Butikker og forbrugere - nu og i fremtiden. Betænkning fra Butiksstrukturkommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Butikker og forbrugere - nu og i fremtiden. Betænkning fra Butiksstrukturkommissionen"

Transkript

1 Butikker og forbrugere - nu og i fremtiden Betænkning fra Butiksstrukturkommissionen Betænkning nr Erhvervsministeriet, marts 1998

2 Publikationen kan købes hos Boghandleren eller hos Statens Information Postboks København K. Tlf.: Fax: Oplag: Pris kr. 150,00 inkl. moms ISBN Layout og produktion: Ole Jensen Grafisk tegnestue Tryk: DanPost Grafik

3 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Sammenfatning og anbefalinger Indledning Udviklingen i butiksstrukturen - hidtil og i fremtiden Kommissionens anbefalinger Andre anbefalinger 17 Kapitel 2 Detailhandlens udvikling og betydning i samfundsøkonomien 2.1. Indledning 2.2. International tendens mod øget koncentration 2.3. Detailhandlens omfang og betydning internationale sammenligninger Forbrug og omkostningsstruktur Kapitel Metode til analyse af den danske butiksstruktur Indledning Definitioner og fortolkning af kommissoriet Model og analyser Beskrivelse af modelbyer Kapitel Kapitel Detailhandlerne 49 Indledning 49 Butiksstrukturen - udvikling Faktorer bag udviklingen 60 Nye koncepter og brancheglidning er afgørende for udviklingen 64 Detailhandlere og leverandører 67 Detailhandlernes krav til kundeunderlag og etablering 70 Medarbejderne: et stigende antal yngre på deltid 74 Forbrugerne 81 Indledning 81 Forbrugerne og butiksstrukturen 82 Forbrugere og oplande 82 Forbrugerne og livet i bymidten 83 Foretrukne butikstyper/koncepter 85 Butiksvalget og indkøbssituationen 87 Turisterne som forbrugere og danskernes indkøb i udlandet 89 Husstandstyper/forbrugertyper og butiksvalg 90 3

4 5.9. Sammenhæng mellem præferencer og adfærd Forbrugerne og storbutikker/centre Bilen i indkøbssituationen "Svage forbrugere" i forskellige sammenhænge "Svage forbrugere" i relation til butiksstrukturen Forbrugerne og lukkeloven 100 Kapitel 6 Teknologi Indledning Bilens betydning for butiksstrukturen og transport i forbindelse med varedistribution Butiksteknologi forstærker koncentration i butiksstrukturen Internettet giver detailhandlen muligheder og udfordringer Krav til medarbejderne affødt af den teknologiske udvikling 123 Kapitel 7 Gældende lovgivning i relation til detailhandlen Indledning Planloven Lov om butikstid Næringsloven Konkurrenceloven Apotekerloven Markedsføringsloven Skatter og afgifter af betydning for detailhandlens rammebetingelser Bekendtgørelse om mærkning Erhvervslejemål Lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. 138 Kapitel 8 Fremtidens detailhandel og dens lokalisering Indledning Den hidtidige udvikling i butiksstrukturen og fremtidige tendenser- et resumé Forbrugernes krav til fremtidens butik og konsekvenser for forskellige butikstyper Butikkernes fremtidige krav til etablering Den fremtidige udvikling i butiksstrukturen Udviklingen belyst ved de udvalgte 5 modelbyer 152 Kapitel 9 Hvordan kan udviklingen påvirkes? Den fremtidige udvikling og Butiksstruktur-kommissionens opgave 155 4

5 9.2. Virkemidler Koncept-og forretningsudvikling Erhvervslovgivning der relaterer sig til butiksdrift Generationsskifte og butiksoverdragelse Øvrig skattelovgivning Administrative byrder Påvirkning af trafikstrømme Statistisk belysning 199 Kapitel 10 Butiksstrukturkommissionens opgave og sammensætning Kommissorium for Butiksstrukturkommissionen Butiksstrukturkommissionens medlemmer og sammensætning Mødeaktivitet i Butiksstrukturkommissionen 206 Litteratur 207 Bilag 213 5

6 6

7 Kapitel 1 Sammenfatning og anbefalinger 1.1. Indledning I forbindelse med vedtagelsen af lukkeloven i 1995 besluttede regeringen at nedsætte en Butiksstrukturkommission under Erhvervsministeriet og et Detailhandelsudvalg under Miljø- og Energiministeriet. Detailhandelsudvalget skulle overveje hvorvidt den gældende planlovgivning har været egnet til at styre udviklingen i forbindelse med større butikker og butikscentre. Udvalgets rapport har dannet baggrund for en ændring af planloven med ikrafttræden den 22. maj Udvalget afgav sin betænkning i april Butiksstrukturkommissionen fik til opgave mere bredt at analysere den hidtidige udvikling i butiksstrukturen og vurdere konsekvensen af denne for forbrugerne og miljøet. Kommissionen skulle endvidere vurdere hvilke konsekvenser den nye lukkelov har haft på udviklingen i butiksstrukturen. På dette grundlag skulle kommissionen fremkomme med anbefalinger der kan være med til at opretholde et levende nærbutiksmiljø i bymidterne og styrke indkøbsmulighederne i lokalområderne, herunder landdistrikterne, jf. kommissoriet i kapitel 10. Butiksstrukturkommissionen har indraget resultater fra Detailhandelsudvalget i sit arbejde. Dette kapitel sammenfatter kommissionens konklusioner og anbefalinger Udviklingen i butiksstrukturen - hidtil og i fremtiden I dette afsnit opsummeres kommissionens konklusioner på de vigtigste spørgsmål i kommissoriet. Der fokuseres på Danmarks udvikling i forhold til udlandet, problemet med at opretholde et butiksliv i mindre byer og landdistrikter, konkurrencen mellem bymidter og eksterne centre, store byers tiltrækningsevne i forhold til mindre og mellemstore byer, hensynet til de "svage forbrugere" og transport/miljø i forbindelse med indkøb. 7

8 Den danske detailhandel i internationalt perspektiv Udviklingen i den danske butiksstruktur følger i hovedtræk de internationale tendenser. Overalt ses en nedgang i antallet af dagligvarebutikker, mens antallet af udvalgsvarebutikker stort set er bevaret. Deres antal forventes dog også at falde i fremtiden. Store butikskoncepter og stærke kæder vinder frem på bekostning af de mindre og selvstændige butikker. Handlen koncentreres i stigende grad i de større byer, mens de mindre byer har stadigt sværere ved at bevare et attraktivt butiksmiljø. Tilsvarende har landdistrikterne stadigt sværere ved at bevare "den sidste butik". Den geografiske koncentration af handlen betyder at butiksnettet bliver mindre fintmasket. Danmark har dog stadigvæk et forholdsvist højt antal butikker pr. indbygger sammenlignet med andre nordeuropæiske lande. Danmark har en relativt lav andel af beskæftigede i detailhandlen i forhold til andre lande. Denne andel har gennem 70'erne og 80'erne været faldende, men er siden højkonjunkturen satte ind i begyndelsen af 90'erne, steget frem til begyndelsen af I forhold til mange af de lande som vi normalt sammenligner os med, bruger danskerne en relativt lav andel af den samlede indkomst til at købe varer i detailhandlen. Butikker i landdistrikter og mindre byer Antallet af butikker er faldet kraftigere i de tyndt befolkede områder end i de større byer, selvom bosætningsmønstret ikke er ændret stort i det seneste årti. Indbyggerne i de mindre byer og landdistrikterne har fået længere til forsyningen af dagligvarer og specielt udvalgsvarer. Det betyder at bilafhængigheden er forøget. 82% af husstandene på landet har bil i dag, mod 67% af husstandene som helhed. Afstand er dog ikke blandt de væsentligste faktorer bag forbrugernes indkøbspræferencer. Forbrugerne lægger især vægt på udvalg og pris når de beslutter hvor de vil handle. Butikkerne i de tyndtbefolkede områder har ofte ikke tilstrækkeligt kundeunderlag til at tilbyde det udvalg som forbrugerne ønsker. Forbrugernes mobilitet og krav om udvalg gør det svært at drive mindre lokalbutikker. Den store mobilitet har også miljømæssige konsekvenser, jf. afsnittet om transport/miljø. Efter 1995 er antallet af butikslukninger faldet blandt de mindre butikker. Udviklingen kan kædes sammen med forbedrede konjunkturer, den nye lukkelov og et øget kædesamarbejde blandt de mindre butikker. På sigt kan stabiliseringen af indbyggertallet i landdistrikterne og udbredelse af hjemmearbejde muligvis også hindre eller bremse butiksdøden blandt landsbybutikkerne. 8

9 Handlen er en betydningsfuld del af lokalsamfundet. Mindre butikker og lokale forretninger spiller en vigtig social rolle såvel i landdistrikter som i bycentre og byområder. Det er derfor vigtigt at bevare de lokale butikker og specielt den sidste butik i landsbyerne. Hvis den sidste butik lukker, må der som et minimum forsøges etableret en vareforsyning der giver befolkningen mulighed for indkøb af dagligvarer, f.eks. via udbringningsordninger, rullende forretninger eller internethandel. Bymidte contra periferi Gennem de seneste tre årtier har flere butikker etableret sig uden for bycentrene. Lavprisvarehusene, flere centre og de helt store udvalgsvarebutikker har placeret sig ved de store indfaldsveje, hvor biladgangen er let og huslejen relativt lav. Specielt sidst i 80'erne tog udviklingen fart, og næsten halvdelen af Danmarks lavprisvarehuse og flere centre er opført i denne periode. Den kraftige stigning i antallet af storbutikker i byperiferierne var en medvirkende årsag til revisionen af Planloven. Vedtagelsen af Planloven er udtryk for et ønske om at støtte butikslivet især i bykernerne i de mindre og mellemstore byer. De eksternt placerede centre og storbutikker er en betydelig konkurrent også til bymidterne i de byer uden for hvilke de er placeret. Hvor hårdt en bymidtes butiksliv rammes af et nyt center udenfor byen, afhænger dog af bymidtens egen størrelse og attraktivitet. En central "kundemagnet" og et stort antal højprofilerede kædebutikker kombineret med et attraktivt og charmerende bymiljø er vigtigt i konkurrencen om forbrugerne. Etableringen af et center kan medvirke til at en kommune som helhed bevarer eller tiltrækker omsætning. På kort sigt ser et eksternt beliggende center ud til at skade bymidten. På længere sigt sker der en tilpasning af bymidtens butikssammensætning og udstrækning, hvorefter nye og tilbageblevne butikker kan opleve en forbedret konkurrencesituation i forhold til centret. Der ser ud til at opstå to forskellige typer af indkøbsmiljøer der kan komplettere hinanden. De største byer Byer med gode og spændende indkøbsmuligheder tiltrækker en stadigt større del af kunderne på bekostning af mindre byer og byer der ikke har formået at gøre deres detailhandel attraktiv. Forbrugerne lægger vægt på udvalg, hvilket de større byers bymidter og storcentrene med deres varierede butiksudbud bedst kan imødekomme. 9

10 Mange landsdækkende kæder og storbutikker koncentrerer sig i og omkring de større byer, fordi deres koncepter stiller store krav til omsætning og kundeunderlag. God beliggenhed og/eller samplacering med andre butikker er endvidere forudsætningen for at man ønsker at etablere en forretning. Da forbrugerne finder netop de store butikker og butikker tilknyttet stærke kæder attraktive, får disse butikker stor indflydelse på butiksstrukturen. Det skønnes at kæderne stod for mindst 3/4 af den samlede omsætning i dansk detailhandel, som i 1996 i alt var på ca. 204 milliarder kr. (excl. moms). Baseret på den stedfundne koncentration tales der om en snes "vinderbyer", dvs. ca. 25 byer med et samlet opland på mindst indbyggere. Det er byer som har en høj attraktivitet for forbrugerne pga. butiksudbuddet og dermed har store oplandseffekter. Forbrugerne i byernes opland er altså villige til at køre forbi nærmere liggende butikker for at nå frem til det ønskede udbud af varer. Derved taber de mindre byer omsætning. I den hidtidige udvikling er nye butiksbyggerier med attraktive storbutikker eller centre i overvejende grad opført i eller uden for de større byer. For at undgå øgede oplandseffekter må der fokuseres på at få de eksisterende butikker til at forny sig, især i de mindre og mellemstore byer. De "svage forbrugere" Mange forbrugere kan være svage af forskellige grunde. En gruppe af forbrugere kan betegnes som svage i forhold til butiksstrukturen. Udviklingen mod et mindre fintmasket butiksnet betyder at den del af befolkningen der ikke har bil, får sværere ved at købe ind. Kommissionens analyser viser at det på nuværende tidspunkt drejer sig om en gruppe på 2-3% af befolkningen, der ikke har bil og bor mere end to kilometer fra nærmeste butikskoncentration. Specielt i de tyndt befolkede områder er det svært at klare sig uden bil. Der kan være langt ikke bare til nærmeste butik, men også til serviceydelser som læge, skole og offentlig transport. De "svage forbrugere" har derfor store tilskyndelser til at flytte til de større byer. Ligeledes kan forbrugere uden bil føle sig afskåret fra at flytte til de tyndt befolkede områder. Transport/miljø Transportarbejdet i forbindelse med indkøb og distribution af varer er steget. Forbrugerne kører næsten fire gange så meget i dag som i 1960 for at købe ind. Også grossisterne kører mere. 10

11 Langt de fleste forbrugere benytter bilen når de handler. Bilen er så-ledes det altdominerende transportmiddel i forbindelse med indkøb. Og forbrugerne kører længere og længere for at købe ind i de butikker de finder attraktive. Forbrugerne er således blevet mindre loyale over for deres lokalbutikker. Forbrugernes adfærd medvirker til at butiksstrukturen bliver mindre fintmasket. Færre regionale lagre og øgede kædetilhørsforhold har betydet at der køres flere kilometer i forbindelsen med distributionen af varer. Der er dog meget lidt der tyder på at distributionen er blevet mindre effektiv. Den øgede priskonkurrence i detailhandlen fordrer således at logistikken tilrettelægges optimalt. Den øgede mobilitet i forbindelse med indkøb er en del af en generelt stigende mobilitet i samfundet. Også transporten i forbindelse med arbejde og fritid er steget. Det stigende transportarbejde i forbindelse med indkøb og distribution er til skade for miljøet. Teknologiske forbedringer af bilerne betyder dog at miljøbelastningen ikke er vokset i samme omfang som transportarbejdet Kommissionens anbefalinger Kommissionen vurderer at den fremtidige udvikling i butiksstrukturen ikke harmonerer med det i kommissoriet nævnte ønske om at opretholde et levende nærbutiksmiljø i mindre og mellemstore byers bymidter og styrke indkøbsmulighederne i landdistrikterne. Forbrugernes adfærd vil føre til yderligere koncentration, det samme vil detailhandlernes adfærd. Det er derfor især forbrugerne og detailhandlen der umiddelbart kan påvirke udviklingen. Skal udviklingen vendes, må detailhandlen i mindre og mellemstore byer samt i landdistrikterne leve op til forbrugernes nye behov. Og forbrugernes forståelse af at deres individuelle butiksvalg har indflydelse på butiksstrukturen, må øges, f.eks. gennem mere information om dette spørgsmål. Landsbyens sidste butik overlever ikke hvis forbrugerne ikke handler der, og mindre byers attraktivitet bevares ikke hvis forbrugerne fravælger dem. Ændringer i forbrugernes og detailhandlernes adfærd sker dog normalt kun på længere sigt. Derfor er der også behov for politiske initiativer centralt og decentralt for at hindre en yderligere butikskoncentration. Butiksstrukturkommissionen kommer med en række anbefalinger der kan bidrage til at vende eller bremse den igangværende udvikling. 11

12 Anbefalingerne har forskelligt sigte. En række anbefalinger fokuserer på at give bedre muligheder for mindre butikker, både udvalgs- og dagligvarebutikker, i de tyndt befolkede områder med henblik på at styrke indkøbsmulighederne i landdistrikterne. De mindre butikker er også en vigtig del af butikslivet i de mindre byers bymidter og i lokalområderne i de større byer. Her vil en styrkelse af de mindre butikker således være med til at opretholde eller forbedre et levende nærbutiksmiljø, jf. definitionen i kapitel 3. En fastholdelse af butikkerne i boligområderne sikrer en kort afstand mellem butik og bolig til gavn for specielt mindre mobile forbrugere. Også udvalgsvarebutikker kan få gavn af bedre betingelser for mindre butikker. Udvalgsvarebutikkerne udgør en væsentlig del af det fysiske butiksmiljø i byerne. Enkelte anbefalinger retter sig specifikt mod at bevare de sidste dagligvarebutikker i landdistrikterne. Hvor dette ikke længere er muligt, fokuseres i stedet på at sikre en vareforsyning. Endelig retter en række anbefalinger sig mod at forbedre vilkårene for hele detailhandelssektoren til gavn for butikslivet i alle bystørrelser. Der er enighed i kommissionen om anbefalingerne i boks 1.1, med undtagelse af visse underpunkter (angivet i parentes). 1 Andre anbefalinger, der samler et flertal af kommissionen, beskrives i afsnit 1.4. Planloven Det er kommissionens opfattelse at planloven giver mulighed for at lægge en dæmper på den geografiske koncentration i detailhandlen. Kommissionen mener ikke at planloven alene kan løse de nuværende problemer i landdistrikter og de mindre og mellemstore byers bymidter. Kommissionen finder, på nær et enkelt medlem, at man bør vente til der er skabt et overblik over amter og kommuners udmøntning af loven, før der tages initiativ til eventuelle ændringer. 1 Økonomiministeriet har tilkendegivet, at skatteforslag efter ministeriets opfattelse ligger uden for Butiksstrukturkommissionens kommissorium. 12

13 Boks I.I. Oversigt over Butiksstrukturkommissionens anbefalinger Bedre lokaltilpasset fysisk planlægning (Planlov): Kommuner og amter opfordres til at lægge vægt på lokale forhold ved udmøntningen af planloven og i samarbejde med detailhandlen finde individuelt tilpassede løsninger. Regeringen bør afvente udmøntningen af Planloven, før der tages initiativ til eventuelle ændringer (anbefales af hele kommissionen på nær et medlem) Bedre håndhævelse af Lov om butikstid: Vejledningen til loven bør præciseres. Kontrol med lovens overholdelse bør forstærkes. Regeringen bør afvente effekterne af den nye lov om butikstid, før der tages yderligere politiske initiativer på området (anbefales af et flertal af kommissionen). Bedre vilkår for generationsskifte og butiksoverdragelse: Regeringens initiativ til formidling af ansvarlig lånekapital bør også omfatte en indsats for at formidle lån til mindre butikker. Den nationale virksomhedsbørs under TIC bør også kunne anvendes af butikker. Regeringen bør lempe en række bestående skatteregler om goodwill og succession (anbefales af et flertal af kommissionen). Administrative lettelser: Regeringen opfordres til at intensivere bestræbelserne for at lette de administrative byrder og begrænse indførelsen af nye administrative byrder. Bedre vilkår for tillægsfunktioner: Vilkårene for tillægsfunktioner i den eller de sidste butikker bør forbedres, især omkring kommunal service, vareudbringning og Dansk Tipstjenestes produkter. Lempeligere vilkår for torvehandel og mobile butikker (Næringsloven): Regeringen opfordres til at give faste handlende bedre muligheder for at deltage i lokale torvedage. Regeringen opfordres til at give bedre muligheder for at drive rullende forretninger i områder hvor den sidste butik er lukket (anbefales af et flertal af kommissionen). Forbedre detailhandlens adgang til viden: Regeringen opfordres til at forbedre de mindre butikkers adgang til viden. Der bør tilskyndes til at flere får mulighed for efteruddannelse inden for detailhandlen. Brugerbetaling for efteruddannelse af medarbejdere i detailhandlen bør afskaffes (anbefales af et flertal af kommissionen). De teknologiske institutters servicering af detailhandlen bør udvides (anbefales af et flertal af kommissionen). Regeringen opfordres til at indføre en klippekortsordning for mindre detailhandlere (anbefales af et flertal af kommissionen). Tilvejebringelse af bedre statistik om detailhandlen: Den statistiske belysning af detailhandlen bør forbedres. Indholdet i disse anbefalinger uddybes nedenfor. 13

14 Kommissionen har i sit analysearbejde konstateret at der nogle steder kan opstå tilfælde hvor mindre og mellemstore byer stilles i en ulige konkurrencesituation. Ved udmøntningen af planloven opfordres kommuner og amter derfor til at lægge vægt på lokale forhold og i samarbejde med detailhandlen finde individuelt tilpassede løsninger der både tilgodeser ønsket om attraktive bymidter og styrker indkøbsmulighederne i lokalområderne. Lov om butikstid Butiksstrukturkommissionen er af den opfattelse at blandt andet Lov om butikstids regler om søndagsåbent har betydet, at flere af de sidste butikker i landdistrikterne har overlevet. Samtidig erkender kommissionen at hvis denne udvikling skal fortsætte, kræver det at Lov om butikstid overholdes. Butiksstrukturkommissionen anbefaler derfor, at der skabes en større klarhed om fortolkning af loven gennem en administrativ præcisering af vejledningen, samt at politiet forstærker indsatsen vedrørende tilsynet med lovens overholdelse. Et flertal af Butiksstrukturkommissionen kan endvidere anbefale at man afventer effekterne af ændringen af lov om butikstid, før der tages yderligere politiske initiativer på området. Generationsskifte og butiksoverdragelse Butiksstrukturkommissionen finder at vilkårene for generationsskifte og salg har stor betydning for bevarelse af mindre butikker. Derfor anbefales at der gøres en indsats på flere områder: 1. Initiativ til formidling af ansvarlig lånekapital, med virkning fra 1998, bør også omfatte en indsats for at formidle lån til etablering, ejerskifte og investeringer i mindre butikker. 2. Den nationale virksomhedsbørs, som vil blive etableret i TIC (Teknologisk Informationscenter), bør også kunne anvendes af f.eks. supermarkeder og andre mellemstore butikker som normalt ligger uden for TICs målgruppe. 3. Endvidere anbefaler et flertal af kommissionen at regeringen gen- 14

15 nemfører en lempelse af en række bestående skatteregler: afskaffelse af beskatningen af goodwill, alternativt forkortelse af afskrivningshorisonten for goodwill. Afskrivningsperioden for køber nedsættes væsentligt fra de nuværende 7 år til f.eks. 2 år, alternativt at beskatningen af goodwill fordeles over flere år, så beskatning og afskrivning følges ad. Ændring af de gældende skattesuccessionsregler, så de bringes til at gælde også ved salg til f.eks. en betroet medarbejder i en mindre virksomhed, herunder en mindre butik. Administrative lettelser Kommissionen vurderer at lettelse af de administrative byrder er et initiativ med stor effekt på de små butikkers dagligdag og overlevelsesevne. Kommissionen anbefaler at regeringen intensiverer bestræbelserne for at lette de administrative byrder. Samtidig bør indførelse af nye administrative byrder begrænses mest muligt. Tillægsfunktioner i de(n) sidste butik(ker) Kommissionen anbefaler at vilkårene for tillægsfunktioner i de(n) sidste butik(ker) forbedres. Der fokuseres således på at give butikkerne øget kundegennemstrømning og dermed større omsætning, så butikkerne kan overleve. Der kan både gives bedre vilkår for nye former for tillægsfunktioner og for nye måder at indpasse kendte tillægsfunktioner på, herunder kommunal service, vareudbringning og Dansk Tipstjenestes produkter. Kommissionen anbefaler at Kommunerne opfordres til at vurdere behovet og mulighederne for at give borgerne adgang til kommunal service i deres lokale butik. Der afprøves alternative måder at organisere vareudbringning på blandt andet til mindre mobile personer, herunder ældre, så hjemmehjælpen aflastes for denne opgave. Vurderingen af behovet for og evt. en tildeling af ovenstående tillægsfunktioner foretages efter objektive kriterier. 15

16 Et flertal af kommissionen anbefaler at Dansk Tipstjeneste pålægges at sikre en større spredning over hele landet, så Dansk Tipstjenestes produkter kan indgå i flere landbutikker som tillægsfunktion. 2 Næringsloven Kommissionen anbefaler at næringsloven ændres, således at faste handlende får mulighed for at fravige kravet om fast forretningssted ved lokale torvedage. Det bør endvidere sikres at detailsalg også uden fast forretningssted kun udøves som momsregistreret virksomhed. Med henblik på at sikre vareforsyningen i områder hvor den sidste butik er lukket, anbefaler et flertal af Butiksstrukturkommissionen endvidere at næringsloven ændres, således at der bliver bedre muligheder for at drive rullende forretninger. Beslutningen om hvorvidt der kan gives tilladelse til sådanne forretninger, kan lægges i de respektive kommuner, der har overblik over den eksisterende butiksstruktur, herunder i hvilke områder forsyningssikkerheden er truet. Der skal være lige vilkår for rullende butikker og de faste handlende. Forbedre detailhandlens adgang til viden En del af de mindre butikker vil kunne forbedre deres chancer for at overleve og udvikle sig, hvis de får bedre adgang til viden og sparring fra eksisterende vidensinstitutioner og andre kilder til relevant viden. Kommissionen anbefaler at de mindre butikkers adgang til viden forbedres. Den samlede viden i detailhandlen kan gøres lettere tilgængelig ved at "netværke" de eksisterende rådgivere, organisationer og institutter. Et flertal af kommissionen anbefaler en klippekortsordning for mindre detailhandlere. Klippekortet kan f.eks. bruges til rådgivning fra konsulenter, revisorer m.fl. Et flertal af kommissionen anbefaler at de eksisterende GTS-institutters personale i højere grad oparbejder viden om detailhandlen, og at der gives bedre adgang til denne viden. 2 Forslaget kan også være relevant for butikker i lokalområder i større byer. 16

17 For at sikre at den opbyggede viden formidles under hensyntagen til specielle forhold i de enkelte detailhandelsbrancher, bør brancheorganisationer eller andre konsulenter med et grundlæggende kendskab til detailhandel inddrages i formidlingen. Kommissionen har noteret sig at uddannelse i detailhandlen er et vigtigt potentiale til fastholdelse af et godt butiksmiljø. Kommissionen anbefaler at der bør tilskyndes til at flere får mulighed for efteruddannelse. Et flertal af kommissionen anbefaler at brugerbetaling for efteruddannelse af medarbejdere i detailhandlen afskaffes. Tilvejebringelse af bedre statistik om detailhandlen Kommissionen anbefaler at det statistiske materiale om detailhandlen forbedres med skyldig hensyntagen til de administrative byrder. Eksempelvis vil opgørelser over omsætningen i forskellige bystørrelser gøre det lettere at følge strukturudviklingen Andre anbefalinger Harmonisering af momssatser Kommissionen er af den opfattelse at forskellen i momssatserne mellem Danmark og de øvrige EU-lande fører til problemer med grænsehandel, samt øget import af varer fra lande med lavere momssatser som følge af internethandel. Et flertal af Butiksstrukturkommissionen anbefaler en nedsættelse af momsen, så den tilnærmes niveauet i andre EU-lande. Afskrivningsregler Kommissionen er opmærksom på at det ved udformningen af skattelovgivningen er vigtigt at skabe ligestilling mellem små og store butikker. Afskrivningsreglerne bør derfor udformes således at også små og mellemstore virksomheder har mulighed for at udnytte og drage fordel af reglerne. Et flertal af kommissionen anbefaler regeringen at se nærmere på følgende ændringer af afskrivningsreglerne: Hæve maksimumgrænsen for straksafskrivninger fra de nuværende ca kr. til f.eks kr. 17

18 Ret til forskudsafskrivning på op til 1/2 mio. kr. inden for en 3 års periode. Forbedre mulighederne for varelagernedskrivning. Øge adgangen til henlæggelser af op til 25% af årets overskud skattefrit til en konsolideringsfond, således at det henlagte overskud skal tages til indtægt senest efter 5 år. Ny konkurrencelov: gruppefritagelse for detailhandlen Butiksstrukturkommissionen er opmærksom på at bl.a. udformningen af den nye gruppefritagelse for kædeaftaler i detailhandlen i tilknytning til konkurrenceloven er af væsentlig betydning for kædesamarbejders konkurrenceevne. Et flertal i kommissionen er betænkelig ved bekendtgørelsen om gruppefritagelse og anbefaler at alle frivillige kæder i detailhandlen - uanset omsætning og markedsandel - omfattes af gruppefritagelsen i bekendtgørelsen. Markedsføringsloven Et flertal af Butiksstrukturkommissionen anbefaler at de fire specialforbud i markedsføringsloven fastholdes. Det drejer sig om forbud mod tilgift, forbud mod at fastsætte loft for hvor meget den enkelte kunde må købe og for at nægte salg til bestemte aftagere, forbud mod rabatmærker, kuponer mv. forud for køb af en vare og forbud mod præmiekonkurrencer ved salg af formuegoder og tjenester. Apotekerloven Et flertal af kommissionen anbefaler at apotekerloven ændres, så der sker en lempelse af krav og procedurer ved godkendelse af håndkøbsudsalg/medicinudleveringssteder i butikker i mindre byer. Dele af kommissionen går ind for en mere vidtgående liberalisering af loven. Enten ved at øge omfanget af ikke-receptpligtige lægemidler eller ved helt eller delvist at ophæve apotekernes monopol på salg af lægemidler. 18

19 ERhvervslejemål Et flertal i kommissionen er stærkt betænkelige ved Boligministeriets udkast til forslag til lov om leje af erhvervslokaler. Kommissionen har i den forbindelse fremsendt høringssvar til boligministeren. I høringssvaret peges bl.a. på at forslagets ophævelse af den hidtil gældende uopsigelighed og regulering af huslejen vil føre til betydelige huslejestigninger, som forringer de mindre butikkers muligheder for at fastholde attraktive placeringer. Endvidere peges på at erstatningsbestemmelserne i forbindelse med opsigelse vil kunne fraviges, samt at forretningernes beskyttelse mod udlejning til en butik i samme branche ophæves. Høringssvaret er vedlagt som bilag til betænkningen. 3 Økonomisk støtte til "den sidste butik" Et flertal af kommissionen er principielt imod økonomisk støtte til detailhandelsvirksomheder. Et flertal af kommissionen er dog af den opfattelse at en støtte til videreførelse af "den sidste butik" på øer og i isolerede landsbyer, hvor butikken ikke kan drives på markedsvilkår, kan være nødvendig. Butikken skal føre et bredt sortiment inden for dagligvareområdet. Et flertal af kommissionen anbefaler at vurderingen af behovet for støtte til sådanne butikker skal ligge hos kommunerne. Kommissionen har ikke taget stilling til hvorvidt finansieringen skal ske på statslig eller kommunal basis. Kommuner der måtte ønske at finansiere støtte til "den sidste butik", har ikke mulighed herfor med de eksisterende regler (kommunalfuldmagten). Et flertal af kommissionen anbefaler derfor at der tilvejebringes det lovgivningsmæssige grundlag herfor. 3 Håndværksrådet har endvidere afgivet separat høringssvar til Boligministeriet 19

20 20

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer Notat 2 Detailhandel i Provinsbyerne Detailhandel i Provinsbyerne 3 detailhandlen i provinsbyerne Provinsbyerne i Danmark er under

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere