Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?"

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risager 2

3 Indhold 1. Politisk system og lokaladministration Politisk system Lokaladministration Historik Historisk rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkning Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af bolig Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Sanitetsforhold Uddannelse Folkeskole Elevtal Specialundervisning Karakter Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhvervsuddannelser Videregående uddannelser Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Beskæftigelse Sociale forhold

4 10.1 Fritids- og foreningsliv Børn og unge Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal af personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor faciliteter indenfor sundhedssektoren Befolkningens sundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur- og kildehenvisning Bilag

5 1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er 12 repræsentanter fra Nuuk i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, der hører til Nuuk, har deres egen bygdebestyrelse med to medlemmer fra Qeqertarsuatsiaat og ét medlem fra Kapisillit. 1.2 Lokaladministration De administrative ledere i Paamiut og i Tasiilaq refererer til fagcheferne for deres område jævnfør organisationsplanen. Fagcheferne referer videre til direktørerne for forvaltningen, som den pågældende afdeling hører under. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. For eksempel referer den ledende fagkonsulent for børne- og ungeområdet i Paamiut til fagchefen for Afdeling for Børn og Familier i Nuuk, som hører under velfærdsdirektøren Ligeledes hører afdelingslederen i Ivittuut under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Figur 1: Organisationsplan for Borgmestersekretariatet, Kommuneqarfik Sermersooq 5

6 Figur 2: Organisationsdiagram Kommuneqarfik Sermersooqs administration Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 6

7 2. Historik 2.1 Historisk rids Nuuk betyder næsset og er beliggende yderst på en stor halvø ved mundingen af det store fjordsystem der udgør Godthåbsfjorden. Byen er beliggende 240 km syd for polarcirklen og hed tidligere Godthåb. Nuuk er den ældste by i Grønland. Den blev grundlagt af den dansk-norske missionær Hans Egede i 1728 efter han havde forladt sin første bosættelse ved Håbets Ø i Davis Strædet 1. Nuuk har udover Hans Egede også huset Herrnhutternes missionærer og som følge heraf er en af de historiske bygninger i Nuuk den gamle herrnhutt bygning. Vor Frelser Kirke, på grønlandsk: Annaassisitta Oqaluffia, er en trækirke beliggende ved Kolonihavnen som er den ældste bydel i Nuuk. Kirken er Grønlands domkirke. Vor Frelser Kirke blev bygget i og indviet 6. april Den blev bygget af midler fra Karen Ørsteds legat. Da kirken var færdigbygget overtog den funktionen fra tidligere kirker i Godthåb, hvor den ældste var fra Tårnet er af nyere dato; det blev bygget i Kolonihavnen i byens centrum er den ældste bydel i Nuuk, hvor blandt andet Grønlands domkirke, Vor Frelsers Kirke, er beliggende. Herudover finder man blandt andet Grønlands Nationalmuseum og Hans Egedes Hus, som Grønlands Selvstyre i dag benytter til repræsentative formål 2. I 1853 ankom H.J. Rink til Nuuk og han startede i 1861 Grønlandsk første avis Atuagagdliutit Landsrådet blev i 1946-betænkningen fortsat inddelt i en nord- og en syddel, men holdt fælles møder hvert andet år. I forbindelse med nyordningen i 1950 blev de to landsråd lagt sammen til ét. Landsrådet blev nedlagt den 1. maj 1979, og Grønlands Hjemmestyre blev etableret. Siden har Grønlands Landsting, der fra 2009 har heddet Inatsisartut, samt Grønlands Landsstyre, der fra 2009 har heddet Naalakkersuisut, og landets centraladministration ligget i Nuuk. Inden kommunesammenlægningen i 2009 var Nuuk en særskilt kommune med bygderne Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit under sig. Efter kommunesammenlægningen er byen blevet hovedsæde for den nye storkommune, der består af byerne Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit samt bygderne Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk, Sermiligaaq, Kulusuk, Kuummiut, Tiniteqilaaq og Isortoq

8 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Byen er grundlagt i 1728 og har 300 års jubilæum i Vor Frelser kirke er bygget i 1849 og har 175 års jubilæum i Hans Egedes Kirke kan i 2028 fejre sit 50 års jubilæum. Herrnhutt-missionens hus blev opført i Huset kunne i 2008 fejre 275 års jubilæum. Bygningen Ilinniarfissuaq lærerseminariet er fra 1907, og kan i 2032 fejre 125 års jubilæum. Ilimmarfik blev indviet i 2008 og kan i 2058 fejre 50 års jubilæum. 3. Geografi og klima 3.1 Geografi Nuuk ligger ud til Davis Strædet. Byen er beliggende i den sydvestlige del af Grønland og i udkanten af et af verdens største og mest forgrenede fjordsystemer, Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua). Overfor Nuuk, på den anden side af fjorden, ligger et relativt fladt landområde, Nordlandet (Akia), hvor der blandt andet er gode forhold for rensdyrjagt. Fra bunden af Godthåbsfjorden kan man gå ind til Indlandsisen. I fjordsystemet lever udover havdyr som sæler, hvaler og fisk også rensdyr, sneharer og polarræve m.m. Isbjørnen har tidligere været en meget sjælden gæst i Godthåbsfjorden, men i dag bliver isbjørnen oftere set i området. Fjeldene omkring Nuuk omfatter vartegnet Sermitsiaq, der har givet navn til den landsdækkende avis. Sermitsiaq er meter højt og hører sammen med fjeldene Lille Malene (cirka 450 m.), Store Malene (cirka 770 m.) og Hjortetakken (cirka 1190 m.) til de fjelde, der omkranser Nuuk 3. I fjeldene omkring Godthåbsfjorden finder man nogle af klodens ældste klippedannelser Klima I december står solen op ved 10-tiden og går ned ved tiden. Fra slutningen af maj og til begyndelsen af august er der lyst hele døgnet. Klimaet er lavarktisk med gennemsnitstemperaturer på syv grader i juli og minus otte grader celsius i januar. Byens kystnære beliggenhed medfører, at der om vinteren falder en del sne (www.sermersooq.gl)

9 4. Befolkning 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Nuuk fordelt på alder og køn, År Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik - statistikbanken juli 2011 Befolkningsantallet i Nuuk er steget i perioden fra med personer. Stigningen er konstant og falder på intet tidspunkt i perioden. Antallet af mænd er lidt højere end antallet af kvinder i hele perioden. 9

10 4.2 Bosætningsmønster Figur 3. Bosætnings- og flyttemønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen,

11 Til- og fraflytningsanalyse I perioden fra 2000 til 2010 oplever Nuuk en nettotilflytning på godt personer, svarende til mere end den samlede befolkningstilvækst i byen 5. Knap 95 % af de personer, der flytter til Nuuk i perioden kommer fra de øvrige kommuner i Grønland. Kun godt 5 % kommer således fra kommunen, svarende til 187 personer i perioden. Af disse kommer størstedelen fra Tasiilaq (58 personer), Paamiut (39), Ittoqqortoormiit (33), Qeqertarsuatsiaat (33) og Kapisillit (14). Til gengæld har 3 bygder i kommunen tiltrukket tilflyttere fra Nuuk i perioden. Det drejer sig om Arsuk (10 personer), Kulusuk (9) og Kuummiut (2). Ingen af de lokaliteter, der netto tiltrækker personer fra Nuuk i perioden, har en tilflytning på mere end 16 personer fra byen (Anlægs- og Miljøforvaltningen - Niras 2011: 24). Af figuren fremgår det tydeligt at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Nettotilflytning personer - fra Tasiilaq-området 2,4 % - fra Paamiut-området 1,6 % - fra Ittoqqortoormiit-området 1,3 % - fra det øvrige Grønland 94,7 % Tabel: Tilflytning til Nuuk fra , Grønlands Statistik Det er ikke muligt at se aldersklasser i tilflytningen til Nuuk, men hvis man kigger på alderen på tilflyttere til distriktet som sådan, kan det give en indikation af, hvem der også flytter til Nuuk. I forhold til den gennemsnitlige aldersmæssige fordeling af befolkningen er der en overrepræsentation af tilflytning i alderen 0-7 år og alderen år, der flytter til Nuuk. Dette tal inkluderer den interne flytning i distriktet. Den største overrepræsentation er i alderen år, hvor omtrent dobbelt så mange flytter til distriktet i forhold til deres andel af den samlede befolkning i landet. Tilflytningen kan i høj grad skyldes studerende og familier med små børn i førskolealderen (Anlægs- og Miljøforvaltningen - Niras 2011: 24). 5 Ind- og udvandring er ikke medtaget i analysen, men kan være med til at forklare, hvorfor befolkningstilvæksten er mindre end den samlede tilflytning. Der sker således en nettoudvandring fra kommunen i størrelsesordenen 175 personer om året fra kommunen i perioden, hvoraf omkring 135 udvandrer fra Nuuk. 11

12 4.3 Forsørgerbyrde børn og ældre Figur 4. Oversigt over 0-14-årige & 65+ i Nuuk Kilde: Grønlands Statistik 2011 Antallet af børn under 14 år har været lettere faldende fra 2002 og frem til Tallet er dog steget fra 2010 til Antallet af ældre har været støt stigende i perioden. Tendensen som Skatte- og Velfærdskommissionen angiver i deres betænkning fra 2011 med færre unge og flere ældre, er ikke så tydelig i Nuuk som andre steder i Kommuneqarfik Sermersooq. 12

13 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Arbejdsstyrke Kilde: Grønlands Statistik 2011 Den potentielle arbejdsstyrke i Nuuk ligger i perioden mellem % af befolkningen i Nuuk. Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de fyldte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra Tabel 2. Potentiel arbejdsstyrke (15-64-årige) i Nuuk I alt % af bef 75,2 73,3 73,8 74,2 74,5 74,9 75,0 Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, 2012 Arbejdsstyrken i Nuuk er potentielt 75 % af befolkningen i

14 5. Husstandsindkomst Tabel 3 Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst, Kommuneqarfik Sermersooq * Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011 * Der findes endnu ikke tal for 2010 I tabel 3 fremgår det, at den skattepligtige og disponible husstandsindkomst har været stigende fra 2002 og frem til Nuuk er den by i Kommuneqarfik Sermersooq, der har den højeste skattepligtige og disponible husstandsindkomst. I 2009 lå den cirka 78,4 % over den gennemsnitlige husstandsindkomst i Paamiut, der havde den laveste i kommunen, og 49,1 % over den by der havde den næsthøjeste gennemsnitlige husstandsindkomst, som i 2009 var Ittoqqortoormiit. Der arbejdes på i fremtiden at kunne tilføje indkomstkategorier relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom, der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel 14

15 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Tabel 4. Besejling af byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq. Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli Nuuk besejles året rundt. Cirka én gang om ugen er der forsyningsskib og hver uge er der én afgang mod syd og én gang mod nord med passagerbåd Transportmidler Tabel 5. Transportmidler Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt. Ivittuut Firmabil Privat bil Varebil Lastbil Taxa Udrykningskøretøj Bus Motorcykel Hundespand 0 0 (45,9) (33) 0 I alt køretøjer Kilde: Departement for Finanser, Skattestyrelsen dec & Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Dyrlægeembedet aug Note 1: Skat har ikke noget register over både, joller og snescootere. Der kan være forskel på hvordan skattestyrelsen og politiet laver opgørelser, idet skat er mest interesseret i køretøjets vægt, frem for dets art. Note 2: Der er registreret Ca. 30 ATV'ere i hele kommunen, men det er ikke oplyst hvor. Note 3: Antal hundespand er udregnet med et gennemsnit på 10 hunde pr. spand. Tabel 2 viser, at der i alt er køretøjer i Nuuk. Heraf er der privatejede biler. Deles det ud på antal km asfalteret vej 6, er der 0,08 km vej til hver privatejet bil. Deles antal km asfalteret vej ud på alle køretøjer i Nuuk, bliver der 0,03 km vej til hver bil. 6 Der er 120 km asfalteret vej i Nuuk (Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2011) 15

16 6.2 Tekniske anlæg Tabel 6 Affaldsordning for Nuuk Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, affaldsrapport, juli 2010 Der indsamles dagrenovation en til to gange om ugen og det samme gælder for natrenovation. Dagrenovationen afleveres til forbrændingsanlægget og natrenovationen udledes i havet. Anlægs- og Miljøforvaltningen har i 2011udarbejdet en kortlægningsrapport om afskaffelse af natrenovationsordningen for Nuuk. Kortlægningen viser, at der er 45 ejendomme med natrenovation. Af de 45 ejendomme med natrenovation er de 29 boliger, mens de resterende 16 ejendomme anvendes til erhvervsformål og lignende (Anlægs- og Miljøforvaltningen - Inuplan 2011: 12). Nuuk har en fritidshavn med flere pontonbroer. Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Nuuk kan man komme syd eller nord over én gang i ugen, til Ilulissat tager turen cirka 1 ½ døgn og til Qaqortoq tager sejlturen cirka 15 timer. Billigste billetter, afhængigt af sæson, koster kr ,- (én vej) til Ilulissat og kr (én vej) til Qaqortoq og tager også cirka 1 ½ døgn (Arctic Umiaq Line). Air Greenland har hovedkontor i Nuuk. Der er afgang fra byen hver mandag til fredag størstedelen af året, mens der også er flyvninger søndage i sommerperioden. Man kan komme til/fra otte destinationer i Grønland direkte fra/til Nuuk, samt til Keflavik i Island og til Iqaluit i Canada, sidstnævnte kun i sommerperioden. Derudover flyver Air Iceland to gange om ugen mellem Nuuk og Reykjavik. Et priseksempel på rejse fra Nuuk til Danmark i sommerperioden er 5.994,- kr. t/r 16

17 med Air Greenland via Kangerlussuaq. Med Air Iceland koster den billigste billet til Danmark 6.996,50 t/r Nuuk-København via Reykjavik. Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere oplysninger vedrørende yderligere transportanlæg, men arbejder på fremover at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Nuuk. 6.3 Byggeanlæg Nuuk har en tunnel, der forbinder industriområdet med lystbådehavnen, altså Nuuk med bydelen Nuussuaq. 6.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser og blade fås i Nuuk. Byen har sin egen avis, Ugeavisen. KNR dækker Nuuk med både radio og tv, men Nuuk har også sin egen lokalradio, Nuuk FM. Biblioteket i Nuuk er samtidig Grønlands Nationalbibliotek. Nuuk har en internetcafé samt hotspots i blandt andet Katuaq kulturhuset. Infobords med nyheder er tilgængelige på flere offentlige steder, og derudover er opslagstavler informationsmedier. Figur 6. ADSL- og mobilabonnementer Internet og mobiltelefoner i Kommuenqarfik Sermersooq, januar 2011 Ivittuut Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Mobil Tusass+GSM ADSL Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli og august 2011 Af figur 3 fremgår det, at der i Nuuk er der har et mobilabonnement eller et taletidskort, samt at der er der har en ADSL internetforbindelse. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer med befolkningstallet i Nuuk, har den voksne befolkning 0,33 mobiltelefon per person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. 17

18 Sammenholder man boligantallet med antallet af ADSL-abonnementer, har cirka 2/3 af husstandene (64,8 %) internet. 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af bolig Tabel 7. Antal boliger i alt i Kommuneqarfik Sermersooqs byer, Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kilde: Grønlands Statistik - statistikbank, juli 2011 Af tabellen fremgår det at antallet af boliger i Nuuk stiger støt. I perioden fra 2000 til 2010 er der opført nye boliger til byen, det svarer til 135 boliger om året. 7.2 Gennemsnitlig husstand Tabel 8. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 -bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig i Nuuk har ligget stabilt på omkring 2,4 i perioden Boligventelister Tabel 9. Ventelister i Kommuneqarfik Sermersooq ved INI A/S og ISERIT, juli 2011 Størrelse 1-rums 2-rums 3-rums 4-rums 5-rums Husleje restancer Boligselskab By INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERI T Nuuk ? 139 Paamiut ? 19 Tasiilaq ? 49 Itt ? 12 I alt i byerne ? 219 Kilde: Iserit A/S og INI A/S? INI kender ikke antallet af boliger/husstande med restance i hver by/bygd Af tabellen fremgår det, at der er 567 på venteliste til en 1-rums bolig i INI og ISERIT, der er på venteliste til en 2-rums bolig hos INI og ISERIT, der er på venteliste til en 3-rums bolig 18

19 hos INI og ISERIT, der er 821 på venteliste til en 4-rums lejlighed samt 369 på venteliste til en 5- rums bolig hos INI og ISERIT. Derudover viser tabellen, at der er 139 restanceboliger hos ISERIT. Det fremgår også af tabellen at der er flest personer, der er skrevet op til en bolig hos ISERIT. Det har ikke været muligt at klarlægge fordelingen af boligtyperne i byen; om det er ejer-, andels-, leje- sociale eller offentlige boliger. Det kan dog fastslås, at der i 2011 er boliger i Nuuk ejet af Selvstyret og et ukendt antal ejet af kommunen (COWI 2011: 36). 7.4 Hjemløse I 2010 var der 143 hjemløse i Nuuk (Kommuneqarfik Sermersooqs Borgerservice). Det har ikke været muligt at få tallene fra 2011 fra forvaltningen. Nuuk er den by i kommunen, der har flest hjemløse. Til sammenligning var der i hjemløse i Paamiut og 32 hjemløse i Tasiilaq. 7.5 Sanitetsforhold Tabel 10. Sanitetsforhold 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ingen el 0 Ikke indlagt vand 0 Vandtank Tørkloset Septiktank 6 0 Vaskeri Servicehus 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen - Kommuneqarfik Sermersooq & Nukissiorfiit Tabellen over sanitetsforhold er ikke fuldført for Nuuk, Paamiut og Tasiilaq, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. Af de 40 ejendomme med samletank er de 32 boliger, mens de resterende otte er ejendomme, der anvendes til erhvervsformål og lignende. Af de 32 boliger er 31 ikke tilsluttet offentlig kloak. Af de 32 boliger har 21 ikke indlagt trykvand. 20 af disse har i stedet vandtank. Dermed er der kun én bolig, der hverken har trykvand eller vandtank. Af de otte ejendomme anvendt til erhvervsformål og lignende er seks ikke tilsluttet offentlig kloak. Af de otte ejendomme anvendt til erhvervsformål og lignende, har seks ikke indlagt trykvand, men har i stedet vandtank. Seks ejendomme udleder ikke-sanitært spildevand til terræn, men der er ikke konstateret gener som følge af disse udledninger. 19

20 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Der er fem folkeskoler i Nuuk, Atuarfik Samuel Kleinschmidt, Ukaliusaq skolen, Kangillinnguit skolen, Nuussuaq skolen, Atuarfik Hans Lynge samt en friskole. Af tabellen nedenfor fremgår det, at der i skoleåret 2010/2011 var elever fordelt på de fem skoler i Nuuk Elevtal Tabel 11. Oversigt over antal elever i folkeskolerne, Kommuneqarfik Sermersooq 2000/ / / / / / /2010* 2010/2011 Nuuk "NIF Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. " Nuuk Internationale Friskole Elevtallet i Nuuk var højst i skoleåret 2004/2005 og er siden støt faldet til det i skoleåret 2010/2011 var på lidt over elever. I skoleåret 2006/2007 åbnede Nuuk Internationale Friskole og deres elevtal har været stigende siden. I 2010/2011 havde friskolen et elevtal på 149, lægges dette tal sammen med elevtallet for folkeskolen var der i alt i 2010/ elever. Kigger man i bilag 1 fremgår det, at Kangillinnguit Skolen var den skole der i skoleåret 2010/2011 havde den bedste procentmæssige lærerdækning med uddannede i Kommuneqarfik Sermersooq med 96 %, ASK havde den laveste procent i Nuuk med en lærerdækning af uddannede på 66,2 %. I Nuuk svinger timelærerantallet mellem 0 og 4 timelærere i 2010/2011. Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i klasse Nuuk Paamiut Tasiilaq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik Nuuk har de sidste tre skoleår modtaget 12 bygdebørn til videreskolegang. Eleverne bliver som regel indkvarteret på elevhjemmene i Nuuk. 20

21 8.1.2 Specialundervisning Tabel 12. Antal børn under almen og vidtgående specialundervisning ASU 2006/ /2010* 2010/2011 % af det % af det % af det % af det % af det samlede VSU samlede ASU samlede VSU samlede ASU samlede VSU elevtal elevtal elevtal elevtal elevtal % af det samlede elevtal Nuuk 33 1, , , , , ,1 Paamiut 15 4,6 2 0,6 16 6,3 9 3,5 21 8,4 9 3,6 Tasiilaq ,4 44 9, , , ,9 43 9,6 Itt. 0 0, , ,8 6 6,5 8 8,6 7 7,5 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. ASU = Almindelig specialundervisning VSU = Vidtgående specialundervisning Antallet af elever der modtager almindelig specialundervisning er steget voldsomt; fra 33 elever i 2006/2007 til elever i 2010/2011. Inerisaavik meddeler, at de mener at stigningen skyldes profilakse kurser, altså almindelig specialundervisning for hele klasser, der afholdes for at leve op til Atuarfitsialaks (Den Gode Skole) intention om forbyggende tiltag. Inerisaavik mener dette på baggrund af, at der er 733 der har modtaget undervisning i hjemklassen og 423 har i hele klasser/grupper (Inerisaavik maj 2012). Tabel 13. Specialundervisernes uddannelse, Nuuk / / / / /2010* 2010/2011 ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU Uddannede lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse Forskolelærere Ikke læreruddannede Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår ASU = alm. Specialundervisning, VSU = vidtgående specialundervisning Af ovenstående tabel ses det, at det kan være vanskeligt at rekruttere personale med særlige kompetencer inden for specialområdet i Nuuk. Der var i skoleåret 2010/ uddannede lærere, der underviste indenfor almen specialundervisning (ASU), mens der var tre ikke læreruddannede og tre uddannede lærere med særlige kompetencer, der underviste indenfor vidtgående specialundervisning (VSU). 21

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kapisillit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Ittoqqortoormiit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Paamiut Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil Paamiut

Lokalsamfundsprofil Paamiut Lokalsamfundsprofil Paamiut Indhold 1. Politisk system og lokal administration... 4 1.1 Politisk system... 4 1.2 Lokal administration... 4 2. Historik... 5 2.1 Historisk rids... 5 2.2 Mærkedage... 6 3.

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012 Udarbejdet for Sermersooq Erhvervsråd af focus november 2012 INDHOLD 1.0. INDLEDNING 2 2.0. RESPONDENTER 2 2.1. RESPONDENTERNES BAGGRUND 3 2.2. NUVÆRENDE STATUS 3 3.0. RESUMÉ 3 3.1. FOLKESKOLENS ELEVER

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Delegationsrejsen 2014

Delegationsrejsen 2014 Delegationsrejsen 2014 Erhvervsliv mødes i Grønland Delegationsrejse med Arctic Business Network Så er programmet klar for forårets store delegationsrejse til Grønland et stærkt tilbud til alle med interesse

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Introduktion til Lægeklinikken

Introduktion til Lægeklinikken Introduktion til Lægeklinikken Foto.. 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Formål 3 Forord 4 Beskrivelse af lægeklinikken 5 Organisation 6 Arbejdsforhold 7 Arbejdstid 8 Personale 9 Bygdeforhold

Læs mere

Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Modt./Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Kursusgodtgørelse Instruktør

Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Modt./Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Kursusgodtgørelse Instruktør Niuernermik Ilinniarfik, Qaqortoq Modtager/Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Produktkendskab 316.201,00 306.506,00 Kursusgodtgørelse Bilag 3a - Brancheskolerne Instruktør RejseIkost/logi 67.842,25

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI AEU 1 december 2010 Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 46 + 3546 = 2. 354 214 = 3. 32 18 = Afrund til 1 decimal 14. 2,38 15. 1 6 4 4. 215 : 5 = Løs ligningen 5. x + 9 = 18 x = 6. 7 x = 35 x = 16. 17.

Læs mere

Vejledning for nyansatte fra Danmark.

Vejledning for nyansatte fra Danmark. Vejledning for nyansatte fra Danmark. Penge Vi bruger danske kroner i Grønland. Her er to banker - Grønlandsbanken og BankNordik - hvor du kan oprette konti hævekort osv. Alle almindelige kreditkort, såsom

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Den lokale erhvervsskole, daværende STI, startede i 1988, før det, var der aftenskole for de voksne, som

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre Boligstrategi Faktarapport - bilag Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Boligstrategi Faktarapport - bilag Maj 2011

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015 juli og august Bevillinger i september juli & august : Ane Lone Bagger Linda Bagger 12.000 Frank Bagger udvekslingsophold i USA for Linda Bagger arrangeret af AFS Interkultur Danmark fra sommeren til sommeren

Læs mere

: Michael Kortegaard Brandt

: Michael Kortegaard Brandt CV Michael Kortegaard Brandt Navn : Michael Kortegaard Brandt Fødselsår : 1965 Nationalitet Sprogkundskaber : Dansk : Dansk (modersmål), engelsk (rimelig), tysk (rimelig) Uddannelse : Lovpligtig sikkerhedskoordinator

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole Kommuneqarfik Sermersooq Reduktionskatalog Udvalget for Børn, Familier og Skole 1 Indholdsfortegnelse 1 BESPARELSER KONTO 41 BØRN OG UNGE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2 BESPARELSER KONTO 50 - DAGINSTITUTIONER..

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Referat

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Referat Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Referat Mandag den 17. august 2015 kl. 14.00 Byrådssalen Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Storm Ludvigsen (IA) næstformand Naja Lund (IA) Peter

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq. Møde. Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00. Referat

Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq. Møde. Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00. Referat Forside Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq Møde Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00 Referat Medlemmer Formand, Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bendt Abelsen Otto Nakinge Peter Jonathansen

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Økonomiudvalget. Dagsorden

Økonomiudvalget. Dagsorden novem Forside Dagsorden Fredag den 16. januar 2015 kl. 13.00 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Justus Hansen (D) Uju Petersen (IA) Charlotte Pike (IA) Martha Abelsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Per Berthelsen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Bilag 1 Regnskabsbemærkninger 2 cifre

Bilag 1 Regnskabsbemærkninger 2 cifre Bilag 1 Regnskabsbemærkninger 2 cifre 10 - Udgifter til folkevalgt R2013 B2014 AB2014 R2014 B2015 1001 - Kommunalbestyrelsen 6.839.686 5.849.000 6.373.000 6.315.297 6.409.000 1002 - Bygdebestyrelser 2.482.924

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Årsrapport 2014. fra. arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne

Årsrapport 2014. fra. arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne Årsrapport 2014 fra arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne Departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Forskning 1 Rapporten for 2014 omhandler følgende punkt: 1. Indledning 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3

Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3 2.1 DEPARTEMENTET FOR SOCIALE ANLIGGENDER 3 2.2 DEPARTEMENTET FOR KULTUR, UDDANNELSE, FORSKNING OG KIRKE 5 2.3 DEPARTEMENTET FOR SUNDHED 5 3.

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Referenceliste, revideret 12.09.10

Referenceliste, revideret 12.09.10 Referenceliste, revideret 12.09.10 BOLIG ERHVERV FORSYNING INDRETNING INSTITUTION RENOVERING SUNDHED SPORT UNDERVISNING BY- OG BOLIGPLANLÆGNING KONKURRENCER BOLIG Nuuk, 84 ejerboliger i Qinngorput, Pisissia

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere