Politisk holdningskatalog

Transkript

1 Politisk holdningskatalog

2 Forord Danmark er langsomt på vej ud af krisen og har netop nu brug for de bedst mulige vilkår for at komme tilbage i vækstsporet. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv arbejder målrettet for at skabe de nødvendige samfundsreformer, vækstinitiativer og erhvervsvilkår, som sikrer vækst, beskæftigelse og velstand i Danmark. Dansk Erhvervs medlemmer hører fortrinsvis hjemme i servicesektoren og omfatter både store og små virksomheder inden for handel, transport, rådgivning, videnservice, oplevelser og velfærd samt mange andre brancher. Servicesektoren vokser og udgør dermed en stadig større del af dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv har samlet sine vigtige politiske fokusområder i dette politiske holdningskatalog, som også rummer Dansk Erhvervs bud på, hvordan politikerne kan sikre, at servicesektoren bliver i stand til at drive dansk vækst med kvalificerede videnmedarbejdere, velfungerende markeder, adgang til risikovillig kapital, en effektiv og mindre offentlig sektor samt fordelagtige erhvervspolitiske rammevilkår. God læselyst. Jens Klarskov Adm. Direktør Dansk Erhverv November

3 Om det politiske holdningskatalog Dansk Erhvervs politiske holdningskatalog beskriver Dansk Erhvervs holdninger på de områder, som er væsentlige for dansk erhvervsliv og dermed for hele det danske samfund. Vækst, administrative lettelser, lavere beskatning, ligebehandling af erhvervssektorer og konkurrenceudsættelse er nogle af de mange overskrifter, der illustrerer Dansk Erhvervs holdninger, ønsker og forslag til samfundets udvikling. Kataloget er et opslagsværk, som primært skal sikre, at Dansk Erhvervs politisk valgte, medarbejdere og brancheforeninger har en fælles referenceramme for Dansk Erhvervs politiske holdninger. Kataloget er offentligt og til rådighed for alle, som ønsker at kende Dansk Erhvervs holdninger. Emnerne i kataloget er ikke fremstillet i prioriteret rækkefølge. Det politiske holdningskatalog udgør et grundlag for Dansk Erhvervs holdninger og holdningstilkendegivelser. Dansk Erhverv forholder sig til konkrete politiske udspil og sager med udgangspunkt i det politiske holdningskatalog, og i den forbindelse vil Dansk Erhvervs holdninger blive uddybet og præciseret inden for de overordnede rammer, som kataloget udstikker. Servicesektorens stigende andel af samfundsøkonomien Dansk Erhvervs medlemskreds spænder vidt og dækker en stor del af servicesektoren. Servicesektoren udvikler sig og opnår en stadig større samfundsøkonomisk betydning. Virksomhederne i Dansk Erhvervs medlemskreds udgør dermed en betydelig og voksende del af dansk erhvervsliv. Mange danskere er ansat i serviceerhverv, og servicesektoren står også for godt 2/3 af de private virksomheders beskæftigelse i Danmark. Andelen har gennem årene været stigende. Fordeling af den private beskæftigelse, % 18% Landbrug, skovbrug og fiskeri 10% Industri, råstofindvinding og forsyning Bygge og anlæg 68% Service Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, NATE104. Serviceerhvervet gør sig også stadig stærkere gældende som eksportør. Af den samlede danske eksport af varer og tjenester, udgør tjenesteydelser knap 40 pct., og tjenesteydelserne stammer hovedsagelig fra servicesektoren. Sektorens andel af den samlede danske eksport har været kraftigt stigende fra 28 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport i 1990 til de næsten 40 pct. i dag. 3

4 Dansk Erhvervs generelle målsætninger og overordnede politiske mærkesager Dansk Erhverv repræsenterer serviceerhvervet, og det er Dansk Erhvervs vision at være anerkendt som erhvervslivets ledende politiske repræsentant og rådgiver. I tilslutning hertil er det Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Opmærksomheden skal primært rettes mod at skabe mere værdi i det danske samfund, frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af værdier. Fra politisk hold bør anlægges et langsigtet perspektiv, og enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om øget vækst og forbedret konkurrenceevne. Økonomisk vækst og samfundsreformer Dansk Erhverv ønsker, at Danmark skal være en stærk økonomi med vækst, høj beskæftigelse og hvor erhvervslivet og borgerne oplever gode og stabile forhold. Den økonomiske vækst skal komme fra den private sektor, og derfor er det vigtigt, at danske virksomheder har optimale betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence. Reformer på arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor er afgørende for at skabe bedre økonomisk balance og styrke den økonomiske udvikling i det danske samfund. Der skal rettes langt mere opmærksomhed mod, hvad der skal til for at øge værdiskabelsen, og danskerne skal have større tilskyndelse til at bidrage til en stærkere samfundsøkonomi. Et enklere og mere erhvervsvenligt skattesystem Verdens højeste skattetryk øger virksomhedernes omkostninger, sænker velstanden og koster private arbejdspladser. Danmark har behov for et mere enkelt og mere erhvervsvenligt skattesystem. Det er afgørende, at skatten sænkes både for personer og virksomheder, og at også afgiftstrykket nedbringes. Dansk Erhverv arbejder for, at den øverste marginalskat sænkes, så ingen skal betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone. For en lille åben økonomi som den danske vil det fortsat være nødvendigt at indrette sig med en konkurrencedygtig selskabsskattesats efter Hertil kommer tiltag for at tiltrække udenlandske investeringer inden for fx forskning, udvikling og innovation. Dansk Erhverv ønsker oprydning og sanering i punktafgifter for at vurdere, om provenu står mål med de administrative byrder, afgifter giver anledning til og med henblik på at mindske grænsehandlen. Der er ligeledes brug for et serviceeftersyn af energiafgifterne med henblik på forenkling og større grad af sektorneutralitet. En verden af muligheder Globalisering og international frihandel bidrager til en positiv international udvikling og til global samhørighed. Dansk Erhverv ønsker frihandel uden væksthæmmende toldbarrierer og med optimale muligheder for at drive virksomhed på globalt plan. Danmark skal være en aktiv del af det internationale samarbejde, og Danmark skal være åben over for de muligheder, som verden rummer med hensyn til nye markeder, fri varehandel, uddannelse og tiltrækning af turister og kvalificeret arbejdskraft. Selvstændighed og aftalefrihed Det er grundlæggende for samfundet, at selvstændighedskulturen får plads til at udfolde sig, og at virksomhederne frit kan indgå aftaler. Selvstændighedskulturen skal fremmes ved at gøre det attraktivt at etablere og drive erhvervsvirksomhed. Erhvervslivet skal kunne tiltrække flere iværksættere, som skal opleve, at det betaler sig at tage chancer og at yde en ekstra indsats. Færre administrative byrder De administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med det offentliges regulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, som det offentlige pålægger virksomhederne. Der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet ved at indføre ny teknologi og fremme effektive metoder. Erhvervslivets sektorer skal behandles ens For at sikre en naturlig udvikling mellem erhvervslivets forskellige sektorer skal der være sektorneutralitet mellem erhvervslivets forskellige sektorer. Der bør ikke være skattepolitiske undtagelser og særordninger, der tager sigte på at beskytte eller belaste bestemte brancher. Alle typer virksomheder skal behandles ens og have samme adgang til offentlige tilbud. 4

5 Sikring af en kvalificeret arbejdsstyrke Produktion og værdiskabelse i det danske samfund er afhængig af en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Det skal være attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats i Danmark. Beskatningen af arbejdskraft skal mindskes for at øge tilskyndelsen til at arbejde, og gennem uddannelsespolitikken skal det sikres, at der er en velkvalificeret arbejdsstyrke, som opfylder samfundets behov. En effektiv offentlig sektor Den offentlige sektor står for en stor del af aktiviteten i det danske samfund. Dansk Erhverv har det grundsynspunkt, at den offentlige sektor skal være endnu mere effektiv, og at de offentlige udgifter bør udgøre en mindre andel af den samlede økonomi end i dag. Digitalisering og forståelse for digitale muligheder er et væsentlig element i effektivisering af den offentlige sektor. Effektivisering kræver klarhed over den offentlige omkostningsstruktur, og det kræver især, at langt flere af de offentlige opgaver udsættes for konkurrence fra den private sektor. Danmark skal være førende inden for offentligt-privat samarbejde, fordi mere privat aktivitet på det offentliges område vil føre til besparelser, større innovation, kvalitetsforbedringer og mere fleksible løsninger. 5

6 Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Dagpenge for ledige Flaskehalse Førtidspension Fleksjob G-dage Jobcentre Kontanthjælp Rummelighed på arbejdsmarkedet Rådighed og sanktioner Udenlandsk arbejdskraft Branding af Danmark som arbejdsland Green Card til nyuddannede udlændinge Arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende Jobkort Arbejdsmiljø Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdsskadeafgift Arbejdstilsynets tilsynsmetode og afgørelser Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser Optagelseskrav på Erhvervssygdomslisten skal fastholdes Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Undersøgelsespåbud Tunge løft og rygproblemer Sundhedsbegrebet ifølge Arbejdsmiljøloven Arbejdsgiverens ledelsesret Kvinder og ledelse Sundhedsfremme og ledelse Ansættelsesret...18 Barsel til mænd...18 Fratrædelsesgodtgørelser Funktionærlovens bestemmelser...18 Helbredsoplysningsloven...18 Sygedagpengeloven...18 Håndhævelsesdirektivet - udstationering Arbejdstidsdirektivet Deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse - erfaringer E-handel Målsætninger for e-handelsområdet Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg Implementering af forbrugerrettighedsdirektivet lov om visse forbrugeraftaler ændres Alternativ tvistbilæggelse - ADR/ODR (se også afsnittet om Forbrugerklager) Betalinger på nettet Svindel på nettet Falske brugeranmeldelser Digital infrastruktur (se Det digitale samfund) E-grænsehandel danske rammevilkår skal tilpasses stigende e-handel E-mærket skal sikre forbrugertryghed Et europæisk e-mærke er præmaturt Den frivillige EU-købelov (Sales Law) Fragtmarkedet i EU Momsafregning for momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder Håndhævelse af fælles forbrugerregler for e-handel i EU Grænseoverskridende prissammenligninger Identitetstyveri (se forbrugerpolitik) Salgspligt servicedirektivets art Erhvervsvilkår Administrative byrder

7 Apotekermodernisering Arkitekturpolitik Internationale udstillingsvinduer for de kreative erhverv i globale hotspots Næringsloven/omførsel af varer Næringsbasen Branding af Danmark Betalingskort Cookies Sikkerhed i detailhandlen Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service Good governance-regler for erhvervsregulering IKT i erhvervslivet Erhvervshemmeligheder Erhvervslejeloven Eksport- og investeringsfremme Fairplay i erhvervslivet Foranstaltninger ved økonomisk krise Grænsehandel (se Skattepolitik) Generationsskifte Gruppesøgsmål (se Forbrugerpolitik) Konkurrence Lobbyregister Priser på dagligvarer, herunder fødevarer Kvikskranker Lukkelov lov om detailsalg Offentliggørelse af kontrolresultater Planlov Persondatabeskyttelsesregler Piratkopier Produktivitet Revisionspligt SMV-politik Sociale medier Standardisering af varer og serviceydelser Statsstøtte Viden om væksterhvervene statistik for servicesektoren Ansvarlighed (CSR) Immaterielle rettigheder EU-patent Det offentliges brug af konsulenter EU og globalisering De danske EU-forbehold Stabilitets- og vækstpagten EU s Indre Marked som værn mod protektionisme EU's Indre Marked som vækstmotor EU skal fokusere på servicebranchen En femte frihed for viden Protektionisme og antidumping Udvidelse af EU Øresundsregionen Forbrugerpolitik Forbrugerreglerne - håndhævelse Klagebehandling EU behov for ensartet og effektiv håndhævelse over grænserne. Se e-handel Markedsføring rettet mod børn og unge Effektiv og ensartet håndhævelse af fælles forbrugerregler for e-handel i EU (se E-handel) Forbrugerombudsmanden EU- gruppesøgsmål EU Alternativ tvistbilæggelse, ADR og ODR (se E-handel) Harmonisering af regler i stedet for fælles europæisk købelov (Sales Law) (se E-handel)

8 EU-Kommissionens rapport om UCP direktivet og de danske regler for rabatkuponer i detailhandlen Forbrugerklagenævnet Forbrugerklager EU-lovgivning Private ankenævn Identitetstyveri Digitalisering og ny teknologi på tv-området Tillægsforsikringer uddannelse af butiksansatte Implementering af forbrugerrettighedsdirektivet (se E-handel) Mærkningsordninger Nej tak-ordningerne vedrørende reklamer og ugeaviser mv Modernisering af adresserede reklamer og Robinson-listen Liberaliserede markeder - gennemsigtighed Forbrugertests etisk kodeks Mobilt bredbånd MHz - forstyrrelser Forbrugerforskning Persondatabeskyttelse (se Erhvervsvilkår) Bytteret i fysiske butikker ÅOP-loft og overforgældning Markedsføring Forbrugerombudsmandens vejledninger og retningslinjer for markedsføring Selvregulering / samregulering af markedsføring Reglerne for prismarkedsføring Nødvendigt med klare regler for grøn markedsføring Markedsføring rettet mod børn og unge Spam Reklameafgift (se Skattepolitik) Markedsføring i EU Markedsføring og salg af alkohol Produkt placement Politiske reklamer på TV Fødevarepolitik EU-regler for fødevaremærkning Fødevarekontrollen skal være målrettet Frivillig indsats for de sundere valg Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer Ernæringsmærket Nøglehullet Fødevarekvalitet og maddannelse Økologi Madspild Forskning og innovation på fødevareområdet, sundhed og livstil Forskningspolitik Danmark som global vidennation It-forskning Godkendt teknologisk service Samspil mellem viden og erhverv Forbrugerforskning skal prioriteres højere (se afsnittet om forbrugerpolitik) Innovation Det digitale samfund Telepolitik Digitalisering af erhvervslivet Muligheder og udfordringer for dansk e-handel i det digitale indre marked (se E-handel) Digitalisering af services og nye forretningsmodeller Digitale regnskaber gebyropkrævning Digital infrastruktur Digital forvaltning Styrkelse af borgernes incitament til at benytte digitale løsninger Obligatorisk digitalisering af erhvervslivet It-sikkerhed Logning Multimedieskat (se Skattepolitik)

9 Sundheds-it Iværksætterpolitik Entreprenant arbejdskraft Iværksætterrådgivning Finansiering Den offentlige sektor og iværksætteri OPS skal fremme iværksætteri Energi- og klimapolitik Konkurrencedygtighed Energiafgifter Energiselskabernes energispareindsats Energirenovering ESCO EU CO2 kvotesystem Vedvarende energi Skifergas Miljø- og ressourcepolitik Affaldssektoren Affaldsgebyr til genbrugspladser Kommunal anvisningspligt på forbrændingsegnet affald Elektronikskrot og batterier Indsamling af affald i detailhandlen Emballage og miljøhensyn Kemikaliepolitik, herunder REACH og uhensigtsmæssig national lovgivning Miljømærkning Pant- og retursystemet Grønne offentlige indkøb Støjgener fra detailhandlen Den offentlige sektor Afbureaukratiseringsreform Strukturreform Digitalisering af den offentlige sektor Effektivisering af den offentlige sektor Kommunale udligningsordninger Offentlige priser Ledelsesreform i den offentlige sektor Offentlig-privat samarbejde er vejen til øget kvalitet i den offentlige sektor Samarbejde mellem selvejende, frivillige not-for-profitorganisationer og kommunerne Mål for øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor Innovation og mere effektive løsninger Konkurrencevilkår for offentlige og private/selvejende leverandører Innovation i den offentlig sektors indkøbspolitik Transaktionsomkostninger ved udbud Centraliserede indkøb og rammeaftaler Frit valg Koncept for hverdagsrehabilitering på ældreområdet Tilkøbsydelser...57 Offentlig-private partnerskaber og nye samarbejdsformer...57 Afknopning fra det offentlige skal styrkes...57 Regionalpolitik...57 Regionale Vækstfora...57 Væksthuse...57 Den kommunale erhvervsservice Kommunal erhvervspolitik Femern Bælt Skattepolitik Arbejdsudleje Afskrivningsregler Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely Beskatning af fast ejendom

10 Beskatning af firmabiler Boligjobordningen Brugerbetaling Dobbeltbeskatningsoverenskomster Dækningsafgift Emballageafgifter Energiafgifter Forskerskat/ekspertskat Grænsehandel Grundforbedringsfradrag Grøn check Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders momspligt (se E-handel) Illegal handel Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer Investeringsvindue Kredittider, moms & A-skat mv Rejseregler - fradrag Moms Momsafløftning Moms- og skattepligt i forbindelse med konkurser Omkostningsgodtgørelse for omkostninger ved skattesager Ophævelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger Pensionsbeskatning Personbeskatning Punktafgifter (herunder øl, vin, sodavand, tobak mv.) Reklameafgift Selskabsskat Servicefradrag (Boligjobordningen) Skattereform Skat på finansielle transaktioner Skat på fri telefon (smartphoneskat) Sort økonomi Lønsumsafgift for sundhedserhvervene m.fl Topskattegrænse Topskattesats Underskudsfremføringsregler Socialpolitik og Velfærd (Frit valg og rehabilitering se afsnit om offentlige sektor) Målsætning om 50 pct. private og selvejende aktører på velfærdsområdet Konkurrence- og aftalemodel De sociale tilsyn Selvejekommission Satspuljen Retssikkerheden for virksomheder på velfærdsområdet Virksomhed på det sociale område Tilbudsportalen Socialøkonomi Sundhedspolitik Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Behandlingsforløb for medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom Brugerbetaling Digitale behandlingsmuligheder Eksport af sundhedsydelser Et sammenhængende sundhedsvæsen Finansiering af sundhedsvæsenet Forfalskede lægemidler Fælles it-systemer i hele sundhedssektoren Intelligente offentlige indkøb på sundhedsområdet Kliniske retningslinjer Markedsføring af sundhedsydelser

11 Markedsmodning af hjemmemarkedet gennem øget offentlig-privat samarbejde Modernisering af praksissektor Frit valg Patentbeskyttelse Prioritering i sundhedsvæsenet Sikkert medicinsk udstyr Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og ledelse (se Arbejdsmiljø) Sundhedsbegrebet ifølge Arbejdsmiljøloven (se Arbejdsmiljø) Sundhed i beskæftigelsesfremmeindsatsen Sundhedsydelser i EU Transportpolitik Affaldsbekendtgørelse (se Miljøpolitik) Arbejdstid for selvstændige vognmænd Bestillingskontorer på taxiområdet Bæredygtige energiformer i transporten Danmark som Nordeuropas logistikcentrum Danske havne Dyretransportørernes straffeansvar for dyrenes transportegnethed ETMS Forbudszoner i kommunerne Færdselsloven bør være transportministerens ansvar Havnetunnel under Københavns Havn Helsingør-Helsingborg-forbindelse Højere tilladt totalvægt for lastbiler Højhastighedstog ITS Intelligente Transport Systemer Kattegatforbindelse Kollektiv trafik Kombiterminaler og intermodal transport Kørselsafgifter for lastbiler Liberalisering af postmarkedet Logistik Midtjysk motorvej (Hærvejsmotorvej) Miljøzoner Modulvogntog Objektivt arbejdsgiveransvar i færdselsloven bør lempes...75 OPP på infrastrukturområdet...75 Parkeringsafgifter...75 Rastepladser...75 Returgods på særtransporter...75 Ring 5 omkring København...75 Roadpricing...75 Loft over fradrag i henhold til rejseregler (se Skattepolitik) Strategisk forskning i effektiv transport og infrastruktur Taxiselskaber i selskabsform Terrorsikring Trængsel Uddannelse i transportsektoren Ensretning af hastighedsgrænser i byerne Turisme og oplevelsesøkonomi En fælles og samlende national strategi Udvikling af attraktive oplevelser på spændende destinationer Synlighed Tilgængelighed Konkurrenceevne Kulturpolitik Uddannelsespolitik Værdier og kultur Folkeskolen

12 Målrettet vejledning Gymnasieuddannelser...81 Optag på erhvervsuddannelserne...81 Fleksuddannelse som supplerende ungdomsuddannelse...81 Kvalitet i erhvervsuddannelserne...81 Incitamenter, der forhindrer frafald på erhvervsuddannelserne Merkantile Grundforløb Talentudvikling og lettere overgang til videregående uddannelse Udvikling af nye erhvervsuddannelser Erhvervsskoleelevernes ansættelsesforhold Arbejdsmarkedets Elevrefusion Statens Uddannelsesstøtte Bachelorer til erhvervslivet Relevansbaseret taxametersystem på de videregående uddannelser Internationalisering af de videregående uddannelser Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet Voksen- og efteruddannelse

13 Arbejdsmarkedspolitik Et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er gode relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er afgørende for det moderne, dynamiske samfund. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og bureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovgivningen skal indrettes således, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbud af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor skal kvalificerede, udenlandske arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud mv. som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som trappemodellen, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. Løntilskud og lignende redskaber må ikke fortrænge eller erstatte fleksible ansættelsesformer som fx vikararbejde og andre tidsbegrænsede ansættelser. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, understøtter et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en sikring af den lediges indkomst i en periode, men skal samtidig give incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Flaskehalse Det er nødvendigt, at den regionale arbejdsmarkedspolitik prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på positivlisten i Jobkortordningen. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Førtidspension Førtidspension er som udgangspunkt en permanent ydelse, der løber indtil folkepensionsalderen. Der er gennemført en justering af førtidspensionen, som sikrer, at personer på under 40 år kun har mulighed for at få tilkendt en førtidspension, hvis det er åbenlyst, at de aldrig vil kunne varetage nogen form for arbejde. Alle andre skal i stedet have tilkendt et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, som skal kombinere beskæftigelsesrettede, sociale, uddannelse og sundhedsmæssige tiltag. Det skal sikres, at pensionsreformen også får flere væk fra permanent offentlig forsørgelse. Flere private aktører skal deltage i rehabiliteringsindsatsen. Fleksjob Det skal være enkelt og uproblematisk for virksomhederne at ansætte personer på fleksjob, og virksomhederne skal kompenseres for de ekstra omkostninger, der kan være forbundet med en fleksjobansættelse. I modsat fald vil der ikke blive oprettet det forventede antal fleksjobs. Fleksjobordningen er en mulighed for fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet for personer med nedsat arbejdsevne. Fleksjobordningen er blevet ændres således, at virksomhederne fremover alene skal betale løn for det antal timer, fleksjobpersonen arbejder. Derudover vil en person fremover først kunne blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når pågældende har været ansat i 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår. Der er stadig usikkerhed om fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår og barrierer i forhold fleksjobbere på hidtidige arbejdsplads. G-dage G-dagsordningen skal afskaffes, da G-dagsordningen er en skat på brugen af arbejdskraft. Ordningen modvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet. Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de per- 13

14 sonlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Jobcentrene skal i langt højere sikre et offentlig/privat samspil, hvor private aktører og vikarbureauer skal være en del af beskæftigelsesindsatsen. Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsloftet skal genindføres og kontanthjælpsydelsen skal bruttoficeres og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv medvirker gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Samspillet mellem kommuner og virksomheder skal lettes og være uden bureaukratiske barrierer. Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, er positive. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Det gælder også i brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med for eksempel børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig ressource for dansk økonomi. Udenlandsk arbejdskraft er medvirkende til at fastholde opgaver i Danmark og dermed fastholde beskæftigelsen også for danske medarbejdere. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover vil mangle kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Det er derfor nødvendigt at åbne yderligere for adgangen til udenlandsk arbejdskraft, herunder højtkvalificerede udenlandske eksperter, som har særlig stor betydning for produktiviteten. Virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal lettes yderligere, og bureaukratiske barrierer for opholdstilladelse skal fjernes. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne konkurrere om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt også at kunne tilbyde et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Green Card til nyuddannede udlændinge Green Card-modellen bør på længere sigt erstatte jobkortordningen mv. Alderskriteriet i pointmodellen skal erstattes af, at forud aftalt arbejde er et adgangskriterium. Derudover skal studerende fra tredjelande, som afslutter en uddannelse fra en højere læreanstalt i Danmark med kandidatgrad eller ph.d.-grad automatisk tildeles et Green Card med ret til i 3 år at opholde sig i Danmark og søge job. Den gældende Green Card-ordning giver ret til at opholde sig og søge job i 3 år. Arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende Regeringen bør investere 10 mio. kr. i 100 arbejdskraftstipendier for at tiltrække og fastholde udenlandske studerende på en vækstuddannelse, hvis dimittender er efterspurgte på det danske arbejdsmarked. Stipendiet skal betales tilbage, hvis de udenlandske dimittender forlader det danske arbejdsmarked inden for 2 år efter afsluttet uddannelse. Jobkort Jobkortordningen skal løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, herunder også faglærte, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Det er vigtigt med initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. 14