Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk"

Transkript

1 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Version 1 Udgivet af Grønt Mobilitetskontor September 2012 Gate 21 Side 1/27

2 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Forord Hvordan letter du pendlingen i din kommune? Guiden er blevet til på baggrund af syv kommuners erfaringer med at implementere mobilitetsplanlægning i lokale erhvervsområder suppleret med erfaringer fra EU projektet Travel Plan Plus. Du sidder med første udgave af Guide til mobilitetsplanlægning i netværk. Guiden er udgivet i september 2012 af Grønt Mobilitetskontor et kontor oprettet i forbindelse med projektet Formel M. Mobilitetsplanlægning er en ny tilgang til den traditionelle trafikplanlægning. Formålet med mobilitetsplanlægning er at få flere borgere til at vælge grønnere og sundere transportløsninger. mobilitetsplanlægning. Projektet er støttet af Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden. Formel M ønsker at takke alle de kommuner, virksomheder og trafikselskaber, der har taget sig tid og mod til at gå nye veje i udviklingen af en mere bæredygtig transportadfærd. Guiden er udviklet på baggrund af tidligere erfaringer i EU projektet Travel Plan Plus og erfaringer gjort i de syv Formel M kommuner, der i projektperioden har arbejdet med at implementere mobilitetsplanlægning i lokale erhvervsområder. Guiden er skrevet som inspiration til kommuner, der ønsker at arbejde med mobilitetsplanlægning i lokale erhvervsområder. Formel M er et samarbejde mellem universiteter, kommuner, transportudbydere, virksomheder og hospitaler i Hovedstadsområdet, Trekantsområdet og Aarhus. Ballerup Kommune er leadpartner i projektet, hvor i alt 10 kommuner og tre hospitaler arbejder med Gate 21 Side 2/27

3 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Indledning Kombination af transportformer er en del af mobilitetsplanlægning Kommuner og virksomheder samarbejder for at få pendlerne til at vælge grønnere og sundere alternativer til alenekørsel i bil. Alt for mange mennesker kører hver dag alene i bil til og fra jobbet. Det giver ikke bare kø på vejene det forurener også miljøet, øger den globale opvarmning, giver tidsspilde og ikke mindst dårlig kondi. Syv kommuner og en lang række virksomheder er derfor gået sammen om at finde nye løsninger på de transportudfordringer, som pendling i bil giver anledning til i lokale erhvervsområder. Som supplement til at planlægge nye og bredere veje arbejder kommunerne sammen med lokale virksomheder, trafikselskaber og private transportudbydere om tiltag, der skal gøre det mere attraktivt for pendlere at vælge grønnere og sundere alternativer til alenekørsel i bil. Den brede vifte af tiltag går under begrebet mobilitetsplanlægning. I mobilitetsplanlægningen kommer en lang række virkemidler i spil. Det kan være nye kollektive forbindelser, ny infrastruktur, nye muligheder som pendlercykler eller samkørsel, i kombination med bløde virkemidler som information og kampagner, der alle er med til at påvirke valget af transportmiddel. Lokale mobilitetsnetværk leverer bedre udbytte for de deltagende organisationer og virksomheder, mens det kræver mindre involvering end en mobilitetsplan udviklet for hver enkel organisation eller virksomhed. I et erhvervsområde er problemstillingerne for virksomhederne ofte ens, hvorfor de samme mobilitetstiltag med fordel kan anvendes. Andre mobilitetstiltag som samkørsel og deletaxi har bedre effekt ved deltagelse af flere virksomheder. Formål Erfaringerne med at opstarte lokale samarbejder om grøn mobilitet har Formel Ms Grønt Mobilitetskontor samlet i denne guide. Guiden er skrevet som inspiration til kommuner, der ønsker at indføre begrebet mobilitetsplanlægning i lokale erhvervsområder. Guiden gennemgår, hvordan I som kommune kan: Henvende jer til og rekruttere lokale virksomheder Starte et lokalt mobilitetsnetværk op Forberede og gennemføre indsamling af transportdata Igangsætte og støtte op om grønne og sunde transportløsninger i netværket Gate 21 Side 3/27

4 Om Formel M Danskerne transporterer sig mere og mere. Faktisk rejser den gennemsnitlige dansker hver dag 39 km, og langt størstedelen af disse tilbagelægges i privatbil med høj CO2 udledning, stigende trængsel på vejene og dårligt helbred til følge. Derfor samlede partnerskabsorganisationen Gate 21 og Ballerup Kommune en række partnere om projektidéen. Projektet Formel M begyndte den 1. marts 2011, hvor bevillinger fra Region Hovedstaden og Center for Grøn Transport, sammen med 10 kommuners medfinansiering i form af medarbejdertimer muliggjorde projektet. Partnerskabet består i dag af 10 kommuner, trafikselskaber, universiteter, organisationer, en privat virksomhed, hospitaler, samt netværksdeltagere. Formel M er ikke et skrivebordsprojekt, men et demonstrationsprojekt, hvor forskellige tilgange til mobilitetsplanlægning prøves af i 25 konkrete demonstrationsprojekter i de 10 deltagerkommuner. Alle demonstrationsprojekter har til formål at reducere CO2 udledningen fra persontransporten ved hjælp af målrettede mobilitetspolitiker, mobilitetsplaner og konkrete mobilitetstiltag. Syv af de ti kommuner i Formel M arbejder med mobilitetsplaner i lokale erhvervsområder som beskrives i nærværende guide. En række kommuner arbejder ligeledes med mobilitetsplaner på rådhuse samt med mobilitetsvurderinger af planer og nyudlagte områder. Mobilitetsløsninger i en landsby testes af i et enkelt demonstrationsprojekt. Endelig arbejder kommuner og hospitaler sammen om mobilitetsplaner for hospitaler i hovedstadsregionen. I samtlige demonstrationsprojekter fokuseres på persontransporten. Partnere i Formel M Kommuner: Aarhus, Fredericia, Middelfart, Roskilde, Greve, Herlev, Albertslund, Allerød, København og Ballerup Trafikselskaber: Movia og DSB Universiteter: Roskilde Universitetscenter, DTU, Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen Organisationer: Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Trekantområdet Danmark, Vestegnssamarbejdet, Region Syddanmark, Gate 21 Virksomhed: Rejseplanen A/S Hospitaler: Bispebjerg, Herlev og Glostrup Netværksdeltagere: Tetraplan og Veksø Gate 21 Side 4/27

5 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Nye grundbegreber Grønt Mobilitetskontor i Formel M har lavet en værktøjskasse med gode råd og inspiration til bæredygtig transport I guiden bruger vi tre nye begreber i dansk trafikplanlægning nemlig mobilitetsplan, mobilitetsplanlægning og mobilitetsnetværk. Mobilitetsplan En mobilitetsplan er en pakke af tiltag målrettet en individuel organisation med det mål at fremme grønnere, renere transportvalg og reducere afhængigheden af bil. Mobilitetstiltagene kan skabe bedre forhold for pendling, der omfatter medarbejdernes transport til og fra arbejdspladsen og tjenesterejser i arbejdstiden. Organisationen sammensætter ofte sin mobilitetsplan på baggrund af en kortlægning af medarbejdernes transportvaner og ledelsens strategi. Mobilitetsplaner i netværk kan etableres i forskellige typer områder, fx erhvervsparker, industriområder, indkøbscentre, klynger af skoler og beboelsesområder. Mobilitetsplaner i netværk er således en fælles plan for deltagerne i netværket. Mobilitetsplanlægning I et samarbejde mellem virksomheder, kommune, trafikselskaber og private transportudbydere er målet at få flere til at vælge mere grøn mobilitet. Mobilitetsplanlægning er et skridt væk fra den traditionelle løsning på transportproblemer, som traditionelt tilbyder mere kapacitet, flere parkeringspladser og flere eller bredere veje. I mobilitetsplanlægningen kommer en lang række virkemidler i spil. Det kan være nye kollektive forbindelser, ny infrastruktur, nye muligheder som pendlercykler eller samkørsel i kombination med bløde virkemidler som information og kampagner, der alle er med til at påvirke valget af transportmiddel. Gate 21 Side 5/27

6 Mobilitetsnetværk Et mobilitetsnetværk er en gruppe eller netværk af organisationer, der er gået sammen for at dele ressourcer og idéer til at udvikle og implementere en mobilitetsplan i deres lokale område. Det første mobilitetsnetværk blev startet op i Nordamerika i 1980 erne, hvorefter idéen krydsede Atlanten og kom først til Holland og siden England. Med Formel M projektet er konceptet således blevet introduceret til Danmark. Mobilitetsplaner i virksomheder og erhvervsnetværk er kendt fra udlandet som en særdeles cost effektiv tilgang. Virksomhedernes omkostninger til transport kan reduceres. Medarbejdere, kunder og leverandører får bedre adgang til virksomheden. Og endelig opnår virksomhederne bedre trivsel blandt medarbejderne. På nuværende tidspunkt prøver syv kommuner tilgangen af sammen med 50 virksomheder, der har tilsluttet sig erhvervsnetværkene. Erhvervsområderne er forskellige i deres placering, og virksomhederne varierer fra større videntunge virksomheder over små innovative virksomheder til transporttunge virksomheder. Gate 21 Side 6/27

7 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Kompetencer Formel M har klædt kommunernes medarbejdere på til mobilitetsplanlægning og etablering af mobilitetsnetværk. Mobilitetsplanlægning og etablerings af mobilitetsnetværk bryder med kommunale traditioner og går på tværs af fagområder. Det kan derfor være påkrævet at kompetenceudvikle kommunale projektmedarbejdere inden arbejdet med at opstarte mobilitetsplanlægning i netværk påbegyndes. I Formel M har de projektledere fra kommunerne fået støtte i form af videnmøder, sparring, værktøjer, samt visionsdage. Det har givet dem en bredere vifte af kompetencer inden for netværk, facilitering, mobilitetsplanlægning, beslutningsprocesser og kommunens rolle i forhold til virksomhederne. Kommunerne har sammen formuleret en række visioner for deres arbejde i Formel M. Indledningsvis deltog kommunernes projektledere i en fælles visionsdag, som gav retning til projektet. Visionsdagen trænede projektlederne i at argumentere for brug af mobilitetsplanlægning som metode. Argumenterne skulle bruges både i forhold til den ledelsesmæssige opbakning internt i kommunen og i forhold til samarbejdet med virksomhederne i erhvervsnetværkene. Visionsdagen blev fulgt op af en efteruddannelsesdag på Roskilde Universitet med fokus på transport, mobilitet og adfærd og introducerede deltagerne til begreberne både teoretisk og empirisk. Deltagerne debatterede de forskellige tilgange til mobilitetsplanlægning, transportpolitik, mobilitetssociologi, adfærd og utopier. Se program og litteraturliste for efteruddannelsesdagen i bilag 1. Løbende har gruppen af kommunale projektledere holdt videnmøder i Formel M. Disse møder har indeholdt inspiration fra lignende projekter i ind og udland samt givet mulighed for sparring og refleksion på tværs af demonstrationsprojekterne. Lige som konsulenter med erfaringer med mobilitetsplanlægning bidrager til det fælles videngrundlag. I bilag 2 findes en liste over oplægsholdere og emner på Formel M s videnmøder for Transportplaner for lokale erhvervsnetværk. Projektlederne i de syv kommuner trækker ligeledes på hinandens erfaringer løbende, fx bliver lokale netværksmøder i erhvervsområderne ofte fulgt op af et virtuelt møde mellem projektlederne og Formel M. Gate 21 Side 7/27

8 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Guidens opbygning Figuren viser hovedtrækkene for processen med at implementere mobilitetsplaner i netværk Guiden til mobilitetsplanlægning i netværk er en trin-fortrin guide, der tager dig igennem syv faser for at implementere mobilitetsplaner. Guiden er opdelt i syv trin, der beskriver hovedtrækkene for processen med implementering af mobilitetsplaner i netværk, fra den første kontakt med virksomhederne til evaluering og revidering af mobilitetsplanen. Processen kan anskues som en cyklus netværket løber igennem i løbet af en periode, fx et år. Hvordan forløber processen i virkeligheden? Etablering af mobilitetsplaner i netværk er ikke en proces, hvor én fase nødvendigvis skal overstås før, den næste startes op. Du vil ofte opleve, at der allerede er gang i implementering af konkrete tiltag samtidig med diskussionen om opstart af netværk eller samtidig med, at medlemmer stiller spørgsmål til formålet med netværket. Kommer der nye virksomheder til i netværket, er det væsentligt at begynde processen forfra fra Trin 1, hvor den indledende kontakt med de nye virksomheder planlægges og gennemføres. Herefter kan det være nødvendigt at redefinere organisationen og målet med netværket. Gate 21 Side 8/27

9 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Præsentation af erhvervsnetværk anvendt i guiden 7 erhvervsnetværk arbejder med planlægning af mobilitet Netværkene, der danner erfaringsgrundlag for guiden, er et bredt udsnit af danske erhvervsområder og repræsenterer en række forskellige mobilitetsudfordringer. Skejby, nord for Aarhus: Netværket i forstaden Skejby består af en række store videntunge virksomheder Vestas, NRGi, Via Univercity College, Agro Food Park, Grontmij, Rambøll, INCUBA Science Park, Projektafdelingen DNU og Energi Danmark. Antallet af arbejdspladser: Afstand fra Aarhus centrum: 8 km. Flere kommende letbane stop ved Skejby. Udfordringer: Trængselsproblemer morgen og eftermiddag. Allerød Erhvervsnetværk: Netværket i Allerød består af større videntunge virksomheder beliggende i kommunen Hewlett Packard, SCA Hygiene Products, Nordsjællands Konferencecenter, Widex, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, Niras og Fritz Hansen. Virksomhederne ligger ikke i et geografisk afgrænset område, men har mange fællestræk, når det handler om trafikal tilgængelighed. Antallet af arbejdspladser: Afstand til Allerød S tog station: Op til 5 km Udfordringer: Afstanden til s tog, og busdriften uden for myldretiden er mindre hyppig. Lautrupgård i Ballerup: Netværket i erhvervsområdet Lautrupgård består af seks videntunge virksomheder Tryg, Nordea Liv & Pension, Multidata, Nets, Topdanmark og Siemens. Antallet af arbejdspladser: Afstand fra Malmparken S tog station: 1 2 km Udfordringer: Trængselsproblemer morgen og eftermiddag Mobilitetsnetværk Amager i København: Netværket omfatter større, videntunge virksomheder beliggende i byområderne Islands Brygge og Ørestad. Kommunernes Landsforening, HK Hovedstaden, Københavns Energi, Steen og Strøm, Rambøll, Metroselskabet, Statens Serum Institut, Københavns Universitet Amager, Radisson Blue Scandinavia Hotel og Danmarks Radio deltager i netværket. Netværket startede op med fem virksomheder og er løbende blevet udvidet med flere virksomheder. Antallet af arbejdspladser: Afstand til Metro: Virksomhederne ligger alle i nærheden af Metro M2 Vestamager Udfordringer: Trængsel og mangel på parkeringspladser. Gate 21 Side 9/27

10 Hersted industripark i Albertslund: I landets ældste industriområde Hersted Industripark i Albertslund indgår en blandet gruppe af virksomheder i mobilitetsnetværket,. Det er Zealand Pharma, Cramo, Mermaid, City Trafik, UPS Danmark, ISS Facility Services, Bo Vest, Atlas Copco Kompressorteknik og Københavns Tekniske Skole Glostrup. Antallet af arbejdspladser: 500 Afstand til Glostrup S tog station: 3 km Udfordringer: Industriområde under omdannelse. Kommende letbane stop ved Hersted Industripark. Erhvervsnetværket Danmark C i Fredericia: Landets største erhvervsområde Danmark C i Fredericia Kommune er delvist udbygget og her indgår foreløbigt en række større transport og produktionsvirksomheder i et netværk: Post Danmark Pakkecenter, Elbo Logistik Partner A/S, Ib Karlskov Transport A/S, VEK SØ A/S, VIDENPARK Trekantområdet, EUC Lillebælt, UNION engineering, ABB og BIVA Antallet af arbejdspladser: Afstand til Fredericia centrum: 5 10 km Udfordringer: Stor afhængighed af personbil. Greve Main/Ventrupparken: Greve Kommune er pt. ved at opbygge deres netværk Mobilitetsnetværk - step by step 1. Tag udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer ved etablering af netværket. Få evt. virksomheder til at stå for initiativet. 2. Gennemfør en transportvaneundersøgelse på virksomhederne. 3. Lad netværket drøfte resultaterne fra transportvaneundersøgelsen og lad virksomhederne definere deres eget netværk og formålet med det. 4. Vær klar omkring kommunens rolle, interesser og ressourcer. 5. Lad virksomhederne inspirere hinanden til at igangsætte initiativer hver især og i fællesskab. 6. Følg op med en ny transportvaneundersøgelse blandt medarbejderne herunder deres kendskab til initiativerne. 7. Evaluér indsatsen i fællesskab og planlæg nye tiltag Gate 21 Side 10/27

11 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Trin 1: Område og virksomheder I første trin i mobilitetsplanlægningen udpeger kommunen et geografisk område og etablerer kontakt til virksomheder i området, der vil deltage i netværket. Det indledende planlægningstrin omhandler etablering af netværket af virksomheder i et geografisk område. Forud for denne planlægning ligger en udpegning af det relevante område. Spørgsmål I kan stille jer selv: Hvilket område skal adresseres? Hvilke virksomheder skal indgå i netværket? Hvad karakteriserer virksomhederne ud over, at virksomhedernes medarbejdere ankommer til området på cykel, til fods, med tog, bus eller i bil ved arbejdsdagens begyndelse? Skal mobilitetsplanen inkludere tjenesterejser? Er der en idé i, at virksomhederne har andet til fælles end transporten til området? 1.1 Udvælgelse af område til mobilitetsnetværk Områder som udpeges til mobilitetsnetværk, kan vælges efter fem forskellige parametre. I Formel M har kommunerne udpeget områder med baggrund i nedenstående parametre: 1. Områder med problemer med trængsel og/eller manglende parkeringspladser. Eksempler på disse er erhvervsområderne Lautrupgård i Ballerup, Skejby nord for Aarhus og Ørestaden i København. 2. Områder hvor infrastrukturen for grønne transportformer er på plads. Det vil sige områder, hvor der er gode muligheder for kollektiv transport i form af cykelstier og metro, samt gode stiforbindelser til området. Eksempler på disse er Islands Brygge og Ørestad i København. 3. Områder, der allerede er organiseret i netværk. Eksempel på dette er Grundejerforeningen Hersted Industripark i Albertslund. 4. Mindre områder med store virksomheder. Eksempel på dette er Allerød Erhvervsnetværk, hvor få store virksomheder er lokaliseret sammen. Det har Allerød Kommune brugt som afsæt for at etablere et egentligt mobilitetsnetværk med en række virksomheder. 5. Områder under omdannelse med en stor udskiftning af virksomhederne. Eksempel på dette er Grundejerforeningen Hersted Industripark i Albertslund, hvor hele området er omfattet af en helhedsplan. Landets ældste industipark er under omdannelse til andre typer af erhverv, og området vil i fremtiden blive betjent af en letbane langs motorvejen Ring 3. Erfaringerne viser, at hvis områderne er udvalgt efter de fem parametre, er der større sandsynlighed for at netværket får succes. Vælges områder, som ikke opfylder disse parametre, kan mobilitetsnetværket alligevel godt blive succesfuldt. Der kan dog være behov for et tættere samarbejde med virksomhederne, idet årsagerne til at deltage i netværket ikke vil være så åbenlyse som ellers. Gate 21 Side 11/27

12 Massehenvendelser giver ikke resultater. Besøg den enkelte virksomhed frem for at invitere til fællesarrangementer. Ellen Højgaard Jensen, Direktør i Dansk Byplanlaboratorium. Kommunen kan også have andre årsager til at udvælge et område fx byfornyelser, byfortætning eller klimaprojekter. Her kan mobilitetsplaner i netværk være et blandt flere temaer, som kommunen går i partnerskab med virksomhederne omkring. 1.2 Strategi for udvælgelse og rekruttering af virksomheder Når området er identificeret, er det tid til at kontakte de kommende aktører i mobilitetsnetværket nemlig virksomhederne. Udvælgelse af virksomhederne Allerede ved udvælgelsen af området har du lavet den første analyse af områdets virksomheder. Udvid denne analyse i forhold til hvilke virksomheder, der kan bidrage og få gavn af et mobilitetsnetværk. Lav gerne en interessentanalyse for at kortlægge, hvem de vigtige aktører er, hvordan de kan inddrages og hvorfor. Rummer området mange virksomheder, er det ikke muligt at være i dialog med alle virksomheder. Lav i stedet en strategi for dine udvælgelseskriterier, der indeholder en prioritering af virksomhederne, og hvordan de nås. Strategien for rekruttering af virksomheder kan for eksempel inkludere virksomheder som; har henvendt sig til kommunen omkring adgangsforholdene til virksomheden eller om andre infrastrukturelle forhold, selv har/vil draget nytte af en fælles transportplan (mange ansatte/kunder og/eller meget transport), eller fordi virksomheden selv arbejder med mobilitetsplaner for virksomheder, har en grøn profil eller en tydelig Corporate Social Responsibility profil, har en særlig tilknytning til stedet, dvs. har ligget i området i mange år eller af andre årsager har svært ved at lokalisere sig andre steder, Antallet af medarbejdere på de forskellige virksomheder og deres foretrukne transportform (gang, cykel, bus, tog og bil) til virksomhederne. Eksempel Travel Plan Plus I EU projektet Travel Plan Plus arbejder man med 80:20 reglen. I de fleste tilfælde nås 80% af de ansatte i området ved at engagere de største virksomheder i området (20% af samtlige virksomheder). I Lautrupgård har Ballerup Kommune rekrutteret i første omgang seks virksomheder som tilsammen har ansatte. Lautrupgårds virksomheder har ca ansatte i alt. Dermed når kommunen 20% af områdets ansatte ved indsatsen. Planen er at udvide netværket med flere virksomheder efterfølgende. Deltagelse af en af områdets største og mest kendte virksomheder har også virket som en løftestang for inddragelse af andre virksomheder. Københavns Kommune valgte samme strategi, og har oplevet en betydelig større interesse for netværkstanken fra de nye deltagere i mobilitetsnetværket. Forberedelse af den indledende kontakt Når strategien er lagt, kan virksomhederne kontaktes. Dét, at kontakte virksomhederne for at få dem som deltagere i mobilitetsnetværket, kan sammenlignes med en salgssituation. Det vil ofte være en ny situation for den kommunale projektleder. Det kan derfor være ganske gavnligt at forberede sig grundigt inden kontakten til virksomheden. Brug denne liste som inspiration: Kend din modtager forbered dig på virksomheden størrelse, beliggenhed, type (produktion, service, kontor,..), evt. grøn profil, CSR profil og eksisterende samarbejde med kommunen Skriv en drejebog for telefonopringningen, se eksempel i bilag 3 Forbered de vigtigste argumenter for mobilitetsplaner i netværk. Se eksempler på gevinster for virksomhederne i afsnittet Første møde med virksomhederne senere i Trin 1. Lav en beskrivelse af projektet som kan sendes til virksomheden umiddelbart efter telefonsamtalen, se eksempel i bilag 4. Er du uvant med salgstalen, så øv dig på en kollega, og start med en af de mindre vigtige aktører/virksomheder. Så er der ikke så meget på spil. Første opringning skal overvindes, næste samtale går som regel meget bedre. Det går som oftest godt, og husk: Giv ikke op ved første nej. Er virksomheden ved at afvise, er det bedre at udskyde deres nej ved at spørge, om man må vende tilbage, når flere virksomheder har vist deres interesse. Når første virksomhed er rekrutteret til mødet, så brug det til at overbevise de næste virksomheder. Gate 21 Side 12/27

13 Formål med første opringning til virksomheden Formålet med opringningen kan opdeles i tre delformål: At få navn, mail og telefonnummer på den relevante person i virksomheden At få et møde i stand med relevante personer på virksomheden At vække virksomhedens interesse for at deltage i mobilitetsnetværket. Brug af eksisterende kontakter og netværk Nogle kommuner har allerede et samarbejde med virksomheder enten direkte eller via andre netværk. Det kan ofte være en god idé at bruge de eksisterende kontaktpersoner og fora som indgangsvinkel. Har kommunen allerede et etableret samarbejde med virksomheden, så gå via denne kontaktperson. Virksomheden vil opleve, at kommunens arbejde er velkoordineret, og der er rygdækning for projektet. Kontaktpersonen vil kunne guide dig til relevante deltagere til et mobilitetsnetværk. Nogle kommuner har netværk for erhvervslivet fx Klimanetværket i Ballerup, Grønne Erhverv i København eller i Green Cities projektet Carbon 20, hvor syv kommuner har indgået partnerskab med mere end 100 virksomheder om en reduktion af virksomhedens CO2 udslip med 20 procent. Der findes også selvstændige fora som grundejerforeninger eller lokale erhvervssammenslutninger fx Grundejerforeningen Hersted Industripark. Brug gerne disse fora til at præsentere virksomhederne for idéen om mobilitetsplaner i netværk. Efter en fælles præsentation er der brug for individuelle opfølgningsmøder med virksomhederne. Albertslund Kommune henvendte sig til grundejerforeningen Hersted Industripark og fik lov til at præsentere virksomhederne for idéen på deres årlige generalforsamling. Det gav dels en god drøftelse af mobilitetsnetværk på generalforsamlingen og dels deltagere til mobilitetsnetværket. Kommunen havde efterfølgende individuelle møder med interesserede virksomheder og rekrutterede senere flere virksomheder. Kontaktpersoner i virksomhederne Hvem der er den relevante person vil variere fra virksomhed til virksomhed afhængig af virksomhedsorganisation og størrelse. I Formel M projektet indgår forskellige typer af virksomheder i de enkelte netværk. Netværket i Lautrupgård består fx af større virksomheder med 250 til antal ansatte. Her er det typisk en leder fra følgende områder: CSR, HR og QHSE, der deltager i netværket. Enkelte af virksomhederne er repræsenteret af direktøren selv. Det gælder for eksempel i mobilitetsnetværket i Skejby og Ørestad/ Islands Brygge. I Hersted Industripark, hvor netværket består af en række mindre virksomheder, er der lagt vægt på, at det er et netværk for beslutningstagere. Mobilitetsnetværket på Amager og i Skejby har i den indledende fase lagt vægt på erfaringsudveksling og videndeling, og her har det fungeret godt med deltagere fra forskellige afdelinger og ledelsesniveauer. Der kan være brug for at vurdere deltagerkredsen i netværket undervejs i forhold til beslutningskraften. Og afhængigt af netværkets formål og aktiviteter vil forskellige niveauer være mest velegnet. I Hersted Industripark og Danmark C består netværkene af større virksomheder inden for transport og logistik, her kommer deltagerne i højere grad fra topledelsen. Følgende titler er fundet blandt deltagerne i mobilitetsnetværkene: CSR, HR, QHSE, Direktør, Innovationsmanager, Adm. chef, Teknisk Gate 21 Side 13/27

14 Resultaterne af undersøgelser om virksomhedernes stedtilknytning og samarbejde i Byfornyelse og Kvarterløft var, at det der interesserede virksomhederne i de undersøgte områder, var den trafikale tilgængelighed, parkering uden restriktioner og tryghed, for såvel kunder som ansatte og uanset transportmiddel. Disse punkter var højest på virksomhedernes agenda i forhold til placering. Ellen Højgaard Jensen, Direktør i Dansk Byplanlaboratorium. chef, Markedsdirektør, Executive Assistent, Seniorkonsulent, Direktør Business Transformation, Økonomichef, Projektmedarbejder Husk ledelsen Det er vigtigt at have det strategiske niveau med i netværket. Retning og mål for netværket er strategiske beslutninger, som kræver ledelsens opbakning. Mindre beslutninger som ændring i kørselsgodtgørelse til medarbejderne eller indførsel af betaling for parkering kan nogle gange være konfliktfyldte, hvorfor det også her er nødvendigt med ledelsens opbakning. Mobilitetstiltag er typisk forankret forskellige steder i organisationen. Derfor kan det være vigtigt at gå til topledelsen for at få en sammenhængende mobilitetsindsats. Facility management eller driftsafdelingen står ofte for parkering, cykelfaciliteter, delebiler og samkørsel. Flådestyring kan også ligge under facility management eller være en selvstændig funktion, som står for virksomhedens vognpark og alternativer som cykler og kollektiv transport. I linjen i organisationen ligger beslutninger om hjemmearbejde, virtuelle møder og fleksible arbejdstider. Mens aftaler om kørselsgodtgørelse, firmabil og transportpolitikker ofte ligger i HRfunktionen. Presse og kommunikation Den lokale presse kan også bruges til at eftersøge virksomheder, der kunne have lyst til at indgå i et kommende mobilitetsnetværk. Her kan kommunen med fordel udarbejde en pressemeddelelse, der beskriver projektet, hvor man kan få mere information, samt hvem i kommunen virksomheden kan kontakte. Henvis gerne til kommunens hjemmeside. Sørg for at det er så let som muligt for virksomhederne at finde information om projektet på kommunens hjemmeside. Læg gerne en projektbeskrivelse på hjemmesiden, som virksomheden kan downloade. virksomhedens parathed til at indtræde i mobilitetsnetværket. Hovedindholdet af mødet er følgende punkter: Præsentation af projektet mundtligt og skriftligt Præsentation af fordele ved en mobilitetsplan Virksomhedens interesser hvilke behov, problemer og muligheder ser virksomheden Overordnet forventningsafstemning Kortlægning af transportvaner og forhold Præsentation af projektet mundtligt og skriftligt Ved det første møde præsenteres projektet mundtligt. Ofte har repræsentanterne fra virksomhederne også brug for en skriftlig præsentation af projektet til bl.a. at overbevise andre i deres organisation. Har du ikke fremsendt den forinden så medbring den på mødet. I bilag 4 kan du se et for et eksempel på projektbeskrivelsen til virksomhederne. Præsentation af fordelene ved en mobilitetsplan I den indledende telefonsamtale har du måske fået præsenteret nogle af argumenterne for, hvorfor virksomheden med fordel kan udarbejde en grøn mobilitetsplan evt. i samarbejde med andre virksomheder. Men det er nu, ved det indledende møde, at du kan gå i dybden med de mange gode argumenter for, hvorfor de bør deltage i projektet om mobilitetsplanlægning. Lyt efter hos deltagerne fra virksomheden om dine argumenter vækker genklang, ellers må du have gang i nogle andre argumenter. I faktaboksen kan du se nogle af de vigtigste argumenter for, hvorfor det er en fordel for virksomheden at arbejde med mobilitetsplaner i netværk 1.3 Første møde med virksomheden På baggrund af telefonsamtale eller anden kommunikation om projektet holdes et indledende møde. Indholdet af mødet afhænger af Gate 21 Side 14/27

15 Fordele ved mobilitetsplaner i netværk Færre transportudgifter til mødekørsel Koordineret kørsel med taxi enten via receptionen eller via kontrakt med taxiselskab. Videomøder kan erstatte en række fysiske møder. Samkørsel blandt medarbejdere til mødekørsel. Virksomhedspolitik for mødekørsel og kørselsrefusion. Bedre tilgængelighed til virksomheden for medarbejdere, gæster, kunder og leverandører Medarbejdere har flere muligheder for at komme til arbejdspladsen gang, cykel, kollektiv transport, delebil, samkørsel og bil. Det kan betyde, at den potentielle ansøgerskare forøges. Gæster, kunder og leverandører har bedre adgang til virksomheden, bedre information om forskellige transportmuligheder til virksomheden, bedre plads på parkeringspladsen og mindre trængsel i tilkørsel til virksomheden. Færre sygedage blandt medarbejderne Sundere medarbejdere som følge af flere ansatte vælger cykel og kollektiv transport, frem for bil. Personer, der motionere 20 minutter om dagen, har halvt så mange sygedage, som dem der dagligt motionere mindre end 10 minutter. Færre udgifter til parkeringspladser Behov for udvidelse af parkeringspladser kan undgås ved reduktion af antal af medarbejdere alene i bil til arbejdspladsen. (Anlægspris pr. parkeringsplads: Fra kr. til kr. Dyrest er anlæg i kælder, dernæst kommer P-hus og billigst er gadeplan. Priserne afhænger også af områdets grundpriser). Driftsudgifterne til parkeringspladser kan reduceres. Eksisterende p-plads-areal kan udnyttes til andet formål fx udvidelse af produktion. Mobilitetsplaner i netværk udnytter virksomhedernes ressourcer mere effektivt Nogle mobilitetstiltag virker bedre i netværk, det gælder dele-taxi, samkørsel, informationskampagner, mobil cykelservice og fælles pulje af stationscykler. Et netværk står stærkere over for eksterne samarbejdspartnere som kommune og trafikselskaber. Netværket får hurtigere og/eller med større kvalitet løst opgaven. Virksomhederne i netværket får opbygget deres kompetencer inden for mobilitetsplanlægning, og der opnås i netværket en mere effektiv, relevant og ensartet løsning på udfordringerne. Netværket påvirker holdninger og er med til at sætte en dagsorden ud ad til. CO2-reduktion til virksomheden grønne profil eller CSR-profil % reduktion på transporten til virksomheden. Det angiver erfaringer fra lignende projekter i England, Holland, Ungarn og Sverige. Resultatet afhænger af, hvor virksomheden lægger sine snitflader for deres Carbon Footprint. Reduktion på medarbejdernes transport i arbejdstiden Kendskab til virksomhedens transport I Formel M tilbydes alle virksomheder en kortlægning af deres medarbejders transport til virksomheden samt i arbejdstiden. Det giver et unikt overblik som virksomheden sjældent har i forvejen Erfaringsudveksling med andre virksomheder som arbejder med mobilitetsplanlægning Udveksling af viden om mobilitetstiltag Hvilke argumenter kan påvirke transportadfærden blandt virksomhedens medarbejdere Udvælg de vigtigste argumenter for området, afhængig af typen af område. Nogle virksomheder har en grøn profil og vil derfor også vægte CO2 reduktionen ved mobilitetsplaner i netværk. Gate 21 Side 15/27

16 I Formel M er CO2 reduktion ligeledes et væsentligt argument, men erfaringen er, at CO2 argumentet kommer i anden række for de fleste virksomheder og organisationer. Større virksomheder taler om den tredobbelte bundlinje, men uden plus på den økonomiske bundlinje forstummer samarbejdet. Lyt til virksomhedens interesser Et afgørende element til mødet er at lytte til virksomhedens interesse og motivation for at deltage i projektet. I forberedelsen af mødet har du gjort nogle antagelser om virksomhedens interesser, som du har mulighed for at få verificeret, uddybet og suppleret på mødet. Hvilke udfordringer står virksomheden med i forhold til virksomhedens transport? Klager virksomhedens medarbejdere/kunder over adgangen til området, mulighederne for kollektiv transport eller parkering? Hent inspiration fra oversigten over argumenter ovenfor til at spørge ind til virksomhedens behov eller hent inspiration i bilag 5 Kortlægning af rammevilkår for virksomheden. En rundvisning på virksomheden kan også åbne op for virksomhedens udfordringer, muligheder og behov. Se mere under Trin 2: Før undersøgelse, samt eksempel på en samarbejdsaftale i bilag 6 Forslag til samarbejdsaftale. Når de første virksomheder har underskrevet en samarbejdsaftale er der god mulighed for at skabe yderligere opmærksomhed omkring projektet ved at udsende en lokal pressemeddelelse. De første virksomheders deltagelse i projektet er med til at blåstemple projektet og tiltrække flere deltagere. Milepæle for Trin 1: Netværk og virksomheder Udpegning af område og virksomheder. Strategi for rekruttering af virksomheder til mobilitetsnetværk. Beskrivelse af projektet er udarbejdet og der er information at finde på kommunens hjemmeside. Afdækning af virksomhedernes behov og interesse for mobilitetsnetværket. Samarbejdsaftale med virksomheder på plads. Samarbejdsaftale Når virksomheden er afklaret i forhold til deres deltagelse i mobilitetsnetværket besøger I igen virksomheden for at drøfte udkastet til en samarbejdsaftale. Se et eksempel på samarbejdsaftale i bilag 6 Forslag til samarbejdsaftale. En samarbejdsaftale eller kontrakt mellem kommune og virksomhed giver mulighed for en detaljeret forventningsafstemning af, hvad der skal foregå i projektet, hvad forventes af hhv. virksomheden og kommunen, tidsplan for projektet, deltagelse i netværket m.v. Københavns Kommune har fx valgt at underskrive en kontrakt med samtlige virksomheder enkeltvis, mens Ballerup Kommune har valgt at undlade dette. I Ballerup mobilitetsnetværk afstemmes forventningerne løbende i netværket, og de samles skriftligt op fra hvert netværksmøde på fælles beslutninger. Gate 21 Side 16/27

17 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Trin 2: Før-undersøgelse Medarbejdernes transportvaner undersøges og kortlægges Andet trin i mobilitetsplamlægningen handler om at undersøge de deltagende virksomheders trafikale forudsætninger og transportvaner. For at kunne vurdere effekterne af implementerede mobilitetstiltag på virksomheden og i netværket er det nødvendigt at lave en kortlægning af transportsituationen inden projektet påbegyndes. Dette kalder vi en før undersøgelse. Denne følges sidst i forløbet op af en efter undersøgelse. I Formel M består før undersøgelsen af to elementer: 1. Kortlægning af virksomhedens rammebetingelser for transport (spørgeguide) 2. Kortlægning af medarbejdernes transportvaner (spørgeskema) Rammebetingelser Kortlægningen af virksomhedernes rammebetingelser har til formål at afdække, hvordan de transportmæssige forhold for medarbejderne er på virksomheden, fx om: virksomheden har badefaciliteter, cykelservice eller en samkørselsordning, hvor langt der er til nærmeste stoppested, og efter hvilken takst der gives kørselsgodtgørelse til medarbejderne o.s.v. Grønt Mobilitetskontor har udarbejdet en spørgeguide som I med fordel kan gå frem efter. Se bilag 5 Kortlægning af rammevilkår for virksomheden. Har I tid til overs på det første møde med virksomheden, kan I med fordel påbegynde kortlægningen af virksomhedens rammebetingelser sammen med virksomhedens kontaktperson. Det giver en stor værdi at gennemgå rammebetingelserne med kontaktpersonen, da der typisk dukker interessante detaljer op undervejs, som det ellers kan være svært at afdække. Alternativt kan kortlægningen af rammebetingelserne klares telefonisk eller via mail. Medarbejdernes transportvaner Alle erfaringer fra EU projektet Travel Plan Plus peger på vigtigheden af en transportvaneundersøgelse tidligt i forløbet. Det er ligeledes blevet bekræftet i Formel M. Grønt Mobilitetskontor tilbyder derfor Formel M s partnere en gratis transportvaneundersøgelsen og hjælper med behandlingen af data fra undersøgelsen. En kortlægning af medarbejdernes transport giver et unikt indblik i det faktiske transportomfang lige nu, samt hvor der er potentiale for forbedringer og indsatser. Transportvaneundersøgelse foregår via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhedens medarbejdere stillet til rådighed af Grønt Mobilitetskontor. Se eksempel i bilag 7 Transportvaneundersøgelse. I spørgeskemaet spørges detaljeret til medarbejderens transport til arbejde, omfanget af tjenesterejser, samt mulighederne for mere bæredygtig transport givet specifikke tiltag. På baggrund heraf kan virksomhedens forbrug af km, tid og CO 2 for pendlingen estimeres. Gate 21 Side 17/27

18 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0-2 km 2-5 km 5-10 km km km 50+ km Andet Bil Kollektiv Cykel/gang + kollektiv Cykel/gang Pendlerturene foregår i bil Trygs medarbejdere transporterer sig primært i bil til arbejde. Valg af transportmiddel hænger tydeligt sammen med afstand til arbejde. Medarbejdere med kort pendlerafstand vælger oftere cykel eller gang end medarbejdere med længere afstande. I alt 77% af alle pendlerturene tilbagelægges i bil. 72% af pendlerturene køres alene. Undersøgelsen viser desuden, at kun 5% af turene tilbagelægges med flere personer i bilen. 9% af turene kombinerer derimod forskellige typer transportmidler. Udsnit af faktaark om medarbejdertransport hos Tryg Et afgørende succeskriterium for de fleste af kommunerne i Formel M er CO 2 reduktioner, hvorfor en detaljeret opgørelse er nødvendig. Afdækningen af potentialet for mere bæredygtig transport er desuden et godt udgangspunkt, når virksomheden skal vælge, hvilke tiltag den og netværket vil igangsætte. Høj deltagelse i undersøgelsen Virksomhedens rolle er at sikre, at linket til det elektroniske spørgeskema videreformidles til alle medarbejdere med opfordring til deltagelse. En personlig kommentar fra fx en mellemleder om, hvorfor virksomheden deltager i projektet, giver et godt incitament for medarbejderne til at udfylde skemaet. Ledelsesmæssig opbakning til projektet øger mulighederne for en høj svarprocent. Ligesom mellemledere med fordel kan opmuntre medarbejderne mundtligt til at besvare undersøgelsen. Virksomheden kan også vælge at fremstille skriftligt materiale fx plakater eller roll ups, der kick starter projektet og opfordrer til deltagelse i undersøgelsen. Blandt Formel M virksomhederne har interessen for at deltage i undersøgelsen været høj. Indtil videre har over 4500 personer deltaget i undersøgelsen. Besvarelsesprocenten har på langt de fleste virksomheder ligger på omkring 50 procent, og mange medarbejdere har skrevet en række værdifulde kommentarer. Særligt disse kommentarer vedr. eksisterende forhold og forslag til forbedringer har både virksomheden og kommunen haft gavn af. Spørgeskemaundersøgelsen af medarbejdernes transportvaner kan evt. følges op med fokusgruppe interview eller andre kvalitative analyser, hvis yderligere informationer eller detaljeringsniveau er efterspurgt. Vær forberedt på at det kan tage tid at få gennemført en transportvaneundersøgelse, fordi det oftest kræver en ledelsesbeslutning, når alle medarbejdere involveres. Brug af før undersøgelsens resultater Før undersøgelsen for hver virksomhed udføres optimalt inden alle virksomhederne samles til første netværksmøde. I flere tilfælde har kommunen nået et opfølgende møde med hver virksomhed, hvor resultaterne af undersøgelsen er debatteret. Resultatet af virksomhedernes før undersøgelsen er et oplagt emne på første netværksmøde. Her kan virksomhederne benchmarke sig mod hinanden både med hensyn til deres medarbejderes transport og deres faciliteter. Virksomhederne har herefter mulighed for at vurdere, hvilke mobilitetstiltag, der er størst potentiale i for netværket. Det giver stor dynamik at sammenligne sig med hinanden og et godt udgangspunkt for at fortælle om, hvordan forholdene er hos hver enkelt virksomhed. Se også afsnittet om første netværksmøde under Trin 1. På baggrund af resultaterne af før undersøgelsen har Formel M også udviklet et faktaark, som præsenterer medarbejdernes transportvaner. Det er en god idé, at opfordre virksomhederne til at huske at fortælle medarbejderne om resultaterne af transportvaneundersøgelsen. Milepæle for Trin 2: Før undersøgelse Kortlægning af rammebetingelser for hver virksomhed er gennemført. Spørgeskemaundersøgelse på hver virksomhed af medarbejdernes transportvaner er gennemført. Præsentation af før undersøgelsens resultater for hver virksomhed er gennemført. Gate 21 Side 18/27

19 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Trin 3: Opstart af netværk Under trin tre etablerer de deltagende virksomheder et netværk. Forudsætningerne for netværket er at virksomhederne har tillid til hinanden og kan se fordelene ved at udvikle en fælles mobilitetsplan. I de fleste netværk vil det, at bringe virksomhederne sammen tilføre mobilitetsnetværket retning og engagement. Målet med det indledende møde er at give deltagerne en forståelse af potentiale ved mobilitetsplaner i netværk og at skabe opbakning til at fortsætte etableringen af netværket. Virksomhedernes individuelle behov, problemstillinger og muligheder er kortlagt på de individuelle møder med hver virksomhed. Når alle virksomhederne mødes til første netværksmøde, får de enkelte virksomheder mulighed for at spejle sig i hinandens behov og muligheder, hvorfor det er vigtigt at give plads til diskussion og debat. På første netværksmøde har deltagerne brug for viden om, hvorfor mobilitetsplaner er en god idé for deres område. Hvad får virksomhed og medarbejdere ud af mobilitetsnetværket? Husk også at understrege de økonomiske fordele ved mobilitetsplanlægning. Endelig er det essentielt at gøre klart, hvad kommunens intention og motivation er for at starte mobilitetsnetværket op. På et fælles møde med partnere fra Formel M kommunerne: Albertslund, Allerød, Ballerup, Fredericia og København blev følgende opskrift for et godt opstartsmøde udviklet: Opskrift på et godt opstartsmøde Overordnede mål for netværket -> skal gøres konkrete Skab billeder, giv eksempler, mange detaljer (samkørsel, delebiler, elbiler) Hvad virksomheden får ud af det (forskellige virksomheder frontrunner, followers, osv. forskellig motivation) Italesæt, at der er synergi i at samarbejde Synliggør at det er en proces/samskabelse Vær åben om hvad kommunen forventer at få ud af det Synliggøre tiltag kommunen gør (busstoppested, cykelsupersti) Nævn ressourcer kommunen har med (kommunens ressourcer, Movia, DSB, rejseplan, Formel M (demopulje og Grønt Mobilitetskontor) Giv en pejling af mødefrekvens og form Gate 21 Side 19/27

20 Formålet med en tidlig involvering af virksomhederne er at bringe information om lokale forhold, ressourcer, assistance og opbakning i spil og understøtte engagementet. En fælles forståelse af mobilitetsplaner i lokale netværk vil være et skridt mod at formulere fælles målsætninger og milepæle. Når der er skabt tillid mellem deltagerne kan processen fortsætte. Forventningsafstemning i mobilitetsnetværket Når den nødvendige opbakning til mobilitetsnetværket, og den nødvendige tillid mellem deltagere er etableret, kan mødets fokus flyttes til, hvordan en mobilitetsplan for området bliver anvendelig for alle. Gennemgå på mødet følgende spørgsmål, for at sikre at mobilitetsplanen i netværket bliver brugbar: Spørgsmål til netværket: Hvilke problemstillinger skal adresseres i den lokale mobilitetsplan i netværket? Adresserer de fremkomne transportdata (førundersøgelsen) de identificerede problemstillinger? Eller skal der indsamles flere data? Er der tilstrækkelig opbakning til at fortsætte projektet? Er de involverede virksomheder villige til at investere ressourcer i projektet? Hvor lang tid tager det at etablere mobilitetsplanen i netværket? Hvordan håndterer vi en udvidelse af netværket med flere virksomheder? og introducere dem på forhånd til mobilitetsnetværket, så de ikke standser processen i plenum. Eksempler på præsentation af transportvaneundersøgelse i netværket I såvel Lautrupgård, Ørestad/Islands Brygge samt i Allerød har virksomhederne valgt at gennemføre en før undersøgelse i alle virksomhederne inden det første netværksmøde. Deltagerne på første netværksmøde kendte således til sin egen virksomheds transportprofil. Det gav virksomhedernes repræsentanter på netværksmødet et godt videngrundlag at deltage ud fra. I Lautrupgård, Ørestad/Islands Brygge samt i Allerød valgte kommunen at præsentere data for alle virksomhederne i netværket på plakater. Plakaterne viste, hvilke transportmidler medarbejderne benytter sig af, en oversigt over virksomhedernes transportforhold, potentielle virkemidler for området og ikke mindst et kort over området. I Lautrupgård havde kommunen fremstillet et kort med busruter og stoppesteder, GIS kort over medarbejdernes bopæl, samt et kort over området. Se eksempel på kort i bilag 8. At vælge plakater frem for en præsentation på computer, gav mødedeltagerne bedre lejlighed til både før, under og efter mødet at drøfte konklusionerne. Det gav mere dialog med mødedeltagerne. Specielt kortet over området gav anledning til en god dialog, da virksomhederne kunne genfinde sig selv, og se sammenhængen til de andre deltagende virksomheder. Milepæle for Trin 3: Opstart af netværk Første netværksmøde er afholdt. I netværket er der skabt en fælles forståelse af, at langtidsplanlægning gavner alle i netværket, og at der er opbakning blandt aktørerne til at fortsætte. Liste med emner som netværket vil adressere er udarbejdet. Denne proces tager lang tid, og der vil ofte være brug for at vende tilbage til forventningsafstemningen. Det gælder både for nye deltagere i mobilitetsnetværket og ved udskiftning af virksomhedens repræsentanter. Beslutninger bliver ofte draget i tvivl, og der vil være brug for at fremføre argumentation for mobilitetsnetværket igen. Prøv at inddrage nye personer/virksomheder ved at informere Gate 21 Side 20/27

Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk GUIDE TIL MOBILITETSPLANLÆGNING I ERHVERVSNETVÆRK. Udgivet af Grønt Mobilitetskontor

Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk GUIDE TIL MOBILITETSPLANLÆGNING I ERHVERVSNETVÆRK. Udgivet af Grønt Mobilitetskontor Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk GUIDE TIL MOBILITETSPLANLÆGNING I ERHVERVSNETVÆRK Udgivet af Grønt Mobilitetskontor 2. udgave, marts 2014 1 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk,

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra med mobility management Anna Thormann, Projektleder. Anna.thormann@gate21.dk Gate 21

Pendlere vælger frivilligt bilen fra med mobility management Anna Thormann, Projektleder. Anna.thormann@gate21.dk Gate 21 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Guide til grønnere transport på offentlige arbejdspladser 2014 GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Udgivet af Grønt Mobilitetskontor 1. udgave, august 2014 1 Guide til grønnere transport

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Mobility Management for virksomheder

Mobility Management for virksomheder Mobility Management for virksomheder Guide og gode eksempler til grøn og sund transport www.formelm.dk Trængsel, klima og sundhed - også virksomhedens ansvar Trængsel på vejene er ikke kun et problem for

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014. August 2014. Indhold. KAPITEL 1 Indledning. KAPITEL 2 Introduktion til Formel M

FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014. August 2014. Indhold. KAPITEL 1 Indledning. KAPITEL 2 Introduktion til Formel M FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014 August 2014 Indhold KAPITEL 1 Indledning KAPITEL 2 Introduktion til Formel M KAPITEL 3 Demonstrationsprojekternes aktiviteter og resultater

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Dagsorden Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion Punkter Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Strategi og Organisering Klimastrategi Udover klima også fokus

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Erhvervshåndbogen Klimaledelse

Erhvervshåndbogen Klimaledelse Erhvervshåndbogen Klimaledelse Særtryk MobilityManagement af BirgieKofodOlsen,CSRChef,TRYG Januar2013 Klimaledelse Forlaget Andersen 10.6 Mobility Management Af CSR Chef Birgitte Kofod Olsen, Group Marketing,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Trafikpolitikken må gå på to ben

Trafikpolitikken må gå på to ben Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Kultur og adfærdsændringer med Mobilty Mangement

Kultur og adfærdsændringer med Mobilty Mangement Kultur og adfærdsændringer med Mobilty Mangement Kulturforandring på arbejdspladsen, - præsentation af Ballerup Kommunes arbejde med dialogkort og retningslinier for smart transport i arbejdstiden. v.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning?

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Nogle erfaringer fra Formel M Lise Drewes Nielsen, Aslak Kjærulf, Malene Freudendal-Pedersen & Katrine Hartmann-Petersen

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere