Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk"

Transkript

1 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Version 1 Udgivet af Grønt Mobilitetskontor September 2012 Gate 21 Side 1/27

2 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Forord Hvordan letter du pendlingen i din kommune? Guiden er blevet til på baggrund af syv kommuners erfaringer med at implementere mobilitetsplanlægning i lokale erhvervsområder suppleret med erfaringer fra EU projektet Travel Plan Plus. Du sidder med første udgave af Guide til mobilitetsplanlægning i netværk. Guiden er udgivet i september 2012 af Grønt Mobilitetskontor et kontor oprettet i forbindelse med projektet Formel M. Mobilitetsplanlægning er en ny tilgang til den traditionelle trafikplanlægning. Formålet med mobilitetsplanlægning er at få flere borgere til at vælge grønnere og sundere transportløsninger. mobilitetsplanlægning. Projektet er støttet af Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden. Formel M ønsker at takke alle de kommuner, virksomheder og trafikselskaber, der har taget sig tid og mod til at gå nye veje i udviklingen af en mere bæredygtig transportadfærd. Guiden er udviklet på baggrund af tidligere erfaringer i EU projektet Travel Plan Plus og erfaringer gjort i de syv Formel M kommuner, der i projektperioden har arbejdet med at implementere mobilitetsplanlægning i lokale erhvervsområder. Guiden er skrevet som inspiration til kommuner, der ønsker at arbejde med mobilitetsplanlægning i lokale erhvervsområder. Formel M er et samarbejde mellem universiteter, kommuner, transportudbydere, virksomheder og hospitaler i Hovedstadsområdet, Trekantsområdet og Aarhus. Ballerup Kommune er leadpartner i projektet, hvor i alt 10 kommuner og tre hospitaler arbejder med Gate 21 Side 2/27

3 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Indledning Kombination af transportformer er en del af mobilitetsplanlægning Kommuner og virksomheder samarbejder for at få pendlerne til at vælge grønnere og sundere alternativer til alenekørsel i bil. Alt for mange mennesker kører hver dag alene i bil til og fra jobbet. Det giver ikke bare kø på vejene det forurener også miljøet, øger den globale opvarmning, giver tidsspilde og ikke mindst dårlig kondi. Syv kommuner og en lang række virksomheder er derfor gået sammen om at finde nye løsninger på de transportudfordringer, som pendling i bil giver anledning til i lokale erhvervsområder. Som supplement til at planlægge nye og bredere veje arbejder kommunerne sammen med lokale virksomheder, trafikselskaber og private transportudbydere om tiltag, der skal gøre det mere attraktivt for pendlere at vælge grønnere og sundere alternativer til alenekørsel i bil. Den brede vifte af tiltag går under begrebet mobilitetsplanlægning. I mobilitetsplanlægningen kommer en lang række virkemidler i spil. Det kan være nye kollektive forbindelser, ny infrastruktur, nye muligheder som pendlercykler eller samkørsel, i kombination med bløde virkemidler som information og kampagner, der alle er med til at påvirke valget af transportmiddel. Lokale mobilitetsnetværk leverer bedre udbytte for de deltagende organisationer og virksomheder, mens det kræver mindre involvering end en mobilitetsplan udviklet for hver enkel organisation eller virksomhed. I et erhvervsområde er problemstillingerne for virksomhederne ofte ens, hvorfor de samme mobilitetstiltag med fordel kan anvendes. Andre mobilitetstiltag som samkørsel og deletaxi har bedre effekt ved deltagelse af flere virksomheder. Formål Erfaringerne med at opstarte lokale samarbejder om grøn mobilitet har Formel Ms Grønt Mobilitetskontor samlet i denne guide. Guiden er skrevet som inspiration til kommuner, der ønsker at indføre begrebet mobilitetsplanlægning i lokale erhvervsområder. Guiden gennemgår, hvordan I som kommune kan: Henvende jer til og rekruttere lokale virksomheder Starte et lokalt mobilitetsnetværk op Forberede og gennemføre indsamling af transportdata Igangsætte og støtte op om grønne og sunde transportløsninger i netværket Gate 21 Side 3/27

4 Om Formel M Danskerne transporterer sig mere og mere. Faktisk rejser den gennemsnitlige dansker hver dag 39 km, og langt størstedelen af disse tilbagelægges i privatbil med høj CO2 udledning, stigende trængsel på vejene og dårligt helbred til følge. Derfor samlede partnerskabsorganisationen Gate 21 og Ballerup Kommune en række partnere om projektidéen. Projektet Formel M begyndte den 1. marts 2011, hvor bevillinger fra Region Hovedstaden og Center for Grøn Transport, sammen med 10 kommuners medfinansiering i form af medarbejdertimer muliggjorde projektet. Partnerskabet består i dag af 10 kommuner, trafikselskaber, universiteter, organisationer, en privat virksomhed, hospitaler, samt netværksdeltagere. Formel M er ikke et skrivebordsprojekt, men et demonstrationsprojekt, hvor forskellige tilgange til mobilitetsplanlægning prøves af i 25 konkrete demonstrationsprojekter i de 10 deltagerkommuner. Alle demonstrationsprojekter har til formål at reducere CO2 udledningen fra persontransporten ved hjælp af målrettede mobilitetspolitiker, mobilitetsplaner og konkrete mobilitetstiltag. Syv af de ti kommuner i Formel M arbejder med mobilitetsplaner i lokale erhvervsområder som beskrives i nærværende guide. En række kommuner arbejder ligeledes med mobilitetsplaner på rådhuse samt med mobilitetsvurderinger af planer og nyudlagte områder. Mobilitetsløsninger i en landsby testes af i et enkelt demonstrationsprojekt. Endelig arbejder kommuner og hospitaler sammen om mobilitetsplaner for hospitaler i hovedstadsregionen. I samtlige demonstrationsprojekter fokuseres på persontransporten. Partnere i Formel M Kommuner: Aarhus, Fredericia, Middelfart, Roskilde, Greve, Herlev, Albertslund, Allerød, København og Ballerup Trafikselskaber: Movia og DSB Universiteter: Roskilde Universitetscenter, DTU, Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen Organisationer: Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Trekantområdet Danmark, Vestegnssamarbejdet, Region Syddanmark, Gate 21 Virksomhed: Rejseplanen A/S Hospitaler: Bispebjerg, Herlev og Glostrup Netværksdeltagere: Tetraplan og Veksø Gate 21 Side 4/27

5 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Nye grundbegreber Grønt Mobilitetskontor i Formel M har lavet en værktøjskasse med gode råd og inspiration til bæredygtig transport I guiden bruger vi tre nye begreber i dansk trafikplanlægning nemlig mobilitetsplan, mobilitetsplanlægning og mobilitetsnetværk. Mobilitetsplan En mobilitetsplan er en pakke af tiltag målrettet en individuel organisation med det mål at fremme grønnere, renere transportvalg og reducere afhængigheden af bil. Mobilitetstiltagene kan skabe bedre forhold for pendling, der omfatter medarbejdernes transport til og fra arbejdspladsen og tjenesterejser i arbejdstiden. Organisationen sammensætter ofte sin mobilitetsplan på baggrund af en kortlægning af medarbejdernes transportvaner og ledelsens strategi. Mobilitetsplaner i netværk kan etableres i forskellige typer områder, fx erhvervsparker, industriområder, indkøbscentre, klynger af skoler og beboelsesområder. Mobilitetsplaner i netværk er således en fælles plan for deltagerne i netværket. Mobilitetsplanlægning I et samarbejde mellem virksomheder, kommune, trafikselskaber og private transportudbydere er målet at få flere til at vælge mere grøn mobilitet. Mobilitetsplanlægning er et skridt væk fra den traditionelle løsning på transportproblemer, som traditionelt tilbyder mere kapacitet, flere parkeringspladser og flere eller bredere veje. I mobilitetsplanlægningen kommer en lang række virkemidler i spil. Det kan være nye kollektive forbindelser, ny infrastruktur, nye muligheder som pendlercykler eller samkørsel i kombination med bløde virkemidler som information og kampagner, der alle er med til at påvirke valget af transportmiddel. Gate 21 Side 5/27

6 Mobilitetsnetværk Et mobilitetsnetværk er en gruppe eller netværk af organisationer, der er gået sammen for at dele ressourcer og idéer til at udvikle og implementere en mobilitetsplan i deres lokale område. Det første mobilitetsnetværk blev startet op i Nordamerika i 1980 erne, hvorefter idéen krydsede Atlanten og kom først til Holland og siden England. Med Formel M projektet er konceptet således blevet introduceret til Danmark. Mobilitetsplaner i virksomheder og erhvervsnetværk er kendt fra udlandet som en særdeles cost effektiv tilgang. Virksomhedernes omkostninger til transport kan reduceres. Medarbejdere, kunder og leverandører får bedre adgang til virksomheden. Og endelig opnår virksomhederne bedre trivsel blandt medarbejderne. På nuværende tidspunkt prøver syv kommuner tilgangen af sammen med 50 virksomheder, der har tilsluttet sig erhvervsnetværkene. Erhvervsområderne er forskellige i deres placering, og virksomhederne varierer fra større videntunge virksomheder over små innovative virksomheder til transporttunge virksomheder. Gate 21 Side 6/27

7 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Kompetencer Formel M har klædt kommunernes medarbejdere på til mobilitetsplanlægning og etablering af mobilitetsnetværk. Mobilitetsplanlægning og etablerings af mobilitetsnetværk bryder med kommunale traditioner og går på tværs af fagområder. Det kan derfor være påkrævet at kompetenceudvikle kommunale projektmedarbejdere inden arbejdet med at opstarte mobilitetsplanlægning i netværk påbegyndes. I Formel M har de projektledere fra kommunerne fået støtte i form af videnmøder, sparring, værktøjer, samt visionsdage. Det har givet dem en bredere vifte af kompetencer inden for netværk, facilitering, mobilitetsplanlægning, beslutningsprocesser og kommunens rolle i forhold til virksomhederne. Kommunerne har sammen formuleret en række visioner for deres arbejde i Formel M. Indledningsvis deltog kommunernes projektledere i en fælles visionsdag, som gav retning til projektet. Visionsdagen trænede projektlederne i at argumentere for brug af mobilitetsplanlægning som metode. Argumenterne skulle bruges både i forhold til den ledelsesmæssige opbakning internt i kommunen og i forhold til samarbejdet med virksomhederne i erhvervsnetværkene. Visionsdagen blev fulgt op af en efteruddannelsesdag på Roskilde Universitet med fokus på transport, mobilitet og adfærd og introducerede deltagerne til begreberne både teoretisk og empirisk. Deltagerne debatterede de forskellige tilgange til mobilitetsplanlægning, transportpolitik, mobilitetssociologi, adfærd og utopier. Se program og litteraturliste for efteruddannelsesdagen i bilag 1. Løbende har gruppen af kommunale projektledere holdt videnmøder i Formel M. Disse møder har indeholdt inspiration fra lignende projekter i ind og udland samt givet mulighed for sparring og refleksion på tværs af demonstrationsprojekterne. Lige som konsulenter med erfaringer med mobilitetsplanlægning bidrager til det fælles videngrundlag. I bilag 2 findes en liste over oplægsholdere og emner på Formel M s videnmøder for Transportplaner for lokale erhvervsnetværk. Projektlederne i de syv kommuner trækker ligeledes på hinandens erfaringer løbende, fx bliver lokale netværksmøder i erhvervsområderne ofte fulgt op af et virtuelt møde mellem projektlederne og Formel M. Gate 21 Side 7/27

8 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Guidens opbygning Figuren viser hovedtrækkene for processen med at implementere mobilitetsplaner i netværk Guiden til mobilitetsplanlægning i netværk er en trin-fortrin guide, der tager dig igennem syv faser for at implementere mobilitetsplaner. Guiden er opdelt i syv trin, der beskriver hovedtrækkene for processen med implementering af mobilitetsplaner i netværk, fra den første kontakt med virksomhederne til evaluering og revidering af mobilitetsplanen. Processen kan anskues som en cyklus netværket løber igennem i løbet af en periode, fx et år. Hvordan forløber processen i virkeligheden? Etablering af mobilitetsplaner i netværk er ikke en proces, hvor én fase nødvendigvis skal overstås før, den næste startes op. Du vil ofte opleve, at der allerede er gang i implementering af konkrete tiltag samtidig med diskussionen om opstart af netværk eller samtidig med, at medlemmer stiller spørgsmål til formålet med netværket. Kommer der nye virksomheder til i netværket, er det væsentligt at begynde processen forfra fra Trin 1, hvor den indledende kontakt med de nye virksomheder planlægges og gennemføres. Herefter kan det være nødvendigt at redefinere organisationen og målet med netværket. Gate 21 Side 8/27

9 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Præsentation af erhvervsnetværk anvendt i guiden 7 erhvervsnetværk arbejder med planlægning af mobilitet Netværkene, der danner erfaringsgrundlag for guiden, er et bredt udsnit af danske erhvervsområder og repræsenterer en række forskellige mobilitetsudfordringer. Skejby, nord for Aarhus: Netværket i forstaden Skejby består af en række store videntunge virksomheder Vestas, NRGi, Via Univercity College, Agro Food Park, Grontmij, Rambøll, INCUBA Science Park, Projektafdelingen DNU og Energi Danmark. Antallet af arbejdspladser: Afstand fra Aarhus centrum: 8 km. Flere kommende letbane stop ved Skejby. Udfordringer: Trængselsproblemer morgen og eftermiddag. Allerød Erhvervsnetværk: Netværket i Allerød består af større videntunge virksomheder beliggende i kommunen Hewlett Packard, SCA Hygiene Products, Nordsjællands Konferencecenter, Widex, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, Niras og Fritz Hansen. Virksomhederne ligger ikke i et geografisk afgrænset område, men har mange fællestræk, når det handler om trafikal tilgængelighed. Antallet af arbejdspladser: Afstand til Allerød S tog station: Op til 5 km Udfordringer: Afstanden til s tog, og busdriften uden for myldretiden er mindre hyppig. Lautrupgård i Ballerup: Netværket i erhvervsområdet Lautrupgård består af seks videntunge virksomheder Tryg, Nordea Liv & Pension, Multidata, Nets, Topdanmark og Siemens. Antallet af arbejdspladser: Afstand fra Malmparken S tog station: 1 2 km Udfordringer: Trængselsproblemer morgen og eftermiddag Mobilitetsnetværk Amager i København: Netværket omfatter større, videntunge virksomheder beliggende i byområderne Islands Brygge og Ørestad. Kommunernes Landsforening, HK Hovedstaden, Københavns Energi, Steen og Strøm, Rambøll, Metroselskabet, Statens Serum Institut, Københavns Universitet Amager, Radisson Blue Scandinavia Hotel og Danmarks Radio deltager i netværket. Netværket startede op med fem virksomheder og er løbende blevet udvidet med flere virksomheder. Antallet af arbejdspladser: Afstand til Metro: Virksomhederne ligger alle i nærheden af Metro M2 Vestamager Udfordringer: Trængsel og mangel på parkeringspladser. Gate 21 Side 9/27

10 Hersted industripark i Albertslund: I landets ældste industriområde Hersted Industripark i Albertslund indgår en blandet gruppe af virksomheder i mobilitetsnetværket,. Det er Zealand Pharma, Cramo, Mermaid, City Trafik, UPS Danmark, ISS Facility Services, Bo Vest, Atlas Copco Kompressorteknik og Københavns Tekniske Skole Glostrup. Antallet af arbejdspladser: 500 Afstand til Glostrup S tog station: 3 km Udfordringer: Industriområde under omdannelse. Kommende letbane stop ved Hersted Industripark. Erhvervsnetværket Danmark C i Fredericia: Landets største erhvervsområde Danmark C i Fredericia Kommune er delvist udbygget og her indgår foreløbigt en række større transport og produktionsvirksomheder i et netværk: Post Danmark Pakkecenter, Elbo Logistik Partner A/S, Ib Karlskov Transport A/S, VEK SØ A/S, VIDENPARK Trekantområdet, EUC Lillebælt, UNION engineering, ABB og BIVA Antallet af arbejdspladser: Afstand til Fredericia centrum: 5 10 km Udfordringer: Stor afhængighed af personbil. Greve Main/Ventrupparken: Greve Kommune er pt. ved at opbygge deres netværk Mobilitetsnetværk - step by step 1. Tag udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer ved etablering af netværket. Få evt. virksomheder til at stå for initiativet. 2. Gennemfør en transportvaneundersøgelse på virksomhederne. 3. Lad netværket drøfte resultaterne fra transportvaneundersøgelsen og lad virksomhederne definere deres eget netværk og formålet med det. 4. Vær klar omkring kommunens rolle, interesser og ressourcer. 5. Lad virksomhederne inspirere hinanden til at igangsætte initiativer hver især og i fællesskab. 6. Følg op med en ny transportvaneundersøgelse blandt medarbejderne herunder deres kendskab til initiativerne. 7. Evaluér indsatsen i fællesskab og planlæg nye tiltag Gate 21 Side 10/27

11 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Trin 1: Område og virksomheder I første trin i mobilitetsplanlægningen udpeger kommunen et geografisk område og etablerer kontakt til virksomheder i området, der vil deltage i netværket. Det indledende planlægningstrin omhandler etablering af netværket af virksomheder i et geografisk område. Forud for denne planlægning ligger en udpegning af det relevante område. Spørgsmål I kan stille jer selv: Hvilket område skal adresseres? Hvilke virksomheder skal indgå i netværket? Hvad karakteriserer virksomhederne ud over, at virksomhedernes medarbejdere ankommer til området på cykel, til fods, med tog, bus eller i bil ved arbejdsdagens begyndelse? Skal mobilitetsplanen inkludere tjenesterejser? Er der en idé i, at virksomhederne har andet til fælles end transporten til området? 1.1 Udvælgelse af område til mobilitetsnetværk Områder som udpeges til mobilitetsnetværk, kan vælges efter fem forskellige parametre. I Formel M har kommunerne udpeget områder med baggrund i nedenstående parametre: 1. Områder med problemer med trængsel og/eller manglende parkeringspladser. Eksempler på disse er erhvervsområderne Lautrupgård i Ballerup, Skejby nord for Aarhus og Ørestaden i København. 2. Områder hvor infrastrukturen for grønne transportformer er på plads. Det vil sige områder, hvor der er gode muligheder for kollektiv transport i form af cykelstier og metro, samt gode stiforbindelser til området. Eksempler på disse er Islands Brygge og Ørestad i København. 3. Områder, der allerede er organiseret i netværk. Eksempel på dette er Grundejerforeningen Hersted Industripark i Albertslund. 4. Mindre områder med store virksomheder. Eksempel på dette er Allerød Erhvervsnetværk, hvor få store virksomheder er lokaliseret sammen. Det har Allerød Kommune brugt som afsæt for at etablere et egentligt mobilitetsnetværk med en række virksomheder. 5. Områder under omdannelse med en stor udskiftning af virksomhederne. Eksempel på dette er Grundejerforeningen Hersted Industripark i Albertslund, hvor hele området er omfattet af en helhedsplan. Landets ældste industipark er under omdannelse til andre typer af erhverv, og området vil i fremtiden blive betjent af en letbane langs motorvejen Ring 3. Erfaringerne viser, at hvis områderne er udvalgt efter de fem parametre, er der større sandsynlighed for at netværket får succes. Vælges områder, som ikke opfylder disse parametre, kan mobilitetsnetværket alligevel godt blive succesfuldt. Der kan dog være behov for et tættere samarbejde med virksomhederne, idet årsagerne til at deltage i netværket ikke vil være så åbenlyse som ellers. Gate 21 Side 11/27

12 Massehenvendelser giver ikke resultater. Besøg den enkelte virksomhed frem for at invitere til fællesarrangementer. Ellen Højgaard Jensen, Direktør i Dansk Byplanlaboratorium. Kommunen kan også have andre årsager til at udvælge et område fx byfornyelser, byfortætning eller klimaprojekter. Her kan mobilitetsplaner i netværk være et blandt flere temaer, som kommunen går i partnerskab med virksomhederne omkring. 1.2 Strategi for udvælgelse og rekruttering af virksomheder Når området er identificeret, er det tid til at kontakte de kommende aktører i mobilitetsnetværket nemlig virksomhederne. Udvælgelse af virksomhederne Allerede ved udvælgelsen af området har du lavet den første analyse af områdets virksomheder. Udvid denne analyse i forhold til hvilke virksomheder, der kan bidrage og få gavn af et mobilitetsnetværk. Lav gerne en interessentanalyse for at kortlægge, hvem de vigtige aktører er, hvordan de kan inddrages og hvorfor. Rummer området mange virksomheder, er det ikke muligt at være i dialog med alle virksomheder. Lav i stedet en strategi for dine udvælgelseskriterier, der indeholder en prioritering af virksomhederne, og hvordan de nås. Strategien for rekruttering af virksomheder kan for eksempel inkludere virksomheder som; har henvendt sig til kommunen omkring adgangsforholdene til virksomheden eller om andre infrastrukturelle forhold, selv har/vil draget nytte af en fælles transportplan (mange ansatte/kunder og/eller meget transport), eller fordi virksomheden selv arbejder med mobilitetsplaner for virksomheder, har en grøn profil eller en tydelig Corporate Social Responsibility profil, har en særlig tilknytning til stedet, dvs. har ligget i området i mange år eller af andre årsager har svært ved at lokalisere sig andre steder, Antallet af medarbejdere på de forskellige virksomheder og deres foretrukne transportform (gang, cykel, bus, tog og bil) til virksomhederne. Eksempel Travel Plan Plus I EU projektet Travel Plan Plus arbejder man med 80:20 reglen. I de fleste tilfælde nås 80% af de ansatte i området ved at engagere de største virksomheder i området (20% af samtlige virksomheder). I Lautrupgård har Ballerup Kommune rekrutteret i første omgang seks virksomheder som tilsammen har ansatte. Lautrupgårds virksomheder har ca ansatte i alt. Dermed når kommunen 20% af områdets ansatte ved indsatsen. Planen er at udvide netværket med flere virksomheder efterfølgende. Deltagelse af en af områdets største og mest kendte virksomheder har også virket som en løftestang for inddragelse af andre virksomheder. Københavns Kommune valgte samme strategi, og har oplevet en betydelig større interesse for netværkstanken fra de nye deltagere i mobilitetsnetværket. Forberedelse af den indledende kontakt Når strategien er lagt, kan virksomhederne kontaktes. Dét, at kontakte virksomhederne for at få dem som deltagere i mobilitetsnetværket, kan sammenlignes med en salgssituation. Det vil ofte være en ny situation for den kommunale projektleder. Det kan derfor være ganske gavnligt at forberede sig grundigt inden kontakten til virksomheden. Brug denne liste som inspiration: Kend din modtager forbered dig på virksomheden størrelse, beliggenhed, type (produktion, service, kontor,..), evt. grøn profil, CSR profil og eksisterende samarbejde med kommunen Skriv en drejebog for telefonopringningen, se eksempel i bilag 3 Forbered de vigtigste argumenter for mobilitetsplaner i netværk. Se eksempler på gevinster for virksomhederne i afsnittet Første møde med virksomhederne senere i Trin 1. Lav en beskrivelse af projektet som kan sendes til virksomheden umiddelbart efter telefonsamtalen, se eksempel i bilag 4. Er du uvant med salgstalen, så øv dig på en kollega, og start med en af de mindre vigtige aktører/virksomheder. Så er der ikke så meget på spil. Første opringning skal overvindes, næste samtale går som regel meget bedre. Det går som oftest godt, og husk: Giv ikke op ved første nej. Er virksomheden ved at afvise, er det bedre at udskyde deres nej ved at spørge, om man må vende tilbage, når flere virksomheder har vist deres interesse. Når første virksomhed er rekrutteret til mødet, så brug det til at overbevise de næste virksomheder. Gate 21 Side 12/27

13 Formål med første opringning til virksomheden Formålet med opringningen kan opdeles i tre delformål: At få navn, mail og telefonnummer på den relevante person i virksomheden At få et møde i stand med relevante personer på virksomheden At vække virksomhedens interesse for at deltage i mobilitetsnetværket. Brug af eksisterende kontakter og netværk Nogle kommuner har allerede et samarbejde med virksomheder enten direkte eller via andre netværk. Det kan ofte være en god idé at bruge de eksisterende kontaktpersoner og fora som indgangsvinkel. Har kommunen allerede et etableret samarbejde med virksomheden, så gå via denne kontaktperson. Virksomheden vil opleve, at kommunens arbejde er velkoordineret, og der er rygdækning for projektet. Kontaktpersonen vil kunne guide dig til relevante deltagere til et mobilitetsnetværk. Nogle kommuner har netværk for erhvervslivet fx Klimanetværket i Ballerup, Grønne Erhverv i København eller i Green Cities projektet Carbon 20, hvor syv kommuner har indgået partnerskab med mere end 100 virksomheder om en reduktion af virksomhedens CO2 udslip med 20 procent. Der findes også selvstændige fora som grundejerforeninger eller lokale erhvervssammenslutninger fx Grundejerforeningen Hersted Industripark. Brug gerne disse fora til at præsentere virksomhederne for idéen om mobilitetsplaner i netværk. Efter en fælles præsentation er der brug for individuelle opfølgningsmøder med virksomhederne. Albertslund Kommune henvendte sig til grundejerforeningen Hersted Industripark og fik lov til at præsentere virksomhederne for idéen på deres årlige generalforsamling. Det gav dels en god drøftelse af mobilitetsnetværk på generalforsamlingen og dels deltagere til mobilitetsnetværket. Kommunen havde efterfølgende individuelle møder med interesserede virksomheder og rekrutterede senere flere virksomheder. Kontaktpersoner i virksomhederne Hvem der er den relevante person vil variere fra virksomhed til virksomhed afhængig af virksomhedsorganisation og størrelse. I Formel M projektet indgår forskellige typer af virksomheder i de enkelte netværk. Netværket i Lautrupgård består fx af større virksomheder med 250 til antal ansatte. Her er det typisk en leder fra følgende områder: CSR, HR og QHSE, der deltager i netværket. Enkelte af virksomhederne er repræsenteret af direktøren selv. Det gælder for eksempel i mobilitetsnetværket i Skejby og Ørestad/ Islands Brygge. I Hersted Industripark, hvor netværket består af en række mindre virksomheder, er der lagt vægt på, at det er et netværk for beslutningstagere. Mobilitetsnetværket på Amager og i Skejby har i den indledende fase lagt vægt på erfaringsudveksling og videndeling, og her har det fungeret godt med deltagere fra forskellige afdelinger og ledelsesniveauer. Der kan være brug for at vurdere deltagerkredsen i netværket undervejs i forhold til beslutningskraften. Og afhængigt af netværkets formål og aktiviteter vil forskellige niveauer være mest velegnet. I Hersted Industripark og Danmark C består netværkene af større virksomheder inden for transport og logistik, her kommer deltagerne i højere grad fra topledelsen. Følgende titler er fundet blandt deltagerne i mobilitetsnetværkene: CSR, HR, QHSE, Direktør, Innovationsmanager, Adm. chef, Teknisk Gate 21 Side 13/27

14 Resultaterne af undersøgelser om virksomhedernes stedtilknytning og samarbejde i Byfornyelse og Kvarterløft var, at det der interesserede virksomhederne i de undersøgte områder, var den trafikale tilgængelighed, parkering uden restriktioner og tryghed, for såvel kunder som ansatte og uanset transportmiddel. Disse punkter var højest på virksomhedernes agenda i forhold til placering. Ellen Højgaard Jensen, Direktør i Dansk Byplanlaboratorium. chef, Markedsdirektør, Executive Assistent, Seniorkonsulent, Direktør Business Transformation, Økonomichef, Projektmedarbejder Husk ledelsen Det er vigtigt at have det strategiske niveau med i netværket. Retning og mål for netværket er strategiske beslutninger, som kræver ledelsens opbakning. Mindre beslutninger som ændring i kørselsgodtgørelse til medarbejderne eller indførsel af betaling for parkering kan nogle gange være konfliktfyldte, hvorfor det også her er nødvendigt med ledelsens opbakning. Mobilitetstiltag er typisk forankret forskellige steder i organisationen. Derfor kan det være vigtigt at gå til topledelsen for at få en sammenhængende mobilitetsindsats. Facility management eller driftsafdelingen står ofte for parkering, cykelfaciliteter, delebiler og samkørsel. Flådestyring kan også ligge under facility management eller være en selvstændig funktion, som står for virksomhedens vognpark og alternativer som cykler og kollektiv transport. I linjen i organisationen ligger beslutninger om hjemmearbejde, virtuelle møder og fleksible arbejdstider. Mens aftaler om kørselsgodtgørelse, firmabil og transportpolitikker ofte ligger i HRfunktionen. Presse og kommunikation Den lokale presse kan også bruges til at eftersøge virksomheder, der kunne have lyst til at indgå i et kommende mobilitetsnetværk. Her kan kommunen med fordel udarbejde en pressemeddelelse, der beskriver projektet, hvor man kan få mere information, samt hvem i kommunen virksomheden kan kontakte. Henvis gerne til kommunens hjemmeside. Sørg for at det er så let som muligt for virksomhederne at finde information om projektet på kommunens hjemmeside. Læg gerne en projektbeskrivelse på hjemmesiden, som virksomheden kan downloade. virksomhedens parathed til at indtræde i mobilitetsnetværket. Hovedindholdet af mødet er følgende punkter: Præsentation af projektet mundtligt og skriftligt Præsentation af fordele ved en mobilitetsplan Virksomhedens interesser hvilke behov, problemer og muligheder ser virksomheden Overordnet forventningsafstemning Kortlægning af transportvaner og forhold Præsentation af projektet mundtligt og skriftligt Ved det første møde præsenteres projektet mundtligt. Ofte har repræsentanterne fra virksomhederne også brug for en skriftlig præsentation af projektet til bl.a. at overbevise andre i deres organisation. Har du ikke fremsendt den forinden så medbring den på mødet. I bilag 4 kan du se et for et eksempel på projektbeskrivelsen til virksomhederne. Præsentation af fordelene ved en mobilitetsplan I den indledende telefonsamtale har du måske fået præsenteret nogle af argumenterne for, hvorfor virksomheden med fordel kan udarbejde en grøn mobilitetsplan evt. i samarbejde med andre virksomheder. Men det er nu, ved det indledende møde, at du kan gå i dybden med de mange gode argumenter for, hvorfor de bør deltage i projektet om mobilitetsplanlægning. Lyt efter hos deltagerne fra virksomheden om dine argumenter vækker genklang, ellers må du have gang i nogle andre argumenter. I faktaboksen kan du se nogle af de vigtigste argumenter for, hvorfor det er en fordel for virksomheden at arbejde med mobilitetsplaner i netværk 1.3 Første møde med virksomheden På baggrund af telefonsamtale eller anden kommunikation om projektet holdes et indledende møde. Indholdet af mødet afhænger af Gate 21 Side 14/27

15 Fordele ved mobilitetsplaner i netværk Færre transportudgifter til mødekørsel Koordineret kørsel med taxi enten via receptionen eller via kontrakt med taxiselskab. Videomøder kan erstatte en række fysiske møder. Samkørsel blandt medarbejdere til mødekørsel. Virksomhedspolitik for mødekørsel og kørselsrefusion. Bedre tilgængelighed til virksomheden for medarbejdere, gæster, kunder og leverandører Medarbejdere har flere muligheder for at komme til arbejdspladsen gang, cykel, kollektiv transport, delebil, samkørsel og bil. Det kan betyde, at den potentielle ansøgerskare forøges. Gæster, kunder og leverandører har bedre adgang til virksomheden, bedre information om forskellige transportmuligheder til virksomheden, bedre plads på parkeringspladsen og mindre trængsel i tilkørsel til virksomheden. Færre sygedage blandt medarbejderne Sundere medarbejdere som følge af flere ansatte vælger cykel og kollektiv transport, frem for bil. Personer, der motionere 20 minutter om dagen, har halvt så mange sygedage, som dem der dagligt motionere mindre end 10 minutter. Færre udgifter til parkeringspladser Behov for udvidelse af parkeringspladser kan undgås ved reduktion af antal af medarbejdere alene i bil til arbejdspladsen. (Anlægspris pr. parkeringsplads: Fra kr. til kr. Dyrest er anlæg i kælder, dernæst kommer P-hus og billigst er gadeplan. Priserne afhænger også af områdets grundpriser). Driftsudgifterne til parkeringspladser kan reduceres. Eksisterende p-plads-areal kan udnyttes til andet formål fx udvidelse af produktion. Mobilitetsplaner i netværk udnytter virksomhedernes ressourcer mere effektivt Nogle mobilitetstiltag virker bedre i netværk, det gælder dele-taxi, samkørsel, informationskampagner, mobil cykelservice og fælles pulje af stationscykler. Et netværk står stærkere over for eksterne samarbejdspartnere som kommune og trafikselskaber. Netværket får hurtigere og/eller med større kvalitet løst opgaven. Virksomhederne i netværket får opbygget deres kompetencer inden for mobilitetsplanlægning, og der opnås i netværket en mere effektiv, relevant og ensartet løsning på udfordringerne. Netværket påvirker holdninger og er med til at sætte en dagsorden ud ad til. CO2-reduktion til virksomheden grønne profil eller CSR-profil % reduktion på transporten til virksomheden. Det angiver erfaringer fra lignende projekter i England, Holland, Ungarn og Sverige. Resultatet afhænger af, hvor virksomheden lægger sine snitflader for deres Carbon Footprint. Reduktion på medarbejdernes transport i arbejdstiden Kendskab til virksomhedens transport I Formel M tilbydes alle virksomheder en kortlægning af deres medarbejders transport til virksomheden samt i arbejdstiden. Det giver et unikt overblik som virksomheden sjældent har i forvejen Erfaringsudveksling med andre virksomheder som arbejder med mobilitetsplanlægning Udveksling af viden om mobilitetstiltag Hvilke argumenter kan påvirke transportadfærden blandt virksomhedens medarbejdere Udvælg de vigtigste argumenter for området, afhængig af typen af område. Nogle virksomheder har en grøn profil og vil derfor også vægte CO2 reduktionen ved mobilitetsplaner i netværk. Gate 21 Side 15/27

16 I Formel M er CO2 reduktion ligeledes et væsentligt argument, men erfaringen er, at CO2 argumentet kommer i anden række for de fleste virksomheder og organisationer. Større virksomheder taler om den tredobbelte bundlinje, men uden plus på den økonomiske bundlinje forstummer samarbejdet. Lyt til virksomhedens interesser Et afgørende element til mødet er at lytte til virksomhedens interesse og motivation for at deltage i projektet. I forberedelsen af mødet har du gjort nogle antagelser om virksomhedens interesser, som du har mulighed for at få verificeret, uddybet og suppleret på mødet. Hvilke udfordringer står virksomheden med i forhold til virksomhedens transport? Klager virksomhedens medarbejdere/kunder over adgangen til området, mulighederne for kollektiv transport eller parkering? Hent inspiration fra oversigten over argumenter ovenfor til at spørge ind til virksomhedens behov eller hent inspiration i bilag 5 Kortlægning af rammevilkår for virksomheden. En rundvisning på virksomheden kan også åbne op for virksomhedens udfordringer, muligheder og behov. Se mere under Trin 2: Før undersøgelse, samt eksempel på en samarbejdsaftale i bilag 6 Forslag til samarbejdsaftale. Når de første virksomheder har underskrevet en samarbejdsaftale er der god mulighed for at skabe yderligere opmærksomhed omkring projektet ved at udsende en lokal pressemeddelelse. De første virksomheders deltagelse i projektet er med til at blåstemple projektet og tiltrække flere deltagere. Milepæle for Trin 1: Netværk og virksomheder Udpegning af område og virksomheder. Strategi for rekruttering af virksomheder til mobilitetsnetværk. Beskrivelse af projektet er udarbejdet og der er information at finde på kommunens hjemmeside. Afdækning af virksomhedernes behov og interesse for mobilitetsnetværket. Samarbejdsaftale med virksomheder på plads. Samarbejdsaftale Når virksomheden er afklaret i forhold til deres deltagelse i mobilitetsnetværket besøger I igen virksomheden for at drøfte udkastet til en samarbejdsaftale. Se et eksempel på samarbejdsaftale i bilag 6 Forslag til samarbejdsaftale. En samarbejdsaftale eller kontrakt mellem kommune og virksomhed giver mulighed for en detaljeret forventningsafstemning af, hvad der skal foregå i projektet, hvad forventes af hhv. virksomheden og kommunen, tidsplan for projektet, deltagelse i netværket m.v. Københavns Kommune har fx valgt at underskrive en kontrakt med samtlige virksomheder enkeltvis, mens Ballerup Kommune har valgt at undlade dette. I Ballerup mobilitetsnetværk afstemmes forventningerne løbende i netværket, og de samles skriftligt op fra hvert netværksmøde på fælles beslutninger. Gate 21 Side 16/27

17 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Trin 2: Før-undersøgelse Medarbejdernes transportvaner undersøges og kortlægges Andet trin i mobilitetsplamlægningen handler om at undersøge de deltagende virksomheders trafikale forudsætninger og transportvaner. For at kunne vurdere effekterne af implementerede mobilitetstiltag på virksomheden og i netværket er det nødvendigt at lave en kortlægning af transportsituationen inden projektet påbegyndes. Dette kalder vi en før undersøgelse. Denne følges sidst i forløbet op af en efter undersøgelse. I Formel M består før undersøgelsen af to elementer: 1. Kortlægning af virksomhedens rammebetingelser for transport (spørgeguide) 2. Kortlægning af medarbejdernes transportvaner (spørgeskema) Rammebetingelser Kortlægningen af virksomhedernes rammebetingelser har til formål at afdække, hvordan de transportmæssige forhold for medarbejderne er på virksomheden, fx om: virksomheden har badefaciliteter, cykelservice eller en samkørselsordning, hvor langt der er til nærmeste stoppested, og efter hvilken takst der gives kørselsgodtgørelse til medarbejderne o.s.v. Grønt Mobilitetskontor har udarbejdet en spørgeguide som I med fordel kan gå frem efter. Se bilag 5 Kortlægning af rammevilkår for virksomheden. Har I tid til overs på det første møde med virksomheden, kan I med fordel påbegynde kortlægningen af virksomhedens rammebetingelser sammen med virksomhedens kontaktperson. Det giver en stor værdi at gennemgå rammebetingelserne med kontaktpersonen, da der typisk dukker interessante detaljer op undervejs, som det ellers kan være svært at afdække. Alternativt kan kortlægningen af rammebetingelserne klares telefonisk eller via mail. Medarbejdernes transportvaner Alle erfaringer fra EU projektet Travel Plan Plus peger på vigtigheden af en transportvaneundersøgelse tidligt i forløbet. Det er ligeledes blevet bekræftet i Formel M. Grønt Mobilitetskontor tilbyder derfor Formel M s partnere en gratis transportvaneundersøgelsen og hjælper med behandlingen af data fra undersøgelsen. En kortlægning af medarbejdernes transport giver et unikt indblik i det faktiske transportomfang lige nu, samt hvor der er potentiale for forbedringer og indsatser. Transportvaneundersøgelse foregår via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhedens medarbejdere stillet til rådighed af Grønt Mobilitetskontor. Se eksempel i bilag 7 Transportvaneundersøgelse. I spørgeskemaet spørges detaljeret til medarbejderens transport til arbejde, omfanget af tjenesterejser, samt mulighederne for mere bæredygtig transport givet specifikke tiltag. På baggrund heraf kan virksomhedens forbrug af km, tid og CO 2 for pendlingen estimeres. Gate 21 Side 17/27

18 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0-2 km 2-5 km 5-10 km km km 50+ km Andet Bil Kollektiv Cykel/gang + kollektiv Cykel/gang Pendlerturene foregår i bil Trygs medarbejdere transporterer sig primært i bil til arbejde. Valg af transportmiddel hænger tydeligt sammen med afstand til arbejde. Medarbejdere med kort pendlerafstand vælger oftere cykel eller gang end medarbejdere med længere afstande. I alt 77% af alle pendlerturene tilbagelægges i bil. 72% af pendlerturene køres alene. Undersøgelsen viser desuden, at kun 5% af turene tilbagelægges med flere personer i bilen. 9% af turene kombinerer derimod forskellige typer transportmidler. Udsnit af faktaark om medarbejdertransport hos Tryg Et afgørende succeskriterium for de fleste af kommunerne i Formel M er CO 2 reduktioner, hvorfor en detaljeret opgørelse er nødvendig. Afdækningen af potentialet for mere bæredygtig transport er desuden et godt udgangspunkt, når virksomheden skal vælge, hvilke tiltag den og netværket vil igangsætte. Høj deltagelse i undersøgelsen Virksomhedens rolle er at sikre, at linket til det elektroniske spørgeskema videreformidles til alle medarbejdere med opfordring til deltagelse. En personlig kommentar fra fx en mellemleder om, hvorfor virksomheden deltager i projektet, giver et godt incitament for medarbejderne til at udfylde skemaet. Ledelsesmæssig opbakning til projektet øger mulighederne for en høj svarprocent. Ligesom mellemledere med fordel kan opmuntre medarbejderne mundtligt til at besvare undersøgelsen. Virksomheden kan også vælge at fremstille skriftligt materiale fx plakater eller roll ups, der kick starter projektet og opfordrer til deltagelse i undersøgelsen. Blandt Formel M virksomhederne har interessen for at deltage i undersøgelsen været høj. Indtil videre har over 4500 personer deltaget i undersøgelsen. Besvarelsesprocenten har på langt de fleste virksomheder ligger på omkring 50 procent, og mange medarbejdere har skrevet en række værdifulde kommentarer. Særligt disse kommentarer vedr. eksisterende forhold og forslag til forbedringer har både virksomheden og kommunen haft gavn af. Spørgeskemaundersøgelsen af medarbejdernes transportvaner kan evt. følges op med fokusgruppe interview eller andre kvalitative analyser, hvis yderligere informationer eller detaljeringsniveau er efterspurgt. Vær forberedt på at det kan tage tid at få gennemført en transportvaneundersøgelse, fordi det oftest kræver en ledelsesbeslutning, når alle medarbejdere involveres. Brug af før undersøgelsens resultater Før undersøgelsen for hver virksomhed udføres optimalt inden alle virksomhederne samles til første netværksmøde. I flere tilfælde har kommunen nået et opfølgende møde med hver virksomhed, hvor resultaterne af undersøgelsen er debatteret. Resultatet af virksomhedernes før undersøgelsen er et oplagt emne på første netværksmøde. Her kan virksomhederne benchmarke sig mod hinanden både med hensyn til deres medarbejderes transport og deres faciliteter. Virksomhederne har herefter mulighed for at vurdere, hvilke mobilitetstiltag, der er størst potentiale i for netværket. Det giver stor dynamik at sammenligne sig med hinanden og et godt udgangspunkt for at fortælle om, hvordan forholdene er hos hver enkelt virksomhed. Se også afsnittet om første netværksmøde under Trin 1. På baggrund af resultaterne af før undersøgelsen har Formel M også udviklet et faktaark, som præsenterer medarbejdernes transportvaner. Det er en god idé, at opfordre virksomhederne til at huske at fortælle medarbejderne om resultaterne af transportvaneundersøgelsen. Milepæle for Trin 2: Før undersøgelse Kortlægning af rammebetingelser for hver virksomhed er gennemført. Spørgeskemaundersøgelse på hver virksomhed af medarbejdernes transportvaner er gennemført. Præsentation af før undersøgelsens resultater for hver virksomhed er gennemført. Gate 21 Side 18/27

19 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Trin 3: Opstart af netværk Under trin tre etablerer de deltagende virksomheder et netværk. Forudsætningerne for netværket er at virksomhederne har tillid til hinanden og kan se fordelene ved at udvikle en fælles mobilitetsplan. I de fleste netværk vil det, at bringe virksomhederne sammen tilføre mobilitetsnetværket retning og engagement. Målet med det indledende møde er at give deltagerne en forståelse af potentiale ved mobilitetsplaner i netværk og at skabe opbakning til at fortsætte etableringen af netværket. Virksomhedernes individuelle behov, problemstillinger og muligheder er kortlagt på de individuelle møder med hver virksomhed. Når alle virksomhederne mødes til første netværksmøde, får de enkelte virksomheder mulighed for at spejle sig i hinandens behov og muligheder, hvorfor det er vigtigt at give plads til diskussion og debat. På første netværksmøde har deltagerne brug for viden om, hvorfor mobilitetsplaner er en god idé for deres område. Hvad får virksomhed og medarbejdere ud af mobilitetsnetværket? Husk også at understrege de økonomiske fordele ved mobilitetsplanlægning. Endelig er det essentielt at gøre klart, hvad kommunens intention og motivation er for at starte mobilitetsnetværket op. På et fælles møde med partnere fra Formel M kommunerne: Albertslund, Allerød, Ballerup, Fredericia og København blev følgende opskrift for et godt opstartsmøde udviklet: Opskrift på et godt opstartsmøde Overordnede mål for netværket -> skal gøres konkrete Skab billeder, giv eksempler, mange detaljer (samkørsel, delebiler, elbiler) Hvad virksomheden får ud af det (forskellige virksomheder frontrunner, followers, osv. forskellig motivation) Italesæt, at der er synergi i at samarbejde Synliggør at det er en proces/samskabelse Vær åben om hvad kommunen forventer at få ud af det Synliggøre tiltag kommunen gør (busstoppested, cykelsupersti) Nævn ressourcer kommunen har med (kommunens ressourcer, Movia, DSB, rejseplan, Formel M (demopulje og Grønt Mobilitetskontor) Giv en pejling af mødefrekvens og form Gate 21 Side 19/27

20 Formålet med en tidlig involvering af virksomhederne er at bringe information om lokale forhold, ressourcer, assistance og opbakning i spil og understøtte engagementet. En fælles forståelse af mobilitetsplaner i lokale netværk vil være et skridt mod at formulere fælles målsætninger og milepæle. Når der er skabt tillid mellem deltagerne kan processen fortsætte. Forventningsafstemning i mobilitetsnetværket Når den nødvendige opbakning til mobilitetsnetværket, og den nødvendige tillid mellem deltagere er etableret, kan mødets fokus flyttes til, hvordan en mobilitetsplan for området bliver anvendelig for alle. Gennemgå på mødet følgende spørgsmål, for at sikre at mobilitetsplanen i netværket bliver brugbar: Spørgsmål til netværket: Hvilke problemstillinger skal adresseres i den lokale mobilitetsplan i netværket? Adresserer de fremkomne transportdata (førundersøgelsen) de identificerede problemstillinger? Eller skal der indsamles flere data? Er der tilstrækkelig opbakning til at fortsætte projektet? Er de involverede virksomheder villige til at investere ressourcer i projektet? Hvor lang tid tager det at etablere mobilitetsplanen i netværket? Hvordan håndterer vi en udvidelse af netværket med flere virksomheder? og introducere dem på forhånd til mobilitetsnetværket, så de ikke standser processen i plenum. Eksempler på præsentation af transportvaneundersøgelse i netværket I såvel Lautrupgård, Ørestad/Islands Brygge samt i Allerød har virksomhederne valgt at gennemføre en før undersøgelse i alle virksomhederne inden det første netværksmøde. Deltagerne på første netværksmøde kendte således til sin egen virksomheds transportprofil. Det gav virksomhedernes repræsentanter på netværksmødet et godt videngrundlag at deltage ud fra. I Lautrupgård, Ørestad/Islands Brygge samt i Allerød valgte kommunen at præsentere data for alle virksomhederne i netværket på plakater. Plakaterne viste, hvilke transportmidler medarbejderne benytter sig af, en oversigt over virksomhedernes transportforhold, potentielle virkemidler for området og ikke mindst et kort over området. I Lautrupgård havde kommunen fremstillet et kort med busruter og stoppesteder, GIS kort over medarbejdernes bopæl, samt et kort over området. Se eksempel på kort i bilag 8. At vælge plakater frem for en præsentation på computer, gav mødedeltagerne bedre lejlighed til både før, under og efter mødet at drøfte konklusionerne. Det gav mere dialog med mødedeltagerne. Specielt kortet over området gav anledning til en god dialog, da virksomhederne kunne genfinde sig selv, og se sammenhængen til de andre deltagende virksomheder. Milepæle for Trin 3: Opstart af netværk Første netværksmøde er afholdt. I netværket er der skabt en fælles forståelse af, at langtidsplanlægning gavner alle i netværket, og at der er opbakning blandt aktørerne til at fortsætte. Liste med emner som netværket vil adressere er udarbejdet. Denne proces tager lang tid, og der vil ofte være brug for at vende tilbage til forventningsafstemningen. Det gælder både for nye deltagere i mobilitetsnetværket og ved udskiftning af virksomhedens repræsentanter. Beslutninger bliver ofte draget i tvivl, og der vil være brug for at fremføre argumentation for mobilitetsnetværket igen. Prøv at inddrage nye personer/virksomheder ved at informere Gate 21 Side 20/27

Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk

Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Version 1 Udgivet af Grønt Mobilitetskontor September 2012 Gate 21 www.formelm.dk Side 1/27 Guide til

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk GUIDE TIL MOBILITETSPLANLÆGNING I ERHVERVSNETVÆRK. Udgivet af Grønt Mobilitetskontor

Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk GUIDE TIL MOBILITETSPLANLÆGNING I ERHVERVSNETVÆRK. Udgivet af Grønt Mobilitetskontor Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk GUIDE TIL MOBILITETSPLANLÆGNING I ERHVERVSNETVÆRK Udgivet af Grønt Mobilitetskontor 2. udgave, marts 2014 1 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk,

Læs mere

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Program 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Mobilitets- Planlægning også) i din kommune? Anna Thormann Formel M Gate 21 Anna.thormann@gate21.dk

Læs mere

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE RÅDHUSE OG HOSPITALER HAR SPARET 7-10 PROCENT CO 2 Anja Puggaard Grønt Mobilitetskontor, Gate 21 Støttet af 1.3.2011 1.6.2014 10 kommuner Ballerup, Allerød, København,

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Kampagnevejledning. Transportundersøgelse på arbejdspladser i Loop City. I samarbejde med

Kampagnevejledning. Transportundersøgelse på arbejdspladser i Loop City. I samarbejde med Kampagnevejledning Transportundersøgelse på arbejdspladser i Loop City I samarbejde med Indholdsfortegnelse PRAKTISK VEJLEDNING...3 SUPPORT...4 TIPS TIL AT ØGE BESVARELSESPROCENTEN...4 KAMPAGNEMATERIALER...4

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

SMART MOBILITY IN LOOP CITY

SMART MOBILITY IN LOOP CITY SMART MOBILITY IN LOOP CITY Erhvervsnetværket Øge fremkommeligheden og styrke en effektiv og grøn mobilitet før, under og efter at letbanen etableres langs Ring 3 Fremme alternative og effektive transportformer

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Guide til grønnere transport på offentlige arbejdspladser 2014 GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Udgivet af Grønt Mobilitetskontor 1. udgave, august 2014 1 Guide til grønnere transport

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra med mobility management Anna Thormann, Projektleder. Anna.thormann@gate21.dk Gate 21

Pendlere vælger frivilligt bilen fra med mobility management Anna Thormann, Projektleder. Anna.thormann@gate21.dk Gate 21 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager. Baggrund og proces Opnåede resultater Samkørsel i netværket

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager. Baggrund og proces Opnåede resultater Samkørsel i netværket Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Baggrund og proces Opnåede resultater Samkørsel i netværket Københavns kommunes klimamålsætninger Formel M Netværk af virksomheder Forarbejde (hvem, hvad, hvor)

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

PARTNERE I LOOP CITY:

PARTNERE I LOOP CITY: PARTNERE I LOOP CITY: Region Hovedstaden Transportministeriet Erhvervsstyrelsen 10 kommuner Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommune

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Lettere frem med kollektiv transport

Region Hovedstaden Lettere frem med kollektiv transport Region Hovedstaden Lettere frem med kollektiv transport En værktøjskasse af tiltag for at motivere flere til at bruge kollektiv trafik Region Hovedstaden arbejder i en række sammenhænge for at fremme den

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002. HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem DSB, Metroselskabet I/S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale mellem DSB, Metroselskabet I/S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune Dato: 11. April 2011 Samarbejdsaftale mellem DSB, Metroselskabet I/S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål: Baggrund og formål 2. Projektbeskrivelse 3. Projektets organisering

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bemærk, at der er tale om forslag. De kan udbygges, skæres til, kvalificeres eller forkastes.

Bemærk, at der er tale om forslag. De kan udbygges, skæres til, kvalificeres eller forkastes. Kære arbejdsgruppe for IKT og smarte fællesskaber Vi har i sekretariatet for arbejdsgruppen sammen med formand Claus Wistoft samlet op på drøftelserne på seneste møde og formuleret 4 konkrete forslag,

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

SMART MOBILITET FOR VIRKSOMHEDER

SMART MOBILITET FOR VIRKSOMHEDER SMART MOBILITET FOR VIRKSOMHEDER Inspiration og eksempler på effektiv, fleksibel og grøn transport www.gronmobilitet.dk FORORD Trængsel på veje og parkeringspladser er et problem for pendlerne og samfundet.

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

INTERNATIONALE KOMMUNER

INTERNATIONALE KOMMUNER INTERNATIONALE KOMMUNER 2017 DIN INDGANG TIL EU ALLE SYDDANSKE KOMMUNER HAR MULIGHED FOR AT ARBEJDE MED EU OGSÅ DEN, DU BOR ELLER ARBEJDER I. Hvad end det gælder projekter eller partnerskaber om energi,

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Succesfulde tiltag på arbejdspladserne rådhuse og hospitaler har sparet 8-10 % CO2 Anja Puggaard, anja.puggaard@gate21.dk Gate 21

Succesfulde tiltag på arbejdspladserne rådhuse og hospitaler har sparet 8-10 % CO2 Anja Puggaard, anja.puggaard@gate21.dk Gate 21 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Dagsorden Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion Punkter Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Strategi og Organisering Klimastrategi Udover klima også fokus

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Projektet er nu afsluttet og den endelige afrapportering er indgivet til Trafikstyrelsen.

Projektet er nu afsluttet og den endelige afrapportering er indgivet til Trafikstyrelsen. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 16. maj 2013 Peter Henriksen 19 Fritidsrejser for børn og unge i landområder Indstilling: Direktionen indstiller, At orienteringen tages til efterretning.

Læs mere

SMART MOBILITET FOR VIRKSOMHEDER. Inspiration og eksempler på effektiv, fleksibel og grøn transport

SMART MOBILITET FOR VIRKSOMHEDER. Inspiration og eksempler på effektiv, fleksibel og grøn transport SMART MOBILITET FOR VIRKSOMHEDER Inspiration og eksempler på effektiv, fleksibel og grøn transport FORORD Trængsel på veje og parkeringspladser er et problem for pendlerne og samfundet. Men det er også

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt

Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt 1.1 Baggrund Elcyklen er et nyt transportmiddel i Danmark,

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere