Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen"

Transkript

1 27. november 2009 Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen Af direktør Thomas Færgeman i samråd med CONCITOs transportgruppe 1. Baggrund S og SF fremlagde 28. august 2009 det fælles skatteudspil Fair Forandring. Den 9. september publicerede Politiken en CONCITO-analyse, hvoraf det i forhold til perioden frem til 2020 fremgik: Samlet set bliver konklusionen, at S og SF s skatteudspil i sig selv ikke vil give nogen betydende reduktion af Danmarks CO2-udledning, men nærmere vil medføre en stigning som følge af den almindelige økonomiske vækst. Konklusionen var baseret på, at S-SF ikke vil røre ved de grønne afgifter for private borgere og erhvervslivet, og at S-SF vil halvere registreringsafgiften for de mindst klimaskadelige biler mod til gengæld at indfase en kørselsafgiftsordning. Men da kørselsafgiften først skal indfases 5 år efter halveringen af registreringsafgiften vil der opstå en øget tilgang af nye biler til den danske bilflåde med deraf følgende øgede CO2-udledninger. Dertil kommer en generel stigning i fragttransport. CONCITOs sammenfatning for transportområdet lød: Den triste konklusion bliver derfor, at den samlede transportpakke i S og SF s skatteudspil i bedste fald vil føre til en CO2-mæssig status quo frem mod september gik S og SF s skatteordførere i rette med CONCITO i et debatindlæg i Politiken under overskriften S-SF s skatteudspil er grønt. Ordførerne indledte med: S og SF s skatteudspil Fair Forandring vil betyde et markant lavere udslip af klimaskadelige drivhusgasser.... Kritikken gik i al væsentlighed på at CONCITO tager fejl med hensyn til konklusionen på transportdelen. Herudover fremhævede man energiafgiften overfor landbruget. CONCITO anerkender, at skatteudspillet har gode elementer for klimaet. Men det er fortsat vores klare opfattelse, at udspillet ikke er i stand til at modvirke stigningen i udledningen af drivhusgasser som følge af den almindelige økonomiske vækst. Derfor er CONCI- TO ikke enig med S og SF, når de siger, at skatteudspillet vil betyde et markant lavere udslip af klimaskadelige drivhusgasser. Dette notat redegør for baggrunden for vores konklusion.

2 CONCITOs hovedkonklusion skal ses i lyset af, at Danmark som minimum skal reducere sin CO2-udledning med 20 % i de ikke-kvotebelagte sektorer (bygninger, transport og landbrug) inden muligvis med 30 %, afhængig af resultatet af COP15. Dertil kommer, at anbefalingen fra FN s klimapanel er, at et industriland som Danmark nærmere skal nedbringe sin CO2-udledning med % i 2020, hvis man skal undgå at nå det såkaldte tipping point ved over to graders stigning i middeltemperaturen, hvor den globale opvarmning går ind i en selvforstærkende proces. Med andre ord er der tale om, at Danmark radikalt skal omlægge sin energiforsyning og sit energiforbrug. Det er i den kontekst, at både regeringens nuværende skattepolitik og oppositionens skatteudspil bør vurderes. Endelig hører det med til billedet, at S-SF ikke i skatteudspillet fremlægger CO2-konsekvensberegninger af forslaget. Der fremlægges fordelingsberegninger, men påstanden om at udspillet medfører mindre forurening, er ikke dokumenteret. Nedenfor gennemgås og beregnes CO2-effekten af udspillets forskellige elementer, der bekræfter indtrykket af, at skatteudspillet ikke vil bidrage nævneværdigt til at nå målene på klimaområdet. 2. Grønne afgifter CONCITOs hovedkonklusion, nemlig at det samlede skatteudspil ikke vil medføre en betydende CO2-reduktion, men nærmere en stigning inden 2020, er især baseret på det forhold, at S-SF ikke vil røre ved de grønne afgifter i den første valgperiode. Det indebærer, at afgifterne på energi for både erhvervsliv og private borgere ikke vil blive reguleret (dog antager vi, at S-SF vil fortsætte den af regeringen og DF vedtagne indeksering af afgifterne). Hvis ikke man vil røre ved prisen på energi, så har man reelt spillet sig et væsentligt kort af hænde i forhold til at få virksomheder og private borgere til at omlægge deres adfærd med hensyn til udledning af klimagasser. Det fremgår godt nok af Fair Forandring, at afgifter kan ændres af miljøhensyn eller som følge af EU-krav. Men den politiske intention udtrykkes meget klart af Helle Thorning-Schmidt i Politiken 20. september, hvor hun i et interview siger: Det kan godt være, vi har lovet vælgerne en masse, men vi har samtidig også slået fast, at vi ikke vil røre boligskatterne, og vi har lovet, at vi ikke hæver de grønne afgifter. Det er næsten lige så vigtigt, som alt det vi vil ændre. I den sammenhæng er det væsentligt at pointere, at skattestoppet i perioden skønnes at have udhulet de grønne afgifter med ca. 12 mia. kr. år- 2

3 ligt, og at ændringerne i regeringens forårspakke ikke har indhentet det efterslæb, som de grønne afgifter har i forhold til den samlede økonomi. Vælger S og SF at fortsætte regeringens linje, vil de grønne afgifter under en ny regering altså ikke engang nå det samme forholdsmæssige niveau, som var gældende i Der kan derfor ikke forventes nogen effekt af skatteudspillet, for så vidt angår energibesparelser i private husholdninger og virksomheder. Derfor vil en generel økonomisk vækst i samfundet som udgangspunkt også føre til et strukturelt stigende energiforbrug, som vi så det i perioden Der findes selvfølgelig andre metoder end afgifter til at opnå energibesparelser, og S og SF har blandt andet tilkendegivet, at de vil afsætte en milliard kroner til tilskud til besparelser i erhvervslivet. Der er imidlertid ikke redegjort nærmere for hvordan disse penge skal anvendes og følgelig heller ikke foretaget nogen beregninger af CO2 effekten i dette notat. 3. Landbruget Dansk landbrug står for ca. 1/5 af de samlede danske drivhusgasudledninger, og hovedkilderne er lattergas fra gødningshåndtering, metan fra kvæg og CO2 fra dræning af jorder. Derimod er erhvervets forbrug af fossile brændstoffer ret beskedent. S-SF s skatteordførere antyder 14/9 at man vil gå efter at afgiftsbelægge et højt gødningsforbrug og/eller beskatte erhvervets brug af fossil energi. Det vil give en positiv, men formentlig lille, drivhusgaseffekt. Effekten kan i hvert fald ikke kvantificeres på baggrund af de forholdsvis ukonkrete udmeldinger i skatteudspillet om intentionerne i forhold til landbruget. 4. Transportsektoren CONCITO vurderer i det følgende, om skatteudspillet sammen med den forventede udvikling i trafikken (bilflådens størrelse, energieffektivitet og trafikarbejde) samlet set vil føre til mere eller mindre CO2 udledning i perioden fra 2012 hvor S-SF kan have fået magten - frem til 2020 i forhold til et basisscenarie opstillet af De Økonomiske Råd. Her er CONCITOs konklusion, at den samlede CO2 udledning fra transportsektoren vil stige med i alt 2,24 mio. tons CO2 i perioden , begge år inklusive, hvis S-SF skatteudspillet gennemføres. Dette skal sammenlignes med et basisscenarie opstillet af De Økonomiske Råd, hvor den samlede CO2 udledning i samme periode vil stige med 5,04 mio. tons, hvis man ikke gør noget (business as usual). S-SF skatteudspillet har således en positiv effekt på transportområdet, men ikke nok til at modgå stigningen i transportsektorens udledning som følge af den almindelige økonomiske vækst. 3

4 4.1 Forslag vedrørende transportsektoren i S-SF skatteudspillet S-SF har en række forslag i skatteudspillet i forhold til transport, som vil have en CO2-effekt: I forhold til privatbilisme: 1. En halvering af registreringsafgiften for biler, der udleder < 125 g CO2/km. Kravet vil løbende blive strammet. 2. Tilskud til super-miljøbiler (ikke beskrevet konkret) 3. En kørselsafgift på 35 øre/km for person- og varebiler på statsveje og trafikerede kommuneveje (indfases 5 år efter halvering af registreringsafgift) 4. Et Københavner-gebyr ; en betalingsring omkring København 5. Markant lavere takster for kollektiv transport i hovedstadsområdet 6. Lavere takster for pendlere 7. Anlæg af grøn trafik i hovedstadsområdet (park-and-ride, Ring III-letbane, cykelmedtagning i tog, mm.) I forhold til fragt/godstransport: 8. En afgift på lastbilkørsel på 1,32 kr./km på de store veje I forhold til fly: 9. En flyafgift på 75 kr. pr. flybillet fra danske lufthavne For at kunne vurdere S-SF udspillets CO2-effekt er det afgørende at vide, hvordan udviklingen ville være uden de foreslåede tiltag: 4.2 Basisscenarium Energistyrelsen 1 opgør, at transportsektoren udleder 16,5 mio. tons CO2 i 2007, svarende til 31 % af Danmarks CO2-udledninger. Dette tal er steget med 31 % i perioden , mens de øvrige sektorer er faldet. I Energistyrelsens tal udgør vejtransporten ca. 78 %, og den næststørste gruppe er udenrigsflyvning, der udgør %. Indenrigsflyvning, indenrigs søtransport og jernbanedrift udgør nogle få procent hver især. I De Økonomiske Råds 2009-miljørapport 2 opgøres transportsektorens samlede udledning til 13,6 mio. tons i 2005, idet vismændene ikke regner udenrigslufttrafik med, da det er praksis i forhold til Kyoto-protokollen. I det følgende tages der afsæt i De Økonomiske Råds tal, herunder rådenes forventninger til udviklingen i transportsektoren. 1 PORTOGENERGIFORBRUG/Sider/Forside.aspx 2 Økonomi og Miljø 2009, De Økonomiske Råd, København

5 Af de 13,6 mio. tons udgøres 43 % af privatbilisme og 39 % af fragt på vej (dette inkluderer både lastbiler, varebiler og erhvervskørsel i personbiler, for eksempel sælgere). De sidste 18 % vedrører bane, busdrift samt indenlandsk luft- og søfart. De økonomiske vismænd antager følgende om transportudviklingen frem mod 2025: Basisscenarium privatbilismen Privatbilismen vil stige som følge af at der kommer flere biler i alt i Danmark. Dette understøttes af Infrastrukturkommissionens rapport fra 2007, som estimerer en vækst i trafikken på 2,2 % om året. Samtidig forventes der en effektivisering i bilernes brændstofforbrug, som realiseres i takt med at bilparken udskiftes, så rådets samlede konklusion er, at der vil ske en svag stigning i privatbilismens CO2-udledning. Dette understøttes af Transport & Environment 3, hvor transportemissionerne i EU27 steg 35,6 % fra 1990 til Alene fra 2006 til 2007 steg emissionerne med 0,8 %. De Økonomiske Råd antager dog videre, at denne stigning imødegås af tilsætning af biobrændsler til benzin og diesel, og at privatbilismens CO2-udledning derfor er uændret gennem perioden. Antagelsen om, at biobrændstoffer er CO2-mæssigt neutrale er stærkt diskutabel, især når der er tale om første generations biobrændstoffer, men i dette notat accepterer CONCITO denne præmis for at kunne anvende udgangspunktet fra De Økonomiske Råd. Samlet set antager De Økonomiske Råd, at privatbilismens CO2-udledning er uforandret gennem perioden og udgør 5,8 mio. tons CO2/år Basisscenarium fragt Fragt vil stige markant. Dette baserer rådet på, at der de seneste år er sket en større stigning i fragt end i BNP og sammenholdes dette med en forventning om fortsat lave energipriser frem mod 2025, så er konklusionen: Fragt vil stige med 38 % frem mod 2020 fra 5,3 mio. ton i 2005 til 7,4 mio. tons i Transport & Environment: CO2 emissions from transport in the EU27, Brussels, August 2009 (www.transportenvironment.org). 5

6 Antages denne stigning at være lineær, svarer til det tons om året. Dette understøttes af Delft 4, som vurderer, at fragt vil stige med 60 % i EU27 mellem 2005 og Basisscenarium øvrig transport CO2-udledningen fra øvrig transport antages af De Økonomiske Råd for at falde med 2 % i alt gennem hele perioden og antages derfor i denne sammenhæng for uforandret Sammenfatning basisscenariet Stigning i % Privatbiler (husholdninger) 5,8 5,8 0 Fragt på vej 5,3 7,4 38 Øvrig transport 2,4 2,4-2 Transport i alt 13,6 15,5 14 Tabel 1: CO2-udledninger fra transportsektoren i mio. tons/år. I det følgende gennemgås henholdsvis privatbilismen, fragt og øvrig transport i forhold til S-SF udspillet. 4.3 Skatteudspillets CO2 effekt på privatbilismen Udgangspunktet er at privatbilismen står for en CO2-udledning på 5,8 mio. tons i transportsektoren og at denne udledning er uforandret gennem perioden Det antages, at S-SF tidligst får regeringsmagten i 2011, og at nye registreringsafgifter tidligst kan have virkning fra år Det antages, at kørselsafgiften indfases i 2017, 5 år efter halvering af registreringsafgiften for de mindst miljøskadelige biler, jf. skatteudspillet Halvering af registreringsafgiften Dette har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) 5 beregnet vil medføre et øget bilsalg på % indledningsvist og herefter vil bilsalget efter 5 år ligge permanent 8 % højere end basisscenariet. Da nybilsalget er ca om året, antages en årlig forøgelse af bilflåden med biler. Hvis hver bil kører km, og i snit udleder 120 g/km over perioden, så er effekten af kørslen: * * 0,120 kg = ca tons det første år. År 2 vil effekten være 2 * tons, da bilerne fra år 1 fortsat kører. 4 CE Delft: Are trucks taking their toll?, Delft, January 2009 (kan downloades på Transport & Environments hjemmeside, 5 Halvering af registreringsafgift modgås af kørselsafgift, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, København, september

7 Hertil kommer CO2-fodaftrykket af at producere bilerne. Antages denne at være 7 tons CO2 pr. bil (pers.medd. fra Torben Chrintz, NIRAS), fås yderligere ca tons. Første års samlede effekt er derfor tons tons = tons. Effekten år 2 vil være et plus på tons tons tons = tons, da der kommer nye biler til, og der nu kører 2 * biler mere rundt. År 3 er effekten tons, år tons og år tons, da bilerne antages at holde gennem perioden. Fra år 6 og frem regnes der med yderligere nye biler om året, som giver tons i CO2 fra produktionen og tons fra øget kørsel. Hvis man optimistisk antager, at nye biler på det tidspunkt kun udleder 105 g/km, så bliver effekten år 6 et plus på (5* tons tons tons) = tons. År 7 bliver tons og år 8 bliver tons. Effekten for hele perioden frem mod 2020 af at halvere registreringsafgiften er derfor en stigning i CO2-udledningen på: 2012: tons 2013: tons 2014: tons 2015: tons 2016: tons 2017: tons 2018: tons 2019: tons I alt tons CO Indførelse af kørselsafgift AE antager, at kørselsafgiften vil omfatte 35 % af de kørte kilometre og at det medfører mellem % sænkning i trafikken. Hvis man antager en effekt på 15 % sænkning af trafikken, så er den samlede effekt 15 % * 35 % = 5,25 %. I år 2017, når kørselsafgiften indfases, vil den årlige CO2-udledning være 5,8 mio. tons + 0,17 mio. tons fra den forøgede bilflåde som følge af den gennem 5 år nedsatte registreringsafgift (5 års tilvækst med biler pr. år = flere biler end ellers, der hver kører km/år à 120 g CO2/km). Effekten år 2017 derfor være 5,25 % * 5,97 mio. tons = 0,31 mio. tons. I hvert af årene 2018 og 2019 kommer derudover en reduktion på 5,25 % af de flere biler 7

8 (8.500 om året), der kommer på gaden som følge af ændringen af registreringsafgiften. Det er en reduktion på knap 1000 tons år i 2018 og knap 2000 tons i Derfor bliver reduktionen i 2018 på 0,32 mio. tons og i 2019 på 0,33 mio. tons. På tre år ( ) giver kørselsafgiften et fald i CO2 udledning på tons Bilparkens sammensætning Som følge af de sænkede registreringsafgifter i S-SF udspillet må det forventes, at en større del af de biler, der alligevel skulle skiftes ud, vil blive mindre klimaskadelige. Til gengæld vil prisen per kørt kilometer blive lavere, fordi bilerne kører mere effektivt, hvilket trækker i retning af generelt flere kørte kilometre, der vil udhule denne effekt i de første 5 år, når der ikke er indført kørselsafgifter. Som udgangspunkt har EU i december 2008 vedtaget en forordning om at bilproducenterne i snit skal producere og sælge mere brændstofeffektive biler. Således skal gennemsnittet af producenternes bilsalg i 2015 være biler med en effektivitet på 130 g CO2/km og i 2020 er målet 95 g/km. Organisationen European Federation for Transport and Environment (T&E) har undersøgt udviklingen hos de store bilproducenter og konstaterer, at bilernes effektivitet bevæger sig i den rigtige retning men også, at det tager længere tid end det hidtil har været planen 6. T&E hilser 95 g-målsætningen velkommen, men sætter samtidig spørgsmålstegn ved om den vil blive nået, da sanktionerne i forordningen er for svage overfor producenterne ifølge T&E. Det skal bemærkes, at kravet er, at en producents samlede afsætning i snit skal nå hhv. 130 og 95 g/km i hhv og Derudover er kravene differentieret, således at bilfabrikker med tunge biler som f.eks. BMW må udlede mere i snit pr. bil, mens bilfabrikker som FIAT med lette biler må udlede mindre pr. bil. Iflg. T&E rapporten var den gennemsnitlige effektivitet af nye biler solgt i Danmark i g/km. Danmark rykkede op til en 4. plads i 2008 fra en 12. plads i 2007, formentlig pga. de af regeringen indførte nye registreringsafgifter, hvor små biler er blevet billigere. Så registreringsafgifter betyder afgjort noget for bilsalgets sammensætning. I forhold til S-SF udspillet er spørgsmålet, hvor meget mere effektiv den samlede bilpark vil blive med udspillet end den ville være blevet uden. 6 Reducing CO2 emissions from new cars: A study of major car manufacturers progress in 2008, European Federation for Transport and Environment, Brussels, September 2009 (se 8

9 AE forudsætter i sine beregninger, at 75 % af alle nye biler vil være under 125 g/km, mens 25 % vil ligge over. Da nybilsalget i 2008 var på 146 g/km, er det rimeligt at antage at effektiviteten også uden S-SF skatteudspillet vil udvikle sig til 125 g/km i snit for perioden S-SF ændringen af registreringsafgiften vil klart give et større incitament til at købe mindre biler, og man kan derfor antage at den gennemsnitlige nye bil vil ligge på 110 g/km i perioden , hvis S-SF gennemfører sit skatteudspil. Antager man således, at de nye biler, der hvert år tilgår den danske bilflåde, er 15 g CO2/km mere effektive som følge af S-SF udspillet, end de ellers ville have været, så giver det en årlig effekt på tons CO2, hvis hver bil kører km, hvilket er AE s antagelse. Da effekten akkumuleres over årene, bliver resultatet over 8 år ( , begge år inklusive) at en ændret sammensætning af bilparken som følge af S-SF udspillet giver en CO2- forbedring på tons Sammenfatning skatteudspillets CO2 effekt på privatbilisme For privatbilismen bliver der som konsekvens af S-SF udspillet en lille stigning i CO2-udledningen i forhold til basisscenariet i perioden , begge år inklusive: Ændringer i tons CO2 Halvering af registreringsafgiften Indførelse af kørselsafgift Bilparkens sammensætning Privatbiler (husholdninger) i alt I praksis er denne stigning så lille i forhold til usikkerheden i denne type beregninger, at en rimelig konklusion er, at privatbilismens udledning af CO2 er uforandret gennem perioden i forhold til basisscenariet. For god ordens skyld skal det tilføjes, at fra og med 2020 vil der ske et årligt fald i CO2 udledningen fra privatbiler, da kørselsafgifterne her klart vil have en væsentlig positiv effekt, der overskygger den negative affekt af permanent øget bilsalg. Dette har CONCITO dog ikke regnet på. 9

10 4.4 Skatteudspillets CO2 effekt på fragt: Udgangspunktet er at fragt står for en udledning på 5,3 mio. tons i 2005 stigende til 7,4 mio. tons i Der er altså en årlig stigning i CO2-udledningen frem mod 2020 på 0,14 mio. tons om året. Det antages, at S-SF tidligst får regeringsmagten i 2011, og at nye afgifter tidligst kan have virkning fra år I år 2012 vil fragtens CO2-udledning være steget med 0,84 mio. tons som følge af den generelle stigning på 0,14 mio. tons/år fra 2005 og frem og således ligge på 6,14 mio. tons. I perioden vil CO2 udslippet fra fragttransporten stige yderligere med 0,14 mio. tons om året og ende på 7,4 mio. tons i Den samlede mængde mer-udledt CO2 som følge af De Økonomiske Råds antagede årlige stigning er for hele perioden , begge år inklusive, lig med 5,04 mio. tons 7. AE oplyser, at 87 % af alle kørte kilometre er med person- og varebiler. Det betyder, at lastbiler står for omkring 10 %, da der også findes busser. Lastbiler kører dog meget kort på literen, så det antages her, at halvdelen af fragtens CO2 udledning er fra lastbiler, og den anden halvdel fra vare- og personbiler. Dette understøttes af Delft-rapporten, hvor lastbiler > 12 tons står for 23 % af CO2- emissioner i EU27 og varevogne for 8 % Lastbilafgift CO2-effekten af at indføre en lastbilafgift på 1,32 kr./km er ikke helt nemt at opgøre. Tyske erfaringer 8 fra indførelse af en afgift på knap 1 kr./km viser at det permanent reducerer CO2 emissionen med ca. 5 % i forhold til året inden indførelse af afgiften, som en samlet effekt af overflytning af gods fra vej til bane og skib. Samme tyske kilde viser en høj priselasticitet i afgiften, sådan at forstå, at eksempelvis en fordobling af den nuværende tyske afgift formentlig vil medføre mere end en fordobling af den hidtil opnåede reduktion i CO2-emission. Da S- SF afgiftsforslaget er ca. 35 % højere end den nuværende tyske afgift, antages der her en effekt på 150 % af de tyske erfaringer, svarende til et permanent fald på 7,5 % for lastbilernes emissioner i forhold til udgangsåret. 7 0,14 mio. tons + 0,28 mio. tons + 0,42 mio. tons + 0,56 mio. tons + 0,70 mio. tons + 0,84 mio. tons + 0,98 mio. tons + 1,12 mio. tons = 5,04 mio. tons med-udledt CO2 i perioden begge år inklusive som følge af basisscenariets vækst i fragtens andel af CO2 udledningen. 8 Doll, Claus: Beregninger til rapport for den tyske miljøstyrelse: 10

11 Da lastbilerne antages at stå for 50 % af fragtandelen på 6,14 mio. tons i 2012, vil der være et permanent fald på 0,23 mio. tons CO2 om året. En lastbilafgift som foreslået af S-SF, der indføres i 2012, vil frem til og med 2019 give anledning til at fald i CO2-emission i forhold til basisscenariet på i alt 1,84 mio. tons Kørselsafgiften i forhold til fragt Kørselsafgiften vil i årene (altså i tre år) virke overfor varebiler og firmabiler, der udgør den anden halvdel af fragtens bidrag til CO2. Denne halvdel vil i år 2017 udgøre 50 % af 6,14 mio. tons (fragtens samlede udledning i 2012) + 0,7 mio. tons (svarende til en årlig stigning i årene på 0,14 mio. tons). Det er altså 50 % af 6,8 = 3,4 mio. tons, der i 2017 udgøres af vareog firmabiler. Da man kan forvente en sænkning på 5,25 % om året som følge af kørselsafgiften (jf. side 7-8), så er den årlige effekt 5,25 % * 3,4 mio. tons = 0,18 mio. tons eller i alt 0,54 mio. tons over tre år. S-SF kørselsafgiften vil virke overfor vare- og firmabiler og samlet lede til en reduktion i forhold til basisscenariet på 0,54 mio. tons CO2 i perioden , begge år inklusive Sammenfatning skatteudspillets CO2 effekt på fragt Sammenfattende for fragt er en stigning i udgangspunktet på 5,04 mio. tons CO2 i perioden (begge år inklusive), der skal fratrækkes 1,84 mio. tons fra lastbilafgift og 0,54 mio. tons fra kørselsafgift. Samlet er der en stigning i CO2-udledningen fra fragtandelen på 2,66 mio. tons i perioden fra 2012 og frem til Skatteudspillets CO2 effekt på øvrig trafik og betalingsring Dette omfatter tog, busser og indenrigsfly samt indenlands søfart. S-SF foreslår store investeringer i kollektiv trafik, takstnedsættelser samt en betalingsring omkring København Investeringer i kollektiv trafik og tilhørende takstnedsættelser vil medføre en stigning i brugen af kollektiv trafik og dermed en øget CO2-udledning fra denne sektor. Her skal man være opmærksom på, at der udover overflytning af bilister vil ske en overflytning af cyklister og fodgængere samt formentligt ske et generelt trafikspring (altså øget trafik i det hele taget dette er erfaringen fra bl.a. den københavnske metro). Hvor stor denne effekt samlet vil blive er meget vanskelig at vurdere, og den antages derfor i denne sammenhæng ikke at have nogen CO2-effekt, idet vi bemærker, at dette dog ikke er sandsynligt. For så vidt angår betalingsringen omkring København har Københavns Kommune beregnet en positiv CO2 virkning på tons om året. Det vil over 8 år give tons CO2. 11

12 Derudover indfører man en flyafgift på 75 kr. Denne afgift er så lav, at den næppe kan standse den stigning, vi hidtil har oplevet i flytrafikken. Da indenrigsflyvning imidlertid udgør en meget lille del af sektorens samlede CO2- emission sættes flytrafikken i denne sammenhæng til 0, selvom dette formentlig er for optimistisk. Samlet antages det, at den positive, akkumulerede CO2 effekt af en betalingsring giver en nedsat CO2-emission på 0,48 mio. tons CO2 i perioden Skatteudspillets samlede CO2 effekt på for transportsektoren For perioden fra S-SF eventuelt har regeringsmagten til at implementere ændringer i skattesystemet nemlig fra og med 2012 frem til og med 2019, hvor Danmark skal have sænket sin CO2-udledning med %, vil skatteudspillet på transportområdet have følgende akkumulerede effekt målt i mio. tons CO2: Privatbiler: Fragt: Øvrig trafik: I alt: En stigning i CO2 på i alt 0,06 mio. tons CO2 En stigning i CO2 på i alt 2,66 mio. tons CO2 Et fald i CO2 på i alt 0,48 mio. tons CO2. En stigning i CO2 på 2,24 mio. tons CO2. I den nationale statistik vil ovenstående tal være mindre, da bilproduktionen pågår i udlandet. Derudover er der ikke taget højde for en stigning i flytrafikken, ligesom der ikke er taget højde for, at CO2-effekten af biobrændstofandelen på 5,75 % i drivmidlerne efter CONCITOs opfattelse er overdrevet, idet biobrændstoffer i stort omfang vil være 1. generations biobrændstoffer, der ikke kan antages at være CO2-neutrale. Endelig er der ikke taget højde for, at en massiv udbygning af den kollektive trafik samt takstnedsættelser vil medføre øget CO2-udledning. Det er derfor fortsat CONCITOs opfattelse at den samlede transportpakke i S og SF s skatteudspil i bedste fald vil føre til en CO2- mæssig status quo frem mod Mere sandsynligt er dog en samlet, øget belastning, der skyldes, at fragttransport stiger kraftigt gennem hele perioden. Følsomhed Hvis CO2 belastningen fra bilernes produktion ikke regnes med vil dette forbedre resultatet med tons, hvilket ikke ændrer på den samlede konklusion. 12

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Baggrundsrapport D: Transport

Baggrundsrapport D: Transport Baggrundsrapport D: Transport Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger... 2 2.1 Vejtransport... 2 2.1.1 Trafikarbejde... 2 2.1.2 Energieffektivitet... 4 2.1.3 Bilparkens størrelse og udskiftningstakt...

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Politikernes svar. Seks spørgsmål om Klima og Energi til Energi-miljø- og klimaordfører Per Clausen, Enhedslisten

Politikernes svar. Seks spørgsmål om Klima og Energi til Energi-miljø- og klimaordfører Per Clausen, Enhedslisten Politikernes svar Seks spørgsmål om Klima og Energi til Energi-miljø- og klimaordfører Per Clausen, Enhedslisten Vil I være med til at anvende yderligere økonomiske virkemidler til at sænke transportsektorens

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008 Europaudvalget 2008 2898 - miljø Bilag 1 Offentligt KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N OT AT T IL FOLKE TI NGETS M I LJØPOLI TI SKE U DV AL G 22. september 2008 J.nr. Ref. STKJE Side 1/8 Rådsmøde (Miljø)

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på

Læs mere