Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S"

Transkript

1 Ændring af bilafgifter Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold SAMMENFATNING 5 INDLEDNING 14 BAGGRUND 14 FORMÅL OG INDHOLD 15 METODEBESKRIVELSE 16 BILVALGSMODELLEN 16 PROVENUNEUTRALITET 21 DØDVÆGTSTAB PRIMÆRE MARKEDER 22 DØDVÆGTSTAB SEKUNDÆRE MARKEDER 25 OPSTILLING OG SCREENING AF SCENARIER 27 OPSTILLING AF SCENARIER 27 BASISSCENARIUM 28 SCREENING OG FASTLÆGGELSE AF AFGIFTSNIVEAUER 28 SAMSPIL MELLEM EFFEKTER 30 ANVENDTE FORUDSÆTNINGER 32 AFGIFTER 32 ELASTICITETER 33 SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER 33 ØVRIGE FORUDSÆTNINGER 34 BEREGNING AF EFFEKTER 36 EFFEKTER AF ÆNDRET REGISTRERINGSAFGIFT 36 EFFEKTER AF DE UDVALGTE AFGIFTSSCENARIER 37 EURO-SCENARIUM 40 SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER 42 OVERSIGT ALLE SCENARIER 42 SCENARIUM 1B 44 Samfundsøkonomiske effekter 44 Beregningsgang 45 Resultater af beregningerne 46 SCENARIUM 3C 48 Samfundsøkonomiske effekter 48 Beregningsresultater 48 PROVENUNEUTRALITET 50 FORDELINGSEFFEKTER 52 FØLSOMHEDSANALYSER 54 FORVENTNINGER TIL EURO 5 NORMERNE 54 DISKONTERINGSRENTE 55 VÆRDISÆTNING AF LUFTFORURENING 58 KONKLUSION 59 LITTERATUROVERSIGT 60 3

4 Bilag 1 Scenarieberegninger på personbiltrafik, Fase II Tekniske resultater 61 4

5 Sammenfatning Indledning Det har hidtil af politiske og samfundsøkonomiske årsager været vanskeligt at opnå markante CO 2 -forbedringer ved at ændre skattepolitikken uden at ændre det samlede skatteprovenu. Registreringsafgiften giver et stort provenu til statskassen, og forskellige forhold har gjort det vanskeligt at hente det tabte provenu ved en nedsættelse af registreringsafgiften ind igen. Det er tidligere beregnet, at det vil give en markant CO 2 -effekt og være samfundsøkonomisk meget fordelagtigt at forhøje brændstofafgifterne ved en samtidig nedsættelse af registreringsafgiften. Dette er imidlertid ikke muligt på grund af grænsehandelsproblemstillingen. Endvidere har det hidtil været et problem at de mest CO 2 -venlige biler, nemlig dieselbilerne, har haft andre alvorlige miljøbelastninger. Inden for en overskuelig fremtid er der imidlertid to markante udviklinger, der kan ændre på disse begrænsninger i mulighederne inden for bilbeskatningen. Ud fra en overvejelse om at vejafgifter teknisk kan indføres inden for en overskuelig fremtid, kan dette betragtes som en reel mulighed for at tilvejebringe det tabte provenu. Derudover er der efterhånden kun lille forskel på NO x og partikler fra diesel- og benzinbiler. COWI har i udviklet en ny udgave af bilvalgsmodellen, der gør modellen mere velegnet til beregninger af de samlede emissioner fra personbiltrafikken. Denne model blev anvendt i Fase I af dette projekt og anvendes ligeledes i denne analyse. Formålet med projektet er at analysere effekterne af at indføre mere vidtgående virkemidler til reduktion af CO 2 -emissionerne fra vejtrafikken. Med mere vidtgående ændringer tænkes på en større reduktion af registreringsafgiften, samtidig med indførelse af vejafgifter og eventuelt forhøjelse af ejerafgiften til dækning af det provenu, der tabes ved at reducere registreringsafgiften. For at belyse dette har Miljøstyrelsen ønsket belyst en række scenarier med forskellige hypotetiske sammenstillinger af afgiftsændringer. Effekterne er belyst gennem beregninger, hvori indgår dels forskelligt omfang af reduktion af registreringsafgiften, dels forskellige kompensatoriske anvendelser af vejafgifter for biler og lastbiler og ejerafgiften for personbiler. Endvidere belyses miljøgevinsten ved at fremrykke indførelse af EURO 5. Registreringsafgifterne og ejerafgifterne forudsættes differentieret efter CO 2 - udledningen pr. km. for både benzin- og dieselbiler, således at der herved opnås en forbedret energieffektivitet. Bruttoliste af scenarier Der er indledningsvist opstillet en bruttoliste af scenarier, der illustrerer forskellige kombinationer af reduceret registreringsafgift og de øvrige afgifter. Denne er vist i nedenstående tabel: 5

6 Registreringsafgift i % af nuværende ( %) Tabel 1: Bruttoliste af scenarier for reduktion af registreringsafgiften og indførelse eller forøgelse af andre afgifter Vejafgift på personbiler Vejafgift på lastbiler Kun motorveje Vejafgift på lastbiler Alle veje Forhøjelse af ejerafgift Scenarie 1 Scenarie 2a Scenarie 2b Scenarie 3 Vejafgiften for lastbiler er forudsat at svare til den tyske "Maut", og der er ikke forudsat kompensatoriske ændringer i f.eks. lastbilernes vægtafgift eller vignetafgift. I beregningerne er konkret anvendt en afgift på 89 øre per km svarende til Maut-afgiften for en EURO 2-3 lastbil med 4 aksler eller derover. Vejafgifterne for personbiler er beregnet residualt, således at der med de øvrige forudsætninger så vidt muligt opnås provenuneutralitet. For personbiler er der anvendt nøgletal fra Trafikministeriet og DMU og forudsat en gennemsnitlig årskørsel på km, en gennemsnitlig levetid 17 år og en diskonteringsfaktor 3 %. Flere af scenarierne fra bruttolisten er ikke mulige eller politisk relevante, enten fordi provenuneutraliteten ikke kan opretholdes, eller fordi CO 2 -emissionerne forøges. Dette gælder under forudsætningen om, at vejafgiften for lastbiler svarer til den tyske Maut. Øvrige lastbilafgifter holdes uændrede, og dette medfører derfor et relativt højt provenu. Hvis forudsætningen om provenuneutralitet skal opretholdes, er det nødvendigt at reducere registreringsafgiften væsentligt, og en række scenarier med mindre reduktioner i registreringsafgiften udgår derfor. Med andre forudsætninger om lastbilafgifterne ville resultatet blive et andet. CO 2 -emissioner Resultaterne af beregningerne viser, at personbilparken forøges, men at dette ikke nødvendigvis følges af en stigning i CO 2 -emissioner. Figuren nedenfor viser udviklingen i bilparken ved ændringer af registreringsafgiften: 6

7 1: Ændring af personbilparkens størrelse ved ændringer i registreringsafgiften Mio. biler Bilparken 2,50 2,40 2,30 2,20 2,10 2,00 1,90 1,80 1,70 år 0 år 1 år 5 år 10 år 20 Uændret Reg.afg.75 % Reg.afg.50 % Reg.afg.25 % Som det ses, slår effekten relativt kraftigt igennem allerede de første fem år, hvorefter kurven flader noget ud. Ved reduktion af registreringsafgiften til henholdsvis 75 %, 50 % og 25 % uden kompenserende tiltag vil bilparken efter fem år været steget med ca. 9 %, 15 % og 20 % og efter i alt 20 år vil antal biler være steget med 11 %, 19 % og 26 %. Som resultat heraf vil de samlede CO 2 -emissioner stige med henholdsvis ca. 4 %, 9 % og 14 %, hvis registreringsafgiften reduceres og CO 2 -differentieres, uden at der indføres kompenserende afgifter. Med kompenserende afgifter kan denne effekt søges imødegået. Nedenfor er vist grafisk udviklingen i de samlede CO 2 -emissioner for de forskellige scenarier: Figur 2: Udviklingen i de samlede CO 2 -emissioner Mio. tons CO år 0 år 1 år 5 år 10 år 20 Uændret afgiftstruktur Reg.afg. 50 % og vejafg.25 øre Reg.25%, MAUT, vej.afg. 25 øre/km Reg 25%, Ejerafg 137%, vej.afg. 27 øre/km R.afg 75%, vejafg.10 øre/km Reg.50%, MAUT, vej.afg. 9 øre/km Reg 50%, Ejerafg 137%, vej.afg. 12 øre/km 7

8 Samfundsøkonomiske resultater Beregningerne viser samlet set, at det er muligt at reducere CO 2 -emissionerne ved en markant omlægning af afgifterne, samtidig med at der sikres provenuneutralitet, samfundsøkonomisk overskud og reduktion af CO 2 -emissionerne, såfremt der sikres den rigtige kombination af afgifter. Personbilparken forøges, men den forbedrede effektivitet som følge af CO 2 - differentieringen, samt reduktion i kørselsomfang som følger af anvendelsen af andre afgifter bevirker, at den samlede CO 2 -emission reduceres. Disse forhold åbner en realistisk mulighed for at en ændring af skattesystemet kan medføre markante CO 2 -reduktioner. Beregningerne illustrerer endvidere, at det er vigtigt at sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem de forskellige afgifter og deres effekter. Hvis registreringsafgiften reduceres, vil det alt andet lige medføre en forøgelse af bilparken, og med mindre der kompenseres med andre afgifter vil dette udover en reduktion af provenuet medføre en markant forøgelse af CO 2 -emissionerne. Nedenfor præsenteres resultaterne fra to scenarier, nemlig scenarium 1b med reduktion af registreringsafgift til 50 % og indførelse af vejafgift for personbiler og scenarium 3c med reduktion af registreringsafgift til 25 %, indførelse af vejafgifter for personbiler og forhøjelse af ejerafgiften. For yderligere resultater og dokumentation henvises dels til rapporten, dels til bilag 1: "Ændring af bilafgifter, Teknisk Rapport". Scenarium 1b De samfundsøkonomiske effekter af scenarium 1b er vist i tabellen nedenfor: 8

9 Tabel 2 Samfundsøkonomiske effekter af Scenarium 1 b. Registreringsafgift 50 %, vejafgifter for personbiler differentieret land-by (15 øre/km land, 46 øre/km by). Mio. kr. Nutidsværdi Dødvægtstab ved ændring registreringsafgift Registreringsafgift, primært marked Ejerafgift, sekundært marked (flere biler) Brændstof, sekundært marked (mere kørsel) I alt Dødvægtstab ved indførelse af vejafgift Vejafgift, primært marked Registreringsafgift, sekundært marked (færre biler) Ejerafgift, sekundært marked (færre biler) Brændstofafgift, sekundært marked (mindre kørsel) I alt Eksterne effekter CO Luftforurening heraf NO x heraf partikler heraf SO Trængsel Støj Uheld I alt Skatteforvridning b -86 Samfundsøkonomisk resultat Samfundsøkonomisk resultat ekskl. CO 2 -reduktion Noter: a) Af praktiske grunde er tallene angivet med de detaljerede beregningstal. Dette modsvarer ikke præcisionen i tallene, der bør afrundes ved vurderinger. b) Skatteforvridningstabet skyldes, at det i beregningerne ikke er muligt at ramme provenuneutraliteten 100 %. Der opstår derfor en mindre difference i form af et forvridningstab, når det manglende beløb skal opkræves andetsteds. Under 100 % provenuneutralitet ville tallet være 0. Beregningerne af scenarium 1b viser således et samfundsøkonomisk overskud på ca. 30 mia. kr. i nutidsværdi over 30 år ved at reducere registreringsafgiften til 50 % af det nuværende niveau og indføre vejafgifter på 46 øre/km i byområder og 15 øre i landområder. Afgifterne er beregnet som faste priser, dvs. forudsat reguleret med inflationen. Det væsentligste bidrag til det samfundsøkonomiske overskud er velfærdsgevinst ved reduktion af dødvægtstab, svarende til ca. 82 mia. kr. i nutidsværdi, der opnås ved at reducere registreringsafgiften. Den relativt store reduktion af dødvægtstabet skyldes kombinationen af, at registreringsafgiften i dag er meget høj, og at elasticiteten er relativt stor. Yderligere positive bidrag er reduktion af øvrige eksterne omkostninger på ca. 37 mia. kr. i nutidsværdi. I alt positive effekter på 119 mia. kr. i nutidsværdi. I modsat retning trækker en stigning i dødvægtstab på ca. 88 mia. ved indførelse af vejafgifter, især i form af effekter på de sekundære markeder med hensyn til registreringsafgift og brændstofafgift. 9

10 Samlet set medfører scenariet et forøget dødvægtstab på godt 6 mia.kr. og en reduktion i de eksterne omkostninger på ca. 37 mia.kr., og altså et samfundsøkonomisk overskud på ca. 30 mia.kr. i nutidsværdi. Sagt på en anden måde medfører den provenuneutrale omlægning af afgifterne en lille forøgelse af forvridningen af samfundsøkonomien, men dette mere end opvejes af forbedringen af miljø- og trængselsproblemerne. Reduktionen i CO 2 -emissionerne er beregnet til ca. 12,5 mio. ton CO 2 i "nutidsværdi", dvs. diskonteret med 3 % over 30 år. På dette grundlag kan skyggeprisen (gevinsten) på CO 2 ved scenarium 1b beregnes til: kr. per ton. Der er således tale om en gevinst på kr. per ton CO 2. Det bemærkes i øvrigt, at den største del af gevinsten stammer fra en reduktionen af trængsel, støj og uheld, hvorimod miljøeffekten udgør en mindre del af gevinsten. Det bør ved vurderingen af resultatet indgå, at beregningerne viser, at en del af de positive bidrag til resultatet, især fra reduktionen af det umiddelbare dødvægtstab fra registreringsafgiften, især falder i starten af perioden, mens de negative bidrag i form af dødvægtstab på sekundære markeder, herunder registreringsafgiften, falder fra senere i perioden. Ligeledes falder de positive bidrag fra reducerede eksterne omkostninger relativt senere i forløbet. Dette kan fortolkes på den måde, at scenariet medfører en forøgelse af bilparken tidligt i perioden med velfærdsgevinster for bilejerne, mens vejafgifterne efterhånden medfører reduktion i bilparken (i forhold til forøgelsen), bilkørsel og eksterne omkostninger. Scenarium 3c I scenarium 3c reduceres registreringsafgifterne til 25 % af det tidligere niveau, der indføres vejafgifter for personbiler på 29 øre/km og ejerafgiften forhøjes. Resultaterne fra beregninger for scenarium 3c med differentieret afgift for land og by er vist i tabellen nedenfor: 10

11 Tabel 3 Samfundsøkonomiske effekter af Scenarium 3 c. Registreringsafgifter 25 %, vejafgifter 49 øre per km i byområder og 16 øre i landområder og forhøjelse af ejerafgiften. Mio. kr. nutidsværdi Dødvægtstab ved ændring af registreringsafgift Registreringsafgift, primært marked Ejerafgift, sekundært marked (flere biler) Brændstof, sekundært marked (mere kørsel) I alt Dødvægtstab ved ændring af ejerafgift Ejerafgift, primært marked Registreringsafgift, sekundært marked (færre biler) Brændstof, sekundært marked (mindre kørsel) I alt Dødvægtstab ved indførelse af vejafgift Vejafgift, primært marked Registreringsafgift, sekundært marked (færre biler) Ejerafgift, sekundært marked (færre biler) Brændstof, sekundært marked (mindre kørsel) I alt Eksterne effekter CO Luftforurening heraf NO x heraf partikler heraf SO Trængsel Støj Uheld I alt Skatteforvridning b Samfundsøkonomisk resultat Samfundsøkonomisk resultat ekskl. CO 2 -reduktion Noter: a) Af praktiske grunde er tallene angivet med de detaljerede beregningstal. Dette modsvarer ikke præcisionen i tallene, der bør afrundes ved vurderinger. b) Skatteforvridning skyldes, at det i beregningerne ikke er muligt at ramme provenuneutraliteten på kort sigt når ejerafgiften indfases gradvist. Der opstår derfor en mindre difference i form af et forvridningstab, når det manglende beløb skal opkræves andetsteds. Under 100 % provenuneutralitet ville tallet være 0. Beregningerne viser således et samfundsøkonomisk overskud på ca. 24 mia. kr. i nutidsværdi over 30 år i scenarium 3c. Afgifterne er beregnet som faste priser, dvs. forudsat reguleret med inflationen. Det væsentligste bidrag til det samfundsøkonomiske overskud er velfærdsgevinst ved reduktion af dødvægtstab, svarende til ca. 105 mia. kr. i nutidsværdi, der opnås ved at reducere registreringsafgiften, samt reduktion af eksterne omkostninger på ca. 35 mia. kr. i nutidsværdi. 11

12 I modsat retning trækker en stigning i dødvægtstab på ca. 95 mia. kr. ved indførelse af vejafgifter, især i form af effekter på de sekundære markeder med hensyn til brændstofafgift og ejerafgift. Endelig opstår en stigning i dødvægtstab ved forhøjelsen af ejerafgiften. Samlet set medfører scenariet et forøget dødvægtstab på ca. 8 mia.kr. og en reduktion i de eksterne omkostninger på godt 34 mia.kr. Dertil kommer en difference i form af et forvridningstab på ca. 2 mia. kr., jf. noten til tabellen. Alt i alt er det samfundsøkonomiske overskud beregnet til ca. 24 mia.kr. i nutidsværdi. Sagt på en anden måde medfører den provenuneutrale omlægning af afgifterne, at skatternes forvridning øges, men at dette mere end opvejes af forbedringer af miljø- og trængselsproblemerne. Reduktionen i CO 2 -emissionerne er beregnet til ca. 12,8 mio. ton CO 2 i "nutidsværdi", dvs. diskonteret med 3 % over 30 år. På dette grundlag kan skyggeprisen på CO 2 ved scenarium 1b beregnes til: kr. per ton. Altså en gevinst på kroner per ton CO2. EURO 5 scenarium De miljømæssige gevinster ved fremskyndelse af EURO 5 normen er belyst ved to mulige former for regulering: Normen fremskyndes ved lovgivning tre år, dvs. at nye personbiler fra og med 2007 skal opfylde EURO 5 normen. Der indføres økonomiske incitamenter for at fremrykke overgangen til EURO 5 normen. Beregningerne viser, at en fremrykning af EURO 5 normen med 3 år vil kunne reducere udledningen af partikler med ca tons og udledningen af NO x med ca tons over de kommende 20 år Med hensyn til økonomiske incitamenter for at fremrykke EURO 5 normen kan disse f.eks. udformes på den måde, at der ydes et tilskud, der neutraliserer den meromkostning, der opstår for forbrugeren som følge af at normen fremrykkes. Effekten heraf kan ikke beregnes med bilvalgsmodellen og der kan derfor alene gøres nogle kvalitative overvejelser. En mulighed er, at forbruget vil fordele sig tilfældigt, f.eks. 50/50 mellem biler med og uden EURO 5. En anden mulighed er, at forbruget flytter stort set 100 % til EURO 5 biler, da dette kan opnås "gratis" set fra forbrugerens synspunkt. Konklusion Nutidsværdien over en 30-årig periode af det samlede samfundsøkonomiske overskud ved de to udvalgte scenarier 1b og 3c er i størrelsesordnen hhv. 30 og 24 mia. kr., og medfører en CO 2 -reduktion på i størrelsesordenen mio. tons. (nutidsværdi). Omlægningen medfører reduceret dødvægtstab fra indførelsen af registreringsafgiften og reducerede eksterne omkostninger, men introducerer samtidig et dødvægtstab fra vejafgiften og et øget dødvægtstab fra brændstof- og ejerafgiften. Sammen med de eksterne effekter opnås en nettogevinst på grund af de indbyrdes størrelsesforhold. 12

13 Ved at flytte afgifter fra registreringsafgiften til vejafgifter fås således et mere efficient afgiftssystem, vurderet fra en velfærdsøkonomisk synsvinkel. Fordelen er størst, hvis vejafgiften differentieres efter by- og landområder. Omlægning af afgifterne vil medføre betydelige fordelingsmæssige konsekvenser, idet den nuværende generation af bilejere vil blive stillet ringere end de kommende bilejere på grund af den faldende værdi af den eksisterende bilpark. 13

14 Indledning Baggrund Det har hidtil af politiske og samfundsøkonomiske årsager været vanskeligt at opnå markante CO 2 -forbedringer ved at ændre skattepolitikken uden at ændre det samlede skatteprovenu. Registreringsafgiften giver et stort provenu til statskassen, og det har hidtil haft store samfundsøkonomiske omkostninger at hente det tabte provenu ind igen. Desuden har de mest CO 2 -venlige biler, nemlig dieselbilerne, haft andre alvorlige miljøbelastninger. Inden for en overskuelig fremtid er der imidlertid to markante udviklinger, der kan ændre på disse begrænsninger i mulighederne inden for bilbeskatningen. Ud fra en overvejelse om at vejafgifter kan indføres inden for en overskuelig fremtid kan dette betragtes som en reel mulighed for at tilvejebringe det tabte provenu. Derudover er der efterhånden kun lille forskel på NO x og partikler fra diesel- og benzinbiler. Beregningerne fra Fase I af dette projekt viste, at det ville give en markant CO 2 -effekt og være samfundsøkonomisk meget fordelagtigt at omlægge afgifterne fra faste til variable afgifter og samtidig opnå en CO 2 -besparelse. Dette kan ske ved at reducere og CO 2 -differentiere registreringsafgiften og forhøje brændstofafgifterne tilsvarende eller indføre vejafgifter. Årsagen er for det første, at det giver store velfærdsgevinster at reducere registreringsafgiften, og for det andet gør omlægningen af registreringsafgiften bilparken mere energieffektiv. Selvom reduktionen af registreringsafgiften resulterede i 8,5 % flere biler, blev forøgelsen af de samlede CO 2 -emissioner kun 3,5 %. For at opnå en samlet CO 2 -besparelse, er der derfor tilsvarende mindre behov for at øge brændstof- eller vejafgifterne. Det er imidlertid ikke muligt at forhøje brændstofafgifterne på grund af grænsehandelsproblemstillingen, og det er derfor ikke muligt at anvende den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige regulering for at reducere CO 2 - emissionerne på transportområdet. For at opnå en betydelig CO 2 -reduktion på vejtransportområdet er det derfor nødvendigt at inddrage vejafgifter i en løsning af transportsektorens CO 2 -reduktionsproblem. Der er med andre ord behov for at undersøge, på hvilken måde en samfundsøkonomisk rentabel omlægning af afgifterne på transportområdet kan ske ved at inddrage såvel reduktion af registreringsafgiften som indførelse af vejafgifter og forhøjelse af ejerafgiften. For at opnå den bedst mulige CO 2 -effekt regnes på afgiftsmodeller, hvor registreringsafgiften og ejerafgiften er differentieret efter CO 2. Ejerafgiften er allerede nu differentieret efter brændstofforbruget, i afgiftsmodellen gøres CO 2 -afhængigheden endnu stærkere. COWI har i udviklet en ny udgave af bilvalgsmodellen, der gør modellen mere velegnet til beregninger af de samlede emissioner fra personbiltrafikken. Denne model blev anvendt i Fase I og ligeledes i denne analyse. 14

15 Formål og indhold Formålet med projektet er at analysere effekterne af at indføre mere vidtgående virkemidler til reduktion af CO 2 -emissionerne fra vejtrafikken, samtidig med at afgiftsændringerne ikke medfører ændringer i det samlede provenu. Med mere vidtgående ændringer tænkes her på en 25-75% af registreringsafgiften, samtidig med indførelse af vejafgifter og eventuelt forhøjelse af ejerafgiften til dækning af det provenu, der tabes ved at reducere registreringsafgiften. Det er tanken, at en sådan mere vidtgående ændring i afgifterne på transportområdet vil kunne effektivisere energianvendelsen til transport på en måde, hvor markedskræfterne udnyttes på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Dette vil medvirke til, at transportsektoren i større omfang kan bære sin del af CO 2 -reduktionsmålsætningen. For at belyse dette er der opstillet en række scenarier med forskellige hypotetiske sammenstillinger af afgiftsændringer. Effekterne er belyst gennem en række beregninger, hvori indgår dels forskelligt omfang af reduktion af registreringsafgiften, dels forskellige kompensatoriske anvendelser af vejafgifter for biler og lastbiler og ejerafgiften for personbiler. Endvidere belyses mulighederne for at subsidiere og fremrykke indførelse af Euro 5. For de forskellige scenarier beregnes effekter for trafikomfang, emissioner, samfundsøkonomiske konsekvenser og fordelingseffekter. I det følgende beskrives først den anvendte metode, hvori det væsentligste element er den såkaldte bilvalgsmodel, der beskrives kort. Dernæst følger en præsentation af de beregnede effekter af at ændre afgiftsstrukturen som beskrevet. Effekter omfatter blandt andet det statslige provenu, trafikomfang, bilernes energieffektivitet og de samlede CO 2 -emissioner. Herefter følger de samfundsøkonomiske beregninger. 15

16 Metodebeskrivelse Bilvalgsmodellen Oversigt Bilvalgsmodellen er en økonomisk model, som kan anvendes til at estimere effekter af ændrede vejskatter for personbilparkens størrelse, sammensætning og emissioner. I dette kapitel gennemgås hovedtræk i modellen, med henblik på at danne baggrund for forståelse af resultaterne af beregningerne af de forskellige scenarier. Modellen beregner, hvordan den nuværende bilpark vil ændre sig hvis den nuværende skattestruktur ændrer sig, idet alle øvrige forudsætninger forudsættes uændrede. Ændringerne i bilparken modelleres både som ændret sammensætning af nye biler og som ændrede skrotninger. Modellen kan således betegnes som en såkaldt "what-if" model, dvs. den estimerer de isolerede effekter af at ændre givne parametre, mens bilparkens størrelse og sammensætning i virkelighedens verden vil være resultatet af et samspil mellem en lang række faktorer, f.eks. indkomstændringer, præferencer, mv. Der er således ikke tale om en prognosemodel, der kan benyttes til forudsigelser om den fremtidige bilpark. Modellen er baseret på data vedrørende den nuværende situation, herunder den danske bilpark september Ved beregning af scenarier implementeres nogle ændringer i skattesystemet i modellen, og den nuværende situation kan sammenlignes med den hypotetiske situation, hvor skattestrukturen (og/eller skatteniveauet) antages ændret. Herved belyses den isolerede effekt af den påtænkte ændring i skattesystemet. Modelramme Det overordnede formål med modellen er at modellere nye registreringer og skrotninger af biler (tilgang og afgang) i forhold til den samlede bilpark. Denne idé er illustreret i følgende figur. Figur 3 Illustration af tilgang og afgang af biler i bilparken Nuværende bilpark Udgangspunktet er den nuværende danske bilpark. CO 2 -emissionerne fra bilerne i den eksisterende bilpark afhænger af bilernes alder, motorstørrelse og drivmiddel (diesel/benzin). Den nuværende bilpark opdateres sekventielt år 16

17 for år ved at tilføje nyregistreringer og fratrække skrotninger. De præcise gennemsnitlige CO 2 -emissioner kendes for alle nye biler. Nye registreringer Skrotninger Elasticiteter Nye registreringer af biler til bilparken estimeres ved brug af en opdateret version af bilvalgsmodellen. Modellen er i forhold til en tidligere udgave af modellen re-estimeret med data, der dels er mere detaljerede, dels dækker flere år. Derved opnås mere robuste og mere præcise estimater. Modellen bygger på data for bilpris, driftsomkostninger og socio-økonomiske egenskaber for bilkøbere. Skrotningsmodulet beregner, hvilke typer biler der forlader bilparken i et givent år. Bilkarakteristika for skrottede biler inkluderer bilens alder, motorstørrelse og drivmiddel (benzin eller diesel). For at reflektere udviklingen over tid tilføjes en række elasticiteter til modulstrukturen. Disse elasticiteter dækker: Rebound ("bagslag-") effekten, dvs. den omstændighed at den gennemsnitlige årlige distance, der køres, stiger når brændstofeffektiviteten øges, idet mere energieffektive biler medfører lavere omkostninger per km. Den anvendte elasticitet er Effekt af vejafgift. Når der indføres en vejafgift bliver det dyrere at køre. Derfor falder den samlede årskørsel. Den anvendte elasticitet er -0,2 2. Rebound ("bagslag-") effekt fra bilparken størrelse, dvs. den omstændighed at den gennemsnitlige årskørsel reduceres, når bilparken øges. Den anvendte elasticitet er -0,2. Ændringer i størrelsen af bilparken som et resultat af ændringer i prisen på biler, f.eks. som et resultat af øget registreringsafgift: Jo dyrere biler bliver i forhold til andre forbrugsgoder desto mindre vil efterspørgselen efter nye biler være. Den anvendte elasticitet er - 0,57. En prisstigning på 10 % vil således implicere et fald i bilparken på 5,7 % på langt sigt. 3 Ændringen i antallet af skrottede biler som følge af en ændring i prisen på biler, f.eks. som følge af en ændring i registreringsafgiften: jo dyrere det er at erhverve ny bil desto længere tid vil der gå før bilerne bliver skrottede. Modulerne og deres indbyrdes sammenspil er illustreret i Figur 4. 1 Fra Oluf Johansson and Lee Schipper (1997) "Measuring the long-run fuel demand of cars", Journal of Transport Economics and Policy", September, pp Kilden er bilvalgsmodellen, men andre undersøgelser fx Goodwin (2004) Elasticities of Road Traffic and Fuel Consumption with Respect to Price and Income: A Reviewkommer til lignende tal (-0.1 på kort sigt og på lang sigt). 3 Denne elasticitet svarer til en række internationale studier, f.eks. VTI report 301 (1986): "Personbilsinnehavet i Sverige " by J.O. Jansson, P. Cardebring and O. Junghard hvor elasticiteten er -0,6. 17

18 Figur 4: Beskrivelse af modulerne Emissioner fra bilparken Sammenhænge i modellen Ved beregningen af de samlede emissioner fra bilparken er indregnet effekter af udviklingen i EURO-normerne. Der beregnes først det samlede transportarbejde fordelt på EURO normer. Dernæst beregnes emissionerne ved at multiplicere årskørslen med de specifikke emissionsfaktorer. Model for nybilsalg Valg af ny bil bestemmes i modellen ud fra en række parametre, dels tekniske og finansielle parametre inklusive skatter, dels parametre for indkomst, type af husholdning samt bilkøberens alder. Modellen inkluderer nybilsalg til både private og firmaer. Valget mellem at købe en privatbil eller en firmabil modelleres ikke direkte, da der ikke foreligger de nødvendige data. I stedet estimeres to separate modeller, der derefter kombineres ved at vægte med andelen af firmabiler i forhold til andelen af privatbiler. Der er flere forhold, der spiller ind på familiers valg af bil. To af de væsentligste er familietype og familieindkomst. Husholdningerne er derfor opdelt i 4 forskellige familietyper og 3 forskellige indkomstgrupper, dvs. i alt 12 grupper. De bilkarakteristika, der er lagt til grund for modellens beregning af bilkøb, er blandt andet bilens salgspris, brændstofomkostninger, ejerafgift, energieffektivitet, samt bilens størrelse, acceleration, HK, egenvægt og brændstoftype. Firmabilmodellen har færre forskellige agenter (firmaer) end modellen for privatbiler. For firmabiler opdeles i tre branche-grupper, taxi branchen, de- 18

19 tailhandel med biler og øvrige brancher. Firmabiler er traditionelt mindre følsomme overfor prisændringer end privatbiler, mens de normalt er mere følsomme overfor årlige omkostninger. Firmabiler udgør ca. 30 procent af nybilsalget i Danmark. Modellens vigtigste parametre relaterer sig til prisen på biler samt årlige omkostninger ved bilejerskab. De årlige omkostninger udgøres af den årlige ejerafgift og de årlige udgifter til brændstof. Modelstruktur Modellen er illustreret i Figur 5 nedenfor. Figur 5: Bilvalgsmodellen Som det fremgår af Figur 5 består modellen af fire dele: Input data, database, model og resultater: Input data omfatter som vist registreringsafgift, ejerafgift og brændstofafgifter, der kan udformes på forskellig måde. Databasen indeholder markedsdata, såsom priser og tekniske karakteristika på nye biler, information om bilkøbernes socio-økonomiske karakteristika i form af deres indkomstniveau, familietype, urbaniseringsgrad, børn eller ej børn og alder på bilkøberen, samt øvrige antagelser og forudsætninger. Modellen kombinerer database og input data med relationer for forbruger adfærd. 19

20 Resultatet af modellen er det ændrede årlige køb af nye biler, herunder energiforbrug per bil, pris på de købte biler, sammensætning på typer af nye biler, CO2-emissioner fra de nye biler, m.v., samt de ændrede skatteprovenuer fra de forskellige afgifter. Model for bilparken Modellen for bilparken holder styr på antallet af biler i bilparken på et givet tidspunkt. I løbet af et år bliver nogle biler skrottet, mens de øvrige bliver et år ældre. Denne "temporære bilpark" tillægges alle nye registreringer i det pågældende år. Information om nyregistreringer er et resultat af beregningerne i bilvalgsmodellen, og bilerne herfra tillægges alderen nul år. På denne måde beregnes bilparken for det efterfølgende år. Nogle af disse biler skrottes derefter året efter, resten bliver et år ældre, osv. Model for skrotning Formålet med skrotningsmodulet er at modellere hvilken effekt ændringer i beskatning af biler har på bilejeres adfærd i forbindelse med skrotning af biler, samt at inkludere skrotning i almindelighed. Bilejere vil typisk beholde deres bil i længere tid når prisen på nye biler øges. Det betyder for eksempel, at skrotningsraten ændrer sig i forhold til ændringer i prisen på biler. Skrotningsmodulet skal derfor inkludere information om overlevelseskurver for biler og hvilken betydning prisændringer har på disse overlevelseskurver. Overlevelseskurverne indeholder information om, hvor gamle bilerne i Danmark er blevet historisk set. Der er information tilbage til 1960'erne, men da nye biler gennemsnitligt bliver ældre i dag end for eksempelvis 25 år siden benyttes den gennemsnitlige overlevelsesgrad for de seneste 5 år der er information for. Anvendelse af modellen I nærværende projekt belyses effekterne af at ændre registreringsafgiften, samtidig med at der indføres vejafgifter. Vejafgifter er som bekendt ikke indført i Danmark i dag, og modellen har derfor ikke indbygget en mekanisme der direkte kan beskrive effekterne heraf. Det kan imidlertid antages, at vejafgifter på mange måder påvirker efterspørgslen på samme måde som brændstofafgifter, idet begge afgiftstyper er tæt relateret til kørselsomfanget. Brændstofafgifter afspejler dog ikke på samme måde som det er muligt med vejafgifter de konkrete eksterne omkostninger forbundet med bilkørslen. I praksis må der forventes en forbedring af energieffektiviteten som følge af ændring af kørselsmønstret og bilkøbet ved forhøjelse af brændstofafgifter. Denne effekt indgår imidlertid ikke i bilvalgsmodellen og er i øvrigt ikke relevant i denne analyse, hvor der anvendes vejafgifter i stedet for brændstofafgifter til at kompensere det tabte provenu fra registreringsafgiften. Det er alt i alt vurderet, at størrelsesordenen af effekterne vil kunne belyses hensigtsmæssigt ved brug af modellen. Det er således antaget, at vejafgifterne påvirker efterspørgslen på samme måde som en brændstofafgift omregnet til en km-afgift. I projektet beregnes effekterne af relativt store ændringer af afgiftsstrukturen, specielt med hensyn til registreringsafgiften. Ved vurderingen af resultaterne bør det tages i betragtning, at jo større ændringer, de er tale om, jo større bliver usikkerheden i sagens natur. 20

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Benzin Diesel Benzin Diesel. Før Euro (Euro 0) B, C, D, E B, C, D, E A, B, C, D, R A, B, C, D. R

Benzin Diesel Benzin Diesel. Før Euro (Euro 0) B, C, D, E B, C, D, E A, B, C, D, R A, B, C, D. R Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. PIAKO/JATBO Den 7. oktober 2009 Samfundsøkonomisk analyse af Effekter af miljøzonekrav på person- og varebilsmarkedet 1. Baggrund og formål På nuværende tidspunkt omfatter

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr 8 2003 Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsnotat Cowi A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning mf@dtf.dk 1 Indledning Dette papir omhandler en del af en aggregeret prognosemodel for dansk vejtrafik, kaldet

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Forord I

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt Skatteudvalget L 217 - Bilag 38 Offentligt Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere