Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen"

Transkript

1 27. november 2009 Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen Af direktør Thomas Færgeman i samråd med CONCITOs transportgruppe 1. Baggrund S og SF fremlagde 28. august 2009 det fælles skatteudspil Fair Forandring. Den 9. september publicerede Politiken en CONCITO-analyse, hvoraf det i forhold til perioden frem til 2020 fremgik: Samlet set bliver konklusionen, at S og SF s skatteudspil i sig selv ikke vil give nogen betydende reduktion af Danmarks CO2-udledning, men nærmere vil medføre en stigning som følge af den almindelige økonomiske vækst. Konklusionen var baseret på, at S-SF ikke vil røre ved de grønne afgifter for private borgere og erhvervslivet, og at S-SF vil halvere registreringsafgiften for de mindst klimaskadelige biler mod til gengæld at indfase en kørselsafgiftsordning. Men da kørselsafgiften først skal indfases 5 år efter halveringen af registreringsafgiften vil der opstå en øget tilgang af nye biler til den danske bilflåde med deraf følgende øgede CO2-udledninger. Dertil kommer en generel stigning i fragttransport. CONCITOs sammenfatning for transportområdet lød: Den triste konklusion bliver derfor, at den samlede transportpakke i S og SF s skatteudspil i bedste fald vil føre til en CO2-mæssig status quo frem mod september gik S og SF s skatteordførere i rette med CONCITO i et debatindlæg i Politiken under overskriften S-SF s skatteudspil er grønt. Ordførerne indledte med: S og SF s skatteudspil Fair Forandring vil betyde et markant lavere udslip af klimaskadelige drivhusgasser.... Kritikken gik i al væsentlighed på at CONCITO tager fejl med hensyn til konklusionen på transportdelen. Herudover fremhævede man energiafgiften overfor landbruget. CONCITO anerkender, at skatteudspillet har gode elementer for klimaet. Men det er fortsat vores klare opfattelse, at udspillet ikke er i stand til at modvirke stigningen i udledningen af drivhusgasser som følge af den almindelige økonomiske vækst. Derfor er CONCI- TO ikke enig med S og SF, når de siger, at skatteudspillet vil betyde et markant lavere udslip af klimaskadelige drivhusgasser. Dette notat redegør for baggrunden for vores konklusion.

2 CONCITOs hovedkonklusion skal ses i lyset af, at Danmark som minimum skal reducere sin CO2-udledning med 20 % i de ikke-kvotebelagte sektorer (bygninger, transport og landbrug) inden muligvis med 30 %, afhængig af resultatet af COP15. Dertil kommer, at anbefalingen fra FN s klimapanel er, at et industriland som Danmark nærmere skal nedbringe sin CO2-udledning med % i 2020, hvis man skal undgå at nå det såkaldte tipping point ved over to graders stigning i middeltemperaturen, hvor den globale opvarmning går ind i en selvforstærkende proces. Med andre ord er der tale om, at Danmark radikalt skal omlægge sin energiforsyning og sit energiforbrug. Det er i den kontekst, at både regeringens nuværende skattepolitik og oppositionens skatteudspil bør vurderes. Endelig hører det med til billedet, at S-SF ikke i skatteudspillet fremlægger CO2-konsekvensberegninger af forslaget. Der fremlægges fordelingsberegninger, men påstanden om at udspillet medfører mindre forurening, er ikke dokumenteret. Nedenfor gennemgås og beregnes CO2-effekten af udspillets forskellige elementer, der bekræfter indtrykket af, at skatteudspillet ikke vil bidrage nævneværdigt til at nå målene på klimaområdet. 2. Grønne afgifter CONCITOs hovedkonklusion, nemlig at det samlede skatteudspil ikke vil medføre en betydende CO2-reduktion, men nærmere en stigning inden 2020, er især baseret på det forhold, at S-SF ikke vil røre ved de grønne afgifter i den første valgperiode. Det indebærer, at afgifterne på energi for både erhvervsliv og private borgere ikke vil blive reguleret (dog antager vi, at S-SF vil fortsætte den af regeringen og DF vedtagne indeksering af afgifterne). Hvis ikke man vil røre ved prisen på energi, så har man reelt spillet sig et væsentligt kort af hænde i forhold til at få virksomheder og private borgere til at omlægge deres adfærd med hensyn til udledning af klimagasser. Det fremgår godt nok af Fair Forandring, at afgifter kan ændres af miljøhensyn eller som følge af EU-krav. Men den politiske intention udtrykkes meget klart af Helle Thorning-Schmidt i Politiken 20. september, hvor hun i et interview siger: Det kan godt være, vi har lovet vælgerne en masse, men vi har samtidig også slået fast, at vi ikke vil røre boligskatterne, og vi har lovet, at vi ikke hæver de grønne afgifter. Det er næsten lige så vigtigt, som alt det vi vil ændre. I den sammenhæng er det væsentligt at pointere, at skattestoppet i perioden skønnes at have udhulet de grønne afgifter med ca. 12 mia. kr. år- 2

3 ligt, og at ændringerne i regeringens forårspakke ikke har indhentet det efterslæb, som de grønne afgifter har i forhold til den samlede økonomi. Vælger S og SF at fortsætte regeringens linje, vil de grønne afgifter under en ny regering altså ikke engang nå det samme forholdsmæssige niveau, som var gældende i Der kan derfor ikke forventes nogen effekt af skatteudspillet, for så vidt angår energibesparelser i private husholdninger og virksomheder. Derfor vil en generel økonomisk vækst i samfundet som udgangspunkt også føre til et strukturelt stigende energiforbrug, som vi så det i perioden Der findes selvfølgelig andre metoder end afgifter til at opnå energibesparelser, og S og SF har blandt andet tilkendegivet, at de vil afsætte en milliard kroner til tilskud til besparelser i erhvervslivet. Der er imidlertid ikke redegjort nærmere for hvordan disse penge skal anvendes og følgelig heller ikke foretaget nogen beregninger af CO2 effekten i dette notat. 3. Landbruget Dansk landbrug står for ca. 1/5 af de samlede danske drivhusgasudledninger, og hovedkilderne er lattergas fra gødningshåndtering, metan fra kvæg og CO2 fra dræning af jorder. Derimod er erhvervets forbrug af fossile brændstoffer ret beskedent. S-SF s skatteordførere antyder 14/9 at man vil gå efter at afgiftsbelægge et højt gødningsforbrug og/eller beskatte erhvervets brug af fossil energi. Det vil give en positiv, men formentlig lille, drivhusgaseffekt. Effekten kan i hvert fald ikke kvantificeres på baggrund af de forholdsvis ukonkrete udmeldinger i skatteudspillet om intentionerne i forhold til landbruget. 4. Transportsektoren CONCITO vurderer i det følgende, om skatteudspillet sammen med den forventede udvikling i trafikken (bilflådens størrelse, energieffektivitet og trafikarbejde) samlet set vil føre til mere eller mindre CO2 udledning i perioden fra 2012 hvor S-SF kan have fået magten - frem til 2020 i forhold til et basisscenarie opstillet af De Økonomiske Råd. Her er CONCITOs konklusion, at den samlede CO2 udledning fra transportsektoren vil stige med i alt 2,24 mio. tons CO2 i perioden , begge år inklusive, hvis S-SF skatteudspillet gennemføres. Dette skal sammenlignes med et basisscenarie opstillet af De Økonomiske Råd, hvor den samlede CO2 udledning i samme periode vil stige med 5,04 mio. tons, hvis man ikke gør noget (business as usual). S-SF skatteudspillet har således en positiv effekt på transportområdet, men ikke nok til at modgå stigningen i transportsektorens udledning som følge af den almindelige økonomiske vækst. 3

4 4.1 Forslag vedrørende transportsektoren i S-SF skatteudspillet S-SF har en række forslag i skatteudspillet i forhold til transport, som vil have en CO2-effekt: I forhold til privatbilisme: 1. En halvering af registreringsafgiften for biler, der udleder < 125 g CO2/km. Kravet vil løbende blive strammet. 2. Tilskud til super-miljøbiler (ikke beskrevet konkret) 3. En kørselsafgift på 35 øre/km for person- og varebiler på statsveje og trafikerede kommuneveje (indfases 5 år efter halvering af registreringsafgift) 4. Et Københavner-gebyr ; en betalingsring omkring København 5. Markant lavere takster for kollektiv transport i hovedstadsområdet 6. Lavere takster for pendlere 7. Anlæg af grøn trafik i hovedstadsområdet (park-and-ride, Ring III-letbane, cykelmedtagning i tog, mm.) I forhold til fragt/godstransport: 8. En afgift på lastbilkørsel på 1,32 kr./km på de store veje I forhold til fly: 9. En flyafgift på 75 kr. pr. flybillet fra danske lufthavne For at kunne vurdere S-SF udspillets CO2-effekt er det afgørende at vide, hvordan udviklingen ville være uden de foreslåede tiltag: 4.2 Basisscenarium Energistyrelsen 1 opgør, at transportsektoren udleder 16,5 mio. tons CO2 i 2007, svarende til 31 % af Danmarks CO2-udledninger. Dette tal er steget med 31 % i perioden , mens de øvrige sektorer er faldet. I Energistyrelsens tal udgør vejtransporten ca. 78 %, og den næststørste gruppe er udenrigsflyvning, der udgør %. Indenrigsflyvning, indenrigs søtransport og jernbanedrift udgør nogle få procent hver især. I De Økonomiske Råds 2009-miljørapport 2 opgøres transportsektorens samlede udledning til 13,6 mio. tons i 2005, idet vismændene ikke regner udenrigslufttrafik med, da det er praksis i forhold til Kyoto-protokollen. I det følgende tages der afsæt i De Økonomiske Råds tal, herunder rådenes forventninger til udviklingen i transportsektoren. 1 PORTOGENERGIFORBRUG/Sider/Forside.aspx 2 Økonomi og Miljø 2009, De Økonomiske Råd, København

5 Af de 13,6 mio. tons udgøres 43 % af privatbilisme og 39 % af fragt på vej (dette inkluderer både lastbiler, varebiler og erhvervskørsel i personbiler, for eksempel sælgere). De sidste 18 % vedrører bane, busdrift samt indenlandsk luft- og søfart. De økonomiske vismænd antager følgende om transportudviklingen frem mod 2025: Basisscenarium privatbilismen Privatbilismen vil stige som følge af at der kommer flere biler i alt i Danmark. Dette understøttes af Infrastrukturkommissionens rapport fra 2007, som estimerer en vækst i trafikken på 2,2 % om året. Samtidig forventes der en effektivisering i bilernes brændstofforbrug, som realiseres i takt med at bilparken udskiftes, så rådets samlede konklusion er, at der vil ske en svag stigning i privatbilismens CO2-udledning. Dette understøttes af Transport & Environment 3, hvor transportemissionerne i EU27 steg 35,6 % fra 1990 til Alene fra 2006 til 2007 steg emissionerne med 0,8 %. De Økonomiske Råd antager dog videre, at denne stigning imødegås af tilsætning af biobrændsler til benzin og diesel, og at privatbilismens CO2-udledning derfor er uændret gennem perioden. Antagelsen om, at biobrændstoffer er CO2-mæssigt neutrale er stærkt diskutabel, især når der er tale om første generations biobrændstoffer, men i dette notat accepterer CONCITO denne præmis for at kunne anvende udgangspunktet fra De Økonomiske Råd. Samlet set antager De Økonomiske Råd, at privatbilismens CO2-udledning er uforandret gennem perioden og udgør 5,8 mio. tons CO2/år Basisscenarium fragt Fragt vil stige markant. Dette baserer rådet på, at der de seneste år er sket en større stigning i fragt end i BNP og sammenholdes dette med en forventning om fortsat lave energipriser frem mod 2025, så er konklusionen: Fragt vil stige med 38 % frem mod 2020 fra 5,3 mio. ton i 2005 til 7,4 mio. tons i Transport & Environment: CO2 emissions from transport in the EU27, Brussels, August 2009 (www.transportenvironment.org). 5

6 Antages denne stigning at være lineær, svarer til det tons om året. Dette understøttes af Delft 4, som vurderer, at fragt vil stige med 60 % i EU27 mellem 2005 og Basisscenarium øvrig transport CO2-udledningen fra øvrig transport antages af De Økonomiske Råd for at falde med 2 % i alt gennem hele perioden og antages derfor i denne sammenhæng for uforandret Sammenfatning basisscenariet Stigning i % Privatbiler (husholdninger) 5,8 5,8 0 Fragt på vej 5,3 7,4 38 Øvrig transport 2,4 2,4-2 Transport i alt 13,6 15,5 14 Tabel 1: CO2-udledninger fra transportsektoren i mio. tons/år. I det følgende gennemgås henholdsvis privatbilismen, fragt og øvrig transport i forhold til S-SF udspillet. 4.3 Skatteudspillets CO2 effekt på privatbilismen Udgangspunktet er at privatbilismen står for en CO2-udledning på 5,8 mio. tons i transportsektoren og at denne udledning er uforandret gennem perioden Det antages, at S-SF tidligst får regeringsmagten i 2011, og at nye registreringsafgifter tidligst kan have virkning fra år Det antages, at kørselsafgiften indfases i 2017, 5 år efter halvering af registreringsafgiften for de mindst miljøskadelige biler, jf. skatteudspillet Halvering af registreringsafgiften Dette har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) 5 beregnet vil medføre et øget bilsalg på % indledningsvist og herefter vil bilsalget efter 5 år ligge permanent 8 % højere end basisscenariet. Da nybilsalget er ca om året, antages en årlig forøgelse af bilflåden med biler. Hvis hver bil kører km, og i snit udleder 120 g/km over perioden, så er effekten af kørslen: * * 0,120 kg = ca tons det første år. År 2 vil effekten være 2 * tons, da bilerne fra år 1 fortsat kører. 4 CE Delft: Are trucks taking their toll?, Delft, January 2009 (kan downloades på Transport & Environments hjemmeside, 5 Halvering af registreringsafgift modgås af kørselsafgift, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, København, september

7 Hertil kommer CO2-fodaftrykket af at producere bilerne. Antages denne at være 7 tons CO2 pr. bil (pers.medd. fra Torben Chrintz, NIRAS), fås yderligere ca tons. Første års samlede effekt er derfor tons tons = tons. Effekten år 2 vil være et plus på tons tons tons = tons, da der kommer nye biler til, og der nu kører 2 * biler mere rundt. År 3 er effekten tons, år tons og år tons, da bilerne antages at holde gennem perioden. Fra år 6 og frem regnes der med yderligere nye biler om året, som giver tons i CO2 fra produktionen og tons fra øget kørsel. Hvis man optimistisk antager, at nye biler på det tidspunkt kun udleder 105 g/km, så bliver effekten år 6 et plus på (5* tons tons tons) = tons. År 7 bliver tons og år 8 bliver tons. Effekten for hele perioden frem mod 2020 af at halvere registreringsafgiften er derfor en stigning i CO2-udledningen på: 2012: tons 2013: tons 2014: tons 2015: tons 2016: tons 2017: tons 2018: tons 2019: tons I alt tons CO Indførelse af kørselsafgift AE antager, at kørselsafgiften vil omfatte 35 % af de kørte kilometre og at det medfører mellem % sænkning i trafikken. Hvis man antager en effekt på 15 % sænkning af trafikken, så er den samlede effekt 15 % * 35 % = 5,25 %. I år 2017, når kørselsafgiften indfases, vil den årlige CO2-udledning være 5,8 mio. tons + 0,17 mio. tons fra den forøgede bilflåde som følge af den gennem 5 år nedsatte registreringsafgift (5 års tilvækst med biler pr. år = flere biler end ellers, der hver kører km/år à 120 g CO2/km). Effekten år 2017 derfor være 5,25 % * 5,97 mio. tons = 0,31 mio. tons. I hvert af årene 2018 og 2019 kommer derudover en reduktion på 5,25 % af de flere biler 7

8 (8.500 om året), der kommer på gaden som følge af ændringen af registreringsafgiften. Det er en reduktion på knap 1000 tons år i 2018 og knap 2000 tons i Derfor bliver reduktionen i 2018 på 0,32 mio. tons og i 2019 på 0,33 mio. tons. På tre år ( ) giver kørselsafgiften et fald i CO2 udledning på tons Bilparkens sammensætning Som følge af de sænkede registreringsafgifter i S-SF udspillet må det forventes, at en større del af de biler, der alligevel skulle skiftes ud, vil blive mindre klimaskadelige. Til gengæld vil prisen per kørt kilometer blive lavere, fordi bilerne kører mere effektivt, hvilket trækker i retning af generelt flere kørte kilometre, der vil udhule denne effekt i de første 5 år, når der ikke er indført kørselsafgifter. Som udgangspunkt har EU i december 2008 vedtaget en forordning om at bilproducenterne i snit skal producere og sælge mere brændstofeffektive biler. Således skal gennemsnittet af producenternes bilsalg i 2015 være biler med en effektivitet på 130 g CO2/km og i 2020 er målet 95 g/km. Organisationen European Federation for Transport and Environment (T&E) har undersøgt udviklingen hos de store bilproducenter og konstaterer, at bilernes effektivitet bevæger sig i den rigtige retning men også, at det tager længere tid end det hidtil har været planen 6. T&E hilser 95 g-målsætningen velkommen, men sætter samtidig spørgsmålstegn ved om den vil blive nået, da sanktionerne i forordningen er for svage overfor producenterne ifølge T&E. Det skal bemærkes, at kravet er, at en producents samlede afsætning i snit skal nå hhv. 130 og 95 g/km i hhv og Derudover er kravene differentieret, således at bilfabrikker med tunge biler som f.eks. BMW må udlede mere i snit pr. bil, mens bilfabrikker som FIAT med lette biler må udlede mindre pr. bil. Iflg. T&E rapporten var den gennemsnitlige effektivitet af nye biler solgt i Danmark i g/km. Danmark rykkede op til en 4. plads i 2008 fra en 12. plads i 2007, formentlig pga. de af regeringen indførte nye registreringsafgifter, hvor små biler er blevet billigere. Så registreringsafgifter betyder afgjort noget for bilsalgets sammensætning. I forhold til S-SF udspillet er spørgsmålet, hvor meget mere effektiv den samlede bilpark vil blive med udspillet end den ville være blevet uden. 6 Reducing CO2 emissions from new cars: A study of major car manufacturers progress in 2008, European Federation for Transport and Environment, Brussels, September 2009 (se 8

9 AE forudsætter i sine beregninger, at 75 % af alle nye biler vil være under 125 g/km, mens 25 % vil ligge over. Da nybilsalget i 2008 var på 146 g/km, er det rimeligt at antage at effektiviteten også uden S-SF skatteudspillet vil udvikle sig til 125 g/km i snit for perioden S-SF ændringen af registreringsafgiften vil klart give et større incitament til at købe mindre biler, og man kan derfor antage at den gennemsnitlige nye bil vil ligge på 110 g/km i perioden , hvis S-SF gennemfører sit skatteudspil. Antager man således, at de nye biler, der hvert år tilgår den danske bilflåde, er 15 g CO2/km mere effektive som følge af S-SF udspillet, end de ellers ville have været, så giver det en årlig effekt på tons CO2, hvis hver bil kører km, hvilket er AE s antagelse. Da effekten akkumuleres over årene, bliver resultatet over 8 år ( , begge år inklusive) at en ændret sammensætning af bilparken som følge af S-SF udspillet giver en CO2- forbedring på tons Sammenfatning skatteudspillets CO2 effekt på privatbilisme For privatbilismen bliver der som konsekvens af S-SF udspillet en lille stigning i CO2-udledningen i forhold til basisscenariet i perioden , begge år inklusive: Ændringer i tons CO2 Halvering af registreringsafgiften Indførelse af kørselsafgift Bilparkens sammensætning Privatbiler (husholdninger) i alt I praksis er denne stigning så lille i forhold til usikkerheden i denne type beregninger, at en rimelig konklusion er, at privatbilismens udledning af CO2 er uforandret gennem perioden i forhold til basisscenariet. For god ordens skyld skal det tilføjes, at fra og med 2020 vil der ske et årligt fald i CO2 udledningen fra privatbiler, da kørselsafgifterne her klart vil have en væsentlig positiv effekt, der overskygger den negative affekt af permanent øget bilsalg. Dette har CONCITO dog ikke regnet på. 9

10 4.4 Skatteudspillets CO2 effekt på fragt: Udgangspunktet er at fragt står for en udledning på 5,3 mio. tons i 2005 stigende til 7,4 mio. tons i Der er altså en årlig stigning i CO2-udledningen frem mod 2020 på 0,14 mio. tons om året. Det antages, at S-SF tidligst får regeringsmagten i 2011, og at nye afgifter tidligst kan have virkning fra år I år 2012 vil fragtens CO2-udledning være steget med 0,84 mio. tons som følge af den generelle stigning på 0,14 mio. tons/år fra 2005 og frem og således ligge på 6,14 mio. tons. I perioden vil CO2 udslippet fra fragttransporten stige yderligere med 0,14 mio. tons om året og ende på 7,4 mio. tons i Den samlede mængde mer-udledt CO2 som følge af De Økonomiske Råds antagede årlige stigning er for hele perioden , begge år inklusive, lig med 5,04 mio. tons 7. AE oplyser, at 87 % af alle kørte kilometre er med person- og varebiler. Det betyder, at lastbiler står for omkring 10 %, da der også findes busser. Lastbiler kører dog meget kort på literen, så det antages her, at halvdelen af fragtens CO2 udledning er fra lastbiler, og den anden halvdel fra vare- og personbiler. Dette understøttes af Delft-rapporten, hvor lastbiler > 12 tons står for 23 % af CO2- emissioner i EU27 og varevogne for 8 % Lastbilafgift CO2-effekten af at indføre en lastbilafgift på 1,32 kr./km er ikke helt nemt at opgøre. Tyske erfaringer 8 fra indførelse af en afgift på knap 1 kr./km viser at det permanent reducerer CO2 emissionen med ca. 5 % i forhold til året inden indførelse af afgiften, som en samlet effekt af overflytning af gods fra vej til bane og skib. Samme tyske kilde viser en høj priselasticitet i afgiften, sådan at forstå, at eksempelvis en fordobling af den nuværende tyske afgift formentlig vil medføre mere end en fordobling af den hidtil opnåede reduktion i CO2-emission. Da S- SF afgiftsforslaget er ca. 35 % højere end den nuværende tyske afgift, antages der her en effekt på 150 % af de tyske erfaringer, svarende til et permanent fald på 7,5 % for lastbilernes emissioner i forhold til udgangsåret. 7 0,14 mio. tons + 0,28 mio. tons + 0,42 mio. tons + 0,56 mio. tons + 0,70 mio. tons + 0,84 mio. tons + 0,98 mio. tons + 1,12 mio. tons = 5,04 mio. tons med-udledt CO2 i perioden begge år inklusive som følge af basisscenariets vækst i fragtens andel af CO2 udledningen. 8 Doll, Claus: Beregninger til rapport for den tyske miljøstyrelse: 10

11 Da lastbilerne antages at stå for 50 % af fragtandelen på 6,14 mio. tons i 2012, vil der være et permanent fald på 0,23 mio. tons CO2 om året. En lastbilafgift som foreslået af S-SF, der indføres i 2012, vil frem til og med 2019 give anledning til at fald i CO2-emission i forhold til basisscenariet på i alt 1,84 mio. tons Kørselsafgiften i forhold til fragt Kørselsafgiften vil i årene (altså i tre år) virke overfor varebiler og firmabiler, der udgør den anden halvdel af fragtens bidrag til CO2. Denne halvdel vil i år 2017 udgøre 50 % af 6,14 mio. tons (fragtens samlede udledning i 2012) + 0,7 mio. tons (svarende til en årlig stigning i årene på 0,14 mio. tons). Det er altså 50 % af 6,8 = 3,4 mio. tons, der i 2017 udgøres af vareog firmabiler. Da man kan forvente en sænkning på 5,25 % om året som følge af kørselsafgiften (jf. side 7-8), så er den årlige effekt 5,25 % * 3,4 mio. tons = 0,18 mio. tons eller i alt 0,54 mio. tons over tre år. S-SF kørselsafgiften vil virke overfor vare- og firmabiler og samlet lede til en reduktion i forhold til basisscenariet på 0,54 mio. tons CO2 i perioden , begge år inklusive Sammenfatning skatteudspillets CO2 effekt på fragt Sammenfattende for fragt er en stigning i udgangspunktet på 5,04 mio. tons CO2 i perioden (begge år inklusive), der skal fratrækkes 1,84 mio. tons fra lastbilafgift og 0,54 mio. tons fra kørselsafgift. Samlet er der en stigning i CO2-udledningen fra fragtandelen på 2,66 mio. tons i perioden fra 2012 og frem til Skatteudspillets CO2 effekt på øvrig trafik og betalingsring Dette omfatter tog, busser og indenrigsfly samt indenlands søfart. S-SF foreslår store investeringer i kollektiv trafik, takstnedsættelser samt en betalingsring omkring København Investeringer i kollektiv trafik og tilhørende takstnedsættelser vil medføre en stigning i brugen af kollektiv trafik og dermed en øget CO2-udledning fra denne sektor. Her skal man være opmærksom på, at der udover overflytning af bilister vil ske en overflytning af cyklister og fodgængere samt formentligt ske et generelt trafikspring (altså øget trafik i det hele taget dette er erfaringen fra bl.a. den københavnske metro). Hvor stor denne effekt samlet vil blive er meget vanskelig at vurdere, og den antages derfor i denne sammenhæng ikke at have nogen CO2-effekt, idet vi bemærker, at dette dog ikke er sandsynligt. For så vidt angår betalingsringen omkring København har Københavns Kommune beregnet en positiv CO2 virkning på tons om året. Det vil over 8 år give tons CO2. 11

12 Derudover indfører man en flyafgift på 75 kr. Denne afgift er så lav, at den næppe kan standse den stigning, vi hidtil har oplevet i flytrafikken. Da indenrigsflyvning imidlertid udgør en meget lille del af sektorens samlede CO2- emission sættes flytrafikken i denne sammenhæng til 0, selvom dette formentlig er for optimistisk. Samlet antages det, at den positive, akkumulerede CO2 effekt af en betalingsring giver en nedsat CO2-emission på 0,48 mio. tons CO2 i perioden Skatteudspillets samlede CO2 effekt på for transportsektoren For perioden fra S-SF eventuelt har regeringsmagten til at implementere ændringer i skattesystemet nemlig fra og med 2012 frem til og med 2019, hvor Danmark skal have sænket sin CO2-udledning med %, vil skatteudspillet på transportområdet have følgende akkumulerede effekt målt i mio. tons CO2: Privatbiler: Fragt: Øvrig trafik: I alt: En stigning i CO2 på i alt 0,06 mio. tons CO2 En stigning i CO2 på i alt 2,66 mio. tons CO2 Et fald i CO2 på i alt 0,48 mio. tons CO2. En stigning i CO2 på 2,24 mio. tons CO2. I den nationale statistik vil ovenstående tal være mindre, da bilproduktionen pågår i udlandet. Derudover er der ikke taget højde for en stigning i flytrafikken, ligesom der ikke er taget højde for, at CO2-effekten af biobrændstofandelen på 5,75 % i drivmidlerne efter CONCITOs opfattelse er overdrevet, idet biobrændstoffer i stort omfang vil være 1. generations biobrændstoffer, der ikke kan antages at være CO2-neutrale. Endelig er der ikke taget højde for, at en massiv udbygning af den kollektive trafik samt takstnedsættelser vil medføre øget CO2-udledning. Det er derfor fortsat CONCITOs opfattelse at den samlede transportpakke i S og SF s skatteudspil i bedste fald vil føre til en CO2- mæssig status quo frem mod Mere sandsynligt er dog en samlet, øget belastning, der skyldes, at fragttransport stiger kraftigt gennem hele perioden. Følsomhed Hvis CO2 belastningen fra bilernes produktion ikke regnes med vil dette forbedre resultatet med tons, hvilket ikke ændrer på den samlede konklusion. 12

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030:

Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030: 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Grøn trafik Socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur Antal danskere der bruger kollektiv trafik skal fordobles. Spildtid i

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Klimavenlig transportbeskatning

Klimavenlig transportbeskatning 24. februar 2014 RAPPORT Personbiler er blevet billigere og mere energiøkonomiske i Danmark i de seneste år. Den samlede CO2-udledning fra personbiltrafikken er imidlertid ikke faldet, da de billigere

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Bilpendlere på statsstøtte

Bilpendlere på statsstøtte Bilpendlere på statsstøtte Februar 2012 Karl Vogt-Nielsen og Ivan Lund Pedersen CASA Bilpendlere på statsstøtte Februar 2012 Karl Vogt-Nielsen og Ivan Lund Pedersen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere