Motorvejsanlæçjget nord for Ålborg. Colas Vejmateriale AIS. Randersgade 60, 2100 Kbh. ø. :,:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motorvejsanlæçjget nord for Ålborg. Colas Vejmateriale AIS. Randersgade 60, 2100 Kbh. ø. :,:"

Transkript

1 Randersgade 60, 2100 Kbh. ø. Colas Vejmateriale AIS Motorvejsanlæçjget nord for Ålborg :,:

2 94 Phønix har vejbygning som speciale... Asfaltbeton med nedtromlede skærver er velegnet til gader og veje, som udsæffes for tung trafik. Skærveme nedtromles i den varme astaltmasse for at opnå høj friktion og lys vejbane. Ring til Phønix, hvis De vil vide noget om astaltbeton med nedtromlede skærver. piiøiwix - Vejen: Telt Herlev: Telf Aalborg: Telt A2

3 Holbæk Dansk Vejtidsskrift Udgivet af Amtsvejinspektørforeningen i Danmark Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening Asfaltbeton. Redaktion Professor, civilingeniør H. H. Ravn, ansvarshavende Buddingevej 28A, 2800 Lyngby (01) Civilingeniør A. 0. Haugaard Redaktionel medarbejder: Kgl. Kommissarius F. J. Boss Redaktionssekretær: Susanne Arnby Ekspedition: Teknisk Forlag A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Tlf. (01) * Annoncer: øst for Storebælt: Konsulent K. Herling Sekretær Randi Hansen Vest for Storebælt: Leo Flindt. Tlf. (06) Abonnementapris: Kr. 68,00 + moms, om året for 12 Lessalgspris: Kr. 6,80 + moms. numre INDHOLD Bremsekurver II del 53 Køafvikling i uregulerede T-kryds Tre prisopgaver 62 Valg af transportmiddel ved rejser mellem byer 64 Bæreevnemålinger med efterfølgen de forstærkning 70 A. Skjoldby s indlæg 71 Nyt fra arbejdsmarken 72 Nye bøger 72 Vestsjællands Amtskommune. Sjællands Odde. HOTAFALT ASFALTBETON. Udført HATILGU VE.TMJITERIJILER Hovedkontor - tlf. (03) A A3

4 grej! øvrige Goqt i egnet til vandløb og ligende, hvor lang for Dem!! solgte græsslåmaskine, fordi den giver I dag er Bomford også Danmarks mest en ny 6,5 m udførelse, der er særlig vel Bomford slår alt. Overalt. Rabatter, grøf tekanter... og nu findes Bomford også i rækkevidde er påkrævet. Bomford A4 beskærer belastende bevoksning Bomford. Eller endnu bedre se Bomford, vi demonstrerer overalt i landet. Bomford bryder besværlige busketter. gennem stor arbejdshastighed, men også størst rationaliseringsgevinst. Ikke kun legende lette betjening og den hensigts ved den nemme af- og påmontering, den mæssige placering af kiippehovedet. Ring eller skriv efter specialbrochure om P.S. vor serviceafdeling står på hovedet København: Skovlunde Byvej 100, 2740 Skovlunde, tlf. (01) Fyn/Sonderj yl land: Bàring, 5466 Asperup, tlf. (09) Jylland: Møgelgårdsvej 4-6, 8520 Lystrup St., tlf. (06)

5 HIJI CDQ o D CDs c3)ov 0). 00) 0r) 0 CD Cl) 0 z

6 1... Akts. Jens Villadsens Fabriker, Mileparken 38, 2730 Herlev, (01) og 8600 Silkeborg, (06) A6 VI LLAD5BM 3LEh Kapacitet t pr. time. Nyt asfaltblande-anlæg i Randers.

7 Bremsekurver (II del) Af civilingeniør Ivar Schacke og civilingeniør Lars Juhl Poulsen Første del at denne artikel blev bragt i Dansk Vejtidsskrift nr. 3. Her blev definitioner og forudsætninger for bremsekurver belyst og bremsekurvens teoretiske udformning blev udledt. I denne anden og sidste del gives anvisning på bremsekurvens praktiske udformning. Endvidere fore tages enkelte sensitivitetsanalyser. Tilnærmede bremsekurver For at lette brugen af bremsekurven i praksis er det hen sigtsmæssigt at søge den tilnærmet med almindeligt an vendte kurveelementer. Dette skyldes dels hensyn til pro jekteringsarbejdet, dels hensyn til afsætninger i marken. Som tilnærmelseskurve synes det mest fordelagtigt at be nytte sammensatte klotoider. Blaschke foreslår som før nævnt, at man benytter to sammensatte klotoider, og han finder ad analytisk vej frem til formeludtryk, hvoraf klotoidernes parametre og deres overgangsradius kan be stemmes (litt. 1). De tyske vej regler (litt. 6) angiver lige ledes to sammensatte klotoider, men parameterkombina_ tionerne er her noget forskellige fra Blaschkes, selvom det fremgår, at det er Blaschkes teoretiske kurve, der er søgt tilnærmet. Også de svenske vej regler foreskriver bremsekurver bestående af to sammensatte klotoider. Igen er det Blaschkes arbejder, der ligger til grund for de anførte parameterkombinationer. Disse er dog noget forskellige fra Blaschkes forslag, og iøvrigt også forskellige fra de tyske vejreglers forslag. Endelig har hollænderen Fraanje (litt. 7) foreslået at benytte tre sammensatte klotoider som tilnærmet bremsekurve, og atter er det Blaschkes teoretiske bremsekurve, der er lagt til grund for tilnærmelsen. For at vurdere disse forslag til tilnærmede bremsekurver 3 00 g, (m s 2) si for klotoider for teoretiske kurve 100 L(m) Fig. 10. Skematisk gengivelse af de automatiske udtegnede forløb 4 ukompenseret sideacceleration for den teoretiske bremsekurve og for den tilsvarende tilnærinede kurve (her 3 sammensatte klotoider). Endvidere udtegnes i samme koordi natsystem det maksimalt tilladelige ukompenserede sideaccelerationsfor løb. V km/t ,3 f Fig. 11. Projekteringsreglernes for slag til maksimalt tilladelige side accelerationskoefficienter. Dansk Vejtidsskrift nr

8 ,03 11, _ AREMSEKU8 VOR TILNÆRMET BAOMSEKuRVE B05000NDE AF 3 SAMMENSATTE ILUTOIDER 600YNUEL515HASTIA4IEUI (MIT SLUTHASTIGHEII 80,00 84/7 SECELERATIONI /5/5 6006NDFL015AAUIUSI 3000,00 9 SLUTRADIUSI KLUTDIDLFAR,,METL (fr.)l 140, RGAN458AUIER (9) ALGYNDELSLSSIDEHAL0NING i SLUTSIDE1ALUNING. 0,060 LA000E AU600 IDEELLE 8REMSEKLJRVE TILNARM000 BREMSEKURVE AFA I GELSE DELT6 8 CM - FBRSTE MLOTOIOE , , , , OO , , , = ,01 8, , , ? $ , $ ls , , , , ,13 20, , , ,00 0, :. : , , , I , ,34 29, , i i , , , , , ,99 0,76 2 ANDEN LOTOIDE , , , Fig. 9. Del af resultatudskrrft fra bremsekurveberegning. Ti ærafvigelsen AB (DELTA B) melleni den teoretiske (ideelle) og den til. næ,-mede kurve er m3lt vinkelret ud fra den tilnærmede kurve. har man på laboratoriet udviklet edb-programmer, der gør det muligt at sammenligne den teoretisk rigtige bremsekurve med en tilnærmet bremsekurve bestående af sam mensatte klotoider. Med programmerne er det bl. a. muligt dels at få beregnet afvigelsen mellem de to kurver meter for meter (fig. 9), dels på automatisk tegnemaskine at få udtegnet sideaccelerationsforløbene samt det maksimalt til ladelige sideaccelerationsforløb i ét og samme koordinat system (fig. 10). Sidstnævnte er beregnet på grundlag af det forslag til maksimalt tilladelige sideaccelerationskoeffi cienter f. der er anbefalet i projekteringsreglerne for motor veje (fig. 11). f er defineret som f En undersøgelse af de forskellige tilnærmelseskurver gav til resultat, at Blaschkes og Fraanjes forslag giver ganske gode tilnærmelser til den teoretiske kurve, bedre end de tyske og især de svenske vejreglers forslag. Både Blaschkes og Fraanjes forslag har imidlertid den væsentlige ulempe, at de kun kan anvendes, hvor linjeføringen ved bremse kurvens begyndelse er retlinet. Samme forudsætning gæl der også for de tyske vej regler, mens de svenske vej regler giver mulighed for at variere begyndelsesradius. g Forslag til praktiske tilnærmede bremsekurver Indledning Som følge af de ovenfor nævnte forslags forskellige ulem per har man på laboratoriet arbejdet med at finde tilnær mede bremsekurver, hvor begyndelsesradius R, og slutradius R11 kan varieres. Som praktiske tilnærmede bremsekurver er valgt 3 sammensatte klotoider med fælles over gangsradier mellem klotoiderne. Valget af i stedet for 2 sammensatte klotoider skyldes den generelt bedre tilnær melse, dette giver. Valget af klotoideparametre og over gangsradier sker principielt ved at»prøve sig fremc Dette arbejde kan imidlertid gennemføres meget hurtigt ved an vendelse af de omtalte edb-programmer. Bremsekurvens indbygning i frakørseisrampen Som det fremgår af projekteringsreglerne for motorveje (litt. 8) tilsluttes frakørselsrampen motorvejen i divergens_ snittet (se fig. 12). Rampens linieføring er i begyndelsen bundet geometrisk til motorvejens linieføring på følgende måde: Hvis motorvejens linieføring er retlinet, da skal rampens linieføring også være retlinet på en strækning af 75 m målt langs motorvejen, og tangens til vinklen mellem de to linie føringer skal være 1: Dansk Vejtidsskrift nr

9 ,LM 641 med sner bekæmper efter leri lang række -tgen Kllometersiuger.:i :I så ad hen. -er det 8km/tim. Kilometer efter kilometer. 8 kilometer i timen det er rentabilitet. Ind imellem har den mange andre opgaver. F. eks. renser den en af Skandinaviens mest populære bade strande for olie, når det er nødvendigt. Det er Løkken Strand ved Vesterhavet. Afmonterer De Master Cleaneren har De en alsidig læssemaskine, kan monteres med oa. 70 andre redskaber, f. eks. sneslyngo, kormunaiblad, skovl, kranarm ø. s. v. end to minutter Prøvekør selv en BM VOLVO med Master Cleaner. Så kan De selv se førerkomforten. Lydniveauet f. eks. er så lavt, at føreren kan have glæde af den standardmonterede radio. Maskinens effektivitet afhænger jo også al førerens velbefindende. STER CLEA?ER g 1 Ja, send mig venligst yderligere oplysninger om BMVOLVO LM 641 med Master Cleaner. I Navn Adresse i. I Postnr, og by I ;,-,,- i Indsendes til Volvo Traktor AIS, Columbusvej 1, 2860 Søborg. BM ïolvo DV 4-73 A7

10 Netop fordi det er hårde tider, sæl ger Enmaco CAT som aldrig før. Det er nemlig først og fremmest maski nens kvalitet og leverandørens ser vice, der tæller. Naturligvis spiller købsprisen på materiel en stor rolle. Men endnu vigtigere er det at analysere de år lige driftsomkostninger. Det er her, det skal vise sig om Deres ny gum mihjulslæsser virkelig gi r den for tjeneste, De har krav på. Og sagt uden falsk beskedenhed: Caterpillar kvalitet er driftssikker heden selv det gi r lavere omkost ninger pr. flyttet m3. Vi håber, De vil forlange disse ting dokumenteret. Så vi samtidig kan få lejlighed til at fortælle Dem om, hvordan økonomi er et spørgsmål om Værd at fremhæve: reservedelsdækning og brugtværdi. Pivot-styring. Ét håndtag til skift Her er nogle af Deres CAT-mulig- af gear og retning. Automatisk skovlbeder: kontrol. Skivebremser på alle fire hjul ( ). Automatiske sikker heds- og alarmsystemer. Usædvanlig god førerkomfort. Fuld Power Shift af alle gear frem og bak. CAT HK*) 1,5 m3 std. skovl. CAT HK) 1,7 m3 std. skovl. CAT HK*) 2,1 m3 std. skovle. CAT 966C 170 HK*) 2,7 m3 std. skovl. CAT 980B 260 HK) 3,8 m3 std. skovl. 9 v/svinghjul Men selv en CAT kan strejke. Og så er det betryggende at vide, at Enmaco reparerer i marken over alt, hvor det er forsvarligt. De kan altid få garanteret reparationstid og -omkostninger. Så godt som alle re servedele kan leveres fra lager eller inden for max. 48 timer. Hvornår ringer De til Enmaco? Vi ønsker, at Deres virksomhed må blomstre. Caterpillar, Cat og Park Alle 363, 2600 Glostrup, telefon (01) Engtoften 16, 8260 Viby Jylland, telefon (06) er varemærker for Caterpjllar Tractor Co. A6

11 tillade Motorvejens linieføring Divergenssnit, V-90 km/t Fig, 12. Frakorselsrnmpens tilslat izing 11.1 motorvejen. R0 Klotoide Fig Motorvejen er retlinet. 2. Motorvejen er hojredrejende. 3. Motorvejen er venstredrejende. Hvis motorvejens linieføring har radius R0, da skal ram pens linieføring også have radius R0 på en strækning af 75 m målt langs motorvejen, og tangens til vinklen mellem de to linieføringers tangenter i divergenssnittet skal være 1:25. Når man skal finde ud af, hvordan bremsekurven skal indbygges i frakørselsrampen, må man skelne mellem tre tilfælde, se fig. 13. De to første tilfælde er for så vidt et og samme tilfælde. Bremsekurven indbygges her umiddelbart efter den bundne del af rampen. Det tredie tilfælde er mere problematisk: kan man her som vist på fig. 13 sig at indlægge en kort udrettende klotoide efter den bundne del af rampen og derefter bruge samme type bremsekurve som i tilfælde 1, eller skal man benytte en vendebremsekurve umiddelbart efter den bundne del af rampen? Den usikkerhed, der knyt ter sig til fastsættelsen af begyndelseshastigheden V0 for bremsekurven betinger, at det synes rimeligt at benytte sig af det første forslag. Betingelsen herfor er, at den udret tende klotoide gøres kort. Dette forøger nemlig rimeligheden af den antagelse, at trafikantens hastighed kun æn dres uvæsentligt over klotoiden. Også pladshensyn taler for at gøre klotoiden kort. En lille klotoideparameter A vil medføre en kort klo toide. Komfortkrav til rykket samt vejreglers krav om, at den relative stigning mellem inderste og yderste kørebane kant højst må være 6,bo sætter dog en grænse for, hvor lille klotoideparameteren kan blive. Beregninger viser, at rykket fordrer A > 160 m, og man må da under de aktu elle omstændigheder kontrollere, om denne parameter er stor nok til at opfylde kravet om maksimal relativ stigning mellem kørebanekanterne. Den teoretiske bremsekurve De parametre, der fastlægger udformningen af den teore tiske bremsekurve er: De geometriske parametre R0, R,,, i og i. De kinematiske parametre V0, V0 og g. R0 (fig. 13) er i tilfælde 1 lig med cc, i tilfælde 2 lig med radius i motorvej ens linieføring og i tilfælde 3 lig med cci R11 er lig med radius i den cirkelbue, der efter følger bremsekurven. R0 vælges mellem 1000 m og cc, og R1, vælges mellem 50 m og 100 m. i1, og i0 er vanskeligere at fastsætte, dels fordi der endnu ikke findes regler for sidehældningsforløb på ramper, dels fordi bremsekurvens gradient har indflydelse på sidehæld ningen. I det følgende fomdsættes det, at bremsekurvens gradient er 0, og det synes da rimeligt at vælge i, = 60 %. i,, er sat lig med motorvej ens sidehældning ved divergens snittet, idet det er normalt at beholde denne sidehældning langs hele den bundne del af rampen. De kinematiske parametre er mere problematiske at fast lægge end de geometriske, da de varierer fra trafikant til trafikant. Fastlæggelsen kompliceres yderligere af de i færdselsloven anførte maksimalhastigheder for busser og lastvogne. Decelerationen g er valgt til 2,0 m/sek2, jfr. afsnittet om de generelle forudsætninger. Sluthastigheden kan fastlægges nogenlunde nøjagtigt ud Dansk J7ejtidsskrift nr

12 fra kendskabet til R11 og i,, samt den maksimalt tilladelige sideaccelerationskoefficient (fig. 11). Begyndelseshastigheden V0 er den parameter, det er van skeligst at fastsætte. Dette skyldes dels, at man ikke ved ret meget om trafikanters kørevaner når de forlader en motor vej dels, at personvogne kører ind på rampen med større hastighed end busser og lastvogne. Til hjælp ved fastsæt teisen af V0 kan man benytte, at der i projekteringsreglerne for motorveje (litt. 8) er angivet, at hastigheden i diver genssnittet kan sættes til V = 90 km/t (se fig. 12). Men hvordan trafikanterne almindeligvis kører på de 75 m mellem divergenssnittet og bremsekurvens begyndelse ved man ikke meget om. For dog at få fastsat en rimelig værdi for V0 kan man betragte følgende to idealserede mulighe der for kørsel mellem divergenssnittet og bremsekurvens begyndelse: 1. trafikanten slipper speederen i divergenssnittet og mo torbremser i 2 sek. (standard), hvorefter pedalbrems_ ning indledes, så decelerationen bliver 2,0 m/sek trafikanten motorbremser, indtil bremsekurven begyn der, herefter pedalbremser han, så decelerationen bliver 2,0 m/sek 2. Hastigheden ved bremsekurvens begyndelse bliver da i tilfælde 1 lig med 75 km/t, i tilfælde 2 lig med 80 km/t. For at få en afrundet V-værdi og for at tilgodese den mulighed, at trafikanten holder hastigheden 90 km/t et stykke ind på den bundne del af rampen, vælges det at fastsætte V0 til V0 80 km/t. Den praktiske bremsekurve De geometriske parametre, der danner indgangsværdier til beregning af den teoretiske bremsekurve, må også gælde for den kurve, der skal tilnærme den teoretiske kurve. Herudover må der stilles krav om, at den praktiske bremsekurve er kontinuert med kontinuert aftagende krumnings radius. Den praktiske bremsekurve tænkes, som nævnt, sammensat af 3 klotoider og findes ved forsøg. Afvigel serne mellem teoretisk og praktisk kurve findes ved hjælp af de tidligere omtalte edb-programmer. Resultaterne af beregningerne ses i tabellerne 1 6. Her er A1, A2 og A3 klotoideparametrene og R1 og R2 overgangsradierne, se fig. 14. L051 er den tilnærmede bremsekurves totale længde og dens totale tangent drejning i 360 -systemet. Afvigelserne mellem det praktiske og det teoretiske kur veforløb er så små, at det er muligt at følge det teoretiske = 50 m R A1 R1 A R A3 R Ltoti TtotI (m) (m) (m) (m) (m) (m) (m) (ni) (360 -system) ,2 32, ,1 31, ,9 30, ,6 30, ,7 30, ,1 29, ,4 29,8 o ,8 29,4 Tabel 1. V0=80 km/t. V=40 kmit. gj=2.o mis. Længde at teoretiske kurve: 92,6 ni. R = 60 m R,, A1 R At R A:t R Lt,ut ntott (m) (m) (m) (m) (m) (m) (m) (m) (360 -system) ,8 27, ,2 26, ,1 25, ,8 26, ,8 26, ,1 25, ,2 g5, ,7 23,4 Tabel 2. V0=80 kniit. V=45 km/t. gi=2.0 mis2. Længde at teoretiske kurve: 84.4 ni. R, = 70 m R,, A1 Ri At R At R,, Ltotai tt,,tal (ni) (m) (m) (m) (m) (ni) (m) (m) (360 -system] ,1 22, ,3 21, ,1 2.1, ,4 21, ,5 21, ,9 21, ,1 21, ,1 20,3 Tabel 3. V0=8Okmit. V=50 km/t. gi=2.0 mis. Længde af teoretiske kurve: 75.2 ni. R = 80 m R,, A1 R1 A. R A:t R Lt,,ti (m) (ni) (ni) (m) (m) (ni) (ni) (m) (360 -system) ,4 20, ,1 19, ,4 19, ,3 18, ,2 18, ,3 18, ,4 18, ,4 17,8 Tabel 4. V0=80 kmit. V=50 km/t. 9d= 2.O mis. Længde et teoretiske kurve: 75.2 m. R = 90 m R At Rt A R A9 R L1011 rt,,t (ni) (m) (m) (m) (ni) (m) (ni) (ni) (360 -system) ,9 16, ,1 16, ,5 16, ,8 16, ,0 16, ,3 16, ,5 16, ,6 14,7 Tabel 5. V=80 km/t. V=55 km/t. gj=2.0 mis. Længde at teoretiske kurve: 65.1 m. R, = 10Dm R A1 R1 A2 R2 A:t Ltti rt,,ti (m) (ni) (m) (m) (m) (m) (m) (m) (360 -system) ,3 15, ,5 15, ,8 14, ,0 14, ,8 13, ,3 13, ,4 13,7 c ,0 13,1 Tabel 6. V,=80 kni/t. V=55 kmit.g1=2.0 m/s. Længde af teoretiske kurve: 65.1 ni. 56 Dajisk Va,iiidsskrift nr

13 e 100 gennemregning af tilfældene R,, 60 m viser, at der heller ikke i disse tilfælde opstår friktionsproblemer. kurveforlob ved gennemkorsel af enhver af de foreslåede praktiske kurver. Som det erindres, er rykket forudsat konstant under be regningen af den teoretiske kurve, men rykket benyttes ikke som udgangsparameter ved beregningen. Dette skyldes, at at når R0, R,, i0, i1, V0, V0 og gd er fastlagt, da er også værdien af rykket fastlagt, hvilket ses på følgende måde: Når V0, V0 og gd er givet, er den tid t der køres i kurven fastlagt. Når endvidere R0, R0, i0 og i, 1 er givet, er også de ukompenserede sideaccelerationer i begyndelses- og slut punktet fastlagt, og rykket fås da ved at dividere forskellen i ukompenseret sideacceleration med t. Det må derfor kon trolleres, at rykket ikke bliver for stort. En undersøgelse af rykket for de teoreitske kurver, der ligger til grund for tabellerne 1 6 viser, at rykket normalt er mindre end 0,5 m/seks, men at det i enkelte situationer kan nå op på godt 0,6 m/seks. Dette kan dog formodentlig accepteres som følge af den lave hastighed og de antagelig mindre strenge komfortkrav på rampen. Man må endvidere kontrollere, at der ikke opstår frik tionsproblemer, når bremsekurven gennemkøres som for udsat. Hertil benyttes følgende formel til beregning af den krævede friktionskoefficient i bremsekurven: (g0 g. i)2 (1 +s2) + (g1 Vi + s2 +g s) 2 (1+i2) 2i2 (15) g0.i1 +s2+g1_s Denne formel er udledt i litt. i og 2. s betegner længde gradienten og regnes positiv for fald. For g, og i ind sættes værdierne i bremsekurvens slutpunkt, idet sideacce lerationen og dermed friktionskravet er størst her. Betragtes f. eks. et køretøj i slutningen af en bremsekurve med 50 m og vandret længdeprofil har man og dvs. Ri = 2 m/sekz 402 g, = = 2,47 m/sek 3, , (2,47 9,81. 0,06)2. i + (2\/T+ 0)2 (1±0,062) 2,47. 0,06 / og overgangsradier for den tilnær,nede R / bremsekurre. VT+ 9,81. -sit 0,28. Som bekendt regner man i almindelighed med, at man selv under ugunstige forhold kan have en resulterende friktionskoefficient på 0,4 til rådighed, når der ses bort fra islag og aquaplanning. Det ovenfor gennemregnede tilfælde frembyder altså ikke friktionsproblemer,og en Sensftivftetsanalyser Det bør undersøges, hvad der sker, hvis man ændrer på størrelsen af de parametre, der bestemmer det teoretiske bremsekurveforløb. Ændringer i disse parametre ændrer forløbet af den teoretiske kurve, men derimod ikke forløbet af den tilnærmede kurve, idet dennes forløb jo er bestemt udelukkende af klotoideparametrene og overgangsradierne. Det er først undersøgt, hvorledes det teoretiske kurvefor løb ændrer sig, når i,, og i11 varieres inden for aktuelle grænser. Forskellige relevante kombinationer af i0 og i,, er undersøgt. Det har herved vist sig, at ændringer i side hældningsforløbet kun influerer i meget ringe grad på det teoretiske kurveforløb. Dette betyder, at man kan anlægge de tilnærmede bremsekurver med det sidehældningsforløb, man ønsker. Som følge heraf kan man også benytte kur verne, selvom de anlægges med stigning eller fald, såfremt man kan antage, at trafikanterne stadig decelererer med 2. Det må dog kontrolleres, at der ikke opstår 2,0 m/sek friktionsproblemer i kurvernes slutning ved maksimal stig ning eller fald. En gennemregning ved hjælp af formel (15) viser, at den krævede friktionskoefficient aldrig over stiger 0,4. Det er dernæst undersøgt, hvad der sker, hvis V0 og V,, ændres. Det er i undersøgelserne forudsat, at der bremses med konstant deceleration fra bremsekurvens begyndelses_ punkt og netop til dens slutpunkt. Hvis man f. eks. i til fældet R = 50 m øger V0 til 85 km/t, og holder V,, uæn dret = 40 km/t, kan kørslen stadig betegnes som normal. Der sker nu blot det, at decelerationen må være lidt kraf tigere (2,34 mjsek vis konstant. Sideaccelerationen bliver ikke nogen steder i kurven ubehagelig. Hvis man vil acceptere en stor decelera tion og et ryk, som ikke mærkes helt konstant, kan man køre ind i bremsekurven med ret stor fart uden at komme ud for ubehagelige sideaccelerationer, men ved store ind gangshastigheder kan der selvfølgelig opstå friktionsproble_ mer. Yderligere sensitivitetsanalyser er omtalt i litt. 2. 2), og at rykket kun bliver tilnærmelses Sammenfatning Resultatet af undersøgelserne viser, at det er muligt at ud lede formler til numerisk bestemmelse af bremsekurvens teoretiske forløb. Der er endvidere givet anvisning på prak tiske kurver i form af 3 sammensatte klotoider, som med ubetydelige afvigelser tilnærmer den teoretiske bremsekurve. Der er givet enkelte eksempler på følsomhedsana lyse. Disse kan naturligvis udvides, men mest interessant bliver det at studere trafikanternes adfærd, når man om få år kan tage et tilslutningsanlæg i brug her i landet, der har ramper med indbygget bremsekurve. Litteraturliste 1. Wolfgang Blaschke: Die Ausfahrt an Anschlussstellen, ein ak tuelles Problem der Autobahntrassierung, Bielefeld, Lars Juhl Poulsen: Bremsekurver. Eksamensarbejde 1972 ved Instituttet for Vejbygning, Trafikteknik og byplanlægning. Fortsættes side 63 Dansk Vejtidsskrift le

14 og Køafvikling i uregulerede T-kryds Af professor P. H. Bendtsen *) Der foreligger adskillige målinger af det»kritiske intervah for biler, der svinger til venstre ind på en mere trafikeret vej. Derimod har man hidtil ikke haft målinger af den tid, de følgende biler i sidevejskøen kræver for indsvingning. Da kendskab hertil er ønskeligt for dimensionering af tilslutningsanlæg til motorveje, blev der foretaget de nedenfor omtalte målinger. For uregulerede kryds findes adskil lige målinger af»det kritiske interval< (1), d. v. s. det interval i»hoved vejens bilstrøm«, som den ventende sidevejsbilist mindst kræver for at kunne flette ind, således som vist på fig. 1. Danske målinger (2) har for ven stresvingende biler ved en hastigheds begrænsning på >Skovbrynet< af 35 km/t givet et >kritisk interval< på 4,6 sek., og ved en hastighedsbegræns ning på 70 km/t er målt et»kritisk interval<( på 7,0 sek. Den tid, de følgende biler i side vejskøen kræver, når køen afvikles i et tilstrækkelig stort interval i»hoved vej ens bilstrøm«, er derimod hidtil ikke målt. Kendskab til disse startintervaller er f. eks. nødvendigt for at kunne fastsætte kapaciteten af et til slutningsanlæg ved en motorvej. Da det ved projekteringen af nye ) P. H. Bendtsen, civilingeniør B, DTH Siden 1949 professor i Trafiktek nik og Byplanlægning ved DTH. danske motorveje var ønskeligt at ken de disse startintervaller, foretoges efter anmodning fra Vej direktoratet en må ling i det på fig. 2 viste kryds nord for København, hvor den nordgående motorvejsfrakørsel munder ud i en tværgående vej»skovbrynet«(se fig. 1). Civilingeniør Søren Larsen ud førte målearbej det.»skovbrynet«er (jfr. fig. 2) forsy net med cykelstier (ikke vist på figu ren) og fortove. Kørebanen er 10,50m bred, men afstribet som to-sporet med dobbelt midterstribe. Motorvejsfra kørslen er 5,50 m bred med 4,50 m kørebane og 2X0,5 m kantbaner, men selve indmundingen er på grund af hjørneafrundingerne så bred, at der kan holde to biler ved siden af hin anden. Vigepligten er markeret med en punkteret indmundingslinie. Målekablernes placering Bilernes passage af sidevejens ind mundingslinie er registeret ved hjælp af to kontaktkabler (nr. 5 og 7 på fig. 3). Der var i alt udlagt 9 kabler, således at både den gennemkørende»hovedvejstrafik«og den svingende sidevejstrafik kunne registreres: Kabel i og 2 vestgående kabel 3 og 4 østgående trafik på»skovbrynet. Kabel 5/7 og 6/8 venstresvingende trafik fra motorvejsfrakørslen (even tuelt også kabel 5 og 2 eller 7 og 3); høj resvingende registreres på kabel 5 og 4. Kabel 9 på sidevejen blev an bragt for at få en ekstra registrering af sidevej sbilernes ankomst til indmun dingen. Dette kabel lå 8 m før indmun dingslinien, således at der herimellem skulle være plads til køens første bil samt i hvert fald forhjulene af 2. bil. Ved at sammenholde tidspunkterne for bilernes passage over dette ekstra ka bel med passagerne over de øvrige kabler i krydset er det muligt at fast sætte en intervalstørrelse som grænse for keafvikling. Målingernes udførelse Kontaktkablerne slutter en elektrisk strøm, når de overkøres af et enkelt Antal observerede intervaller 21 5 I :vr:vir.tev.a_ler ASvjs:e.:er.alier > Fig. 1. Bestemmelse af»det kritiske ifl/ervaln. t... 2 sek. -- Fig. 3. Kablernes anbringelse. 58 DanskJ7ejridsskrift nr

15 44 Fleksibilitet hårdhed irykstyrke 1o i, i VI 17. jr 11 ri i I) ti ii salviacim I salviacim 9 L p mm SALVIACIM-Bitubeton - slidlagsbelægningen der forener betonens hårdhed med asfaltens fleksibilitet. Stor trykstyrke - tunge hjultryk, store hvilende belastninger. SALVIACIM er et fransk patent, der fremstilles på licens over det meste af verden. SALVIACIM-Bitubeton har mange anvendelsesområder. Vejanlæg, parkerings pladser, busholdepladser, havne- og kajanlæg. Belægningen anvendes til gulve i industri-, værksteds- og lagerhaller. I Kastrup er SALVIACIM udlagt på flystartbaner og rulleveje. Modstandsdygtig overfor olier og kemikalier Vandtæt og temperaturbestandig fra op til +150 C i længere tid, kortvarigt helt op til +500 C. SALVIACIM udlægges maskinelt - uden fuger. Kontakt os for et tilbud på udlægning - eventuelt gennem Deres lokale asfaltleverandar RASMUSSEN & SCHIØTZ Datavej Birkerød. Telf. (01)

16 GUMMIHJULSTROMLE I GT 24 er gummihjulstromlen, der har alle de tekniske egen skaber, der kræves af en mo derne vejtromle. F. eks. sty ring på alle hjul med deraf følgende fordele såsom bibe holdelse af overlapning under kørsel i kurver lille venderadius og moderat akselaf stand. GT 24 trækker på alle hjul. Den giver problemfri kørsel i løst sand og fugtigt ler og er samtidig»asfaltvenlig«. Transmissionen er hensigts mæssigt konstrueret med olie badssmurte gear og aksler og helt uden kædetræk. Samtlige hjulpar er selvfølgelig fuldt pendlende. En iøjnefaldende fordel ved GT 24 er tilgængeligheden i de to rummelige ballastkasser for og bag. Disse kan fyldes med sandballast på få minut ter, ved brug af læssemaski ne. En tredie, mindre ballast kasse er anbragt i midten. Alle tre kasser kan tømmes på et øjeblik ved frigørelse af bundpiadernes låsepaler. Ef ter tømning af kasserne svin ges bundpiaderne let på plads. OVER-JERSTAL 6500 VOJENS TELEFON (04) S.MØLLERS MASKINFABRIK AIS SJÆLLANDS AFD.: 4683 RØNNEDE TELEFON (03)

17 Interval-. type 1. interval 1-v 1-h interval 3. interval eller senere intervaller Dag i dag dag dag dag dag dag dag dag dag dag dag dag dag dag dag Antal intervaller Middelværdi sek. 4,09 4,06 4,40 4,20 4,22 4,30 4,10 3,95 3,76 3,91 4,02 3, ,92 3,33 Gennemsnit sek. 4,18 4,24 3,94 3,78 3,68 hjulpar eller et enkelt hjul; passagetidspunktet blev registreret på magnet_ bånd på laboratoriets digitale båndmaskine (3). Magnetbåndet er der efter aflæst på NEUCC s regneanlæg og oplysningerne på båndet konverte ret til kronograf-udskrift, der består af en kronologisk opstilling af passage tidspunkterne (angivet i sek.), fordelt på de pågældende kabler. Den enkelte bus passage hen over kablerne kan da følges på kronograf udskriften ved at sammenholde de an førte tidspunkter. Man kan her ud fra bestemme trafikintensiteten for begge retninger på»skovbrynet«samt for højre- og venstresvingende fra side vejen. For»Skovbrynet< kan tillige bestemmes ankomstfordeling og ha stighedsfordeling for begge retninger og for sidevej en kø-afviklingen over i ndmundingslinien. Den højresvingende trafik er meget beskeden af størrelse (se fig. 2), og der har kun en sjælden gang været mere end i bil; derimod har den ven stresvingende trafik en sådan størrelse, at den har givet anledning til hyppig kødannelse med op til 9 biler afviklet inden for samme interval i hovedvejs trafikken, Selv om det valgte kryds og trafikafviklingen heri er meget enkel, opstår der dog en række problemer, hvoraf de vigtigste er: 1) Den bil, der holder forrest i køen og afventer passage af en»hoved vejsbil«, har en tendens til, hvis»hovedvej en< er fri fra venstre, da langsomt at rykke frem over indmundingsliriien (og kablerne), ofte helt ud i krydset for der at afvente»hovedvej sbilen<s pas- Fig. 2. Del undersøgte kryds i Sorgenfri. MyldretidsirafiS sage. Denne»falske afgangç der noteres ved forhjulenes passage af kablerne, ville bevirke, at det før- (biler r. lime) er angivet. Dansk Vejtidsskrift nr

18 Hyppi ghed INTLPVAL BIL PA SKOVBRYNET FRA VENSILL 1. INTERVAL 2. INTE RVAL dende overgang mellem denne si tuation og en situation, hvor den ankommende bil afvikles helt uaf hængigt af den foregående kø. Det har ikke ved iagttagelsen af trafikafviklingen på stedet været muligt sikkert at afgrænse køen i alle til fælde, og afgræsningen er derfor foretaget ud fra andre kriterier omtalt i det følgende. 4) De udlagte kontaktkabler er Ca. 3 m lange og dækker ikke helt de betragtede kørespor, således at mo torcykler og små vogne visse steder ikke bliver bliver fuldstændigt re gistrerede. De hertil hørende in tervaller må nødvendigvis udgå. 3. INTLRVAI, I) NTEPVAL Sek. Trafikkens størrelse Målingerne er udført i dagene mandag den 9. til torsdag den 12. juni 1969 inden for tiden kl Vejret var alle dage tørt, varmt og solrigt. Det samlede antal registrerede vogne er angivet i følgende tabel: 6 timer i 3 dage»skovbrynete, vestgående »Skovbrynet<, østgående Sidevej, venstresvingende 1860 Sidevej, høj resvingende 162 I alt: 4138 Fig. 4. Procent intervaller af forskellig varighed delt op i 1. interval, 2. interval osv. Data fra undersøgelsens 3. dag. ste interval i køafviklingen fejl agtigt registreredes for langt, og i disse tilfælde er 1. interval da be stemt som intervallet mellem bag hjuispassagerne for i. og 2. bil. I øvrigt er 1. intervallerne delt op i to grupper, benævnt lv og ih, ef tersom >hovedvejsbilen«, hvis pas sage køen afventer, kommer fra venstre eller højre. 2) Indmundingens bredde bevirker, at der kan holde to biler (ofte to venstresvingende) parat ved ind mundingslinien og starte samtidig; det er dog kun for de første bilers 5. CGF0LGENDEINTEFVALLF:S Ægte 03 ister ss Intervaller Tyre 5 (se skyt) Istvrvaller Typn 0 (se tekst) vedkommende, at køen kan afvik les i ét spor. I de tilfælde, hvor der samtidigt eller omtrent sam tidigt starter to venstresvingende biler i hvert sit spor, er kun den taget med i beregningen, i hvis spor køafviklingen fortsætter. 3) Når en holdende kø afvikles, vil startbølgen bevæge sig ned gen nem køen, og idet den når den sidste vogn, og denne sætter sig i bevægelse, vil den næste bil, der slutter op i køen, ikke bringes helt til standsning, men alligevel høre mel til køen. Der vil være en fly- Maksimaltrafikken i eftermiddags myldretimen kl (gennemsnit over 3 dage i juni) er angivet på fig. 2. Der er registreret 1860 venstresvin gende vogne, men da en del af disse afvikles enkeltvis, bliver der kun Ca. halvt så mange intervaller i køafvik ling, og heraf fragår desuden enkelte af de under 2) og 4) nævnte grunde. Desuden er køafviklingen ved den første bearbejdelse betragtet som af brudt, når der optræder intervaller større end 20 sekunder. Denne grænse er fastsat ret højt, for ikke at risikere at få bortkastet»rigtige< køinterval ler. Materialet omfatter 800 kø-interval. ler. Fig. 4 viser den relative hyppighed af intervallerne på en af tælledagene. Idet alle intervaller indtil 20 sek.s længde er medtaget, viser fig. 4, at der er en betragtelig»hale«af lange interevaller, som tydeligt ikke hører med til køafviklingen. 60 Dansk J7ejtidsskrift nr

19 i Hyppighed % I 00 tagende med mer. voksende intervalnum Det kan være af interesse at sam menligne de her fundne intervaller for uregulerede kryds med de tilsvarende ao I- intervaller for lysregulerede kryds, for Type 0 hvilke der forelianer flere målinger. intervaller Nedenfor er til sammenligning vist, dels den ovenfor angivne værdi for uregulerede kryds, og dels værdien sek. fundet for lysregulerede kryds, såvel Intervailernes varighed i København som de af Greenshields Fig. 5. Interrallernes hjppighed for en given intervalrarighed for alle målte ko-intervaller. fundne amerikanske værdier (4). Definition Det er på to måder forsøgt at definere, hvornår køafvikling kan siges at være afbrudt, idet der defineres følgende 2 intervaltyper: Intervaltype A: Det betragtede interval er ikke kø interval, når intervallets sidste bil ikke med forhjulene har passeret kabel 9 (8 m før indmundingslinien), fig. 3, førend den foregående bil har passe ret kabel 5 7 (indmundingslinien) med baghjulene. Intervaltype B: Det betragtede interval er ikke b interval, når intervallets sidste bil ikke med forhjulene har passeret kabel 9 (8 m før indmundingslinien), fig. 3, førend den foregående bil har passeret kabel 6 8 (»hovedvejen«s midtlinie) med baghjulene. De to typer intervaller er vist på fig. 4 samt på fig. 5. På fig. 5 er vist, hvor stor en pro centdel af intervallerne i de enkelte grupper der er af type A eller B. Det fremgår af fig. 5, at A-inter valler findes i alle størrelser helt ned til 2½ sek., hvilket tyder på, at der også findes A-intervaller under b afvikling (d. v. s., at der godt kan være lidt over 8 m mellem to vogne i køafviklingen, når den første passerer indmundingslinien). Derimod synes B-intervallerne at kunne give en mere brugbar afgræns ning af kø-afviklingen: Så godt som alle intervaller over 9 sek, er B-inter valler (se fig. 5), der findes praktisk taget ingen B-intervaller under 6½ sek., og af intervaller mellem 6½ og 9 sek, er halvdelen B-intervaller. Dette benyttes derpå til at udskille den ægte kø-afvikling: Køen betragtes som brudt hver anden gang, der påtræffes et interval af størrelsen 6½ 9 sek., og hver gang, der påtræffes et interval større end 9 sek. Herved forsvinder også de for lange intervaller af type ih som tidligere omtalt. Efter at de intervaller der efter ovenstående definition ikke er kø intervaller er frasorterede, bliver der tilbage 628 intervaller i køafvikling. Antallet af ko-intervaller på alle 3 tælledage er angivet i tabellen neden for. i. interval er delt i to typer, efter som den»hovedvejsbilo, hvis passage koen afventer, kommer fra venstre eller højre. Af intervaller med højere nummer end 3 er der så få observa tioner, at de er slået sammen i en gruppe benævnt 4 el. f I. Der er nogen variation fra dag til dag inden for de enkelte grupper. Det viser sig, at intervallængden er af Interval mellem bil nr. 1 og 2 Interval mellem bil nr.2 og 3 Interval mellem bil nr.3 og 4 Interval mellem følgende biler København De i København målte intervaller for lysregulerede kryds ses at være væ sentlig mindre end de af Greenshields målte. Greenshields målinger er me get ældre end de københavnske. Hvis man sammenligner de i Kø benhavn målte intervaller ved uregu lerede kryds, ses de at være dobbelt så store som de tilsvarende intervaller, man har observeret ved lyssignalregu lerede kryds i København. Litteratur: 1. Raff, M.: A Volume Warrant for Urban Stop Signs. Eno Fouodation, Saugatuck, Conneeticut. 2. Rorbech, J.: Critical Lag in At-grade Intersectinns. Traffic Engineering and Control, London, Dec Rorbech, J.: Digital Magnetic Tape Recorder for Road Traffic, Analysis. Traffic Engineering and Control, No. 7, London, Bendtsen, P. H.: sstrafikteknike, USA (Greenshields) Uregulerede Lysregulerede Lysregulerede kryds kryds kryds 4,2 sek. 2,5 sek. 3,1 sek. 3,9 sek. 1,9 sek. 2,7 sek. 3,8 sek. 1,8 sek. 2,4 sek. 3,7 sek. 1,8 sek. 2,2 sek. Dansk f ejiidsskrift er

20 Ved Instituttet for Vejbygning, Trafikteknik og Byplanlægning uddeltes den 10. april 1972, 4 prisopgaver i faget fjerntrafik. Opgaverne skulle afleveres den 15. maj. Den ene besvarelse af stud. polytterne B. Dall og A. Drud blev gengivet i Dansk Vejtidsskrift nr. 3/73. I det følgende bringes de øvrige 3 besvarelser i resumé. Tre prisopgaver B. Johnsen & J. P. Petersen Havneplanlægning i Danmark Region 2 Aarhus havn pladsnød. Juli 1972 Region 3 Odense havn Landet opdeles i 10 regioner svarende omtrent til amtsinddelingen. For hver manglende vanddybde, pladsnod. Region 4 Aalborg havn region undersøges om nuværende pladsnød. godsmængder, ekspederet som skibsstykgods, Region 5 Herning terminal for DSB der kan kontaineriseres, er benyttes, utilstrækkelig gods_ så store, at 2 kajpladser betjent af mængde til regionalhavn. skibe til 300 eller 600 kontainere Region 6 Esbjerg havn (max 140 m længde, 9,5 m dybgåen ingen videre kommentarer. de) kan udnyttes, dvs, svarende til ca. Region 7 & 8 Fredericia havn 0,5 Milit/år. betjener både Vejle og Haderslev Hertil kræves et bagland på max. 4 amt. ha i en dybde af min. 150 m. Der er Region regnet med max. 6 anløb pr. uge og 9 & 10 Nykøbing F og Slagelse terminal liggetid timer. for DSB benyttes, Dette giver med utilstrækkelig godsmængde til 2 kraner pr. plads ikke over i times venten regionalhavn. på ledig plads. Til- og frakørslen kan give en tra fik på max. 40 lastvogne pr. time. Der er her set bort fra fiskerihavne, industrihavne, færgehavne samt mili tær- og privathavne (til f. eks. masse Der anbefales 6 regionalhavne i Dan godsekspedition). mark, nemlig: Hensyn til udenlandske havne i Region I Københavns havn ingen videre kommentarer. Hamburg og Göteborg er ikke taget. Hensyn til bro- og tunnelforbindel ser ved Storebælt, Femern og Øresund er ikke taget. Prognoser er ikke udført, og forde lingen på transportmidler er ikke be handlet, dels a. h. t. data- og tidsnød, dels da det medfører et lokaliserings_ spørgsmål for industrien. Investerin ger er ej heller beregnet. Det kan til sammenligning nævnes, at Sverrig regner med 10 regionalhavne. 0. H. Jensen & P. Vilhof Rutebilpianlægning i Danmark Der tænkes etableret et rutebilnet i Danmark i stedet for banenettet. Der er 14 knuder og 8 ringe, omtrent sva rende til nuværende baner. Passage af Storebælt på tog regnes til 35 min. Rejsetid Kbh. Aarhus bliver over Sam søbro Ca. 4 timer med ca. 20 afg. pr. dag pr. retning og kapaciteten ca pass./dag. Antallet af nødvendige bus ser er 20 stk, med 30 chauffører. Driftspris pr. bus-km er 1,44 kr. An- 62 Dansk JZe)tidsskrift nr

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest.

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest. NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse for Modulvogntog Klient Greve Kommune Notat nr. 001 Dato 20100219 Til Michael Løgstrup Fra Rambøll By og Trafik 1. Indledning Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel 2015 Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Velkommen Trafikselskabet FynBus, Flextrafik, har en kørselsordning, som omfatter transport af svært bevægelseshæmmede

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR Handicapkørsel i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR 2015 Handicapkørsel i Sydtrafik (5. udgave) 05 Velkommen 06 Bestilling sådan gør du! Ture i bil/liftbus Lange rejser og landsdækkende rejser Oplysninger

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet.

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet. Gyldig fra 0. januar 0 Om priser og rabatter DSB Zonekort DSB Pendlerkort til og fra Hovedstadsområdet Om priser og rabatter Priserne for billetter og kort til rejser med DSB s tog afhænger af, om du på

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Profil - Micki Lorenzen. Profil - Carsten Lorenzen

Indholdsfortegnelse. Profil - Micki Lorenzen. Profil - Carsten Lorenzen 2015p Legend Cup Indholdsfortegnelse Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Velkommen Synlighed Profil - Micki Lorenzen Profil - Carsten Lorenzen Kontakt Velkommen MICCAR RACING er et racing-team fra Sønderjylland,

Læs mere

Manøvreprøver (motorcykel)

Manøvreprøver (motorcykel) Side 1 af 7 Manøvreprøver (motorcykel) I henhold til EU-direktiv 2006/126/EF skal der i den praktiske prøve til motorcykel (kategorierne A1, A2 og A) indgå 5 særlige manøvrer (manøvreprøver). Disse manøvreprøver

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Buchberg MC Service Alt i tilbehør og reparationer på MC, scootere og knallerter

Buchberg MC Service Alt i tilbehør og reparationer på MC, scootere og knallerter Præsentation af Piaggio Ape 50: Historie og design Sådan bruges en Ape I Danmark Lovgivning Teknisk Data Dimensioner og Funktioner Hvilke modeller leverer vi Historie og design : I slutningen af anden

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Information om Handicapkørsel

Information om Handicapkørsel Information om Handicapkørsel Indhold Kørselsordning for svært Bevægelseshæmmede FLEXTRAFIK 1 Side Velkommen 3 Til glæde for mange 3 Det kan du køre til Hvornår kan du køre Du må køre 10 enkeltture om

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Kom vidt omkring på en el-scooter

Kom vidt omkring på en el-scooter MERE LIVSKVALITET Kom vidt omkring på en el-scooter At kunne komme nemt og hurtigt rundt i dagligdagen er desværre ikke en selvfølge for alle. Men fordi man ikke længere er så rask til bens, behøver man

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Opgave nr. 69 Tema: Hvor langt er der? Hvor lang tid tager det? Matematik

Opgave nr. 69 Tema: Hvor langt er der? Hvor lang tid tager det? Matematik Bilag, som hører med til denne opgave: Side 2 + 4: Landkort med ruteforslag. Side 5: Formel + graf i koordinatsystem. Du skal til prøven vise, hvordan du kan anvende matematik på materialet. Du kan f.eks.

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer L 201/18 Den Europæiske Unions Tidende 1.8.2009 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL EGION MIDTJYLLANd Ring til Midttrafik på 87 40 83 00 Vi sidder klar ved telefonerne på følgende tidspunkter: Korte rejser (op til 100 km) alle dage 8.00-17.00

Læs mere

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND SÅDAN BESTILLER DU - Ring til midttrafik på 87 40 83 00 (tast 1) - Bestil online på midttrafikflextur.dk - Hent app "flextrafik - flextur, teletaxa og handicapkørsel"

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. - 1 - Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

1: Batteriindikator 2: Tændingsnøgle 3: Stik til oplader 4: Kontakt til højt og lavt gear 5: Speeder til fremad kørsel 6: Blink til venstre

1: Batteriindikator 2: Tændingsnøgle 3: Stik til oplader 4: Kontakt til højt og lavt gear 5: Speeder til fremad kørsel 6: Blink til venstre Tillykke med din nye scooter fra Lindebjerg Vi hos Lindebjerg vil gerne sige tak fordi dit valgt faldt på netop et af vores produkter. Vi håber din nye scooter vil leve op til dine forventninger og give

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU122-MAT/D Torsdag den 24. maj 2012 kl. 9.00-13.00 Olympiske Lege London 2012 Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Høringssvar vedr. sagsnr. 2011-802-0004 Kære Stinne Andersen Hermed Motorcykel-Forhandler

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu. Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Visioner for de jyske baner

Visioner for de jyske baner Visioner for de jyske baner Banekonferencen København d. 21. maj 2013 Anders H Kaas, Afdelingschef Planlægning & Arkitektur Fortid og nutid 1929 2013 Visionsoplæg Banestrategi KKR MIDTJYLLAND Tuliplanen

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. Indholdsfortegnelse Brugsanvisning Side 2 Brugervejledning Side 3 Din første tur Side 4 Tilpasning af cyklen Side 4 Justering af sadel Side 5 Justering af ryglæn Side 5 Justering af ryglænets stabilitet

Læs mere

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet.

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet. Velkommen til nyhedsbrevet om Det. I dette brev giver vi en orientering om den seneste udvikling i regi af Det. Emnerne er kortet Overblik Over Vejarbejder, faste omkørselsruter og fælles trafikinformation.

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-21 Lysanlæg for natbeflyvning af offentlige VMC- og private flyvepladser Udgave 2, 1. april 1987 I medfør af 52 og 149, stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere