Leder under udvikling Den praktiserende læge er ikke uddannet leder, men Bjarke Forsberg Nissum er vild med lederrollen.

Transkript

1 UAFHÆNGIGT ERHVERVSMAGASIN FOR PRIVATE SPECIALLÆGEKLINIKKER APRIL 2012 LÆS OGSÅ 12 Nyt forskningscenter skal få skovlen under stress 28 Fri bil eller kørsel i egen bil? Leder under udvikling Den praktiserende læge er ikke uddannet leder, men Bjarke Forsberg Nissum er vild med lederrollen.

2 ANNONCE

3 ANNONCE

4 INDHOLD 15 april 2012 UdgiVer Jyllands-Posten Grøndalsvej 3, 8260 Viby J Tlf.: Fax: produktion Media-Services redaktion Ansvarshavende: Morten Kallmayer morten.kallmayer@jp.dk Redaktør: Sanne Opstrup Wedel sw@msdk.eu Ib Asmussen, journalist Jon Holm-Pedersen, journalist Fabienne Leth-Petersson, tandplejer Niels Jørgen Kristensen, senior manager, Deloitte Anja Bechmann skattekonsulent, Deloitte Henning Juel Møller, statsautoriseret revisor, Aros statsautoriserede revisorer Dennis Veje Rasmussen, revisor, cand.merc.aud., Aros statsautoriserede revisorer annoncer Tlf: Mobil: LayoUt Jesper Sørensen jesper.s@jp.dk tryk CS Grafisk A/S omdeling Post Danmark Bladkompagniet ForSideFoto Simon Jeppesen 6 Væk med røgen på arbejdspladser For uambitiøst at tillade rygekabiner på arbejdspladser, mener Kræftens Bekæmpelse. 12 Vi skal have skovlen under stres Nyt stressforskningscenter inddrager tre forskningsdiscipliner for at gøre en fælles og målrettet indsats mod stress. 16 Mundtørhed et overset problem? Det er vigtigt, at læge og tandlæge arbejder sammen om at hjælpe patienter med mundtørhed, som er et fælles ansvar, mener tandplejer Fabienne Leth-Petersson. 22 Leder under udvikling Den praktiserende læge er ikke uddannet leder. Men Bjarke Forsberg Nissum er vild med lederrollen. Han har trukket på erfarne kolleger og hårdt arbejde for at finde lederen frem, men rejsen er stadig i gang. 26 Solcelleanlæg i privatsfæren en dobbelt fordel? Ny regler betyder, at det kan være attraktivt for husejere at overveje, om der skal anskaffes et solcelleanlæg til den private bolig, og her kan læger benytte virksomhedsordningen. 28 Fri bil eller kørsel i egen bil Mange praktiserende læger står over for valget mellem en firmabil til fri afbenyttelse med beskatning heraf eller anvendelse af egen bil med kompensation herfor læs hvad du skal vælge. 22 issn: Erhvervsmagasinet PRAKSIS samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig af foto grafering af magasinets indhold er ikke tilladt. Erhvervsmagasinet PRAKSIS mod tager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.

5 MEDshop.dk - Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker - leverandør til almen praksis % tilfredse eller meget tilfredse kunder 1041 kundetilbagemeldinger -et billigere alternativ Tlf info@medshop.dk På gensyn ANNONCE i PRAKSIS udgave 16, som udkommer 12. juni 16 DISTRIBUTION Erhvervsmagasinet PRAKSIS udkommer til samtlige alment praktiserende lægeklinikker og praktiserende speciallægeklinikker i Danmark. Hertil cirka 250 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer. Oplag: 5.900

6 Væk med røgen på arbejdspladser For uambitiøst at tillade rygekabiner på arbejdspladser, mener Kræftens Bekæmpelse Af Ib Asmussen Lægeforeningen roser Sundhedsministerens forslag om at forbyde rygning på arbejdspladser for enkeltpersoner. Røgen siver til kolleger, og de mennesker, der gør rent på enmandskontorer, indånder de sundhedsskadelige stoffer, som tobaksrøgen efterlader i tæpper og møbler. Så vi støtter rygeforbud på enmandskontorer, siger Jette Dam-Hansen, formand for Lægeforeningens forebyggelsesudvalg. Passiv rygning er et alvorligt sundhedsproblem, der ifølge Statens Institut for Folkesundhed koster liv årligt. Forbuddet indgår i regeringens samlede revision Lov om røgfri miljøer. Stadig rygebokse Regeringen foreslår netop, at rygningen ikke skal være tilladt på landets arbejdspladser. Heller ikke på enkeltmandskontorer. Dog skal rygekabiner fortsat være lovlige. Kræftens Bekæmpelse synes, at oplægget til den nye rygelov er for uambitiøst. Både rygerum og rygebokse bør forbydes, synes foreningen. Der er fortsat rigtig mange danskere, som udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen. Hver gang, døren til rygerum eller -boks bliver åbnet, siver røgen ud i lokalet. Det ville man aldrig acceptere, hvis det var ethvert andet lige så kræftfremkaldende stof. Den eneste fornuftige løsning er at forbyde rygning på alle arbejdspladser og sende røgen udenfor, siger direktør Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse. Forbudt for de unge Hvis den nye rygelov gennemføres, vil det blive forbudt at ryge både ude og inde på landets skoler, døgninstitutioner og ungdomsuddannelser. Det skal være med til at forhindre, at de unge begynder at ryge. Når rygningen bliver mindre synlig, mister det sin attraktion. Nye undersøgelser har netop vist, at unge ryger passivt i stor stil. Flere unge udsættes dagligt for passiv rygning, end der er unge, som selv ryger. Mens omkring hver sjette årige dansker ryger dagligt, er hver fjerde ikke-dagligryger mellem 16 og 20 år - svarende til unge på landsplan - udsat for minimum en halv times passiv rygning dagligt. Det gælder helt præcis 25,9 procent af drengene og 24,0 procent af pigerne, og knap hver 10. ung svarer, at de er passive rygere i mindst fire timer om dagen. Det viser rapporten National Sundhedsprofil Unge 2011, hvor unges livsstil og sundhedsvaner kortlægges. Tallet er overraskende højt, mener manden bag undersøgelsen, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed Knud Juel. Han påpeger, at den udbredte passive rygning blandt unge kan få helbredsmæssige konsekvenser. Det betyder den nye rygelov Forbud mod rygning på ungdomsinstitutioner for unge under 18 år. På ungdomsinstitutioner for unge over 18 må der kun ryges udenfor. Rygning skal være tilladt for patienter og pårørende på sygehuse, så længe andre ikke bliver udsat for passiv rygning. Rygning skal ikke være tilladt på landets arbejdspladser. Heller ikke på enkeltmandskontorer. Dog skal rygekabiner fortsat være lovlige. Bødestraffen for arbejdsgivere og restauratører, der overtræder loven, fordobles. Det skal fortsat være lovligt at ryge indendørs på barer og andet på under 40 kvadratmeter. Det mangler den nye rygelov ifølge Kræftens Bekæmpelse Beskyttelse mod passiv rygning på arbejdspladsen. Rygekabiner og rygerum er ikke sikre. På arbejdet skal alle ryge udenfor. Undtagelsen for serveringssteder under 40 kvadratmeter skal ophæves. Tobaksforurenet luft bliver ikke mindre skadelig af at være i et lille rum. 6 - Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

7 ANNONCE

8 ANNONCE

9 ANNONCE

10 TeMa: Stress Hvorfor bliver vi syge af stress? Nyt stressforskningscenter skal med målrettethed og samlet, fælles forskningsindsats få gjort noget ved stress Af Ib Asmussen Hvordan defineres stress? Hvad er kroppens reaktioner? Hvilke mekanismer leder fra stress til sygdom? Og hvordan skal stress forebygges og behandles? Disse og andre spørgsmål om stress vil forskerne bag det nye Københavns Stressforskningscenter gerne finde svar på. Stress er på mange måder et uudforsket område. For eksempel har forskerne ikke en fælles definition af begrebet, og vi kender derfor heller ikke det reelle omfang af alvorlig stress i befolkningen. Vi håber, at en målrettet indsats over for stress på baggrund af dokumenteret viden vil kunne reducere tab af livskvalitet, sygefravær, tidlige dødsfald og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, forklarer professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han indgår sammen med lektor Naja Hulvej Rod, Københavns Universitet, og professor Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Bispebjerg Universitetshospital, i ledelsen af det nye stressforskningscenter. Man kan dø af følgen af stress WHO forudser, at stress bliver en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020 Af Ib Asmussen Man kan dø af følgen af stress. Faktisk regner Statens Institut for Folkesundhed med, at der dør danskere hvert år som følge af arbejdsrelateret stress. Som regel er det som følge af de hjerte-kar-problemer, som langvarig stress fører med sig. Om man kan gøre det godt igen afhænger af, hvor tidligt man stopper stressen, og hvilken hjælp man får. Statens Institut for Folkesundhed regner med, at danskere hvert år kommer på førtidspension som følge af arbejdsrelateret stress. Desuden er der en ukendt gruppe, som er kronisk påvirket af stress, men som stadigvæk fungerer i samfundet. Ifølge WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i Stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan udløse forskellige sygdomme. Det er vigtigt at skelne mellem to slags stress: Den kortvarige og den langvarige stress. Kortvarig stress Kortvarig, akut stress oplever man, når en situation presser en og bringer kroppen i alarmberedskab. Det sætter gang i det autonome nervesystem, som pumper hormonerne adrenalin og kortisol ud i kroppen. Formålet er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle. Bagefter slapper kroppen igen af og restituerer sig. Langvarig stress Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser, ikke forsvinder, men forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder og år. Det er næsten altid skadeligt, fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant beredskab hver dag i lang tid. Kroppen undertrykker for eksempel behovet for mad eller søvn, og det går ud over helbred og velbefindende Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

11 ANNONCE

12 Vi skal have skovlen under stress Nyt forskningscenter inddrager tre forskningsdiscipliner for at gøre en fælles og målrettet indsats mod stress Hvert individ reagerer forskelligt, når vi taler om stress. (modelfoto). Af Ib Asmussen Det nye Københavns Stressforskningscenter har allerede fra begyndelsen vakt opmærksomhed blandt forskerkollegaer. Vi har oplevet megen positiv interesse fra nær og fjern, og nu arbejder vi på at holde gryden i kog. Vi skal for alvor have sat de fælles forskningsaktiviteter i gang, siger klinisk professor Jens Peter Bonde fra Bispebjerg Universitetshospital. Han sidder i ledelsen for det nye stressforskningscenter. Københavns Stressforskningscenter kommer ikke til at ligge på en konkret adresse, men bliver et samarbejde mellem stressforskere fra tre institutioner nemlig Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Bispebjerg Universitetshospital. De tre institutioner har forskellige tilgange til deres stressforskning. Nogle undersøger 12 behandling og forebyggelse, mens andre ser på konsekvenserne på lang sigt for at vurdere, hvordan samfundet skal håndtere problemet. Epidemisk omfang Det er korrekt, at vi forskere ikke har fået styr på en fælles definition på stress. Det skal vi selvfølgelig have afklaret, men vi skal også se på de centrale årsager til, at vi bliver syge af stress. Den fælles indsats vil betyde, at vi kan gøre meget mere ved det, siger professor Jens Peter Bonde. Er stress et forskningsmæssigt overset område? Enhver forsker vil sige, at deres forskningsfelt er overset og ikke får nok opmærksomhed. I virkeligheden har stress fået enorm megen bevågenhed de seneste ti år, og vi har ude hos arbejdsmiljøklinikkerne og såmænd også hos de praktiserende læger kunnet se et nærmest epidemisk omfang i registreringen af stresstilfældene, siger Jens Peter Bonde. - Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker Hvor man i 1980 erne næsten ikke fik registreret tilfælde af stress, er antallet af anmeldelser til arbejdsskadestyrelse nu oppe på om året. Problemstillingen i dag er, at et sted mellem 20 og 25 procent af alle arbejdsrelaterede anmeldte skader handler om stress i et eller andet omfang. Man ser i befolkningsundersøgelser, der kan føres tilbage til 1980 erne, også en pæn stigning i, at folk generelt også i hverdagen uden for arbejdslivet føler sig mere stressede i dag, fortæller professoren. Mangler gennembruddet Trods den store opmærksomhed og bevågenhed har vi til gengæld ikke set et ægte gennembrud i måderne at forstå og behandle stress på ud over det banale og mest åbenlyse. Hvorfor bliver det ved med at undslippe os? Det sker ikke af ond vilje, men simpelthen fordi vi ikke ved nok om det, reflekterer Jens Peter Bonde.

13 Tema: Stress Et stressforskningscenter af høj international standard Københavns Stressforskningscenter har til formål at etablere et dansk stressforskningsmiljø af høj international standard. Forskerne bag centret vil arbejde med at: ÎÎ - afgrænse og definere begrebet stress. ÎÎ - forstå samspillet mellem stress og kroppens reaktioner på stress. ÎÎ - belyse sammenhængen mellem stress og sygdom. ÎÎ - forstå de mekanismer, der kan lede fra stress til sygdom. ÎÎ - analysere de samfundsmæssige konsekvenser af stress. ÎÎ - finde evidensbaserede metoder, som kan forebygge og behandle stress. Tre institutioner bag stressforskningscenter Københavns Stressforskningscenter er et tværinstitutionelt stressforskningssamarbejde mellem tre institutioner: ÎÎ Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. ÎÎ Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ÎÎ Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Bispebjerg Universitetshospital. Folk generelt også i hverdagen uden for arbejdslivet føler sig mere stressede i dag, fortæller Jens Peter Bonde, professor ved Bispebjerg Universitetshospital. Det kan også være en medvirkende årsag til, at der overalt er skudt stress coaches op de seneste år, og at folk strømmer til psykologsamtaler. Når stress er så svært at få skovlen under, og det er vanskeligt at få løst de tilknyttede problemer, hænger det sammen med, at hvert individ reagerer forskelligt, og at det samlede billede er yderst komplekst. Når vi for eksempel taler arbejdsskader, er det på en måde mere konkret at håndtere en fysisk eksponering. Ved stress er det svært at indfange problematikken. Fælles indsats Styrken ved den fælles indsats er, at tre forskellige forskningsdiscipliner nu går sammen om at løse gåden og vi stopper ikke der. Vi vil gerne inddrage endnu flere discipliner for eksempel kunne det være hensigtsmæssigt at tale med psykologer, økonomer og også få det organisationspsykologiske aspekt inddraget i arbejdet, siger Jens Peter Bonde og fortsætter: Medicinsk set er det vigtigt at finde ud af, i hvilket omfang man bliver syg af stress, og i det arbejde skal vi naturligvis have inddraget for eksempel kardiologi og genetik. Vi skal gå mere systematisk, evidensbaseret frem. En af ambitionerne med Københavns Stressforskningscenter er et håb om at komme til at matche kollegerne i udlandet og gerne indlede et samarbejde med dem. De er længere fremme i skoene i både Sverige og Finland, og i England er en stor gruppe forskere lykkes med at skabe et godt og spændende forskningsmiljø i London. Vi vil heller ikke bare holde os til København, men har også planer om at involvere Jylland. Man er godt med i Aarhus, skulle jeg lige hilse at sige. Jens Peter Bonde kan godt forudse, at centret med tiden kan få en slags rådgivnings- rolle over for resten af sundhedsvæsenet. Rådene skal dog i høj grad være evidensbaserede ellers har de ikke nogen ordentlig gennemslagskraft. Sker det ikke, vil rådene komme til at lyde banale og lommefilosofiske. Det første mål er dog nu at satse på en ambitiøs forskningsplan og at få allokeret ressourcer, så vi kan få løst problemerne, siger han. 13

14 DENTAL beskæftiger sig med oplysende og informativt fagstof omkring udviklingen i branchen. Produktnyheder, nyt om navne og profiler, der gør sig bemærket ved deres driftige virke. Kort sagt alt, som - ud over flid og evner - er krævet, for at man kan drive lægepraksis med succes. Erhvervsmagasinet DENTAL udsendes seks gange årligt til privatpraktiserende og kommunale tandlæger, tandteknikere og tandplejere. Få din annonce i DENTAL og skab kontakt til magasinets attraktive og kvalitetsbevidste målgruppe. Kontakt Jonas Mandix, tlf eller janni.brodersen@jp.dk

15 Bestil via vores webshop.maribomedico.dk! Trænger jeres spirometriudstyr til en udskiftning? Vi tilbyder markedets mindste spirometri udstyr. Enkelt og præcist! Spirostar er let at installere og betjene og sikrer præcise lungefunktionsmålinger. Vi kommer og viser udstyret og uddanner de relevante medarbejdere i at udføre en korrekt spirometri med Spirostar! Helt let og enkelt! Spirostar tilsluttes computer via USB-stik Aflæsning af præ- og postmålefaser Kurver der viser udvikling i patientens lungefunktion Rapportark Database med nem patientsøgning Børneincitament for enkle spiroundersøgelser på børn ANNONCE Ring for en aftale, bestilling eller yderligere information på telefon Læs mere på der også tilbyder udstyr til non-invasiv ventilation, diagnosticeringsværktøj, CPAP-apparater og masker til behandling af søvnapnø mv. Kidnakken 11, DK-4930 Maribo Telefon office@maribomedico.dk Maribo Medico ønsker at vidensdele og bibringe løsninger, der giver det enkelte menneske mulighed for at vælge et godt og sundt liv! Vi har specialiseret os i udstyr til diagnosticering og behandling af søvn- og luftvejslidelser samt monitorering af livsstil. Det er vores mål altid at sikre vores kunder en professionel service og uddannelse samt den seneste nye viden og teknologi inden for vores felt.

16 Mundtørhed - et overset problem? Mundtørhed (hyposalivation) er en lidelse, som få taler om, til trods for, at lidelsen bliver mere og mere udbredt og kan føre en række andre lidelser med sig og påvirke patientens livskvalitet i negativ retning. Af tandplejer Fabienne Leth-Petersson Hvad er mundtørhed? Nedsat eller manglende spytproduktion gør det sværere at tygge og synke maden, da spyttet er med til gøre maden mere flydende, samtidig med at det virker smørende på slimhinderne. Mundtørhed (xerostomi) betyder ikke nødvendigvis, at man har nedsat spytproduktion (hyposalivation). Mundtørhed kan f.eks. skyldes ændring af spyttets sammensætning, så det bliver mere sejt. Omvendt vil en del patienter med hyposalivation ikke føle, at de lider af mundtørhed, da man kan have reduceret sin spytproduktion med op til 80 procent, uden man selv er generet af det. Så det er ikke usædvanligt, at problemet først opdages på tandklinikken, ved at patienten pludselig får flere huller i tænderne ofte på atypiske steder, øget forekomst af plak og tandkødsbetændelse, og ved at tænderne begynder at erodere. har kunnet påvises, at spytproduktionen falder med alderen, eller at der er kønsspecifikke forskelle på, hvor meget spyt vi producerer. Årsager Den hyppigste årsag til mundtørhed er indtagelse af medicin. Mundtørhed er en af de hyppigste bivirkninger ved indtagelse af medicin, og brug af flere former for medicin vil derfor øge risikoen for mundtørhed. Jo flere typer medicin man indtager, desto større risiko er der også for, at man udvikler hyposalivation. Hertil kommer sygdomme, der i sig selv kan være årsag til nedsat spytproduktion herunder især Sjøgrens syndrom. Skader i munden Hyposalivation giver store udfordringer for bevarelsen af et sundt tandsæt. Ellers sunde tænder kan lide uoprettelig skade på få år, hvis ikke der sættes hurtigt ind. Symptomer og udbredelse Ofte vil patienterne selv kunne mærke symptomer på, at spytproduktionen er nedsat. Typiske symptomer er tørhed i mund og svælg (xerostomi), øget tørst og hyppigt væskeindtag, ubehag ved indtagelse af krydret og syrlig mad, tale-, tygge- og synkeproblemer, smagsforstyrrelser og dårlig ånde. Alt sammen symptomer, der har en negativ indvirkning på patientens livskvalitet og sociale liv. Og som rammer stadigt flere: En svensk undersøgelse fra 2000 viste, at 21% mænd og 27% kvinder ofte var generet af mundtørhed. Andre undersøgelser viser, at mundtørhed er et stigende problem, jo ældre vi bliver, og at flere kvinder end mænd over 65 år rammes af mundtørhed. Dette til trods for, at det ikke 16 - Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

17 Manglende spyt vil få hyppigheden af huller i tænderne og risikoen for erosioner (syreskader)til at stige voldsomt. Dels fordi spyttet ikke er der til at neutralisere syren fra sodavand, dels fordi mange får et øget væskeindtag, da mundtørhed giver øget tørst. Alt for tit ender det med, at tænder skal trækkes ud, fordi de er så nedbrudt af caries, at de ikke står til at redde, eller at behandlingen bliver så dyr, at patienten ikke har råd. Behandlere har et fælles ansvar Patienter med risiko for at udvikle hyposalivation, skal jævnligt have set deres tænder efter og have målt deres evne til at producere spyt. Tandskader som følge af hyposalivation kan afhjælpes ved øget brug af fluor, instruktion i korrekt hjemmetandpleje og kostvejledning. Som behandlere har vi et stort ansvar for at råde og vejlede i, hvordan patienten bedst passer på sig selv, samt at informere om de problemer, vi som professionelle ved, kan komme. Derfor er det vigtigt, at den praktiserende læge gør sin patient opmærksom på risiciene ved mundtørhed og opfordrer patienten til at tale med sin tandplejer, når der ordineres medicin med mundtørhed som bivirkning. Og at lægen er opmærksom, når patienter klager over en eller flere symptomer på hyposalivation og henviser patienten til en tandklinik, så der kan sættes ind med forebyggelse af tandskader med det samme. Omvendt skal vi, der arbejder i munden på patienten, henvise til egen læge ved symptomer på mundtørhed, så årsagen kan afklares. Først og fremmest, hvis det er uopdaget sygdom, der er årsagen, men også hvis mundtørheden skyldes en bivirkning ved et medicinsk præparat, som et skifte til et præparat med færre bivirkninger kan afhjælpe. Der er for mig ingen tvivl om, at et tættere samarbejde mellem sygehus, praktiserende læge og tandklinikker er nøglen til at undgå behandlinger, der kunne have været forebygget ved tidlig indgriben og rettidig information. Kilder: (1)Nederfors T. Xerostomia and hyposalivation. Adv Dent Res 2000; 14:48-56 (2)Pedersen AML, Poulsen AH. Orale manifestationer ved Sjøgrens syndrom og reumatoid artritis. Tandlægebladet (3)Grauballe M, Rydnert J, Clausen L, Holmstrup P, Flyvbjerg A, Schou S. Metabolisk syndrom, diabetes mellitus og disse tilstandes betydning for mundhulen. Tandlægebladet Det er vigtigt, at den praktiserende læge gør sin patient opmærksom på risiciene ved mundtørhed og opfordrer patienten til at tale med sin tandplejer, når der ordineres medicin med mundtørhed som bivirkning, forklarer tandplejer Fabienne Leth-Petterson. Det er ifølge tandplejer Fabienne Leth-Petterson ikke usædvanligt, at mundtørhed først opdages på tandklinikken, ved at patienten pludselig får flere huller i tænderne. 17

18 ANNONCE

19 ANNONCE

20 Man skal respektere, at ledelsesgerningen er noget andet end lægegerningen, og det der gør dig til en god leder er noget helt andet end det, der gør dig til en god læge, forklarer Wenche Strømsnes Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

21 TemA: Ledelse Den unge leder skal have hjælp At være leder og være læge er to vidt forskellige ting, og der er brug for andre kompetencer end de lægefaglige for at klare ledelsen Af Jon Holm-Pedersen Noget af det første, en leder skal erkende, er, at medarbejderne er drevet af helt andre ting end lederen. For lederen gælder det om at skabe en sammenhængskraft for medarbejdergruppen og samtidig sørge for at understøtte det, der driver den enkelte medarbejder. Medarbejderne er drevet af deres fag, og det er årsagen til, at de har valgt den uddannelse, de nu engang har. De ønsker ro og gode rammer til at bedrive deres fag, og her kan lederen virke som en overflødig forstyrrelse, forklarer Wenche Strømsnes, der er CEO hos Center for Ledelse (CFL). CFL rådgiver en lang række virksomheder om ledelse og driver to netværksgrupper for ejerledere, hvor medlemmerne har mulighed for at sparre om god ledelse. En leder kan heller ikke være ekspert på alle områder og fag. Det er ikke målet med ledelse, og derfor er det vigtigt at finde en balancegang, hvor man accepterer, at medarbejderne på nogle områder ved bedre end lederen. En god start Som nyuddannet læge på vej til medejerskab af en klinik kan det være svært at skulle kaste sig ud i mere uddannelse. Men ifølge Wenche Strømsnes, så er det vigtigt, at lederen anerkender, at der skal uddannelse til for at blive en god leder. Man skal respektere, at ledelsesgerningen er noget andet end lægegerningen, og at det, der gør dig til en god leder, er noget helt andet end det, der gør dig til en god læge, forklarer hun. En god start er at få afklaret ens egne evner udi ledelse. Det kan ske ved en test, og der findes en række gode typetest, der kan give dig god indsigt i dine egne styrker og svagheder. Det handler ikke om at afgøre, om du kan klare dig som leder, men om at fastlægge styrker og svagheder, så man ved, hvad man skal arbejde med. Som ny leder skal man stille krav om at blive klædt på som leder. Man skal ikke satse på at klare sig ved hjælp af learning by doing, det er for dumt for alle parter, siger Wenche Strømsnes. Hun er varm fortaler for, at man gør brug af ledernetværk. CFL arbejder med ejerledergrupper, hvor medlemmer kan diskutere problemstillinger med andre ledere. Det har stor betydning at kunne trække på intern og ekstern hjælp, og det er vigtigt at træne med andre fag. Ledelse er ikke branchespecifik, og man kan lære meget af at søge inspiration hos andre, siger Wenche Strømsnes. Husk juraen Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening står altid på spring med en hjælpende hånd til trængende læge-ledere Af Jon Holm-Pedersen Ledelse kan være svært, og især det lovmæssige aspekt kan være en jungle at komme igennem. Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA) står klar med hjælp til medlemmerne af foreningen. Vi har omkring medlemmer. En solopraksis med en medhjælpende ægtefælle har ikke nødvendigvis det store behov for hjælp, men for klinikker med egentlige ansatte kan vi være til stor hjælp, fortæller Henriette Kiersgaard, der er seniorkonsulent og advokat hos PLA. De praktiserende læger henvender sig med meget alsidige spørgsmål om løn, kontrakter, samarbejdskonflikter, og hvordan man fyrer medarbejdere, når økonomien ikke hænger sammen, eller hvis samarbejdet ikke fungerer. Ifølge Henriette Kiersgaard så er der mange læger, der anvender muligheden for at ringe eller maile ind med spørgsmål, og det kan der være mange gode grunde til. PLA har en omfattende hjemmeside, hvor det er muligt at finde informationer og pjecer om overenskomster. Nogle områder er dog så komplicerede, at det kan være nemmere at få direkte råd og vejledning. Det gælder eksempelvis ferielovgivningen og spørgsmål om, hvordan man fyrer en medarbejder. Vi er specielt glade for at hjælpe med personalesager og fyringer. Her er der mange aspekter, man skal være opmærksom på, og det kan gå hen og koste rigtigt mange penge, hvis man griber det forkert an, siger Henriette Kiersgaard. Hun afholder et kursus på lægedage 2011 om Lægen som arbejdsgiver. Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening er klar ved telefonen med hjælp til de læger, som har ledelsesudfordringer i praksis. Foreningen er specielt glade for at hjælpe med personalesager og fyringer. Her er der mange aspekter, man skal være opmærksom på, og det kan gå hen og koste rigtigt mange penge, hvis man griber det forkert an. 21

22 Leder under udvikling Den praktiserende læge er ikke uddannet leder. Men Bjarke Forsberg Nissum er vild med lederrollen. Han har trukket på erfarne kolleger og hårdt arbejde for at finde lederen frem, men rejsen er stadig i gang Af Jon Holm-Pedersen Foto Simon Jeppesen I 2004 er uddannelsen i hus fra Aarhus Universitet. 37-årige Bjarke Forsberg Nissum har gennem hele studiet vidst, at han ville arbejde som praktiserende læge. Det er det tætte arbejde med patienterne, som hjertet brænder for. Ved årsskiftet 2010/2011 overtager han og studiekammeraten Thomas Ulstrup så en del af en praksis i Viborg. Thomas og jeg har kendt hinanden siden studietiden, så det er gammel kærlighed, og vi har altid været enige om, at vi gerne ville arbejde som praktiserende læger og gerne sammen, siger Bjarke Forsberg Nissum. Den mulighed opstår i Viborg i 2009, hvor den ældste læge i klinikken Lægerne Preisler Plads 7, Viborg er klar til at sælge. De to unge læger har begge arbejdet i klinikken sammen fra 2009 og har et godt indblik i hinandens stærke og svage sider. Alligevel er det en stor omvæltning at gå fra ansat til ejer og leder. Delt ledelse Klinikken har i dag fire ejere. Marianne Harbo er den ældste, for seks år siden købte Annette Kristensen en andel og senest er Bjarke Forsberg Nissum og Thomas Ulstrup nu en del af ledergruppen, mens den tredje ejer er gået på pension. Inden overtagelse opkøbte klinikken endnu et ydernummer, så der blev plads til to nye ejere. Med fire ejere så kan vi ikke alle have samme ledelsesmæssige fokusområder. Så vi har delt ledelsen op. På den måde slipper vi for, at alle skal være på forkant med for eksempel praksispersonalets overenskomster, og det er heller ikke nødvendigt, at alle kender it-systemets tekniske opsætning, forklarer Bjarke Forsberg Nissum. For at drive praksis med syv medarbejdere og to uddannelseslæger har ejerne ugentlige ledermøder, som suppleres med et månedligt møde af længere varighed. Derudover er der kvartalsmøder og et årligt stormøde, hvor strategien planlægges fremadrettet. Hver uge vender vi de daglige ting og eventuelle konflikter, og vi sørger for at følge op på mulige problemstillinger, siger Bjarke Forsberg Nissum. Her tager de eksempelvis fat om implementeringen af nye retningslinjer, og lige nu er lederne i gang med at planlægge indretningen af et nyt rum til blodprøvetagning. Mangler lederuddannelse Det første år har Bjarke Forsberg Nissum brugt på at komme ind i hverdagen som ejer og leder, og han erkender blankt, at der endnu ikke er blevet tid til regulær lederud Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker