Erfaringer med og potentiale for transportplaner for virksomheder i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med og potentiale for transportplaner for virksomheder i Danmark"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Erfaringer med og potentiale for transportplaner for virksomheder i Danmark Per Thost, Hanne Hansen og Annette Kayser Rambøll Nyvig A/S Henrik Grell COWI A/S

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 FORORD 5 SAMMENFATNING 6 1 FORELIGGENDE VIDEN OM TRANSPORTPLANER OVERSIGT OVER VIRKSOMHEDER PROJEKTERNES INDHOLD PROJEKTERNES STADE 20 2 ANDRE INITIATIVER OG VÆRKTØJER TIL PÅVIRKNING AF PENDLINGEN I BÆREDYGTIG RETNING OVERSIGT OVER ANDRE INITIATIVER OG VÆRKTØJER ØGET BRUG AF CYKEL ØGET BRUG AF KOLLEKTIV TRANSPORT ØGET SAMKØRSEL I BIL GENEREL KAMPAGNE, RÅDGIVNING OG BISTAND VÆRKTØJER TIL FREMME AF MILJØVENLIG PENDLING 34 3 VIRKSOMHEDSKULTUR OG INDFØRELSE AF GRØNNE TILTAG INDLEDNING INDFØRELSE AF GRØNNE TILTAG OG MILJØLEDELSE I VIRKSOMHEDER GRØNNE REGNSKABER MILJØCERTIFICERING TILTAG I ØVRIGT PÅ MILJØOMRÅDET PROAKTIVE VIRKSOMHEDER MILJØNETVÆRK 43 4 POTENTIALET FOR TRANSPORTPLANER INDLEDNING VURDERING AF POTENTIALET FOR UDBREDELSE AF TRANSPORTPLANER BARRIERER MULIGHEDER 50 Bilag 1: Korte resuméer af foreliggende projekter med transportplaner Bilag 2: Spørgeguide Bilag 3: Interviews med udvalgte virksomheder 3

4 4

5 Forord Forord Ønsket om at give borgere tilbud om mere miljøvenlige transporttilbud har gennem de seneste år udmøntet sig i tiltag som samkørselsdatabaser, delebilklubber, firmacykler, parker og rejs projekter og transportplaner for virksomheder. Alle de nævnte tiltag rubriceres ofte under overskriften Mobility Management, som er et forsøg på at planlægge sig ud af de stigende trafikmængder ved at påvirke vores trafikvaner frem for alene at forsøge at løse trængsels- og miljøproblemer ved at udbygge veje og kollektiv trafik. Ved en transportplan for en virksomhed forstås her en plan for, hvordan man kan organisere de ansattes transport i forbindelse med selve arbejdet samt transport til og fra arbejdet på en mindre miljøbelastende måde 1. Konceptet kendes især fra udlandet, hvor mange virksomheder specielt i Holland, Storbritannien og USA har arbejdet med Green Commuter Plans. I Danmark er fænomenet stadig relativt ukendt, men der har været gennemført en række pilotprojekter fortrinsvis i offentlige virksomheder eller med offentlig støtte. Desuden har studerende på universiteter og højere læreanstalter udarbejdet transportplaner for virksomheder i forbindelse med deres afgangsprojekter. I en transportplan kortlægges medarbejdernes transport, og der opstilles virkemidler og evt. mål for reduktion af CO2-udslippet, fx ved at overflytte en del af biltransporten til mindre forurenende transportformer. Herefter kan planen iværksættes med en løbende opfølgning på planens virkemidler og vurdering af effekterne af de indførte initiativer. Arbejdet med transportplaner er én blandt flere måder, hvorpå man kan forsøge at påvirke transportbehov og transportadfærd i en miljøvenlig retning. Gennem Transport Demand Management ønsker man at påvirke, modificere og reducere transportefterspørgslen i bred forstand ved en indsats rettet mod såvel udbuds- som efterspørgselsforhold. Formålet er umiddelbart at opnå reduktioner i trængsel, CO 2 -udslip, støj og luftforurening. Men man ønsker også en mere optimal udnyttelse af knappe samfundsmæssige ressourcer og en udvidet mobilitet for svage grupper i samfundet. Mobility Management dækker primært over de mere bløde virkemidler såsom information, samarbejde og kampagner 2. Dette skal overvejende ske gennem frivillige ordninger. Denne udredning indeholder en status over hidtidige initiativer i Danmark omkring udviklingen af transportplaner for virksomheder. Der gives et bud på potentialet for udbredelsen af transportplaner, og barrierer og muligheder for yderligere at udvikle og udbrede dette virkemiddel analyseres. 1 Således behandles alene persontransport, selv om virksomheders transport af gods og varer også kan medtages i en transportplan. 2 Der er ikke i EU en klar forståelse af begrebet mobility management ifølge Tonny Lacomble Nielsen, Vejdirektoratet jfr. indlæg på NVF51 miljø workshop, Aalborg 7-9 juni

6 For at komme tættere på en konkret strategi for at udbrede transportplaner til virksomheder, gives der en oversigt over virksomheders arbejde med miljøledelse, grønne regnskaber m.m., da arbejdet med transportplaner på mange punkter minder om den indsats, mange virksomheder allerede har foretaget for at reducere miljø- og energiproblemer. Det vil derfor være naturligt at indarbejde arbejdet med en transportplan i miljøledelsessystemer. Udredningen omfatter ikke en redegørelse om arbejdet med transportplaner i andre lande, men udenlandske erfaringer med udbredelsen af transportplaner bør medtages i overvejelserne, når den endelige strategi vælges. I denne udredning er der særligt fokus på transportplaners effekt i forhold til at reducere CO 2 -udslippet. I Trafikministeriets handlingsplan for reduktion af CO 2 fra 2001 er der opridset en række initiativer og indsatsområder og de forventede effekter heraf. Som et af indsatsområderne er netop peget på fremme af virksomhedsplaner for trafiksikkerhed og miljø i offentlige virksomheder (transportplaner for virksomheder). Tiltag inden for dette indsatsområde er potentielt beregnet til at kunne bidrage med 0,5% reduktion i transportens CO 2 -udslip i Et formål med denne rapport er at belyse mulighederne for at udmønte dette potentiale. Arbejdet er finansieret af Miljøstyrelsens program for renere produkter.. Til at styre udredningsarbejdet har der været nedsat en følgegruppe bestående af: Brian Kristensen, Miljøstyrelsen Maria Pedersen, Miljøstyrelsen Bettina E. Rolskov, Trafikministeriet Jesper Kaae, Trafikministeriet Udredningsarbejdet er udført af RAMBØLL NYVIG A/S ved Hanne Hansen, Annette Kayser og Per Thost med assistance fra COWI ved Henrik Grell. Det er håbet, at denne rapport dækker alle hidtidige erfaringer med transportplaner i Danmark, da en lang række folk, der arbejder med transport i Danmark er blevet bedt om at bidrage med deres viden. Desuden er der fremkommet informationer fra et seminar, der blev afholdt i forbindelse med projektet den 6. november 2001 i TV-byen med et halvt hundrede deltagere. Sammenfatning I kapitel 1 gennemgås den foreliggende viden om arbejdet med transportplaner, og i bilag 1 er givet en kort omtale af de enkelte projekter. Hidtil er der udarbejdet eller igangsat udarbejdelse af transportplaner for mindst 35 virksomheder i Danmark. Lidt over halvdelen af transportplanerne er udarbejdet for private virksomheder eller selvejende institutioner og omfatter i alt ca ansatte. De repræsenterede offentlige virksomheder har i alt over ansatte. Det vil sige, at mindst ansatte indtil i dag har været omfattet af arbejdet med en transportplan. 6

7 % private virksomheder offentlige virksomheder alle virksomheder helt selvfinansieret ekstern finansiering studieprojekt alle Figur 1. Fordeling af virksomheder efter finansiering. 22 virksomheder har modtaget hel eller delvis ekstern finansiering af projektet. 7 virksomheder har selv finansieret udarbejdelsen af en transportplan, mens 6 er projekter udarbejdet af studerende. Ud over sidstnævnte projekter er næsten alle transportplaner udarbejdet i offentligt regi eller med offentlig støtte. 28 projekter omhandler alene de ansattes pendling mellem bolig og arbejde (pendlerplan), 6 omhandler både pendling og transport i arbejdstiden, og ét projekt handler først og fremmest om transport i arbejdstiden. I næsten alle projekter fokuseres der på at forbedre forholdene for cykling. I 1/3 af projekterne er der dog ikke oplyst om de konkrete virkemidler. For de virksomheder, hvor der foreligger oplysninger, foreslås det næsten alle steder, at virksomhederne stiller cykler til rådighed for de ansattes transport mellem virksomheden og hjemmet eller den nærmeste terminal for den kollektive trafik (pendlercykler). Herudover foreslås for de fleste virksomheder bedre cykelfaciliteter, såsom bedre og mere centralt placeret cykelparkering, indretning af cykelværksted, bedre omklædnings- og badeforhold mm. Men også forhold uden for virksomheden ønskes forbedret, idet der flere steder foreslås forbedring af adgangen til virksomheden ved anlæg af cykelstier. 7

8 % private virksomheder offentlige virksomheder alle virksomheder cykel kollektiv samkørsel parkering andet erhverv Figur 2. Fordeling af indsatsområder i transportplanerne ud fra oplysninger om virkemidler. Forbedret kollektiv transport foreslås i lidt over halvdelen af transportplaner for private virksomheder og i hver 4. transportplan for offentlige virksomheder. Der foreligger dog ikke oplysninger fra 1/5 af virksomhederne. Der foreslås bl.a. bedre information, tilskud til transporten og indsat flere busser, der kører direkte til virksomheden fra dens opland eller fra den nærmeste togstation (pendlerbusser). Også her drejer det sig således om virkemidler, der ikke alle ligger inden for den enkelte virksomheds kompetenceområde. Den samme bevågenhed har samkørsel, hvor der foreslås oprettelse af databaser med de af virksomhedens ansatte, der godt vil samkøre, eller forbedret adgang til og information om andre samkørselsdatabaser. I to virksomheder inddrages en regulering af parkeringen, idet en begrænsning af antallet af parkeringspladser her er hovedårsag til udarbejdelsen af transportplanen. Herudover er der ønsker om at fremme fjernarbejde i hjemmet. Erhvervsmæssig transport behandles i 3 transportplaner for offentlige virksomheder. For transport i arbejdstiden foreslås bedre udnyttelse af bilerne evt. i forbindelse med en intern samkørselsdatabase samt anvendelse af mere miljørigtige biler og energiøkonomisk køremåde. Desuden ønskes etableret faciliteter, så mødevirksomhed kan erstattes af videokonferencer 8

9 % private virksomheder offentlige virksomheder alle virksomheder kortlægning virkemidler transportplan planlagt implementering Figur 3. Virksomheder fordelt efter projekternes stade. implementering For alle virksomhederne er kortlægningen af de ansattes transport fuldført. På nær 2 virksomheder er man alle steder kommet videre i processen. I Horsens Kommune har man efter kortlægningen afsluttet projektet med udarbejdelse af en pjece med anbefaling af virkemidler, som man har udsendt til alle kommuner. I Frederiksborg Amt forventer man, at en arbejdsgruppe vil arbejde videre med udarbejdelse af en transportplan. For knap halvdelen af virksomhederne er et eller flere virkemidler afprøvet andelen er lidt større for offentlige end for private virksomheder. 8 virksomheder svarende til knap ¼ af virksomhederne havde på forhånd udvalgt det virkemiddel, de ville afprøve. For lidt over 1/3 virksomhederne er der udarbejdet eller ved at blive udarbejdet transportplaner, hvorefter projektet for de fleste virksomheders vedkommende er afsluttet. For Miljøstyrelsen er transportplanen udarbejdet, og det er besluttet at implementere den. I Vejle Amt og Århus Kommune er der ikke truffet endelig beslutning om implementering af transportplanen. For de resterende 5 virksomheder blev projektet afsluttet med forslag til virkemidler, men uden at der blev udarbejdet en egentlig transportplan. For de to af virksomhederne forventes arbejdet videreført. Således har 16 ud af 35 virksomheder afprøvet virkemidler, heraf 8 uden forudgående at udarbejde en fuldstændig transportplan. I yderligere 5 virksomheder vil virkemidler muligvis blive afprøvet. Alt i alt er der således mulighed for, at der bliver afprøvet virkemidler på knap halvdelen af de private og hovedparten af de offentlige virksomheder. Ingen af de transportplaner, der er udarbejdet af studerende, er efterfølgende blevet implementeret. Ser man derfor bort fra disse og medregner de 5 virksomheder, der forventer at fortsætte arbejdet, vil 3 ud af 4 virksomheder, der har igangsat arbejdet med transportplaner, afprøve virkemidler. Der tegner sig et samlet billede af, at der i Danmark er et betydeligt antal erfaringer, der kan danne afsæt for en fortsat indsats på området. Der foreligger dog kun få målinger af effekten af transportplanerne, og opgørelsesmetoderne er ikke ens. Resultaterne viser bl.a., at det er muligt at påvirke 5-10% af bilisterne til at benytte cykel i stedet for bil, hvis de bor inden for cykelafstand. I et projekt blev der tilbudt gratis togkort til ansatte, 9

10 der normalt benyttede bil, og som boede nær en togstation. Selv om en del bilister modtog kortet, fik det kun få til efterfølgende at overveje at skifte fra bil til tog. Indførelse af videokonferencer i Miljøministeriet medførte en besparelse på 9% af transportarbejdet i bil. En betydelig indskrænkning i langtidsparkeringen ved Rigshospitalet og samtidig opkrævning af betaling reducerede antallet af bilister væsentligt. I kapitel 2 omtales en række eksempler på andre initiativer, der har været gennemført i de senere år for at påvirke pendlingen i mere bæredygtig retning. Disse virkemidler er ikke udviklet som en del af en transportplan, men er alle tiltag som vil kunne indgå direkte i arbejdet med transportplaner eller inspirere en sådan indsats. Eksemplerne omhandler: Øget brug af cykel Øget brug af kollektiv transport Øget samkørsel i bil Generel rådgivning og bistand Værktøjer til fremme af miljøvenlig pendling For at få de ansatte til at cykle mere til arbejde er der gennemført kampagner og givet tilbud om at stille cykler til rådighed. I Dansk Cyklist Forbunds Vi cykler til arbejde kampagne deltog i 2001 ca personer. I en tidligere kampagne var 20% bilister, heraf 4% der ikke før havde cyklet til arbejde. I Odense har kommunen tilbudt virksomheder køb af cykler, der efter en forsøgsperiode på et halvt år kan erhverves til halv pris, hvis de er blevet brugt mere end 500 km. Desuden udlånes foldecykler til bilister, der pendler til Odense fra oplandsbyerne. De kan så stille bilen i udkanten af Odense og cykle resten af vejen. I Århus har kommunen i et år udlånt cykler og givet gratis buskort til pendlere i bil til Århus centrum. I forsøgsperioden mere end halveredes bilbenyttelsen blandt de, der tog imod tilbuddet. Men også ½ år efter forsøgsperiodens afslutning, var bilbenyttelsen væsentligt lavere end før forsøget startede. Flere virksomheder har i forbindelse med flytning af produktionen etableret private busordninger for virksomheders ansatte. I en forsøgsperiode fik ansatte på Grundfos i Bjerringbro boende i nærheden af en togstrækning tilbudt gratis togkort kombineret med en forbedret busbetjening. Nordjyllands Trafikselskab har siden 1999 udlejet cykler til pendlere, der benytter bus eller tog til Aalborg Centrum. I Hinnerup ved Århus blev der gennemført en kampagne for øget samkørsel blandt bilister på vej til arbejde. Ca. ¼ af bilisterne var interesserede heri og havde mulighed for det. 9 måneder efter viste det sig, at kun ca. 1/10 af de mulige samkørsler fungerede. I Struer er der oprettet et transportkontor, hvor de rigtige samkørere parres sammen. 10

11 Oprettelse af database for ansatte, der godt vil samkøre er også igangsat på flere virksomheder lige som formidling af adgang til en af de landsdækkende databaser for samkørsel og hjælp til søgning af samkørselspartnere. En række virkemidler sigter mere bredt på at påvirke pendlingen i miljørigtig retning uden at lægge sig fast på én bestemt strategi. Dette er således tilfældet for miljøtra-fikugen, der har bredt til formål at fremme mere miljøvenlige transportvaner herunder pendling. Pendlerkontorer har i flere tilfælde været medvirkende ved udarbejdelsen af transportplaner og har desuden ydet generel bistand til fremme af en mere miljøvenlig pendling. Oprettelse af pendlerkontorer, der rådgiver og yder bistand til fremme af mere miljøvenlig pendling. Der har været igangsat forsøg med et pendlerkontor i Hillerød samt Center for mobilitet og miljø i Odense. Som følge af manglende finansiel støtte er to ordninger ikke blevet forlænget efter forsøgsperioden. I Hovedstadsområdet er gennemført et pilotprojektet Mobilitetsgruppen i Hovedstaden, Efterfølgende har Hovedstadens Udviklingsråd besluttet at oprette et nyt Mobilitetskontor. Herudover har der i flere kommuner været ansat grønne guider, der blandt andet har arbejdet med trafikspørgsmål. Der er udviklet en række værktøjer, der kan bruges i forbindelse med udarbejdelsen af transportplaner for virksomheder, som del af virkemidler eller ved vurderingen af effekter: Samkørselsdatabaser Vejdirektoratets interaktive rejsebudget Den internetbaseret serviceydelse rejseplan.dk TEMA 2000, udviklet af Trafikministeriet, som er et program til beregning af motorkøretøjers miljøbelastning Færdselsstyrelsen energimærke, som viser bilers brændstofforbrug. I kapitel 3 belyses virksomhedskulturen i danske virksomheder, herunder hvor langt man er nået med indførelse af grønne tiltag. Formålet med at inddrage viden om virksomhedernes forståelse af og viden om miljøforhold, er at belyse muligheder for at få transportplan-konceptet spredt til flere virksomheder. Arbejdet med transportplaner kan i vidt omfang integreres i den miljøindsats, som mange virksomheder allerede i dag udfører. Mange virksomheder har indført miljøstyring eller miljøledelse, som det også kaldes i dag. Det er et værktøj til virksomheder, der ønsker at arbejde systematisk med deres miljøforhold. Arbejdet med transportplaner minder på mange punkter om denne indsats. Ca miljøtunge virksomheder skal årligt udarbejde et grønt regnskab, der har til formål at informere offentligheden om, hvordan virksomheden påvirker miljøet. Derudover skal disse regnskaber også medvirke til at få virksomhederne til at fokusere mere på deres miljøindsats. Certificering og efterfølgende registrering af miljøledelse er frivillig. En certificering af miljøledelse dokumenterer, at systemet opfylder krav, der er fastlagt i angivne standarder. Der anvendes i dag to standarder ISO og EMAS. 11

12 Virksomheder foretager herudover en række andre tiltag både i forbindelse med indførelse af miljøledelse, men også som enkeltstående tiltag. Miljøarbejdet er i større eller mindre udstrækning frivilligt ligesom omfanget heraf kan variere meget fra virksomhed til virksomhed. Virksomhederne kan opdeles i tre grupper: Proaktive virksomheder, der er på forkant med krav og pres fra omgivelserne, og derfor stiller større krav til sig selv, end den eksisterende miljølovgivning foreskriver. Reaktive virksomheder, der ønsker at leve op til krav fra lovgivning / NGO erne, og som ikke tager initiativer derudover. Defensive virksomheder, der undgår at møde krav fra lovgivning / NGO erne og betragter lovgivningen som en begrænsning. En virksomhed med et certificeret ledelsessystem vil ofte være proaktiv, idet de standarder virksomheden bliver certificeret efter kræver tiltag, som den danske lovgivning på nuværende tidspunkt ikke kræver. Herudover udarbejder og indleverer mange virksomheder frivilligt grønne regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er etableret en række miljønetværk, som er lokale samarbejder om miljø mellem private og offentlige virksomheder og institutioner. Miljønetværkenes primære opgave er at rådgive om og give bistand til udarbejdelse af miljøredegørelser. Mange netværk arrangerer og afholder desuden jævnligt møder, kurser, konferencer og foredrag. Miljønetværkene kan være en indgang til at fremme interessen for og udviklingen af arbejdet med transportplaner. Et eksempel på et miljønetværk er Green Network, der er et frivilligt og forpligtende miljøsamarbejde mellem erhvervsliv og myndigheder i Vejle amt og Middelfart. Erfaringen herfra er, at private virksomheder og myndigheder bliver vant til at arbejde i tæt samarbejde om miljøforhold, og at begge parter vinder ved det. Derfor er motivationen til at udstrække samarbejdet til også at omfatte transport stort især da der i miljøstyringssammenhæng bliver lagt meget vægt på ressourceforbrug og CO 2 -udledning. I kapitel 4 gives en samlet vurdering af potentialet for transportplaner, herunder barrierer og muligheder for udbredelsen. Vurderingen baseres på resultaterne fra de foregående kapitler samt på mere uddybende interviews med 4 udvalgte virksomheder. Spørgeguide for samt referat af interviewene er gengivet i bilag 2 og 3. Ifølge en undersøgelse på Handelshøjskolen i Århus har, forsigtigt skønnet, mellem 20 og 30% af danske industrivirksomheder med over 10 ansatte udviklet proaktive miljøstrategier i. En kortlægning fra 1995 indikerer, at omfanget af initiativer inden for servicefag ligger ca. 1/3 under niveauet for industrivirksomheder. 12

13 For mindre virksomheder vil det ofte kræve for mange ressourcer at udarbejde en transportplan. Desuden vil mulighederne for at anvende effektive virkemidler til f.eks. at øge samkørslen - være mere begrænsede. Kun hvis flere virksomheder inden for et geografisk afgrænset område går sammen, og der etableres et fælles koordinerende planlægningskontor, vil det derfor være realistisk at udarbejde en transportplan. I USA har man opereret med transportplaner for virksomheder med over 100 ansatte, mens man i Holland har medtaget alle virksomheder med over 50 ansatte >100 > industri privat service offentlig service alle Figur 4. Antal virksomheder med over 50 ansatte, hvor der er potentiale for iværksættelse af transportplaner. På baggrund af ovenstående antages potentialet for transportplaner at ligge hos proaktive virksomheder med over 50 ansatte. Samlet vil dette give et potentiale på ca virksomheder, hvor der især er mulighed for at iværksætte transportplaner. Dette betyder, at godt ansatte svarende til ca. 7 % af de beskæftigede kan blive omfattet af transportplaner. Der er en række barrierer for indførelse af miljøledelse, som også vil være aktuelle, når det drejer sig om transportplaner. Virksomhederne oplever således følgende barrierer for at udnytte deres miljøarbejde som en strategisk fordel: Manglende evne til at dokumentere, at miljøarbejdet har været en strategisk fordel for virksomheden. Manglende kompetencer på miljøområdet hos ledelse og medarbejdere. Kunderne kan ikke gennemskue de miljøbudskaber, virksomhederne kommer med. Redskaber og metoder på miljøområdet er vanskelige og tunge at arbejde med. 13

14 Redskaberne i miljøledelse lægger i dag kun i begrænset omfang op til at inddrage transport i miljøindsatsen. Det skyldes primært, at ansvaret på miljøområdet er afgrænset til at gælde forhold inden for virksomhedens mure. Resultaterne fra de foregående kapitler samt de mere uddybende interviews med 4 udvalgte virksomheder viser desuden, at der næsten ingen sammenhæng har været mellem udarbejdelsen af transportplaner og miljøledelse. De største barrierer for iværksættelse af arbejdet med transportplaner er: Virksomheden kan have så få problemer med hensyn til medarbejdernes transport til og fra arbejde, at man ikke kan se nytten af en transportplan. Virksomheden vil normalt ikke blande sig i de ansattes transport til og fra arbejde, da det betragtes som at blande sig i medarbejdernes private forhold. Miljørigtige tiltag for pendling fremmes kun, hvis der er et pres fra medarbejderne. Virksomhederne er næppe motiveret til at kaste mange ressourcer ind på området, hvis de ikke kan se klare fordele ved det. Udefra kommende ressourcer er derfor normalt nødvendige. Den generelle erfaring fra arbejdet med transportplaner er, at det er nødvendigt, at der er en eller flere personer, som kan føre pendlerplanerne ud i livet. Formidling og markedsføring er vigtig. Jo mere de ansatte involveres, des større bliver effekten af en gennemførelse af virkemidlerne. Der skal være realistiske alternativer til at benytte egen bil til pendling. Arbejdstider og brug af egen bil til erhvervsmæssig transport kan begrænse valgmuligheder. Det er altid svært at ændre transportvaner. Mange fravælger kun bil, hvis de har personlig fordel heraf eller er entusiaster. Forhold uden for virksomhedens regi kan være afgørende for de alternative transportmuligheder. Dette kræver ofte et samarbejde med flere offentlige myndigheder, der ikke er gearet hertil på grund af den traditionelle sektoropdeling. Opbakning og forpligtigelse fra virksomhedsledelsen er vigtig, således at relevante tilbud til de ansatte er sikret. En måde at etablere udefra kommende ressourcer, kan være ved at benytte de allerede etablerede miljønetværk, som er lokale samarbejder om miljø mellem private og offentlige virksomheder og institutioner. Miljønetværkene kan være en indgang til at fremme interessen for og udviklingen af arbejdet med transportplaner. Virksomheder kan have en række fordele af at gennemføre en transportplan: Især når der opstår en ny situation, vil virksomheden have interesse i og behov for en forbedring af forholdene for pendlerne. Det kan eksempelvis være i forbindelse med en flytning til et nyt domicil eller iværksættelse af nye kurser på en uddannelsesinstitution. En transportplan giver mulighed for en målrettet indsats mod en specifik afgrænset gruppe, således at der fokuseres på netop denne gruppes problemer og behov. Virksomheden kan have økonomiske fordele ved at gennemføre virkemidler udarbejdet i en transportplan. Eksempelvis kan behovet for parkeringspladser formindskes. De ansatte kan få færre sygedage, 14

15 hvis de cykler og derved får mere motion. Eller omkostninger til erhvervsmæssig transport kan reduceres, hvis ture koordineres eller helt undværes. Virksomheden kan få mere tilfredse medarbejdere ved at forbedre transportmulighederne. Virksomheden styrker sit miljøimage ved at synliggøre sin miljøindsats. En begrænsning af biltrafikken til og fra virksomheden vil forbedre forholdet til omgivelserne og formindske evt. konflikter med naboer. Selv om der efterhånden er mange erfaringer, er den generelle viden om effekten af transportplaner endnu begrænset og usikker. Hver virksomhed har sine traditioner, der afstikker grænserne for, hvad man er interesseret i. Afvejning af fordele og ulemper må derfor foretages konkret i hvert enkelt tilfælde. At transportplanen iværksættes i arbejdspladsens regi giver fordele, idet arbejdspladsen er et forum, som de ansatte identificerer sig med. Inddragelse af de ansatte i processen omkring en transportplan giver mere relevante tiltag og skaber en større fællesskabsfølelse omkring tiltagene og dermed et større engagement. Man har mulighed for at bearbejde erfaringer sammen med andre. Transporten bliver noget man diskuterer. Transportmåden bliver i mindre grad et individuelt valg. Transportplaner kan derfor være et vigtigt led i udvikling af nye normer og trafikvaner. Arbejdet med transportplaner kan i vidt omfang integreres i den miljøindsats, som mange virksomheder allerede i dag udfører. Der er her et væsentligt potentiale for iværksættelse af transportplaner. En svækket politisk prioritering og dermed mindre støtte udefra kan imidlertid bremse for udbredelsen. 15

16 16

17 1 Foreliggende viden om transportplaner 1.1 Oversigt over virksomheder. Hidtil er der udarbejdet eller igangsat udarbejdelse af transportplaner for mindst 35 virksomheder i Danmark 3. Lidt over halvdelen af transportplanerne er udarbejdet for private virksomheder eller selvejende institutioner og omfatter i alt ca ansatte. De repræsenterede offentlige virksomheder har i alt over ansatte privat offentlig helt selvfinansieret ekstern finansiering studieprojekt alle Figur 1.1 Fordeling af virksomheder efter finansiering. 22 virksomheder har modtaget hel eller delvis ekstern finansiering af projektet. 7 virksomheder har selv finansieret udarbejdelsen af en transportplan, mens 6 er udarbejdet som studieprojekter. I tabel 1.2 er vist en oversigt over virksomhederne. Som det ses af oversigten og figur 1.3, omfatter 28 transportplaner alene pendling mellem bolig og arbejde, 6 transportplaner omfatter både pendling og personrejser i arbejdstiden, mens én transportplan alene behandler erhvervstransport. 3 Rapporten bygger den viden, som det inden for projektets tidsramme har været mulig at indsamle. Der vil derfor sandsynligvis yderligere kunne findes eksempler på transportplaner, der har været helt eller delvist implementeret. Det kan herudover være vanskeligt helt præcist at sondre mellem, hvad der skal defineres som en egentlig transportplan og andre initiativer til fremme af mere miljørigtig transport. I de her omtalte transportplaner er forudsat, at der som minimum er foretaget en kortlægning af de ansattes transport og udarbejdet forslag til virkemidler. 17

18 Virksomhed Pendling Personrejser i Antal ansatte Ekstern finansierin g arbejdstid Offentlige virksomheder: AMU-centret i Herning X 60 ja DMU, Miljøministeriet X X 500 nej Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet X X 250 nej Frederiksborg Amt X 350 ja Gladsaxe Kommune, Rådhuset X 540 ja Herning Centralsygehus X ja Hillerød Kommune, Teknik og Miljø X 180 ja Horsens Kommune X X ja Miljø- og Forsyningsforvaltningen, København X nej Miljøstyrelsen, Miljøministeriet X X 430 nej Rigshospitalet X nej Told&Skat, Herning X 200 ja Vejle Amt X X 560 ja Udenrigsministeriet X 48 ja Århus Kommune X X nej Private virksomheder: ATP-Huset, Hillerød X 540 ja Cerealia Unibake, Horsens X 350 ja Cimbria, Herning X 80 ja COWI, Lyngby X ja Danica, Lyngby X ja Danish Crown, Horsens X 650 ja DR, Københavnsområdet X ja DSB regionaltog, Odense X 65 ja Erik Roug A/S, Herning X 150 ja Herning Kongrescenter X 25 ja HK, Hillerød X 35 ja Messecenter Herning X 160 ja Nordea, Christianshavn X 57 ja OBS, Odense X 220 ja Oracle, Ballerup X 400 ja RAMBØLL, Københavnsområdet X nej Siemens, Ballerup X 700 ja Thrige Electric, Odense X 151 ja Topdanmark, Ballerup X 950 ja Vitus Bering Centret, Horsens X ja Tabel 1.2 Oversigt over transportplaner for 35 virksomheder. 18

19 1.2 Projekternes indhold 28 projekter omhandler alene de ansattes pendling mellem bolig og arbejde. Seks projekter behandler både de ansattes pendling og deres transport i arbejdstiden, mens transportplanen for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København først og fremmest drejer sig om transport i arbejdstiden privat offentlig 5 0 alene pendling erhvervstransport alle Figur 1.3 Fordeling af virksomheder efter transportplanens indhold Som det fremgår af figur 1.4, er der fokuseret mest på virkemidler, der skal forbedre forholdene for cykling. Og dette gælder både for offentlige og private virksomheder privat offentlig alle cykel kollektiv samkørsel parkering andet erhverv Figur 1.4 Fordeling af indsatsområder i transportplanerne. 4 For 7 virksomheder foreligger der dog ikke oplysninger om virkemidler. I næsten alle projekter foreslås det, at virksomhederne stiller cykler til rådighed for de ansattes transport mellem virksomheden og hjemmet eller den nærmeste terminal for den kollektive trafik (pendlercykler). For de fleste virksomheder foreslås bedre cykelfaciliteter, såsom bedre og mere centralt 4 I Frederiksborg Amt har man på en workshop diskuteret mulige virkemidler, mens I Horsens Kommune har udarbejdet et katalog med mulige virkemidler. Der foreligger ikke oplysninger om virkemidler for yderligere 7 virksomheder. 19

20 placeret cykelparkering, indretning af cykelværksted, bedre omklædnings- og badeforhold mm. Men også forhold uden for virksomheden ønskes forbedret, idet der flere steder foreslås forbedring af adgangen til virksomheden ved anlæg af cykelstier. Enkelte har forslag til kampagner og præmier for cykling. Forbedret kollektiv transport og samkørsel har lige stor bevågenhed. Der foreslås tilskud til transporten og indsat flere busser, der kører direkte til virksomheden fra dens opland eller fra den nærmeste togstation (pendlerbusser). Også her drejer det sig således om virkemidler, der ikke alle ligger inden for den enkelte virksomheds kompetence. I et studieprojekt for tre virksomheder i Ballerup foreslås betalt arbejdstid under rejsen. Herudover foreslås forbedret information evt. i forbindelse med kampagner. For de 15 virksomheder, hvor der ønsker forbedret samkørsel, drejer det sig alle steder om at opbygge en samkørselsdatabase evt. tilknyttet en kommunal ordning med et af de landsdækkende systemer (jfr. kapitel 2.6). Enkelte indeholder i tilknytning hertil forslag om garanteret hjemtransport med taxi i forbindelse med pludselig hjemkaldelse. I to virksomheder inddrages en regulering af parkeringen. Det drejer sig begge steder om situationer, hvor der er begrænsede parkeringsmuligheder, og hvor dette har været hovedårsagen til udarbejdelse af en transportplan. På Rigshospitalet har indførelse af to timers parkeringstid i Brokvartererne medført en væsentlig indskrænkning af de ansattes parkeringsmuligheder. På DR s fremtidige domicil i Ørestaden er der ligeledes planlagt begrænsninger i antallet af parkeringsmuligheder. Kategorien andet dækker især ønsker om at fremme fjernarbejde i hjemmet, så man ikke behøver at tage på arbejde alle dage. Desuden foreslås kampagner for anskaffelse af mere miljørigtige biler og mere energiøkonomisk køremåde. I virksomheder hvor transportplanen omfatter den tjenstlige kørsel, foreslås bedre udnyttelse af bilerne evt. i forbindelse med en intern samkørselsdatabase samt anvendelse af mere miljørigtige biler og køremåde. Desuden ønskes etableret faciliteter, så mødevirksomhed kan erstattes af videokonferencer. 1.3 Projekternes stade I tabel 1.5 er vist en samlet oversigt over, hvilke virksomheder der pr har udarbejdet eller i gang med at udarbejde planer for de ansattes transport. I bilag 1 gives en kort gennemgang af de enkelte virksomheder. For alle virksomhederne er kortlægningen af de ansattes transport fuldført. 20

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

%XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW

%XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW N O T A T %XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW 1LHOV0RUWHQVHQ%XV 7RJ6HNUHWDULDWHW Takstsamarbejdet er et af målene med Bus & Tog Samarbejdet, der blev etableret som projekt i foråret 1996. Foruden takst- og billetsamarbejdet

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

DR flytter pendlertrafik til Ørestad

DR flytter pendlertrafik til Ørestad DR flytter pendlertrafik til Ørestad Jens Toft Wendelboe, stud. polyt. Simon Birkebæk, Via Trafik Claus Kirchoff Pedersen, Via Trafik INDLEDNING DR flytter pendlertrafik til Ørestad er et afgangsprojekt

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

"Kan vi lade bilen stå?"

Kan vi lade bilen stå? Miljøtrafikugen 2002 Hovedstadens Udviklingsråd Københavns Kommune "Kan vi lade bilen stå?" Beskrivelse og evaluering af kampagnen Beskrivelse og evaluering af "Kan vi lade bilen stå?" Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Trafikpolitikken må gå på to ben

Trafikpolitikken må gå på to ben Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt

Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt - erfaringer fra en række Trafikpuljeprojekter Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 1999 Fuldmægtig Vibeke Forsting, Vejdirektoratet og Sektionsleder

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

3 Kommunikationsstrategien

3 Kommunikationsstrategien Mødereferat Titel Dato 20 april 2010 Sted Deltagere Cykelpendlerruter i Hovedstadsområdet Møde i kommunikationsgruppen COWI Lyngby Maria H Streuli, Prejektsekretariatet Line K Groot, Projektsekretariatet

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT REGION SJÆLLAND OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL OPGAVEBESKRIVELSE 1 Baggrund

Læs mere

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet Grøn Køreplan Aalborg Universitet Forord Det er vigtigt for Aalborg Universitet at bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at uddanne kandidater, der mestrer bæredygtige løsninger på samfundsproblemer,

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer Odense Danmarks Nationale Cykelby Sykkelkampanjer Firmacykler 29 virksomheder bestilte 67 cykler 500 km på ½ år = under halv pris (65 cykler) Den Gyldne Cykelkæde - 5 cykler a 4645 km Gennemsnit 5 km/dag/cykel

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter - Erfaringer Baggrund Klimastrategi

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere