Operationel risikostyring i Københavns Kommune. Strategiske overvejelser ved samling af risikostyringsog sikringsopgaver i Københavns Brandvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Operationel risikostyring i Københavns Kommune. Strategiske overvejelser ved samling af risikostyringsog sikringsopgaver i Københavns Brandvæsen"

Transkript

1 Operationel risikostyring i Københavns Kommune Strategiske overvejelser ved samling af risikostyringsog sikringsopgaver i Københavns Brandvæsen

2 Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu, bør være et løsen som går gennem hele organisationen A.P. Møller i et brev til Mærsk Mc-Kinney Møller 2. december

3 Indhold Indledning...4 Baggrund...9 Risikostyring i Københavns Kommune i dag...11 Potentialer ved aktiv risikostyring Etablering af en Risikostyringsenhed Opgavefordeling og snitflader Bilag Effektiviseringspotentiale Ydelseskatalog Metodegennemgang Risikostyringsmodel Hotspotanalyse...46 Forsidefoto: Kenneth Meyer 3

4 Indledning På Beredskabskommissionens møde den 28. maj 2013 blev det besluttet, at Københavns Brandvæsen skal udarbejde et beslutningsoplæg til, hvordan risikostyring og sikringsområdet, herunder rådgivning og overvågning, kan forankres i Københavns Brandvæsen som den koncernenhed, der på tværs af kommunens forvaltninger løser opgaver i relation til beredskab og sikkerhed. Det blev desuden besluttet, at beslutningsoplægget skal udarbejdes i samarbejde med de relevante forvaltninger og forankres i Effektiviseringsstyregruppen med henblik på vedtagelse i Beredskabskommissionen og Borgerrepræsentationen, således at eventuelle investeringer og effektiviseringer kan indgå i budget Der blev i efteråret 2013 nedsat en arbejds- og styregruppe med repræsentanter fra Økonomi forvaltningen, Koncernservice, Københavns Ejendomme og Københavns Brandvæsen. 4

5 Sammenfatning De eksisterende risikostyringstiltag er decentralt forankret uden den nødvendige koordination i forhold til det samlede beredskab for kommunen, hvilket betyder, at potentialet i en samlet beredskabsfaglig koordinering og risikostyring i Københavns Kommune ikke indfries. Den enkelte forvaltnings- og institutionsleder er et langt stykke hen ad vejen overladt til selv at sætte sig ind i forskelligartede beredskabs- og sikkerhedsmæssige forhold for forvaltningen eller institutionen. Dette risikerer at medføre spild i form af unødige indkøb, uensartede serviceaftaler og tab af værdifuld ledelsestid. Der er i dag en uensartet praksis i forhold til registrering af forbrug og udgifter ved sikring og afledte driftstab ved tyveri og hærværk under selvrisikoen. Dermed er riskostyringen mangelfuld og der eksisterer et ikke ubetydeligt og uafklaret sikringspotentiale. Konklusioner: Der mangler en samlede risikostyring i kommunen, når det handler om sikkerhed og sikring. Det samlede udgiftsniveau på sikringsområdet i Københavns Kommune fordelt på forbrug på skader, forsikringspræmie, tab og sikringsrelaterede ydelser mv. ligger på ca. 138 mio. kr. i Der er et effektiviseringspotentiale i etablering af en aktiv risikostyring og investeringer i sikring også i forhold til at reducere drifttab som følge af hærværk, indbrud, lækskader samt et potentiale i forhold til at samle indkøb af sikrings- og beredskabsmateriel på mellem ca mio. kr. Det er et potentiale i forhold til at minimere institutionernes tidsforbrug på håndtering af sikring, således at de kan koncentrere sig om kerneydelsen. Etableringen af en aktiv risikostyringsenhed / Risk Management funktion og en målrettet helhedsorienteret indsats på sikrings- og sikkerhedsområdet vil kunne bidrage positivt til reduktion af kommunens forsikringsudgifter. Der bør i alle forvaltninger og institutioner iværksættes et arbejde for at ensarte konteringspraksis for alle tab uanset størrelse. En aktiv risikostyring, og målrettet og hurtig indsats på sikringsområdet vil kunne øge følelsen af tryghed og sikkerhed for borgere og medarbejdere. 5

6 Anbefalinger Der etableres en risikostyringsenhed i regi af Københavns Brandvæsen som den koncernenhed, der på tværs af kommunens forvaltninger løser opgaver i relation til beredskab og sikkerhed. Enheden skal bl.a. have til opgave, at: Opbygge en aktiv risikostyringsenhed / Risk Management organisation, der kan rådgive og hjælpe institutioner, enheder og forvaltninger til forbedret risikostyring og etablering af korrekte sikringsniveauer. Udvide den eksisterende Beredskabspolitik med en politik for risikostyring og sikringsområdet, således at synergierne mellem områderne koordineres i en fælles ramme. Arbejde kontinuerligt med udvikling og forbedring af kommunens risikobillede, således at der kan opbygges tillid hos aktører på forsikringsmarkedet i forhold til kommunens samlede risikostyring. I samarbejde med de øvrige forvaltninger og enheder arbejde fokuseret med skadesfrekvens og hurtig sikring. Udarbejde risikoinformationer, data og analyser (risk engineering) i forhold til fremadrettede strategier på området. Sikre god kommunikation til interne og eksterne samarbejdsparter. Risikostyringsenheden forventes at blive bemandet af seks risiko- og sikringsanalytikere, som vil forestå udførelse af de analyser og opgaver, der er beskrevet i ydelseskataloget. Derudover vil Københavns Brandvæsen sikre at et antal brandmestre får en sikringsuddannelse, således at der i stigende grad kan ske en lokal forankring af arbejdet med risikostyring, sikkerhed, forebyggelse og beredskab. Hovedprincipperne for den fremtidige organisering og samarbejde Københavns Brandvæsen forestår rådgivning inden for risikostyring og sikring på koncernniveau, som en naturlig forlængelse af de opgaver, Københavns Brandvæsen i dag løser for kommunen i relation til beredskab og sikkerhed. Københavns Brandvæsens Risikostyringsenhed skal udarbejde: Risiko- og sårbarhedsanalyser for Københavns Kommune. Ledelsesinformation i Københavns Kommune. Statistisk materiale. Risikoidentifikation i Københavns Kommune, overordnet til institutionsniveau. Risikovurderinger i Københavns Kommune, overordnede til institutionsniveau. Rådgivning om risikominimerende værktøjer. Det forventes, at Risikostyringsenheden over de kommende seks år vil gennemgå og klassificere risikoprofil for samtlige institutioner. Institutionernes risikorapporter anvendes til at udarbejde Ledelsesinformation og Risikoog Sårbarhedsrapporter for Københavns Kommune, ligesom enheden vil få til opgave at udarbejde forslag (business cases) til effektiviseringer og optimeringer på sikringsområdet på tværs af forvaltninger og institutioner. Det fremtidige samarbejde mellem Københavns Brandvæsen og forvaltninger/institutioner vil blive reguleret gennem en styringsmodel, som sikrer involvering på drifts- og ledelsesniveau, brugertilfredshedsundersøgelse, key account funktion, mv. Københavns Brandvæsen vil implementere en struktureret og systematiseret tilgang til risikostyring og sikring. Konkret vil Københavns Brandvæsen sikringsuddannede medarbejdere afdække det konkrete sikringsbehov på institutionen og medvirke til, at der etableres de nødvendige sikringstiltag og at personalet får den nødvendige rådgivning. Dermed løftes kompetencer og analyseredskaber samt arbejdsprocesser fra institutions- til koncernniveau, og lederne på institutionerne oplever en reel praktisk og administrativ lettelse i forhold til lokal sikringstiltag og risikostyring. Opsætningen af de fysiske sikringstiltag på institutionerne og bygningerne er KEjd s ansvar. 6

7 Den robuste kommune også efter lukketid Der udløses en teknisk alarm på brandvæsenets vagtcentral. Det er en teknisk alarm, der overvåger vandforbruget på en daginstitution i NV. Foto: Københavns Brandvæsen Den tekniske alarm indikerer, at der er et vandforbrug på institutionen, selv om der ikke er personer til stede det kan være tegn på et sprængt vandrør. Brandvæsenet kører ud til institutionen, og åbner nøgleboksen, som brandvæsenet administrerer. Mandskabet kan samtidig se på den beredskabsplan, som brandvæsenet har udarbejdet for institutionen, at stophanen til vandet er i skabet i det første rum til venstre. De konstaterer, at et vandrør er sprunget oven over det forsænkede loft på toilettet, og lukker for vandet. Vagtcentralen kontakter det VVS-firma, der er tilknyttet institutionen, og aftaler, at de møder op kl for at udbedre skaden. Brandvæsenet orienterer Kejd og tilkalder følgeskadeenheden, der kommer og suger vand op og sætter en affugter op. Mandskabet lægger en seddel til institutionen om, at de har været der på grund af et utæt vandrør, at der er lukket for vandet og at der kommer en VVS-mand kl Næste morgen kl møder den første medarbejder ind og finder sedlen fra brandvæsenet. Der er godt nok lukket for vandet, men VVS-manden kommer kl Dagligdagen fortsætter uændret og kommunen kan levere den ydelse, som man har lovet borgerne. Alternativet ville være at institutionen skulle lukkes på grund af vandskade, børnene skulle flyttes til andre institutioner, og der ville være store omkostninger på grund af den efterfølgende renovering, og derved store gener for børn, forældre og personale. Kejd, der har ansvaret for bygningen, overtager den videre proces. 7

8 Foto: Rikke Kooistra, Københavns Brandvæsen

9 Baggrund Københavns Kommune har en ambition om at sikre byens borgere og yde virksomhederne tryghed og sikkerhed i såvel hverdagen som i krisesituationer. Det er et helt centralt mål, at ingen institutioner og serviceydelser må lukke på grund af hærværk, uro eller tekniske driftsforstyrrelser, der kunne være undgået ved planlægning og rettidig omhu. Det betyder blandt andet, at Københavns Kommune skal have en robusthed, der gør institutioner og forvaltninger i stand til at opretholde eller hurtigst muligt reetablere drifts- og serviceniveauerne uanset, hvilke hændelser der indtræffer. Som Danmarks største leverandør af velfærdsydelser er tusindvis af mennesker dagligt afhængige af, at daginstitutioner, skoler, pasningstilbud, hjælp til ældre og svagelige m.fl. fungerer så gnidningsfrit som muligt. Driftsforstyrrelser, hvad enten de handler om et sprunget vandrør i en institution, smadrede ruder på en skole, hærværk på anlæg eller indbrud, risikerer at forstyrre den daglige drift og dermed muligheden for at levere ydelser optimalt. Dertil kommer den utryghed og usikkerhed, som borgerne naturligt oplever i kølvandet på fx hærværk eller indbrud. Det er langt fra et ukendt fænomen, at der er en tæt sammenhæng mellem en aktiv risikostyring og sikringspolitik, og den tryghed og sikkerhed, som borgerne oplever. Teoretisk taler man om broken windows theory (knuste ruder teorien), som bl.a. handler om, at såfremt et smadret vindue ikke udskiftes, skabes der en stemning af, at det er i orden at smadre flere vinduer. Ét knust vindue bliver til flere knuste vinduer. Det kan i sidste ende føre til en nedbrydning og ghettoficering af et område gennem hærværk og vandalisering. Der er således en selvstændig pointe i, at de områder, der er præget af hærværk, smadrede vinduer, graffiti og indbrud, ofte også er de områder, hvor der generelt set hersker den største utryghed. Hertil kommer de store økonomiske omkostninger, som et manglende fokus på risikostyring og sikring medfører, dels i direkte driftstab på de enkelte institutioner, dels generelt i forhold til kommunens udgifter til forsikring. Og i det hele taget manglende mulighed for at tegne den økonomisk mest attraktive forsikring for kommunen som muligt. Grundlaget for en forbedret operationel risikostyring i kommunen findes allerede i dag. Københavns Kommune har gennem Beredskabspolitikken, Plan for Fortsat Drift, og sårbarhedsanalyserne givet Københavns Brandvæsen ansvaret for at sikre en fortsat og stabil drift i Københavns kommune samt understøtte at forvaltningerne har den robuste og fornødne planlægning til at håndtere kriser. Ligesom Københavns Brandvæsen som en døgnåben aktør har mulighed for at understøtte arbejdet med at skabe en tryg og sikker by. Københavns Brandvæsen udarbejder i forvejen kvartalsvise hotspotanalyser, der viser udviklingen i byen i forhold til, hvor der er et antal mindre brande i det fri og indbrud, som indikerer potentielle områder med behov for en forhøjet indsats. Eksempelvis tilbyder Københavns Brandvæsen de berørte institutioner at få besøg af en sikringsansvarlig med henblik på at undersøge om der er behov for yderligere sikringsmæssige tiltag for at nedbringe fx indbrudsfrekvensen. 9

10 10 Foto: Kenneth Nguyen, CPHDistortion

11 Risikostyring i Københavns Kommune i dag Der pågår allerede en række tiltag på både institutions- og forvaltningsniveau, når det handler om sikringstiltag og risikostyring i en eller anden form. Problemstillingen er snarere, at de mange tiltag mangler koordination og sammenhæng. Da der ikke i dag eksisterer en fælles risikostyrings/risikomanagement enhed, der koordinerer, rådgiver og går i dialog med forvaltningerne og institutionerne om det risikobillede og de sårbarheder, de står overfor, ender det med, at den enkelte forvaltnings- og institutionsleder et langt stykke hen ad vejen er overladt til selv at sætte sig ind i forskelligartede beredskabsog sikkerhedsmæssige forhold. Dette risikerer at medføre spild i form af mangelfuld sikring eller oversikring, unødige indkøb, uensartede serviceaftaler og ikke mindst tab af værdifuld ledelsestid. Samtidig betyder de decentrale beslutningsprocesser, at potentialet i en samlet beredskabsfaglig koordinering og risikostyring i Københavns Kommune ikke indfries. Ligesom der ikke er fokus på de afledte effekter i forhold til tryghed og sikkerhed for borgere samt personale. På grund af en meget decentral og ukoordineret struktur på hele sikringsområdet er det vanskeligt at danne sig et præcist overblik over det samlede udgiftsforbrug på sikring for en given institution eller forvaltning som helhed, eftersom der ikke forefindes en konteringspraksis, der gør det muligt at udskille udgifter til sikring i regnskabet. Ser man på Københavns Ejendomme tidligere opgørelse i forbindelse med Facillity Management (FM-området) har de peget på ca. 38 mio. kr. i ressourceforbrug. Imidlertid anslår Team Udbud og Indkøb, at opgørelse på de rammeaftaler, der er indgået mellem kommunen og sikringsleverandører, ligger på ca mio. kr. i Det anslås derfor, at det direkte udgiftsniveau for sikringsområdet ligger i størrelsesordenen af ca mio. kr. i Københavns Kommune. Hertil skal lægges udgifterne til både den interne og eksterne forsikring samt tab i forbindelse med indbrud, hærværk, mv., der beløbsmæssigt ligger under niveauet for forsikringens selvrisiko og som derfor dækkes direkte af driften. Særligt den sidste kategori af udgifter er vanskelig at estimere, da det ikke er givet, at tabet er anmeldt, idet disse beløbsmæssigt ligger under selvrisikoen. Endvidere kan erstatning af tab være konteret som nyindkøb eller andet grundet en uensartet konteringspraksis. Københavns Brandvæsen har foretaget dels en kvalitativ, dels en kvantitativ analyse i samarbejde med forvaltningerne af det samlede forbrug på bl.a. afbrændte container/ild i bygning, knuste ruder, stjålet inventar, bygningsskade ved indbrud, sikringsydelser, mv., på 14 skoler, institutioner, jobcentre, idrætsinstitutioner, mv. De pågældende institutioner er udpeget til analyse i samarbejde med projektgruppen. Koncernservices egen statistik viser, at der for de 14 institutioners vedkommende er en samlet udbetaling til skader på ca. 3.8 mio. kr., hvoraf en brand på Strandvejsskolen i 2011 udgjorde ca. 3.2 mio. kr., dvs. at der for de 14 institutioner netto blev udbetalt ca kr. fra den interne forsikringsordning i Den gennemførte kvalitative og kvantitative analyse viser et udgiftsspænd på ca

12 Tabel 1: Udgiftsniveau 2013 Udgiftsniveau fordelt på udgiftsområder 2013 Kilde Udgift Brandvæsenets analyse Forbrug som er dækket af intern forsikringsordning Brandvæsenets analyse Forbrug som ikke er dækket af intern forsikringsordning (baseret på 1000 institutioner) Koncernservice Præmie til ekstern forsikrinsordning Center For Økonomi* Installation og service af alarmer (indkøb inden for rammeaftale) Center For Økonomi* Alarmpatrulje Københavns Brandvæsen (indkøb inden for rammeaftale niveau) Center For Økonomi* Den jyske kontrol (indkøb inden for rammeaftale niveau) Center For Økonomi* G4S (indkøb uden for rammeaftale niveau) Københavns Ejendomme FM s opgørelse af ressourceforbrug (ÅV omregnet til kr.) Brandvæsenets oplysning Inspektion af ABA Brandvæsenets oplysning Servicesering af ABA Brandvæsenets oplysning Alarmoverførsel Brandvæsenets oplysning Servicesering af AIA Udgift i alt Kilde: Københavns Brandvæsen, Koncernservice, Københavns Ejendomme, Center For Økonomi *2012 udgiftsniveau, hvor det forudsætte at omkostningsniveauet i 2012 ligger på linje med omkostningerne i Figur 1. Fordeling af udgiftsområdernes procentvise andel af det samlede udgiftsniveau 2% ca. 2.1 mio. kr. Alarmoverførsel 9% ca mio. kr. FM s opgørelse af ressourceforbrug (ÅV omregnet til kr.) 2% ca. 3.2 mio. kr. Servicering af ABA 1% ca. 1.3 mio. kr. Inspektion af ABA 3% ca. 4.8 mio. kr. Servicering af AIA 15% ca mio. kr. Forbrug som er dækket af intern forsikringsordning 2% ca. 3.3 mio. kr. G4S (indkøb uden for rammeaftale niveau) 0,3% ca kr Den jyske kontrol (indkøb inden for rammeaftale niveau) 2% ca. 3.4 mio. kr. Alarmpatrulje Københavns Brandvæsen (indkøb inden for rammeaftale niveau) 24 % ca mio. kr. Installation og service af alarmer (indkøb inden for rammeaftale) 32% ca mio. kr. Forbrug som ikke er dækket af intern forsikringsordning (baseret på 1000 institutioner) 6% ca. 8.5 mio. kr. Præmie til ekstern forsikrinsordning Kilde: Økonomiforvaltningen, Center for Økonomi, Team Udbud og Kontrakter 12

13 til kr. bare på disse 14 institutioner. Forsigtigt sat svarer det til et gennemsnitligt udgiftsniveau på ca kr. pr. institution for så vidt angår forbrug som ikke er dækket af intern forsikring. Skaleres det op til kommunens ca institutioner svarer det til et anslået samlet årligt skadesforbrug på ca mio. kr. Dertil kommer præmie til ekstern forsikringsordning på 8.5 mio. kr., skadesudbetaling fra intern forsikringsordning på 20.4 mio. kr. mv. Samlet set anslås det, at Københavns Kommunes samlede udgift til sikringsområdet udgør ca. 138 mio. kr. jf. tabel 1 og figur 1. Københavns Kommune har i dag organiseret sin forsikringsadministration via en intern fælles forsikringsordning under Koncernservice, hvor institutionerne betaler en intern præmie. Den interne forsikringsordning udbetaler herefter erstatning til dækningsberettigede skader i institutionerne og Københavns Ejendomme. Den interne forsikringsordning skal økonomisk hvile i sig selv over år. Det vil sige, at hvis der i det enkelte år er et merforbrug, optages et lån på kommunekassen. Omvendt medfører et mindre forbrug, at der afdrages ekstraordinært på en eventuel gæld, eller henlægges midler til absorbering af senere års merforbrug. Der er grundet den negative udvikling i det samlede skadesbillede siden 2010 sket et stadigt stigende, internt gældsoptag på kommunekassen via ordningen. På baggrund af allerede kendte skader, primært branden på Skolen i Sydhavnen, forventes gælden i forsikrings ordningen at stige til 134 mio. kr. i Gælden tilbagebetales ved at øge forvaltningernes opkrævning til forsikringsordningen med 24.8 mio. kr. årligt i Dermed vil forsikringsordningens akkumulerede gæld være tilbagetalt i 2017, jf. tabel 2. Det er Koncernservices vurdering, at ordningen med det nuværende skadesbillede har svært ved at komme i strukturel balance. Billedet de senere år har snarere været et rullende gældsoptag. Skal dette høre op, skal der enten Tabel 2: Forsikringsordningens akkumulerede gæld kr Akkumuleret gæld/kasseopbygning, som forudsat juni Ændrede forudsætninger, pr. januar 2014 Rettelse af merforbruget i 2012 fra -10,8 mio. kr. til -20,8 mio. kr Lavere udgifter til skybrudssager Ændret periodisering af udgifterne sfa. skolebranden i Færre udgifter til branden på Kastaniehuset Akkumuleret gæld/kasseopbygning, pr. januar Memo. Afdrag på gæld til forsikringsordningen Afdrag på historisk gæld fra perioden Regnskab 2011 og håndtering af merforbrug Afdrag vedtaget ifm. IC2014 sfa. skolebranden (2013) Yderligere afdrag sfa. skolebranden 2013, skybrudssager 2011 og brand Kastanjehuset Konsolidering af kassen Afdrag og konsolidering af kassen i alt Kilde: Koncernservice 13

14 reguleres yderligere på indbetalingen til ordningen, institutionernes selvrisiko eller en tilbagevenden til et markant lavere skadesniveau på bygninger jf. figur 2. Af den blå kurve i figur 2, som opgør skadesniveauet efter skadesdato, kan man aflæse at fra 2006 og frem har kommunen haft en længerevarende og markant stigende udvikling i skadesniveauet. Oven i dette generelle højere skadeniveau, er der indtruffet de to store enkelthændelser med skybruddet i 2011 samt branden på Skolen i Sydhavnen i Den røde kurve viser skadesniveauet efter skadesdato, men fratrukket forventet ekstern erstatning. Det vil sige kommunens netto-udgift. Kommunens har en meget eksponeret risiko med mange ældre og dyre ejendomme, hvor mange er fredet som Rådhuset til anslået 2 mia. kr. Kombineret med den negative udvikling i skadeshistorikken, er der i dag væsentligt færre forsikringsselskaber som overhovedet ønsker at tilbyde forsikring til Københavns kommune. Tidligere forsikringsudbud Kommunen har grundet stigende skadesudgifter haft vanskeligt ved at opnå ekstern forsikring. Det skyldes primært et stigende antal brandskader, herunder den meget omfattende brand på Skolen i Sydhavnen samt det usædvanlige skybrud i juli Den manglende interesse for at forsikre kommunen betyder, at det er sværere at opnå gunstige vilkår og kommunen har derfor måttet påtage sig en langt større del af risikoen selv ved at acceptere en meget høj selvrisiko. Kommunen har kunnet iagttage, at færre og færre forsikringsselskaber har ønsket at afgive tilbud i de afholdte EU udbud om forsikring af kommunens bygninger og løsøre. Således har Tryg, som kommunen havde aftale med i 2011, trukket sig grundet skybruddet. Codan, som kommunen har aftale med i dag, har ikke ønsket at byde grundet branden på Skolen i Sydhavnen. Forsikringer er ikke Risk Management det er Risk Transfer Ligeledes har ingen selskaber siden 2008 ønsket at forsikre kommunen alene. Såfremt kommunen fremover overhovedet skal kunne opnå ekstern forsikring, herunder at bevare det nuværende niveau for selvrisiko og den tilsvarende præmie, er det nødvendigt med yderligere investeringer i forebyggelse af primært brandskader i de kommende år. Ud over at sikre at kommunen overhovedet kan opnå ekstern forsikring, er væsentligste element ved øget forebyggelse, grundet den høje selvrisiko, at kommunens egne omkostninger til skader minimeres markant. Samtidig undgår kommunen servicetab grundet de store skader. Branden på Skolen i Sydhavnen har således forsinket indvielsen med flere år og har kostet kommunen 100 mio. kr. i selvrisiko. Målet for forebyggelsen bør som minimum være, at alle folkeskoler i kommunen skal være sikret med automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA anlæg), tilsvarende f.eks. Odense Kommune. Men en stor del af kommunens bygninger lever ikke op til de krav, man i dag stiller til brandsikkerhed. Derfor er det nødvendigt at fortsætte forebyggelsen af brand og rørskader på langt flere bygninger end folkeskolerne. Den negative udvikling kan tydeligt ses på forvaltningernes samlede præmiebetaling til bygning og løsøre, der grundet afdrag på gæld til merforbrug pga. øget skadesniveau, er steget markant og denne udvikling anslås at fortsætte, som det fremgår af figur 3. Den negative udvikling kan tydeligt ses på forvaltningernes samlede præmiebetaling til bygning og løsøre, der grundet afdrag på gæld til merforbrug pga. øget skadesniveau, er steget markant og denne udvikling anslås at fortsætte, som det fremgår af figur 3. 14

15 Figur 2. Oversigt over udviklingen i bygningsskader Millioner Sum af udgift i alt Skadeudgift fratrukket ekstern erstatning Kilde: Koncernservice Figur 3. Udvikling i præmieopkrævning på bygning og løsøre. Præmie Millioner Præmie Kilde: Koncernservice 15

16 Forsikringsordninger er primært udfordret på bygningsområdet. Udviklingen i det årlige skadesniveau bevirker, at kriterierne for et godt skadesår har forskubbet sig. Således havde et godt skadesår bygningsskader for under 7 mio. kr. frem til I de seneste år har udviklingen betydet, at et godt skadesår er på ca. 25 mio. kr. Det skyldes dels etableringen af KEjd, som har professionaliseret forsikringshåndteringen herunder anmeldelsen af skader, hvilket sammen med forsøgsordningen med nedsat selvrisiko fra kr. til kr. har gjort, at skyggetal er kommet frem på bygningsskadeområdet. Men skadeudviklingen er bekymrende. Der kan peges på forskellige årsager til stigningen i udgiften til bygningsskader: Grundlæggende er risikoen for skader steget: Skybrud er blevet en mere almindelig skadesårsag end tidligere. Langt flere påsatte brande de seneste år, hvor man i Københavns Kommune tidligere lå under gennemsnittet for dette i forhold til forstadskommunerne. Der synes også at være sket et normskred i dele af befolkningen i forhold til f.eks. hærværk, hvilket resulterer i dels et generelt højere niveau, dels en tendens til udbrud af hærværksbølge på en enkelt bygning, hvor der på kort tid opstår meget store skader og udgifter, inden det falder til ro igen, bl.a. gennem forskellig indsats. Det er vigtigt, at kommunen i sådanne tilfælde reagerer hurtigt for at begrænse skaderne. Det er en udfordring at etablere tilstrækkelig grad af skadesbegrænsende tiltag fordelt bredt over hele ejendomsporteføljen. AON, der er verdens største forsikringsmægler peger direkte på, at netop det at have en aktiv Risk Management organisation er en af forudsætningerne for at kunne sikre sig en fornuftig forsikringsaftale. De samme erfaringer har eksempelvis Chr. Hansen A/S og Bygningsstyrelsen, der begge har arbejdet på at udvikle aktive Risk Management organisationer. Ifølge AON forudsætter tillidsopbygning til markedet, at Risk Management funktionen er tæt knyttet til den øverste ledelse og er i stand til på en troværdig måde at skabe tillid til, at der arbejdes kontinuerligt og konkret med risikoreduktion. Det handler bl.a. om at sikre rammerne for et fokuseret arbejde omkring skadesfrekvens og sikring, god adgang til risikoinformationer, data og analyser (risk engineering), og evne at fremstå som en organisation med kontinuerlig udvikling og forbedring af risikobilledet. AON mener derfor, at der bør være et tæt samarbejde mellem Risk Management funktionen og forsikringsfunktionen. En Risk Management funktion skal forestå risikostyringen, dataindsamling og udarbejdelse af analyser, således at forsikringsfunktionen kan udarbejde et forsikringsudbudsmateriale, som stemmer overens med den vedtagne risikoprofil. Trods indførslen af en mere professionel skadebehandling fra 2009 og hævelsen af den interne selvrisiko fra 2011 samt at Borgerrepræsentationen har iværksat centrale puljer til forebyggelse, er det ikke lykkedes at modvirke det stigende skadesniveau. Ligesom det fortsat er endog meget vanskeligt at få en økonomisk fornuftig forsikringsaftale for kommunen som helhed. En væsentlig grund hertil kan meget vel skyldes, at der udestår at blive udviklet en aktiv Risk Management organisation, der opbygger tillid hos markedet. 16

17 Sydhavn skole Branden 26. november 2012 Foto: Kenneth Meyer 17

18 Potentialer ved aktiv risikostyring Erfaring viser, at det er muligt gennem en aktiv risikostyring og målrettede investeringer i implementering af f.eks. ABA anlæg, AIA/tyverialarm anlæg, videoovervågning, at nedbringe institutionernes udgifter til tyveri, ildspåsættelser, hærværk, mv. Dermed kan der sikres et betydeligt effektiviseringspotentiale i forhold til det samlede udgiftsniveau på ca. 135 mio. kr. på sikringsområdet i Københavns Kommune fordelt på forbrug på skader, forsikringspræmie, tab og sikringsrelaterede ydelser mv. Baseret på de erfaringer, som Københavns Brandvæsen allerede har opnået i forbindelse med konkret rådgivning og implementering af sikringstiltag på skoler og institutioner, vurderes det realistisk, at der over en relativ kort årrække kan opnås et potentiale i nedbringelse af udgifter, der er dækket af den interne forsikringsordning, på mellem 40% til 60% i Dette skyldes en koordineret styring, der implementeres på baggrund af de analyser, som har afdækket de risici, de enkelte enheder står overfor. Besparelsespotentialet forudsætter, at der ikke opstår store hændelser, der påvirker den interne forsikringsordning som fx en stor brand, skybrud, oversvømmelse eller lignende. I forhold til den eksterne forsikringsordning vurderes det, bl.a. på baggrund af forsikringsmæglerne AON s erfaringer, at der igennem en implementering af en aktiv risikostyringsorganisation på sigt vil kunne opnås en årlig besparelse på 50% på præmien for den eksterne forsikringsløsning. Fastlæggelse af sikringsniveau i forhold til rammeaftaler I takt med at en risikostyringsenhed opbygger viden omkring best practise for sikrings løsninger på de enkelte institutioner, er det muligt at tilpasse og ensrette sikringsløsningerne i forhold til kommunens sikringsniveau, og på den måde undgå unødvendige indkøb og minimere spild. Det skønnes, at der kan opnås en besparelse på 2-6% pr. år. Dette forudsætter, at institutionerne rådfører sig med Københavns Brandvæsens Risikostyringsenhed i forbindelse med indkøb af sikringsløsninger. Besparelse på forbrug og optimering af opgave- og aftalestyring i forhold til rammeaftaler Team Udbud og Indkøb og Københavns Brandvæsen har i fællesskab udarbejdet et regelsæt om håndtering af indkøb på rammeaftaler. Regelsættet indebærer, at der dels er et dokumenteret informationsflow mellem kommunen og leverandørerne, dels et struktureret aftalegrundlag, der skal sikre reduktion af u overensstemmelser i de kontraktretlige forhold. Denne indkøbspolitik har erfaringsmæssigt bidraget til en besparelse på ca. 10% pr. år. Der er fundet indkøbsområder inden for risikostyring, hvor Københavns Kommune på nuværende tidspunkt dels ikke er aftaledækket og dels kunne tilrettelægge de eksisterende indkøbsaftaler mere hensigtsmæssigt. Der vurderes at være et effektiviseringspotentiale på ca pct. på de områder, hvor kommunen i dag ikke er aftaledækket. Ansvaret for at gennemføre udbud eller genudbud inden for disse indkøbsområder er placeret i Center for Økonomi, Økonomiforvaltningen, da de vil være obligatoriske for kommunens forvaltninger at anvende disse indkøbsaftaler. Det gældende princip for effektiviseringer ved 18

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Workshop 16. april 2015

Workshop 16. april 2015 Workshop 16. april 2015 Hvem er Contea Contea er i dag den største danskejede, uafhængige forsikringsmæglervirksomhed med 43 medarbejdere og en præmieomsætning på mere end DKR 1,5 mia. Vi samarbejder i

Læs mere

Statusrapport om risikostyring

Statusrapport om risikostyring Statusrapport om risikostyring Rapport om risikostyring Universitets- og Bygningsstyrelsen november 2009 Indhold > Indledning og sammenfatning 3 Forebyggelse frem for oprydning strategisk risikostyring

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Notat. Rapportering risikostyring og selvforsikring. Der afleveres rapport for risikostyring for året 2013.

Notat. Rapportering risikostyring og selvforsikring. Der afleveres rapport for risikostyring for året 2013. Notat Rapportering risikostyring og selvforsikring Der afleveres rapport for risikostyring for året 2013. Risikostyring I hovedtræk fremhæves følgende fra rapporten: Tingskader I perioden 2009 2013 er

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Aarhus Kommune. Den 9. juni 2011

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Aarhus Kommune. Den 9. juni 2011 Indstilling Til Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 9. juni 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Genudbud af Aarhus Kommunes brand- og stormskadeforsikringer 1. Resume Aarhus Kommune indførte

Læs mere

STATUSRAPPORT 2012 GREVE KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2012 GREVE KOMMUNE Indholdsfortegnelse Statusrapportens formål...3 Statuserklæring...3 Generel status på året 2012...3 Status på Greve Kommunes forsikringsprogram...4 Udvalgte uforsikrede risici...4 Væsentlige skader...6

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Københavns Kommunes Risikostyringspolitik 2015-2017

Københavns Kommunes Risikostyringspolitik 2015-2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariatet NOTAT 03-11-2014 Sagsnr. 2014-0090175 Københavns Kommunes Risikostyringspolitik 2015-2017 Dokumentnr. 2014-0090175-14 Sagsbehandler Mads Neubert

Læs mere

At turde gå nye veje

At turde gå nye veje At turde gå nye veje Strategisk indkøb i ledelsesperspektiv Formålet : At vise, hvordan Rigspolitiet som en af landets store offentlige indkøbsorganisationer sikrer, at man opnår de fulde effekter af gode

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs)

BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs) BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs) 1. Administrativt fællesskab 2. Hvor er vi nu 3. Hvor vil vi hen 4. Muligheder, visualisering 5. Hvilken værdi har det for partnerne 6. Opgavefordeling Bygsfs - partnere

Læs mere

Forsikring & Risikostyring

Forsikring & Risikostyring Forsikring & Risikostyring Årsrapport 2010 Årsrapport 2010 Forsikringskontoret gør nu status over 4. år med selvforsikring og forebyggende indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune. På tingsskadeområdet har

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

Forsikring & Risikostyring

Forsikring & Risikostyring Forsikring & Risikostyring Årsrapport 2007-2008 Årsrapport 2007-2008 Vi gør nu status over de 2 første år med selvforsikring og risikostyring i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ved indgangen til den nye kommune,

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2012 STRUER KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2012 STRUER KOMMUNE Om Struer Kommune i forsikringsåret 2012 Arbejdet med at nedrive og nyopføre 30 boliger ved Enggård Centret, stod på i hele 2012. Arbejdet forventes afsluttet 1.7.2013. Der blev indgået aftale med Willis

Læs mere

STATUSRAPPORT 2011 ISHØJ KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2011 ISHØJ KOMMUNE Indholdsfortegnelse Statusrapportens formål... 3 Statuserklæring... 3 Ishøj Kommunes operationelle risici... 4 Udvalgte uforsikrede risici... 5 Væsentlige skader... 6 Skadestatistik... 7 Skadeforebyggelse

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion

Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion (Revideres løbende) Udarbejdet af: Sagsnummer.: Version nr.: Morten Sørensen / Lis Christiansen

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Indledning Budget Risikoomkostninger Skader Fuld fart på forebyggelsen Samarbejde også om udbud Ny forsikringspolitik? 1 Indledning 1. Nærværende Årsrapport omhandler

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Følgende krav og regler bør der ses nærmere på i forbindelse med tillidsdagordenen i Københavns Kommune:

Følgende krav og regler bør der ses nærmere på i forbindelse med tillidsdagordenen i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Sekretariatet NOTAT Bilag 4: Afskaffelse af krav og regler besluttet i BR Socialforvaltningen er blevet bedt om at komme med et bud på BRbesluttede regler og krav,

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

HvAD er JereS. for sikringspolitik P KOMMUNE AKTIV RISK MANAGEMENT BASIS FORSIKRINGSMÆGLING

HvAD er JereS. for sikringspolitik P KOMMUNE AKTIV RISK MANAGEMENT BASIS FORSIKRINGSMÆGLING HvAD er JereS for sikringspolitik? BASIS FORSIKRINGSMÆGLING AKTIV RISK MANAGEMENT INVESTERINGER POLICE- SUND I AKTIVER BESPARELSE BESPA P ØKONOMI KOMMUNE Kære Indkøbschef Hvad er en forsikringsmægler?

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP HORESTA FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste dækninger

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Delrapport 2 - Risikoanalyse

Delrapport 2 - Risikoanalyse Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 2 - Risikoanalyse April 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN...

Læs mere

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent Notat Til: Direktionen Kopi til: Gunnar Markvardsen Fra: Gitta Ravn Udbud - forsikringer Under henvisning til, at Assens Kommunes kontrakt med forsikringsselskabet Codan udløber med virkning den 31.12.2009,

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Katastrofe! Beredskabet på ARoS. Overordnet, hvad er vores Mål, Strategi og Handling. VIGTIG det er en altid løbende proces..

Katastrofe! Beredskabet på ARoS. Overordnet, hvad er vores Mål, Strategi og Handling. VIGTIG det er en altid løbende proces.. Katastrofe! Beredskabet på ARoS. Overordnet, hvad er vores Mål, Strategi og Handling. VIGTIG det er en altid løbende proces.. 20000 m², Åbent 56 h/uge, 520 000 besøgende / år. Brand, Vand & Storm, Værdiredning,

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 252743 Brevid. 1981093 Ref. MAWA Dir. tlf. 46 31 30 67 Mariewaar@roskilde.dk NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Rengøring Hjemtagelse og Nyt udbud

Rengøring Hjemtagelse og Nyt udbud Rengøring Hjemtagelse og Nyt udbud Stormøde Viborg Lounge den 22. oktober 2014 DAGSORDEN 1. Status 2. Overordnet tidsplan 3. Virksomhedsoverdragelse 4. Økonomi fordeling 5. Enheder, der hjemtager rengøring

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget den 10. december 2007, kl. 18.15 i Kommunalbestyrelsessalen. Åbent møde

Kultur- og Fritidsudvalget den 10. december 2007, kl. 18.15 i Kommunalbestyrelsessalen. Åbent møde Kultur- og Fritidsudvalget den 10. december 2007, kl. 18.15 i Kommunalbestyrelsessalen Åbent møde Medlemmer Tom Nielsen (A) Grethe Larsen (A) Brian Lund Madsen (A) Inger Christensen (A) Karsten Kriegel

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 NOTAT 07-05-2015 Sagsnr. 2015-0110034 Bilag 1 Dokumentnr. 2015-0110034-1 Til Socialudvalget Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 På baggrund

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Indledning Deloitte Revisionsaktieselskab har som led i forberedelsen af den kommende revision for 2009 gennemført en interviewbaseret

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP DANSK ERHVERV FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Bilag 2 Risikostyring i Fredericia Kommune

Bilag 2 Risikostyring i Fredericia Kommune Bilag 2 Risikostyring i Fredericia Kommune Side 1 af 8 Indhold 1. Generelle oplysninger om Risikostyring og forsikringsadministration... 3 2. Transportoptimering... 6 3. Klimatilpasning... 8 Side 2 af

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Viborg Kommune Januar 2015

Viborg Kommune Januar 2015 Viborg Kommune Januar 2015 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Facility Management enheden i Viborg Kommune... 3 Facility Management enhedens funktioner... 3 Ejendomme & Energi... 3 Rådhusbetjente og drift

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indkøbspolitikkens formål 3. Indkøbspolitikkens omfang 4. Indkøbspolitikkens indhold 5. Indkøbsaftaler 6. Organisering 7. Grønne

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET Møde i Universitetsledelsen den 16. november 2009 Punkt 8, bilag 8b: Indstillinger fra bygningssporet om den fremtidige bygningsadministration Beslutningsoplæg for fremtidig organisering på bygningsområdet

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere