Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risager 2

3 Indhold 1. Politisk system og lokaladministration Politisk system Lokaladministration Historik Historisk rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkning Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af bolig Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Sanitetsforhold Uddannelse Folkeskole Elevtal Specialundervisning Karakter Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhvervsuddannelser Videregående uddannelser Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Beskæftigelse Sociale forhold

4 10.1 Fritids- og foreningsliv Børn og unge Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal af personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor faciliteter indenfor sundhedssektoren Befolkningens sundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur- og kildehenvisning Bilag

5 1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er 12 repræsentanter fra Nuuk i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, der hører til Nuuk, har deres egen bygdebestyrelse med to medlemmer fra Qeqertarsuatsiaat og ét medlem fra Kapisillit. 1.2 Lokaladministration De administrative ledere i Paamiut og i Tasiilaq refererer til fagcheferne for deres område jævnfør organisationsplanen. Fagcheferne referer videre til direktørerne for forvaltningen, som den pågældende afdeling hører under. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. For eksempel referer den ledende fagkonsulent for børne- og ungeområdet i Paamiut til fagchefen for Afdeling for Børn og Familier i Nuuk, som hører under velfærdsdirektøren Ligeledes hører afdelingslederen i Ivittuut under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Figur 1: Organisationsplan for Borgmestersekretariatet, Kommuneqarfik Sermersooq 5

6 Figur 2: Organisationsdiagram Kommuneqarfik Sermersooqs administration Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 6

7 2. Historik 2.1 Historisk rids Nuuk betyder næsset og er beliggende yderst på en stor halvø ved mundingen af det store fjordsystem der udgør Godthåbsfjorden. Byen er beliggende 240 km syd for polarcirklen og hed tidligere Godthåb. Nuuk er den ældste by i Grønland. Den blev grundlagt af den dansk-norske missionær Hans Egede i 1728 efter han havde forladt sin første bosættelse ved Håbets Ø i Davis Strædet 1. Nuuk har udover Hans Egede også huset Herrnhutternes missionærer og som følge heraf er en af de historiske bygninger i Nuuk den gamle herrnhutt bygning. Vor Frelser Kirke, på grønlandsk: Annaassisitta Oqaluffia, er en trækirke beliggende ved Kolonihavnen som er den ældste bydel i Nuuk. Kirken er Grønlands domkirke. Vor Frelser Kirke blev bygget i og indviet 6. april Den blev bygget af midler fra Karen Ørsteds legat. Da kirken var færdigbygget overtog den funktionen fra tidligere kirker i Godthåb, hvor den ældste var fra Tårnet er af nyere dato; det blev bygget i Kolonihavnen i byens centrum er den ældste bydel i Nuuk, hvor blandt andet Grønlands domkirke, Vor Frelsers Kirke, er beliggende. Herudover finder man blandt andet Grønlands Nationalmuseum og Hans Egedes Hus, som Grønlands Selvstyre i dag benytter til repræsentative formål 2. I 1853 ankom H.J. Rink til Nuuk og han startede i 1861 Grønlandsk første avis Atuagagdliutit Landsrådet blev i 1946-betænkningen fortsat inddelt i en nord- og en syddel, men holdt fælles møder hvert andet år. I forbindelse med nyordningen i 1950 blev de to landsråd lagt sammen til ét. Landsrådet blev nedlagt den 1. maj 1979, og Grønlands Hjemmestyre blev etableret. Siden har Grønlands Landsting, der fra 2009 har heddet Inatsisartut, samt Grønlands Landsstyre, der fra 2009 har heddet Naalakkersuisut, og landets centraladministration ligget i Nuuk. Inden kommunesammenlægningen i 2009 var Nuuk en særskilt kommune med bygderne Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit under sig. Efter kommunesammenlægningen er byen blevet hovedsæde for den nye storkommune, der består af byerne Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit samt bygderne Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk, Sermiligaaq, Kulusuk, Kuummiut, Tiniteqilaaq og Isortoq

8 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Byen er grundlagt i 1728 og har 300 års jubilæum i Vor Frelser kirke er bygget i 1849 og har 175 års jubilæum i Hans Egedes Kirke kan i 2028 fejre sit 50 års jubilæum. Herrnhutt-missionens hus blev opført i Huset kunne i 2008 fejre 275 års jubilæum. Bygningen Ilinniarfissuaq lærerseminariet er fra 1907, og kan i 2032 fejre 125 års jubilæum. Ilimmarfik blev indviet i 2008 og kan i 2058 fejre 50 års jubilæum. 3. Geografi og klima 3.1 Geografi Nuuk ligger ud til Davis Strædet. Byen er beliggende i den sydvestlige del af Grønland og i udkanten af et af verdens største og mest forgrenede fjordsystemer, Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua). Overfor Nuuk, på den anden side af fjorden, ligger et relativt fladt landområde, Nordlandet (Akia), hvor der blandt andet er gode forhold for rensdyrjagt. Fra bunden af Godthåbsfjorden kan man gå ind til Indlandsisen. I fjordsystemet lever udover havdyr som sæler, hvaler og fisk også rensdyr, sneharer og polarræve m.m. Isbjørnen har tidligere været en meget sjælden gæst i Godthåbsfjorden, men i dag bliver isbjørnen oftere set i området. Fjeldene omkring Nuuk omfatter vartegnet Sermitsiaq, der har givet navn til den landsdækkende avis. Sermitsiaq er meter højt og hører sammen med fjeldene Lille Malene (cirka 450 m.), Store Malene (cirka 770 m.) og Hjortetakken (cirka 1190 m.) til de fjelde, der omkranser Nuuk 3. I fjeldene omkring Godthåbsfjorden finder man nogle af klodens ældste klippedannelser Klima I december står solen op ved 10-tiden og går ned ved tiden. Fra slutningen af maj og til begyndelsen af august er der lyst hele døgnet. Klimaet er lavarktisk med gennemsnitstemperaturer på syv grader i juli og minus otte grader celsius i januar. Byens kystnære beliggenhed medfører, at der om vinteren falder en del sne (

9 4. Befolkning 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Nuuk fordelt på alder og køn, År Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik - statistikbanken juli 2011 Befolkningsantallet i Nuuk er steget i perioden fra med personer. Stigningen er konstant og falder på intet tidspunkt i perioden. Antallet af mænd er lidt højere end antallet af kvinder i hele perioden. 9

10 4.2 Bosætningsmønster Figur 3. Bosætnings- og flyttemønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen,

11 Til- og fraflytningsanalyse I perioden fra 2000 til 2010 oplever Nuuk en nettotilflytning på godt personer, svarende til mere end den samlede befolkningstilvækst i byen 5. Knap 95 % af de personer, der flytter til Nuuk i perioden kommer fra de øvrige kommuner i Grønland. Kun godt 5 % kommer således fra kommunen, svarende til 187 personer i perioden. Af disse kommer størstedelen fra Tasiilaq (58 personer), Paamiut (39), Ittoqqortoormiit (33), Qeqertarsuatsiaat (33) og Kapisillit (14). Til gengæld har 3 bygder i kommunen tiltrukket tilflyttere fra Nuuk i perioden. Det drejer sig om Arsuk (10 personer), Kulusuk (9) og Kuummiut (2). Ingen af de lokaliteter, der netto tiltrækker personer fra Nuuk i perioden, har en tilflytning på mere end 16 personer fra byen (Anlægs- og Miljøforvaltningen - Niras 2011: 24). Af figuren fremgår det tydeligt at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Nettotilflytning personer - fra Tasiilaq-området 2,4 % - fra Paamiut-området 1,6 % - fra Ittoqqortoormiit-området 1,3 % - fra det øvrige Grønland 94,7 % Tabel: Tilflytning til Nuuk fra , Grønlands Statistik Det er ikke muligt at se aldersklasser i tilflytningen til Nuuk, men hvis man kigger på alderen på tilflyttere til distriktet som sådan, kan det give en indikation af, hvem der også flytter til Nuuk. I forhold til den gennemsnitlige aldersmæssige fordeling af befolkningen er der en overrepræsentation af tilflytning i alderen 0-7 år og alderen år, der flytter til Nuuk. Dette tal inkluderer den interne flytning i distriktet. Den største overrepræsentation er i alderen år, hvor omtrent dobbelt så mange flytter til distriktet i forhold til deres andel af den samlede befolkning i landet. Tilflytningen kan i høj grad skyldes studerende og familier med små børn i førskolealderen (Anlægs- og Miljøforvaltningen - Niras 2011: 24). 5 Ind- og udvandring er ikke medtaget i analysen, men kan være med til at forklare, hvorfor befolkningstilvæksten er mindre end den samlede tilflytning. Der sker således en nettoudvandring fra kommunen i størrelsesordenen 175 personer om året fra kommunen i perioden, hvoraf omkring 135 udvandrer fra Nuuk. 11

12 4.3 Forsørgerbyrde børn og ældre Figur 4. Oversigt over 0-14-årige & 65+ i Nuuk Kilde: Grønlands Statistik 2011 Antallet af børn under 14 år har været lettere faldende fra 2002 og frem til Tallet er dog steget fra 2010 til Antallet af ældre har været støt stigende i perioden. Tendensen som Skatte- og Velfærdskommissionen angiver i deres betænkning fra 2011 med færre unge og flere ældre, er ikke så tydelig i Nuuk som andre steder i Kommuneqarfik Sermersooq. 12

13 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Arbejdsstyrke Kilde: Grønlands Statistik 2011 Den potentielle arbejdsstyrke i Nuuk ligger i perioden mellem % af befolkningen i Nuuk. Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de fyldte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra Tabel 2. Potentiel arbejdsstyrke (15-64-årige) i Nuuk I alt % af bef 75,2 73,3 73,8 74,2 74,5 74,9 75,0 Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, 2012 Arbejdsstyrken i Nuuk er potentielt 75 % af befolkningen i

14 5. Husstandsindkomst Tabel 3 Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst, Kommuneqarfik Sermersooq * Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011 * Der findes endnu ikke tal for 2010 I tabel 3 fremgår det, at den skattepligtige og disponible husstandsindkomst har været stigende fra 2002 og frem til Nuuk er den by i Kommuneqarfik Sermersooq, der har den højeste skattepligtige og disponible husstandsindkomst. I 2009 lå den cirka 78,4 % over den gennemsnitlige husstandsindkomst i Paamiut, der havde den laveste i kommunen, og 49,1 % over den by der havde den næsthøjeste gennemsnitlige husstandsindkomst, som i 2009 var Ittoqqortoormiit. Der arbejdes på i fremtiden at kunne tilføje indkomstkategorier relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom, der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel 14

15 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Tabel 4. Besejling af byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq. Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli Nuuk besejles året rundt. Cirka én gang om ugen er der forsyningsskib og hver uge er der én afgang mod syd og én gang mod nord med passagerbåd Transportmidler Tabel 5. Transportmidler Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt. Ivittuut Firmabil Privat bil Varebil Lastbil Taxa Udrykningskøretøj Bus Motorcykel Hundespand 0 0 (45,9) (33) 0 I alt køretøjer Kilde: Departement for Finanser, Skattestyrelsen dec & Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Dyrlægeembedet aug Note 1: Skat har ikke noget register over både, joller og snescootere. Der kan være forskel på hvordan skattestyrelsen og politiet laver opgørelser, idet skat er mest interesseret i køretøjets vægt, frem for dets art. Note 2: Der er registreret Ca. 30 ATV'ere i hele kommunen, men det er ikke oplyst hvor. Note 3: Antal hundespand er udregnet med et gennemsnit på 10 hunde pr. spand. Tabel 2 viser, at der i alt er køretøjer i Nuuk. Heraf er der privatejede biler. Deles det ud på antal km asfalteret vej 6, er der 0,08 km vej til hver privatejet bil. Deles antal km asfalteret vej ud på alle køretøjer i Nuuk, bliver der 0,03 km vej til hver bil. 6 Der er 120 km asfalteret vej i Nuuk (Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2011) 15

16 6.2 Tekniske anlæg Tabel 6 Affaldsordning for Nuuk Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, affaldsrapport, juli 2010 Der indsamles dagrenovation en til to gange om ugen og det samme gælder for natrenovation. Dagrenovationen afleveres til forbrændingsanlægget og natrenovationen udledes i havet. Anlægs- og Miljøforvaltningen har i 2011udarbejdet en kortlægningsrapport om afskaffelse af natrenovationsordningen for Nuuk. Kortlægningen viser, at der er 45 ejendomme med natrenovation. Af de 45 ejendomme med natrenovation er de 29 boliger, mens de resterende 16 ejendomme anvendes til erhvervsformål og lignende (Anlægs- og Miljøforvaltningen - Inuplan 2011: 12). Nuuk har en fritidshavn med flere pontonbroer. Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Nuuk kan man komme syd eller nord over én gang i ugen, til Ilulissat tager turen cirka 1 ½ døgn og til Qaqortoq tager sejlturen cirka 15 timer. Billigste billetter, afhængigt af sæson, koster kr ,- (én vej) til Ilulissat og kr (én vej) til Qaqortoq og tager også cirka 1 ½ døgn (Arctic Umiaq Line). Air Greenland har hovedkontor i Nuuk. Der er afgang fra byen hver mandag til fredag størstedelen af året, mens der også er flyvninger søndage i sommerperioden. Man kan komme til/fra otte destinationer i Grønland direkte fra/til Nuuk, samt til Keflavik i Island og til Iqaluit i Canada, sidstnævnte kun i sommerperioden. Derudover flyver Air Iceland to gange om ugen mellem Nuuk og Reykjavik. Et priseksempel på rejse fra Nuuk til Danmark i sommerperioden er 5.994,- kr. t/r 16

17 med Air Greenland via Kangerlussuaq. Med Air Iceland koster den billigste billet til Danmark 6.996,50 t/r Nuuk-København via Reykjavik. Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere oplysninger vedrørende yderligere transportanlæg, men arbejder på fremover at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Nuuk. 6.3 Byggeanlæg Nuuk har en tunnel, der forbinder industriområdet med lystbådehavnen, altså Nuuk med bydelen Nuussuaq. 6.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser og blade fås i Nuuk. Byen har sin egen avis, Ugeavisen. KNR dækker Nuuk med både radio og tv, men Nuuk har også sin egen lokalradio, Nuuk FM. Biblioteket i Nuuk er samtidig Grønlands Nationalbibliotek. Nuuk har en internetcafé samt hotspots i blandt andet Katuaq kulturhuset. Infobords med nyheder er tilgængelige på flere offentlige steder, og derudover er opslagstavler informationsmedier. Figur 6. ADSL- og mobilabonnementer Internet og mobiltelefoner i Kommuenqarfik Sermersooq, januar 2011 Ivittuut Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Mobil Tusass+GSM ADSL Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli og august 2011 Af figur 3 fremgår det, at der i Nuuk er der har et mobilabonnement eller et taletidskort, samt at der er der har en ADSL internetforbindelse. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer med befolkningstallet i Nuuk, har den voksne befolkning 0,33 mobiltelefon per person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. 17

18 Sammenholder man boligantallet med antallet af ADSL-abonnementer, har cirka 2/3 af husstandene (64,8 %) internet. 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af bolig Tabel 7. Antal boliger i alt i Kommuneqarfik Sermersooqs byer, Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kilde: Grønlands Statistik - statistikbank, juli 2011 Af tabellen fremgår det at antallet af boliger i Nuuk stiger støt. I perioden fra 2000 til 2010 er der opført nye boliger til byen, det svarer til 135 boliger om året. 7.2 Gennemsnitlig husstand Tabel 8. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 -bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig i Nuuk har ligget stabilt på omkring 2,4 i perioden Boligventelister Tabel 9. Ventelister i Kommuneqarfik Sermersooq ved INI A/S og ISERIT, juli 2011 Størrelse 1-rums 2-rums 3-rums 4-rums 5-rums Husleje restancer Boligselskab By INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERI T Nuuk ? 139 Paamiut ? 19 Tasiilaq ? 49 Itt ? 12 I alt i byerne ? 219 Kilde: Iserit A/S og INI A/S? INI kender ikke antallet af boliger/husstande med restance i hver by/bygd Af tabellen fremgår det, at der er 567 på venteliste til en 1-rums bolig i INI og ISERIT, der er på venteliste til en 2-rums bolig hos INI og ISERIT, der er på venteliste til en 3-rums bolig 18

19 hos INI og ISERIT, der er 821 på venteliste til en 4-rums lejlighed samt 369 på venteliste til en 5- rums bolig hos INI og ISERIT. Derudover viser tabellen, at der er 139 restanceboliger hos ISERIT. Det fremgår også af tabellen at der er flest personer, der er skrevet op til en bolig hos ISERIT. Det har ikke været muligt at klarlægge fordelingen af boligtyperne i byen; om det er ejer-, andels-, leje- sociale eller offentlige boliger. Det kan dog fastslås, at der i 2011 er boliger i Nuuk ejet af Selvstyret og et ukendt antal ejet af kommunen (COWI 2011: 36). 7.4 Hjemløse I 2010 var der 143 hjemløse i Nuuk (Kommuneqarfik Sermersooqs Borgerservice). Det har ikke været muligt at få tallene fra 2011 fra forvaltningen. Nuuk er den by i kommunen, der har flest hjemløse. Til sammenligning var der i hjemløse i Paamiut og 32 hjemløse i Tasiilaq. 7.5 Sanitetsforhold Tabel 10. Sanitetsforhold 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ingen el 0 Ikke indlagt vand 0 Vandtank Tørkloset Septiktank 6 0 Vaskeri Servicehus 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen - Kommuneqarfik Sermersooq & Nukissiorfiit Tabellen over sanitetsforhold er ikke fuldført for Nuuk, Paamiut og Tasiilaq, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. Af de 40 ejendomme med samletank er de 32 boliger, mens de resterende otte er ejendomme, der anvendes til erhvervsformål og lignende. Af de 32 boliger er 31 ikke tilsluttet offentlig kloak. Af de 32 boliger har 21 ikke indlagt trykvand. 20 af disse har i stedet vandtank. Dermed er der kun én bolig, der hverken har trykvand eller vandtank. Af de otte ejendomme anvendt til erhvervsformål og lignende er seks ikke tilsluttet offentlig kloak. Af de otte ejendomme anvendt til erhvervsformål og lignende, har seks ikke indlagt trykvand, men har i stedet vandtank. Seks ejendomme udleder ikke-sanitært spildevand til terræn, men der er ikke konstateret gener som følge af disse udledninger. 19

20 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Der er fem folkeskoler i Nuuk, Atuarfik Samuel Kleinschmidt, Ukaliusaq skolen, Kangillinnguit skolen, Nuussuaq skolen, Atuarfik Hans Lynge samt en friskole. Af tabellen nedenfor fremgår det, at der i skoleåret 2010/2011 var elever fordelt på de fem skoler i Nuuk Elevtal Tabel 11. Oversigt over antal elever i folkeskolerne, Kommuneqarfik Sermersooq 2000/ / / / / / /2010* 2010/2011 Nuuk "NIF Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. " Nuuk Internationale Friskole Elevtallet i Nuuk var højst i skoleåret 2004/2005 og er siden støt faldet til det i skoleåret 2010/2011 var på lidt over elever. I skoleåret 2006/2007 åbnede Nuuk Internationale Friskole og deres elevtal har været stigende siden. I 2010/2011 havde friskolen et elevtal på 149, lægges dette tal sammen med elevtallet for folkeskolen var der i alt i 2010/ elever. Kigger man i bilag 1 fremgår det, at Kangillinnguit Skolen var den skole der i skoleåret 2010/2011 havde den bedste procentmæssige lærerdækning med uddannede i Kommuneqarfik Sermersooq med 96 %, ASK havde den laveste procent i Nuuk med en lærerdækning af uddannede på 66,2 %. I Nuuk svinger timelærerantallet mellem 0 og 4 timelærere i 2010/2011. Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i klasse Nuuk Paamiut Tasiilaq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik Nuuk har de sidste tre skoleår modtaget 12 bygdebørn til videreskolegang. Eleverne bliver som regel indkvarteret på elevhjemmene i Nuuk. 20

21 8.1.2 Specialundervisning Tabel 12. Antal børn under almen og vidtgående specialundervisning ASU 2006/ /2010* 2010/2011 % af det % af det % af det % af det % af det samlede VSU samlede ASU samlede VSU samlede ASU samlede VSU elevtal elevtal elevtal elevtal elevtal % af det samlede elevtal Nuuk 33 1, , , , , ,1 Paamiut 15 4,6 2 0,6 16 6,3 9 3,5 21 8,4 9 3,6 Tasiilaq ,4 44 9, , , ,9 43 9,6 Itt. 0 0, , ,8 6 6,5 8 8,6 7 7,5 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. ASU = Almindelig specialundervisning VSU = Vidtgående specialundervisning Antallet af elever der modtager almindelig specialundervisning er steget voldsomt; fra 33 elever i 2006/2007 til elever i 2010/2011. Inerisaavik meddeler, at de mener at stigningen skyldes profilakse kurser, altså almindelig specialundervisning for hele klasser, der afholdes for at leve op til Atuarfitsialaks (Den Gode Skole) intention om forbyggende tiltag. Inerisaavik mener dette på baggrund af, at der er 733 der har modtaget undervisning i hjemklassen og 423 har i hele klasser/grupper (Inerisaavik maj 2012). Tabel 13. Specialundervisernes uddannelse, Nuuk / / / / /2010* 2010/2011 ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU Uddannede lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse Forskolelærere Ikke læreruddannede Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår ASU = alm. Specialundervisning, VSU = vidtgående specialundervisning Af ovenstående tabel ses det, at det kan være vanskeligt at rekruttere personale med særlige kompetencer inden for specialområdet i Nuuk. Der var i skoleåret 2010/ uddannede lærere, der underviste indenfor almen specialundervisning (ASU), mens der var tre ikke læreruddannede og tre uddannede lærere med særlige kompetencer, der underviste indenfor vidtgående specialundervisning (VSU). 21