Politisk holdningskatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk holdningskatalog 2013-2014"

Transkript

1 Politisk holdningskatalog

2 Forord Danmark er langsomt på vej ud af krisen og har netop nu brug for de bedst mulige vilkår for at komme tilbage i vækstsporet. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv arbejder målrettet for at skabe de nødvendige samfundsreformer, vækstinitiativer og erhvervsvilkår, som sikrer vækst, beskæftigelse og velstand i Danmark. Dansk Erhvervs medlemmer hører fortrinsvis hjemme i servicesektoren og omfatter både store og små virksomheder inden for handel, transport, rådgivning, videnservice, oplevelser og velfærd samt mange andre brancher. Servicesektoren vokser og udgør dermed en stadig større del af dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv har samlet sine vigtige politiske fokusområder i dette politiske holdningskatalog, som også rummer Dansk Erhvervs bud på, hvordan politikerne kan sikre, at servicesektoren bliver i stand til at drive dansk vækst med kvalificerede videnmedarbejdere, velfungerende markeder, adgang til risikovillig kapital, en effektiv og mindre offentlig sektor samt fordelagtige erhvervspolitiske rammevilkår. God læselyst. Jens Klarskov Adm. Direktør Dansk Erhverv November

3 Om det politiske holdningskatalog Dansk Erhvervs politiske holdningskatalog beskriver Dansk Erhvervs holdninger på de områder, som er væsentlige for dansk erhvervsliv og dermed for hele det danske samfund. Vækst, administrative lettelser, lavere beskatning, ligebehandling af erhvervssektorer og konkurrenceudsættelse er nogle af de mange overskrifter, der illustrerer Dansk Erhvervs holdninger, ønsker og forslag til samfundets udvikling. Kataloget er et opslagsværk, som primært skal sikre, at Dansk Erhvervs politisk valgte, medarbejdere og brancheforeninger har en fælles referenceramme for Dansk Erhvervs politiske holdninger. Kataloget er offentligt og til rådighed for alle, som ønsker at kende Dansk Erhvervs holdninger. Emnerne i kataloget er ikke fremstillet i prioriteret rækkefølge. Det politiske holdningskatalog udgør et grundlag for Dansk Erhvervs holdninger og holdningstilkendegivelser. Dansk Erhverv forholder sig til konkrete politiske udspil og sager med udgangspunkt i det politiske holdningskatalog, og i den forbindelse vil Dansk Erhvervs holdninger blive uddybet og præciseret inden for de overordnede rammer, som kataloget udstikker. Servicesektorens stigende andel af samfundsøkonomien Dansk Erhvervs medlemskreds spænder vidt og dækker en stor del af servicesektoren. Servicesektoren udvikler sig og opnår en stadig større samfundsøkonomisk betydning. Virksomhederne i Dansk Erhvervs medlemskreds udgør dermed en betydelig og voksende del af dansk erhvervsliv. Mange danskere er ansat i serviceerhverv, og servicesektoren står også for godt 2/3 af de private virksomheders beskæftigelse i Danmark. Andelen har gennem årene været stigende. Fordeling af den private beskæftigelse, % 18% Landbrug, skovbrug og fiskeri 10% Industri, råstofindvinding og forsyning Bygge og anlæg 68% Service Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, NATE104. Serviceerhvervet gør sig også stadig stærkere gældende som eksportør. Af den samlede danske eksport af varer og tjenester, udgør tjenesteydelser knap 40 pct., og tjenesteydelserne stammer hovedsagelig fra servicesektoren. Sektorens andel af den samlede danske eksport har været kraftigt stigende fra 28 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport i 1990 til de næsten 40 pct. i dag. 3

4 Dansk Erhvervs generelle målsætninger og overordnede politiske mærkesager Dansk Erhverv repræsenterer serviceerhvervet, og det er Dansk Erhvervs vision at være anerkendt som erhvervslivets ledende politiske repræsentant og rådgiver. I tilslutning hertil er det Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Opmærksomheden skal primært rettes mod at skabe mere værdi i det danske samfund, frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af værdier. Fra politisk hold bør anlægges et langsigtet perspektiv, og enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om øget vækst og forbedret konkurrenceevne. Økonomisk vækst og samfundsreformer Dansk Erhverv ønsker, at Danmark skal være en stærk økonomi med vækst, høj beskæftigelse og hvor erhvervslivet og borgerne oplever gode og stabile forhold. Den økonomiske vækst skal komme fra den private sektor, og derfor er det vigtigt, at danske virksomheder har optimale betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence. Reformer på arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor er afgørende for at skabe bedre økonomisk balance og styrke den økonomiske udvikling i det danske samfund. Der skal rettes langt mere opmærksomhed mod, hvad der skal til for at øge værdiskabelsen, og danskerne skal have større tilskyndelse til at bidrage til en stærkere samfundsøkonomi. Et enklere og mere erhvervsvenligt skattesystem Verdens højeste skattetryk øger virksomhedernes omkostninger, sænker velstanden og koster private arbejdspladser. Danmark har behov for et mere enkelt og mere erhvervsvenligt skattesystem. Det er afgørende, at skatten sænkes både for personer og virksomheder, og at også afgiftstrykket nedbringes. Dansk Erhverv arbejder for, at den øverste marginalskat sænkes, så ingen skal betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone. For en lille åben økonomi som den danske vil det fortsat være nødvendigt at indrette sig med en konkurrencedygtig selskabsskattesats efter Hertil kommer tiltag for at tiltrække udenlandske investeringer inden for fx forskning, udvikling og innovation. Dansk Erhverv ønsker oprydning og sanering i punktafgifter for at vurdere, om provenu står mål med de administrative byrder, afgifter giver anledning til og med henblik på at mindske grænsehandlen. Der er ligeledes brug for et serviceeftersyn af energiafgifterne med henblik på forenkling og større grad af sektorneutralitet. En verden af muligheder Globalisering og international frihandel bidrager til en positiv international udvikling og til global samhørighed. Dansk Erhverv ønsker frihandel uden væksthæmmende toldbarrierer og med optimale muligheder for at drive virksomhed på globalt plan. Danmark skal være en aktiv del af det internationale samarbejde, og Danmark skal være åben over for de muligheder, som verden rummer med hensyn til nye markeder, fri varehandel, uddannelse og tiltrækning af turister og kvalificeret arbejdskraft. Selvstændighed og aftalefrihed Det er grundlæggende for samfundet, at selvstændighedskulturen får plads til at udfolde sig, og at virksomhederne frit kan indgå aftaler. Selvstændighedskulturen skal fremmes ved at gøre det attraktivt at etablere og drive erhvervsvirksomhed. Erhvervslivet skal kunne tiltrække flere iværksættere, som skal opleve, at det betaler sig at tage chancer og at yde en ekstra indsats. Færre administrative byrder De administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med det offentliges regulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, som det offentlige pålægger virksomhederne. Der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet ved at indføre ny teknologi og fremme effektive metoder. Erhvervslivets sektorer skal behandles ens For at sikre en naturlig udvikling mellem erhvervslivets forskellige sektorer skal der være sektorneutralitet mellem erhvervslivets forskellige sektorer. Der bør ikke være skattepolitiske undtagelser og særordninger, der tager sigte på at beskytte eller belaste bestemte brancher. Alle typer virksomheder skal behandles ens og have samme adgang til offentlige tilbud. 4

5 Sikring af en kvalificeret arbejdsstyrke Produktion og værdiskabelse i det danske samfund er afhængig af en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Det skal være attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats i Danmark. Beskatningen af arbejdskraft skal mindskes for at øge tilskyndelsen til at arbejde, og gennem uddannelsespolitikken skal det sikres, at der er en velkvalificeret arbejdsstyrke, som opfylder samfundets behov. En effektiv offentlig sektor Den offentlige sektor står for en stor del af aktiviteten i det danske samfund. Dansk Erhverv har det grundsynspunkt, at den offentlige sektor skal være endnu mere effektiv, og at de offentlige udgifter bør udgøre en mindre andel af den samlede økonomi end i dag. Digitalisering og forståelse for digitale muligheder er et væsentlig element i effektivisering af den offentlige sektor. Effektivisering kræver klarhed over den offentlige omkostningsstruktur, og det kræver især, at langt flere af de offentlige opgaver udsættes for konkurrence fra den private sektor. Danmark skal være førende inden for offentligt-privat samarbejde, fordi mere privat aktivitet på det offentliges område vil føre til besparelser, større innovation, kvalitetsforbedringer og mere fleksible løsninger. 5

6 Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Dagpenge for ledige Flaskehalse Førtidspension Fleksjob G-dage Jobcentre Kontanthjælp Rummelighed på arbejdsmarkedet Rådighed og sanktioner Udenlandsk arbejdskraft Branding af Danmark som arbejdsland Green Card til nyuddannede udlændinge Arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende Jobkort Arbejdsmiljø Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdsskadeafgift Arbejdstilsynets tilsynsmetode og afgørelser Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser Optagelseskrav på Erhvervssygdomslisten skal fastholdes Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Undersøgelsespåbud Tunge løft og rygproblemer Sundhedsbegrebet ifølge Arbejdsmiljøloven Arbejdsgiverens ledelsesret Kvinder og ledelse Sundhedsfremme og ledelse Ansættelsesret...18 Barsel til mænd...18 Fratrædelsesgodtgørelser Funktionærlovens bestemmelser...18 Helbredsoplysningsloven...18 Sygedagpengeloven...18 Håndhævelsesdirektivet - udstationering Arbejdstidsdirektivet Deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse - erfaringer E-handel Målsætninger for e-handelsområdet Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg Implementering af forbrugerrettighedsdirektivet lov om visse forbrugeraftaler ændres Alternativ tvistbilæggelse - ADR/ODR (se også afsnittet om Forbrugerklager) Betalinger på nettet Svindel på nettet Falske brugeranmeldelser Digital infrastruktur (se Det digitale samfund) E-grænsehandel danske rammevilkår skal tilpasses stigende e-handel E-mærket skal sikre forbrugertryghed Et europæisk e-mærke er præmaturt Den frivillige EU-købelov (Sales Law) Fragtmarkedet i EU Momsafregning for momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder Håndhævelse af fælles forbrugerregler for e-handel i EU Grænseoverskridende prissammenligninger Identitetstyveri (se forbrugerpolitik) Salgspligt servicedirektivets art Erhvervsvilkår Administrative byrder

7 Apotekermodernisering Arkitekturpolitik Internationale udstillingsvinduer for de kreative erhverv i globale hotspots Næringsloven/omførsel af varer Næringsbasen Branding af Danmark Betalingskort Cookies Sikkerhed i detailhandlen Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service Good governance-regler for erhvervsregulering IKT i erhvervslivet Erhvervshemmeligheder Erhvervslejeloven Eksport- og investeringsfremme Fairplay i erhvervslivet Foranstaltninger ved økonomisk krise Grænsehandel (se Skattepolitik) Generationsskifte Gruppesøgsmål (se Forbrugerpolitik) Konkurrence Lobbyregister Priser på dagligvarer, herunder fødevarer Kvikskranker Lukkelov lov om detailsalg Offentliggørelse af kontrolresultater Planlov Persondatabeskyttelsesregler Piratkopier Produktivitet Revisionspligt SMV-politik Sociale medier Standardisering af varer og serviceydelser Statsstøtte Viden om væksterhvervene statistik for servicesektoren Ansvarlighed (CSR) Immaterielle rettigheder EU-patent Det offentliges brug af konsulenter EU og globalisering De danske EU-forbehold Stabilitets- og vækstpagten EU s Indre Marked som værn mod protektionisme EU's Indre Marked som vækstmotor EU skal fokusere på servicebranchen En femte frihed for viden Protektionisme og antidumping Udvidelse af EU Øresundsregionen Forbrugerpolitik Forbrugerreglerne - håndhævelse Klagebehandling EU behov for ensartet og effektiv håndhævelse over grænserne. Se e-handel Markedsføring rettet mod børn og unge Effektiv og ensartet håndhævelse af fælles forbrugerregler for e-handel i EU (se E-handel) Forbrugerombudsmanden EU- gruppesøgsmål EU Alternativ tvistbilæggelse, ADR og ODR (se E-handel) Harmonisering af regler i stedet for fælles europæisk købelov (Sales Law) (se E-handel)

8 EU-Kommissionens rapport om UCP direktivet og de danske regler for rabatkuponer i detailhandlen Forbrugerklagenævnet Forbrugerklager EU-lovgivning Private ankenævn Identitetstyveri Digitalisering og ny teknologi på tv-området Tillægsforsikringer uddannelse af butiksansatte Implementering af forbrugerrettighedsdirektivet (se E-handel) Mærkningsordninger Nej tak-ordningerne vedrørende reklamer og ugeaviser mv Modernisering af adresserede reklamer og Robinson-listen Liberaliserede markeder - gennemsigtighed Forbrugertests etisk kodeks Mobilt bredbånd MHz - forstyrrelser Forbrugerforskning Persondatabeskyttelse (se Erhvervsvilkår) Bytteret i fysiske butikker ÅOP-loft og overforgældning Markedsføring Forbrugerombudsmandens vejledninger og retningslinjer for markedsføring Selvregulering / samregulering af markedsføring Reglerne for prismarkedsføring Nødvendigt med klare regler for grøn markedsføring Markedsføring rettet mod børn og unge Spam Reklameafgift (se Skattepolitik) Markedsføring i EU Markedsføring og salg af alkohol Produkt placement Politiske reklamer på TV Fødevarepolitik EU-regler for fødevaremærkning Fødevarekontrollen skal være målrettet Frivillig indsats for de sundere valg Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer Ernæringsmærket Nøglehullet Fødevarekvalitet og maddannelse Økologi Madspild Forskning og innovation på fødevareområdet, sundhed og livstil Forskningspolitik Danmark som global vidennation It-forskning Godkendt teknologisk service Samspil mellem viden og erhverv Forbrugerforskning skal prioriteres højere (se afsnittet om forbrugerpolitik) Innovation Det digitale samfund Telepolitik Digitalisering af erhvervslivet Muligheder og udfordringer for dansk e-handel i det digitale indre marked (se E-handel) Digitalisering af services og nye forretningsmodeller Digitale regnskaber gebyropkrævning Digital infrastruktur Digital forvaltning Styrkelse af borgernes incitament til at benytte digitale løsninger Obligatorisk digitalisering af erhvervslivet It-sikkerhed Logning Multimedieskat (se Skattepolitik)

9 Sundheds-it Iværksætterpolitik Entreprenant arbejdskraft Iværksætterrådgivning Finansiering Den offentlige sektor og iværksætteri OPS skal fremme iværksætteri Energi- og klimapolitik Konkurrencedygtighed Energiafgifter Energiselskabernes energispareindsats Energirenovering ESCO EU CO2 kvotesystem Vedvarende energi Skifergas Miljø- og ressourcepolitik Affaldssektoren Affaldsgebyr til genbrugspladser Kommunal anvisningspligt på forbrændingsegnet affald Elektronikskrot og batterier Indsamling af affald i detailhandlen Emballage og miljøhensyn Kemikaliepolitik, herunder REACH og uhensigtsmæssig national lovgivning Miljømærkning Pant- og retursystemet Grønne offentlige indkøb Støjgener fra detailhandlen Den offentlige sektor Afbureaukratiseringsreform Strukturreform Digitalisering af den offentlige sektor Effektivisering af den offentlige sektor Kommunale udligningsordninger Offentlige priser Ledelsesreform i den offentlige sektor Offentlig-privat samarbejde er vejen til øget kvalitet i den offentlige sektor Samarbejde mellem selvejende, frivillige not-for-profitorganisationer og kommunerne Mål for øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor Innovation og mere effektive løsninger Konkurrencevilkår for offentlige og private/selvejende leverandører Innovation i den offentlig sektors indkøbspolitik Transaktionsomkostninger ved udbud Centraliserede indkøb og rammeaftaler Frit valg Koncept for hverdagsrehabilitering på ældreområdet Tilkøbsydelser...57 Offentlig-private partnerskaber og nye samarbejdsformer...57 Afknopning fra det offentlige skal styrkes...57 Regionalpolitik...57 Regionale Vækstfora...57 Væksthuse...57 Den kommunale erhvervsservice Kommunal erhvervspolitik Femern Bælt Skattepolitik Arbejdsudleje Afskrivningsregler Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely Beskatning af fast ejendom

10 Beskatning af firmabiler Boligjobordningen Brugerbetaling Dobbeltbeskatningsoverenskomster Dækningsafgift Emballageafgifter Energiafgifter Forskerskat/ekspertskat Grænsehandel Grundforbedringsfradrag Grøn check Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders momspligt (se E-handel) Illegal handel Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer Investeringsvindue Kredittider, moms & A-skat mv Rejseregler - fradrag Moms Momsafløftning Moms- og skattepligt i forbindelse med konkurser Omkostningsgodtgørelse for omkostninger ved skattesager Ophævelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger Pensionsbeskatning Personbeskatning Punktafgifter (herunder øl, vin, sodavand, tobak mv.) Reklameafgift Selskabsskat Servicefradrag (Boligjobordningen) Skattereform Skat på finansielle transaktioner Skat på fri telefon (smartphoneskat) Sort økonomi Lønsumsafgift for sundhedserhvervene m.fl Topskattegrænse Topskattesats Underskudsfremføringsregler Socialpolitik og Velfærd (Frit valg og rehabilitering se afsnit om offentlige sektor) Målsætning om 50 pct. private og selvejende aktører på velfærdsområdet Konkurrence- og aftalemodel De sociale tilsyn Selvejekommission Satspuljen Retssikkerheden for virksomheder på velfærdsområdet Virksomhed på det sociale område Tilbudsportalen Socialøkonomi Sundhedspolitik Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Behandlingsforløb for medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom Brugerbetaling Digitale behandlingsmuligheder Eksport af sundhedsydelser Et sammenhængende sundhedsvæsen Finansiering af sundhedsvæsenet Forfalskede lægemidler Fælles it-systemer i hele sundhedssektoren Intelligente offentlige indkøb på sundhedsområdet Kliniske retningslinjer Markedsføring af sundhedsydelser

11 Markedsmodning af hjemmemarkedet gennem øget offentlig-privat samarbejde Modernisering af praksissektor Frit valg Patentbeskyttelse Prioritering i sundhedsvæsenet Sikkert medicinsk udstyr Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og ledelse (se Arbejdsmiljø) Sundhedsbegrebet ifølge Arbejdsmiljøloven (se Arbejdsmiljø) Sundhed i beskæftigelsesfremmeindsatsen Sundhedsydelser i EU Transportpolitik Affaldsbekendtgørelse (se Miljøpolitik) Arbejdstid for selvstændige vognmænd Bestillingskontorer på taxiområdet Bæredygtige energiformer i transporten Danmark som Nordeuropas logistikcentrum Danske havne Dyretransportørernes straffeansvar for dyrenes transportegnethed ETMS Forbudszoner i kommunerne Færdselsloven bør være transportministerens ansvar Havnetunnel under Københavns Havn Helsingør-Helsingborg-forbindelse Højere tilladt totalvægt for lastbiler Højhastighedstog ITS Intelligente Transport Systemer Kattegatforbindelse Kollektiv trafik Kombiterminaler og intermodal transport Kørselsafgifter for lastbiler Liberalisering af postmarkedet Logistik Midtjysk motorvej (Hærvejsmotorvej) Miljøzoner Modulvogntog Objektivt arbejdsgiveransvar i færdselsloven bør lempes...75 OPP på infrastrukturområdet...75 Parkeringsafgifter...75 Rastepladser...75 Returgods på særtransporter...75 Ring 5 omkring København...75 Roadpricing...75 Loft over fradrag i henhold til rejseregler (se Skattepolitik) Strategisk forskning i effektiv transport og infrastruktur Taxiselskaber i selskabsform Terrorsikring Trængsel Uddannelse i transportsektoren Ensretning af hastighedsgrænser i byerne Turisme og oplevelsesøkonomi En fælles og samlende national strategi Udvikling af attraktive oplevelser på spændende destinationer Synlighed Tilgængelighed Konkurrenceevne Kulturpolitik Uddannelsespolitik Værdier og kultur Folkeskolen

12 Målrettet vejledning Gymnasieuddannelser...81 Optag på erhvervsuddannelserne...81 Fleksuddannelse som supplerende ungdomsuddannelse...81 Kvalitet i erhvervsuddannelserne...81 Incitamenter, der forhindrer frafald på erhvervsuddannelserne Merkantile Grundforløb Talentudvikling og lettere overgang til videregående uddannelse Udvikling af nye erhvervsuddannelser Erhvervsskoleelevernes ansættelsesforhold Arbejdsmarkedets Elevrefusion Statens Uddannelsesstøtte Bachelorer til erhvervslivet Relevansbaseret taxametersystem på de videregående uddannelser Internationalisering af de videregående uddannelser Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet Voksen- og efteruddannelse

13 Arbejdsmarkedspolitik Et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er gode relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er afgørende for det moderne, dynamiske samfund. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og bureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovgivningen skal indrettes således, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbud af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor skal kvalificerede, udenlandske arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud mv. som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som trappemodellen, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. Løntilskud og lignende redskaber må ikke fortrænge eller erstatte fleksible ansættelsesformer som fx vikararbejde og andre tidsbegrænsede ansættelser. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, understøtter et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en sikring af den lediges indkomst i en periode, men skal samtidig give incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Flaskehalse Det er nødvendigt, at den regionale arbejdsmarkedspolitik prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på positivlisten i Jobkortordningen. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Førtidspension Førtidspension er som udgangspunkt en permanent ydelse, der løber indtil folkepensionsalderen. Der er gennemført en justering af førtidspensionen, som sikrer, at personer på under 40 år kun har mulighed for at få tilkendt en førtidspension, hvis det er åbenlyst, at de aldrig vil kunne varetage nogen form for arbejde. Alle andre skal i stedet have tilkendt et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, som skal kombinere beskæftigelsesrettede, sociale, uddannelse og sundhedsmæssige tiltag. Det skal sikres, at pensionsreformen også får flere væk fra permanent offentlig forsørgelse. Flere private aktører skal deltage i rehabiliteringsindsatsen. Fleksjob Det skal være enkelt og uproblematisk for virksomhederne at ansætte personer på fleksjob, og virksomhederne skal kompenseres for de ekstra omkostninger, der kan være forbundet med en fleksjobansættelse. I modsat fald vil der ikke blive oprettet det forventede antal fleksjobs. Fleksjobordningen er en mulighed for fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet for personer med nedsat arbejdsevne. Fleksjobordningen er blevet ændres således, at virksomhederne fremover alene skal betale løn for det antal timer, fleksjobpersonen arbejder. Derudover vil en person fremover først kunne blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når pågældende har været ansat i 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår. Der er stadig usikkerhed om fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår og barrierer i forhold fleksjobbere på hidtidige arbejdsplads. G-dage G-dagsordningen skal afskaffes, da G-dagsordningen er en skat på brugen af arbejdskraft. Ordningen modvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet. Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de per- 13

14 sonlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Jobcentrene skal i langt højere sikre et offentlig/privat samspil, hvor private aktører og vikarbureauer skal være en del af beskæftigelsesindsatsen. Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsloftet skal genindføres og kontanthjælpsydelsen skal bruttoficeres og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv medvirker gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Samspillet mellem kommuner og virksomheder skal lettes og være uden bureaukratiske barrierer. Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, er positive. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Det gælder også i brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med for eksempel børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig ressource for dansk økonomi. Udenlandsk arbejdskraft er medvirkende til at fastholde opgaver i Danmark og dermed fastholde beskæftigelsen også for danske medarbejdere. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover vil mangle kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Det er derfor nødvendigt at åbne yderligere for adgangen til udenlandsk arbejdskraft, herunder højtkvalificerede udenlandske eksperter, som har særlig stor betydning for produktiviteten. Virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal lettes yderligere, og bureaukratiske barrierer for opholdstilladelse skal fjernes. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne konkurrere om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt også at kunne tilbyde et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Green Card til nyuddannede udlændinge Green Card-modellen bør på længere sigt erstatte jobkortordningen mv. Alderskriteriet i pointmodellen skal erstattes af, at forud aftalt arbejde er et adgangskriterium. Derudover skal studerende fra tredjelande, som afslutter en uddannelse fra en højere læreanstalt i Danmark med kandidatgrad eller ph.d.-grad automatisk tildeles et Green Card med ret til i 3 år at opholde sig i Danmark og søge job. Den gældende Green Card-ordning giver ret til at opholde sig og søge job i 3 år. Arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende Regeringen bør investere 10 mio. kr. i 100 arbejdskraftstipendier for at tiltrække og fastholde udenlandske studerende på en vækstuddannelse, hvis dimittender er efterspurgte på det danske arbejdsmarked. Stipendiet skal betales tilbage, hvis de udenlandske dimittender forlader det danske arbejdsmarked inden for 2 år efter afsluttet uddannelse. Jobkort Jobkortordningen skal løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, herunder også faglærte, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Det er vigtigt med initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. 14

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 1 Indledning Dansk økonomi blev sammen med resten af verdensøkonomien hårdt ramt af den finansielle krise i 2007. På få måneder gik vi fra et historisk langt

Læs mere

Politisk holdningskatalog 2014-2015

Politisk holdningskatalog 2014-2015 Politisk holdningskatalog 2014-2015 1 Forord Danmark har brug for de bedst mulige vilkår for at komme tilbage i vækstsporet. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv arbejder målrettet for at skabe de nødvendige

Læs mere

Politiske holdninger, der peger fremad

Politiske holdninger, der peger fremad 1 Politiske holdninger, der peger fremad For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret. Politisk indflydelse og forandringer kræver, at udfordringerne

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen 22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen Konkrete forslag fra Produktivitetskommissionen 2014 DSK kan med undtagelse af Produktivitetskommissionens forslag om liberalisering af planlovens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Flere job i København

Flere job i København Flere job i København Nye arbejdspladser er helt afgørende for, at vi kan få råd til fx bedre skoler, daginstitutioner og ældrepleje i København. Selvom København har klaret sig bedre gennem krisen end

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698)

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698) Transportministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Mail til: jke@trm.dk Cc.: bhb@trm.dk; mas@evm.dk 18. februar, 2013 Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul:

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul: Sociale Klausuler Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked Der er både fordele og ulemper ved brugen af sociale klausuler. I nærværende notat orienteres nærmere om mulighederne for anvendelse

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere