Lockout Østergade Herning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lockout Østergade Herning"

Transkript

1 1

2 Lockout Østergade Herning 2

3 INDLEDNING Så er det generalforsamlings tid igen. I år med valg af kredsformand, næstformand og medlemmer til kredsstyrelsen. Også derfor håber vi på et stort fremmøde i de gode rammer, vi har i MCH Herning Kongrescenter. Sidst vi var i kongrescentret, var på den første lockout dag, hvor vi samlede alle de lærere og børnehaveklasseledere, som KL, på vegne af bl.a. Herning og Ikast- Brande kommuner, lukkede ude fra det daglige lærerarbejde. 1. PÆDAGOGIK Ny folkeskolereform Den socialdemokratiske ledede regering har vedtaget en ny lov om folkeskolen sammen med det meste af folketinget. Udenfor forliget står Liberal Alliance og Enhedslisten. Folkeskolens formål De tre overordnede mål for folkeskolen er: at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal mindskes. at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Der er nok ikke mange, der er særligt uenige i, at alle elever skal blive så dygtige, de kan - også under den nye lov. At skolen skal gøre sit til at mindske betydningen af social arv, i forhold til faglige resultater er et af folkeskolens adelsmærker. Som professionelle er det afgørende at se på det enkelte barns styrker og ikke på ophavets placering på samfundsstigen. Her handler det om holdning hos ledere, børnehaveklasseledere og lærere. 3

4 af, hvor mange lærertimer og dermed stillinger, de respektive kommuner vil sætte ind med. Med et af de overordnede formål at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan - vindes intet, hvis en enkelt lærer skal stå alene i undervisningen med max. antal elever i klasserne og måske endnu flere på hold! For slet ikke at tale om situationen, hvor pædagoger og anderledes kvalificerede kommer i samme situation. Annette og Jeanne fra kredsstyrelsen Hvis man er af den opfattelse, at man kan forudsige et barns løbebane, når barnet starter i skolen, er man ikke blot uprofessionel, man bør slet ikke have stilling i folkeskolen! For så tyder det på, at man ikke tillægger Rosenthal-effekten betydning. At tilliden og trivslen skal styrkes, bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis, er særdeles vitalt for både elever og personale. Antal timer i ny reform 30 timer til 0-3 klasse, 33 timer til klasse og 35 timer til klasse er nu det timetal, som alle kommuner skal tilbyde eleverne i Danmark. Det er altså slut med, at de kommunale budgetter kan beskæres til minimumstimetallet afhængig af byrådets prioritering af skolen. Ikast-Brande ligger tættere på minimum end på det nuværende vejledende timetal. Det er også derfor, det i Ikast-Brande er en meget stor økonomisk udfordring at finansiere loven. I Herning er udgangspunktet en smule anderledes, idet der her nu er vejledende timetal i alle fag og på alle klassetrin. Det har byrådet pålagt skolerne at udmønte. Det koster godt 56 mio. at indføre folkeskoleloven i Herning, heraf findes de godt 34 mio. ved at pålægge lærerne i gennemsnit 2 klokketimers undervisning oveni det nuværende niveau. Der er altså ingen vej udenom at udmønte de centralt fastsatte timetal nu kommer kampen til at stå i forhold til kvaliteten på indholdssiden i disse timer. Dette vil afhænge Fag og faglighed Ifølge loven er der nu tre såkaldte kernefag, nemlig: dansk, matematik og historie. Til disse fag er der krav om et centralt fastsat minimumstimetal. Øvrige fag inkl. det nye fag Håndværk og design vil blive beskrevet med et krav om vejledende timetal dog med en del frihedsgrader, som muligvis kan få den betydning, at den enkelte kommune får for stor frihed til at værdisætte fagene, så der konkret kan blive tale om A B og måske endda C fag. TR Tine og ledelsen fra Hammerum Undervisning/Læring Kommunernes Landsforening har i al sin visdom lanceret ordet læring, som det man nu skal gå over til. Det antager nærmest komiske udtryk i nogle kommuner, hvor man helt undlader at bruge ordet undervisning for i stedet at anvende begrebet læring og læringsdage mv. Ganske vist står ordet undervisning 56 gange i den nye lov. Det bliver en udfordring, for loven skal, uanset mangelfuld retorik, trods alt gælde i alle kommuner. Hele denne forestilling er måske i virkeligheden et eksempel på, at kommunerne ikke bør have ansvaret for folkeskolen. Det burde trods alt være almen viden, at undervisning og læring er to sider af samme sag. 4

5 2 x Bo og Knud ved generalforsamling 2013 Inklusion Som nævnt ovenfor, kan den velkendte nøjsomhedsstrategi, når det drejer sig om skole i vore to kommuner, blive yderligere belastet af det massive krav om inklusion af elever med særlige behov. Forvaltninger og politikere, som vel at mærke selv er langt fra lærerens virkelighed, gør en del brug af floskler og hurra-ord, når det berettes for lærerne/teamet hvordan man blot tilrettelægger arbejdet i klassen, så man kan inkludere elever med ADHD, OCE, generelle indlæringsvanskeligheder, hyperkinetiske forstyrrelser, Asperger, GUA, tourette, autisme spektrum forstyrrelse fortsæt selv! Personalegrupper i folkeskolen Den nye folkeskolelov betoner vigtigheden af, at pædagoger og folk med andre relevante kvalifikationer ansættes i skolen. Med de flere timer i skolen bliver der behov for færre åbningstimer i fritidshjem og SFO, hvorfor det også synes bekvemt at inddrage pædagoger herfra i skolen. Endvidere er bestemmelserne om den åbne skole også betonet som vigtigt set fra lovgivernes synspunkt. Alt sammen kalder det på logistiske ekvilibrister på skolelederniveau. Pædagogerne m. fl. er primært tiltænkt at skulle varetage den understøttende undervisning, som skal understøtte den fagopdelte undervisning. stemmer fra Skoleledernes formand Anders Balle, som tilkendegav dette i en leder i bladet Plenum i Videre siger Anders Balle: Forleden blev jeg på en konference spurgt, hvad der er det vigtigste i skolen. Det har jeg siden reflekteret over, da der jo udover undervisningen foregår mange vigtige aktiviteter: fritidsaktiviteter, sundhedsarbejde, sekretærarbejde, teknisk service mv. Mange væsentlige og vigtige funktioner som skal til, for at en skole kan fungere optimalt. De mange funktioner er ligeværdige. Men er de lige vigtige? Nej, det er de ikke, og det skal de heller ikke være. Den vigtigste funktion i skolen er undervisningen og den læring, børnene derigennem tilegner sig. Lærernes uddannelse Læreruddannelsen er igen blevet revideret forhåbentlig til det bedre. I den tiltagende kompleksitet, som er et vilkår for lærere, er det nødvendigt, ikke blot at have en robust personlighed, men også at have en ordentlig uddannelse som baggrund. Det er fortsat et ønske fra foreningen at få en fem-årig læreruddannelse, for det er der behov for. Lokalt vil det blive en udfordring at rekruttere uddannede lærere til skolerne i Ikast-Brande og især i Herning, idet læreruddannelserne i regionen ikke er placeret hensigtsmæssigt, set gennem vore briller. Vi støtter ethvert tiltag, der kunne placere en femårig forsøgslæreruddannelse i vort område. Gerne i kombination med eksisterende campus i Birk eller i Ikast. Ligeværdige ikke lige vigtige Vi er mange lige værdige personer ansat i skolen, men de funktioner vi udfører, er ikke ens eller ligger lige meget i fokus. For det er undervisningen og dens resultater vi måles på i skolen! Citatet herover Rikke og CO. 5

6 Bjørn Hansen fra DLF Resultatkravene og måling Med den nye lov kommer der et markant krav om resultatmåling. Kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for flg.: mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, elevernes trivsel øges. Kampen om forberedelsen Kampen om den nødvendige tid til forberedelse er gået ind over alt i uddannelsesverdenen det handler ikke om fleksibilitet og kvalitet, men om besparelser i økonomien. Besværgelserne er, at den enkelte leder via ledelsesretten er afgørende bedre til at udmønte tid til forberedelse til det enkelte fag, det enkelte klassetrin og til den enkelte lærer/børnehaveklasseleder. Den præmis er HLF decideret uenig i. Omkostningerne kan blive at: den stærkes ret kan blive fremherskende, skoleledernes præferencer i forhold til fag kan afgøre et fags skæbne. at præferencer i forhold til den enkelte lærer ligeledes kan blive til et usagligt vilkår for lærerarbejdet. Med andre ord der er uden en sikring af tid til forberedelse sandsynlighed for vilkårlig, subjektiv afgørelse fra skolelederens side. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Det skorter helt klart på psykologfaglighed med lærerbaggrund på PPR erne i begge kommuner. Vi beklager, at det til dato endnu ikke er lykkedes at tilbyde en psykologuddannelse som overbygning på læreruddannelsen. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) I Ikast-Brande viser UU i samarbejde med skoler og uddannelsessteder gode resultater i forhold til antal elever, der påbegynder en 6

7 ungdomsuddannelse. Det samme er situationen i Herning. Udviklingen på området er tilsyneladende, at lærere med vejlederuddannelse stadigvæk kan bruges i UU erne. Der er i HLF ikke tvivl om, at lærerbaggrund kombineret med relevant vejlederuddannelse er skræddersyet til at løse opgaver i UU erne. Kendskabet til pædagogik og didaktik kombineret med undervisningserfaring er vigtige redskaber i vejledningsindsats for unge. Med hensyn til den fremtidige organisatoriske placering har UU er andetsteds i landet taget initiativ til en selvstændig organisering under DLF. Vi formoder, at TR er drøfter dette med egne medlemmer i UU-Herning og UU-Ikast- Brande. Afgørende for os vil være, at der er klare snitflader mellem opgaver, kredsen skal løse og de kontingentkroner, der stilles/ikke stilles til rådighed. Og så er vi i øvrigt ikke kede af, også at varetage interesserne for de ansatte på UU erne, der er omfattet af LC s overenskomst. Det gør kun lokalkredsen mere vidende og giver samtidigt et vigtigt kendskab til de funktioner, der relaterer sig til folkeskolen og ungdomsuddannelserne. 10. klasse I såvel Herning som Ikast-Brande kommune er der to velanskrevne 10. klasses tilbud. Hvorledes udviklingen bliver i relation til placering af 10. klasse og snitfladen til ungdomsuddannelserne, kan man gisne om. Det er HLF en gåde, hvis de to 10. klasse skoler kan planlægge lærernes arbejde efter LOV 409 uden at aftale fravigelser. I al fald hvis udgangspunktet er, at loven overholdes! Undervisningsmiljø Der er med den nye folkeskolelov ikke længere nogen undskyldning for, at kommunerne ikke sørger for gode rammer for et godt undervisningsmiljø. I samme ombæring, som skolerne skal etablere arbejdspladser til lærerne, bør elevernes undervisningsmiljø tænkes med. 2. ANSÆTTELSE Kommunerne som arbejdsgiver I 1992 blev den såkaldte lærerpakke vedtaget. Dette betød, at kommunerne overtog ansvaret for lærerne. Ønsket havde været i kommunerne i en årrække og efter en del forgæves forsøg, 7

8 lykkedes det i 1992 for KL at indgå aftale derom med staten og Lærernes Centralorganisation. I Danmarks Lærerforening var meningerne delte, og det var da også med nød og næppe, lærerne sagde ja til overgangen. I lærerpakken indgik såvel lønaftale som arbejdstidsaftale. Den sidste del har kommunerne nu fraskrevet sig. I forbindelse med OK13 blev der indgået en uhellig alliance mellem staten og KL om, at lærernes aftaleret i forhold til arbejdstid skulle fjernes. I farten glemte kommunerne vist, at de nu også er uden aftaleret, og i stedet er vendt tilbage til lovregulering af lærernes arbejdstid. Dette var nemlig tilfældet inden kommunaliseringen i Alt andet lige vil det nu være lettere for staten, at tage ansvaret for lærerne og folkeskolen tilbage igen. Hvis resultatkravene ikke indfries i kommunerne, vil dette givetvis ske. Interesseorganisationen KL og samspillet med kommunerne. Sker det, vil vi græde tørre tårer i al fald som situationen er nu. Herning og Ikast- Brande kommuner har begge parkeret deres vilje i KL s lomme. På sæt og vis fortsætter Herning og Ikast-Brande den ultimative linje, som KL slog an i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, der resulterede i en uhørt lockout af lærerne og børnehaveklasselederne. Til lokalpolitikerne vil HLF gerne tilkendegive følgende: Vi køber ikke argumenter om, at I slet ikke har haft indflydelse på tingenes tilstand. I er og bliver ansvarlige for den politik, KL fører, så længe I har det samlede ansvar for folkeskolen. Vækst i kommunernes administrationer Siden kommunalreformen fra 2007 har vi iagttaget en vækst og ændring i den kommunale administration i Herning. Det er nu blevet et vilkår, at alt vedrørende personaleforhold på skoler i relation til samarbejde, skolelederes sparring vedr. personaleforhold, tjenstlige sanktioner, herunder påtaler, advarsler afsked mv. IKKE længere er en opgave for skoleafdelingen. Det er blevet en opgave for HR I Herning kaldet Koncern HR. Set i en forenings perspektiv er det blevet mere komplekst og omstændeligt at samarbejde med kommunen. HLF oplever, at det er mere langsommeligt at løse problemer. Vi synes dermed, at ændringen er blevet grobund for flere misforståelser af den ene eller den anden art! MED Såvel i Herning som i Ikast-Brande er MED aftalerne blevet revideret i forhold til den nye lov om arbejdsmiljø. I begge kommuner kan vi anbefale skoleafdelingerne at nærlæse MED aftalens bestemmelser. 8

9 I Herning har forvaltningen sort på hvidt erklæret forbud mod at indgå retningslinjer om lærernes arbejdstid i MED på skolen. Helt og aldeles uhørt! Det er nemlig et ufravigeligt krav, at medarbejdersiden i MED har adgang til at anmode om både drøftelse og forhandling i MED udvalget. Her har begge parter som bekendt pligt til at udvise positiv forhandlingsvilje. I begge kommuner virker det som om, skolelederne velsignet af forvaltningen tror, at MED er ledelsens ejendom, hvor de IKKE vil indgå retningslinjer om arbejdstid, men samtidigt have medarbejdersiden til at godkende ledelsens udspil til arbejdstid for lærerne. Det er hamrende dårlig personalepolitik! 3. LØN OG ARBEJDSTID Annus Horribilis Når vi skal tænke på 2013, forekommer overskriften at være den rigtige betegnelse for året. Dette naturligvis fordi det var og blev oplevet som et uhørt overgreb, at kommunerne erklærede lockout af samtlige overenskomstansatte lærere og børnehaveklasseledere i hele Danmark! Alt sammen som led i en plan om at fravriste Danmarks Lærerforening aftaleretten! Omkostningerne ved adfærden var man fra politisk hold tilsyneladende ligeglade med! OK 13 i retroperspektiv Når vi i foreningen igen nævner det helt uhørte i arbejdsgivernes ageren, skyldes det, at de almindelige spilleregler i forhandlinger ikke var til stede. DLF havde ikke varslet strejke omkring arbejdstid! Lockouten er arbejdsgiverens våben mod en strejke! Men uagtet dette, greb KL til lockout man kunne faktisk ligeså godt have bedt om lovgivning med det samme! Claus Jensen, forbundsformanden for Dansk Metal, kom på et vist tidspunkt finansministeriet til undsætning ved at erklære, i bedste sendetid, at lockout af lærerne var en helt normal procedure, arbejdsgiverne her anvendte. Journalisten bad ikke samme Claus Jensen fortælle om lignende situationer, hans medlemmer havde været ude for. Heldigt for ham for det ville han ikke kunne dokumentere. Metalformanden ville hellere være solidarisk med den offentlige arbejdsgiver Corydon end med lærerne! Lockout Da lockouten imidlertid var en realitet, satte DLF og HLF med medlemmernes opbakning og formidable indsats alle sejl til. Aldrig har der i nogen dansk arbejdskamp været set så mange sjove, konstruktive og kreative indfald 9

10 og andre steder i lokalområdet. For slet ikke at tale om den store markering på Christiansborg Slotsplads sammen med lærere fra hele dronningeriget. Det var fantastisk at være en del af selvom baggrunden var horribel! Der er fantastiske medlemmer i denne forening! og udfald, der viste lærernes engagement, når de nu blev forment adgang til skolen. Vi husker det første store møde i Kongrescentret i Herning, hvor alle bidrog med god stemning og gik i gang med at planlægge aktiviteterne til dagene, der kom. Vi husker medlemmerne både i Ikast-Brande og Herning danne kreds om respektive rådhuse. Vi husker samlingen på torvene dels i Ikast og dels i Herning, hvor alle bidrog med musik, hjemmebag, spil og aktiviteter til belysning af situationen (det var her Dyrby s indtrængende bad om, at hvis vi fandt på noget lignende igen, så at give dem et praj, så de kunne nå at brygge kaffe!). Helle Thorning smiler til alle lærerne Vi husker de mange, som markerede lockouten, da Helle Thorning besøgte Regionernes møde i MCH. Vi husker besøget af borgmester Lars Krarup i Ørnhøj og kromutters gode kringle og kaffe ad libitum til 20 kr.! Vi husker torvedagen i Brande. Vi husker turene i bus rundt i de to kommuner. Vi husker de morgendueliges event ved banerne i Herning og Vildbjerg og alle de andre små og store events ved skoler Henrik og kollega fra Vestervangskolen Sammenhold og udfordringer Sammenholdet var fantastisk dengang og nu. Kredsen har været til møder i de faglige klubber på skolerne og fornemmer klart, at sammenholdet er intakt og styrkes, på trods af visse forsøg på splittelse af lærergruppen. Ledelsesstilen del og hersk er ikke en ledelsesform, lærerne ønsker sig! Organisering af arbejdet LOV 409, som er loven om arbejdstid, er en opgørelseslov og ikke en planlægningslov. Begge kommuner har bestemt sig for at følge interesseorganisationen KL s diktat om ikke at indgå aftaler. Dette er ellers åbenlyst at benytte sig af, når skolelederne ikke vil have fuld tilstedeværelsespligt på skolerne. Problemstillingen er følgende: Arbejdsgiverne efterspørger IKKE lærernes arbejdstid i de uger, som er det antal uger, øvrige faggrupper er på arbejdspladsen, hvis de da ikke afspadserer! Børnehaveklasselederne og lærerne ønsker skolelederne typisk at have på arbejde 42 uger. I givet fald er tilstedeværelsespligten, som loven siger, 40 timer om ugen. I sig selv ganske grotesk og samtidigt, for mange, uforenligt med transporttid til arbejdspladsen, lukketider i dagtilbud osv. I øvrigt tilgodeser et krav om fuld tilstedeværelse ikke lærerarbejdets særlige karakter. Hvis en skuespiller er til 10

11 prøve på et nyt stykke, er prøvetiden normalt max. 6 timer, ganske enkelt fordi skuespilleren er på på en ganske anden måde, end mange andre grupper kender til. Det samme er læreren, men her forventer arbejdsgiverne alligevel, at læreren sagtens kan være på i 8 9 timer! I Herning præsenteres lærerne løbende for skoleledernes mere eller mindre spiselige udspil til organisering af dagen det hedder ledelsesret. Det helt groteske opstår, når ledelserne også vil forlange, at lærerne skal erklære sig enige i planerne uden at få reel indflydelse via aftaler! Niels Lynnerup m.fl. på Skarrildhus Opgørelse af arbejdstid: En pligt for skolelederen! Det, der imidlertid mangler både i forvaltningens guide til lederne i Herning og i ledernes udspil, er beskrivelse af, hvorledes kommunen/ledelserne lever op til opgørelsesbestemmelsen i LOV 409. I loven er det et entydigt arbejdsgiveransvar at opgøre arbejdstiden løbende! Samtidigt kniber det med at synliggøre den ret, den enkelte har til personlig pause til indtagelse af frokost og øvrige rekreative behov. Det, der sker i øjeblikket, er langtfra hverken kønt eller anerkendende, men uafvendeligt, når begge kommuner rigidt fastholder, at ledelsesret er lig med nul aftaler! Byrådsmøde i Ikast-Brande Niels Lynnerup m.fl. på Skarrildhus 11

12 Skoleledernes rolle Vi kan konstatere, at det kunstneriske indtryk af ledernes ageren er ret så forskelligartet. Fokus på indholdet i folkeskoleloven og den fælles anstrengelse for at få loven i funktion bliver vanskeligere, når der er så stor usikkerhed om arbejdsbetingelserne på skolerne i Herning og Ikast-Brande. Lærerne er helt legitimt utilfredse med udsigten til at få for lidt forberedelsestid til den forøgede undervisningsopgave med krav om resultatmåling. Ovenikøbet med udsigt til et ganske mangelfuldt fysisk arbejdsmiljø. F.eks. mangler der tidssvarende arbejdspladser på de fleste skoler i både Herning og Ikast-Brande. Her står lederne i Herning med et alvorligt problem, som byrådet ikke for alvor ser ud til at tage hånd om. I Ikast-Brande har byrådet øremærket 10 mio. til arbejdspladser og er i gang med udmøntning heraf. vi ikke presser på for aftaler på kommuneplan, når kommuner ikke ønsker fælleskommunale løsninger. Men vi indgår gerne konkret i arbejdet på den enkelte skole med skoleledelsen som part. Skoleledernes rolle er at indfri ledelsesretten og ledelsespligten. Juridisk er der ikke noget i vejen for, at den enkelte leder indgår aftale efter 2 i LOV 409, uanset de forbud kommunen måtte udstikke. Forvaltningernes rolle Forvaltningen i Herning har valgt en meget lukket proces, hvor man har holdt mandagsmøder for ledelserne på skoler og i fritidstilbud. Foreningen og vore medlemmer har været persona non grata i kommunens dispositioner. Dog har man indbudt HLF til at deltage i arbejdet i 3 udvalg. Arbejdet i udvalget vedr. Håndværk og Design er færdiggjort. Derudover deltager vi yderligere i to udvalg; nemlig et om understøttende undervisning og et om samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi overvejede i øvrigt at trække os fra de to sidstnævnte udvalg, idet de øvrige deltagere havde forberedt sig på forhånd i mandagsmøderne. En ulige position at være i. Vi valgte dog at deltage, idet vi vurderede, at vi ville kunne bidrage med både lovkendskab, viden og erfaring. Lockin i Vestre Anlæg med Anders Bondo Løsninger = aftaler Herningegnens Lærerforening har tilkendegivet og tilkendegiver gerne igen, at Ikast-Brande har lavet en noget mere åben proces, hvor lærere har deltaget i det stort anlagte projekt, som kommunen har døbt FællesSkolen. Der er nu afrapporteret herfra, høring er udsendt, og Herningegnens Lærerforening er ligesom øvrige interessenter høringspart. Ikast-Brande træffer først alle politiske beslutninger vedr. folkeskolelov og LOV 409 den 10. marts

13 Social- og sundhedsskolen (SOSU) SOSU skolen, som ligger i Herning, har sin egen selvstændige bestyrelse direkte under staten. HLF har således som en sidegevinst mulighed for at vurdere dels kvaliteten i forhold til uddannelsernes indhold og dels, om dette betyder bedre eller værre arbejdsbetingelser for personalet. I forlængelse af LOV 409 forestår der også her et arbejde med kvalitetssikring af skolens uddannelser. TR Helle og AMR Marie fra SOSU Herning Center for Kommunikation Centeret løser en hel del myndighedsopgaver for bl.a. Herning Kommune sideløbende med de mangeartede kompenserende undervisningsopgaver, centeret varetager. Ungdomscenter Knudmosen Knudmoseskolen er Herning Kommunes udbyder af ungdomsuddannelsen STU. Den særligt tilrettelagte undervisning, som finder sted på Knudmoseskolen, tager sit afsæt i hver enkelt elevs ønsker og behov. Knudmoseskolen er vokset gennem de sidste år. 75 elever og 25 personaler har deres daglige gang på Knudmoseskolen, der på nuværende tidspunkt er fordelt på to adresser; Lindegårdsvej 8, som huser administration, ledelse og 40 elever og tilhørende personale og afdelingen på Holtbjerg med 35 elever og personale. HLF drøfter løbende hensigtsmæssigheden i at være en skole på to matrikler. 4. BESKÆFTIGELSEN Lærernes a- kasse Lærernes a-kasse har iværksat en vikarformidling, som skoler i vort område også har haft glæde af. Det viser sig imidlertid, at det stadigvæk kan være svært at få vikarer specielt til skoler, som ligger, hvor transportmulighederne er få. Samtidigt efterspørger skolerne fag og fagkombinationer, som det kan være vanskeligt at imødekomme i nogle tilfælde. Det er også i denne relation tydeligt for HLF, at det er problematisk, at Herning Seminarium blev nedlagt. Rotationsprojekter Det er lykkedes for Herning og Ikast-Brande kommune at få et rotationsprojekt i gangsat pr. januar Anledningen var primært et ønske om at uddanne lærere i tysk som undervisningsfag (linjefag). Jobcenter, rotationskonsulenten fra VIA og konsulenten fra Lærernes a-kasse fik i samarbejde med kommunerne fundet vikarer, som kunne gå ind i de ledige rotations-jobs. Bo og CO ved lyttemøde 13

14 Kaffepause under Kongres 2013 LBR Lokalt Beskæftigelses Råd Om de lokale beskæftigelsesråd fortsætter i den nuværende form kan være tvivlsomt. Der er just afleveret en rapport fra det såkaldte Carsten Koch udvalg, som vil blive brugt i de politiske forhandlinger omkring en ny beskæftigelsesreform. Rekruttering og fastholdelse Den nye situation med LOV 409, dets krav om fuld tilstedeværelse sammen med kommunernes ønske om at ledelsespligten skal være omdrejningspunktet for al personalepolitik vil uden tvivl sætte yderligere fokus på såvel fastholdelse som rekruttering. Kredsen hører allerede nu om lærere, som ønsker at søge arbejde nærmere på deres bopæl på grund af kravet om de mange timers tilstedeværelse fx i Herning. Efter Herningegnens Lærerforenings vurdering vil personalepolitikken blive et afgørende konkurrence parameter i fremtidig rekruttering og fastholdelse. 5. ARBEJDSMILJØ Krav til arbejdsstedets indretning Lærerarbejdspladser er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Der er mange krav, som arbejdsgiveren skal leve op til, og der er meget stor forskel på, hvor langt den enkelte skole er i forhold til at indfri kravene. Således er kravene på en række felter: Krav ved Skærmarbejde: Tastaturet skal kunne stilles skråt og skal kunne skilles fra skærmen. Der er en ret til undersøgelse af øjne og syn, ret til skærmbriller m.m. Krav til arbejdsstol: Stolen skal være stabil, sædet skal kunne indstilles i højden. Stoleryggen skal kunne indstilles i højden og kunne skråtstilles. Krav til arbejdsbord: Plads til de nødvendige arbejdsredskaber, som PC, mus og bøger. Mulighed for, at hænder og underarme kan hvile på bordet. Bordet må ikke anvendes som spiseplads. Bordets overflade skal være lavreflekterende. Der bør være mulighed for at udføre arbejdet siddende eller stående. Der skal kunne tages individuelle ergonomiske hensyn f.eks. hævesænkeborde. Der skal være fornøden plads til materialer, hyldeplads og mulighed for aflåst skab til personfølsomme oplysninger. I forhold til de lokaler, hvori der indrettes lærerarbejdspladser, er der endvidere krav til størrelse, dagslysindfald mv. Indretningen skal ligeledes kunne understøtte forskellige arbejdsfunktioner og samarbejdsformer. 14

15 En målestok for indretning af de nødvendige faciliteter til udførelsen af arbejde er også de krav, der er til indeklimaet. Det gælder rumluftkvalitet, CO2 indhold, luftudskiftning, passende arbejdstemperatur mv. Der kigges indretning af arbejdspladsen Dertil kommer krav om mødelokaler, hvilerum, frokostrum, gode toiletfaciliteter mv. Generelt er det HLF s opfattelse, at gode fysiske rammer er afgørende, når lærerne skal yde undervisning af høj kvalitet. Det gælder ikke alene i klasselokalet. Det gælder også de øvrige lokaler og faciliteter på skolen, som nævnes ovenfor. Det vil være uforsvarligt at iværksætte en langt højere grad af tvungen tilstedeværelse på skolen, hvis der ikke klart er tilkendegivet, at der principielt vil være en arbejdsplads pr. ansat jf. arbejdsmiljølovens bestemmelser. Er der afsat penge nok i de to kommuner, så skolerne kan leve op til kravene? I maj 2013 foretog DLF en undersøgelse af, om skolerne kan leve op til de bygningsmæssige krav, der følger af den foreslåede folkeskolereform. Skolernes tillidsrepræsentanter svarede på undersøgelsen: Kan bygninger og faciliteter på din skole rumme følgende: at eleverne skal være til stede i det omfang, som regeringens udspil til folkeskolereform lægger op til? At der skal tilbydes understøttende undervisning med den indholdsmæssige fornyelse, som regeringen lægger op til? at der skal være fysiske faciliteter, så alle lærere under rimelige arbejdsvilkår kan lægge al forberedelsestid og al mødevirksomhed på skolen? Borgmester-hilsen 15

16 Psykisk arbejdsmiljø og sygefravær Presset på det psykiske arbejdsmiljø på skolerne er stigende - KL og kommunerne bærer et stort ansvar for dette. HLF vil være meget opmærksom på udviklingen i forhold til arbejdsrelateret sygefravær. Anita Lind fra Kredsstyrelsen Generelt for Ikast-Brande (svarene relaterer til alle tre spørgsmål): 10 skoler svarede: Nej! Kun hvis der foretages betydelige investeringer. 1 skole svarede: Nej! Det er vanskeligt at forestille sig, selv hvis man foretager betydelige investeringer. På spørgsmålet om, hvad skolen slet ikke kan imødekomme eller ikke kan imødekomme uden betydelige investeringer, viser svarene fra alle skoler, at det primært er krav til mødefaciliteter og forberedelsesfaciliteter (lærerarbejdspladser), som skolerne ikke kan imødekomme. Generelt for Herning: 9 skoler svarede: Ja, med mindre tilretninger. 12 skoler svarede: Nej! Kun hvis der fortages betydelige investeringer. 5 skoler svarede: Nej! Det er vanskeligt at forestille sig, selv hvis man foretager betydelige investeringer. På spørgsmålet om, hvad skolen slet ikke kan imødekomme eller ikke kan imødekomme uden betydelige investeringer, viser svarene fra 20 skoler, at det primært er krav til mødefaciliteter og forberedelsesfaciliteter (lærerarbejdspladser), som skolerne ikke kan imødekomme. 8 skoler svarede, at skolen ikke kan imødekomme krav til faciliteter og fysiske rammer til den understøttende undervisning. Vold og trusler om vold Fakta: Hver 3. arbejdsskadesag i DLF er en voldssag. Op mod børn med særlige behov skal inden 2015 inkluderes i folkeskolen. En undersøgelse foretaget for Folkeskolen viser: 1/3 af lærerne fortæller, at de får mindre støtte, end de fik for fem år siden til samme type børn, som i dag blot sluses ind. 77 procent fortæller, at der ikke følger ekstra penge med, når de modtager en elev fra en specialklasse. Åmoseskolen i Herning har stor viden om problemstillingerne. Åmoseskolen har været en del af undersøgelsen Forprojekt trusler og vold på specialskoler. Inden undersøgelsen var forskernes antagelse, at det ville være fængselspersonale og personale på døgninstitutioner, der ville være hårdest ramt. Undersøgelsen konkluderede imidlertid, at det var personalet på specialskolerne, der havde den største frekvens af vold og trusler om vold. HLF har derfor taget initiativ til drøftelser med TR og arbejdsmiljørepræsentant (AMR) fra Åmoseskolen med henblik på videndeling. HLF s intention er, at medvirke med viden i forbindelse med øvrige folkeskolers arbejde med retningslinjer på feltet. Arbejdsmedicinsk klinik HLF deltager i Arbejdsmedicinsk Kliniks netværksgruppemøder med repræsentanter fra fagbevægelsen. Netværksgruppen er et dialogforum, hvor vi på et møde hvert halve år kan drøfte problemstillinger omkring arbejdsmedicin, socialmedicin, arbejdsskadesager, samarbejdsrelationer og andre emner af fælles interesse. 16

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Før du søger job i Vejen kommune

Før du søger job i Vejen kommune Før du søger job i Vejen kommune Fakta om arbejdstid/forhold i Vejen kommune: 1. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn for lærere og børnehaveklasseledere i Vejen kommune er 32.397 kr. (KRL.DK, juni 2015).

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. marts 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 12.00 14.00

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. marts 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 12.00 14.00 Aarhus, den 10. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. marts 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 12.00 14.00 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: EE DRF FP Jesper Skorstengaard JWS,

Læs mere

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2015 Side 2 Som indledning vil jeg tillade

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 5. marts 2015

Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 5. marts 2015 Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 5. marts 2015 Referat: - Velkomst ved formand Leif Primdal, dernæst fællessang: ( Der går gennem tiden. På klaver: Lene Bjerre Sørensen) Ad

Læs mere

Nr. 8 December 2013 26. årgang

Nr. 8 December 2013 26. årgang Nr. 8 December 2013 26. årgang Ny kredsformand På kredsstyrelsesmødet den 20. november orienterede jeg kredsstyrelsen om, at jeg ikke genopstiller som kredsformand på generalforsamlingen i marts måned.

Læs mere

Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde.

Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde. Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde. Jeg vil indledningsvis sige, at BKF har et godt samarbejde med DLF, som vi sætter stor pris på.

Læs mere

Før du søger job i Vejen kommune

Før du søger job i Vejen kommune Før du søger job i Vejen kommune Fakta om arbejdstid/forhold i Vejen kommune: (revideret 1.6. 2016) 1. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn for lærere og børnehaveklasseledere i Vejen kommune er 32.397

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 3. marts 2016

Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 3. marts 2016 Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 3. marts 2016 Referat: - Velkomst ved formand Leif Primdal, dernæst fællessang: ( Der går gennem tiden. På klaver: Lene Bjerre Sørensen) Ad

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/15

Informationsbrev nr. 1/15 Informationsbrev nr. 1/15 Udsendt mandag den 26. januar 2015 Aalborg Lærerforening Kære medlem Aalborg Lærerforening vil gerne takke alle, der har fundet tid i en travl hverdag til at svare på vores udsendte

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

FOA Overenskomst Marts Lockout. på skoleområdet. - hvad må FOAs medlemmer under konflikten?

FOA Overenskomst Marts Lockout. på skoleområdet. - hvad må FOAs medlemmer under konflikten? FOA Overenskomst Marts 2013 Lockout på skoleområdet - hvad må FOAs medlemmer under konflikten? INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Hvem er omfattet af lockout?... 3 Hvornår kan lockouten træde i kraft?...

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

Det gode Lærerliv 2016

Det gode Lærerliv 2016 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 20 - formandens skriftlige beretning Det gode Lærerliv 2016 FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2016 Side 2 SYTTEN INFO Beretning GENERALFORSAMLING 2015

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere