (så man aktivt skal kontakte sit energiselskab, hvis man vil være fri for VE). At udvide nettomålerordningen, så private (også fx grundejerforeninger), enkeltmandsvirksomheder (eksempelvis landmænd) og almene boligselskaber kan investere i mindre energianlæg (10 til 200 kw) med 1:1 fradrag, også for anlæg der er placeret uden for matriklen (fx uden for byen). Energieffektivisering En gennemgribende energieffektivisering er nødvendig, hvis omstillingen til 100 % VE skal være omkost-ningseffektiv. RV s mål er derfor, at Danmarks samlede energiforbrug er halveret i 2050 (se også det efterfølgende temaafsnit om transport). Krav til energirammen for alle offentlige bygninger både nybyggeri (BR2015) og eksisterende (fokus på energirenovering af offentlige bygninger, herunder skoler, institutioner, rådhuse o.l.) og øget fokus på, at kravene overholdes. At offentlige udbud i højere grad udformes som funktionsudbud hvor der konkurreres på de bedste helhedsorienterede bæredygtige løsninger inden for en given økonomisk ramme. At designe og indrette/ombygge offentlige bygninger med løsninger der inviterer til ændrede energivaner fx kontakter der viser energiforbruget live. Et hollandsk studie viser endvidere, at optegning af røde pile på gulvene kan få 70 % flere til at tage trappen frem for elevatoren. At indføre progressive el- og varmepriser (de første fx 1000 kwh/person/ md. er billige (fx afgiftsfri), mens de efterfølgende kwh til gengæld er ekstra dyre (fx dobbelt afgift)). At der på enhver energiregning indføres en sammenligning af eget forbrug med naboernes (fx som et gennemsnit for lokalområdet) eller gennemsnitsdanskerens energiforbrug. At udviklingen frem mod Smart Grid accelereres (så energiforbrug bl.a. kan tilpasses ift. produkti-on) med henblik på bedre integration af VE. Det skal snarest muligt gøres økonomisk fordelagtigt for forbrugerne at bruge energi, når VE-produktionen er stor. Transport I et moderne samfund spiller menneskers og varers mobilitet en afgørende rolle. Det er derfor helt nød-vendigt, at vi gør mobiliteten bæredygtig og effektiv. Yderligere har fordelingen mellem aktive transportformer (cykling, gang osv.) og passive transportformer (bil, tog osv.) stor betydning for fol- 8

9 kesundheden. RV s mål på langt sigt er et transportsystem, som er helt forureningsfrit og uden trængselsproblemer og som samtidig fremmer folkesundheden. At infrastrukturen for aktiv transport designes efter samme principper som motorveje og motortrafikveje sådan at fx krydsende veje går enten over eller under cykel-vejsystemet. Aktiv transport skal gøres markant sikrere og hurtigere. At forbedre forholdene for cyklister, fx via bedre mulighed for at medbringe cykel i kollektive transportmidler, gratis cykelservice og andre services der kan gøre cykelvalget bekvemt i hverdagen. At danskerne via oplysning, kampagner etc. opmuntres til øget aktiv transport. At % af bykernernes parkeringspladser i gadeniveau gradvist afvikles over fx 20 år, og at op mod 35 % af vejarealet i byerne gradvist omlægges til dedikerede busbaner, cykelstier m.v. At fremme bæredygtig udvikling af de større byer med øget fokus på fortætning, nærhed til kollektiv trafik og et mindre transportbehov. Bedre vilkår for delebiler, samkørsel m.v. fx via gratis parkering for delebiler, p-pladser reserveret til delebiler, vejbaner dedikeret til delebiler og/eller biler med mere end én passager etc. Progressive priser på brændstofforbrug (via afgifter) ligesom for energiforbruget. En gradvis indførelse af roadpricing At firmabiler og privatbiler bliver ligestillet mht. anskaffelsespris, brændstofpriser osv. så det ikke er billigere at købe og køre i en firmabil end en privat bil. Krav om bæredygtige transportformer til al offentlig service-transport og varetransport, fx via krav om max CO2-udledning pr. km målt som gennemsnit af alle transport-km i en kommune/region/ staten/virksomhed og/eller andre bæredygtighedsparametre. At færdiggøre elektrificeringen af jernbanenettet og indføre højhastighedstog mellem de større byer og fremme letbaneløsninger i større byområder. At igangsætte flere Mobility Management -initiativer, som kan uddanne og modne trafikanter til den grønne omstilling af transportsektoren via oplysning, udveksling af erfaringer, kampagner, historier fra det daglige liv og nye forsøg med at bevæge sig rundt i byen. Dette kan evt. ske via samarbejde med virksomheder, der sætter f.eks. cykelfaciliteter til rådighed. Etablering af et rejsehold eller videncenter kunne samle erfaringerne og sætte fokus på området. At stille skærpede krav til skibstrafikken fx forbud mod (tomgangs) dieseldrift samt forpligtelse til at aftage VE-strøm, når der lægges til i danske havne. At prisen på flyrejser via afgifter gradvist justeres, så de afspejler de faktiske miljøomkostninger. At indføre automatisk certificeret carbon-offsetting (køb af kompenserende CO2-reduktioner) på alle flyrejser (man behøver ikke betale carbon-offsetting, men man skal gøre noget aktivt for at slippe for det). At stille krav til leverandører til den offentlige sektor om Aeromobility Management et system der via bløde virkemidler forsøger at påvirke den enkelte medarbejders transportadfærd, til gavn for både virksomhedens bundlinje og samfundet. 9

10 Produktion, forbrug og genanvendelse Naturressourcer (metaller, vand, biomasse, olie etc.) er den platform, som vores økonomi og velfærd er bygget på, og som vores fremtidige velfærd skal skabes af. Men vores ressourceforbrug udfordres nu af knaphed såvel som forurening. Fremover må vi derfor skabe en ressourceeffektiv økonomi. På kort sigt er det RV s mål i Danmark at øge genbrugsprocenten for alle typer af affald mest muligt. På langt sigt er målet en (om muligt) 100 % implementering af Vugge-til-Vugge-konceptet, hvor alle produkter designes således at alle råstoffer recirkuleres i materialekredsløb (uden downcycling ) eller biologiske kredsløb (komposterbart). Med andre ord: Afskaf affaldet. At fremme eksisterende miljømærkningsordninger og øge genkendelighed og gennemskuelighed. At indføre en national bæredygtigheds-mærkningsordning, som med tiden måske kan omfatte alle varer og ydelser og siden kan forsøges udbredt til EU og globalt plan. Mærket bør synliggøre ressourceforbrug og forurening for varen/ydelsen og dermed give forbrugerne et benchmarking-værktøj, som de ikke har i dag. Et Carbon og/eller Water Footprint-mærke (der angiver hvor stor effekt forbruget har på hhv. drivhuseffekt og vandressourcer) kunne være første skridt. Prissætning af varer og ydelser ud fra deres ressourceforbrug og miljøbelastning (herunder genanvendelsesgraden), så efterspørgslen rykker fra de mindst bæredygtige til de mest bæredygtige varer og ydelser. At der indføres pant på en række produkter, så forbrugerne har incitament til at returnere dem. At der udvikles et system, som sikrer incitament for producenterne til dels at producere efter Vugge-til-Vugge-principper, dels at anvende genindvundne materialer i produktionen. Og som samtidig sikrer en effektiv indsamling og recirkulering af materialerne. At styrke danske kompetencer inden for affaldsgenanvendelse mhp. at skabe nye arbejdspladser samt at sikre god adgang til genindvundne ressourcer for danske virksomheder. At det gøres nemmere at lave en god forretning på at udleje ting, som folk i dag typisk køber hvis flere kan deles om færre ting, reduceres ressourceforbruget til fremstilling. At indføre Ja tak til reklamer i stedet for Nej tak til reklamer. Regulering der begrænser emballage af fødevarer og andre varer. Tiltag, der kan begrænse mængden af reklamer for materielle forbrugsgoder fx lovgivning der begrænser reklamer i det offentlige rum (det har man fx i Sao Paulo), lovgivning der begrænser markedsføring rettet mod børn (det har man fx i Sverige), særlige afgifter på reklamer, og/ eller øget støtte til Public Service (så medierne bliver mindre afhængige af reklamer). At det gøres nemmere for borgerne at sortere affald: Etablere/udbrede henteordning fra private husholdninger af især metal, plastik og storskrald (glas og papir hentes allerede i de fleste kommuner). Derved sikres større sortering, og privat kørsel til genbrugspladser minimeres. Større fokus på at udbrede de bedste løsninger fra hver kommune til hele landet. En optimeret udnyttelse af bioaffald via bedre sammentænkning af affaldsbehandling, varmeplanlægning, biogasudbygning, industriel produktion, kompostering m.v. 10

11 Bedre formidling om genanvendelse fx via en årlig fælleskommunal kampagne, husstandsomdelte foldere om kommunernes ordninger, eksponering af græsrodsinitiativer og anden videndeling. Styrket samarbejde over landegrænserne om affaldshåndtering så hver del af opgaven løses bedst og billigst dér hvor de relevante kompetencer er. RV vil arbejde for dette i EU-regi. Landbrug Landbrugets intensive brug af importeret foder, kemiske hjælpemidler og tunge maskiner samt specialisering, stordrift og reduktion af græsning har medført stort pres på muldjord, biodiversitet, vandmiljø og grundvand. Denne situation er ikke bæredygtig. RV s mål er et landbrug, som i højere grad understøtter og bygger på mangfoldighed, på dyrkede og udyr-kede arealer i landbrugslandskabet. Landbrugets negative påvirkning af naturen, herunder vandmiljøet, skal vendes til en synergi, hvor produktion sker i synergi med opbygning og vedligehold af naturkapital og økologiske støttefunktioner. At jordbrugsproduktion og husdyrhold løbende udvikles efter økologiske principper. Målretning af EU-landbrugsstøtten til særligt natur-, miljø- og klimavenlige og landbrugsformer. Multifunktionel arealanvendelse som kombinerer fødevare- og foderproduktion med højværdi bioraffinering og bioenergi af restprodukter, og som kombinerer etårige kulturer med flerårige bevoksninger samt græsning af enge, overdrev og andre halvnatur arealer. Brug af bælgplanter og andre agro-økologiske metoder som udgangspunkt for opbygning af jordens frugtbarhed og kulstofindhold. Øget recirkulering af biologiske restprodukter fra fødevaresektor og husholdninger til landbruget under hensyntagen til undgå tilbageførsel af smitte og miljøskadende stoffer. Styrke bevarelse og pleje af markskel, småbiotoper, gravhøje, overdrev og enge med høj naturværdi og løbende nyetablering af udyrkede korridorer i landskabet. At tørvejord i større omfang tages ud af produktion, så drivhusgasfrigivelse til atmosfæren mindskes. Fødevareforbrug Kost er et spørgsmål om kultur og det er RV s mål at introducere danskerne til en ny kostkultur, bl.a. via ændret madkultur i offentlige institutioner. En ændring i kostvanerne kan både forbedre folkesundheden, mindske danskernes belastning af naturen og skabe flere arbejdspladser i landbruget, og dermed mere liv i lokalmiljøerne. Nøgleordene er bl.a. et mindre kødforbrug, mindre madspild, mere årstidsbestemte måltider og en højere grad af selvforsyning med dyrefoder samt frugt og grønt i den danske fødevaresektor. At der fastsættes et mål for det gennemsnitlige Footprint pr. kg. fødevarer, som den enkelte dansker indtager. (Forskellige fødevarer har meget forskellige Carbon og Water Footprint m.v.) At der ud fra dette mål indføres en mærkningsordning for alle fødevarer 11

12 (hvor meget ligger XX fødevare over/under det fastsatte mål) med det formål at øge bevidstheden om forskellige fødevarers Footprint. En omlægning til bæredygtig kost (low-carbon og økologisk) i offentlige institutioner, skoler, uni-versiteter, hospitaler, plejehjem, administration osv. Der kan fx tilstræbes en kostsammensætning med 80 % vegetabilske og 20 % animalske fødevarer. Det offentlige indkøber mad for 4 mia. kr./år. At offentlige institutioner forpligtes til at reducere madspild, samt får den moderne teknologi, der skal til for at nedbringe madspild (og andet spild). (På Hvidovre Hospital har en kok nedbragt madspildet med 40 % ved hjælp af computerregistrering og bedre dialog med afdelingerne.) At madspild fra detailhandlen mindskes. En større andel af vores mad bør baseres på lokalt producerede og forarbejdede fødevarer af høj kvalitet. RV vil arbejde for den nødvendige lovgivning, som samtidig kan facilitere omlægningen til større beskæftigelse i landbrug, fødevareproduktion og fødevaretilberedning. Lovgivningen gør det i dag svært for supermarkeder at give overskydende mad væk til fx velgørenhedsorganisationer. Lovgivningen bør gås efter, så barrierer så vidt muligt fjernes. Flere frivillige aftaler med virksomheder og offentlige organisationer om at begrænse madspild. At der i lavindkomstlande arbejdes for forbedring af høstteknikker, landmandsuddannelse, udbygning af oplagringsfaciliteter og kølekæder for at undgå ressourcespild (evt. via bistandsmidler). Fiskeri Fiskeri er et væsentligt erhverv, både i og uden for Danmark. Men både fiskeri og havmiljø er i dag truet af overfiskeri og ikke-bæredygtige fangstmetoder som fx fiskeri med trawl. Desuden er udnyttelsen af havenes ressourcer ikke ligeligt fordelt globalt set og især fattige landes fiskeri bliver klemt. RV s mål er en bæredygtig og retfærdig udnyttelse af havenes ressourcer både i danske og internationale farvande. At begrænse fiskeri med trawl, da det kan fremme vækst i fiskebestande. Skærpede krav om mere bæredygtige fangstmetoder bl.a. inden for muslingefiskeri. At fremme bæredygtige fiskeprodukter via mærkningsordninger som fx MSC (Marine Stewardship Council (bæredygtigt fiskeri)) og ASC (Aquaculture Stewardship Council (bæredygtig fiskeopdræt)). Forbud mod import af de mindst bæredygtige fiskeprodukter. Et styrket internationalt samarbejde om bæredygtigt fiskeri, bl.a. fangstkvoter og fangstmetoder. Bedre formidling til offentligheden om samfundsmæssige konsekvenser af ikke-bæredygtigt fiskeri fx tab af arbejdspladser. Vandmiljø sø, å og hav Vores vandmiljø er, til trods for 25 års vigtig indsats med begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor, stadigvæk langt fra at være i økologisk balance. Den primære udfordring er begrænsning af udledningerne fra landbruget, der bl.a. medfører havdød, opblomstringer med giftige alger og mindre ålegræs. RV s mål er et vandmiljø i økologisk balance, som understøtter en rig natur og et rent miljø. 12

13 At Danmark som minimum lever op til 2015-kravene i EU s vandrammedirektiv. Øget indsats for mindsket næringsstofudsivning fra landbruget til vandmiljøet. Beskyttelse af ånære engområder, fx via at randzoner udvides. At skabe synergi mellem klimatilpasning og grøn udvikling. Fx kan ændrede klima- og nedbørsfor-hold (gen)skabe nye vådområder både naturlige vådområder og tekniske anlæg (regnvandsbassiner). Derfor bør nogle natur- og landbrugsområder overgå til vådområder, og i byområder skal der sikres areal til (fremtidssikrede) bassiner. Drikkevand Vores drikkevand er en ressource, som hvert år i begrænset omfang genskabes, og som gerne skal vare evigt. Vi bør derfor ikke acceptere forurening af drikkevand hverken i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD områder) eller områder, hvor der i dag ikke er særlige drikkevandsinteresser (OD). Det er RV s mål, at fremtidige generationer også skal kunne benytte grundvand som drikkevand. Større sikkerhedszoner rundt om drikkevandsboringer. Progressive afgifter på vandforbrug (via afgifter) ligesom på energiforbruget. Provenuet benyttes til kortlægning og beskyttelse af vandressourcen og skal sikre en fremtidig god vandkvalitet. At der afsættes et større budget til grundvandsovervågning (næsten halveret fra 2001 til 2011). At køb af pesticider kun kan ske med certifikat, og kun til produktion af fødevarer. Der bør indføres forbud mod salg og brug af pesticider til andre formål end fødevareproduktion. Området kan fx reguleres via Planloven. Biodiversitet Danmark har med tiden bevæget sig mod et biologisk monokulturelt samfund. Dette gælder både skovene, det åbne land, landområder med intensivt landbrug og byområderne. Med intensiveringen af landbruget er der sket en meget voldsom nedgang i dyrelivet, og småbiotoper er arealmæssigt faldet med mellem 70 % (tørre) og 97 % (vådområder). RV s mål er igen at få et mangfoldigt dyre- og planteliv i Danmark. Mere urørt skov. Flere grønne korridorer fx vigtige strækninger ved større arealudlæg, flere faunapassager o.l. Braklægning af eller skovrejsning på marginaljorder. Lavbundsjorder tages ud af normal omdrift. At der udarbejdes forvaltningsplaner for såkaldte rødliste-arter (haren, humlebi-arter m.fl.) Fugle i det åbne land er i stærk tilbagegang. RV vil arbejde for at vende denne udvikling fx via markskel, hegn, småbiotoper og økologisk dyrkning. Udvikling og etablering af flere nationalparker og naturparker, samt mere substans i dem. 13

14 At fremme natur uden for indsatsområderne og i byområderne fx via krav om flere grønne arealer/beplantning i nye byområder og grønne sammenhænge på tværs i byen (netværk) At sikre naturen mod invasive arter. At ammoniakfordampning fra landbruget nedsættes. Byer RV ønsker at gøre byområderne grønnere og mere bæredygtige. Da størstedelen af befolkningen bor i byerne, skal en væsentlig del af den grønne omstilling ske i byerne. Bæredygtighedshensyn bør have langt højere prioritet i byplanlægning og i infrastrukturplanlægning for transport, affaldsbehandling m.v. Yderligere skal der i byerne i højere grad findes grønne områder med naturlig biodiversitet. At alle kommuner udarbejder klimaplaner for kommunen som geografisk enhed. At kommunerne får større råderum til at lave bæredygtige lokalplaner. At der ved udskiftning af tage på offentlige bygninger integreres solenergi og/eller skiftes til grønne tage, hvor det er muligt. At bistader indføres i større grad i byerne. (De er nødvendige for grønne tage.) At asfalt erstattes med beplantning på 20 % af de asfalterede arealer i større byer (via fjernelse af parkeringspladser som beskrevet under transport ca. 1/3 af det asfalterede areal er p-pladser) At fremme en naturlig biodiversitet i byerne (fx at rovfugle er en del af bybilledet) bl.a. ved at inspirere borgere, virksomheder og institutioner til at fremme den biodiverse have. At der (fx i kommune- og lokalplaner) kan stilles krav til omfanget af befæstede arealer fx max 50 m2 pr. bolig i parcelhusområder og max 10 m2 pr. bolig ved etagebebyggelse. Tættere byer, der ikke optager større landområder end nødvendigt, f.eks. ved at fremme genbrug af nedslidte erhvervsarealer. At partikelforureningen fra brændeovne reduceres, via informationskampagner, skærpede god-kendelsesordninger og evt. filterløsninger. Forskning og udvikling Der bør satses massivt på en helhedsorienteret forsknings- og udviklingsindsats, der støtter bæredygtig udvikling fx bæredygtige byer, transport, energi, varer og ydelser. Den praktiske forskning på universiteter såvel som i erhvervslivet bør i langt højere grad end nu rettes mod at udvikle bæredygtige løsninger. Øget forskning i varers miljø- og klimabelastning samt muligheder for genanvendelse, fx Vugge-til-Vugge-konceptet, Livscyklusanalyser, Carbon Footprint og Water Footprint. Øget forskning i effektivisering og udvikling af bæredygtige dyrkningsmetoder i landbruget. Øget forskning og udvikling inden for ressourceeffektive løsninger i erhvervslivet. Øget forskning i optimal anvendelse af biomasse, fx i kemikalieindustrien i stedet for olie. 14

15 Øget forskning i vedvarende energikilder (særligt nye/spæde teknologier). Flere forsøgsbyggerier, -anlæg og -projekter, hvor nye løsninger/teknologier/koncepter afprøves. At de samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner kommer mere i spil i forhold til at frem-me bæredygtighed, fx ved at der øremærkes flere midler til F&U-projekter inden for disse områder. Forskning i bæredygtighed bør i højere grad gå på tværs af naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Fx skal der forskes mere i hvilke former for initiativer (prissignaler, forbrugerorienterede værktøjer, kampagner, oplysning m.v.), der har hvilke effekter. Og vi skal blive klogere på, hvordan en omstilling til bæredygtighed kan spille sammen med det gode liv. Arbejdsmarked og erhvervsliv Hensyn til bæredygtighed og menneskelig trivsel skal i højere grad gøres til en konkurrenceparameter for virksomheder. De politiske rammebetingelser skal gøre udvikling af bæredygtige og socialt ansvarlige løsninger til en god forretning. En erhvervs- og virksomhedspolitik, som favoriserer virksomhedskonstruktioner med mere vægt på samfundsgavnlige hensyn som fx bæredygtighed og gode arbejdsvilkår, og mindre vægt på kortsigtet profit. Det kunne fx være kollektivt drevne virksomheder såsom andelsselskaber eller kooperative virksomheder, hvor medarbejderne får en stærk stemme i virksomhedens beslutninger. At det bliver en særlig god forretning og nemt at være bæredygtig social entreprenør. Fx ved at der i uddannelse og vejledning af og økonomisk støtte til sociale entreprenører sættes særlig fokus på initiativer, der udover sociale forandringer også kan fremme bæredygtighed. Bedre vilkår for hjemmearbejde. Dannelse og uddannelse RV vil arbejde for, at bæredygtighed introduceres via de sociale sfærer, vi som mennesker færdes i. Sociale normer styrer i høj grad vores identitetsdannelse, holdninger og adfærd så de normer, vi introduceres for i sociale sammenhænge, har stor betydning for, hvorvidt vi træffer bæredygtige valg i hverdagen. At sociale normer om bæredygtighed fremmes hos den arbejdende del af befolkningen via ar-bejdspladserne. Fx ved at parametre som Carbon Footprint gøres til konkurrenceparametre i offentlige udbud og ved at sætte mål for bæredygtighed på offentlige arbejdspladser. At bæredygtighed gøres til ét af de væsentligste elementer i dannelsen af børn og unge via institutioner, skoler og videregående uddannelser. For de yngre børn anvendes en praktisk orienteret tilgang til bæredygtighed via fx madlavning og gåbusser (hvor børn organiseret følges til skole etc.) For de ældre børn tilføjes en forståelsesmæssig dimension om fx økosystemer, globale sammenhænge og økologisk fodaftryk. I ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser integreres bæredygtighed som centralt element i alt fra økonomi og design til ernæring og sundhedsfremme. 15

16 Initiativer der kan introducere sociale normer for bæredygtig adfærd i de mange foreninger og subkulturer, som udgør det civile Danmark (sportsklubber, musikskoler, religiøse fællesskaber osv.) At der oprettes lokale vejledningscentre, hvor borgere kan hente motivation og faglig vejledning til at ændre livsstil i en bæredygtig retning. Brugerdreven grøn innovation RV vil arbejde for at give borgerne en hovedrolle i udviklingen af bæredygtige løsninger. Dels fordi det er sådan, vi finder de bedste løsninger. Dels fordi borger-/brugerinvolvering skaber en høj grad af ejerskab til de valgte løsninger. Bedre rammer for dialog og samarbejde mellem virksomheder, forskere, politikere, forbruge-re/borgere og designere om udvikling af ressourceeffektive og miljøvenlige produkter og ydelser. At kommuner og regioner involverer lokale borgere i at finde frem til de bedste løsninger inden for fx affaldssortering/-indsamling, energiforsyning, bevarelse af lokale landskaber og naturressourcer, grundvandsbeskyttelse og kollektiv transport. Fx via borgerlaug, åbne fora på internettet m.v. Formulering af en CSR-politik (Corporate Social Responsibility = virksomhedens sociale ansvar) er ofte et af de første skridt for virksomheder, der vil tage ansvar for fællesskabet. Ét element heri kan være en reduktion af virksomhedens klima- og miljøbelastning. Derfor kan øget fokus på CSR være en vej til at fremme virksomhedsdreven udvikling af bæredygtige løsninger i private og offentlige virksomheder. Det kan fx ske via regulering af den offentlige sektor og via ændret vægtning af udvælgelseskriterier i offentlige udbud. At der oprettes et rejsehold/tænketank/forskningsenhed, som inddrager borgere, virksomheder og offentlige institutioner fra hele landet i at afdække motiver til og barrierer for bæredygtige ad-færdsændringer i hverdagen. Enheden skal fremsætte forslag til adfærdsregulering fx via såkaldt nudging. (Nudging kan beskrives som forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger. Nudging anvendes bl.a. af regeringen i Storbritannien.) Forandringer via formidling Ord og fortællinger påvirker menneskers holdninger og adfærd langt mere end de fleste af os er bevidste om. Mange forandringer starter med, at nogen begynder at tale om noget på en ny måde. RV vil via formidlingstiltag arbejde for at ændre danskernes syn på det gode liv i en mere bæredygtig retning. Yderligere er det væsentligt at formidle, at vores fælles bestræbelser nytter noget og at den enkeltes indsats gør en forskel. At fremme debatten om, hvordan det gode liv kan leves inden for de naturgivne rammer. At sætte denne debat øverst på den politiske dagsorden, så den nævnes mere end både beskæftigelse og vækst. Indtil det sker, vil udfordringen blive betragtet som sekundær, og det vil være vanskeligt at skabe opbakning til de nødvendige forandringer. 16

17 At det prioriteres højt i mediernes Public Service-forpligtelse at fremme en alsidig offentlig debat om det gode bæredygtige liv. At der lægges en politisk kommunikationsstrategi for den grønne omstilling på baggrund af viden om bl.a. hvilket ordvalg der fremmer bæredygtige handlinger og holdningsdannelse hos danskerne. At der afsættes midler på finansloven til bl.a. debat-, oplysnings- og kampagneaktiviteter og udvikling af nye værktøjer til at fremme bæredygtig udvikling. Initiativerne skal om nødvendigt være tværministerielle. At italesætte de gevinster ved den grønne omstilling, som ligger naturligt i forlængelse af danskernes opfattelse af den danske identitet. Fx opfattelsen af Danmark som et foregangsland, eller den uafhængighedsgevinst (politisk, økonomisk m.v.), der ligger i en øget dansk selvforsyning. At der via lovgivning introduceres beskeder a la dem på cigaretpakkerne om at rygning dræber på en række forurenende varer/ydelser med et budskab om forureningskonsekvenser (evt. også illustreret). Fx på brændstofstanderen: XX liter benzin giver ét for tidligt dødsfald pga. luftforurening. At der med enhver intelligent energimåler følger en visualiseringsenhed, så de målte data bliver tilgængelige og letforståelige for lægfolk. At der igangsættes en række større social marketing-kampagner, der sigter mod at gøre danskernes adfærd mere bæredygtig. Social marketing bygger på erkendelsen af, at Facts alone do not sell behavior change. Instead, people working to foster sustainable behaviour must use storytelling to reach audiences on a human, personal scale. (Sachs og Finkelpearl) At der startes pilotforsøg med personlige Carbon-konti, evt. med tilhørende Carbon-dankort, der løbende opgør den enkeltes Carbon Footprint på baggrund af forbrug af fx energi, brændstof, flyrejser, fødevarer osv. Enten blot som bevidstgørelsesværktøj, eller direkte som medium for omsætning af personlige CO2-kvoter, som evt. kan handles. At hver borger (i forbindelse med ovenstående forsøg) får adgang til en konkretisering og visualisering af sit eget Carbon Footprint (via data fra Carbon-kontoen) fx via app og/eller internetportal. At det via fx en husstandsomdelt grøn årsopgørelse formidles, hvad vi sammen har opnået i år (+ evt. den enkeltes bidrag). Samtidig kan det formidles, at vores fælles mål for næste år er XXX, og du kan yde dit bidrag til dette ved at gøre XXX og der kan henvises til en hjemmeside, hvor man kan se mere. 17

Radikale Venstre for Bæredygtighed et radikalt program for en bæredygtig samfundsmodel

Radikale Venstre for Bæredygtighed et radikalt program for en bæredygtig samfundsmodel Radikale Venstre for Bæredygtighed et radikalt program for en bæredygtig samfundsmodel 1. INDLEDNING 2 2. HOLDNINGER OG VÆRDIER 2 3. MÅLSÆTNINGER OG TILTAG/VIRKEMIDLER 4 ØKONOMI 5 ENERGIFORSYNING 5 ENERGIEFFEKTIVISERING

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Dette papir skitserer SFU's holdninger til vækst og bæredygtighed. Papiret skal ses som en konkretisering af den bæredygtighedspolitik, som allerede er beskrevet i vores principprogram

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere