Baggrundsdokument for Miljømærkning af Kosmetiske Produkter

Transkript

1 Baggrundsdokument for Miljømærkning af Kosmetiske Produkter

2 Side 2 af 24 Baggrunden for en fælles nordisk miljømærkning Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig og positiv miljømærkning i Norden. Virksomheden ledes af Nordisk Miljømærkenævn, der bl.a. træffer beslutning om, hvilke produktgrupper der kan miljømærkes og kriteriernes endelige udformning. Hvert land har et sekretariat og en styrelse/et nævn, der er ansvarlige for arbejdet. Målet med miljømærkning er at vejlede forbrugerne om de produkter, der er mindre miljøbelastende end andre sammenlignelige produkter. Miljømærkning skal stimulere en produktudvikling, der tager hensyn til miljøet og sigter mod et bæredygtigt samfund. Nordisk Miljømærkning har påtaget sig at følge ISO-standarden 14024, Miljømærkning og miljøvaredeklarationer type I miljømærkning Principper og procedurer. Valg af produktgrupper, miljø- og funktionskrav stemmer overens med mål, principper, praksis og krav i denne standard. ISO14024 stiller bl.a. krav om, at kriterierne er objektive og forsvarlige, at der findes metoder til verificering, samt at interessenter har mulighed for at deltage, og at deres synspunkter tages i betragtning. Kriterierne fastsættes efter en bedømmelse af miljøbelastningen gennem hele produkternes livscyklus. I kriterierne stilles der krav til de miljøbelastende faktorer, der kan reduceres ved hjælp af miljømærkning. Alle produkter, både varer og tjenester, der opfylder kravene, får efter godkendt ansøgning licens til at anvende miljømærket. Ny viden og udvikling medfører, at kriterierne regelmæssigt revideres. Reviderede kriterier præsenteres som regel et år før gyldighedstidens udløb. I gyldighedstiden kan der ske mindre ændringer. Ændringer inden for gyldighedstiden og forlængelser medfører normalt ingen omvurdering af licenser. Ansøgningsgebyret skal betales når ansøgningen indsendes. Dertil kommer et årligt gebyr, der baseres på produktets omsætning. Danmark: Miljømærkning Danmark Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund tlf.: fax: Finland: SFS-Miljömärkning Pb 116 FIN HELSINKI tlf.: fax: Norge: Miljømerking Tordenskiolds Gate 6B NO-0160 OSLO tlf.: fax: Island: Norræn Umhverfismerking á Íslandi Umhverfisstifnun Sudurlandsbraut 24 IS-108 REYKJAVIK tlf: fax: Hjemmeside: Sverige: SIS Miljömärkning AB SE STOCKHOLM tlf.: fax:

3 Side 3 af 24 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING...4 INDLEDNING OG HISTORIK...4 ANDRE STYRINGSMIDLER INDENFOR OMRÅDET...6 LOVGIVNING FOR KOSMETISKE PRODUKTER...6 ANDRE MILJØMÆRKNINGSORDNINGER...6 MARKEDSOVERSIGT...8 BESKRIVELSE AF PRODUKTGRUPPEN...9 PRODUKTERNES MILJØPÅVIRKNING...10 BAGGRUND FOR DE STILLEDE KRAV...11 KAPITEL 1.1 GENERELLE KRAV...12 KAPITEL 1.2 SPECIFIKKE KRAV...18 VÅDSERVIETTER...20 KAPITEL 1.3 RETURSYSTEM FOR PRODUKTER OG EMBALLAGE...20 KAPITEL 1.4 KRAV TIL EMBALLAGE...20 KAPITEL 1.5 KRAV TIL FORBRUGEROPLYSNING...21 KAPITEL 2 KRAV TIL EFFEKTIVITET...21 ØVRIGE KRAV...22 KOMMENDE KRITERIER...22 BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG REFERENCER...24

4 Side 4 af 24 Sammenfatning Dette baggrundsdokument indeholder en kortfattet beskrivelse af produktgruppen og dens miljø- og sundhedspåvirkning, en markedsoversigt samt baggrunden for de krav, der stilles. Det største miljøproblem ved kosmetiske produkter er udledning af miljøfremmede stoffer til det omgivende miljø og derigennem belastning af rensningsanlæg og/eller naturlige recipienter. Gennem krav til nogle af de indgående stoffers giftighed og nedbrydelighed mindskes belastningen af vores ydre miljø. Herudover kan kosmetiske produkter have nogle væsentlige sundhedsmæssige problemer, såsom allergi og unødvendig udsættelse for sundhedsskadelige stoffer. Kravene i dette kriteriedokument forsøger at adressere disse. Det er valgt at lade produktgruppen være så bred som mulig ved at inkludere alle produkter, der er omfattet af kosmetikdirektivet og som ikke er omfattet af andre af Nordisk Miljømærknings kriteriedokumenter, som f.eks. shampoo, balsam og sæbe. Kriterierne er udarbejdet af en sekretariatsgruppe bestående af Anne Kristine Feltman (Norge), Ulf Eriksson (Sverige), Ulrika Witte (Sverige), Hannu Mattila (Finland), Sigrun Guðmundsdottir (Island) og Anja Keller (Danmark). Der har i kriterieudviklingen været tæt samarbejde med flere producenter, forbrugerorganisationer, myndigheder og brancheorganisationer. Følgende eksperter har været knyttet til kriterieudviklingen og siddet med til enkelte møder: Lise Houkjær, Informationscenter for Miljø og Sundhed, Jørgen Hyldgaard, Hygade ApS, Jens E. Hansen, Persano Cosmetics A/S og Connie M. Hansen, DermaPharm A/S. Følgende eksperter har været konsulteret i løbet af kriterieudviklingen: Annette Orloff, Miljøstyrelsen i Danmark, Morten Strunge Meyer, Kræftens Bekæmpelse i Danmark, Mette Boye, Forbrugerrådet i Danmark, Anne-Dorte Mathiesen, SPT i Danmark, Edwina Reiler, Helios Norge, Tor Øystein Fotland, SNT i Norge. Indledning og historik Dette kriteriedokument er første generation af kriterier for kosmetikprodukter. Kriteriedokumentet er gældende fra marts 2004 til marts Nordisk Miljømærkning har udført et forstudie, hvori det er undersøgt, om et kriteriedokument for kosmetikprodukter vil have relevans, potentiale og styrbarhed. Forstudiet konkluderede, at kosmetikprodukter som produktgruppe vil have både relevans, potentiale og styrbarhed for en overvejende del af produkternes vedkommende. At produktgruppen vil have relevans, blev begrundet med, at der ofte er mediebevågenhed om kosmetiske produkter og deres indholdsstoffer, som giver anledning til bekymring hos

5 Side 5 af 24 forbrugerne. I særdeleshed historier om kosmetikprodukter, der indeholder sundhedsskadelige stoffer, har været i fokus gennem de senere år. Udover historierne i pressen bliver der solgt store mængder kosmetikprodukter, og produkter anvendes bredt set op til flere gange dagligt af brugerne. Potentialet i produktgruppen blev fundet i den lange række af test foretaget af det tyske magasin Öko-Test og den danske forbrugerorganisation Grøn Information nu Informationscenter for Miljø og Sundhed. Disse test viser, at der indenfor alle de undersøgte produktområder er produkter, som ikke kan anbefales forbrugerne at bruge, og samtidig er der produkter, som er anbefalelsesværdige. Som oftest falder produkter indenfor tre til fem kategorier fra ikke anbefalelsesværdig til anbefalelsesværdig. Dette viser, at der er forskel på produkterne, og miljømærket kan være med til at vejlede forbrugerne til at vælge de miljø- og sundhedsmæssigt bedste produkter. At der er styrbarhed i produktgruppen blev vurderet ud fra, at nogle forbrugere ønsker at kunne vælge miljø- og sundhedsmæssigt gode valg også når de handler kosmetik. Produktgruppen vil formentlig ikke have lige stor styrbarhed indenfor hele området af kosmetiske produkter, men det kan ikke på forhånd udelukkes, at et miljømærke kunne være en faktor i en købssituation. De forbrugere, der på forhånd forventes at have interesse for miljømærket, er folk med allergi og folk med spædbørn og småbørn. De forventes at være særlige opmærksomme på, hvad produkterne indeholder. Resultatet af forstudiet blev fremlagt for de nationale nævn og Nordisk Miljømærkenævn i maj/juni 2003, og på denne baggrund blev kriterieudviklingen igangsat. I december 2004 vedtog Nordisk Miljømærkenævn en ændring af kriterierne, så kravet til parfume blev mere klart og kommunikérbart. Herved blev kriterierne til version 1.1. Der blev udført en evaluering af kriterierne i januar-marts 2005, hvor evalueringen anbefalede en forlængelse af kriterierne med 1 år samt tilføjelse af krav til bærematerialet i vådservietter. Denne evaluering blev accepteret og besluttet af Nordisk Miljømærkenævn i marts Kriterierne blev herefter til version 1.2. Der er i perioden november 2006 til februar 2007 lavet en evaluering af kriterieversion 1.2. Denne evaluering befalede en forlængelse af kriterierne med 2 år og en række mindre ændringer og tilpasninger. De ændringer, der blev vedtaget var ændring af krav til solprodukter, så de efterlever Kommissionens henstilling af 22. september Kriterierne blev dermed til version 1.3. I juni 2007 blev der vedtaget en mindre ændring vedrørende krav til tandpasta. I version 1.4 er kravet om anaerob bionedbrydelighed af tensider undtaget for tandpasta, da dette har været en væsentlig hindring for Svanemærkning af denne produktgruppe. I december 2007 blev der vedtaget en ændring vedrørende krav til solfiltre i produkter til babyer/børn idet den fastsatte grænseværdi på 5% organisk solfilter ikke er tilstrækkeligt til at sikre UV-A beskyttelse i henhold til Kommissionens henstilling af 22. september 2006.

6 Side 6 af 24 Andre styringsmidler indenfor området Lovgivning for kosmetiske produkter Kosmetiske produkter er reguleret via Kosmetikdirektivet, 76/768/EEC med tilpasninger. De er ikke underlagt regler om klassificering i henhold til Stofdirektivet 67/548/EEC. Generelt set stiller Kosmetikdirektivet krav til de stoffer, som må indgå i kosmetiske produkter. Stoffer, som er klassificeret kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1 eller 2, må ikke indgå i kosmetiske produkter. Stoffer, der er klassificeret i kategori 3, skal vurderes af EU s videnskabelig Komité med henblik på sikker anvendelse for forbrugeren. I direktivets bilag er der angivet, hvilke stoffer, som ikke må indgå og hvilke som må indgå i begrænsede mængder. Farver, konserveringsmidler og UV-filtre er godkendt i egne bilag, og kun de, som findes i disse bilag, må indgå i kosmetiske produkter med de begrænsninger, der er anført i bilaget. Kosmetikdirektivets bilag II angiver stoffer, som ikke må indgå i kosmetiske produkter. Her findes blandt andet kræftfremkaldende stoffer, radioaktive stoffer, visse metaller, narkotiske stoffer og visse farve- og parfumestoffer. Kosmetikdirektivets bilag III angiver stoffer, der må anvendes i henhold til visse retningslinier. Her findes blandt andet reproduktionstoksiske stoffer, sundhedsskadelige stoffer, kræftfremkaldende stoffer, hormonforstyrrende stoffer, allergene stoffer, farve- og parfumestoffer. Farver, der udelukkende anvendes som hårfarver, er dog ikke underlagt begrænsningerne i bilag III og IV. Bilag IV i Kosmetikdirektivet er en liste over godkendte farvestoffer. Bilag V er en liste over stoffer, som ikke omfattes af direktivets anvendelsesområder. Bilag VI er en liste over godkendte konserveringsmidler og bilag VII er en liste over godkendte UV-filtre. UV-filtre, der udelukkende har til formål at beskytte produktet mod UV-stråling, er ikke medtaget i bilag VII. Ingen af de ovennævnte bilag har begrænset eller forbudt stoffer med baggrund i deres miljømæssige egenskaber. Brug af dyreforsøg ved udvikling af kosmetikprodukter reguleres til en vis grad af Kosmetikdirektivet. Arbejdsgruppen har ved kriterieudviklingen forsøgt at stille et krav, hvor brug af dyreforsøg til test af det færdige produkt forbydes. Derudover har gruppen valgt ikke at gå nærmere ind i dette emne (udover lovgivningen), da eventuelle krav kan komme i konflikt med det krav i lovgivning, der kræver, at produktet er sikkert i brug. Kravet gælder det færdige produkt, ikke de indgående råvarer. Arbejdsgruppen vil dog ved revisionen undersøge, om det bør stilles større krav til dette område, f.eks. ved at forbyde ingredienser testet på dyr efter en fastsat periode. Andre miljømærkningsordninger Den europæiske miljømærkeordning, Blomsten, har ikke på nuværende tidspunkt kriterier for kosmetiske produkter.

7 Side 7 af 24 Svenska Naturskyddsföreningen (SNF), der administrer det svenske miljømærke Bra Miljöval har på nuværende tidspunkt ikke kriterier for andre kosmetiske produkter end shampoo, balsam og sæbe. Der kan dog søges om godkendelse af kosmetikprodukter gennem det åbne kriteriedokument for Kemiske Produkter. I Frankrig er der udviklet et miljømærke for kosmetikprodukter Cosmébio. Cosmébio er et resultat af et samarbejde mellem det franske landbrugsministerium, ECOCERT France og en forening af forskellige franske og europæiske kosmetikproducenter. Certificeringsordningen blev igangsat i september Der findes i dag produktserier, der er certificeret i henhold til de krav, der stilles. Kravene er givet herunder i resumé: kontrol af ingredienser, deres renhed og oprindelse råmaterialerne skal være fri for forureninger af tungmetaller, hydrocarboner, pesticider, dioxiner, GMO (genmodificerede organismer), nitrater og fremstillet ved simple processer råmaterialerne skal være økologiske, hvis det er muligt og økologiske ingredienser skal mindst udgøre 10 % det er forbudt at bruge syntetiske farvestoffer, syntetiske konserveringsmidler, syntetiske parfumestoffer, syntetiske antioxidanter og blødgøringsmidler, syntetiske olier og fedtstoffer, ingredienser stammende fra olieindustrien, silikone dyreprodukter kontrol af overholdelse af miljøregler rensning af udledninger, affaldssortering, forbud mod at bruge aggressive husholdningskemikalier det er forbudt at teste på dyr emballage må ikke være forurenende og skal være genanvendelig (PVC, PS og multilags plastic er forbudt) kontrol af mærkning det skal klart fremgå, hvor stor en del af ingredienser, der er af naturlig oprindelse og Cosmébio-logoet skal klart fremgå af produktet I Tyskland findes også en certificeringsordning, BDiH (Bundesverband Deutscher Industriund Handelsunternehmen). BDiH er en sammenslutning af tyske industri- og handelsvirksomheder indenfor blandt andet apoteker- og medicinalvarer, helse- og plejeprodukter og produkter til personlig hygiejne. Der findes i dag en del produkter, der er certificeret i henhold til de krav, der stilles. Kravene er givet herunder i korte træk: Planteingredienser skal bruges i det omfang, det er muligt Test på dyr i produktionen eller produktudviklingen er ikke tilladt Brug af uorganiske salte (for eksempel magnesiumsulfat) og mineralske ingredienser er generelt tilladt Emulgatorer og tensider kan benyttes, hvis de er fremstillet ved hydrolisering, hydrogenering, esterfisering eller trans-esterfisering af følgende materialer: fedt olier og voks lichtin lanolin mono-, oligo- og polysaccarider proteiner og lipoproteiner Følgende ingredienser er ikke tilladt: syntetiske farvestoffer og dufte ethoxylerede ingredienser silikoner, parafiner og andre petroleumsbaserede stoffer

8 Side 8 af 24 Følgende konserveringsmidler må bruges: benzosyre og dets salte ethylestere salicylsyre og dets salte ascorbinsyre og dets salte benzylalkohol Produktet skal mærkes med: Konserveret med. Sterilisering af naturlige ingredienser med radioaktiv stråling er ikke tilladt Markedsoversigt De seneste omsætningstal for 2002 for kosmetikprodukter er: Sverige (s.kr.) Norge (n.kr.) Finland (euro) Island (is.kr.) Danmark (d.kr.) Dufte 838 mio. 375 mio. 30 mio. 192 mio mio. Dekorativ kosmetik 1770 mio mio. 45 mio. 227 mio. 638 mio. Hudpleje 2056 mio mio. 72 mio mio. 526 mio. Hårpleje 2168 mio mio. 114 mio mio. Hygiejneprodukter 3038 mio mio. 41 mio. 45 mio mio. Omsætningstallene fra Sverige er fra Kemisk Tekniska leverantörförbundet (KTF). Omsætningstallene fra Norge er fra Kosmetikkleverantørernes Forening (KLF). Omsætningstallene fra Finland er fra Teknokemian Yhdistys ry (TY). Omsætningstallene fra Island er fra Islands Statistik, Hagstofa Ísland. Omsætningstallene fra Danmark er fra brancheforeningen for producenter af sæbe, parfume og toiletartikler (SPT). I Norden findes der mange forskellige aktører på markedet. I Danmark har brancheforeningen, SPT, 35 medlemmer inden for kosmetik. Herudover har Nordisk Miljømærkning kontakt til tre producenter, der ikke er medlemmer af brancheforeningen. I Sverige har brancheforeningen, KTF, 44 medlemmer inden for hygiejne og kosmetik. KTF anslår, at der på det svenske marked findes ca. 10 meget store producenter med store markedsandele og ca. 15 virksomheder med små andele af markedet. I Norge har brancheforeningen, KLF, 25 medlemmer inden for kosmetik. KLF anslår selv, at de repræsenterer 75 % af branchesalget i Norge. KLF oplyser, at af de 25 medlemmer har 4-5 medlemmer omkring 80 % af omsætningen. Overordnet set, så ser det ud til, at der er 5-10 store og mellemstore producenter i landene og mange små virksomheder. Desuden kan det formodes, at netop de små producenter ikke er medlemmer af brancheorganisationerne.

9 Side 9 af 24 Beskrivelse af produktgruppen Produktgruppen omfatter i dette dokument alle kosmetiske produkter (jf. EU s kosmetikdirektiv 76/768/EEC med tilpasninger og ændringer), der ikke er omfattet af andre af Nordisk Miljømærknings kriteriedokumenter. De almindeligste indholdsstoffer og deres funktion er: Adsorberende stoffer: binder vand i produktet. Dette kunne være kridt, talkum eller silikatforbindelser. Antibakterielle midler: tilsættes for at nedbringe mængden af mikroorganismer i produktet eller på kroppen. Se også konserveringsmidler. Antioxidanter: hindrer harksning. Typisk anvendes stoffer såsom BHA eller BHT, men også vitaminer tilsættes med denne funktion, se herunder. Antiperspiranter: nedsætter svedproduktion hos brugeren. Typisk anvendes stoffer såsom aluminium chlorid eller aluminium zirconium octachlorohydrat. Antistatiske midler: tilsættes for at reducere statisk elektricitet. En bred vifte af f.eks. kationiske tensider kan bruges til dette. Bindemidler: tilsættes fast kosmetikprodukter for at give sammenhæng i produktet. Kunne være stivelse eller PEG-forbindelser. Blødgører: regulerer konsistensen af produktet. Der anvendes eksempelvis acetyleret castor oil, butyl oleat og tristearyl citrat. Denatureringsmidler: tilsættes alkohol for at gøre den udrikkelige/uspiselige, f.eks. diethylphtalat, isopropanol eller bitrex. Drivmidler: tilsættes produkter, der opbevares under tryk og som frigives som spray. Eksempler på disse er butan, propan og isopentan. Emulgatorer: tilsættes så vand og olie bedre kan blandes i produktet. Eksempler på disse er aluminium lanolat, ceteareth-10 og sorbeth-30. Farvestoffer: anvendes for at tilføre produkt eller hår/krop en bestemt farve. Der anvendes mange forskellige farver, for eksempel acid red 195, lactoflavin og CI Filmdannere: danner en tynd film på huden hos brugeren. Disse kunne være dibutyl lauroyl glutamid eller forskellige copolymere. Fugtighedsgivere: binder fugtigheden i både produktet og huden hos brugeren. Eksempelvis kunne det være butyloctanol, diglycerin, glycereth-20, PEG-20 stearat eller propylen glycol.

10 Side 10 af 24 Konserveringsmidler: tilsættes for at øge holdbarheden af produktet. Her anvendes for eksempel parabener, Kathon, formaldehyd eller phenoxyethanol. Korrosionshæmmere: tilsættes for at beskytte emballagen mod korrosion. Her kunne natriumnitrit anvendes. Opløsningsmidler: anvendes til at opløse indholdsstofferne i produktet. Her anvendes typisk vand, alkoholer eller olier. Parfumer/aroma: tilsættes for at give produktet en behagelig duft eller smag. ph-regulatorer: anvendes for at give produktet en ønsket ph. Disse kunne være acetic acid, calcium hydroxid eller ethanolamin. Planteekstrakter: tilsættes med mange forskellige formål for eksempel desinficerende eller tilførsel af vitaminer. I kosmetik anvendes for eksempel citrus limonum og eucalyptus globolus. Slibe- og blegemidler: bruges som regel i tandplejeprodukter og kunne være stoffer såsom ammonium persulfat, calcium pyrophosphat eller hydroquinon. Tensider: nedbringer overfladespændingen og bidrager til at fordele produktet lettere. Det kunne være Laureth-forbindelser eller nonylphenoler. UV-filtre: tilsættes for at beskytte brugeren eller produktet mod visse af solens ultraviolette stråler. Der anvendes blandt andet Benzophenone-3, Octyl dimethyl PABA og Homosalate. Viskositetsstabiliseringsmidler: gør produktet mere tyktflydende. Her anvendes stoffer såsom agar, butyl methacrylat eller calcium acetat. Vitaminer: anvendes ofte som antioxidanter og kunne være asorbic acid eller tocopherol. Produkternes miljøpåvirkning Kosmetiske produkter kan have mange forskellige veje fra forbrugeren til det omgivende miljø. Spray- og pumpeprodukter vil ved brugen fordampe til luften, mens den del, der bliver på kroppen, vil havne i vandet ved vask. De fleste andre typer af produkter vil havne i vandet enten ved vask af kroppen eller håret eller ved vask af tøj, hvor produkterne har været afsmittet. Egenskaber som biologisk nedbrydelighed, bioakkumulerbarhed og toksicitet i vandigt miljø er dermed væsentlige for de fleste indholdsstoffer. Andre miljøbelastninger hidrører fra forbruget af materialer og energi ved udvinding og forædling af råvarer samt produktion og bortskaffelse af produkt og emballage. I første generation af kriterierne er det dog valgt at fokusere på produkterne og deres indholdsstoffer.

11 Side 11 af 24 Produkterne er som regel i direkte kontakt med huden. Dette medfører, at de bør indeholde så få hudirriterende, allergifremkaldende eller på anden måde skadelige ingredienser og forureninger som muligt. Baggrund for de stillede krav Kriteriedokumentet er opbygget således, at kapitel 1.1 indeholder krav, der skal opfyldes for alle produkter, hvortil der søges om licens. I kapitel 1.2 stilles der krav til udvalgte produkttyper. Disse krav skal kun opfyldes for produkter, der falder ind under produkttypen. Endelig stilles der som standard i Nordisk Miljømærkning krav til effektivitet og kvalitets- og miljøstyring (kapitel 2 og 3). Med reference til Kosmetikdirektivets bilag I over produkter, der anses som kosmetiske produkter, følger her en vejledende oversigt over, hvilke produkter, der falder ind under hvilke produkttyper i kriterierne. Ansøger skal foretage egen begrundet placering af produktet. 1) Creme, emulsion, lotion, gelé og olie til huden (hænder, ansigt, fødder mv.) hudpleje 2) Ansigtsmaske hudpleje 3) Farvet underlag (i flydende og fast form samt pudder) dekorativ kosmetik 4) Ansigtspudder, badepudder, talkum mv. hudpleje 5) Toiletsæbe, deodorantsæbe mv. shampoo/sæbe 6) Parfume, eau de toilette, eau de cologne dufte 7) Bademidler (salt, skumbad, olie, gelé mv.) hygiejne produkter 8) Hårfjerningsmidler hygiejne produkter 9) Deodoranter og antitranspirationsmidler hygiejne produkter 10) Præparater til hårets pleje: (a) Hårfarvnings- og affarvningsmidler hårpleje (b) Permanent- og udtrækningsvæsker samt hårsætningsmidler hårpleje (c) Vandondulationsvæsker hårpleje (d) Hårvaskemidler (lotion, tørshampoo og shampoo) shampoo/sæbe (e) Diverse hårplejemidler (lotion, lak, brillantine) hårpleje (f) Frisermidler (lotion, lak, brillantine) hårpleje 11) Barbermidler (sæbe, barberskum, lotion mv.) hygiejne produkter 12) Ansigts- og øjenmake-up samt rensemidler hertil dekorativ kosmetik/hygiejne produkter 13) Læbemake-up, læbepomade mv. dekorativ kosmetik 14) Tand- og mundplejemidler hygiejne produkter 15) Negleplejemidler og neglelak dekorativ kosmetik 16) Midler til udvortes intim pleje shampoo/sæbe 17) Sololier mv. hudpleje 18) Midler til solbruning uden sol dekorativ kosmetik 19) Blegemidler til huden dekorativ kosmetik 20) Midler mod rynker hudpleje Shampoo/balsam/sæbe har egne kriterier under Nordisk Miljømærkning.

12 Side 12 af 24 Kapitel 1.1 Generelle krav De krav, der stilles i dette kapitel skal opfyldes af alle de produkter, hvortil der søges om licens. Som det er standard i Nordisk Miljømærkning skal der i forbindelse med licensansøgningen indsendes en fuld recept for alle de produkter, der ønskes omfattet af licensen. Dette bliver gjort blandt andet for at få et større og mere detaljeret kendskab til de enkelte produkttyper. Dermed får vi mulighed for fremover at kunne stille mere relevante og detaljerede krav samt at kunne tilpasse kravene ny viden indenfor området. Der stilles endvidere krav om, at det færdige produkt ikke må testes på dyr inden for 5 år fra ansøgningstidspunktet. Dette er et forsøg på at adressere et emne, der er meget vigtigt for mange forbrugere uden samtidig at komme i konflikt med krav om sikker anvendelse. Nordisk Miljømærkning forventer ikke, at produkter produceret i Norden vil have problemer med at leve op til dette krav, men det kunne tænkes, at kravet i fremtiden kunne udbygges. Krav til indgående stoffer Kosmetikdirektivet forbyder brugen af stoffer, der er klassificeret i kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i klasse 1 og 2 (CMR-stoffer klasse 1 og 2). Stoffer, der er klassificeret i gruppe 3, skal vurderes af EU s videnskabelige komité, SCCP (tidligere SCCNFP). Kosmetikdirektivet begrænser ikke brugen af hormonforstyrrende stoffer udover den generelle bestemmelse om, at produktet ikke må være skadeligt for brugeren ved almindeligt brug. Arbejdsgruppen har valgt at stille krav om, at der ikke må indgå CMR-stoffer kategori 1, 2 og 3, allergene stoffer eller stoffer, der er mistænkt hormonforstyrrende i miljømærkede kosmetiske produkter. Dette er gjort både for at øge brugerens fornemmelse af tryghed ved produktet, og fordi der er stor opmærksomhed på disse typer stoffer i medier og hos forbrugere. Det skal dog bemærkes, at der er stillet egne krav til enzymer og parfumer, der kan have svært ved at klare kravet om udelukkelse af stoffer, der er klassificeret sensibiliserende (allergene). Efter høringen og efter forslag fra både brancheorganisation og forbrugerorganisation er tilføjet et krav om, at vejledninger fra EU s videnskabelige Komité, SCCP, skal følges med mindre den er i modstrid med andre krav i kriteriedokumentet. Begrundelsen for dette er, at SCCP vurderer stoffer specifikt til brug i kosmetiske produkter og på en grundig videnskabelige basis og derfor bør tillægges stor vægt. Arbejdsgruppen er enig i dette og har derfor tilføjet dette krav. Efter høringen er der tilføjet et krav om, at borsyre, borater og perborater ikke må tilsættes produktet. Dette skyldes, til dels et ønske om at harmonisere med krav i Nordisk Miljømærknings kriterier for shampoo, balsam, dusch, flydende og fast sæbe, og tillige at borsyre, borater og perborater er på den danske Miljøstyrelses Liste over Uønskede stoffer. Desuden tyder det pågående arbejde i EU på, at borsyre vil blive klassificeret reproduktionsskadeligt (Rep2 og Rep3). Stoffer, der udelukkes gennem ovenstående krav, er for eksempel dibutylphtalat (DBP; er hormonforstyrrende kategori 1 samt Rep2 og Rep3), diethylphtalat (DEP; er mistænkt hormonforstyrrende kategori 3B), hydroquinone (Carc3, Mut3) og d-limonen (R43).

13 Side 13 af 24 Farver Farvestoffer, der indgår i kosmetik, skal være godkendt i henhold til Kosmetikdirektivets bilag IV. Da høringen viste, at det ikke var klart, at første krav til farver er, at de skal være godkendte til kosmetik, er dette skrevet ind i kriterierne for at undgå misforståelser. En undersøgelse udført af Nordisk Miljømærkning af 48 farver godkendt til kosmetik (svarende til 30 %) har vist, at der bør og kan stilles relevante miljøkrav til farverne. Undersøgelsen viste, at farver godkendt til levnedsmidler ikke udgør et betydeligt miljøproblem. Med baggrund i denne undersøgelse har arbejdsgruppen valgt at stille krav til farvers bioakkumulation. Dette er gjort, fordi undersøgelsen viste, at i store træk er de farver, der er bioakkumulerende også giftige, mens de farver, der ikke er bioakkumulerende heller ikke er giftige. Det blev altså fundet tilstrækkeligt med et enkelt krav til farver. Farver, der er godkendt til levnedsmidler, kræver ikke yderligere dokumentation. Når der kun stilles krav til organiske farver, betyder det, at uorganiske farvestoffer, f.eks. titandioxid, kan findes i miljømærket kosmetik. Parfume Kravet til parfume er udformet med udgangspunkt i Nordisk Miljømærknings Tværgående projekt om parfume. Efter høringen er tilføjet et krav om, at moskusketon (cas-nr ) og moskusxylen (cas-nr ) ikke må tilsættes produktet. Dette er til dels for at harmonisere med Nordisk Miljømærknings kriterier for shampoo, balsam, dusch, flydende og fast sæbe, dels at stofferne findes på den danske Miljøstyrelses Liste over Uønskede Stoffer. Desuden angiver Nordisk Miljømærknings Tværgående Projekt om Parfume, at disse stoffer mistænkes for at have alvorlige miljø- og sundhedsskadelige effekter jf. afsnit 3.2 i det tværgående projekt. Kosmetikdirektivets 7. ændring har strammet kravet til parfumer, hvor der er indført deklareringspligt på 26 allergene parfumestoffer, hvis de indgår i produktet i nærmere angivne mængder. Arbejdsgruppen har dog ønsket at stille yderligere krav til parfumestofferne. Dette skyldes, at allergi (og i særdeleshed parfumeallergi) er et stigende problem, og der kan være grund til at udvise forsigtighed overfor følsomme forbrugere. Samtidig har arbejdsgruppen vurderet, at det ikke vil øge sikkerheden for forbrugerne helt at forbyde de 26 stoffer, da det kan lede til, at andre ikke-kendte og muligvis lige så skadelige stoffer benyttes i stedet. De konsulterede eksperter understreger, at grænseværdien er vurderet sikker af Videnscenter for Allergi på Gentofte Amtssygehus, Danmark. Ved henvendelse til Videnscenter for Allergi fortæller Jeanne Duus, at der i princippet ikke kan sættes en grænse for, hvornår allergi kan være et problem. Jeanne Duus fortæller også, at antallet af tilfælde med parfumeallergi er stagnerende, og mener, at dette kan skyldes den fokus, lovgivningen og andre har på området. På baggrund af høringen er kravet blevet formuleret som et forbud mod de omtalte 26 parfumestoffer, hvis de indgår i produktet i mængder, der ifølge lovgivningen giver anledning til deklaration. Da Nordisk Miljømærkning ikke findes grund til at skelne mellem de 26 parfumestoffer og andre parfumestoffer med en

14 Side 14 af 24 officiel klassificering med R43 (kan give overfølsomhed ved kontakt med huden), er kravet i dag formuleret for samtlige af disse stoffer. Dette blev fremhævet med vedtagelsen af kriterieversion 1.1. Parfume i produkter der markedsføres til spædbørn og/eller babyer er ikke tilladt, da disse er særligt følsomme overfor potentielt allergene parfumestoffer, og for at forsøge at mindske risikoen for at udvikle parfumeallergi. Arbejdsgruppen har samtidig vurderet som værende urealistisk i forhold til markedssituationen generelt ikke at tillade anvendelsen af parfumer i produkterne. Efterspørgslen efter parfumefri kosmetik er endnu meget beskeden, og hvis parfume helt forbydes vil det formentlig have en negativ effekt på udbredelsen af mærket, som ikke står i et rimeligt forhold til parfumens begrænsede belastning af miljøet. Hvis forbrugerne på et tidspunkt i højere grad rent faktisk efterspørger uparfumerede produkter, kan det atter overvejes ikke at tillade parfume i de miljømærkede produkter. Samtidig må det understreges, at det allerede nu står forbrugerne frit for at vælge produkter uden parfume, idet et indhold af parfume skal deklareres. Hvis man ikke vil tillade parfume i produkterne, vil man i øvrigt få et problem med præcist at definere parfume. Der vil derfor være en fare for at parfumen blot erstattes med diverse planteolier, hvilket næppe vil være et fremskridt, da der som oftest ikke findes oplysninger om miljøpåvirkninger eller allergi for disse stoffer. Konserveringsmidler Konserveringsmidler, der indgår i kosmetik, skal være godkendt i Kosmetikdirektivets bilag VI. Da høringen viste, at det ikke var klart, at første krav til konserveringsmidler er, at de skal være godkendte til kosmetik, er dette skrevet ind i kriterierne for at undgå misforståelser. Stoffer, der tilsættes kosmetik for at give produktet en såkaldt antibakteriel eller desinficerende effekt, skal leve op til de krav, der stilles til konserveringsmidler. Dette kræves for at sikre, at disse stoffer ikke kan tilsættes produktet uden at skulle leve op til de krav, der i øvrigt stilles til stoffer af samme type. Krav til konserveringsmidler om, at de ikke må være bioakkumulerbare er standard i Nordisk Miljømærkning, og stilles for at mindske en væsentlig miljøbelastning ved brugen af konserveringsmidler. Tillige er der indført et krav om, at konserveringsmidler ikke må kunne fraspalte stoffer, der er klassificeret kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, hormonforstyrrende eller sensibiliserende Xi med R42 og/eller R43 (Kan give overfølsomhed ved indånding og Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden). Dette er gjort, fordi konserveringsmidler i Kosmetikdirektivet er godkendt gennem en positiv-liste (direktivets bilag VI), der ikke udelukker stoffer med disse klassificeringer. F.eks. er formaldehyd tilladt som konserveringsmiddel, selvom det er klassificeret kræftfremkaldende (Carc3, R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt). Tillige er en mængde konserveringsmidler, der kan fraspalte

15 Side 15 af 24 formaldehyd tilladt, nogle i mængder, hvor den ækvivalente mængde formaldehyd overskrider kravgrænsen til formaldehyd. Ovenstående krav udelukker konserveringsmidler såsom Triclosan (logk ow =4,76 og BCF=2530), formaldehyd (Carc3), Bronopol (afspalter formaldehyd), butylparaben (logk ow =3,47) samt methyldibromo glutaronitrile (R43). Der skal bemærkes, at ovenstående krav ikke udelukker methyl- og ethylparaben. En høringsinstans mener endvidere, at propylparaben vil være tilladt, da der skulle findes en BCF<100. Arbejdsgruppen har dog ikke kunnet bekræfte dette. Arbejdsgruppen vurderer ikke, at disse parabener skulle udgøre en miljø- eller sundhedsrisiko, da de er let nedbrydelige og ikke bioakkumulerbare. UV-filtre UV-filtre, der anvendes i kosmetik, skal være godkendt i Kosmetikdirektivets bilag VII. Da høringen viste, at det ikke var klart, første krav til UV-filtre er, at de skal være godkendte til kosmetik, er dette skrevet ind i kriterierne for at undgå misforståelser. UV-filtre kan opdeles i to slags filtre: uorganiske filtre, som f.eks. titandioxid; og organiske filtre, som f.eks. Benzophenone-3. De uorganiske filtre kaldes normalt for fysiske filtre, mens de organiske kaldes for kemiske filtre. Kravet til UV-filtre i produkter til børn, spædbørn og babyer blev ændret af Nordisk Miljømærkenævn i marts 2007 og efterfølgende i december Kravet var tidligere, at kun uorganiske (fysiske) filtre måtte anvendes i produkter, der markedsføres til børn, spædbørn og/eller babyer. Det blev gjort for at mindske især disse følsomme målgruppers eksponering for de potentielle sundhedsproblemer, som de organiske (kemiske) filtre kan udgøre såsom allergi og hormonforstyrrende effekt. Disse mistanker er imidlertid aldrig blevet bekræftet og er i stor udstrækning tilbagekaldt. Da der kun findes ét godkendt uorganisk filter (titandioxid), giver dette problemer med at leve op til Kommissionens Henstilling af 22. september 2006 med hensyn til tilstrækkelig beskyttelse mod UVAstråling. Titandioxid er nemlig ikke alene i stand til at yde tilstrækkelig UVA-beskyttelse ved høje beskyttelsesfaktorer, som netop er ønskværdig til børn. Kravet er derfor i marts 2007 ændret til, at der må indgå op til 5 % organisk filter i produkter til børn, spædbørn og babyer, såfremt der ikke er fastsat en lavere grænse i Kosmetikdirektivets bilag VII. Det har dog efterfølgende vist sig, at 5 % organisk filter ikke er tilstrækkeligt til at sikre UVA beskyttelsesniveauet som angivet i Kommissionens henstilling. I december 2007 er kravet derfor ophævet, således at der ikke længere er nogen grænseværdi for organiske solfiltre i produkter til børn, spædbørn og babyer (udover den i Kosmetikdirektivets bilag VII evt. fastsatte grænse). Det er blevet vurderet, at der skal anvendes op til 10% organisk filter for at sikre tilstrækkelig UVA beskyttelse i høj-faktor produkter (faktor 30-50) men at en grænseværdi på 10% ikke er teknisk relevant. Produkternes primære formål er desuden at beskytte brugeren mod UV stråling. Det er endvidere indført, at UV-filtre kun må bruges til at beskytte brugeren ikke produktet. Dette er gjort, da nogle produkter på markedet indeholder UV-filtre, hvor det ikke

16 Side 16 af 24 umiddelbart synes rimeligt (f.eks. deodoranter i metalbeholdere). Herudover er kun UVfiltre, der bruges til at beskytte brugeren, omfattet af Kosmetikdirektivets bilag og godkendt gennem disse. Ved at stille dette krav sikres, at kun godkendt UV-filtre benyttes i miljømærkede produkter. Udover disse krav er der stillet miljøkrav ved at kræve, at UV-filtrene ikke må være bioakkumulerbare eller biotilgængelige eller giftige for vandlevende organismer. Kravet er fastsat så det svarer til kravet for konserveringsmidler med den forskel, at UV-filtre, der ikke er biotilgængelige (molvægt>700 g/mol), også accepteres, da disse vurderes ikke at have en skadelig effekt på miljø eller bruger. Da det muligvis kan være svært at skaffe dokumentation for dette, er det valgt at acceptere UV-filtre, der ikke er giftige for vandlevende organismer, og på baggrund af høringen er der tilføjet en mulighed for, at UVfiltre, der er giftige for vandlevende organismer kan anvendes, hvis de er let nedbrydelige. Med disse krav skulle det være muligt for ansøgere at kunne dokumentere ét af punkterne. Ovenstående krav udelukker UV-filtre såsom 4-MBC (logk ow = 5,92, molvægt=254 g/mol, LC 50 =0,13 mg/l). Tensider Det er specificeret, at lineær alkylbenzensulfonat (LAS), alkylpholethoxylater (APEO) og alkylphenolderivater (APD) ikke er tilladt. Dette er blot præcisering af kravene, da disse stoffer udelukkes gennem de krav der stilles til indgående stoffer og til tensider. Krav til tensider er standard i Nordisk Miljømærkning og stilles for at sikre, at brugen af tensider ikke belaster det vandige miljø uanset om det er iltholdigt eller iltfrit. Der er dog særskilte krav til tensider i tandpasta, se afsnit om tandpaste, mundskyllemiddel og mundplejemiddel. Antioxidanter og kompleksdannere Butylhydroxytoluen (BHT) udelukkes på grund af høj miljøfarlighed. På Miljøstyrelsens Vejledende Liste til Selvklassificering er BHT klassificeret miljøfarlig N, R50/53 (Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet). Udelukkelse af EDTA og NTA er standard i Nordisk Miljømærkning, og stilles primært, da disse stoffer kan mobilisere tungmetaller i miljøet. Derudover findes NTA på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer, og af denne grund ønsker Nordisk Miljømærkning at undgå, at miljømærkede produkter indeholder NTA. Der kræves, at øvrige antioxidanter og kompleksdannere ikke må være giftige for vandlevende organismer, hvilket vil sige, at de skal have en laveste akvatisk toksicitet på 10,0 mg/l. Endvidere er butylhydroxyanisol (BHA) udelukket gennem mistanke om hormonforstyrrende effekt. BHA findes i bilag 6 til kriterierne. Opløsningsmidler Opløsningsmidler kan indgå i store mængder i visse typer af produkter.

17 Side 17 af 24 Det kræves, at organiske opløsningsmidler skal være let nedbrydelige aerobt. Dette er for at sikre, at miljømærkede produkter belaster miljøet mindst muligt og samtidig stille et krav, der er til at dokumentere og håndtere for ansøgere. Der er ikke i første generation af kriterierne stillet krav til stoffernes flygtighed. Dette kan dog overvejes i senere generationer af kriterierne. Blødgøringsmidler (emollients) Blødgøringsmidler kan indgå i store mængder i visse typer af produkter. Det kræves, at blødgøringsmidler skal være let nedbrydelige aerobt. Dette er for at sikre, at miljømærkede produkter belaster miljøet mindst muligt og samtidig stille et krav, der er til at dokumentere og håndtere for ansøgere. Polymerer Polymerer kan indgå i store mængder i visse typer af produkter. Krav til polymerer er ændret på baggrund af høringen til følgende. Polymerer skal have et lavt indhold af monomerer (mindre end 100 ppm), der er klassificeret kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, hormonforstyrrende eller sensibiliserende med R42 og/eller R43. Ved at stille krav til indholdet af disse monomerer begrænser man indholdet af sundhedsskadelige stoffer i polymeren. Øvrige monomerer er ikke begrænset, da det vurderes, at de ikke udgør et væsentligt miljø- eller sundhedsmæssigt problem. Emulgatorer Emulgatorer kan indgå i store mængder i visse typer af produkter. Det er kræves, at emulgatorer skal være let nedbrydelige aerobt. Dette er for at sikre, at miljømærkede produkter belaster miljøet mindst muligt og samtidig stille et krav, der er til at dokumentere og håndtere for ansøgere. Enzymer Dette afsnit er indført efter høringen. I høringen er arbejdsgruppen blevet gjort opmærksom på, at enzymer er klassificeret R42, og der derfor med de foreslåede krav ikke var mulighed for at lave et miljømærket produkt med enzymer. Det var ikke arbejdsgruppens hensigt at forhindre brugen af enzymer og har derfor undtaget enzymer kravet, der udelukker stoffer med klassificering med R42. I stedet er stillet et krav formuleret af det danske miljømærkenævn, der kræver, at enzymer skal være et ikke støvende granulat eller flydende. Dette er for at forhindre, a der skulle opstå arbejdsmiljøproblemer ved anvendelsen af stoffer klassificeret med R42 (Kan give overfølsomhed ved indånding).

18 Side 18 af 24 Kapitel 1.2 Specifikke krav I dette kapitel stilles der krav til udvalgte produkttyper. Dette gøres i de tilfælde, hvor arbejdsgruppen og de tilknyttede eksperter har fundet det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Kravene i dette kapitel gælder kun for de produkttyper, der er nævnt, men det skal understreges, at alle produkter, og så de nævnt i kapitel 1.2, skal leve op til kravene i kapitel 1.1. Solcreme Ifølge en af de kontaktede eksperter, burde Nordiske Miljømærkning tage vare om de punkter, som kan være problematiske ved solcremer, og som ikke relaterer sig til de aktuelle indholdsstoffer. I de følgende forsøges det redegjort ved en beskrivelse af kravet og hvorfor det er stillet. Forbrugere har ofte den opfattelse, at brug af solcreme medfører, at man kan opholde sig mere/længere tid i solen og man har den beskyttelse, man har brug for. Arbejdsgruppen vil gerne udvide bevidstheden om, at brug af solcreme er godt, men ikke den optimale beskyttelse mod solens skadelige stråler. Mange forbrugere er heller ikke bevidste om, hvor meget solcreme der bør bruges, for at opnå den beskyttelse, som SPF-faktoren indikerer på produktet. Derfor har arbejdsgruppen indført, at miljømærkede solcremer skal forsynes med en obligatorisk tekst, der gør forbrugeren opmærksom på disse punkter tillige med en doseringsvejledning. Disse sætninger er: Den mest effektive beskyttelse mod solens stråler er at opholde sig i skyggen eller være iklædt tøj Det er vigtigt at følge doseringsvejledningen, ellers modtager man ikke den forventede beskyttelse Det skal understreges, at ansøgeren kan lave egne tekster, så længe indholdet og budskabet fremgår tydeligt og er i overensstemmelse med ovenstående. Udover brugen af solcreme er opfattelsen af den beskyttelse man får ved brugen meget vigtig. Her bruger de fleste forbrugere SPF-faktoren som en vejledning. Problemet med dette er, at de fleste forbrugere tror, at faktortallene er lineære, og dette er ikke tilfældet. Colipa er i juni 2002 kommet med en anbefaling (nr. 11), der til en vis grad også gør op med den lineære opfattelse af SPF-faktorerne og dette gøres endnu tydeligere med Kommissionens Henstilling af 22. september Med ændringen til kriterieversion 1.3 er det krævet, at produkterne følger Kommissionens henstilling, hvor kun specifikt nævnte faktortal må anvendes sammen med den tilhørende beskyttelseskategori : lav, mellem, høj eller meget høj. Dette er ikke en væsentlig ændring i forhold til tidligere kriterieversioner, hvor Nordisk Miljømærkning havde et tilsvarende krav. Renseprodukter Det er indført, at produktet skal forsynes med en obligatorisk tekst, der vejleder forbrugeren til ikke at smide vat eller papir i toilet eller afløb. Dette er indført for at mindske belastningen af vandmiljø og rensningsanlæg med både papir/vat og kosmetisk produkter.

19 Side 19 af 24 Hårfarver Arbejdsgruppen har valgt at udelukke brugen af Lawsone (farvestof i Henna) i miljømærkede produkter. Dette skyldes, at EU s videnskabelige komité, SCCP, har kommet med en udtalelse, der konkluderer, at: Lawsone is clearly mutagenic and clastogenic in vitro and in vivo (genotoxic substance, category 3 according to Directive 67/548/EEC relating to the classification, packaging and labelling of dangerous substances). The SCCP is of the opinion that Lawsone is not suitable for use as a non-oxidising colouring agent for hair dyes. Herudover specificeres, at hårfarver skal leve op til de generelle krav til farver, da hårfarver normalt ikke skal godkendes som de øvrige farver i kosmetik. Arbejdsgruppen finder det dog relevant, at også hårfarver skal leve op til disse krav. Læbestift, lipgloss og læbepomade Da disse produkter anvendes ved munden og brugeren derfor bliver eksponeret for produktet denne vej, finder arbejdsgruppen det rimeligt, at aroma- og farvestoffer samt konserveringsmidler er godkendt til levnedsmidler. Neglelakfjerner Det er indført, at produktet skal forsynes med en obligatorisk tekst, der vejleder forbrugeren til ikke at smide vat eller papir i toilet eller afløb. Dette er indført for at mindske belastningen af vandmiljø og rensningsanlæg med både papir/vat og kosmetisk produkter. Eftersom arbejdsgruppen ikke har udelukket flygtige organiske opløsningsmidler, vil en miljømærket neglelakfjerner kunne indeholde stoffer som acetone. Dufte Der stilles i denne kriterieversion ikke særlige krav til dufte. Tandpasta, mundskyllemiddel og mundplejemiddel Da disse produkter anvendes i munden og brugeren derfor bliver eksponeret for produktet denne vej, finder arbejdsgruppen det rimeligt, at aroma- og farvestoffer samt konserveringsmidler er godkendt til levnedsmidler. Nogle af disse typer produkter anvender desuden stoffer med en antibakteriel effekt. Disse stoffer skal leve op til kravene for konserveringsmidler. Nogle organisationer finder det problematisk, at tandpasta indeholder natriumlaurylsulfat (NLS), da dette stof kan binde sig til mundhulen og er irriterende for huden kan dette blandt andet hæmme heling af blister i mundhulen. Natriumlaurylsulfat tilsættes primært tandpasta for at få dem til at skumme mere, og det er muligt at producere tandpasta uden

20 Side 20 af 24 NLS ved at bruge f.eks. natriumlaurylsarcosinat, cocamidopropylbetain eller Stearath-30, der alle er mindre hudirriterende. Arbejdsgruppen har derfor foreslået, at NLS udelukkes fra miljømærkede tandpastaer. Kravene udelukker brug af Triclosan i produkterne, da antibakterielle midler skal leve op til krav for konserveringsmidler (se dette afsnit). I version 1.4 er det indført, at kravet om anaerob bionedbrydelighed af tensider er undtaget for tandpasta. Kravet om anaerob bionedbrydelighed af tensider har været en væsentlig hindring for Svanemærkning af tandpasta. Med ændringen forudses en positiv nettoeffekt på produktgruppen idet det vil fremme andelen af tandpasta uden Triclosan og NLS på markedet. Vådservietter I marts 2005 blev der tilføjet krav til bærematerialet i vådservietter. Ved kriterieudviklingen var arbejdsgruppen ikke bevidst om, at vådservietter var kosmetiske produkter. Der blev derfor ikke stillet særlige krav til disse produkter. Da interessen for at miljømærke netop vådservietter opstod, blev arbejdsgruppen opmærksom på, at der var en væsentlig mangel i kriterierne, eftersom der ikke blev stillet krav til bærematerialet. Da bærematerialet ofte er enten tekstil eller papir, og flere studier har vist, at disse typer produkter kan have en væsentlig miljøpåvirkning, ville det være oplagt at indføre krav. Da der yderligere findes relevante Blomst- og Svanekriterier inden for begge produktgrupper, var det oplagt at kræve, at bærematerialet skulle leve op til udvalgte krav i disse kriteriedokumenter eller have licens i henhold til dem. Der blev ved samme lejlighed indført endnu to hjælpebilag, hvor kravene er refereret. Det blev også krævet, at vådservietter skulle have samme obligatoriske forbrugeroplysning som f.eks. neglelakfjerner. Disse krav blev indført fra kriterieversion 1.2. Kapitel 1.3 Retursystem for produkter og emballage Krav er standard i Nordisk Miljømærkning. Kapitel 1.4 Krav til emballage På baggrund af høringen er kravene til emballage skærpet. Arbejdsgruppen har som udgangspunkt ønsket at stille krav til emballage, da emballage ofte kan udgøre en relativt stor mængde i forhold til mængden af produktet. I høringen var der foreslået et krav om, at produkter ikke måtte sælges i beholdere under tryk. Dette krav var primært foreslået for at hindre brugen af aluminiums- og stålbeholdere, da disse har en stor miljøbelastning ved fremstilling og potentielt ved bortskaffelse, da der ikke findes en indsamling af disse emballager. Efter høringen blev dette krav i formulering ændret, så produktet ikke måtte være i metalbeholder. Arbejdsgruppen vurderede, at der ikke var tale om en egentlig ændring af kravet, da det oprindeligt havde været hensigten med kravet at udelukke metalbeholdere. Baggrunden for kravet er derfor uændret: da især denne type produkter har en uforholdsmæssig stor emballage i forhold til den reelle mængde produkt samt at miljøbelastningen ved brug af metal frem for andre materialer