Arealbeskrivelse og naturtilstand
|
|
- Emma Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundejerforeningen Gyvelbugten. Plan for pleje af naturarealer - Godkendt den 4. dec Udarbejdet August 2013, Silva Danica / Jørgen Stoltz, silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er naturmæssigt set karakteriseret som henholdsvis klithede og strandoverdrev men lavningerne har karakter af mose med diverse pilearter Jordbunden består af sten og grus fra Sjællands Rev, aflejret af havet under storme kombineret med en landhævning. Disse stenog grusaflejringer er igennem 1900-tallet blevet bortgravet i stort omfang. Derved er den nuværende topografi blevet skabt (se efterfølgende billeder) De på kortet angivne mørkeblå strandvolde er skabes normalt af havet men herude på Gniben er størstedelen skabt ved grusgravning, hvor det frasorterede grus og sand er efterladt i disse karakteristiske formationer til gavn for den særegne natur. Sjællands Rev er en del af en randmoræne skabt af et isfremstød fra Midtsverige for ca år siden. Havets nedbrydning af den gamle randmoræne har skabt de store strandvoldsdannelser, som igennem tallet har været gennemgravet for sten og grus. Naturlige strandvoldsdannelser er en dynamisk proces, hvor havet til stadighed bearbejder kysten med afgnavning af fremskudte partier for længere henne ad kysten at aflejre materialet i bugter og vige - såkaldt kystudligning. Vegetationen er på de magreste volde præget af hedelyng, revling, bregnen engelsød og
2 rensdyrlav, der tilsammen karakterisere naturtypen klithede. På den mere stenede bund er vegetationen knyttet til naturtypen strandoverdrev med den karakteristiske Storebælts-flora - Et plantesamfund bestående af tørketålende planter med blomstring fordelt fra tidlig forår til sen efterår. Her findes som eksempel: strandmandstro, gul evighedsblomst, nikkende kobjælde, kornet stenbræk, håret høgeurt, hare-kløver, smalbladet høgeurt, smalbladet timian, pimpinelle, fåresvingel, markfrytle og vellugtende gulaks. På strandvolden nærmest kysten findes blodrød storkenæb, rosen-katost, vild gulerod, slangehoved, svalerod m. fl. I opskyllet på stenstranden gror strandkål, strand-bede, strandarve, strandsennep og andre næringskrævende men salttolerante planter. Herudover er der en fugtig lavning/mose efter råstofgravningen, som i dag er tilgroet med pil. Her er potentialet for en lysåben engvegetation, som kan virke som et springbræt for tudser, frøer og salamandere mellem de få andre fugtige steder langs nordkysten. I disse lavninger findes blandt andre planten liden vintergrøn. Juridisk status Området er i sin fulde ustrækning omfattet af Strandbeskyttelseszonen, hvor det ikke er tilladt at foretage terrænændringer eller opsætte hegn uden Naturstyrelsens tilladelse. Området naturtilstand er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som henholdsvis hede, overdrev og mose. Det kræver kommunes godkendelse at foretage ændringer i naturtilstanden eller naturpleje som ikke har været foretaget tidligere. En tilladelse til rydning og afbrænding af vedagtig vegetation foreligger Udvikling Området er under stigende tilgroning, dels af naturligt forekomne træer og buske som div. pil, hvidtjørn, hunderose, hyld, slåen og havtorn samt ikke mindst af den til landet indførte rynket rose. Både havtorn og rynket rose breder sig voldsomt langs kysten generelt til stor skade for hele det øvrige artsrige plantesamfund. På grundejerforeningens strandareal er problemet med tilgroning af rynket rose og pilekrat allerede vidt udbredt. Foreningen har også erkendt dette og taget initiativ til at få iværksat en del naturpleje efter foreningens godkendelse på den årlige generalforsamling og kommunens tilladelse. Tilgroningen er både til skade for den landskabelige opfattelse af den flotte kystzone, ligesom det er en snigende trussel mod den naturlige mangfoldighed af planter og det dertil knyttede dyreliv langs kysten. Især markfirbens levesteder er truet af den voldsomme tilgroning. Rynket rose lukker med sin kraftige tætte vækst al anden vegetation ude og forhindre færdsel på arealet. Når først rynket rose, begynder at brede sig med rodudløbere, tager tilgroningen fart og bekæmpelsen bliver vanskeliggjort. Det kan derfor varmt anbefales, at man indenfor de nærmeste år får gravet de rosengrupper op, som er i aktiv spredning med deres rodudløbere. Bekæmpelse ved opgravning af hele planten tilrådes frem for kemisk bekæmpelse eller gentagne slåninger. Hvis ikke plantens rodnet fjernes, vil der ikke være de rette vækstforhold for den oprindelige kystnære vegetation. I stedet vil brændenælde, brombær, gråbynke og andre grove vækster nyde godt af næringen fra rosernes rodnet i takt med det formulder. Det skal understreges at der til stadighed vil være mange hyben at plukke andre steder i nærheden og at den naturligt voksende
3 hunderoses hyben er velsmagende og sunde. mindst ligeså Tilgroning med pil i lavningerne er et vedvarende problem som kan løses ved afgræsning med kvæg. Hor der ønske bevaret en kratvegetation, kan dette gøres ved hensigtsmæssig udtydning for lave og brede vækster. Perspektiver En samlet kampagne med flere grundejerforeninger langs Kattegatkysten bør overvejes. Gyvelbugtens grundejerforening har som den første af de tre foreninger besluttet at gå ind for vedligeholdelse af arealer ved græsning med kreaturer. En sådan afgræsning kan evt. foretages kun i vinterhalvåret. Derved tilgodeses evt. utryghed og bekymring for fluer men ikke mindst for blomstring og det dertil knyttede rige insektliv som er grundlaget for markfirben, tårnskade og den flotte tårnfalk. Planten liden vintergrøn har vokset i lavningerne i over 25 år og resultatet af plejen bør blandt andet måles på denne plantes udvikling sammen med den øvrige flora. Den gentagende vekslen mellem solbeskinnede tørre sydvendte skråninger og skyggefulde nordvendte skråninger er områdets helt store værdi, da det sikre en stabil levedygtig flora og fauna såfremt der foretages den nødvendige naturpleje. Den meget smukke og særegne kystlinie med den karakteristiske flora knyttet til den hævede havbund og strandvoldsdannelserne, udgør en meget stor herlighedsværdi for hele Kattegatkysten Finansiering og samarbejde Muligheden for at søge støtte og partnerskab til naturpleje med Odsherred kommune og fonde der støtter den biologiske mangfoldighed, anses for størst ved en koordineret plejeindsats grundejerforeningerne imellem. Liden vintergrøn trives i lavningerne
4 Rynket rose har fået navn efter de rynkede blade. Den er smuk, dens frugter sunde men ikke sundere end hunderosens hyben om end de er noget mindre. Planten har vundet indpas i det danske sommerland på grund af dens hårdførhed, men bør ikke længere plantes. På sigt kan man vente et egentlig forbud mod anvendelsen af rynket rose i den danske natur. Rynket rose danner en dyb centralrod, som kan blive tykkere end en femkrone. Opgravning af roser der bare er over fem år gamle bør foretages med en lille gravemaskine. Rodnettet under rynket rose er meget tæt, hvis ikke det fjernes samtidig med rosenplanten vil det virke som gødning og ændre den oprindelige plantevækst. Total bortgravning af rosenplanten giver naturen en ny start. Her udført i en klit ved Skærby Strand.
5 Handleplan for genopretning af lysåbne og artsrige plantesamfund Kortskitse med opdeling af arealet i forvaltningsområder efter dominerende naturtype Kortskitse med opdeling af arealet i forvaltningsområder efter dominerende naturtype
6 Klithedevegetation - Område G-KH 1, 6 og 11 Beskrivelse Vegetationen er domineret af hedelyng, revling, mangeløv og rensdyrlav. På den yderste strandvold dominerer rynket rose og fortrænger her den naturlige vegetation. På resten af arealerne forekommer rynket rose kun i mindre omfang. Ligeledes forekommer gyvel og bævreasp spredt på areal G6. Rynket rose opgraves med mindre bælteførende gravemaskine, hvor denne kan køre på sti eller ubevokset bund. Resten opgraves manuelt i det omfang de enkelte rosefelter ikke overstiger 5 m2. Evt. større felter der ikke kan nås med maskine bekæmpes ved gentagne slåninger samme år i to til tre år. Gyvel nedskæres så lavt som muligt og unge planter oprykkes. Omfang Første plejetiltag Rynket rose opgraves med maskine Rynket rose opgraves manuelt Gyvel nedskæres maksimalt 5 cm over jorden, mindre planter oprykkes. Alt materiale fjernes ved bortkørsel eller om muligt ved afbrænding på strand eller udpegede brandfelter. Opfølgende pleje Arealet efterbehandles hvert år for genvækst eller nyspirede gyvel og rynket rose. Planterne trækkes/graves op og fjernes. Vedligeholdende pleje Arealet efterses hvert år for ny spirede fyrretræer, bævreasp, gyvel og rynket rose. Planterne trækkes/graves op og fjernes. Området er ikke egnet til afgræsning og den manuelle indsats betragtes som ganske overkommelig. Omkostninger 1. Første plejetiltag: Økonomien er afhængig af hegn og egenindsats årlige opfølgninger i tre år 30 timer/år 3. vedligeholdende pleje 16 timer/år Moser der ryddes til fordel for udvikling af engvegetation GM-E 5, 8 og 10 Områderne udgør størstedelen af grundejerforeningens fællesareal. Det er et ønske at bekæmpe bevoksningerne der hovedsagelig består af pil. Herved opnås lysåbne områder, der, såfremt de bliver slået eller afgræsset hvert år, vil udvikle sig til blomsterrige enge. Beskrivelse Områderne er vigtige levesteder for planter og dyr i en sammenhæng med andre fugtige områder langs kysten. Pilekrattet fortrænger blomsterplanter og muligheden for at andet en myggelarver kan trives i det fugtige miljø. Ved at optrække/-grave pilebuskene undgår man genvækst af betydning og skaber et lysåbent fugtigt miljø. Såfremt piletræerne kun nedskæres og ikke trækkes op vil det være nødvendigt med en kontinuerlig pleje. Graves piletræerne op vil området blive mere fugtigt, hvilket anbefales på nærmere udpegede områder. Der bør foretages en undersøgelse af, hvorvidt der er vandstandsende lag i lavningerne eller om der er direkte kontakt til det øvre grundvandsspejl. Det er yderst vigtigt at rydning af pil følges op allerede samme år med slåning eller græsning. Områder der har henligget over et år skal køres over med en mindre grenknuser. Områder med særlig følsom vegetation afmærkes og behandles motormanuelt med kratrydder eller motorsav. Omfang Første plejetiltag Pilekrat opgraves/oprykkes med maskine og bortkøres
7 Arealet hegnes med totrådet hegn monteret på robiniepæle. Såfremt grundejerforeningen ønsker det og kan magte opgaven tages tråden ned efter hver græsningssæson. Alternativet er etablering af et antal overgange/stenter eller låger og permanente hegn Opfølgende pleje Evt. genvækst fra tilbageblevne rødder fjerne. Uønsket opvækst af stor nælde og lignende slås to gange årligt inden frøsætning og fjernes fra arealet. Vedligeholdende pleje Arealet hegnes og der udsættes kvæg efter nærmere fastsatte perioder i dialog med grundejerforening og kommunen. Omkostninger 1. Første plejetiltag: Økonomien er afhængig af andre opgaver 2. 2 årlige slåninger i to til tre år 16 timer/år 3. Afgræsning med supplerende slåning af nælder og agertidsler m.m. Moser CM 2 og 4 bevares som fugle og vildt refugium Beskrivelse Områderne udgør den vestligste del af grusgraven og deles af en sti til stranden. Denne del af mosen ønsker grundejerforeningen bevaret. Her yngler nattegal og andre sangfugle. Råvildt og ræv kan finde skjul, i de perioder hvor der er mange mennesker i området. Området bliver aktuelt dels beskåret uhensigtsmæssigt for at opnå udsigt og dels ved tilfældig rydning uden skelen til de enkelte arter af buske og træer. Ved at lave en målrettet udtynding i mosen, af arter der er uønsket på grund af højdevækst eller aggressiv spredning, kan man få mere moderat voksende og interessante buske og mindre træer til at brede sig og på sigt forhindre eller minimere vækst og genvækst af uønskede arter. Buske og træer der ønskes fremmet/bevaret: Hvidtjørn, hunderose, benved, kvalved, vrietorn, tørst, skovabild Buske og træer der ønskes begrænset/fjernet: Birk, ahorn, elm, bævreasp, div. fyr Omfang Første plejetiltag Pilekrat udtyndes Opfølgende pleje Nedskæring af genvækst året efter, samt opfølgende udtynding efter 3-5 år Vedligeholdende pleje Arealet langs stier slås en gang årligt i perioden juli september efter vurdering det enkelte år. Det afslåede materiale fjernes. Bevoksningen bliver med årene mere og mere moden med lavt ansatte kroner og megen blomstring og frøsætning. Den manuelle indsat betragtes som ganske overkommelig. Omkostninger 1. Første plejetiltag: ca kroner afhængig af andre opgaver 2. 2 årlige slåninger i to til tre år 6 timer/år 3. 1 årlig slåning og bortkørsel 6 timer/år
8 Strandoverdrev - GS 3 og 7 Beskrivelse Vegetationen domineres af grovere græsser med islæt af en tidligere artsrig strandoverdrevsvegetation. På den yderste strandvold dominerer rynket rose som fortrænger den naturlige strandvoldsvegetation. På resten af arealet forekommer rynket rose i afgrænsede grupper. Rynket rose og andre uønskede vedplanter opgraves med gravemaskine. Der efterlades enkelte egnskarakteristiske buske på arealet til tornskade, tornsanger, guldspurv m.fl. Arealet er robust og der kan køres på hele arealet. Omfang Første plejetiltag Opgravning med maskine og bortkørsel, (evt. afbrænding på stranden om muligt) Opfølgende pleje Arealet efterses for genvækst af rynket rose samt nyspirede gyvel og rynket rose. Planterne trækkes/graves op og fjernes. Slåning af de dele af arealet, der indeholder uønsket plantevækst, i maj/juni måned før frøsætning og for at fjerne den størst mulig næringspulje Vedligeholdende pleje Arealet efterses for nyspirede gyvel og rynket rose. Planterne trækkes/graves op og fjernes. Omkostninger 1. første plejetiltag ca.32 timer a 650 = kroner 2. opfølgende pleje 30 timer a kroner pr gang 3. vedligeholdende pleje 16 timer pr år Nb. Alle omkostninger er på nuværende tidspunkt vurderet efter bedste skøn og erfaring. Først efter opmåling og tilbudsgivning kan der leveres mere præcise priser. Godkendelse af plejeplanen: Fra: Erich Wederkinch [ertwe@odsherred.dk] Sendt: 4. december :14 Til: 'bjoern-simonsen@get2net.dk'; 'cp@klitrosebugten.dk'; irene.ludvigsen@yahoo.dk Cc: 'jørgen stoltz' Emne: Naturpleje Klitrosebugten, Gyvelbugten, Tornerosebugten, Stenlejerne Kategorier: Plejeplan Til Grundejerforeningerne, Odsherred Kommunen skal hermed bekræfte, at naturpleje af de tre grundejerforeningers arealer kan ske i overensstemmelse med den plan som er udarbejdet af Silva Danica ved Jørgen Stoltz, og at der kan ske afbrænding på strandbredden af plantemateriale som fjernes, herunder rynket rose og havtorn. Venlig hilsen Erich Wederkinch Biolog Natur og Miljø ODSHERRED KOMMUNE I NYVEJ 22 I 4573 HØJBY
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereVegetationen er på de magreste volde er præget af hedelyng, revling, bregnen engelsød og rensdyrlav, der tilsammen karakterisere
Grundejerforeningen Tornerosebugten Udkast til plan for pleje af naturarealer Oktober 2013, Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er
Læs merePlan for pleje af naturarealer i grf. Klitrosebugten Udarbejdet af Jørgen Stoltz, Silva Danica, Godkendt af Odsherred kommune, den 4.
Plan for pleje af naturarealer i grf. Klitrosebugten Udarbejdet af Jørgen Stoltz, Silva Danica, Godkendt af Odsherred kommune, den 4. december 2013 Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er naturmæssigt
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereSmukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Læs mereReferat og drøftelser fra fælles besigtigelse d. 16. august 2018
Initialer: bendy Sag: 306-2013-62218 Dok.: 306-2018-179302 Oprettet: 20. august 2018 Deltagere: Benjamin Dyre og Lena Bau; Odsherred Kommune René og Janne fra Gyvelbugtens Grf. Carsten og Asger fra Klitrosebugten
Læs mereGrf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015
Grf. Klitrosebugten 1 Årets aktiviteter 5 bestyrelsesmøder 5 møder i naturplejegruppen 1 årligt møde med bestyrelserne fra naboforeningerne 1 møde med deltagelse af foreningerne langs Gnibenvej + det løse!
Læs mereNaturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne
Læs mereForslag til landskabelig indretning af 6 rundkørsler langs rute 21 samt opfølgende pleje. Velkomst til Geopark Odsherred året rundt i rundkørslerne
Til Odsherred Kommune Att. Lars Jespersen Hunstruphus den 24. juli 2017 Forslag til landskabelig indretning af 6 rundkørsler langs rute 21 samt opfølgende pleje. Velkomst til Geopark Odsherred året rundt
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereLandskabet er under stadig forandring
Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej Markfirben-han, 2014. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs merePlejeplan for Høje Lindebjerg
Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs merePlejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Markfirben-han, Solbjerggaard Ørredfiskeri, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereÆndring af plejemetode i Naturplejeplanen for strandarealet (opsigelse af plejeaftale med afgræsning)
Forslag til den ordinære generalforsamlingen 2017 for Grundejerforeningen Gyvelbugten/Yderby Lyng til behandling under punkt 5 forslag fra medlemmerne. Ændring af plejemetode i Naturplejeplanen for strandarealet
Læs merePlejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen
Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2
Læs mereFrederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Grundejerforeningen Lodskovvadvej Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 10. februar 2017 Angående
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs merePlejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde
, Parkovsminde Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs merePlejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855
2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og
Læs merePleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs merePlejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej
Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereOverdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.
Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 51 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs merePlan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a
Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Hensigten med denne plan er at beskrive Navet, som området fremstår med forskellige naturtyper og beplantninger samt den blanding af begge, som findes mellem
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereRingkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning
Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning Naturens Rige rummer en række særlige naturarealer, og kommunen ønsker at give en
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereInden generalforsamlingen gav naturvejleder Jørgen Stoltz en gennemgang over status på naturplejeprojektet.
Grundejerforeningen 40 år GYVELBUGTEN/ YDERBY LYNG v / Bjørn Simonsen, formand Vejlegårdsparken 36, 1.th, 2665 Vallensbæk Str. Tlf. 59303021 / Sommer 59327021 / mobil 25886042 Email:bjoern-simonsen@get2net.dk
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereBilag til: Vild Med Vilje i Kolding Kommune.
Bilag : Vild Med Vilje i Kolding Kommune. Projekter igangsat i 2016 Hidtidig drift Driftsændring Effekt (værdiskabelse) på hhv. biodiversitet og oplevelsespotentiale og eventuelle reaktioner fra interessenter
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereSmukke planter du kommer til at bande langt væk
Smukke planter du kommer til at bande langt væk De er smukke og frodige at se på. De er føjelige, etablerer sig nemt, fylder hurtigt meget - og så er de svære at komme af med. Her er tale om planter, som
Læs mereKlitterne langs kysten i Solrød. -vurdering og indsats
Klitterne langs kysten i Solrød -vurdering og indsats Solrød kommune 2005 1 Forord Handleplan for Stranden, vedtaget af Byrådet i 2001, indeholder målsætning om, at kystlandskabet skal beskyttes og bevares.
Læs merePlejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019
Plejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019 8. oktober 2018 Indledning Pistolsøen er et vandfyldt dødishul omgivet af stejle skrænter bevokset med hedevegetation, og ellers
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 187 Kystskrænter ved Arnager Bugt Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 187 Kystskrænter
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs mereNatura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype
Læs mereProjektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området.
Projektbeskrivelse: Afgræsning ved Skallerup klit. - Ansøgning om tilskud til etablering af græsningsselskab. 1. Resumé Ansøgning om støtte til etablering af græsningsselskab på ca. 138 ha med fokus på
Læs mereStrategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereNatura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer
Læs mereDispensation til rydning af vedplanter på hede på matr. 692 og 739 Brøns ejerlav, Brøns
Miljø og Natur Niels Lund Frifeltvej 42 6780 Skærbæk Direkte tlf.: +4574929295 Mail: cb1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-49-18 Ks: LSJ 20. februar 2019 Dispensation til rydning af vedplanter på hede
Læs mereStøtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard
Støtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard Bekæmpelse af Rosa rugosa Der bør udarbejdes konkrete vejledninger vedr. bekæmpelsen,
Læs mereHøringssvar og bemærkninger fra Administrationen
Høringssvar og bemærkninger fra Administrationen vedr. plejeplan for fredningen: Tunneldale ved Ganløse og Slagslunde Acadresag nr. 17/14241 Januar 2018 Partshøring af forslag til plejeplan for fredningen
Læs mereAfrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig
Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af pilekrat
FG HANDEL S.M.B.A. Nykøbingvej 95 4571 Grevinge Den 11. februar 2015 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af pilekrat Odsherred Kommune har modtaget jeres ansøgning
Læs mereAlmindingen DK186. Aktionsplan. Udarbejdet af: Niels Damm, Lars Lønsmann Iversen. Sidste revisions dato: 14. maj 2018
Aktionsplan Almindingen DK186 Udarbejdet af: Niels Damm, Lars Lønsmann Iversen Sidste revisions dato: 14. maj 2018 Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver
Læs mereTisvilde Hegn og Melby Overdrev
Natura 2000-handleplan 2016-21 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Natura 2000-område nr. 135 Habitatområde H119 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev, Natura 2000-område
Læs mereDispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNaturpleje i sommerhusområder
Naturpleje i sommerhusområder Baggrund Hvad kan jeg gøre for at bevare og forbedre naturen i mit sommerhusområde Hvorfor naturpleje Hvad kan jeg gøre som lodsejer Naturtyperne og karakteristiske arter
Læs mereAktionsplan. Flyvesandet DK108
Aktionsplan Flyvesandet DK108 Udarbejdet af Annette Strøm Jacobsen og Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet
Læs mere5. Indhold og aktiviteter
I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs merePlejeplan for Lergravssøen. Dronningmølle
Plejeplan for Lergravssøen Dronningmølle November 2012 Redaktion: Svend Eide Joensen Christian Lundberg Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Plejeplan for Lergravssøen,
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereEnerginet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att. Martin Scheuerlein Etablering af lange underboringer
Læs mereForslag til Natura plejeplan
Forslag til Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 200 Navnsø med hede Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereOverdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning
Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne
Læs mere10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden
10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereMAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE
MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR
Læs mereForsvarsministeriets Ejendomsstyrelse v/henrik Olsen Arsenalvej Hjørring Att.: Henrik Olsen. Sendt til
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse v/henrik Olsen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Att.: Henrik Olsen Sendt til e-mail: fes-mina18@mil.dk Den 26. marts 2015 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelseslovens
Læs mereTeknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje
Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mere3 dispensation til rydning af pilekrat
Gunner Krogh Sørensen Bjørnstrupvej 50 Sondrup 9600 Aars Dato: 23. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-491-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 74, Husby Klit Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og på Naturstyrelsens
Læs mere