Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?"

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risager 2

3 Indhold 1. Politisk system og lokaladministration Politisk system Lokaladministration Historik Historisk rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkning Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af bolig Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Sanitetsforhold Uddannelse Folkeskole Elevtal Specialundervisning Karakter Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhvervsuddannelser Videregående uddannelser Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Beskæftigelse Sociale forhold

4 10.1 Fritids- og foreningsliv Børn og unge Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal af personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor faciliteter indenfor sundhedssektoren Befolkningens sundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur- og kildehenvisning Bilag

5 1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er 12 repræsentanter fra Nuuk i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, der hører til Nuuk, har deres egen bygdebestyrelse med to medlemmer fra Qeqertarsuatsiaat og ét medlem fra Kapisillit. 1.2 Lokaladministration De administrative ledere i Paamiut og i Tasiilaq refererer til fagcheferne for deres område jævnfør organisationsplanen. Fagcheferne referer videre til direktørerne for forvaltningen, som den pågældende afdeling hører under. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. For eksempel referer den ledende fagkonsulent for børne- og ungeområdet i Paamiut til fagchefen for Afdeling for Børn og Familier i Nuuk, som hører under velfærdsdirektøren Ligeledes hører afdelingslederen i Ivittuut under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Figur 1: Organisationsplan for Borgmestersekretariatet, Kommuneqarfik Sermersooq 5

6 Figur 2: Organisationsdiagram Kommuneqarfik Sermersooqs administration Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 6

7 2. Historik 2.1 Historisk rids Nuuk betyder næsset og er beliggende yderst på en stor halvø ved mundingen af det store fjordsystem der udgør Godthåbsfjorden. Byen er beliggende 240 km syd for polarcirklen og hed tidligere Godthåb. Nuuk er den ældste by i Grønland. Den blev grundlagt af den dansk-norske missionær Hans Egede i 1728 efter han havde forladt sin første bosættelse ved Håbets Ø i Davis Strædet 1. Nuuk har udover Hans Egede også huset Herrnhutternes missionærer og som følge heraf er en af de historiske bygninger i Nuuk den gamle herrnhutt bygning. Vor Frelser Kirke, på grønlandsk: Annaassisitta Oqaluffia, er en trækirke beliggende ved Kolonihavnen som er den ældste bydel i Nuuk. Kirken er Grønlands domkirke. Vor Frelser Kirke blev bygget i og indviet 6. april Den blev bygget af midler fra Karen Ørsteds legat. Da kirken var færdigbygget overtog den funktionen fra tidligere kirker i Godthåb, hvor den ældste var fra Tårnet er af nyere dato; det blev bygget i Kolonihavnen i byens centrum er den ældste bydel i Nuuk, hvor blandt andet Grønlands domkirke, Vor Frelsers Kirke, er beliggende. Herudover finder man blandt andet Grønlands Nationalmuseum og Hans Egedes Hus, som Grønlands Selvstyre i dag benytter til repræsentative formål 2. I 1853 ankom H.J. Rink til Nuuk og han startede i 1861 Grønlandsk første avis Atuagagdliutit Landsrådet blev i 1946-betænkningen fortsat inddelt i en nord- og en syddel, men holdt fælles møder hvert andet år. I forbindelse med nyordningen i 1950 blev de to landsråd lagt sammen til ét. Landsrådet blev nedlagt den 1. maj 1979, og Grønlands Hjemmestyre blev etableret. Siden har Grønlands Landsting, der fra 2009 har heddet Inatsisartut, samt Grønlands Landsstyre, der fra 2009 har heddet Naalakkersuisut, og landets centraladministration ligget i Nuuk. Inden kommunesammenlægningen i 2009 var Nuuk en særskilt kommune med bygderne Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit under sig. Efter kommunesammenlægningen er byen blevet hovedsæde for den nye storkommune, der består af byerne Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit samt bygderne Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk, Sermiligaaq, Kulusuk, Kuummiut, Tiniteqilaaq og Isortoq

8 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Byen er grundlagt i 1728 og har 300 års jubilæum i Vor Frelser kirke er bygget i 1849 og har 175 års jubilæum i Hans Egedes Kirke kan i 2028 fejre sit 50 års jubilæum. Herrnhutt-missionens hus blev opført i Huset kunne i 2008 fejre 275 års jubilæum. Bygningen Ilinniarfissuaq lærerseminariet er fra 1907, og kan i 2032 fejre 125 års jubilæum. Ilimmarfik blev indviet i 2008 og kan i 2058 fejre 50 års jubilæum. 3. Geografi og klima 3.1 Geografi Nuuk ligger ud til Davis Strædet. Byen er beliggende i den sydvestlige del af Grønland og i udkanten af et af verdens største og mest forgrenede fjordsystemer, Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua). Overfor Nuuk, på den anden side af fjorden, ligger et relativt fladt landområde, Nordlandet (Akia), hvor der blandt andet er gode forhold for rensdyrjagt. Fra bunden af Godthåbsfjorden kan man gå ind til Indlandsisen. I fjordsystemet lever udover havdyr som sæler, hvaler og fisk også rensdyr, sneharer og polarræve m.m. Isbjørnen har tidligere været en meget sjælden gæst i Godthåbsfjorden, men i dag bliver isbjørnen oftere set i området. Fjeldene omkring Nuuk omfatter vartegnet Sermitsiaq, der har givet navn til den landsdækkende avis. Sermitsiaq er meter højt og hører sammen med fjeldene Lille Malene (cirka 450 m.), Store Malene (cirka 770 m.) og Hjortetakken (cirka 1190 m.) til de fjelde, der omkranser Nuuk 3. I fjeldene omkring Godthåbsfjorden finder man nogle af klodens ældste klippedannelser Klima I december står solen op ved 10-tiden og går ned ved tiden. Fra slutningen af maj og til begyndelsen af august er der lyst hele døgnet. Klimaet er lavarktisk med gennemsnitstemperaturer på syv grader i juli og minus otte grader celsius i januar. Byens kystnære beliggenhed medfører, at der om vinteren falder en del sne (www.sermersooq.gl)

9 4. Befolkning 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Nuuk fordelt på alder og køn, År Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik - statistikbanken juli 2011 Befolkningsantallet i Nuuk er steget i perioden fra med personer. Stigningen er konstant og falder på intet tidspunkt i perioden. Antallet af mænd er lidt højere end antallet af kvinder i hele perioden. 9

10 4.2 Bosætningsmønster Figur 3. Bosætnings- og flyttemønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen,

11 Til- og fraflytningsanalyse I perioden fra 2000 til 2010 oplever Nuuk en nettotilflytning på godt personer, svarende til mere end den samlede befolkningstilvækst i byen 5. Knap 95 % af de personer, der flytter til Nuuk i perioden kommer fra de øvrige kommuner i Grønland. Kun godt 5 % kommer således fra kommunen, svarende til 187 personer i perioden. Af disse kommer størstedelen fra Tasiilaq (58 personer), Paamiut (39), Ittoqqortoormiit (33), Qeqertarsuatsiaat (33) og Kapisillit (14). Til gengæld har 3 bygder i kommunen tiltrukket tilflyttere fra Nuuk i perioden. Det drejer sig om Arsuk (10 personer), Kulusuk (9) og Kuummiut (2). Ingen af de lokaliteter, der netto tiltrækker personer fra Nuuk i perioden, har en tilflytning på mere end 16 personer fra byen (Anlægs- og Miljøforvaltningen - Niras 2011: 24). Af figuren fremgår det tydeligt at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Nettotilflytning personer - fra Tasiilaq-området 2,4 % - fra Paamiut-området 1,6 % - fra Ittoqqortoormiit-området 1,3 % - fra det øvrige Grønland 94,7 % Tabel: Tilflytning til Nuuk fra , Grønlands Statistik Det er ikke muligt at se aldersklasser i tilflytningen til Nuuk, men hvis man kigger på alderen på tilflyttere til distriktet som sådan, kan det give en indikation af, hvem der også flytter til Nuuk. I forhold til den gennemsnitlige aldersmæssige fordeling af befolkningen er der en overrepræsentation af tilflytning i alderen 0-7 år og alderen år, der flytter til Nuuk. Dette tal inkluderer den interne flytning i distriktet. Den største overrepræsentation er i alderen år, hvor omtrent dobbelt så mange flytter til distriktet i forhold til deres andel af den samlede befolkning i landet. Tilflytningen kan i høj grad skyldes studerende og familier med små børn i førskolealderen (Anlægs- og Miljøforvaltningen - Niras 2011: 24). 5 Ind- og udvandring er ikke medtaget i analysen, men kan være med til at forklare, hvorfor befolkningstilvæksten er mindre end den samlede tilflytning. Der sker således en nettoudvandring fra kommunen i størrelsesordenen 175 personer om året fra kommunen i perioden, hvoraf omkring 135 udvandrer fra Nuuk. 11

12 4.3 Forsørgerbyrde børn og ældre Figur 4. Oversigt over 0-14-årige & 65+ i Nuuk Kilde: Grønlands Statistik 2011 Antallet af børn under 14 år har været lettere faldende fra 2002 og frem til Tallet er dog steget fra 2010 til Antallet af ældre har været støt stigende i perioden. Tendensen som Skatte- og Velfærdskommissionen angiver i deres betænkning fra 2011 med færre unge og flere ældre, er ikke så tydelig i Nuuk som andre steder i Kommuneqarfik Sermersooq. 12

13 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Arbejdsstyrke Kilde: Grønlands Statistik 2011 Den potentielle arbejdsstyrke i Nuuk ligger i perioden mellem % af befolkningen i Nuuk. Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de fyldte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra Tabel 2. Potentiel arbejdsstyrke (15-64-årige) i Nuuk I alt % af bef 75,2 73,3 73,8 74,2 74,5 74,9 75,0 Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, 2012 Arbejdsstyrken i Nuuk er potentielt 75 % af befolkningen i

14 5. Husstandsindkomst Tabel 3 Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst, Kommuneqarfik Sermersooq * Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011 * Der findes endnu ikke tal for 2010 I tabel 3 fremgår det, at den skattepligtige og disponible husstandsindkomst har været stigende fra 2002 og frem til Nuuk er den by i Kommuneqarfik Sermersooq, der har den højeste skattepligtige og disponible husstandsindkomst. I 2009 lå den cirka 78,4 % over den gennemsnitlige husstandsindkomst i Paamiut, der havde den laveste i kommunen, og 49,1 % over den by der havde den næsthøjeste gennemsnitlige husstandsindkomst, som i 2009 var Ittoqqortoormiit. Der arbejdes på i fremtiden at kunne tilføje indkomstkategorier relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom, der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel 14

15 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Tabel 4. Besejling af byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq. Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli Nuuk besejles året rundt. Cirka én gang om ugen er der forsyningsskib og hver uge er der én afgang mod syd og én gang mod nord med passagerbåd Transportmidler Tabel 5. Transportmidler Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt. Ivittuut Firmabil Privat bil Varebil Lastbil Taxa Udrykningskøretøj Bus Motorcykel Hundespand 0 0 (45,9) (33) 0 I alt køretøjer Kilde: Departement for Finanser, Skattestyrelsen dec & Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Dyrlægeembedet aug Note 1: Skat har ikke noget register over både, joller og snescootere. Der kan være forskel på hvordan skattestyrelsen og politiet laver opgørelser, idet skat er mest interesseret i køretøjets vægt, frem for dets art. Note 2: Der er registreret Ca. 30 ATV'ere i hele kommunen, men det er ikke oplyst hvor. Note 3: Antal hundespand er udregnet med et gennemsnit på 10 hunde pr. spand. Tabel 2 viser, at der i alt er køretøjer i Nuuk. Heraf er der privatejede biler. Deles det ud på antal km asfalteret vej 6, er der 0,08 km vej til hver privatejet bil. Deles antal km asfalteret vej ud på alle køretøjer i Nuuk, bliver der 0,03 km vej til hver bil. 6 Der er 120 km asfalteret vej i Nuuk (Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2011) 15

16 6.2 Tekniske anlæg Tabel 6 Affaldsordning for Nuuk Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, affaldsrapport, juli 2010 Der indsamles dagrenovation en til to gange om ugen og det samme gælder for natrenovation. Dagrenovationen afleveres til forbrændingsanlægget og natrenovationen udledes i havet. Anlægs- og Miljøforvaltningen har i 2011udarbejdet en kortlægningsrapport om afskaffelse af natrenovationsordningen for Nuuk. Kortlægningen viser, at der er 45 ejendomme med natrenovation. Af de 45 ejendomme med natrenovation er de 29 boliger, mens de resterende 16 ejendomme anvendes til erhvervsformål og lignende (Anlægs- og Miljøforvaltningen - Inuplan 2011: 12). Nuuk har en fritidshavn med flere pontonbroer. Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Nuuk kan man komme syd eller nord over én gang i ugen, til Ilulissat tager turen cirka 1 ½ døgn og til Qaqortoq tager sejlturen cirka 15 timer. Billigste billetter, afhængigt af sæson, koster kr ,- (én vej) til Ilulissat og kr (én vej) til Qaqortoq og tager også cirka 1 ½ døgn (Arctic Umiaq Line). Air Greenland har hovedkontor i Nuuk. Der er afgang fra byen hver mandag til fredag størstedelen af året, mens der også er flyvninger søndage i sommerperioden. Man kan komme til/fra otte destinationer i Grønland direkte fra/til Nuuk, samt til Keflavik i Island og til Iqaluit i Canada, sidstnævnte kun i sommerperioden. Derudover flyver Air Iceland to gange om ugen mellem Nuuk og Reykjavik. Et priseksempel på rejse fra Nuuk til Danmark i sommerperioden er 5.994,- kr. t/r 16

17 med Air Greenland via Kangerlussuaq. Med Air Iceland koster den billigste billet til Danmark 6.996,50 t/r Nuuk-København via Reykjavik. Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere oplysninger vedrørende yderligere transportanlæg, men arbejder på fremover at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Nuuk. 6.3 Byggeanlæg Nuuk har en tunnel, der forbinder industriområdet med lystbådehavnen, altså Nuuk med bydelen Nuussuaq. 6.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser og blade fås i Nuuk. Byen har sin egen avis, Ugeavisen. KNR dækker Nuuk med både radio og tv, men Nuuk har også sin egen lokalradio, Nuuk FM. Biblioteket i Nuuk er samtidig Grønlands Nationalbibliotek. Nuuk har en internetcafé samt hotspots i blandt andet Katuaq kulturhuset. Infobords med nyheder er tilgængelige på flere offentlige steder, og derudover er opslagstavler informationsmedier. Figur 6. ADSL- og mobilabonnementer Internet og mobiltelefoner i Kommuenqarfik Sermersooq, januar 2011 Ivittuut Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Mobil Tusass+GSM ADSL Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli og august 2011 Af figur 3 fremgår det, at der i Nuuk er der har et mobilabonnement eller et taletidskort, samt at der er der har en ADSL internetforbindelse. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer med befolkningstallet i Nuuk, har den voksne befolkning 0,33 mobiltelefon per person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. 17

18 Sammenholder man boligantallet med antallet af ADSL-abonnementer, har cirka 2/3 af husstandene (64,8 %) internet. 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af bolig Tabel 7. Antal boliger i alt i Kommuneqarfik Sermersooqs byer, Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kilde: Grønlands Statistik - statistikbank, juli 2011 Af tabellen fremgår det at antallet af boliger i Nuuk stiger støt. I perioden fra 2000 til 2010 er der opført nye boliger til byen, det svarer til 135 boliger om året. 7.2 Gennemsnitlig husstand Tabel 8. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 -bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig i Nuuk har ligget stabilt på omkring 2,4 i perioden Boligventelister Tabel 9. Ventelister i Kommuneqarfik Sermersooq ved INI A/S og ISERIT, juli 2011 Størrelse 1-rums 2-rums 3-rums 4-rums 5-rums Husleje restancer Boligselskab By INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERI T Nuuk ? 139 Paamiut ? 19 Tasiilaq ? 49 Itt ? 12 I alt i byerne ? 219 Kilde: Iserit A/S og INI A/S? INI kender ikke antallet af boliger/husstande med restance i hver by/bygd Af tabellen fremgår det, at der er 567 på venteliste til en 1-rums bolig i INI og ISERIT, der er på venteliste til en 2-rums bolig hos INI og ISERIT, der er på venteliste til en 3-rums bolig 18

19 hos INI og ISERIT, der er 821 på venteliste til en 4-rums lejlighed samt 369 på venteliste til en 5- rums bolig hos INI og ISERIT. Derudover viser tabellen, at der er 139 restanceboliger hos ISERIT. Det fremgår også af tabellen at der er flest personer, der er skrevet op til en bolig hos ISERIT. Det har ikke været muligt at klarlægge fordelingen af boligtyperne i byen; om det er ejer-, andels-, leje- sociale eller offentlige boliger. Det kan dog fastslås, at der i 2011 er boliger i Nuuk ejet af Selvstyret og et ukendt antal ejet af kommunen (COWI 2011: 36). 7.4 Hjemløse I 2010 var der 143 hjemløse i Nuuk (Kommuneqarfik Sermersooqs Borgerservice). Det har ikke været muligt at få tallene fra 2011 fra forvaltningen. Nuuk er den by i kommunen, der har flest hjemløse. Til sammenligning var der i hjemløse i Paamiut og 32 hjemløse i Tasiilaq. 7.5 Sanitetsforhold Tabel 10. Sanitetsforhold 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ingen el 0 Ikke indlagt vand 0 Vandtank Tørkloset Septiktank 6 0 Vaskeri Servicehus 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen - Kommuneqarfik Sermersooq & Nukissiorfiit Tabellen over sanitetsforhold er ikke fuldført for Nuuk, Paamiut og Tasiilaq, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. Af de 40 ejendomme med samletank er de 32 boliger, mens de resterende otte er ejendomme, der anvendes til erhvervsformål og lignende. Af de 32 boliger er 31 ikke tilsluttet offentlig kloak. Af de 32 boliger har 21 ikke indlagt trykvand. 20 af disse har i stedet vandtank. Dermed er der kun én bolig, der hverken har trykvand eller vandtank. Af de otte ejendomme anvendt til erhvervsformål og lignende er seks ikke tilsluttet offentlig kloak. Af de otte ejendomme anvendt til erhvervsformål og lignende, har seks ikke indlagt trykvand, men har i stedet vandtank. Seks ejendomme udleder ikke-sanitært spildevand til terræn, men der er ikke konstateret gener som følge af disse udledninger. 19

20 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Der er fem folkeskoler i Nuuk, Atuarfik Samuel Kleinschmidt, Ukaliusaq skolen, Kangillinnguit skolen, Nuussuaq skolen, Atuarfik Hans Lynge samt en friskole. Af tabellen nedenfor fremgår det, at der i skoleåret 2010/2011 var elever fordelt på de fem skoler i Nuuk Elevtal Tabel 11. Oversigt over antal elever i folkeskolerne, Kommuneqarfik Sermersooq 2000/ / / / / / /2010* 2010/2011 Nuuk "NIF Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. " Nuuk Internationale Friskole Elevtallet i Nuuk var højst i skoleåret 2004/2005 og er siden støt faldet til det i skoleåret 2010/2011 var på lidt over elever. I skoleåret 2006/2007 åbnede Nuuk Internationale Friskole og deres elevtal har været stigende siden. I 2010/2011 havde friskolen et elevtal på 149, lægges dette tal sammen med elevtallet for folkeskolen var der i alt i 2010/ elever. Kigger man i bilag 1 fremgår det, at Kangillinnguit Skolen var den skole der i skoleåret 2010/2011 havde den bedste procentmæssige lærerdækning med uddannede i Kommuneqarfik Sermersooq med 96 %, ASK havde den laveste procent i Nuuk med en lærerdækning af uddannede på 66,2 %. I Nuuk svinger timelærerantallet mellem 0 og 4 timelærere i 2010/2011. Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i klasse Nuuk Paamiut Tasiilaq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik Nuuk har de sidste tre skoleår modtaget 12 bygdebørn til videreskolegang. Eleverne bliver som regel indkvarteret på elevhjemmene i Nuuk. 20

21 8.1.2 Specialundervisning Tabel 12. Antal børn under almen og vidtgående specialundervisning ASU 2006/ /2010* 2010/2011 % af det % af det % af det % af det % af det samlede VSU samlede ASU samlede VSU samlede ASU samlede VSU elevtal elevtal elevtal elevtal elevtal % af det samlede elevtal Nuuk 33 1, , , , , ,1 Paamiut 15 4,6 2 0,6 16 6,3 9 3,5 21 8,4 9 3,6 Tasiilaq ,4 44 9, , , ,9 43 9,6 Itt. 0 0, , ,8 6 6,5 8 8,6 7 7,5 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. ASU = Almindelig specialundervisning VSU = Vidtgående specialundervisning Antallet af elever der modtager almindelig specialundervisning er steget voldsomt; fra 33 elever i 2006/2007 til elever i 2010/2011. Inerisaavik meddeler, at de mener at stigningen skyldes profilakse kurser, altså almindelig specialundervisning for hele klasser, der afholdes for at leve op til Atuarfitsialaks (Den Gode Skole) intention om forbyggende tiltag. Inerisaavik mener dette på baggrund af, at der er 733 der har modtaget undervisning i hjemklassen og 423 har i hele klasser/grupper (Inerisaavik maj 2012). Tabel 13. Specialundervisernes uddannelse, Nuuk / / / / /2010* 2010/2011 ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU Uddannede lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse Forskolelærere Ikke læreruddannede Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår ASU = alm. Specialundervisning, VSU = vidtgående specialundervisning Af ovenstående tabel ses det, at det kan være vanskeligt at rekruttere personale med særlige kompetencer inden for specialområdet i Nuuk. Der var i skoleåret 2010/ uddannede lærere, der underviste indenfor almen specialundervisning (ASU), mens der var tre ikke læreruddannede og tre uddannede lærere med særlige kompetencer, der underviste indenfor vidtgående specialundervisning (VSU). 21

Lokalsamfundsprofil. Sermiligaaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Sermiligaaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Sermiligaaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kapisillit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Kulusuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kulusuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kulusuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Ittoqqortoormiit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Paamiut Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil Paamiut

Lokalsamfundsprofil Paamiut Lokalsamfundsprofil Paamiut Indhold 1. Politisk system og lokal administration... 4 1.1 Politisk system... 4 1.2 Lokal administration... 4 2. Historik... 5 2.1 Historisk rids... 5 2.2 Mærkedage... 6 3.

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Isortoq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Isortoq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Isortoq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tiniteqilaaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tiniteqilaaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tiniteqilaaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Dagsorden Mandag 7. april 2014, kl.14.00 Mødelokale 3, Rådhuset Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Iddimanngiiu Bianco (IA) Storm Ludvigsen (IA) Ane

Læs mere

Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq

Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq 1 Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn, Familie og Skole Skoler Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Ukaliusaq Kangillinnguit Atuarfiat Nuussuup Atuarfia Atuarfik

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq NALILIISARFIK Ulloq/dato : 5. Marts 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen - - for Kommune Kujalleq 1. Indledning For tredje år i træk har

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: google.com. Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: google.com. Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Arsuk 2013-2017 Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen 2. udgave 2016 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

REGULATIV. for. natrenovation i Kommuneqarfik Sermersooq

REGULATIV. for. natrenovation i Kommuneqarfik Sermersooq REGULATIV for natrenovation i FORORD Dette regulativ fastsætter bestemmelserne for håndtering og bortskaffelse af natrenovation indenfor planlagte områder i by- og bygdezoner i. Gyldighedsområde Regulativet

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Kompetencegivende uddannelser 2008

Kompetencegivende uddannelser 2008 Uddannelse 2009:1 Kompetencegivende uddannelser 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 Tabel 1 Antal personer, der påbegyndte en kompetencegivende uddannelse

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn Tlf._367862 Fax: 941132 _andp@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Post box 504 Atuarfiup/skolens postadresse 3980

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og. Tillægsdagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og. Tillægsdagsorden Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Tillægsdagsorden Mandag, 7. april. 2014. KL. 14.00 Mødelokale 3, Rådhuset. Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Iddimanngiiu Bianco (IA) Storm Ludvigsen

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. september 2009 EM 2009/92 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forordningsforslaget I forbindelse med Strukturudvalgets betænkning blev pædagogisk-psykologisk

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Uddannelse. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 2004:1. 1. Sammenfatning

Uddannelse. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 2004:1. 1. Sammenfatning Uddannelse 2004:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 1. Sammenfatning 1.635 aktive studerende med overvægt af kvindelige studerende I skoleåret 2002/03 var der 1.635 aktive

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og Arbejdsmarked 2008:3 Beskæftigelsen 2006 Sammenfatning Flere kom i arbejde i 2006 Beskæftigelsesomfanget steg med 2,6 pct. Lønsummen steg 6,7 pct. Afgrænsning af populationen Oversigt 1. Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog under sin efterårssamling i 2010 som dagsordenspunkt 68 et beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Til medlem af Inatsisartut

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Stedet hvor man forbereder sig Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Overordnede formål for Piareersarfiit: Ved etablering af Piareersarfiit, er det overordnede mål, at

Læs mere

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq NALILIISARFIK Ulloq/dato : 8. Marts Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq - 1. Indledning For tredje år i træk

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere