lyset af mobiliteten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lyset af mobiliteten"

Transkript

1

2

3 lyset af mobiliteten - Om bystrukturens betydning for transportadfærd Af Kristoffer Kejser og Pia Messell Speciale i Tek-Sam og Geografi RUC 2000 Vejledere: Per Homann Jespersen Birgit Land Rasmus Ole Rasmussen Vi takker vores vejledere samt Lise Drewes Nielsen og Forskningscentret for Skov og Landskab, for at have været behjælpelige ved udarbejdelsen af dette speciale.

4 1 INDLEDNING 1.1 PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERINGEN AFGRÆNSNING METODE PROJEKTETS OPBYGNING 11 2 TRANSPORTENS OMFANG OG SAMMENSÆTNING DATAMATERIALE FORSKELLIGE DATAKILDER TRANSPORTENS STØRRELSE OG UDVIKLING SOCIOØKONOMISKE BAGGRUNDSDATA OPSAMLING 22 3 MOBILITET OG TRANSPORTADFÆRD TID, RUM OG DET SOCIALE RUMMETS AFGRÆNSNING TLDSGEOGRAFIEN - TIDRUMMET SOM GRUNDLÆGGENDE KATEGORI GIDDENS - LOKALITETENS SOCIALE BETYDNING DET MATERIELLE SOM KONTEKST FOR DET SOCIALE OPSAMLING TID, RUM OG (AUTO)MOBILITET MODERNITET OG (AUTO)MOBILITET (AUTO)MOBILITETENS DRIVKRÆFTER OPSAMLING MOBILITET OG LIVSSTIL OBJEKTIVE OG SUBJEKTIVE FORHOLD LIVSSTIL OPSAMLING 40 4 BYSTRUKTUR OG TRANSPORTADFÆRD PLANLÆGNINGENS BETINGELSER PLANLÆGNINGENS RATIONALE OPSAMLING BYSTRUKTURPARAMETRE AF BETYDNING FOR TRANSPORT BYENS STØRRELSE OG TÆTHED REGIONALT BOSÆTNINGSMØNSTER TRANSPORTSYSTEMER OG LOKAL TILGÆNGELIGHED OPSAMLING 53 5 INTRODUKTION TIL CASESTUDIE FORMÅL HYPOTESER 55

5 5.3 ANALYSEMETODER FEM METODER TIL ANALYSE AF BYSTRUKTUR OG TRANSPORTADFÆRD CASEOMRÅDER KRITERIER FOR VALG AF CASEOMRÅDER VALG AF CASEOMRÅDER BAGGRUNDS-OG TRANSPORTDATA FOR CASEOMRÅDERNE DE KVALITATIVE INTERVIEWS HVERDAGSLIVSANALYTISKE TILGANGE TIL TRANSPORTFORBRUG FOKUS PÅ BØRNEFAMILIER - KARAKTERISTIK AF DEN MODERNE BØRNEFAMILIE UDVÆLGELSE AF INTERVIEWFAMILIER TURDAGBØGERNE METODE TIL UDFØRELSE OG EFTERBEHANDLINGEN AF DE KVALITATIVE INTERVIEWS UDARBEJDELSE AF SPØRGEGUIDE OG INTERVIEWTEKNIK RESULTATERNES VALIDITET OG GENERALISERBARHED 71 6 BESKRIVELSE AF CASEOMRÅDET INTRODUKTION TIL FARUM KOMMUNE OG CASEOMRÅDERNE FARUM KOMMUNE ELMELY AKACIEPARK SOCIOØKONOMISK BESKRIVELSE ALDER OG FAMILIETYPE BESKÆFTIGELSE OG INDKOMST BILEJERSKAB OG PENDLING OPSAMLING TRANSPORTVANER DATAMATERIALET TRANSPORTARBEJDE OG TRANSPORTMIDLER 88 AKACIEPARK TURENES FORMÅL OPSAMLING 94 7 VALG AF AKTIVITETER PRÆSENTATION: BILEJER ELLER EJ BOLIG ARBEJDE ARBEJDSSITUATIONEN FOR MÆND ARBEJDSSITUATIONEN FOR KVINDER SKOLE/INSTITUTION VALG AF SKOLE/INSTITUTION TRANSPORTVANER VALG AF INDKØBSSTED HVERDAGSINDKØB SÆRLIGE INDKØB FASTE FRITIDSINTERESSER MÆNDS OG KVINDERS FRITIDSINTERESSER BØRNENES FRITIDSINTERESSER BESØG OG UDFLUGTER OPSAMLING 121

6 8 DISKUSSION LOKALISERING PÅ DET LOKALE OG DET REGIONALE NIVEAU LOKALISERINGENS BETYDNING FOR INDIVIDETS MOBILITET RESTRIKTIONER i HVERDAGSLIVET LOKALISERINGENS BETYDNING AFVEJNINGER I FORBINDELSE MED VALG AF TRANSPORTMÅL LOKALISERINGENS BETYDNING FOR AKTIVITETER HVORFOR HAR LOKALISERINGEN IKKE STØRRE BETYDNING? OM ADSKILLELSE AF TID OG RUM HVERDAGENS ORGANISERING - BILENS MULIGHEDER OG DOMINANS MOBILITET OG LIVSSTIL EVALUERING AF DEN ANVENDTE METODE OPSAMLING PERSPEKTIVERING 137 LITTERATUR 139

7 1. INDLEDNING Transportomfanget har gennem de seneste mange år været stigende. Den danske bilpark er på 30 år udvidet til ca. det dobbelte, og transportarbejdet er mere end fordoblet i samme periode. Det betyder, at danskerne kommer langt mere omkring end tidligere, men samtidig er miljøbelastningen fra transporten også steget betragteligt. Miljøpåvirkningerne omfatter både lokale problemer, som udledning af sundhedsskadelige stoffer, støj, barriereeffekt og arealforbrug, samt regionale og globale problemer som forsuring og CCVudslip. Det har gennem 90'erne været en politisk målsætning at nedsætte transportens miljøbelastning både nationalt og internationalt. På visse områder er det også lykkedes, men pga. den kraftige vækst i transporten er miljøbelastningen stadig stigende på andre områder, og nye miljøproblemer opdages stadig. Samtidig er der ikke meget, der tyder på, at den teknologiske udvikling kan løse problemerne i samme tempo, som de forværres. Derudover er der problemer som f.eks. trængsel, der ikke umiddelbart kan løses af teknologisk vej. Man vil fra statslig side gerne sætte ind overfor den stigende transport for at modvirke en yderligere forværring af miljøproblemerne. Det er imidlertid ikke så enkelt at sætte ind mod trafikvæksten. Årsagen er, at det moderne samfund sætter høje krav til mobiliteten. Således er det en udbredt opfattelse blandt politikere, erhvervsliv og befolkning, at en høj mobilitet er nødvendig for at sikre effektivitet og vækst. Derfor skaber det typisk megen røre, når der opstår økonomiske eller andre forhindringer for trafikkens frie udfoldelse. Et eksempel på dette er de mange blokader af byer og olieraffinaderier, m.m., som der i efteråret 2000 har været over hele Europa pga. stigende benzinpriser. Og det endda skønt prisstigningen skyldes markedsprisens svingninger og ikke statslig regulering af prisen. Derfor er der politisk bevågenhed overfor virkemidler, der kan løse transportens miljøproblemer, samtidig med at befolkningens mobilitet sikres. En stor del af befolkningen efterstræber de mest effektive og komfortable transportløsninger. Og så længe mobiliteten er sikret, således at det er let at komme frem på vejene, så vil bilen også være et meget attraktivt transportmiddel. Derfor kan en sikring af mobiliteten føre til mere transport, som igen bliver mere transport. Der ligger således en modsætning i at man på den ene side ønsker en høj fremkommelighed, og på den anden side ønsker at reducere de miljøproblemer, som er tæt knyttet til transportens omfang. Et af de virkemidler, man fra politisk side ønsker at påvirke transportadfærden med, er fysisk planlægning. Planlægningsprincipperne dækker blandt andet over fortætning, stationsnærhedsprincippet og funktionsintegration. Fælles for disse er, at de har til formål at nedsætte afstandene mellem de byfunktioner (arbejde, indkøb, institutioner, m.m), som man er afhængig af at transportere sig til. Derudover skal det gøres mere attraktivt for befolkningen at anvende mindre miljøbelastende transportmidler end privatbilen. Gennem den fysiske planlægning åbner man således mulighederne for, at folk kan vælge at transportere sig mindre og samtidig benytte mere miljøvenlige transportmidler. Et af de forhold, som dette speciale belyser, er hvilken betydning lokaliseringen af boligområder i forhold til byfunktioner, har for transportens omfang. Når lokalisering kommer i fokus, skyldes det, at det er mest relevant at se på, hvis man ønsker at nedbringe folks samlede transportarbejde. Derudover indeholder lokaliseringstankegangen også de samme antagelser som fortætning og funktionsintegration, da disse principper bygger på at kortere afstande fører til mindre transportarbejde. På den måde kan lokaliseringens betydning for transportomfanget ses som en forudsætning, der ligger til grund for disse to andre principper. _

8 Idéen med at påvirke folks adfærd gennem fysisk planlægning er ikke ny. Gennem de sidste 100 år har arkitekter og byplanlæggere søgt at planlægge gode byer, hvor man bl.a. har søgt en fornuftig udnyttelse af byens arealer, herunder ikke mindst et velfungerende transportsystem. Tankegangen bag de nævnte principper for fysisk planlægning er, at mennesket gennem sin transportadfærd udviser en vis rationalitet i forhold til de fysiske strukturer. Således opfattes bystrukturerne som forholdsvis styrende for folks adfærd, og spørgsmålet er, om folk kan påvirkes på denne måde. Årsagerne til at folk udviser en særlig transportadfærd, kan også ligge i nogle individuelle præferencer i forhold til de aktiviteter man har i hverdagen. Der vil ofte være en række gøremål i løbet af dagen, som man må organisere således, at hverdagen hænger sammen rent tidsmæssigt. Og derudover kan der være nogle individuelle holdninger til, hvordan disse aktiviteter skal udføres. F.eks. kan man gøre sine indkøb i butikker, der har et særligt udbud af varer, eller have nogle fritidsaktiviteter, der foregår langt fra hjemmet, fordi det vigtige er, at det foregår sammen med vennerne. Individets transportadfærd vil derfor ikke nødvendigvis være betinget af de fysiske strukturer, men i høj grad også påvirket af de sociale og kulturelle sammenhænge individet indgår i. Spørgsmålet om hvad, der har betydning for individets transportadfærd, er meget centralt i forhold til, om de nævnte principper for fysisk planlægning vil have den tilsigtede effekt. Udgangspunktet for specialet er ikke at undersøge mulighederne for at anvende lokalisering i den fysiske planlægning, men derimod at diskutere de rationaler, der ligger til grund for forskellige opfattelser af sammenhængen mellem lokalisering og transportadfærd. Dette belyses ved at se individet i den kontekst, det indgår i, for derigennem at få en forståelse af hvilke prioriteringer, der foretages i hverdagen. Der tages udgangspunkt i boligområders lokalisering i forhold til byens funktioner, fordi det er her, en stor del af hverdagens transport vil udgå fra. I dagens samfund er det svært at forestille sig et hverdagsliv, der ikke fordrer en temmelig høj mobilitet. Transporten binder individets mange aktiviteter i hverdagen sammen, og de fleste er afhængige af forskellige former for transportmidler, for at komme på arbejde, til børneinstitutioner, butikker, fritidsaktiviteter, m.m. Omfanget af individets transport kan afhænge af mange forhold, såsom tilgængeligheden til butikker, udbuddet af arbejdspladser og kvaliteten af transportsystemet. Disse forhold vil således have en vis indflydelse på transportadfærden, men også individets valg f.eks. i forbindelse med bosætning og arbejde, vil have betydning for transportadfærden. Disse valg kan også påvirkes af, hvor meget tid individet ønsker at bruge på transport, og om det prioriteres at have bil eller ej (hvis det altså er økonomisk muligt). Der ligger altså en række forskellige prioriteringer til grund for, hvordan individets transportadfærd udmønter sig. Individets handlingsrationalitet i forhold til transport dannes ud fra de praktiske vilkår, organiseringen af de daglige aktiviteter og de sociale og kulturelle processer individet indgår i, samt i hvilken kontekst handlingen skaber mening. Således vil individet skabe en vis sammenhæng i dets liv ud fra de erfaringer, det har opbygget, og som på forskellig vis får betydning for de handlinger, som det foretager. Pluraliseringen og ambivalenserne i individets valg af forskellige transportmål og transportformer, er noget af det, der er vigtigt at belyse i dette speciale, da det er med til at skabe forståelse for, hvilken betydning lokaliseringen får for den enkeltes transportadfærd. Specialet søger altså en forståelse af sammenhængen mellem lokalisering og transportadfærd, fordi en forståelse af denne sammenhæng er en afgørende forudsætning for, om lokalisering

9 kan være et virkemiddel til at påvirke folks transportadfærd i en mere miljøvenlig retning. Det er således en forudsætning for et virkemiddel, der studeres, og ikke de muligheder og problemer der er knyttet til selve virkemidlets implementering. Når der tages fat i denne forudsætning, så skyldes det en opfattelse af, at den bygger på en for snæver opfattelse af forudsætningerne for menneskelig adfærd. Specialets sigte bliver dermed at medvirke til en belysning af et virkemiddel til at mindske transportomfanget. Man kan sige at lokalisering kun er et lille virkemiddel, i forhold til at løse transportens miljøproblemer, og det kan derfor synes mere oplagt at tage udgangspunkt i mere effektfulde virkemidler. Der er findes imidlertid ikke noget "mirakelmiddel", som man fra politisk side kan tage i anvendelse for en endelig løsning af transportens miljøproblemer. Det er derfor nødvendigt at se hvert virkemiddel som en brik i en større løsningsmodel, og derved se det i et helhedsperspektiv. 1.1 Problemformulering Som det blev præsenteret i indledningen er der to centrale omdrejningspunkter for dette speciale. Dels betydningen af lokalisering af byfunktioner, hvilket skal ses som en af forudsætningerne for at den fysiske planlægning får en effekt, i forhold til at nedsætte transportomfanget. Det andet omdrejningspunkt handler om hvad der konstituerer individets transportadfærd, set ud fra en hverdagsanalytisk kontekst. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har boligområders lokalisering i forhold til byfunktioner, for beboernes transportadfærd? Lokalisering dækker over hvordan boligområder og byfunktioner er placeret i forhold til hinanden. Der tænkes her på hvor god tilgængelighed, der er til byfunktionerne, hvilket dækker over hvor let/svært, det er at komme til disse. Det kan både være et spørgsmål om afstand, eller et spørgsmål om den tid eller udgift, der er forbundet med at rejse til byfunktionen, med forskellige transportmidler (se i øvrigt afsnit 1.3) Med byfunktioner refererer vi til butikker, arbejdspladser, skoler, institutioner, skoler, offentlige servicefunktioner, anlæg for fritidsaktiviteter samt rekreative funktioner, herunder parker, men også anden bynær natur. Transportadfærd er et mål for personens samlede transportaktiviteter. Det består dels af de rejsemål personen transporterer sig mellem og dels af hvordan denne transport foregår. Transportadfærden kan opgøres i enten tilbagelagt afstand, forløbet tid eller frekvensen af turene. Yderligere kan turene opdeles på forskellige formål og transportmidler. Relationen mellem boligområdernes lokalisering og transportadfærden er på sin vis kernen i problemformuleringen. Når denne relation betegnes som en betydning, så skyldes det at lokaliseringens betydning for transportadfærden er afhængig af hvordan lokaliseringen får betydning for individet. Således kan lokaliseringen af byfunktionerne indgå som en del af individets prioriteter i forbindelse med at udføre dagens forskellige gøremål og skabe en sammenhæng i hverdagens aktiviteter. I det følgende afsnit vil der være en uddybning af specialets øvrige centrale begreber. Dette er væsentligt for den videre uddybning problemformuleringen, som følger umiddelbart efter. Kapitlet indeholder desuden en beskrivelse af metode, afgrænsninger og specialets opbygning.

10 1.2 Begrebsafklaring I forrige afsnit definerede vi de begreber, der indgår i problemformuleringen. Her vil vi så forsætte med at definere øvrige centrale begreber for specialet. Flere af begreberne vil vi udvikle forståelsen af gennem specialet, hvorfor der her bliver tale om enkle definitioner. Mobilitet defineres på mange måder af forskellige forfattere, både indefor transport men også på en række andre områder, som f.eks. social mobilitet eller mobilitet på arbejdsmarkedet. Vi har valgt at bruge en mobilitetsdefinition, som er konstrueret af nordmanden Karl G. Høyer i hans PH-D-afhandling. [Høyer, K. (1999)] Høyer definerer her mobilitet som en funktion af to variable: 1. Den håndgribelige realisering afrejsebehov i form af faktisk transport. 2. Potentialet for transport. Punkt 2 optræder således som en personlig og social kategorisering, der fungerer som en begrænsning af den faktiske transport (punkt 1). Mobilitet omfatter i denne betydning både den potentielle og den faktiske transport, eller rettere det samspil, der er imellem dem. Dette samspil finder vi interessant og centralt i diskussionen af mobilitet. Som vi senere skal komme ind på, så er der eksempler på, at omfanget af den potentielle transport påvirker den faktiske transport i sådan en grad, at de potentielle transportmuligheder nærmere bliver krav om transport. F.eks. kan anskaffelse af bil betyde øget potentiel transport, men ofte vil det også betyde at den faktisk transport øges, idet man indstiller sin dagligdag på de muligheder, den nye mobilitet giver, således at den bliver uundværlig. Der kan også være tale om, at man føler et mobilitetsbehov, der går udover ens nuværende transportmuligheder, hvilket f.eks. kan være en motivation til at anskaffe bil. Derfor er mobilitet i denne forståelse et dynamisk begreb, der påvirkes af en række personlige, sociale, samfundsmæssige, teknologiske, forhold, m.m. Forholdet mellem tid, rum i samspil med disse øvrige forhold udgør grundlaget for mobiliteten, og det er her specialets vurdering af mobilitetsbegrebet vil tage sit udgangspunkt. Det kompleks, som mobiliteten dermed udgør, vil vi søge en forståelse af i kapitel tre. Transport indgår som nævnt i mobilitetsdefmitionen, både som faktisk og potentiel transport. Når ordet transport anvendes, er det i betydningen forflytning mellem steder, og der er således fokus på selve transporthandlingen (bilturen, busturen, gåturen, etc.). Ofte bruges også betegnelsen transportarbejde, som refererer til det antal kilometer, som x antal personer tilbagelægger i et givent tidsrum, og opgøres således i personkilometer pr. tidsenhed. Transportarbejdet kan opgøres på forskellige transportmidler, forskellige transportformål eller totalt, ligesom det kan opgøres for en enkelt person eller en gruppe. Begrebet rum refererer til det absolutte rum som det vi kan se og røre ved, og udstrækningens rum som er åbne distancer. Rummet forstås dermed som vores materielle omgivelser, som det der afgrænser eller overskrider det, hvilket henføres til både noget produceret/menneskepåvirket materiel og noget naturgivet (se endvidere kapitel 3). Indenfor rumbegrebet ligger det materielle, som refererer til rummets fysiske egenskaber - alt hvad der kan måles og vejes. I forlængelse af dette har vi begrebet bystruktur forstår vi som byens materielle egenskaber. Det er altså de strukturer der fremkommer, når man betragter det bebyggede område, vejenes og husenes placering, forskellige kvarterers placering og materielle karakteristika, m.m.. Bystruktur dækker dermed også over andre begreber, der

11 giver en mere specialiseret beskrivelse af enkelte elementer i bystrukturen, f.eks. vej og banesystemer, lokalisering og byfunktioner. Transportsystemer dækker over de enkelte transportmidlers fremkommelighed og for kollektiv trafiks vedkommende betjeningen. Et af de centrale begreber i diskussioner om bystruktur og transportadfærd er tilgængelighed. Tilgængelighed kan defineres som, hvor let eller vanskeligt det er at rejse til forskellige byfunktioner. Tilgængeligheden er relateret til "stedet" og er derfor strukturelt bestemt. Det vurderes ud fra fordelingen af funktioner og deres karakter og kvalitet, samt hvordan transportsystemet forbinder de enkelte funktioner. Dermed opgøres tilgængeligheden i de økonomiske og tidsmæssige omkostninger, samt afstanden til funktionen med forskellige transportmidler, hvor lav tilgængelighed indebærer at transportmålet er forbundet med lange afstande, stort tidsforbrug og/eller høje omkostninger. [Makri og Folkesson (1999)] Begrebet fremkommelighed er nært beslægtet med tilgængelighed. Det er et udtryk for den individuelle tilgængelighed, og er derfor relateret til det enkelte individs samlede indsats i forbindelse med en rejse. Opgørelsen af individets fremkommelighed gøres ud fra dets ressourcer og behov, hvilket inkluderer økonomi, tid og ulejlighed eller attraktions værdi. Parametrene for fremkommelighed ligner dermed parametrene for tilgængelighed, men forskellen er at fremkommelighed inkluderer individets oplevede tilgængelighed, samt den kontekst rejsen foretages i. Derudover omfatter fremkommelighed, det besvær, der er forbundet med at nå til en bestemt destination på et bestemt tidspunkt. F.eks. det at køre i indkøbscenteret Lørdag formiddag eller komme til arbejde i Københavns centrum i myldretiden, hvilket ofte er forbundet med lav fremkommelighed. De sociokulturelle processer dækker over de forståelser og prioriteringer som individet har i forbindelse med dets transporthandling. Dette ses som at individet tillægger en given kontekst betydning ud fra tre dynamikken Om det er praktisk, om det skaber mening og om det har social betydning. Det praktiske element ligger i at få udført en række daglige gøremål på den mest hensigtsmæssige måde og vil ofte være præget af en stor grad af rationel og rutinepræget handling. Om handlingen tillægges mening handler om, i hvor høj grad den tillægges symbolsk betydning. Dette handler om hvorvidt handlingen er betinget af normer, traditioner eller strømninger der har betydning for ens selvforståelse. Den sociale betydning af handlingen afhænger af individets relationer udadtil, og dermed individets tilhørsforhold, dem man identificerer sig med. Inddelingen skal ikke forstås så statisk som det fremstilles, da handlingerne ofte vil indeholde en del af flere dynamikker. Måden hvorpå individet forstår konteksten på afhænger af dets erfaringer i der er præget af den kulturelle og sociale sammenhæng det indgår i. 1.3 Uddybning af problemformuleringen I dette speciale belyses, som tidligere nævnt, hvordan lokaliseringen af byfunktioner kan få betydning for transportadfærden og dermed også for mobiliteten. Studiet af lokaliseringens betydning for transportadfærden tager sit udgangspunkt i den aktuelle transportadfærd. Gennem en kvantitativ og kvalitativ analyse af denne, identificeres de forhold, der har betydning for transportadfærden. I denne analyse kommer individet til at stå centralt, fordi det er individets præferencer, der afgør med hvilken vægt forskellige forhold påvirker transportadfærden. Studier af hvordan individet forholder sig til forskellige elementer og hvad der bestemmer hvilken indbyrdes betydning de far, er således af vigtighed, for at komme bagom transportadfærden.

12 Det der er afgørende for individets transportadfærd er hvordan individet fortolker sine muligheder i forskellige situationer i hverdagen. Her vil individets mobilitet være et nøglebegreb som kan anvendes til at begribe en række dynamikker der får betydning for hvordan transporten er indgår i det moderne hverdagsliv. Der er således ikke tale om nogen statisk årsags-virkningssammenhæng mellem lokaliseringen og transportadfærden. En given lokalisering kan sagtens få vidt forskellig betydning for forskellige individers mobilitet, f.eks. for individer henholdsvis med og uden bil. Derfor bliver det interessant at undersøge, hvilke forhold der fastlægger den betydning individet tillægger bystrukturen. Dette bliver temaet for vores første arbejdsspørgsmål, som dermed bliver: Hvordan får lokaliseringen betydning for individets mobilitet? Den betydning lokaliseringen får for mobiliteten, afgøres af den sociokulturelle sammenhæng individet indgår i. I denne forbindelse er det boligområdernes beliggenhed i forhold til byfunktioner der er det centrale omdrejningspunkt. Der er ikke tale om at den betydning bystrukturen har for individet nødvendigvis skal være erkendt og reflekteret. Grunden til at mobilitetsbegrebet anvendes, frem for transportadfærd skyldes den mere dynamiske karakter af mobilitetsbegrebet, da dette også rummer den potentielle transport, og samspillet mellem disse. En vurdering af mobilitetens potentielle karakter åbner op for en analyse af de forandringspotentialer der ligger i individets hverdagsliv. Dette kan reflekteres gennem de prioriteringer individet foretager, og de ambivalenser der kan forekomme i denne forbindelse. En del af svaret på 1. arbejdsspørgsmål bliver af meget fundamental karakter. Det kommer til at dreje sig om relationen mellem det materielle (bystrukturen) og mobiliteten. Spørgsmålet bliver hvilken betydning individet tillægger det materielle, og hvordan det kan få betydning for mobiliteten. Bystrukturens eller lokaliseringens betydning knytter sig til tilgængeligheden, som vi tidligere har defineret ved hvor let eller vanskeligt, det er at rejse til forskellige byfunktioner. Forbruget af såvel tid som rum er væsentlige parametre i forhold til tilgængeligheden. Det er primært relationen mellem tid og rum der er væsentlig i denne forbindelse, og dermed afstandens og hastighedens betydning. Indenfor forskningen omkring fysisk planlægning er der en del undersøgelser, der peger på, at lokaliseringen har en betydning for transportadfærden. En anden del af svaret på 1. arbejdsspørgsmål vil derfor være at finde i, hvad disse undersøgelser siger om, hvordan folk opfatter bystrukturen, og hvilken betydning dette får for deres transportadfærd. Et andet forhold der er vigtigt at belyse er betydningen af selve den aktivitet som individet foretager, for et er selve transporten et andet er hvilket formål denne transport har. Derved bliver afvejningerne mellem bystrukturens og øvrige forholds betydning i bl.a. en afvejning mellem tilgængeligheden til et rejsemål og de øvrige kvaliteter, der er forbundet dette rejsemål. Dermed når vi frem til vores andet arbejdsspørgsmål: Hvilke afvejninger foretager individet i forbindelse med valg af transportmål? Ligesom det første arbejdsspørgsmål har også det andet fokus på individet, og de nævnte prioriteringer skal derfor søges tæt på individet, hvorved der også kommer fokus på individets sociale og kulturelle baggrund og relationer. På det teoretiske plan ligger dette således op til en afvejning af de sociale/kulturelle forholds betydning i forhold til bystrukturen, "det materielle". Det materielle forstås her, som de fysiske egenskaber ved byfunktionen, og det

13 afgørende er hvordan dette for betydning for valget af transportmål, og i hvor høj grad det er andre forhold der betinger valget af transportmål. Besvarelsen af 2. arbejdsspørgsmål bygger dels på den teoretiske diskussion om forholdet mellem rummet og det sociale. Derudover bygger på vores egne kvalitative interviews i caseområderne. Det, der er i fokus, er hvordan beboernes transportadfærd konstitueres. Bystrukturen/lokaliseringen kommer igen til at stå centralt, men ikke så meget som fysiske elementer, men derimod udfra den betydning, som beboerne tillægger dem og deres transportmål. Der søges dermed en række begrundelser for valg og fravalg, på baggrund af de forskellige transportmåls kvaliteter. Således omhandler specialet forståelsen af sammenhængen mellem lokaliseringen og transportadfærden. Denne forståelse ligger til grund for ønsket om at anvende lokalisering som virkemiddel for at nedbringe transportens omfang. Det er håbet at specialet kan bidrage til forståelsen af relationen mellem lokaliseringen og transportadfærden, hvilket også kan få konsekvenser for i hvilket omfang man kan forvente at lokaliseringsvirkemidlet vil have den ønskede effekt på transportomfanget. 1.4 Afgrænsning Som der tidligere er gjort opmærksom på så belyses planlægningens rationale og ikke planlægningen i sig selv. Det betyder at den aktuelle lokalisering af boligområderne tages for givet. Vi ønsker kun at vurdere den effekt, som lokaliseringen i forhold til andre betydende forhold, får for transportadfærden. Det betyder også at vi afskærer os fra at betragte en række økonomiske og lovgivningsmæssige forhold, som har betydning, hvis man arbejder med spørgsmålet om, hvordan man opnår den rette lokalisering. Vi siger hermed ikke at disse forhold er uden betydning i forhold til en vurdering af lokalisering som virkemiddel, men det centrale for os er lokaliseringens betydning for individets transportadfærd. Derfor vil vi kun berøre de økonomiske og lovgivningsmæssige forhold i det omfang, de får betydning for individet, f.eks. som det forhold, at individet vælger at bosætte sig i Farum fremfor Frederiksberg, fordi man i Farum kan få hus og have for samme pris som en mindre lejlighed på Frederiksberg. Man kan snakke om lokalisering på forskellige niveauer, dels i forhold til lokale byfunktioner f.eks. i Farum by, og dels i forhold til regionale byfunktioner, hvor man således også inddrager indkøbscentre, arbejdspladser og rekreative formål i Storkøbenhavn. I forhold til en analyse af lokaliseringens betydning må man vælge et udgangspunkt om man enten vil se på lokalisering på det lokale eller regionale niveau. Uanset hvad man vælger er man til gengæld nødt til at inddrage både lokale og regionale byfunktioner i det omfang disse udgår rejsemål for beboerne. Derfor kan en analyse af lokalisering på det lokale niveau godt munde ud i konklusioner om den regionale lokaliserings betydning. Vi har valgt at fokusere på betydningen af den lokalisering i lokalområdet, det vil sige at vi ser på forskellige lokaliseringer af boligområder i Farum i forhold til de lokale byfunktioner. Det betyder at vi ikke inddrager overvejelser om lokaliseringen af regionale byfunktioner, hovedsageligt fordi afstanden til disse er så stor, så boligområdernes lokalisering internt i Farum kun betyder en lille forskel for tilgængeligheden til de regionale byfunktioner. Men vi inddrager naturligvis disse regionale byfunktioner i det omfang de udgør rejsemål for beboerne, og belyser således også den regionale lokalisering kontra den lokale.

14 Man kan argumentere for at det er oplagt at vurdere transportforholdene med udgangspunkt i landområder frem for byområder da det er her transportarbejdet er størst. Man kan dog sige at de lokale miljøproblemer ikke er nær så store som i byområder. Samtidig havde vi en motivation for at belyse betydningen af den fysiske planlægning, og i forhold til de i indledningen nævnte planlægningsprincipper er de mest relevante at anvende i byområder. Når vi ser på relationen mellem lokaliseringen og transportadfærden, så er fokus på hvordan lokaliseringen kan få betydning for transportadfærden, fremfor hvordan transportadfærden kan få betydning for lokaliseringen. Som vi skal komme tilbage til senere i specialet, så har bystrukturen og transportadfærden udviklet sig side om side med gensidige påvirkninger. Således har netop bilens store udbredelse gennem 50'erne og 60'erne været en forudsætning for (og en konsekvens af) den store byspredning, der fandt sted i perioden. Idet vi i udgangspunktet tager lokaliseringen for givet, så afgrænser vi os imidlertid fra at se, hvordan den aktuelle transportadfærd påvirker bystrukturen, om end vi berører nogle af de generelle tendenser. En anden relation mellem lokalisering og adfærd kan være den, at folk med en bestemt transportadfærd lokaliserer sig på en måde, der passer godt til denne adfærd. F.eks. vil folk, der baserer deres transport på kollektiv transport være afhængige af, at bosætte sig nær busog togforbindelser. Denne relation vil bliver belyst gennem vores casestudie, hvor vi blandt andet belyser beboernes baggrunde for at have valgt at bosætte sig, hvor de gør. Når vi søger at afdække de prioriteringer som får betydning for individets mobilitet, så ser vi altså på de forskellige, sociale og kulturelle forhold, som indvirker på disse prioriteter. Derimod søger vi ikke forståelsen af, hvordan individet har fået disse holdninger, f.eks. gennem opvæksten m.m. Vi går således ikke ind i individet, men undersøger udelukkende de forhold, der har betydning for individets prioriteringer. Det helt centrale omdrejningspunkt er den individuelle transport set i hverdagssammenhæng, hvilket afgrænser os fra at vurdere den ekstraordinære transport folk kan have i forbindelse med job eller ferie. På den anden side vil denne transport ikke have nogen indflydelse på betydningen af lokaliseringen i det lokale og regionale område omkring boligen, og dermed forekommer det at være en rimelig afgrænsning. 1.5 Metode I starten af projektarbejdet var motivationen at arbejde med bystruktur og transportadfærd, med en interesse for mulighederne for ændringer i transportadfærd, via de planlægningsprincipper der anvendes inden for fysisk planlægning. Der var således fokus på hvordan man i den praktiske planlægning kunne anvende et virkemiddel, hvorved transportadfærden kunne påvirkes. Tilgangen var forholdsvis objektivt rationalistisk selvom det var synligt at der var andre rationaler bag transportadfærden end det strukturalistiske perspektiv. Undervejs i projektarbejdet skete der et skred i forhold til problemstillingen, fordi den kom til at fremstå med en del løse ender. Vi stod overfor en række problemstillinger omhandlende komplikationer ved den praktiske byplanlægning og i forhold til det institutionelle og politiske niveau. Og sidst var der spørgsmålet om dette virkemiddel overhovedet ville have nogen effekt i forhold til transportadfærden. Det sidste spørgsmål anså vi for at være af så grundlæggende karakter så det måtte være en forudsætning for at man overhovedet tager planlægningsprincipperne i anvendelse. Derfor ændrede projektet retning fra at handle om hvordan dette virkemiddel kunne anvendes til om det kunne få nogen effekt

15 hvis man anvendte det. Undersøgelsens genstand skiftede således fra at fokusere på byplanlægning til at fokusere på mobilitet. Dette får stor betydning for specialets videnskabssyn idet det går fra at have en mere rationalistisk tilgang, til at være inspireret af den konstruktivistiske, dels dekonstruktivistiske, tilgang. Dette betyder at rummet ikke længere blev opfattet som om det påvirker menneskers adfærd, men som en rammebetingelse der får der i langt højere grad får den betydning som individet tillægger den. I vores definition har rummet også en objektiv betydning, men det er ikke altid at det vil få nogen betydning i hverdagen. Specialets opgave bliver i højere grad at konstruere virkeligheden som individet opfatter den, for derigennem at beskrive og forstå hvilken betydning lokalisering kan få. [Pedersen, K. i Olsen, P.B. og Pedersen, K. (1997)] Specialets rumopfattelse er primært inspireret af J. Tonboe, J. Urry og T. Hågerstrand. Vi forsøger at forholde os kritiske til den forholdsvist deterministiske opfattelse som kommer til udtryk i store dele af den traditionelle forskning, men vil samtidig undgå at falde i den meget socialkonstruktivistiske grøft. Det teoretiske grundlag for transportforskningen traditionelt været domineret af perspektiver der opfatter individer som rationelt handlende og nyttemaksimerende aktører. Her har metoderne til at analysere de fysiske strukturer har ofte været kvantitative undersøgelser eller empiriske undersøgelser på et aggregeret niveau. Hovedkritikken mod denne tilgang er at man fokuserer på at beregne og forklare adfærd ud fra forholdsvis rigide teorier og modeller for samfundsprocesser og individers adfærd, frem for at forstå de sociale processer og individuelle erfaringer. [Røe, P. G. (1999)] I dette speciale vil der være et bredere perspektiv, der tager udgangspunkt i det enkelte individs adfærd, som kan være præget af værdiladet handlingsrationalitet. Således lægges der vægt på individets subjektive oplevelser, erfaringer og meningsdannelse som beskrives ud fra den situation individet står i som er konteksten for handling. Strukturerne betragtes som vigtige men ikke determinerende for adfærden og formålet er at forstå samspillet mellem strukturer og individer (Se i øvrigt kapitel 3). Fordelen ved den konstruktivistiske og kvalitative tilgang er at man kan opfange nogle individuelle årsager til transportadfærd, som kan bidrage med nye forståelser af sammenhængene ved at opfange forskellighederne blandt individerne. Ulempen er at man ikke opnår det generelle billede, men da dette er rimelig bredt repræsenteret i eksisterende undersøgelser kan man retfærdiggøre at anvende disse som udgangspunkt for en mere kvalitativ undersøgelse. Resultatet af dette kan blive at man i stedet for at give det idealistiske billede af flertallets handlinger kan åbenbare variationen og samspillet indenfor feltet. I denne sammenhæng kan man vurdere forholdet mellem det at være mobil og ikke mobil, hvilket åbner op for forståelse af forholdene for svagere stillet grupper som nemt overses i undersøgelser med et mere generet sigte. Herved kan vi samtidig synliggøre nogle perspektiver for forandringspotentialer, i de erfaringer individerne har i forbindelse med et mindre mobilt hverdagsliv. Det teoretiske fundament i dette speciale bygger på primært på den skeptisk, kritiske videnskabsteori. Hermed beskrives virkeligheden i dens ufuldkommenhed i modsætning til de rationelle forklaringsmodeller. [Andersen, N.Å i Olsen, P.B. og Pedersen, K. (1997) ] Således ligger det implicit at formålet er at afsløre problemerne i at betragte lokalisering som et idealt virkemiddel til at nedsætte transportomfanget. Genstanden for analysen er individets transportadfærd, og hovedantagelsen er at der er en række subjektive rationaler der ligger til grund for denne, hvilket får betydning for den effekt

16 lokalisering af byfunktioner vil have. Specialet består af forskellige dele med hver sin type af data og dermed metodiske overvejelser, som der her vil blive knyttet et par kommentarer til. Man kan se specialet som bestående af fire dele, to generelle og to konkrete dele: 1. En teoridel baseret på litteraturstudie 2. En generel empirisk del baseret på litteraturstudie 3. En konkret empirisk/kvantitativ del baseret på registerdata og kvantitative interviews fra caseområderne. 4. En konkret empirisk/kvalitativ del, baseret på kvalitative interviews foretaget i caseområderne. Vores problemformulering lægger spørgsmålet om lokaliseringens betydning for transportadfærden generelt op, hvorfor det i udgangspunktet også må forventes, at vi fremkommer med et generelt svar. Dette generelle svar er også det, der forfølges i de første to dele af projektet. Teoridelen søger udfra forskellige teoretikere at finde de generelle sammenhænge mellem tid, rum og adfærd, at finde frem til en dybere forståelse af mobilitet og mobilitetens betydning for mennesket i et moderne samfund. Tilgangen vil være inspireret af tidsgeografien, byteorien ("rummet og det sociale"), samt sociologien. Gennem andre teoretikere samt empiriske resultater, søges disse sammenhænge overført til en generel vurdering af sammenhængen mellem bystruktur/lokalisering og transportadfærd. Her tages udgangspunkt i teoretikere inden for feltet af byplanlægning og transportplanlægning. Denne del af specialet vil bygge på et udsnit af en række nordeuropæiske undersøgelser, som skal danne et overblik over hvad man ved, ikke ved og er i tvivl om i forholdet mellem lokaliseringen og transportadfærd. Derudover én vurdering af hvilke rationaler der ligger bag den fysiske planlægning, og dermed hvordan man forestiller sig at de fysiske strukturer sætter rammerne for det sociale liv. De to teoretiske dele vil i sig selv en del af svaret på problemformuleringen, idet vi på baggrund af dette kan fortælle, hvordan man generelt betragter sammenhængene mellem lokalisering og transportadfærd. Dernæst kommer de to konkrete dele, som bygger på antagelserne af sammenhængene mellem lokalisering og transportadfærd, og derudover anvender de teoretiske betragtninger af mobilitet som en ledetråd for mere konkret beskrivelser af feltet. Analysen tager udgangspunkt i forholdene i to boligområder, som undersøges kvantitativt og kvalitativt. Samlet set skal casen ses som et konkret eksempel på hvordan de dynamikker som er undersøgt i den teoretiske del, kommer til udtryk. Samtidig vil det have det formål at skabe et sammenspil mellem teori og empiri, der gør at man kan vurdere deres anvendelighed hver især. Man kan diskutere den generelle værdi af casestudier, især hvor der kun er tale om to områder som i vores tilfælde. Naturligvis kan man ikke umiddelbart generalisere vores caseresultater til alment gældende sandheder, men med et fornuftigt casevalg mener vi godt, at den viden man kan komme frem til kan være af almen interesse. Der er generelt foretaget meget få undersøgelser, af hvorfor bystrukturen får betydning for transportadfærden, hvilket gør det svært at sammenligne resultaterne med andres. Samtidig er det at finde betydningen for de enkelte personers transportadfærd noget, der bedst kan gøres gennem kvalitative metoder, hvor man får et nuanceret indblik i den enkelte families/persons baggrund for en given transportadfærd. Dermed ligger repræsentativiteten i denne form for undersøgelser primært i indholdet og ikke i hvorvidt de undersøgte fænomener kan generaliseres ud på store dele af befolkningen. 10

17 Analysen kommer til at bestå af en beskrivende, statistisk del, hvor signifikans og sammenligninger er centralt, kombineret med en kvalitativ del, der i højere grad bygger på hermeneutikkens forståelse af folks baggrunde for handling. Resultatet vil være en beskrive de holdninger og meninger der kommer til udtryk. Vores case består af to boligområder i Farum kommune, som betegnes som en af Københavns forstæder. Boligområderne er ca. 10 år gamle og ligger i forskellig afstand fra stationen og de centrale byfunktioner i byen. Det ene område hedder Elmely og ligger indenfor få hundrede meter fra byfunktioner og stationen, og det andet hedder Akaciepark og er ligger lidt over 2 km. derfra. I forhold til at søge lokaliseringens betydning for transportadfærden har vi så vidt muligt søgt at isolere boligområders lokalisering i forhold til andre faktorer. En følge af dette er, at vi fokuserer på en særlig gruppe menneskers transport, nemlig børnefamilier, som meget typisk er bosat i forstadskommuner. Samtidig er det en gruppe, der aldersmæssigt er rimelig ens, hvorfor de også er socialiseret under det moderne samfunds disse betingelser. Boligområderne er valgt udfra, at befolkningssammensætningen er rimelig normal sammenlignet med landsplan, ligesom de børnefamilier vi udtager til interviews er forholdsvis gennemsnitlige i hvert fald på målelige data som alder, familieforhold, indkomst, m.m. De data vi har på områderne kan vi sammenligne med andre ligesom vi kan sammenligne transportdataene med den generelle statistik. Vi kan således vurdere på flere forskellige områder, hvorvidt vores område er repræsentativt. I den kvalitative del, interviewer vi 14 børnefamilier om deres transportadfærd og aktivitetsmønstre. Vores interviewfamilier er udvalgt på baggrund af en række baggrundsdata og bliver derudover bedt om at udfylde en uges turdagbog over deres transportture, længder, transportmidler, turformål og tidsforbrug. Således har vi også mulighed for at sammenligne disse familier med resten af boligområdet. Caseundersøgelsen skal således ses som et eksempel på transportadfærden og mobiliteten blandt børnefamilier, der bor er i boligområder med disse særlige karakteristika. Forhold der beskriver børnefamiliernes hverdagsliv og mobilitetens betydning i denne sammenhæng vil dog ikke kun være relateret til det boligområde de bor i, og derfor har disse også en mere almen gyldighed, i forhold til andre børnefamilier. Det af motiverne til at undersøge lige netop børnefamilier, er at denne gruppe er socialiseret under moderne forhold, og er forholdsvis "mobilitetsafhængige". Dette betyder at denne gruppe kan pege på særlige tendenser i forhold til mobilitet og det at leve i et moderne hverdagsliv, hvilket kan være erfaringer der ligger her også kan få betydning for fremtiden. Uddybende metodeovervejelser om casestudiet findes i kapitel Projektets opbygning Kapitel 1 har omfattet indledende overvejelser, problemformulering, begrebsafklaring og metodeovervejelser m.m. I kapitel 2 beskrives transportarbejdets sammensætning i grove træk. Der ses på hvilke udviklingstendenser der kan forklare det stigende transportomfang samt hvilke sammenhænge der er mellem forskellige socioøkonomiske data og transportadfærd. Dette skal således give en grundlæggende introduktion til transportfeltet, samt de igangværende udviklingstrends. Derefter følger det mere teoretiske kapitel 3, hvor fokus er på mobilitet, rum og transportadfærd. Vi søger her nogle måder hvorpå vi kan anskue mobilitet og relationen til de _

18 fysiske strukturer. Dette kapitel giver nogle bud på, hvilke mekanismer, der har ligget til grund for den mobilitetsudvikling, der er beskrevet i kapitel 2, og pointer herfra søges forklaret ved hjælp af forskellige teoretiske overvejelser. Endelig går vi tæt på transportadfærden, og ser hvilke typer af forhold, som er relevante at inddrage i forsøget på at forklare en given transportadfærd. Kapitel 4 handler om rationale bag den fysiske planlægning og forholdet mellem bystruktur og transportadfærd. Der lægges ud med en beskrivelse af betingelserne for den fysiske planlægning, samt en diskussion af planlægningens rolle og de rationaler der ligger bag. Herefter præsenteres resultaterne fra en række forskellige undersøgelser, som munder ud i en oversigt over, hvilke elementer af lokaliseringen, der kan have en indflydelse på transportadfærden. Kapitel 5 indleder casearbejdet med forskellige metodiske overvejelser om formål og analysemetoder. Derefter vil er være en begrundelse for valg af boligområder hvilket lægger op til beskrivelse af den anvendte metode til henholdsvis den kvantitative og den kvalitative undersøgelse. I afsnittet om den kvantitative undersøgelse gennemgås metoden til indhentning af data, kvaliteten af datamaterialet samt anvendelse. Under den kvalitative undersøgelse beskrives valget af interviewpersoner. Derudover vil der være en diskussion af temaerne for interviewene samt udarbejdelse af spørgeguide, og metode til udførelse af interviewene. Kapitlet slutter med en vurdering af generaliserbarheden og validiteten af caseundersøgelsen. Kapitel 6 indeholder en præsentation af de to boligområder og deres beliggenhed i forhold til en række byfunktioner og transportsystem. Dernæst følger den egentlige analyse af de to caseområder udfra de kvalitative data, som beskriver beboernes socioøkonomiske sammensætning, samt transportvanerne i området. Der drages paralleller til kvarterets, kommunens og landets gennemsnit for forskellige data, for at vurdere repræsentativiteten af områderne. Dette vil yderligere blive sammenlignet med de data der er indsamlet om interviewpersonernes socioøkonomiske forhold og transportvaner. I kapitel 7 vil der være en beskrivelse og analyse af resultaterne af de kvalitative interviews ud fra de forskellige interviewtemaer: Valg af bolig, arbejde, skole/institution, fritid, besøg og indkøbssteder. Dette vil være en konkret analyse af familiernes holdninger og prioriteter som sammenholdes med de kvantitative data, fra kapitel 6, om familiernes transportvaner. Kapitel 8 vil indeholde en mere generel analyse af resultaterne fra de kvalitative interviews i forhold til det teoretiske grundlag der ligger i første del af specialet. Dette danner baggrunden for en diskussion af arbejdsspørgsmål og besvarelse af problemformuleringen. Kapitlet afsluttes med en diskussion af kvaliteten af de fundne resultater samt en kort sammenfatning af hvad vi er kommet frem til. Kapitel 9 Perspektivering 12

19 2. TRANSPORTENS OMFANG OG SAMMENSÆTNING Dette kapitel beskriver grundlæggende træk ved transporten omfang og sammensætning. Formålet er at give en introduktion til transportområdet, ved at belyse nogle af transportens karakteristika og sammenhænge. Herunder skal der også inddrages aspekter af transportens udvikling gennem de seneste årtier, samt årsagerne til denne udvikling. Kapitlet ser således på, hvordan transporten kan opdeles på forskellige måder, f.eks. turformål og transportmidler, hvilket kan hjælpe til forståelsen af hvilke dynamikker og sammenhænge, der ligger indenfor transporten. Udover at se på selve transporten, så ser kapitlet også på sammenhængen mellem transport og de såkaldte socioøkonomiske baggrundsdata (køn, alder, indkomst, bystørrelse m.m), som man kan iagttage på et aggregeret niveau. Disse sammenhænge er relevante at kende, f.eks. når vi senere skal søge afklare, hvilken rolle lokaliseringen spiller for transportadfærden. Derudover vil den grundviden om transportens sammensætning og udvikling, der opnås gennem dette kapitel, senere gennem rapporten bruges som reference til at beskrive og forklare forskellige aspekter af mobiliteten. 2.1 Datamateriale Inden vi går i gang med beskrivelsen af transporten, ser vi her på hvilke statistikker og datakilder, der findes på området, samt forskellige måder at opgøre transporten på Forskellige datakilder Der findes forskellig transportstatistik til belysning af transportens fordeling og udvikling. Der findes data fra Vejdirektoratet, som baserer sig på tællinger på en række målestationer landet over. Her tælles trafikarbejdet 1 med forskellige transportmidler, og herudfra beregnes trafikkens samlede størrelse for de enkelte transportmidler. Derudover beregnes der belægningsgrader for biler, så man også kan sige noget om persontransportarbejdet. En anden kilde til data hedder Transportvaneundersøgelsen (TU) og er en interviewundersøgelse, der foretages af Danmarks Statistik. Denne undersøgelse baserer sig på interview med ca tilfældigt udvalgte personer årligt, og omfatter både en række baggrundsoplysninger om køn, alder, indkomst, boform, m.m., samt en række oplysninger om personens aktuelle transportadfærd, forstået som daglige antal ture, transportmidler, transportformål, m.m. Rent praktisk spørger man i TU til interviewpersonens rejseaktiviteter dagen før interviewet og personen redegører detaljeret for hver enkelt tur. Man får således ikke oplysninger om personens faste vaner, men kun et øjebliksbillede, som så sammen med de andre øjebliksbilleder giver et billede af danskernes transportvaner. TU er blevet udført i 1975, 1981, 1986 og løbende siden De første 3 undersøgelser blev dog udført med forskellige metoder, hvorfor ikke alle data er umiddelbart sammenlignelige. Udover disse datatyper, findes der passagertællinger fra DSB og enkelte trafikselskaber, samt diverse mindre undersøgelser. På transportområdet kommer man ofte ud for, at forskellige statistikker har forskellige tal på transportens omfang og fordeling. Det skyldes som oftest forskellige opgørelsesmetoder, eller forskellige inddelinger af transportmidler m.m. Derfor er ' Trafikarbejdet dækker over den transport, der udføres af forskellige køretøjer uafhængig af passagerantallet, og måleenheden er vognkm.

20 det vigtigt at være opmærksom på at bruge de samme data, eller i hvert fald data opgjort efter samme metode, til sammenligninger over tid, eller mellem forskellige transportmidler, m.m. Vi benytter os dels af Vejdirektoratets opgørelser, for at beskrive hovedtrækkene i transportens udvikling længere tilbage i tiden, og af TU-data til at beskrive transportvaner og sammenhængen mellem disse og diverse baggrundsdata. Gennem Transportrådet har vi fået mulighed for at lave selvstændige kørsler i TU-data 2. Således stammer størstedelen af de data vi anvender, fra selvstændige kørsler i TU-databasen. De fleste data er fra TU 1998, da TU 1999 først sent i specialeforløbet var klar til brug. I de tilfælde vi selv har foretaget kørsler i TU angives kilden som "TU-data". Hvis vi refererer til andres kørsler/analyser, angives den relevante publikation som kilde. 2.2 Transportens størrelse og udvikling Som vi tidligere har været inde på, er transportens omfang i hastig vækst, hvilket illustreres af figur 2.1. Transporten er gennem de sidste 20 år steget med ca. 2,8% pr. år, samtidig med at der er sket en forskydning i valget af transportmidler. Dermed står bilen stort set for hele stigningen, hvorved den i dag opnår en meget dominerende rolle på ca. 75% af det totale persontransportarbejde. Også før 1980 har der været kraftig stigning i transportens omfang, ikke mindst i 60'erne og første halvdel af 70'erne. Det er vanskeligt at fastslå præcis hvad, der er grunden til, at transportarbejdet til stadighed stiger. Ofte er stigningen i transportarbejdet både en konsekvens af og en forudsætning for en 2 Muligheden er opstået gennem Kristoffers praktik og studenterarbejde i Transportrådet. 14

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den nye Transportvaneundersøgelse

Den nye Transportvaneundersøgelse Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

5. Mennesket og byerne

5. Mennesket og byerne 5. Mennesket og byerne 5.1 Indledning Menneske og Miljø Vi mennesker er den egentlige årsag til de miljøproblemer vi ser i vores samfund. Vi skaber miljøproblemerne gennem vores forbrug. Forbrug af varer,

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet.

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet. Dato 22. december 2009 DokuMEnt SagSBEhanDlEr Flemming Clausen E-MaIl fl c@vd.dk telefon 7244 31978 personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere