Butikker og forbrugere - nu og i fremtiden. Betænkning fra Butiksstrukturkommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Butikker og forbrugere - nu og i fremtiden. Betænkning fra Butiksstrukturkommissionen"

Transkript

1 Butikker og forbrugere - nu og i fremtiden Betænkning fra Butiksstrukturkommissionen Betænkning nr Erhvervsministeriet, marts 1998

2 Publikationen kan købes hos Boghandleren eller hos Statens Information Postboks København K. Tlf.: Fax: Oplag: Pris kr. 150,00 inkl. moms ISBN Layout og produktion: Ole Jensen Grafisk tegnestue Tryk: DanPost Grafik

3 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Sammenfatning og anbefalinger Indledning Udviklingen i butiksstrukturen - hidtil og i fremtiden Kommissionens anbefalinger Andre anbefalinger 17 Kapitel 2 Detailhandlens udvikling og betydning i samfundsøkonomien 2.1. Indledning 2.2. International tendens mod øget koncentration 2.3. Detailhandlens omfang og betydning internationale sammenligninger Forbrug og omkostningsstruktur Kapitel Metode til analyse af den danske butiksstruktur Indledning Definitioner og fortolkning af kommissoriet Model og analyser Beskrivelse af modelbyer Kapitel Kapitel Detailhandlerne 49 Indledning 49 Butiksstrukturen - udvikling Faktorer bag udviklingen 60 Nye koncepter og brancheglidning er afgørende for udviklingen 64 Detailhandlere og leverandører 67 Detailhandlernes krav til kundeunderlag og etablering 70 Medarbejderne: et stigende antal yngre på deltid 74 Forbrugerne 81 Indledning 81 Forbrugerne og butiksstrukturen 82 Forbrugere og oplande 82 Forbrugerne og livet i bymidten 83 Foretrukne butikstyper/koncepter 85 Butiksvalget og indkøbssituationen 87 Turisterne som forbrugere og danskernes indkøb i udlandet 89 Husstandstyper/forbrugertyper og butiksvalg 90 3

4 5.9. Sammenhæng mellem præferencer og adfærd Forbrugerne og storbutikker/centre Bilen i indkøbssituationen "Svage forbrugere" i forskellige sammenhænge "Svage forbrugere" i relation til butiksstrukturen Forbrugerne og lukkeloven 100 Kapitel 6 Teknologi Indledning Bilens betydning for butiksstrukturen og transport i forbindelse med varedistribution Butiksteknologi forstærker koncentration i butiksstrukturen Internettet giver detailhandlen muligheder og udfordringer Krav til medarbejderne affødt af den teknologiske udvikling 123 Kapitel 7 Gældende lovgivning i relation til detailhandlen Indledning Planloven Lov om butikstid Næringsloven Konkurrenceloven Apotekerloven Markedsføringsloven Skatter og afgifter af betydning for detailhandlens rammebetingelser Bekendtgørelse om mærkning Erhvervslejemål Lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. 138 Kapitel 8 Fremtidens detailhandel og dens lokalisering Indledning Den hidtidige udvikling i butiksstrukturen og fremtidige tendenser- et resumé Forbrugernes krav til fremtidens butik og konsekvenser for forskellige butikstyper Butikkernes fremtidige krav til etablering Den fremtidige udvikling i butiksstrukturen Udviklingen belyst ved de udvalgte 5 modelbyer 152 Kapitel 9 Hvordan kan udviklingen påvirkes? Den fremtidige udvikling og Butiksstruktur-kommissionens opgave 155 4

5 9.2. Virkemidler Koncept-og forretningsudvikling Erhvervslovgivning der relaterer sig til butiksdrift Generationsskifte og butiksoverdragelse Øvrig skattelovgivning Administrative byrder Påvirkning af trafikstrømme Statistisk belysning 199 Kapitel 10 Butiksstrukturkommissionens opgave og sammensætning Kommissorium for Butiksstrukturkommissionen Butiksstrukturkommissionens medlemmer og sammensætning Mødeaktivitet i Butiksstrukturkommissionen 206 Litteratur 207 Bilag 213 5

6 6

7 Kapitel 1 Sammenfatning og anbefalinger 1.1. Indledning I forbindelse med vedtagelsen af lukkeloven i 1995 besluttede regeringen at nedsætte en Butiksstrukturkommission under Erhvervsministeriet og et Detailhandelsudvalg under Miljø- og Energiministeriet. Detailhandelsudvalget skulle overveje hvorvidt den gældende planlovgivning har været egnet til at styre udviklingen i forbindelse med større butikker og butikscentre. Udvalgets rapport har dannet baggrund for en ændring af planloven med ikrafttræden den 22. maj Udvalget afgav sin betænkning i april Butiksstrukturkommissionen fik til opgave mere bredt at analysere den hidtidige udvikling i butiksstrukturen og vurdere konsekvensen af denne for forbrugerne og miljøet. Kommissionen skulle endvidere vurdere hvilke konsekvenser den nye lukkelov har haft på udviklingen i butiksstrukturen. På dette grundlag skulle kommissionen fremkomme med anbefalinger der kan være med til at opretholde et levende nærbutiksmiljø i bymidterne og styrke indkøbsmulighederne i lokalområderne, herunder landdistrikterne, jf. kommissoriet i kapitel 10. Butiksstrukturkommissionen har indraget resultater fra Detailhandelsudvalget i sit arbejde. Dette kapitel sammenfatter kommissionens konklusioner og anbefalinger Udviklingen i butiksstrukturen - hidtil og i fremtiden I dette afsnit opsummeres kommissionens konklusioner på de vigtigste spørgsmål i kommissoriet. Der fokuseres på Danmarks udvikling i forhold til udlandet, problemet med at opretholde et butiksliv i mindre byer og landdistrikter, konkurrencen mellem bymidter og eksterne centre, store byers tiltrækningsevne i forhold til mindre og mellemstore byer, hensynet til de "svage forbrugere" og transport/miljø i forbindelse med indkøb. 7

8 Den danske detailhandel i internationalt perspektiv Udviklingen i den danske butiksstruktur følger i hovedtræk de internationale tendenser. Overalt ses en nedgang i antallet af dagligvarebutikker, mens antallet af udvalgsvarebutikker stort set er bevaret. Deres antal forventes dog også at falde i fremtiden. Store butikskoncepter og stærke kæder vinder frem på bekostning af de mindre og selvstændige butikker. Handlen koncentreres i stigende grad i de større byer, mens de mindre byer har stadigt sværere ved at bevare et attraktivt butiksmiljø. Tilsvarende har landdistrikterne stadigt sværere ved at bevare "den sidste butik". Den geografiske koncentration af handlen betyder at butiksnettet bliver mindre fintmasket. Danmark har dog stadigvæk et forholdsvist højt antal butikker pr. indbygger sammenlignet med andre nordeuropæiske lande. Danmark har en relativt lav andel af beskæftigede i detailhandlen i forhold til andre lande. Denne andel har gennem 70'erne og 80'erne været faldende, men er siden højkonjunkturen satte ind i begyndelsen af 90'erne, steget frem til begyndelsen af I forhold til mange af de lande som vi normalt sammenligner os med, bruger danskerne en relativt lav andel af den samlede indkomst til at købe varer i detailhandlen. Butikker i landdistrikter og mindre byer Antallet af butikker er faldet kraftigere i de tyndt befolkede områder end i de større byer, selvom bosætningsmønstret ikke er ændret stort i det seneste årti. Indbyggerne i de mindre byer og landdistrikterne har fået længere til forsyningen af dagligvarer og specielt udvalgsvarer. Det betyder at bilafhængigheden er forøget. 82% af husstandene på landet har bil i dag, mod 67% af husstandene som helhed. Afstand er dog ikke blandt de væsentligste faktorer bag forbrugernes indkøbspræferencer. Forbrugerne lægger især vægt på udvalg og pris når de beslutter hvor de vil handle. Butikkerne i de tyndtbefolkede områder har ofte ikke tilstrækkeligt kundeunderlag til at tilbyde det udvalg som forbrugerne ønsker. Forbrugernes mobilitet og krav om udvalg gør det svært at drive mindre lokalbutikker. Den store mobilitet har også miljømæssige konsekvenser, jf. afsnittet om transport/miljø. Efter 1995 er antallet af butikslukninger faldet blandt de mindre butikker. Udviklingen kan kædes sammen med forbedrede konjunkturer, den nye lukkelov og et øget kædesamarbejde blandt de mindre butikker. På sigt kan stabiliseringen af indbyggertallet i landdistrikterne og udbredelse af hjemmearbejde muligvis også hindre eller bremse butiksdøden blandt landsbybutikkerne. 8

9 Handlen er en betydningsfuld del af lokalsamfundet. Mindre butikker og lokale forretninger spiller en vigtig social rolle såvel i landdistrikter som i bycentre og byområder. Det er derfor vigtigt at bevare de lokale butikker og specielt den sidste butik i landsbyerne. Hvis den sidste butik lukker, må der som et minimum forsøges etableret en vareforsyning der giver befolkningen mulighed for indkøb af dagligvarer, f.eks. via udbringningsordninger, rullende forretninger eller internethandel. Bymidte contra periferi Gennem de seneste tre årtier har flere butikker etableret sig uden for bycentrene. Lavprisvarehusene, flere centre og de helt store udvalgsvarebutikker har placeret sig ved de store indfaldsveje, hvor biladgangen er let og huslejen relativt lav. Specielt sidst i 80'erne tog udviklingen fart, og næsten halvdelen af Danmarks lavprisvarehuse og flere centre er opført i denne periode. Den kraftige stigning i antallet af storbutikker i byperiferierne var en medvirkende årsag til revisionen af Planloven. Vedtagelsen af Planloven er udtryk for et ønske om at støtte butikslivet især i bykernerne i de mindre og mellemstore byer. De eksternt placerede centre og storbutikker er en betydelig konkurrent også til bymidterne i de byer uden for hvilke de er placeret. Hvor hårdt en bymidtes butiksliv rammes af et nyt center udenfor byen, afhænger dog af bymidtens egen størrelse og attraktivitet. En central "kundemagnet" og et stort antal højprofilerede kædebutikker kombineret med et attraktivt og charmerende bymiljø er vigtigt i konkurrencen om forbrugerne. Etableringen af et center kan medvirke til at en kommune som helhed bevarer eller tiltrækker omsætning. På kort sigt ser et eksternt beliggende center ud til at skade bymidten. På længere sigt sker der en tilpasning af bymidtens butikssammensætning og udstrækning, hvorefter nye og tilbageblevne butikker kan opleve en forbedret konkurrencesituation i forhold til centret. Der ser ud til at opstå to forskellige typer af indkøbsmiljøer der kan komplettere hinanden. De største byer Byer med gode og spændende indkøbsmuligheder tiltrækker en stadigt større del af kunderne på bekostning af mindre byer og byer der ikke har formået at gøre deres detailhandel attraktiv. Forbrugerne lægger vægt på udvalg, hvilket de større byers bymidter og storcentrene med deres varierede butiksudbud bedst kan imødekomme. 9

10 Mange landsdækkende kæder og storbutikker koncentrerer sig i og omkring de større byer, fordi deres koncepter stiller store krav til omsætning og kundeunderlag. God beliggenhed og/eller samplacering med andre butikker er endvidere forudsætningen for at man ønsker at etablere en forretning. Da forbrugerne finder netop de store butikker og butikker tilknyttet stærke kæder attraktive, får disse butikker stor indflydelse på butiksstrukturen. Det skønnes at kæderne stod for mindst 3/4 af den samlede omsætning i dansk detailhandel, som i 1996 i alt var på ca. 204 milliarder kr. (excl. moms). Baseret på den stedfundne koncentration tales der om en snes "vinderbyer", dvs. ca. 25 byer med et samlet opland på mindst indbyggere. Det er byer som har en høj attraktivitet for forbrugerne pga. butiksudbuddet og dermed har store oplandseffekter. Forbrugerne i byernes opland er altså villige til at køre forbi nærmere liggende butikker for at nå frem til det ønskede udbud af varer. Derved taber de mindre byer omsætning. I den hidtidige udvikling er nye butiksbyggerier med attraktive storbutikker eller centre i overvejende grad opført i eller uden for de større byer. For at undgå øgede oplandseffekter må der fokuseres på at få de eksisterende butikker til at forny sig, især i de mindre og mellemstore byer. De "svage forbrugere" Mange forbrugere kan være svage af forskellige grunde. En gruppe af forbrugere kan betegnes som svage i forhold til butiksstrukturen. Udviklingen mod et mindre fintmasket butiksnet betyder at den del af befolkningen der ikke har bil, får sværere ved at købe ind. Kommissionens analyser viser at det på nuværende tidspunkt drejer sig om en gruppe på 2-3% af befolkningen, der ikke har bil og bor mere end to kilometer fra nærmeste butikskoncentration. Specielt i de tyndt befolkede områder er det svært at klare sig uden bil. Der kan være langt ikke bare til nærmeste butik, men også til serviceydelser som læge, skole og offentlig transport. De "svage forbrugere" har derfor store tilskyndelser til at flytte til de større byer. Ligeledes kan forbrugere uden bil føle sig afskåret fra at flytte til de tyndt befolkede områder. Transport/miljø Transportarbejdet i forbindelse med indkøb og distribution af varer er steget. Forbrugerne kører næsten fire gange så meget i dag som i 1960 for at købe ind. Også grossisterne kører mere. 10

11 Langt de fleste forbrugere benytter bilen når de handler. Bilen er så-ledes det altdominerende transportmiddel i forbindelse med indkøb. Og forbrugerne kører længere og længere for at købe ind i de butikker de finder attraktive. Forbrugerne er således blevet mindre loyale over for deres lokalbutikker. Forbrugernes adfærd medvirker til at butiksstrukturen bliver mindre fintmasket. Færre regionale lagre og øgede kædetilhørsforhold har betydet at der køres flere kilometer i forbindelsen med distributionen af varer. Der er dog meget lidt der tyder på at distributionen er blevet mindre effektiv. Den øgede priskonkurrence i detailhandlen fordrer således at logistikken tilrettelægges optimalt. Den øgede mobilitet i forbindelse med indkøb er en del af en generelt stigende mobilitet i samfundet. Også transporten i forbindelse med arbejde og fritid er steget. Det stigende transportarbejde i forbindelse med indkøb og distribution er til skade for miljøet. Teknologiske forbedringer af bilerne betyder dog at miljøbelastningen ikke er vokset i samme omfang som transportarbejdet Kommissionens anbefalinger Kommissionen vurderer at den fremtidige udvikling i butiksstrukturen ikke harmonerer med det i kommissoriet nævnte ønske om at opretholde et levende nærbutiksmiljø i mindre og mellemstore byers bymidter og styrke indkøbsmulighederne i landdistrikterne. Forbrugernes adfærd vil føre til yderligere koncentration, det samme vil detailhandlernes adfærd. Det er derfor især forbrugerne og detailhandlen der umiddelbart kan påvirke udviklingen. Skal udviklingen vendes, må detailhandlen i mindre og mellemstore byer samt i landdistrikterne leve op til forbrugernes nye behov. Og forbrugernes forståelse af at deres individuelle butiksvalg har indflydelse på butiksstrukturen, må øges, f.eks. gennem mere information om dette spørgsmål. Landsbyens sidste butik overlever ikke hvis forbrugerne ikke handler der, og mindre byers attraktivitet bevares ikke hvis forbrugerne fravælger dem. Ændringer i forbrugernes og detailhandlernes adfærd sker dog normalt kun på længere sigt. Derfor er der også behov for politiske initiativer centralt og decentralt for at hindre en yderligere butikskoncentration. Butiksstrukturkommissionen kommer med en række anbefalinger der kan bidrage til at vende eller bremse den igangværende udvikling. 11

12 Anbefalingerne har forskelligt sigte. En række anbefalinger fokuserer på at give bedre muligheder for mindre butikker, både udvalgs- og dagligvarebutikker, i de tyndt befolkede områder med henblik på at styrke indkøbsmulighederne i landdistrikterne. De mindre butikker er også en vigtig del af butikslivet i de mindre byers bymidter og i lokalområderne i de større byer. Her vil en styrkelse af de mindre butikker således være med til at opretholde eller forbedre et levende nærbutiksmiljø, jf. definitionen i kapitel 3. En fastholdelse af butikkerne i boligområderne sikrer en kort afstand mellem butik og bolig til gavn for specielt mindre mobile forbrugere. Også udvalgsvarebutikker kan få gavn af bedre betingelser for mindre butikker. Udvalgsvarebutikkerne udgør en væsentlig del af det fysiske butiksmiljø i byerne. Enkelte anbefalinger retter sig specifikt mod at bevare de sidste dagligvarebutikker i landdistrikterne. Hvor dette ikke længere er muligt, fokuseres i stedet på at sikre en vareforsyning. Endelig retter en række anbefalinger sig mod at forbedre vilkårene for hele detailhandelssektoren til gavn for butikslivet i alle bystørrelser. Der er enighed i kommissionen om anbefalingerne i boks 1.1, med undtagelse af visse underpunkter (angivet i parentes). 1 Andre anbefalinger, der samler et flertal af kommissionen, beskrives i afsnit 1.4. Planloven Det er kommissionens opfattelse at planloven giver mulighed for at lægge en dæmper på den geografiske koncentration i detailhandlen. Kommissionen mener ikke at planloven alene kan løse de nuværende problemer i landdistrikter og de mindre og mellemstore byers bymidter. Kommissionen finder, på nær et enkelt medlem, at man bør vente til der er skabt et overblik over amter og kommuners udmøntning af loven, før der tages initiativ til eventuelle ændringer. 1 Økonomiministeriet har tilkendegivet, at skatteforslag efter ministeriets opfattelse ligger uden for Butiksstrukturkommissionens kommissorium. 12

13 Boks I.I. Oversigt over Butiksstrukturkommissionens anbefalinger Bedre lokaltilpasset fysisk planlægning (Planlov): Kommuner og amter opfordres til at lægge vægt på lokale forhold ved udmøntningen af planloven og i samarbejde med detailhandlen finde individuelt tilpassede løsninger. Regeringen bør afvente udmøntningen af Planloven, før der tages initiativ til eventuelle ændringer (anbefales af hele kommissionen på nær et medlem) Bedre håndhævelse af Lov om butikstid: Vejledningen til loven bør præciseres. Kontrol med lovens overholdelse bør forstærkes. Regeringen bør afvente effekterne af den nye lov om butikstid, før der tages yderligere politiske initiativer på området (anbefales af et flertal af kommissionen). Bedre vilkår for generationsskifte og butiksoverdragelse: Regeringens initiativ til formidling af ansvarlig lånekapital bør også omfatte en indsats for at formidle lån til mindre butikker. Den nationale virksomhedsbørs under TIC bør også kunne anvendes af butikker. Regeringen bør lempe en række bestående skatteregler om goodwill og succession (anbefales af et flertal af kommissionen). Administrative lettelser: Regeringen opfordres til at intensivere bestræbelserne for at lette de administrative byrder og begrænse indførelsen af nye administrative byrder. Bedre vilkår for tillægsfunktioner: Vilkårene for tillægsfunktioner i den eller de sidste butikker bør forbedres, især omkring kommunal service, vareudbringning og Dansk Tipstjenestes produkter. Lempeligere vilkår for torvehandel og mobile butikker (Næringsloven): Regeringen opfordres til at give faste handlende bedre muligheder for at deltage i lokale torvedage. Regeringen opfordres til at give bedre muligheder for at drive rullende forretninger i områder hvor den sidste butik er lukket (anbefales af et flertal af kommissionen). Forbedre detailhandlens adgang til viden: Regeringen opfordres til at forbedre de mindre butikkers adgang til viden. Der bør tilskyndes til at flere får mulighed for efteruddannelse inden for detailhandlen. Brugerbetaling for efteruddannelse af medarbejdere i detailhandlen bør afskaffes (anbefales af et flertal af kommissionen). De teknologiske institutters servicering af detailhandlen bør udvides (anbefales af et flertal af kommissionen). Regeringen opfordres til at indføre en klippekortsordning for mindre detailhandlere (anbefales af et flertal af kommissionen). Tilvejebringelse af bedre statistik om detailhandlen: Den statistiske belysning af detailhandlen bør forbedres. Indholdet i disse anbefalinger uddybes nedenfor. 13

14 Kommissionen har i sit analysearbejde konstateret at der nogle steder kan opstå tilfælde hvor mindre og mellemstore byer stilles i en ulige konkurrencesituation. Ved udmøntningen af planloven opfordres kommuner og amter derfor til at lægge vægt på lokale forhold og i samarbejde med detailhandlen finde individuelt tilpassede løsninger der både tilgodeser ønsket om attraktive bymidter og styrker indkøbsmulighederne i lokalområderne. Lov om butikstid Butiksstrukturkommissionen er af den opfattelse at blandt andet Lov om butikstids regler om søndagsåbent har betydet, at flere af de sidste butikker i landdistrikterne har overlevet. Samtidig erkender kommissionen at hvis denne udvikling skal fortsætte, kræver det at Lov om butikstid overholdes. Butiksstrukturkommissionen anbefaler derfor, at der skabes en større klarhed om fortolkning af loven gennem en administrativ præcisering af vejledningen, samt at politiet forstærker indsatsen vedrørende tilsynet med lovens overholdelse. Et flertal af Butiksstrukturkommissionen kan endvidere anbefale at man afventer effekterne af ændringen af lov om butikstid, før der tages yderligere politiske initiativer på området. Generationsskifte og butiksoverdragelse Butiksstrukturkommissionen finder at vilkårene for generationsskifte og salg har stor betydning for bevarelse af mindre butikker. Derfor anbefales at der gøres en indsats på flere områder: 1. Initiativ til formidling af ansvarlig lånekapital, med virkning fra 1998, bør også omfatte en indsats for at formidle lån til etablering, ejerskifte og investeringer i mindre butikker. 2. Den nationale virksomhedsbørs, som vil blive etableret i TIC (Teknologisk Informationscenter), bør også kunne anvendes af f.eks. supermarkeder og andre mellemstore butikker som normalt ligger uden for TICs målgruppe. 3. Endvidere anbefaler et flertal af kommissionen at regeringen gen- 14

15 nemfører en lempelse af en række bestående skatteregler: afskaffelse af beskatningen af goodwill, alternativt forkortelse af afskrivningshorisonten for goodwill. Afskrivningsperioden for køber nedsættes væsentligt fra de nuværende 7 år til f.eks. 2 år, alternativt at beskatningen af goodwill fordeles over flere år, så beskatning og afskrivning følges ad. Ændring af de gældende skattesuccessionsregler, så de bringes til at gælde også ved salg til f.eks. en betroet medarbejder i en mindre virksomhed, herunder en mindre butik. Administrative lettelser Kommissionen vurderer at lettelse af de administrative byrder er et initiativ med stor effekt på de små butikkers dagligdag og overlevelsesevne. Kommissionen anbefaler at regeringen intensiverer bestræbelserne for at lette de administrative byrder. Samtidig bør indførelse af nye administrative byrder begrænses mest muligt. Tillægsfunktioner i de(n) sidste butik(ker) Kommissionen anbefaler at vilkårene for tillægsfunktioner i de(n) sidste butik(ker) forbedres. Der fokuseres således på at give butikkerne øget kundegennemstrømning og dermed større omsætning, så butikkerne kan overleve. Der kan både gives bedre vilkår for nye former for tillægsfunktioner og for nye måder at indpasse kendte tillægsfunktioner på, herunder kommunal service, vareudbringning og Dansk Tipstjenestes produkter. Kommissionen anbefaler at Kommunerne opfordres til at vurdere behovet og mulighederne for at give borgerne adgang til kommunal service i deres lokale butik. Der afprøves alternative måder at organisere vareudbringning på blandt andet til mindre mobile personer, herunder ældre, så hjemmehjælpen aflastes for denne opgave. Vurderingen af behovet for og evt. en tildeling af ovenstående tillægsfunktioner foretages efter objektive kriterier. 15

16 Et flertal af kommissionen anbefaler at Dansk Tipstjeneste pålægges at sikre en større spredning over hele landet, så Dansk Tipstjenestes produkter kan indgå i flere landbutikker som tillægsfunktion. 2 Næringsloven Kommissionen anbefaler at næringsloven ændres, således at faste handlende får mulighed for at fravige kravet om fast forretningssted ved lokale torvedage. Det bør endvidere sikres at detailsalg også uden fast forretningssted kun udøves som momsregistreret virksomhed. Med henblik på at sikre vareforsyningen i områder hvor den sidste butik er lukket, anbefaler et flertal af Butiksstrukturkommissionen endvidere at næringsloven ændres, således at der bliver bedre muligheder for at drive rullende forretninger. Beslutningen om hvorvidt der kan gives tilladelse til sådanne forretninger, kan lægges i de respektive kommuner, der har overblik over den eksisterende butiksstruktur, herunder i hvilke områder forsyningssikkerheden er truet. Der skal være lige vilkår for rullende butikker og de faste handlende. Forbedre detailhandlens adgang til viden En del af de mindre butikker vil kunne forbedre deres chancer for at overleve og udvikle sig, hvis de får bedre adgang til viden og sparring fra eksisterende vidensinstitutioner og andre kilder til relevant viden. Kommissionen anbefaler at de mindre butikkers adgang til viden forbedres. Den samlede viden i detailhandlen kan gøres lettere tilgængelig ved at "netværke" de eksisterende rådgivere, organisationer og institutter. Et flertal af kommissionen anbefaler en klippekortsordning for mindre detailhandlere. Klippekortet kan f.eks. bruges til rådgivning fra konsulenter, revisorer m.fl. Et flertal af kommissionen anbefaler at de eksisterende GTS-institutters personale i højere grad oparbejder viden om detailhandlen, og at der gives bedre adgang til denne viden. 2 Forslaget kan også være relevant for butikker i lokalområder i større byer. 16

17 For at sikre at den opbyggede viden formidles under hensyntagen til specielle forhold i de enkelte detailhandelsbrancher, bør brancheorganisationer eller andre konsulenter med et grundlæggende kendskab til detailhandel inddrages i formidlingen. Kommissionen har noteret sig at uddannelse i detailhandlen er et vigtigt potentiale til fastholdelse af et godt butiksmiljø. Kommissionen anbefaler at der bør tilskyndes til at flere får mulighed for efteruddannelse. Et flertal af kommissionen anbefaler at brugerbetaling for efteruddannelse af medarbejdere i detailhandlen afskaffes. Tilvejebringelse af bedre statistik om detailhandlen Kommissionen anbefaler at det statistiske materiale om detailhandlen forbedres med skyldig hensyntagen til de administrative byrder. Eksempelvis vil opgørelser over omsætningen i forskellige bystørrelser gøre det lettere at følge strukturudviklingen Andre anbefalinger Harmonisering af momssatser Kommissionen er af den opfattelse at forskellen i momssatserne mellem Danmark og de øvrige EU-lande fører til problemer med grænsehandel, samt øget import af varer fra lande med lavere momssatser som følge af internethandel. Et flertal af Butiksstrukturkommissionen anbefaler en nedsættelse af momsen, så den tilnærmes niveauet i andre EU-lande. Afskrivningsregler Kommissionen er opmærksom på at det ved udformningen af skattelovgivningen er vigtigt at skabe ligestilling mellem små og store butikker. Afskrivningsreglerne bør derfor udformes således at også små og mellemstore virksomheder har mulighed for at udnytte og drage fordel af reglerne. Et flertal af kommissionen anbefaler regeringen at se nærmere på følgende ændringer af afskrivningsreglerne: Hæve maksimumgrænsen for straksafskrivninger fra de nuværende ca kr. til f.eks kr. 17

18 Ret til forskudsafskrivning på op til 1/2 mio. kr. inden for en 3 års periode. Forbedre mulighederne for varelagernedskrivning. Øge adgangen til henlæggelser af op til 25% af årets overskud skattefrit til en konsolideringsfond, således at det henlagte overskud skal tages til indtægt senest efter 5 år. Ny konkurrencelov: gruppefritagelse for detailhandlen Butiksstrukturkommissionen er opmærksom på at bl.a. udformningen af den nye gruppefritagelse for kædeaftaler i detailhandlen i tilknytning til konkurrenceloven er af væsentlig betydning for kædesamarbejders konkurrenceevne. Et flertal i kommissionen er betænkelig ved bekendtgørelsen om gruppefritagelse og anbefaler at alle frivillige kæder i detailhandlen - uanset omsætning og markedsandel - omfattes af gruppefritagelsen i bekendtgørelsen. Markedsføringsloven Et flertal af Butiksstrukturkommissionen anbefaler at de fire specialforbud i markedsføringsloven fastholdes. Det drejer sig om forbud mod tilgift, forbud mod at fastsætte loft for hvor meget den enkelte kunde må købe og for at nægte salg til bestemte aftagere, forbud mod rabatmærker, kuponer mv. forud for køb af en vare og forbud mod præmiekonkurrencer ved salg af formuegoder og tjenester. Apotekerloven Et flertal af kommissionen anbefaler at apotekerloven ændres, så der sker en lempelse af krav og procedurer ved godkendelse af håndkøbsudsalg/medicinudleveringssteder i butikker i mindre byer. Dele af kommissionen går ind for en mere vidtgående liberalisering af loven. Enten ved at øge omfanget af ikke-receptpligtige lægemidler eller ved helt eller delvist at ophæve apotekernes monopol på salg af lægemidler. 18

19 ERhvervslejemål Et flertal i kommissionen er stærkt betænkelige ved Boligministeriets udkast til forslag til lov om leje af erhvervslokaler. Kommissionen har i den forbindelse fremsendt høringssvar til boligministeren. I høringssvaret peges bl.a. på at forslagets ophævelse af den hidtil gældende uopsigelighed og regulering af huslejen vil føre til betydelige huslejestigninger, som forringer de mindre butikkers muligheder for at fastholde attraktive placeringer. Endvidere peges på at erstatningsbestemmelserne i forbindelse med opsigelse vil kunne fraviges, samt at forretningernes beskyttelse mod udlejning til en butik i samme branche ophæves. Høringssvaret er vedlagt som bilag til betænkningen. 3 Økonomisk støtte til "den sidste butik" Et flertal af kommissionen er principielt imod økonomisk støtte til detailhandelsvirksomheder. Et flertal af kommissionen er dog af den opfattelse at en støtte til videreførelse af "den sidste butik" på øer og i isolerede landsbyer, hvor butikken ikke kan drives på markedsvilkår, kan være nødvendig. Butikken skal føre et bredt sortiment inden for dagligvareområdet. Et flertal af kommissionen anbefaler at vurderingen af behovet for støtte til sådanne butikker skal ligge hos kommunerne. Kommissionen har ikke taget stilling til hvorvidt finansieringen skal ske på statslig eller kommunal basis. Kommuner der måtte ønske at finansiere støtte til "den sidste butik", har ikke mulighed herfor med de eksisterende regler (kommunalfuldmagten). Et flertal af kommissionen anbefaler derfor at der tilvejebringes det lovgivningsmæssige grundlag herfor. 3 Håndværksrådet har endvidere afgivet separat høringssvar til Boligministeriet 19

20 20

Butikker og forbrugere - nu og i fremtiden Betænkning fra Butiksstrukturkommissionen

Butikker og forbrugere - nu og i fremtiden Betænkning fra Butiksstrukturkommissionen Butikker og forbrugere - nu og i fremtiden Betænkning fra Butiksstrukturkommissionen Betænkning nr. 1353 Erhvervsministeriet, marts 1998 Publikationen kan købes hos Boghandleren eller hos Statens Information

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere