lyset af mobiliteten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lyset af mobiliteten"

Transkript

1

2

3 lyset af mobiliteten - Om bystrukturens betydning for transportadfærd Af Kristoffer Kejser og Pia Messell Speciale i Tek-Sam og Geografi RUC 2000 Vejledere: Per Homann Jespersen Birgit Land Rasmus Ole Rasmussen Vi takker vores vejledere samt Lise Drewes Nielsen og Forskningscentret for Skov og Landskab, for at have været behjælpelige ved udarbejdelsen af dette speciale.

4 1 INDLEDNING 1.1 PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERINGEN AFGRÆNSNING METODE PROJEKTETS OPBYGNING 11 2 TRANSPORTENS OMFANG OG SAMMENSÆTNING DATAMATERIALE FORSKELLIGE DATAKILDER TRANSPORTENS STØRRELSE OG UDVIKLING SOCIOØKONOMISKE BAGGRUNDSDATA OPSAMLING 22 3 MOBILITET OG TRANSPORTADFÆRD TID, RUM OG DET SOCIALE RUMMETS AFGRÆNSNING TLDSGEOGRAFIEN - TIDRUMMET SOM GRUNDLÆGGENDE KATEGORI GIDDENS - LOKALITETENS SOCIALE BETYDNING DET MATERIELLE SOM KONTEKST FOR DET SOCIALE OPSAMLING TID, RUM OG (AUTO)MOBILITET MODERNITET OG (AUTO)MOBILITET (AUTO)MOBILITETENS DRIVKRÆFTER OPSAMLING MOBILITET OG LIVSSTIL OBJEKTIVE OG SUBJEKTIVE FORHOLD LIVSSTIL OPSAMLING 40 4 BYSTRUKTUR OG TRANSPORTADFÆRD PLANLÆGNINGENS BETINGELSER PLANLÆGNINGENS RATIONALE OPSAMLING BYSTRUKTURPARAMETRE AF BETYDNING FOR TRANSPORT BYENS STØRRELSE OG TÆTHED REGIONALT BOSÆTNINGSMØNSTER TRANSPORTSYSTEMER OG LOKAL TILGÆNGELIGHED OPSAMLING 53 5 INTRODUKTION TIL CASESTUDIE FORMÅL HYPOTESER 55

5 5.3 ANALYSEMETODER FEM METODER TIL ANALYSE AF BYSTRUKTUR OG TRANSPORTADFÆRD CASEOMRÅDER KRITERIER FOR VALG AF CASEOMRÅDER VALG AF CASEOMRÅDER BAGGRUNDS-OG TRANSPORTDATA FOR CASEOMRÅDERNE DE KVALITATIVE INTERVIEWS HVERDAGSLIVSANALYTISKE TILGANGE TIL TRANSPORTFORBRUG FOKUS PÅ BØRNEFAMILIER - KARAKTERISTIK AF DEN MODERNE BØRNEFAMILIE UDVÆLGELSE AF INTERVIEWFAMILIER TURDAGBØGERNE METODE TIL UDFØRELSE OG EFTERBEHANDLINGEN AF DE KVALITATIVE INTERVIEWS UDARBEJDELSE AF SPØRGEGUIDE OG INTERVIEWTEKNIK RESULTATERNES VALIDITET OG GENERALISERBARHED 71 6 BESKRIVELSE AF CASEOMRÅDET INTRODUKTION TIL FARUM KOMMUNE OG CASEOMRÅDERNE FARUM KOMMUNE ELMELY AKACIEPARK SOCIOØKONOMISK BESKRIVELSE ALDER OG FAMILIETYPE BESKÆFTIGELSE OG INDKOMST BILEJERSKAB OG PENDLING OPSAMLING TRANSPORTVANER DATAMATERIALET TRANSPORTARBEJDE OG TRANSPORTMIDLER 88 AKACIEPARK TURENES FORMÅL OPSAMLING 94 7 VALG AF AKTIVITETER PRÆSENTATION: BILEJER ELLER EJ BOLIG ARBEJDE ARBEJDSSITUATIONEN FOR MÆND ARBEJDSSITUATIONEN FOR KVINDER SKOLE/INSTITUTION VALG AF SKOLE/INSTITUTION TRANSPORTVANER VALG AF INDKØBSSTED HVERDAGSINDKØB SÆRLIGE INDKØB FASTE FRITIDSINTERESSER MÆNDS OG KVINDERS FRITIDSINTERESSER BØRNENES FRITIDSINTERESSER BESØG OG UDFLUGTER OPSAMLING 121

6 8 DISKUSSION LOKALISERING PÅ DET LOKALE OG DET REGIONALE NIVEAU LOKALISERINGENS BETYDNING FOR INDIVIDETS MOBILITET RESTRIKTIONER i HVERDAGSLIVET LOKALISERINGENS BETYDNING AFVEJNINGER I FORBINDELSE MED VALG AF TRANSPORTMÅL LOKALISERINGENS BETYDNING FOR AKTIVITETER HVORFOR HAR LOKALISERINGEN IKKE STØRRE BETYDNING? OM ADSKILLELSE AF TID OG RUM HVERDAGENS ORGANISERING - BILENS MULIGHEDER OG DOMINANS MOBILITET OG LIVSSTIL EVALUERING AF DEN ANVENDTE METODE OPSAMLING PERSPEKTIVERING 137 LITTERATUR 139

7 1. INDLEDNING Transportomfanget har gennem de seneste mange år været stigende. Den danske bilpark er på 30 år udvidet til ca. det dobbelte, og transportarbejdet er mere end fordoblet i samme periode. Det betyder, at danskerne kommer langt mere omkring end tidligere, men samtidig er miljøbelastningen fra transporten også steget betragteligt. Miljøpåvirkningerne omfatter både lokale problemer, som udledning af sundhedsskadelige stoffer, støj, barriereeffekt og arealforbrug, samt regionale og globale problemer som forsuring og CCVudslip. Det har gennem 90'erne været en politisk målsætning at nedsætte transportens miljøbelastning både nationalt og internationalt. På visse områder er det også lykkedes, men pga. den kraftige vækst i transporten er miljøbelastningen stadig stigende på andre områder, og nye miljøproblemer opdages stadig. Samtidig er der ikke meget, der tyder på, at den teknologiske udvikling kan løse problemerne i samme tempo, som de forværres. Derudover er der problemer som f.eks. trængsel, der ikke umiddelbart kan løses af teknologisk vej. Man vil fra statslig side gerne sætte ind overfor den stigende transport for at modvirke en yderligere forværring af miljøproblemerne. Det er imidlertid ikke så enkelt at sætte ind mod trafikvæksten. Årsagen er, at det moderne samfund sætter høje krav til mobiliteten. Således er det en udbredt opfattelse blandt politikere, erhvervsliv og befolkning, at en høj mobilitet er nødvendig for at sikre effektivitet og vækst. Derfor skaber det typisk megen røre, når der opstår økonomiske eller andre forhindringer for trafikkens frie udfoldelse. Et eksempel på dette er de mange blokader af byer og olieraffinaderier, m.m., som der i efteråret 2000 har været over hele Europa pga. stigende benzinpriser. Og det endda skønt prisstigningen skyldes markedsprisens svingninger og ikke statslig regulering af prisen. Derfor er der politisk bevågenhed overfor virkemidler, der kan løse transportens miljøproblemer, samtidig med at befolkningens mobilitet sikres. En stor del af befolkningen efterstræber de mest effektive og komfortable transportløsninger. Og så længe mobiliteten er sikret, således at det er let at komme frem på vejene, så vil bilen også være et meget attraktivt transportmiddel. Derfor kan en sikring af mobiliteten føre til mere transport, som igen bliver mere transport. Der ligger således en modsætning i at man på den ene side ønsker en høj fremkommelighed, og på den anden side ønsker at reducere de miljøproblemer, som er tæt knyttet til transportens omfang. Et af de virkemidler, man fra politisk side ønsker at påvirke transportadfærden med, er fysisk planlægning. Planlægningsprincipperne dækker blandt andet over fortætning, stationsnærhedsprincippet og funktionsintegration. Fælles for disse er, at de har til formål at nedsætte afstandene mellem de byfunktioner (arbejde, indkøb, institutioner, m.m), som man er afhængig af at transportere sig til. Derudover skal det gøres mere attraktivt for befolkningen at anvende mindre miljøbelastende transportmidler end privatbilen. Gennem den fysiske planlægning åbner man således mulighederne for, at folk kan vælge at transportere sig mindre og samtidig benytte mere miljøvenlige transportmidler. Et af de forhold, som dette speciale belyser, er hvilken betydning lokaliseringen af boligområder i forhold til byfunktioner, har for transportens omfang. Når lokalisering kommer i fokus, skyldes det, at det er mest relevant at se på, hvis man ønsker at nedbringe folks samlede transportarbejde. Derudover indeholder lokaliseringstankegangen også de samme antagelser som fortætning og funktionsintegration, da disse principper bygger på at kortere afstande fører til mindre transportarbejde. På den måde kan lokaliseringens betydning for transportomfanget ses som en forudsætning, der ligger til grund for disse to andre principper. _

8 Idéen med at påvirke folks adfærd gennem fysisk planlægning er ikke ny. Gennem de sidste 100 år har arkitekter og byplanlæggere søgt at planlægge gode byer, hvor man bl.a. har søgt en fornuftig udnyttelse af byens arealer, herunder ikke mindst et velfungerende transportsystem. Tankegangen bag de nævnte principper for fysisk planlægning er, at mennesket gennem sin transportadfærd udviser en vis rationalitet i forhold til de fysiske strukturer. Således opfattes bystrukturerne som forholdsvis styrende for folks adfærd, og spørgsmålet er, om folk kan påvirkes på denne måde. Årsagerne til at folk udviser en særlig transportadfærd, kan også ligge i nogle individuelle præferencer i forhold til de aktiviteter man har i hverdagen. Der vil ofte være en række gøremål i løbet af dagen, som man må organisere således, at hverdagen hænger sammen rent tidsmæssigt. Og derudover kan der være nogle individuelle holdninger til, hvordan disse aktiviteter skal udføres. F.eks. kan man gøre sine indkøb i butikker, der har et særligt udbud af varer, eller have nogle fritidsaktiviteter, der foregår langt fra hjemmet, fordi det vigtige er, at det foregår sammen med vennerne. Individets transportadfærd vil derfor ikke nødvendigvis være betinget af de fysiske strukturer, men i høj grad også påvirket af de sociale og kulturelle sammenhænge individet indgår i. Spørgsmålet om hvad, der har betydning for individets transportadfærd, er meget centralt i forhold til, om de nævnte principper for fysisk planlægning vil have den tilsigtede effekt. Udgangspunktet for specialet er ikke at undersøge mulighederne for at anvende lokalisering i den fysiske planlægning, men derimod at diskutere de rationaler, der ligger til grund for forskellige opfattelser af sammenhængen mellem lokalisering og transportadfærd. Dette belyses ved at se individet i den kontekst, det indgår i, for derigennem at få en forståelse af hvilke prioriteringer, der foretages i hverdagen. Der tages udgangspunkt i boligområders lokalisering i forhold til byens funktioner, fordi det er her, en stor del af hverdagens transport vil udgå fra. I dagens samfund er det svært at forestille sig et hverdagsliv, der ikke fordrer en temmelig høj mobilitet. Transporten binder individets mange aktiviteter i hverdagen sammen, og de fleste er afhængige af forskellige former for transportmidler, for at komme på arbejde, til børneinstitutioner, butikker, fritidsaktiviteter, m.m. Omfanget af individets transport kan afhænge af mange forhold, såsom tilgængeligheden til butikker, udbuddet af arbejdspladser og kvaliteten af transportsystemet. Disse forhold vil således have en vis indflydelse på transportadfærden, men også individets valg f.eks. i forbindelse med bosætning og arbejde, vil have betydning for transportadfærden. Disse valg kan også påvirkes af, hvor meget tid individet ønsker at bruge på transport, og om det prioriteres at have bil eller ej (hvis det altså er økonomisk muligt). Der ligger altså en række forskellige prioriteringer til grund for, hvordan individets transportadfærd udmønter sig. Individets handlingsrationalitet i forhold til transport dannes ud fra de praktiske vilkår, organiseringen af de daglige aktiviteter og de sociale og kulturelle processer individet indgår i, samt i hvilken kontekst handlingen skaber mening. Således vil individet skabe en vis sammenhæng i dets liv ud fra de erfaringer, det har opbygget, og som på forskellig vis får betydning for de handlinger, som det foretager. Pluraliseringen og ambivalenserne i individets valg af forskellige transportmål og transportformer, er noget af det, der er vigtigt at belyse i dette speciale, da det er med til at skabe forståelse for, hvilken betydning lokaliseringen får for den enkeltes transportadfærd. Specialet søger altså en forståelse af sammenhængen mellem lokalisering og transportadfærd, fordi en forståelse af denne sammenhæng er en afgørende forudsætning for, om lokalisering

9 kan være et virkemiddel til at påvirke folks transportadfærd i en mere miljøvenlig retning. Det er således en forudsætning for et virkemiddel, der studeres, og ikke de muligheder og problemer der er knyttet til selve virkemidlets implementering. Når der tages fat i denne forudsætning, så skyldes det en opfattelse af, at den bygger på en for snæver opfattelse af forudsætningerne for menneskelig adfærd. Specialets sigte bliver dermed at medvirke til en belysning af et virkemiddel til at mindske transportomfanget. Man kan sige at lokalisering kun er et lille virkemiddel, i forhold til at løse transportens miljøproblemer, og det kan derfor synes mere oplagt at tage udgangspunkt i mere effektfulde virkemidler. Der er findes imidlertid ikke noget "mirakelmiddel", som man fra politisk side kan tage i anvendelse for en endelig løsning af transportens miljøproblemer. Det er derfor nødvendigt at se hvert virkemiddel som en brik i en større løsningsmodel, og derved se det i et helhedsperspektiv. 1.1 Problemformulering Som det blev præsenteret i indledningen er der to centrale omdrejningspunkter for dette speciale. Dels betydningen af lokalisering af byfunktioner, hvilket skal ses som en af forudsætningerne for at den fysiske planlægning får en effekt, i forhold til at nedsætte transportomfanget. Det andet omdrejningspunkt handler om hvad der konstituerer individets transportadfærd, set ud fra en hverdagsanalytisk kontekst. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har boligområders lokalisering i forhold til byfunktioner, for beboernes transportadfærd? Lokalisering dækker over hvordan boligområder og byfunktioner er placeret i forhold til hinanden. Der tænkes her på hvor god tilgængelighed, der er til byfunktionerne, hvilket dækker over hvor let/svært, det er at komme til disse. Det kan både være et spørgsmål om afstand, eller et spørgsmål om den tid eller udgift, der er forbundet med at rejse til byfunktionen, med forskellige transportmidler (se i øvrigt afsnit 1.3) Med byfunktioner refererer vi til butikker, arbejdspladser, skoler, institutioner, skoler, offentlige servicefunktioner, anlæg for fritidsaktiviteter samt rekreative funktioner, herunder parker, men også anden bynær natur. Transportadfærd er et mål for personens samlede transportaktiviteter. Det består dels af de rejsemål personen transporterer sig mellem og dels af hvordan denne transport foregår. Transportadfærden kan opgøres i enten tilbagelagt afstand, forløbet tid eller frekvensen af turene. Yderligere kan turene opdeles på forskellige formål og transportmidler. Relationen mellem boligområdernes lokalisering og transportadfærden er på sin vis kernen i problemformuleringen. Når denne relation betegnes som en betydning, så skyldes det at lokaliseringens betydning for transportadfærden er afhængig af hvordan lokaliseringen får betydning for individet. Således kan lokaliseringen af byfunktionerne indgå som en del af individets prioriteter i forbindelse med at udføre dagens forskellige gøremål og skabe en sammenhæng i hverdagens aktiviteter. I det følgende afsnit vil der være en uddybning af specialets øvrige centrale begreber. Dette er væsentligt for den videre uddybning problemformuleringen, som følger umiddelbart efter. Kapitlet indeholder desuden en beskrivelse af metode, afgrænsninger og specialets opbygning.

10 1.2 Begrebsafklaring I forrige afsnit definerede vi de begreber, der indgår i problemformuleringen. Her vil vi så forsætte med at definere øvrige centrale begreber for specialet. Flere af begreberne vil vi udvikle forståelsen af gennem specialet, hvorfor der her bliver tale om enkle definitioner. Mobilitet defineres på mange måder af forskellige forfattere, både indefor transport men også på en række andre områder, som f.eks. social mobilitet eller mobilitet på arbejdsmarkedet. Vi har valgt at bruge en mobilitetsdefinition, som er konstrueret af nordmanden Karl G. Høyer i hans PH-D-afhandling. [Høyer, K. (1999)] Høyer definerer her mobilitet som en funktion af to variable: 1. Den håndgribelige realisering afrejsebehov i form af faktisk transport. 2. Potentialet for transport. Punkt 2 optræder således som en personlig og social kategorisering, der fungerer som en begrænsning af den faktiske transport (punkt 1). Mobilitet omfatter i denne betydning både den potentielle og den faktiske transport, eller rettere det samspil, der er imellem dem. Dette samspil finder vi interessant og centralt i diskussionen af mobilitet. Som vi senere skal komme ind på, så er der eksempler på, at omfanget af den potentielle transport påvirker den faktiske transport i sådan en grad, at de potentielle transportmuligheder nærmere bliver krav om transport. F.eks. kan anskaffelse af bil betyde øget potentiel transport, men ofte vil det også betyde at den faktisk transport øges, idet man indstiller sin dagligdag på de muligheder, den nye mobilitet giver, således at den bliver uundværlig. Der kan også være tale om, at man føler et mobilitetsbehov, der går udover ens nuværende transportmuligheder, hvilket f.eks. kan være en motivation til at anskaffe bil. Derfor er mobilitet i denne forståelse et dynamisk begreb, der påvirkes af en række personlige, sociale, samfundsmæssige, teknologiske, forhold, m.m. Forholdet mellem tid, rum i samspil med disse øvrige forhold udgør grundlaget for mobiliteten, og det er her specialets vurdering af mobilitetsbegrebet vil tage sit udgangspunkt. Det kompleks, som mobiliteten dermed udgør, vil vi søge en forståelse af i kapitel tre. Transport indgår som nævnt i mobilitetsdefmitionen, både som faktisk og potentiel transport. Når ordet transport anvendes, er det i betydningen forflytning mellem steder, og der er således fokus på selve transporthandlingen (bilturen, busturen, gåturen, etc.). Ofte bruges også betegnelsen transportarbejde, som refererer til det antal kilometer, som x antal personer tilbagelægger i et givent tidsrum, og opgøres således i personkilometer pr. tidsenhed. Transportarbejdet kan opgøres på forskellige transportmidler, forskellige transportformål eller totalt, ligesom det kan opgøres for en enkelt person eller en gruppe. Begrebet rum refererer til det absolutte rum som det vi kan se og røre ved, og udstrækningens rum som er åbne distancer. Rummet forstås dermed som vores materielle omgivelser, som det der afgrænser eller overskrider det, hvilket henføres til både noget produceret/menneskepåvirket materiel og noget naturgivet (se endvidere kapitel 3). Indenfor rumbegrebet ligger det materielle, som refererer til rummets fysiske egenskaber - alt hvad der kan måles og vejes. I forlængelse af dette har vi begrebet bystruktur forstår vi som byens materielle egenskaber. Det er altså de strukturer der fremkommer, når man betragter det bebyggede område, vejenes og husenes placering, forskellige kvarterers placering og materielle karakteristika, m.m.. Bystruktur dækker dermed også over andre begreber, der

11 giver en mere specialiseret beskrivelse af enkelte elementer i bystrukturen, f.eks. vej og banesystemer, lokalisering og byfunktioner. Transportsystemer dækker over de enkelte transportmidlers fremkommelighed og for kollektiv trafiks vedkommende betjeningen. Et af de centrale begreber i diskussioner om bystruktur og transportadfærd er tilgængelighed. Tilgængelighed kan defineres som, hvor let eller vanskeligt det er at rejse til forskellige byfunktioner. Tilgængeligheden er relateret til "stedet" og er derfor strukturelt bestemt. Det vurderes ud fra fordelingen af funktioner og deres karakter og kvalitet, samt hvordan transportsystemet forbinder de enkelte funktioner. Dermed opgøres tilgængeligheden i de økonomiske og tidsmæssige omkostninger, samt afstanden til funktionen med forskellige transportmidler, hvor lav tilgængelighed indebærer at transportmålet er forbundet med lange afstande, stort tidsforbrug og/eller høje omkostninger. [Makri og Folkesson (1999)] Begrebet fremkommelighed er nært beslægtet med tilgængelighed. Det er et udtryk for den individuelle tilgængelighed, og er derfor relateret til det enkelte individs samlede indsats i forbindelse med en rejse. Opgørelsen af individets fremkommelighed gøres ud fra dets ressourcer og behov, hvilket inkluderer økonomi, tid og ulejlighed eller attraktions værdi. Parametrene for fremkommelighed ligner dermed parametrene for tilgængelighed, men forskellen er at fremkommelighed inkluderer individets oplevede tilgængelighed, samt den kontekst rejsen foretages i. Derudover omfatter fremkommelighed, det besvær, der er forbundet med at nå til en bestemt destination på et bestemt tidspunkt. F.eks. det at køre i indkøbscenteret Lørdag formiddag eller komme til arbejde i Københavns centrum i myldretiden, hvilket ofte er forbundet med lav fremkommelighed. De sociokulturelle processer dækker over de forståelser og prioriteringer som individet har i forbindelse med dets transporthandling. Dette ses som at individet tillægger en given kontekst betydning ud fra tre dynamikken Om det er praktisk, om det skaber mening og om det har social betydning. Det praktiske element ligger i at få udført en række daglige gøremål på den mest hensigtsmæssige måde og vil ofte være præget af en stor grad af rationel og rutinepræget handling. Om handlingen tillægges mening handler om, i hvor høj grad den tillægges symbolsk betydning. Dette handler om hvorvidt handlingen er betinget af normer, traditioner eller strømninger der har betydning for ens selvforståelse. Den sociale betydning af handlingen afhænger af individets relationer udadtil, og dermed individets tilhørsforhold, dem man identificerer sig med. Inddelingen skal ikke forstås så statisk som det fremstilles, da handlingerne ofte vil indeholde en del af flere dynamikker. Måden hvorpå individet forstår konteksten på afhænger af dets erfaringer i der er præget af den kulturelle og sociale sammenhæng det indgår i. 1.3 Uddybning af problemformuleringen I dette speciale belyses, som tidligere nævnt, hvordan lokaliseringen af byfunktioner kan få betydning for transportadfærden og dermed også for mobiliteten. Studiet af lokaliseringens betydning for transportadfærden tager sit udgangspunkt i den aktuelle transportadfærd. Gennem en kvantitativ og kvalitativ analyse af denne, identificeres de forhold, der har betydning for transportadfærden. I denne analyse kommer individet til at stå centralt, fordi det er individets præferencer, der afgør med hvilken vægt forskellige forhold påvirker transportadfærden. Studier af hvordan individet forholder sig til forskellige elementer og hvad der bestemmer hvilken indbyrdes betydning de far, er således af vigtighed, for at komme bagom transportadfærden.

12 Det der er afgørende for individets transportadfærd er hvordan individet fortolker sine muligheder i forskellige situationer i hverdagen. Her vil individets mobilitet være et nøglebegreb som kan anvendes til at begribe en række dynamikker der får betydning for hvordan transporten er indgår i det moderne hverdagsliv. Der er således ikke tale om nogen statisk årsags-virkningssammenhæng mellem lokaliseringen og transportadfærden. En given lokalisering kan sagtens få vidt forskellig betydning for forskellige individers mobilitet, f.eks. for individer henholdsvis med og uden bil. Derfor bliver det interessant at undersøge, hvilke forhold der fastlægger den betydning individet tillægger bystrukturen. Dette bliver temaet for vores første arbejdsspørgsmål, som dermed bliver: Hvordan får lokaliseringen betydning for individets mobilitet? Den betydning lokaliseringen får for mobiliteten, afgøres af den sociokulturelle sammenhæng individet indgår i. I denne forbindelse er det boligområdernes beliggenhed i forhold til byfunktioner der er det centrale omdrejningspunkt. Der er ikke tale om at den betydning bystrukturen har for individet nødvendigvis skal være erkendt og reflekteret. Grunden til at mobilitetsbegrebet anvendes, frem for transportadfærd skyldes den mere dynamiske karakter af mobilitetsbegrebet, da dette også rummer den potentielle transport, og samspillet mellem disse. En vurdering af mobilitetens potentielle karakter åbner op for en analyse af de forandringspotentialer der ligger i individets hverdagsliv. Dette kan reflekteres gennem de prioriteringer individet foretager, og de ambivalenser der kan forekomme i denne forbindelse. En del af svaret på 1. arbejdsspørgsmål bliver af meget fundamental karakter. Det kommer til at dreje sig om relationen mellem det materielle (bystrukturen) og mobiliteten. Spørgsmålet bliver hvilken betydning individet tillægger det materielle, og hvordan det kan få betydning for mobiliteten. Bystrukturens eller lokaliseringens betydning knytter sig til tilgængeligheden, som vi tidligere har defineret ved hvor let eller vanskeligt, det er at rejse til forskellige byfunktioner. Forbruget af såvel tid som rum er væsentlige parametre i forhold til tilgængeligheden. Det er primært relationen mellem tid og rum der er væsentlig i denne forbindelse, og dermed afstandens og hastighedens betydning. Indenfor forskningen omkring fysisk planlægning er der en del undersøgelser, der peger på, at lokaliseringen har en betydning for transportadfærden. En anden del af svaret på 1. arbejdsspørgsmål vil derfor være at finde i, hvad disse undersøgelser siger om, hvordan folk opfatter bystrukturen, og hvilken betydning dette får for deres transportadfærd. Et andet forhold der er vigtigt at belyse er betydningen af selve den aktivitet som individet foretager, for et er selve transporten et andet er hvilket formål denne transport har. Derved bliver afvejningerne mellem bystrukturens og øvrige forholds betydning i bl.a. en afvejning mellem tilgængeligheden til et rejsemål og de øvrige kvaliteter, der er forbundet dette rejsemål. Dermed når vi frem til vores andet arbejdsspørgsmål: Hvilke afvejninger foretager individet i forbindelse med valg af transportmål? Ligesom det første arbejdsspørgsmål har også det andet fokus på individet, og de nævnte prioriteringer skal derfor søges tæt på individet, hvorved der også kommer fokus på individets sociale og kulturelle baggrund og relationer. På det teoretiske plan ligger dette således op til en afvejning af de sociale/kulturelle forholds betydning i forhold til bystrukturen, "det materielle". Det materielle forstås her, som de fysiske egenskaber ved byfunktionen, og det

13 afgørende er hvordan dette for betydning for valget af transportmål, og i hvor høj grad det er andre forhold der betinger valget af transportmål. Besvarelsen af 2. arbejdsspørgsmål bygger dels på den teoretiske diskussion om forholdet mellem rummet og det sociale. Derudover bygger på vores egne kvalitative interviews i caseområderne. Det, der er i fokus, er hvordan beboernes transportadfærd konstitueres. Bystrukturen/lokaliseringen kommer igen til at stå centralt, men ikke så meget som fysiske elementer, men derimod udfra den betydning, som beboerne tillægger dem og deres transportmål. Der søges dermed en række begrundelser for valg og fravalg, på baggrund af de forskellige transportmåls kvaliteter. Således omhandler specialet forståelsen af sammenhængen mellem lokaliseringen og transportadfærden. Denne forståelse ligger til grund for ønsket om at anvende lokalisering som virkemiddel for at nedbringe transportens omfang. Det er håbet at specialet kan bidrage til forståelsen af relationen mellem lokaliseringen og transportadfærden, hvilket også kan få konsekvenser for i hvilket omfang man kan forvente at lokaliseringsvirkemidlet vil have den ønskede effekt på transportomfanget. 1.4 Afgrænsning Som der tidligere er gjort opmærksom på så belyses planlægningens rationale og ikke planlægningen i sig selv. Det betyder at den aktuelle lokalisering af boligområderne tages for givet. Vi ønsker kun at vurdere den effekt, som lokaliseringen i forhold til andre betydende forhold, får for transportadfærden. Det betyder også at vi afskærer os fra at betragte en række økonomiske og lovgivningsmæssige forhold, som har betydning, hvis man arbejder med spørgsmålet om, hvordan man opnår den rette lokalisering. Vi siger hermed ikke at disse forhold er uden betydning i forhold til en vurdering af lokalisering som virkemiddel, men det centrale for os er lokaliseringens betydning for individets transportadfærd. Derfor vil vi kun berøre de økonomiske og lovgivningsmæssige forhold i det omfang, de får betydning for individet, f.eks. som det forhold, at individet vælger at bosætte sig i Farum fremfor Frederiksberg, fordi man i Farum kan få hus og have for samme pris som en mindre lejlighed på Frederiksberg. Man kan snakke om lokalisering på forskellige niveauer, dels i forhold til lokale byfunktioner f.eks. i Farum by, og dels i forhold til regionale byfunktioner, hvor man således også inddrager indkøbscentre, arbejdspladser og rekreative formål i Storkøbenhavn. I forhold til en analyse af lokaliseringens betydning må man vælge et udgangspunkt om man enten vil se på lokalisering på det lokale eller regionale niveau. Uanset hvad man vælger er man til gengæld nødt til at inddrage både lokale og regionale byfunktioner i det omfang disse udgår rejsemål for beboerne. Derfor kan en analyse af lokalisering på det lokale niveau godt munde ud i konklusioner om den regionale lokaliserings betydning. Vi har valgt at fokusere på betydningen af den lokalisering i lokalområdet, det vil sige at vi ser på forskellige lokaliseringer af boligområder i Farum i forhold til de lokale byfunktioner. Det betyder at vi ikke inddrager overvejelser om lokaliseringen af regionale byfunktioner, hovedsageligt fordi afstanden til disse er så stor, så boligområdernes lokalisering internt i Farum kun betyder en lille forskel for tilgængeligheden til de regionale byfunktioner. Men vi inddrager naturligvis disse regionale byfunktioner i det omfang de udgør rejsemål for beboerne, og belyser således også den regionale lokalisering kontra den lokale.

14 Man kan argumentere for at det er oplagt at vurdere transportforholdene med udgangspunkt i landområder frem for byområder da det er her transportarbejdet er størst. Man kan dog sige at de lokale miljøproblemer ikke er nær så store som i byområder. Samtidig havde vi en motivation for at belyse betydningen af den fysiske planlægning, og i forhold til de i indledningen nævnte planlægningsprincipper er de mest relevante at anvende i byområder. Når vi ser på relationen mellem lokaliseringen og transportadfærden, så er fokus på hvordan lokaliseringen kan få betydning for transportadfærden, fremfor hvordan transportadfærden kan få betydning for lokaliseringen. Som vi skal komme tilbage til senere i specialet, så har bystrukturen og transportadfærden udviklet sig side om side med gensidige påvirkninger. Således har netop bilens store udbredelse gennem 50'erne og 60'erne været en forudsætning for (og en konsekvens af) den store byspredning, der fandt sted i perioden. Idet vi i udgangspunktet tager lokaliseringen for givet, så afgrænser vi os imidlertid fra at se, hvordan den aktuelle transportadfærd påvirker bystrukturen, om end vi berører nogle af de generelle tendenser. En anden relation mellem lokalisering og adfærd kan være den, at folk med en bestemt transportadfærd lokaliserer sig på en måde, der passer godt til denne adfærd. F.eks. vil folk, der baserer deres transport på kollektiv transport være afhængige af, at bosætte sig nær busog togforbindelser. Denne relation vil bliver belyst gennem vores casestudie, hvor vi blandt andet belyser beboernes baggrunde for at have valgt at bosætte sig, hvor de gør. Når vi søger at afdække de prioriteringer som får betydning for individets mobilitet, så ser vi altså på de forskellige, sociale og kulturelle forhold, som indvirker på disse prioriteter. Derimod søger vi ikke forståelsen af, hvordan individet har fået disse holdninger, f.eks. gennem opvæksten m.m. Vi går således ikke ind i individet, men undersøger udelukkende de forhold, der har betydning for individets prioriteringer. Det helt centrale omdrejningspunkt er den individuelle transport set i hverdagssammenhæng, hvilket afgrænser os fra at vurdere den ekstraordinære transport folk kan have i forbindelse med job eller ferie. På den anden side vil denne transport ikke have nogen indflydelse på betydningen af lokaliseringen i det lokale og regionale område omkring boligen, og dermed forekommer det at være en rimelig afgrænsning. 1.5 Metode I starten af projektarbejdet var motivationen at arbejde med bystruktur og transportadfærd, med en interesse for mulighederne for ændringer i transportadfærd, via de planlægningsprincipper der anvendes inden for fysisk planlægning. Der var således fokus på hvordan man i den praktiske planlægning kunne anvende et virkemiddel, hvorved transportadfærden kunne påvirkes. Tilgangen var forholdsvis objektivt rationalistisk selvom det var synligt at der var andre rationaler bag transportadfærden end det strukturalistiske perspektiv. Undervejs i projektarbejdet skete der et skred i forhold til problemstillingen, fordi den kom til at fremstå med en del løse ender. Vi stod overfor en række problemstillinger omhandlende komplikationer ved den praktiske byplanlægning og i forhold til det institutionelle og politiske niveau. Og sidst var der spørgsmålet om dette virkemiddel overhovedet ville have nogen effekt i forhold til transportadfærden. Det sidste spørgsmål anså vi for at være af så grundlæggende karakter så det måtte være en forudsætning for at man overhovedet tager planlægningsprincipperne i anvendelse. Derfor ændrede projektet retning fra at handle om hvordan dette virkemiddel kunne anvendes til om det kunne få nogen effekt

15 hvis man anvendte det. Undersøgelsens genstand skiftede således fra at fokusere på byplanlægning til at fokusere på mobilitet. Dette får stor betydning for specialets videnskabssyn idet det går fra at have en mere rationalistisk tilgang, til at være inspireret af den konstruktivistiske, dels dekonstruktivistiske, tilgang. Dette betyder at rummet ikke længere blev opfattet som om det påvirker menneskers adfærd, men som en rammebetingelse der får der i langt højere grad får den betydning som individet tillægger den. I vores definition har rummet også en objektiv betydning, men det er ikke altid at det vil få nogen betydning i hverdagen. Specialets opgave bliver i højere grad at konstruere virkeligheden som individet opfatter den, for derigennem at beskrive og forstå hvilken betydning lokalisering kan få. [Pedersen, K. i Olsen, P.B. og Pedersen, K. (1997)] Specialets rumopfattelse er primært inspireret af J. Tonboe, J. Urry og T. Hågerstrand. Vi forsøger at forholde os kritiske til den forholdsvist deterministiske opfattelse som kommer til udtryk i store dele af den traditionelle forskning, men vil samtidig undgå at falde i den meget socialkonstruktivistiske grøft. Det teoretiske grundlag for transportforskningen traditionelt været domineret af perspektiver der opfatter individer som rationelt handlende og nyttemaksimerende aktører. Her har metoderne til at analysere de fysiske strukturer har ofte været kvantitative undersøgelser eller empiriske undersøgelser på et aggregeret niveau. Hovedkritikken mod denne tilgang er at man fokuserer på at beregne og forklare adfærd ud fra forholdsvis rigide teorier og modeller for samfundsprocesser og individers adfærd, frem for at forstå de sociale processer og individuelle erfaringer. [Røe, P. G. (1999)] I dette speciale vil der være et bredere perspektiv, der tager udgangspunkt i det enkelte individs adfærd, som kan være præget af værdiladet handlingsrationalitet. Således lægges der vægt på individets subjektive oplevelser, erfaringer og meningsdannelse som beskrives ud fra den situation individet står i som er konteksten for handling. Strukturerne betragtes som vigtige men ikke determinerende for adfærden og formålet er at forstå samspillet mellem strukturer og individer (Se i øvrigt kapitel 3). Fordelen ved den konstruktivistiske og kvalitative tilgang er at man kan opfange nogle individuelle årsager til transportadfærd, som kan bidrage med nye forståelser af sammenhængene ved at opfange forskellighederne blandt individerne. Ulempen er at man ikke opnår det generelle billede, men da dette er rimelig bredt repræsenteret i eksisterende undersøgelser kan man retfærdiggøre at anvende disse som udgangspunkt for en mere kvalitativ undersøgelse. Resultatet af dette kan blive at man i stedet for at give det idealistiske billede af flertallets handlinger kan åbenbare variationen og samspillet indenfor feltet. I denne sammenhæng kan man vurdere forholdet mellem det at være mobil og ikke mobil, hvilket åbner op for forståelse af forholdene for svagere stillet grupper som nemt overses i undersøgelser med et mere generet sigte. Herved kan vi samtidig synliggøre nogle perspektiver for forandringspotentialer, i de erfaringer individerne har i forbindelse med et mindre mobilt hverdagsliv. Det teoretiske fundament i dette speciale bygger på primært på den skeptisk, kritiske videnskabsteori. Hermed beskrives virkeligheden i dens ufuldkommenhed i modsætning til de rationelle forklaringsmodeller. [Andersen, N.Å i Olsen, P.B. og Pedersen, K. (1997) ] Således ligger det implicit at formålet er at afsløre problemerne i at betragte lokalisering som et idealt virkemiddel til at nedsætte transportomfanget. Genstanden for analysen er individets transportadfærd, og hovedantagelsen er at der er en række subjektive rationaler der ligger til grund for denne, hvilket får betydning for den effekt

16 lokalisering af byfunktioner vil have. Specialet består af forskellige dele med hver sin type af data og dermed metodiske overvejelser, som der her vil blive knyttet et par kommentarer til. Man kan se specialet som bestående af fire dele, to generelle og to konkrete dele: 1. En teoridel baseret på litteraturstudie 2. En generel empirisk del baseret på litteraturstudie 3. En konkret empirisk/kvantitativ del baseret på registerdata og kvantitative interviews fra caseområderne. 4. En konkret empirisk/kvalitativ del, baseret på kvalitative interviews foretaget i caseområderne. Vores problemformulering lægger spørgsmålet om lokaliseringens betydning for transportadfærden generelt op, hvorfor det i udgangspunktet også må forventes, at vi fremkommer med et generelt svar. Dette generelle svar er også det, der forfølges i de første to dele af projektet. Teoridelen søger udfra forskellige teoretikere at finde de generelle sammenhænge mellem tid, rum og adfærd, at finde frem til en dybere forståelse af mobilitet og mobilitetens betydning for mennesket i et moderne samfund. Tilgangen vil være inspireret af tidsgeografien, byteorien ("rummet og det sociale"), samt sociologien. Gennem andre teoretikere samt empiriske resultater, søges disse sammenhænge overført til en generel vurdering af sammenhængen mellem bystruktur/lokalisering og transportadfærd. Her tages udgangspunkt i teoretikere inden for feltet af byplanlægning og transportplanlægning. Denne del af specialet vil bygge på et udsnit af en række nordeuropæiske undersøgelser, som skal danne et overblik over hvad man ved, ikke ved og er i tvivl om i forholdet mellem lokaliseringen og transportadfærd. Derudover én vurdering af hvilke rationaler der ligger bag den fysiske planlægning, og dermed hvordan man forestiller sig at de fysiske strukturer sætter rammerne for det sociale liv. De to teoretiske dele vil i sig selv en del af svaret på problemformuleringen, idet vi på baggrund af dette kan fortælle, hvordan man generelt betragter sammenhængene mellem lokalisering og transportadfærd. Dernæst kommer de to konkrete dele, som bygger på antagelserne af sammenhængene mellem lokalisering og transportadfærd, og derudover anvender de teoretiske betragtninger af mobilitet som en ledetråd for mere konkret beskrivelser af feltet. Analysen tager udgangspunkt i forholdene i to boligområder, som undersøges kvantitativt og kvalitativt. Samlet set skal casen ses som et konkret eksempel på hvordan de dynamikker som er undersøgt i den teoretiske del, kommer til udtryk. Samtidig vil det have det formål at skabe et sammenspil mellem teori og empiri, der gør at man kan vurdere deres anvendelighed hver især. Man kan diskutere den generelle værdi af casestudier, især hvor der kun er tale om to områder som i vores tilfælde. Naturligvis kan man ikke umiddelbart generalisere vores caseresultater til alment gældende sandheder, men med et fornuftigt casevalg mener vi godt, at den viden man kan komme frem til kan være af almen interesse. Der er generelt foretaget meget få undersøgelser, af hvorfor bystrukturen får betydning for transportadfærden, hvilket gør det svært at sammenligne resultaterne med andres. Samtidig er det at finde betydningen for de enkelte personers transportadfærd noget, der bedst kan gøres gennem kvalitative metoder, hvor man får et nuanceret indblik i den enkelte families/persons baggrund for en given transportadfærd. Dermed ligger repræsentativiteten i denne form for undersøgelser primært i indholdet og ikke i hvorvidt de undersøgte fænomener kan generaliseres ud på store dele af befolkningen. 10

17 Analysen kommer til at bestå af en beskrivende, statistisk del, hvor signifikans og sammenligninger er centralt, kombineret med en kvalitativ del, der i højere grad bygger på hermeneutikkens forståelse af folks baggrunde for handling. Resultatet vil være en beskrive de holdninger og meninger der kommer til udtryk. Vores case består af to boligområder i Farum kommune, som betegnes som en af Københavns forstæder. Boligområderne er ca. 10 år gamle og ligger i forskellig afstand fra stationen og de centrale byfunktioner i byen. Det ene område hedder Elmely og ligger indenfor få hundrede meter fra byfunktioner og stationen, og det andet hedder Akaciepark og er ligger lidt over 2 km. derfra. I forhold til at søge lokaliseringens betydning for transportadfærden har vi så vidt muligt søgt at isolere boligområders lokalisering i forhold til andre faktorer. En følge af dette er, at vi fokuserer på en særlig gruppe menneskers transport, nemlig børnefamilier, som meget typisk er bosat i forstadskommuner. Samtidig er det en gruppe, der aldersmæssigt er rimelig ens, hvorfor de også er socialiseret under det moderne samfunds disse betingelser. Boligområderne er valgt udfra, at befolkningssammensætningen er rimelig normal sammenlignet med landsplan, ligesom de børnefamilier vi udtager til interviews er forholdsvis gennemsnitlige i hvert fald på målelige data som alder, familieforhold, indkomst, m.m. De data vi har på områderne kan vi sammenligne med andre ligesom vi kan sammenligne transportdataene med den generelle statistik. Vi kan således vurdere på flere forskellige områder, hvorvidt vores område er repræsentativt. I den kvalitative del, interviewer vi 14 børnefamilier om deres transportadfærd og aktivitetsmønstre. Vores interviewfamilier er udvalgt på baggrund af en række baggrundsdata og bliver derudover bedt om at udfylde en uges turdagbog over deres transportture, længder, transportmidler, turformål og tidsforbrug. Således har vi også mulighed for at sammenligne disse familier med resten af boligområdet. Caseundersøgelsen skal således ses som et eksempel på transportadfærden og mobiliteten blandt børnefamilier, der bor er i boligområder med disse særlige karakteristika. Forhold der beskriver børnefamiliernes hverdagsliv og mobilitetens betydning i denne sammenhæng vil dog ikke kun være relateret til det boligområde de bor i, og derfor har disse også en mere almen gyldighed, i forhold til andre børnefamilier. Det af motiverne til at undersøge lige netop børnefamilier, er at denne gruppe er socialiseret under moderne forhold, og er forholdsvis "mobilitetsafhængige". Dette betyder at denne gruppe kan pege på særlige tendenser i forhold til mobilitet og det at leve i et moderne hverdagsliv, hvilket kan være erfaringer der ligger her også kan få betydning for fremtiden. Uddybende metodeovervejelser om casestudiet findes i kapitel Projektets opbygning Kapitel 1 har omfattet indledende overvejelser, problemformulering, begrebsafklaring og metodeovervejelser m.m. I kapitel 2 beskrives transportarbejdets sammensætning i grove træk. Der ses på hvilke udviklingstendenser der kan forklare det stigende transportomfang samt hvilke sammenhænge der er mellem forskellige socioøkonomiske data og transportadfærd. Dette skal således give en grundlæggende introduktion til transportfeltet, samt de igangværende udviklingstrends. Derefter følger det mere teoretiske kapitel 3, hvor fokus er på mobilitet, rum og transportadfærd. Vi søger her nogle måder hvorpå vi kan anskue mobilitet og relationen til de _

18 fysiske strukturer. Dette kapitel giver nogle bud på, hvilke mekanismer, der har ligget til grund for den mobilitetsudvikling, der er beskrevet i kapitel 2, og pointer herfra søges forklaret ved hjælp af forskellige teoretiske overvejelser. Endelig går vi tæt på transportadfærden, og ser hvilke typer af forhold, som er relevante at inddrage i forsøget på at forklare en given transportadfærd. Kapitel 4 handler om rationale bag den fysiske planlægning og forholdet mellem bystruktur og transportadfærd. Der lægges ud med en beskrivelse af betingelserne for den fysiske planlægning, samt en diskussion af planlægningens rolle og de rationaler der ligger bag. Herefter præsenteres resultaterne fra en række forskellige undersøgelser, som munder ud i en oversigt over, hvilke elementer af lokaliseringen, der kan have en indflydelse på transportadfærden. Kapitel 5 indleder casearbejdet med forskellige metodiske overvejelser om formål og analysemetoder. Derefter vil er være en begrundelse for valg af boligområder hvilket lægger op til beskrivelse af den anvendte metode til henholdsvis den kvantitative og den kvalitative undersøgelse. I afsnittet om den kvantitative undersøgelse gennemgås metoden til indhentning af data, kvaliteten af datamaterialet samt anvendelse. Under den kvalitative undersøgelse beskrives valget af interviewpersoner. Derudover vil der være en diskussion af temaerne for interviewene samt udarbejdelse af spørgeguide, og metode til udførelse af interviewene. Kapitlet slutter med en vurdering af generaliserbarheden og validiteten af caseundersøgelsen. Kapitel 6 indeholder en præsentation af de to boligområder og deres beliggenhed i forhold til en række byfunktioner og transportsystem. Dernæst følger den egentlige analyse af de to caseområder udfra de kvalitative data, som beskriver beboernes socioøkonomiske sammensætning, samt transportvanerne i området. Der drages paralleller til kvarterets, kommunens og landets gennemsnit for forskellige data, for at vurdere repræsentativiteten af områderne. Dette vil yderligere blive sammenlignet med de data der er indsamlet om interviewpersonernes socioøkonomiske forhold og transportvaner. I kapitel 7 vil der være en beskrivelse og analyse af resultaterne af de kvalitative interviews ud fra de forskellige interviewtemaer: Valg af bolig, arbejde, skole/institution, fritid, besøg og indkøbssteder. Dette vil være en konkret analyse af familiernes holdninger og prioriteter som sammenholdes med de kvantitative data, fra kapitel 6, om familiernes transportvaner. Kapitel 8 vil indeholde en mere generel analyse af resultaterne fra de kvalitative interviews i forhold til det teoretiske grundlag der ligger i første del af specialet. Dette danner baggrunden for en diskussion af arbejdsspørgsmål og besvarelse af problemformuleringen. Kapitlet afsluttes med en diskussion af kvaliteten af de fundne resultater samt en kort sammenfatning af hvad vi er kommet frem til. Kapitel 9 Perspektivering 12

19 2. TRANSPORTENS OMFANG OG SAMMENSÆTNING Dette kapitel beskriver grundlæggende træk ved transporten omfang og sammensætning. Formålet er at give en introduktion til transportområdet, ved at belyse nogle af transportens karakteristika og sammenhænge. Herunder skal der også inddrages aspekter af transportens udvikling gennem de seneste årtier, samt årsagerne til denne udvikling. Kapitlet ser således på, hvordan transporten kan opdeles på forskellige måder, f.eks. turformål og transportmidler, hvilket kan hjælpe til forståelsen af hvilke dynamikker og sammenhænge, der ligger indenfor transporten. Udover at se på selve transporten, så ser kapitlet også på sammenhængen mellem transport og de såkaldte socioøkonomiske baggrundsdata (køn, alder, indkomst, bystørrelse m.m), som man kan iagttage på et aggregeret niveau. Disse sammenhænge er relevante at kende, f.eks. når vi senere skal søge afklare, hvilken rolle lokaliseringen spiller for transportadfærden. Derudover vil den grundviden om transportens sammensætning og udvikling, der opnås gennem dette kapitel, senere gennem rapporten bruges som reference til at beskrive og forklare forskellige aspekter af mobiliteten. 2.1 Datamateriale Inden vi går i gang med beskrivelsen af transporten, ser vi her på hvilke statistikker og datakilder, der findes på området, samt forskellige måder at opgøre transporten på Forskellige datakilder Der findes forskellig transportstatistik til belysning af transportens fordeling og udvikling. Der findes data fra Vejdirektoratet, som baserer sig på tællinger på en række målestationer landet over. Her tælles trafikarbejdet 1 med forskellige transportmidler, og herudfra beregnes trafikkens samlede størrelse for de enkelte transportmidler. Derudover beregnes der belægningsgrader for biler, så man også kan sige noget om persontransportarbejdet. En anden kilde til data hedder Transportvaneundersøgelsen (TU) og er en interviewundersøgelse, der foretages af Danmarks Statistik. Denne undersøgelse baserer sig på interview med ca tilfældigt udvalgte personer årligt, og omfatter både en række baggrundsoplysninger om køn, alder, indkomst, boform, m.m., samt en række oplysninger om personens aktuelle transportadfærd, forstået som daglige antal ture, transportmidler, transportformål, m.m. Rent praktisk spørger man i TU til interviewpersonens rejseaktiviteter dagen før interviewet og personen redegører detaljeret for hver enkelt tur. Man får således ikke oplysninger om personens faste vaner, men kun et øjebliksbillede, som så sammen med de andre øjebliksbilleder giver et billede af danskernes transportvaner. TU er blevet udført i 1975, 1981, 1986 og løbende siden De første 3 undersøgelser blev dog udført med forskellige metoder, hvorfor ikke alle data er umiddelbart sammenlignelige. Udover disse datatyper, findes der passagertællinger fra DSB og enkelte trafikselskaber, samt diverse mindre undersøgelser. På transportområdet kommer man ofte ud for, at forskellige statistikker har forskellige tal på transportens omfang og fordeling. Det skyldes som oftest forskellige opgørelsesmetoder, eller forskellige inddelinger af transportmidler m.m. Derfor er ' Trafikarbejdet dækker over den transport, der udføres af forskellige køretøjer uafhængig af passagerantallet, og måleenheden er vognkm.

20 det vigtigt at være opmærksom på at bruge de samme data, eller i hvert fald data opgjort efter samme metode, til sammenligninger over tid, eller mellem forskellige transportmidler, m.m. Vi benytter os dels af Vejdirektoratets opgørelser, for at beskrive hovedtrækkene i transportens udvikling længere tilbage i tiden, og af TU-data til at beskrive transportvaner og sammenhængen mellem disse og diverse baggrundsdata. Gennem Transportrådet har vi fået mulighed for at lave selvstændige kørsler i TU-data 2. Således stammer størstedelen af de data vi anvender, fra selvstændige kørsler i TU-databasen. De fleste data er fra TU 1998, da TU 1999 først sent i specialeforløbet var klar til brug. I de tilfælde vi selv har foretaget kørsler i TU angives kilden som "TU-data". Hvis vi refererer til andres kørsler/analyser, angives den relevante publikation som kilde. 2.2 Transportens størrelse og udvikling Som vi tidligere har været inde på, er transportens omfang i hastig vækst, hvilket illustreres af figur 2.1. Transporten er gennem de sidste 20 år steget med ca. 2,8% pr. år, samtidig med at der er sket en forskydning i valget af transportmidler. Dermed står bilen stort set for hele stigningen, hvorved den i dag opnår en meget dominerende rolle på ca. 75% af det totale persontransportarbejde. Også før 1980 har der været kraftig stigning i transportens omfang, ikke mindst i 60'erne og første halvdel af 70'erne. Det er vanskeligt at fastslå præcis hvad, der er grunden til, at transportarbejdet til stadighed stiger. Ofte er stigningen i transportarbejdet både en konsekvens af og en forudsætning for en 2 Muligheden er opstået gennem Kristoffers praktik og studenterarbejde i Transportrådet. 14

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011 Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere