FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL

Transkript

1 FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL Hvordan bliver rengøring et sundt og udviklende arbejde? Tak for indbydelsen til denne konference om rengøring med dialog om, hvordan rengøringsarbejde kan blive et sundt og udviklende arbejde. Jeg er meget enig i konferencens titel rengøring er et gode, vi skal værne om. Rengøring har væsentlig betydning for vor sundhed: Rengøring forebygger en lang række luftvejssygdomme. Både infektioner og allergier. Rengøring giver også et godt indeklima. Man føler sig godt tilpas i et rent rum og et rent rum er en fryd for øjet Rengøring er da også blevet et hovedområde i danske serviceerhverv. Ca. 5% af arbejdsmiljøstyrken ca personer hovedsageligt kvinder lever af at gøre rent. Rengøringsområdet burde være i vældig teknologisk og arbejdsorganisatorisk udvikling. Rengøring burde være et sundt og godt arbejde, for kroppen er i stadig bevægelse. Medarbejderne burde også være tilfredse med deres arbejde og kunne arbejde med rengøring hele arbejdslivet igennem. Men sådan er det desværre ikke. Derfor har jeg 3 budskaber, som jeg vil fortælle her i dag: Rengøringskvinder slides ned fysisk og psykisk Rengøringsarbejdet skal forbedres, men teknik løser ikke dagens problemer Praktiske forsøg med variation i arbejdet er vejen frem Mit første budskab er: Rengøringskvinder slides ned fysisk og psykisk Det er kendsgerninger, at Dødeligheden er større hos rengøringskvinder end hos gennemsnittet af kvindelige lønmodtagere Rengøringsarbejde er fysisk tungt arbejde. Det giver problemer med belastning af hjertet, af ryggen og af bevægeapparatet. Som arbejdet er tilrettelagt i dag, er det så fysisk krævende, at det er svært at klare, når man er mere end 45 år. Det vil jeg gerne illustrere med en lidt kompliceret tegning fra Arbejdsmiljøinstituttet. Den vandrette akse viser alderen i år, den lodrette energiomsætningen. Rengøringsarbejde i dag kræver en energiomsætning på omkring 1 liter ilt pr. min. Det vil sige, at kroppen skal bruge én liter ilt per minut for at kunne udføre arbejdet. Det er ret meget. En hel arbejdsdag med rengøring svarer til, at man slår græsplæne med en håndmaskine saver brænde

2 eller går en rask tur (5 km/time) en hel arbejdsdag igennem. Disse krav er området mellem de to vandrette streger, hvor der står Rengøringsarbejdets krav. Arbejdets krav i forhold til kapacitet Energiomsætning (L O /min) Kvinders gennemsnitlige maksimale kapacitet Rengøringsarbejdets krav Alder i år Det fremgår, at ens evne til at udføre hårdt arbejde aftager med alderen. Efter internationale anbefalinger kan man i de grønne områder arbejde en hel arbejdsdag uden pauser. I det gule skal der være pauser og er man i det røde område bør arbejdet kun være meget kortvarigt. Rengøringsarbejde er så hårdt, at selv helt unge på 20 år ikke kan klare det en hel dag uden pauser. Bliver man 35 år begynder arbejdet at blive så krævende for nogle, at de ikke kan klare det en hel arbejdsdag, og dette gælder for alle fra 60 år. I gennemsnit kan man ikke klare en hel dag med rengøringsarbejde fra 45 års alderen. Det er også på det tidspunkt, vi ved, at mange vælger at ophøre med rengøringsarbejde. Rengøringskvinder får meget lænde-ryg-besvær. De har 3 gange så meget ensidigt gentaget arbejde som gennemsnittet af lønmodtagere (34% mod 10% for gennemsnittet af lønmodtagere, AMI s lønmodtagerundersøgelse 1995). Rengøringsarbejde giver mange hudsygdomme. Rengøringsbranchen har den højeste hyppighed af anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser. De psykologiske krav til rengøringskvinder er lavere end i samtlige andre jobgrupper (AMI s lønmodtagerundersøgelse 1995). Udviklingsmulighederne er lavere end gennemsnittet for lønmodtagerne. Der er også lav social kontakt og ringe støtte i arbejdet. Ser man på det psykiske arbejdsmiljø i en række jobgrupper, er rengøringskvinderne dårligst placeret i nederste venstre hjørne sammen med chauffører og slagteriarbejdere.

3 Danskernes psykiske arbejdsmiljø Indflydelse og udviklingsmuligheder 80 Arkitekter og ingeniører 70 Gymnasielærere Arbejdsledere, industri Lagerekspedienter Pædagogmedhjælpere Montører og elektrikere 50 Bankassistenter Teknikere og konstruktører Sygehjælpere Social støtte og ledelse og plejehjemsass. Kokke og 40 smørrebrødsjomfruer Bygningsarbejdere Kontorassistenter Chauffører Rengøringsassistenter 30 Ekspedienter og kasseassistenter Nærings- og 10 nydelsesmiddelarb. N=1858. Hoveddimensioner fra "det korte skema" Direktører og chefer Lærere v. erhv.skoler, fritidsundervisning Repræsentanter Pædagoger 10 jobs med højest tilfredshed 12 øvrige jobs 10 jobs med lavest tilfredshed Ringe udviklingsmuligheder og lav social støtte, ved vi, giver ringe selvvurderet helbred, som giver øget risiko for senere sygdom og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Det viser sig da også, at dobbelt så mange rengøringskvinder som gennemsnittet for kvindelige lønmodtagere har ringe selvvurderet helbred. (AMI s lønmodtagerundersøgelse 1990 og 1995). Alt dette betyder, at rengøringskvinder vanskeligt kan arbejde et helt liv igennem uden at blive syge eller nedslidte. Mange rengøringskvinder bliver da også førtidspensioneret. Jeg synes derfor ikke at rengøring, som det udføres i dag, kan betegnes som et bæredygtigt erhverv. Det er manglende bæredygtighed, når medarbejderne afgår fra erhvervet i en væsentligt ringere stand, end da de gik ind i erhvervet. Det er manglende bæredygtighed, når medarbejderne ikke kan klare et helt arbejdsliv i erhvervet. Mit andet budskab er: Rengøringsarbejdet skal forbedres, men teknik løser ikke dagens problemer Rengøringsbranchen er langt den største erhvervssektor i Danmark. Derfor burde der investeres meget i den tekniske udvikling. Men nej. Rengøring har altid været et lavteknologisk område og teknologiudviklingen på området er fortsat meget ringe. Jeg kender ikke nogen fornuftig forklaring på, hvorfor den tekniske udvikling på rengøringsområdet er så ringe. Min egen teori er, at det er fordi, der er for få mænd, der gør rent. Vaskemaskiner og opvaskemaskiner er opfundet af mænd, der ikke gider vaske tøj og vaske op. Jeg tror, det ville sætte gang i den tekniske udvikling, hvis flere mænd skulle gøre rent. Rengøringsvenlighed ligger heller ikke øverst i arkitekternes hoveder, når de tegner og indretter rum og bygninger. Det er måske også, fordi de fleste arkitekter er mænd!

4 Gulv- og vægflader kan gøres meget mere rengøringsvenlige, end det er sædvane i nyt byggeri. Det gælder både for materialevalg, for rumindretning og for møblering, Adgangsveje, trapper og gangarealer samt toiletter og baderum skal indrettes efter rengøringsvogne og uden for megen løs møblering. Sådan er det sjældent i dag. Danmark er hjemsted for verdens største rengøringsfirma med utallige filialer i andre lande. Vi er gode til at lave rengøringsmidler og andet rengøringsudstyr. Danske støvsugere sælges over hele kloden. Vi har også mange verdensberømte arkitekter og møbelarkitekter. Hvorfor er rengøringsarbejdet stadig så besværligt? Hvorfor er der så ringe teknikudvikling på rengøringsområdet? Hvorfor bliver der ikke tænkt mere nyt? Jeg glæder mig til, at vi får svar på det senere i dag! Der må kunne udvikles robotter, der kan udføre det tungeste rengøringsarbejde som fx på trapper og toiletter? De er der imidlertid ikke endnu. Dagens robotter er først og fremmest udviklet til faste arbejdspladser og kun ganske enkelte er udviklet til selv at bevæge sig rundt og udføre deres arbejde. Der er udviklet et par enkelte støvsugningsrobotter, men de kræver kraftig afrydning inden brug og er slet ikke så intelligente, at de kan bringes i praktisk anvendelse de nærmeste år. Men de veludviklede rengøringsrobotter til bestemte formål kommer på et tidspunkt. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis vore store firmaer i Danmark ikke vil udnytte vor styrkeposition, så vil de blive overhalet både indenom og udenom af andre, der gerne vil. Og så har vi ikke længere en dansk styrkeposition på rengøringsområdet. De næste fem år må vi regne med, at rengøring skal udføres af mennesker og med stort set det samme udstyr som i dag. På kort sigt må vi derfor tænke nyt inden for det, vi kender i dag. På længere sigt må vi regne med, at ingeniørerne opper sig og udvikler bedre udstyr. Så længe der ikke er udviklet bedre rengøringsteknikker robotter, eller hvad det nu kan være af tekniske løsninger, tror jeg på, at øget variation i arbejdet er den eneste løsning. Mit tredje og sidste budskab er derfor: Praktiske forsøg med variation i arbejdet er vejen frem Variation i arbejdet og jobudvidelse kan opnås på mange måder. Vi har imidlertid ikke gjort meget for at skrue job sammen på nye måder. Der er derfor ikke så mange erfaringer, at vi her og nu kan pege på den eller de bedste måder. Det er en viden, vi først er ved at samle sammen. En mulighed er at sætte en øvre grænse for, hvor mange timer rengøringsarbejde man må udføre pr. dag. Det er umiddelbart ikke en holdbar løsning, da de fleste ønsker heltidsarbejde. Arbejde på nedsat tid vil derfor indebære problemer med at rekruttere rengøringspersonale. Vi må derfor søge efter løsninger, hvor rengøringsarbejdet enten bliver mindre fysisk krævende, så det kan klares en hel arbejdsdag, eller hvor rengøring kun udføres en del af dagen, medens det resterende arbejde er mindre fysisk krævende. Variation kan ikke opnås ved at veksle til andet rengøringsarbejde. Alt rengøringsarbejde stort set er lige fysisk krævende.

5 Et mere varieret arbejde jobudvidelse kunne opnås ved at rengøringskvinder fik andre typer lettere arbejdsopgaver fx madlavning, servering, receptionsarbejde, arkivering, kopiering, lettere vedligeholdelsesarbejde. Det giver mulighed for en indholdsmæssig variation, der reducerer den funktionsspecialisering, vi desværre har i så udtalt grad i dag. Gennemføres dette koncept, kræver det, at rengøringen udføres i dagtimerne som såkaldt synlig rengøring. En del kommuner har gennemført dette. Erfaringen er, at fordelene med den øgede brugerkontakt er større end de ulemper, der er i form af bl.a. en mere vanskelig arbejdstilrettelæggelse. Endnu større variation kan opnås ved jobudvikling, hvor jobbet tilføres funktioner, fx af planlæggende og besluttende karakter, som ellers varetages af højere niveauer i virksomhedens hierarki. I praksis vil det være etablering af gruppeorganiseret arbejde med større eller mindre grad af selvstyre. Betydningen af disse forhold støttes stærkt af en række nye forskningsresultater fra Arbejdsmiljøinstituttet. Rengøringskvinder, der har haft deres arbejde i mange år (i gennemsnit 16 år) uden gener og besvær, siger, at de har et mere varieret arbejde end rengøringskvinder, der har meget besvær. Den samme undersøgelse viser også, at rengøringskvinder, der kun har lidt besvær, oplever at have stor indflydelse på deres arbejde. Vi skal altså gå efter varieret arbejde, som man selv har indflydelse på. En del praktiske erfaringer er ved at blive oparbejdet inden for sygehussektoren, hvor der både i udlandet og i Danmark er iværksat forsøg med ændring af rengøringsarbejdets organisering. I stedet for at rengøringspersonale udfører rengøringsarbejde hele dagen, udfører de nu både rengøringsopgaver, køkkenarbejde og serviceopgaver. Jeg synes, at det er en fornuftig udvikling. Bedre ville det være, hvis jobudvidelsen også kunne kombineres med en jobudvikling, der giver personlig udvikling. Man bør derfor også undersøge, om rengøringsarbejdet ikke også kan kombineres med fx siddende arbejde som telefonpasning, receptionsarbejde og andet kundeservicearbejde. Ligeledes om det kan kombineres med nogle former for computerarbejde, administrative opgaver som kopiering, posthåndtering, praktisk organisering af mødeaktiviteter eller lagerindkøb og styring. Disse opgaver i kombination med rengøringsarbejde vil ud fra en helbredsvurdering mindske de skadelige arbejdsmiljøbelastninger i rengøringsarbejdet i en sådan grad, at arbejdsforholdene ikke længere er nedslidende. Det bliver en stor udfordring for fremtidens planlægning af rengøringsopgaver at udvide disse med andre arbejdsfunktioner i den givne institution. Det vil være en forebyggende arbejdsmiljøindsats, der øger rummeligheden af arbejdsmarkedet. Det bringer mig til at sige lidt om udlicitering. Jeg hører til de personer, der tror, at udlicitering i princippet er en god ting, der giver mulighed for nytænkning. Det er et problem, at de udliciteringer, vi har set på rengøringsområdet, har været drevet alene ud fra ønsket om at få en så billig rengøring som muligt. Man bør imidlertid ikke udlicitere alene ud fra økonomiske hensyn. Der skal også tages behørigt hensyn til kvaliteten i arbejdet. Her tænker jeg ikke bare på rengøringskvaliteten, men også på at arbejdet skal være af kvalitet for dem, der udfører det. At arbejdet skal være bæredygtigt, så det ikke nedslider rengøringskvinderne fysisk og psykisk. Det er både urimeligt p.g.a. de menneskelige omkostninger, og fordi det samfundsøkonomisk er en

6 dårlig forretning. Arbejdsmiljøet må derfor ind i licitationsbestemmelserne, således at udbyderen har et medansvar for arbejdsmiljøet hos den, der udfører arbejdet. Det betyder, at vi må væk fra de meget snævre, meget funktionsspecialiserede udliciteringer. Kontrakterne for sådanne indeholder også så detaljerede arbejdsbeskrivelser, at det fratager stort set al beslutningskompetence fra det personale, der skal udføre arbejdet. Vi skal væk fra alene at udlicitere rengøringsarbejde, men i stedet udbyde det sammen med andet arbejde i institutionerne. Herved bliver det muligt inden for licitationen at opnå den nødvendige variation i arbejdet, således at rengøringsarbejdet ikke længere er nedslidende. Også for at holde på det grå guld og det er kvinder over 45 år - må vi tilrettelægge rengøringsarbejdet anderledes, end det er i dag. Rengøring må indrettes efter kroppens faktiske muligheder, og vi må ikke lade os lokke af ønsket om stadig mere arbejde for stadig mindre pris. Menneskets krop er simpelthen ikke bygget til det. Vi kan vælge at betale mere for rengøringsarbejdet, så det ikke bliver så hårdt og nedslidende, som det er i dag. Vi kan også vælge at betale førtidspension til ældre rengøringsassistenter med lav fysisk kapacitet. Uanset hvad vi vælger, kommer vi imidlertid til at betale. Vi bør derfor vælge klogt indrette arbejdet efter menneskets kapacitet og undgå at så mange udstødes for tidligt fra arbejdsmarkedet. Og på længere sigt må vi have maskiner til at overtage det tungeste arbejde ligesom i mange andre erhverv Afslutning Afslutningsvis vil jeg sige, at rengøringsarbejdet er vigtigt for folkesundheden på hospitaler endog livsvigtigt. Rengøringsarbejde er også godt, fordi man umiddelbart kan se resultaterne af sit arbejde, og fordi kroppen er i stadig bevægelse. Specielt det sidste er en positiv ting i et samfund, hvor arbejde på grund af øget anvendelse af computere bliver mere og mere inaktivt. Det er derfor en udfordring at få indført en arbejdsorganisering med variation i arbejdet og jobudvidelse. De, der udfører rengøringsarbejde, skal være glade for og stolte af deres arbejde, og skal kunne klare arbejdet et helt arbejdsliv. Jeg kan love, at vi på Arbejdsmiljøinstituttet vil fortsætte med at forske i rengøringsarbejde. Der er meget, der kan og skal gøres bedre på det område. Vi vil derfor gerne gå ind i et antal udviklingsprojekter fx på sygehuse eller andre offentlige institutioner, som er interesserede i at gennemføre forsøg med variation og udvidelse af rengøringskvindernes job. Men forskere kan kun bidrage med vejledning om muligheder og om effekter på arbejdsmiljøet af de tiltag, der gennemføres. Det er jer selv og jeres arbejdsgivere, der skal blive enige om, hvad der skal gøres, og hvordan og hvornår det skal gøres. Men vi har erfaringer fra en anden branche fra busbranchen der viser, at en sådan enighed kan opnås, så nye ideer kan afprøves. Held og lykke med det arbejde.