WGC i Japan samlede rekorddeltagelse. Nr. 4 september årgang. - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

Transkript

1 Nr. 4 september årgang WGC i Japan samlede rekorddeltagelse Fotos: povl dons christensen - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ( ) DUNGS + fh fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh@fh-teknik.dk fh. teknik.

3 INDHOLD LEDER Debat: Gas og talgymnastik Profil: En gasmand med energi i Forskere foreslår lavere gaspriser Verdenskongres samlede rekord-deltagelse Brændselsceller - status og perspektiver Sidste udkald for installatørerne Studietur om forgasning af biomasse Færre gasulykker Fleksible gasrør nu en realitet Nye kursusmuligheder for VVS-branchen Emission fra større gasfyrede kedler Fordele ved åbenhed om produktproblemer Branchenyt Lær om gas Nyt fra IGU Medlem af Nr ISSN Det er sikkert og vist... Folketinget har primo juni 2003 vedtaget Lov Nr. 458 om etablering af Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen skal varetage opgaver med el- og gassikkerhed, metrologi samt akkreditering, produktsikkerhed og sikkerhed vedrørende fyrværkeri. Styrelsen samler opgaver fra Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP) og Elektricitetsrådet. Hertil kommer opgaver omkring produktsikkerhed fra Forbrugerstyrelsen samt metrologi og akkreditering fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Institutionerne er i dag samlet i hovedstaden. Efter en periode med usikkerhed og rygter om den fremtidige placering har økonomiog erhvervsminister Bendt Bendtsen nu besluttet, at den ny Sikkerhedsstyrelse placeres i Esbjerg. Ministeren har udpeget administrerende direktør Søren Krøigaard, UL DEMKO A/S, til direktør for styrelsen. DGF ønsker tillykke og byder Søren Krøigaard velkommen i gasverdenen. Vi ser frem til et godt samarbejde om gassikkerhed, som er af fundamental betydning for videreudviklingen af det danske gassystem. Vi kan i Danmark bryste os af et højt sikkerhedsniveau på gasområdet, som ikke mindst skyldes en dygtig indsats fra DGP s side. Vi håber at samlingen af de offentlige sikkerhedsopgaver i én organisation kan skabe en synergieffekt, der vil gavne alle de berørte områder, og som minimum fastholde den høje gassikkerhed. Loven træder i kraft 1. januar 2004 og for at sikre viden og rutiner fra de eksisterende institutioner vil etableringen af Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg ske gradvist. Det er i sig selv en stor mundfuld, men når det er på plads, vil vi mene, at det er tid til at overveje et næste skridt. Der er fortsat en række væsentlige områder indenfor gassikkerhed, som ikke er kommet med i den nye Styrelse, herunder ikke mindst ledningsområdet. De bør på sigt integreres i Sikkerhedsstyrelsen, så sikkerheden er samlet i én organisation. Vi ønsker Sikkerhedsstyrelsen held og lykke med den ny udfordrende opgave. For gassektoren er det er nogle meget afgørende aktiviteter, der nu skal føres videre i nyt regi. Vi vil i DGF regi støtte den ny styrelse på alle måder. Det er sikkert og vist. Povl Asserhøj formand Sponsorer for Dansk Gas Forening: 3

4 DEBAT Gas og talgymnastik AF MARIANNE GRYDGAARD, KOMMUNIKATIONSCHEF I ENERGI E2 Ikke flere pålæg og politiske rammer. Lad alle brændsler og produktionsmetoder konkurrere med hinanden på pris og miljøegenskaber, så vil CO2-reduktionerne ske til lavest mulig pris, mener ENERGI E2. Tiden vil vise, om naturgas kan konkurrere brug af gas eller andre CO2-venlige brændsler i det omfang, det er lønsomt. I disse klimatider bliver der skrevet og talt en del om, hvordan Danmark skal bære sig ad med at nedbringe udledningen af CO2 på den billigste og mest effektive måde. Der jongleres med indviklede regnestykker og kreative bud på, hvad danskerne skal gøre. I det seneste nummer af Gasteknik bidrog DONG til debatten ved at hævde, at et skift fra kul til gas på de danske kraftværker ikke alene ville gavne miljøet men også samfundsøkonomien. DONG har fået det rådgivende ingeniørfirma Plan & Projekt til at regne på, hvad det ville koste at koble gasturbiner på kulfyrede kraftværker en metode, som angiveligt skulle kunne bringe prisen for at fortrænge 1 ton CO2 helt ned på 70 kroner. Det er langt under de 150 kroner pr. ton, som Energistyrelsen Professionelt gasalarmeringudstyr til store og små anlæg ISO9001/2000 & ATEX Certificeret er nået frem til, hvis man fyrer gassen direkte ind i en kraftværkskedel. Desværre bygger beregningerne fra DONG og Plan & Projekt på store misforståelser. Plan & Projekt har ikke forstået, hvordan de såkaldte forkoblede gasturbiner fungerer, hvilket har ført til regnefejl på op mod 100 kroner pr. ton CO2. Ingeniørfirmaet har blandt andet overset, at der skal bruges ekstra brændsel i hovedkedlen, når man kobler gasturbiner på. Kul og vind går godt i spænd Det er bekymrende, hvis debatten og ikke mindst de politiske beslutninger bliver taget ud fra et forkert teknisk udgangspunkt. Og grundlæggende mener E2, at kraftværkerne skal kunne disponere valget af brændsler frit og fleksibelt. Selvfølgelig i henhold til den CO2-kvote, som kraftværksselskabet har fået tildelt eller har købt sig til. At regulere danske kraftværker til at bruge et bestemt brændsel som fx gas ville være et eklatant brud på intentionerne i hele liberaliseringen af det europæiske el- og gasmarked. Indtil videre satser E2 på en kombination af kul og vind. Kul har en del fortrin, som gas ikke har. Det findes i rigelige mængder utallige steder kloden rundt. Prisen er attraktiv, fordi der er mange leverandører og transportører. Og så er det let at lagre i modsætning til den langt dyrere naturgas, der helst skal aftages i en lind strøm. Men kul giver en relativ høj CO2-udledning, som det er vanskeligt at gøre noget ved rent teknisk og økonomisk. Derfor arbejder E2 konstant med at blive bedre til at udnytte brændslet optimalt og til fleksibelt at kombinere det med en række forskellige brændsler. Brugen af det billige kul giver E2 råderum til at investere i vindkraft. Og vindkraften vil bidrage til betydelige CO2- reduktioner i Europa. Alene den nye havmøllepark, som E2 er ved at opføre syd for Lolland, vil årligt spare miljøet for mere end tons CO2. Det kalder E2 mest miljø for pengene. geopal SYSTEM A/S D.B.I. godkendt Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10B, 2950 Vedbæk Tlf Fax #0054 Når det europæiske marked for CO2-kvoter bliver indført, vil konkurrencen mellem de forskellige brændsler helt af sig selv afgøre kraftværkernes valg. Med en kendt markedspris for CO2, vil markedet selv sikre 4 Gasteknik 4/2003

5 Ny annonce fra DONG Gasteknik 4/2003 5

6 PROFIL Gasmand med energi i Jeg tror, at gas kommer til at spille en større rolle fremover. Efterspørgslen efter energi er stigende, og jeg tror ikke, at der vil være samfundsmæssig accept af at øge brugen af kul eller vand i vores del af verden. Det betyder, at vi kun kan fremskaffe den ekstra energi ved at øge brugen af gas og af vedvarende energi, siger Kurt Bligaard Pedersen og stiller spørgsmål ved den udbredte brug af kul i Danmark, der gør Danmark til en kul-ø i Europa. Kurt Bligaard Pedersen er direktør i DONG Handel og ansvarlig for DONGs salg af gas og el. Han kom til DONG i BUHL & BØNSØE MÅLETEKNIK Priser fra kr ,- ekskl. moms ab lager 2002 og er således relativ ny i gassammenhæng. Fra sin tid i Finansministeriet har den 43- årige cand.scient.pol. dog et pænt kendskab til energisektoren. Han var i halvfemserne leder af en arbejdsgruppe i Finansministeriet, der vurderede potentiale og muligheder i at fusionere de regionale gasselskaber, og var samtidig suppleant til DONGs bestyrelse. Siden var han som finansdirektør i Mød os på TechMessen stand L 9134 Se det indre - udefra Endoskopet gør det let at se områder, som er umuligt at se med det blotte øje. Du behøver kun at bore et hul på Ø6 eller Ø10mm for at se indvendig i f.eks. kedler, motorer eller vægge. T318 fås med en følerlængde på 457, 914 eller 1830 mm. Virumgårdsvej Virum Tlf.: inf@buhl-bonsoe.dk Portræt af DONG-direktør Kurt Bligaard Pedersen, der fik interesse for energibranchen, da han i 2000 var med til at skabe Energi E2. AF LISE KIRKEGAARD, JOURNALIST DONG KOMMUNIKATION Københavns Kommune med til at skabe Energi E2 ved at fusionere den produktionsmæssige side af Københavns Energi og Sjællandske Kraftværker. Tiltrukket af dynamik i branchen Selv om Kurt Bligaard Pedersen i DONG-sammenhænge er ny, så er han således ikke helt grøn, når det gælder energi. Han erkender dog, at han har meget at lære om branchen endnu for eksempel om ræsonnementet bag tidligere tiders beslutninger og investeringer. Perspektiverne i gasbranchen er meget langsigtede, og jeg synes, at det er vigtigt at prøve at forstå logikken bag tidligere tiders beslutninger, fordi de stadig har stor betydning for nutidens beslutninger. Når vi træffer nye aftaler i dag, så skal vi på samme måde tage højde for, at det ikke bare skal være gode aftaler i dag, men også om mange år, selv om tingene forandrer sig, siger Kurt Bligaard Pedersen. Netop de mange facetter og de stadige forandringer i energibranchen var det, der fik Kurt Bligaard Pedersen til at søge til DONG. Jeg har det godt med at være på arbejdsfelter, hvor tingene er i forandring. Umiddelbart inden jeg kom til DONG, var de politiske bindinger med hensyn til markedsåbningen, og de begrænsninger, som var med hensyn til gastransport og -leverance, blevet fjernet. DONG havde dermed mistet sine fordele, men havde også fået sin frihed og var blevet et rigtigt kommercielt selskab. Gassens fordele skal fremhæves Selv om DONG nu har fået mulighed for og allerede har kastet sig over en række nye energiformer som el og vind, er gas dog stadig kerneproduktet for DONG, siger Kurt Bligaard Pedersen. Men man skal være opmærksom på, at for kunderne er energi bare energi. De skelner ikke mellem om det er gas, el eller olie, de bruger. Selv om gas har sine egne karakteristika, oplever kunderne det ikke som et selvstændigt produkt de ser det som et energiprodukt, mener Kurt Bligaard Pedersen. Den stigende efterspørgsel efter energi og en øget miljøbevidsthed får ham dog som nævnt indledningsvis til at spå gassen en stor fremtid, og han tror, at naturgas fremover vil udgøre en større del af energiforsyningen. Men fordi kunderne blot ser naturgas som en af mange energiformer, kræver det en systematisk markedsføring af gassen at nå det mål. Vi får brug for tydeligere at fortælle, hvorfor gas er et godt produkt og fremhæve gassens mange fordele. Og her mener jeg, at Dansk Gasforening har en stor rolle. Både som et forum for erfaringsudveksling og debat og som en indgangsvinkel til IGU, siger Kurt Bligaard Pedersen. Fælles fodslag i DGF Dansk Gasforening har, som Kurt Bligaard Pedersen ser det, 6 Gasteknik 4/2003

7 PROFIL Kurt Bligaard Pedersen har sagt ja til at stille op til posten som næstformand i Dansk Gas Forening på generalforsamlingen i november. Foto: Sidse Jarner på det ligeværdige og gode samarbejde, som DONG, HNG og Midt-Nord har opnået. Jeg er glad for det gode forhold, som vi har opnået. Det er en forudsætning for, at vi kan gøre gode forretninger. Af andre highlights peger Kurt Bligaard Pedersen på det faktum, at Statoil nu har meldt ud, at de vil ind på gasområdet og har skrevet kontrakt med Energi E2 om levering af naturgas. Samtidig er DONG med Göteborg-aftalen gået ind på det svenske marked og har dermed brudt det svenske monopol. Der er kommet mere kundefokus de seneste år og der er kommet en række supplerende produkter som rådgivning og finansielle produkter. Det er tydeligt, at energivirksomhederne indretter sig på en anden måde du kan sige, at energibranchen er i forandring, fordi spillerne er i forandring. Og det er blandt andet det, som er med til at gøre denne branche spændende. Gasteknik 4/2003 haft stor betydning for gassens vellykkede indmarch på det danske marked og foreningen vil også fremover spille en vigtig rolle. Jeg tror, at når det har været muligt, så relativt hurtigt at få gassen udbredt i Danmark, så er det blandt andet på grund af det fælles fodslag, som der har været i branchen og det vil der også være brug for fremover. Stigende konkurrence og dermed nye udfordringer gør det kun endnu vigtigere, at gasbranchen stadig står sammen, mener Kurt Bligaard Pedersen. Uanset om man er forhandler af gasudstyr, sælger af gas eller tekniker, så er vi en branche med et fælles formål nemlig at give kunderne en god oplevelse af gas. Det vil være synd, hvis kommercielle eller procesmæssige hensyn skulle hindre dette mål, og jeg tror, at det vil være en styrke, hvis vi bibeholder en forening, som kan rumme os alle. Mere kundefokus Kurt Bligaard Pedersen lægger stor vægt på samarbejde. Og skal han fremhæve et par highlights fra sin korte tid i DONG, peger han blandt andet Blå bog Kurt Bligaard Pedersen Alder: 43 år Familie: Gift med journalist Aase Nielsen. De har børnene Emil og Thomas på henholdsvis 10 og 14 år. Uddannelse: Cand.scient.pol. fra Århus Universitet Karriere: : Konsulent i Den Socialdemokratiske Folketingsgruppe : Kontorchef og senere afdelingschef i Finansministeriet : Finansdirektør i Københavns Kommune : Adm. direktør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune : Adm. direktør for Falck Danmark A/S : Direktør i DONG med ansvar for salg 7

8 MARKEDSÅBNING Forskere foreslår lavere afgifter på naturgas Indførelse af grønne afgifter, der svarer til miljøomkostningerne ved at bruge energi, vil øge efterspørgslen efter naturgas, fastslår forskere Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut udgav i juli en rapport om gasmarkedet i Danmark, hvor forfatterne slår til lyd for at energiafgifterne reguleres efter, hvor meget de enkelte energiformer belaster miljøet. Det vil samlet betyde en øget efterspørgsel efter naturgas og væsentligt lavere priser for private forbrugere. Med forfatternes tilladelse bringer vi her et sammendrag af rapporten. Sammenfatning Det danske gasmarked gennemlever i disse år en liberalisering, som betyder, at nye aktører får lov til at komme på banen og udfordre de etablerede danske gasselskaber, at gaskunderne frit kan vælge leverandør, og at gasrørene stilles til disposition for alle, som gerne vil bruge dem. Udfordring var også nødvendig. I mange år har de danske gasselskaber haft lov til at spille rollen som monopolister beskyttet mod konkurrence både udefra og indefra. I kraft af aftaler mellem DONG (Dansk Olie og Naturgas) og de regionale naturgasselskaber har den danske naturgassektor fungeret som en helhed, og konkurrence mellem de danske gasselskaber har ikke eksisteret. Vi har i rapporten undersøgt følgende aspekter af liberaliseringen: * Svarer de organisatoriske ændringer, der er sket på det danske gasmarked, til forudsætningerne for et velfungerende marked? *Har de danske gaspriser tilpasset sig et liberaliseret marked? AF JESPER MUNKSGAARD, JACOB RAMSKOV, ANDERS LARSEN OG PETER FRISTRUP, AMTERNES OG KOMMUNERNES FORSKNINGSINSTITUT * Hvilken betydning vil en afgiftsharmonisering have for det danske gas-marked? * Hvilke reguleringsmæssige behov er der i forhold til det danske gasmarked? *Hvordan ser Danmark ud i det europæiske gasmarkedsperspektiv? Vertikal integration Udviklingen i organiseringen af det danske naturgasmarked frem til situationen medio 2003 tegner billedet af et marked, som oprindeligt var organiseret som et statsligt transmissionsselskab i form af DONG og fem fælleskommunale distributionsselskaber, men som nu har bevæget sig over mod en vertikalt integreret organisation med DONG som det dominerende selskab. Muligheden for konkurrence mellem danske gasselskaber er blevet væsentligt reduceret gennem DONGs overtagelse af to regionale selskaber og indgåelse af eksklusivaftaler med to andre selskaber. Situationen er i dag den, at blandt de tidligere fem regionale selskaber er det kun Naturgas Fyn, der har en teoretisk mulighed for at kunne konkurrere med DONG. For alle fire selskaber er der dog sket en adskillelse af de respektive monopolaktiviteter fra de konkurrenceudsatte handelsaktiviteter, som er en af forudsætningerne for, at konkurrencen på gasmarkedet kan fungere effektivt. Tendensen til vertikal integration i form af et stort DONG peger på, at der muligvis fremover kun vil være et selskab, der står for gasdistributionen i Danmark DONG. Nye forudsætninger Adskillelsen i statslige og kommunale rør har måske været velbegrundet i en anlægsfase, hvor der var behov for at dele de økonomiske risici mellem staten og kommunerne. Begrundelsen er dog ikke så indlysende i dag, hvor gassektoren har bevæget sig ind i en driftsfase. Også på det europæiske gasmarked ses tendensen til vertikal integration, fx opkøbte det tyske energiselskab E.ON i begyndelsen af 2003 Ruhrgas. På det europæiske marked ses også vertikal integration mellem gas-/olieproducenter og gasselskaber. Dette er der også i Danmark et aktuelt eksempel på i form af samarbejdet mellem Naturgas Fyn og Statoil, der har ført til oprettelsen af selskabet Statoil Gazelle A/S, som skal stå for både salg af naturgas og olie. Prisdiskriminering De danske gaspriser har frem til markedsåbningen den 1. januar 2002 været præget af en markant prisdiskriminering en prisdiskriminering, der dels skyldtes gasselskabernes prispolitik og dels statens afgiftspolitik med prioritering af erhvervskunder på bekostning af husholdningskunder. Gasselskabernes prisdiskriminering bestod i anvendelse af forskellige tariffer over for forskellige kundegrupper og i mængderabatter inden for kundegrupperne. Den selskabsmæssige adskillelse af gasselskaberne i handelsselskaber og netselskaber har dog reduceret prisdiskrimineringen. I dag anvender handelsselskaberne således kun to tariffer en for småkunder og en for storkunder og mængderabatten er blevet afskaffet for storkunderne. Og med sigte på de kunder, der frit kan vælge deres gasleverandør, tilbyder netselskaberne nu tariffer for henholdsvis transmission, distribution og lagerydelser. Med henblik på at skabe de formelle organisatoriske forudsætninger for konkurrence (undbundling) er reorganiseringen af den danske gassektor ført til bunds. DONGs meget dominerende position på det danske gasmarked kan dog skabe problemer for de regulerende myndigheder. Billigst - og dyrest Hvad gasprisen angår, adskiller Danmark sig afgørende fra de andre EU-lande. Uden moms og afgifter er den danske gaspris blandt de laveste i EU. Dette gælder både for husholdninger og industrien. Omvendt betaler danske husholdninger den højeste pris i EU, når man tager hensyn til afgifter og moms. Den danske industri, der i stort omfang er fritaget for energiafgifter, betaler nogle af de laveste gaspriser i EU. Energiafgifterne har haft en særlig betydning for gasselskaberne. I mange år nød selskaberne det privilegium at få lov til via gasprisen at opkræve energiafgift fra de afgiftspligti- 8 Gasteknik 4/2003

9 MARKEDSÅBNING ge kunder og putte den i egen lomme. På den måde nød gasselskaberne i modsætning til fx olieselskaberne godt af et indirekte subsidie i milliardklassen. Det blev der dog sat en stopper for i 1996, hvor staten forlangte, at afgiften blev indbetalt til statskassen. I dag er gasprisen pålagt en energi- og en CO2- afgift, som betales til staten. Danmark atypisk Det er bemærkelsesværdigt, at andre lande har en helt anderledes afgiftsprioritering end den danske, som beskytter industrien på bekostning af husholdningerne. I både Frankrig og Storbritannien betaler industrien afgifter, hvorimod husholdningerne er fritaget. De skæve og atypiske danske afgifter betyder, at en EU-afgiftsharmonisering vil kunne få store konsekvenser for det danske marked. Vi har (ved hjælp af en generel ligevægtsmodel) analyseret, hvad en afgiftsharmonisering kan betyde for det danske gasmarked. To afgiftsscenarier er blevet undersøgt: 1. Gennemførelse af det forslag til EU-harmoniserede afgifter, der i dag foreligger fra Kommissionens side, eller 2. indførelse af grønne afgifter, der svarer til miljøomkostningerne ved at bruge energi. Vil øge gassalget Resultaterne af undersøgelsen viser, at bortset fra industrien, som må betale højere afgifter på gas, så vil efterspørgslen efter naturgas stige for alle kundegrupper. Dette gælder i begge scenarier. Undersøgelsen viser, at der (i Gasteknik 4/2003 forhold til situationen i dag) er flere fordele ved at indføre grønne afgifter: større afgiftsprovenu til staten, øget omsætning for naturgasselskaberne og en mindre emission af CO2, SO2 og NOx. Udskillelsen af de særlige monopolaktiviteter på gasmarkedet betyder, at der fortsat vil være behov for en regulerende myndighed til at sikre, at de selskaber, der varetager disse aktiviteter, ikke misbruger deres markedsmagt. Fælles EU-regulering I et marked, der sandsynligvis bliver mere internationalt integreret, vil der være behov for, at reguleringen koordineres mellem de enkelte landes reguleringsmyndigheder. Det er derfor ikke urealistisk at forestille sig, at en fælles EU-reguleringsmyndighed vil se dagens lys med det formål at sikre et ensartet grundlag for reguleringen af det sammenhængende europæiske gasnet. På det danske gasmarked er DONG stor og dominerende, men DONG er en lille aktør på den europæiske scene. Med en markedsandel på under to procent af EU-markedet er DONG lille sammenlignet med de største europæiske selskaber, som er Gasunie (Holland), SNAM (Italien), Centrica (England), E.ON/Ruhrgas (Tyskland) og Gaz de France (Frankrig). Tilsammen sidder de fem selskaber på knap 70% af den fysiske afsætning til det europæiske gasmarked. Hvis staten sælger DONG er et af i alt tre europæiske gashandelsselskaber, som ejes 100% af staten. De øvrige er Gaz de France og BGE (Irland). I andre lande har staten dog en betydelig andel af de nationale gasselskaber. Det har de store olie- og gasselskaber, Shell og ExxonMobil imidlertid også. Shell har betydelige ejerandele i de største, tyske gasselskaber samt i hollandske Gasunie og belgiske Distrigaz. Ser man for sig, at DONG overtages af et stort olieselskab som fx Shell, kan man godt forestille sig, det vil få betydning for fx gasselskabernes prispolitik på det danske marked, som indtil nu i høj grad har haft det formål at erobre markedsandele på bekostning af olieselskaberne. En ejer, som både har olie- og gasmarkedet som forretningsområde, vil formentlig ikke uden videre være interesseret i, at der hersker en hård priskonkurrence mellem naturgas og fyringsgasolie. MBI-RAD AEnergibesparende strålevarmeanlæg for naturgas Kvalitetsprodukter fra Ambi-Rad - Europas førende producent Strålevarmeanlæg giver en række indlysende fordele i forhold til mere konventionelle opvarmningsformer, bla. fordi installationen er relativ simpel og derfor prisbillig, anlæggene er nemme at vedligeholde samt giver et højt komfortniveau. Endelig kan der ved installationen af strålevarmeanlæg opnås meget store energibesparelser, hvilket selvfølgelig også gavner miljøet. Ambi-Rad er som Europas førende producent, på forkant med den teknologiske udvikling, hvilket giver færdigudviklede produkter af høj kvalitet med en lang driftslevetid og lave serviceomkostninger. Tempcold kan med baggrund i Ambi-Rads mangeårige erfaring og store tekniske know how tilbyde de mest effektive og økonomiske løsninger til den danske industri. For nærmere oplysninger kontakt: Tempcold A/S Vallensbækvej Brøndby Tlf.: Fax: A CE ISO K A TEMPCOLD 9

10 WGC 22. Verdensgaskonference i Tokyo Hele den internationale gasbranche var samlet i forbindelse med WGC i Tokyo. Fra Danmark havde mere en 65 deltagere benyttet sig af DGFs fællesrejse til konferencen. Udstillingen i forbindelse med WGC var meget anderledes end tidligere udstillinger, hvor fokus denegang specielt var rettet mod LNG. (Se også Nyt fra IGU side 30). Den danske udstilling var i lighed med tidligere år bygget op som én fælles stand med udstillere fra DONG, DGC, DGP, Flonidan, Dancontrol og UNION. Da Verdensgaskonferencen begyndte mandag den 2. juni, blev de første gæster på udstillingen budt på friskbagt wienerbrød, kaffe og Carlsberg øl. DONG har været primus motor for den danske stand, hvor der for at tiltrække besøgende dagligt blev udloddet kongeligt porcelæn. Gasteknik har bedt nogle af de danske udstillere om deres indtryk af udstillingen i forbindelse med WGC. I perioden juni 2003 blev den 22. World Gas Conference (WGC) afholdt i Tokyo, Japan. Det var første gang, at WGC blev afholdt i Asien og med mere end konferencedeltagere samt besøgende til udstillingen var succesen i hus. Flonidan Som sædvanligt deltog Flonidan på gaskonferencen med udstilling af produkter og systemer. Med kunder fra blandt andet Kina, Nigeria og en række østeuropæiske lande var Tokyo et oplagt sted at mødes og samtidig vise Flonidans internationale rækkevidde. Udstillingens placering i Tokyo var for os især attraktiv af hensyn til det kinesiske gasmarked, der for Flonidan er det vigtigste i Fjernøsten. SARS gjorde jo desværre at de blev forment adgang. Desuden må vi konstatere at antallet af østeuropæiske deltagere var noget under det forventede. Generelt kan vi dog kun udtrykke tilfredshed med udstillingen. Den mindre travlhed åbnede muligheder for god dialog med eksisterende og nye kunder, især fra lande hvor ønsker til teknik og rådgivning om komplette anlæg og systemer er vigtige parametre. Flonidan er valgt som leverandør af flere store og spændende projekter i Skandinavien, ligesom vi naturligvis altid har haft en god base i Danmark. Det var derfor en stor glæde at kunne hygge sig med disse kunder under afslappede forhold i eksotiske omgivelser. Vi takker naturligvis DONG for et god udstilling, der har været med til at bære den teknologi vi har udviklet til danske kunder ud i den store verden. En lille sød historie I forbindelse med udstilling af gasflowcomputer Uniflo 1200 havde vi tilsluttet 2 målere, hvoraf den ene var en 1-rørs Gallus 2000 TC husgasmåler. Den vakte stor interesse. Der var igen og igen japanere, som efter at have udtrykt deres indledende undren, insisterede på en nøjere forklaring af T-stykkets funktion, hvor gassen kommer både ind og ud. Dancontrol Dancontrol a/s er førende leverandør af elektronisk gaskonverteringsudstyr til det nordiske naturgasmarked. For at etablere nye kontakter og fremvise den seneste produktudvikling deltog Dancontrol a/s sammen med Union Engineering på World Gas Conference På udstillingen fremviste Dancontrol a/s den seneste produktudvikling: en batteridrevet PTZ-konverteringsenhed med indbygget mulighed for mobil dataoverførsel (GPRS datakommunikation) på batteridrift. - Dancontrol a/s oplevede stor interesse for det nye produktkoncept, og der er store forventninger, når produktet bliver frigivet til salg senere på året, oplyser direktør Jørgen Strøm. - Dancontrol a/s havde stort udbytte af udstillingen og har været meget tilfredse med at kunne udstille på DONGs stand med dets meget fine faciliteter. Udstillingen gav Dancontrol a/s mange nye kontakter, og det En 1 rørs husgasmåler vakte stor interesse på Flonidans stand Niels Olesen, Union Engineering og Jørgen Strøm, Dancontrol i Tokyo 10 Gasteknik 4/2003

11 WGC Den danske fællesstand på WGC i Tokyo har været en stor oplevelse for virksomheden at deltage. Union Engineering Union Engineering a/s er verdens førende leverandør af kommercielle kulsyreanlæg og er kendt af industrigasselskaber, internationale bryggerier samt fabrikanter af alle typer sodavand. I 2002 opnåede UE i forbindelse med et lokalt LNG projekt i Norge en ordre på et anlæg til sweetening af naturgas hvor CO2 og H2S fjernes. Samtidig har UE leveret anlæg, hvor kulsyre genvindes fra røggassen fra forbrænding i gasmotorer (CHP anlæg) til bl.a. Spanien. CO2 fra begge processer kan renses så den opfylder både krav fra myndigheder samt verdens førende industrier indenfor både mineralvand samt bryggerier som tilsætning til fødevarer. Fra at være et problem bliver CO2 således et industrielt produkt der sælges på kommercielle betingelser. Da World Gas Exhibition naturligt også fokuserer på disse to områder, blev det besluttet at deltage på udstillingen 2003 for første gang. Med DONG som Sponsor havde UE sammen med Dancontrol en del af udstillingsarealet hvor alt det praktiske var håndteret optimalt. - Vi havde på forhånd kontaktet og indbudt potentielle industrigaskunder til udstillingen og flere dukkede også op, fortæller Niels Olesen, Union Engineering. -Vi registrerede ca. 20 interesserede personer/firmaer på hele messen. Dette både indenfor de to emner vi fokuserede på under udstillingen, interesse for kommercielle kulsyre genvindings anlæg, interesse for meget CO2 store anlæg i forbindelse med EOR og CO2 Sequestration (hvor vi vil samarbejde med en af vore licensgivere, Fluor Daniel). - Som projektorienteret virksomhed er vor horisont fra første kontakt til eventuel ordre ofte et par år eller mere, så vi må vente at se de endelige resultater og i den næste periode skal alle henvendelser bearbejdes seriøst og dialog opbygges med de potentielle kunder. DGP på WGC Formålet var primært at fastholde kontakten til DGPs internationale netværk samt at informere og orientere om det sikkerhedstekniske koncept, der danner grundlag for de danske naturgasinstallationer. Specielt opbygning og anvendelse af det sikkerhedstekniske overvågnings system, herunder særligt den dokumenterede effekt af dette, der udmønter sig i ulykkes-statistikkernes tal. Der var en del interesse for netop DGPs ulykkesstatistik fra specielt lande udenfor Europa. Det er muligt at disse henvendelser på sigt kan udvikle sig til systemeksport. Der var endvidere en del interesse for CE-certificering af gasforbrugende udstyr og produkter med henblik på salg i Europa. Mere på internettet Er du interesseret i at vide mere om WGC kan du på se konferencens indhold og program. Denne hjemmeside forventes at lukke ultimo september På kan du finde mange interessante dokumenter fra konferencen. IGU sekretariatet forventer at Proceedings fra konference i form af 2 cdrom - vil kunne fås fra medio november 2003 ved henvendelse til sekretariatet. OS Sikkerheden var i top ved WGC. Tv. Torben Mønsted Pedersen, DONG Susanne Westh, DONG (tv.) med dagens vinder af kgl. porcelæn Gasteknik 4/

12 ENERGIFORSKNING Brændselsceller - status og perspektiver Selvom teknikken bag brændselscellen har været kendt i over 100 år og flere gange i de sidste 20 år er spået at stå umiddelbart foran et kommercielt gennembrud, så er indtrykket fra sommerens konferencer, at der endnu er et stykke vej før brændselscellerne bliver almindelige. Der investeres fortsat meget betydelige midler i udviklingen af selve brændselscellen, og i stigende grad også i det periferiudstyr, der er forudsætningen for at teknologien kan nyttiggøres. Periferiudstyret kan udgøre op til 2/3 af brændselscellen slutpris. Endvidere ofres test under normale driftsforhold stigende opmærksomhed. De primære celletyper bærer betegnelserne PEMFC, PAFC, MCFC og SOFC og adskiller sig bl.a. ved forskellige arbejdstemperaturer, med heraf følgende forskelle i effektivitet (se nedenstående tabel fig. 2). Drivkraften bag udviklingen af brændselsceller er muligheden for at opnå en høj energieffektivitet kombineret med en meget miljøvenlig energiproduktion over et stort driftsområde. Anvendelser Der synes i dag at være tre hovedområder hvor brændselscelleteknologien vil kunne finde anvendelse. Det ene område er i transportsektoren som erstatning for den traditionelle forbrændingsmotor. Det andet område er decentral el- eller el-og varmeproduktion. Hertil kommer en tredje anvendelsesmulighed, som måske i dag har den største udbredelse, nemlig brugen af brændselsceller, som en slags Perspektiverne for den fremtidige anvendelse af brændselsceller var et vigtigt tema på World Gas Conference i Tokyo og i mindre skala på European Fuel Cell Forum. AF HANS JØRGEN RASMUSEN, DONG A/S super batterier fx i forbindelse med nødstrømsanlæg eller til transportabel elforsyning. Til sidstnævnte formål anvendes ofte metanol som brintkilde, og det er muligt at lave batterier til fx PCer, videokameraer, mobiltelefoner og lignende som har 3 til 5 gange længere driftstid, for den samme batteristørrelse, som de bedste lithium-ion batterier, og langt over 100 gange bedre end tilsvarende blyakkumulatorer * 4),5). Anvendelsen af små brændselsceller, som super batterier, kan blive meget stort fx til strømforsyning af mobiltelefoner, på lystfartøjer og i campingvogne, hvis man kan finde effektive måder at håndtere forsyningen med metanol.. Transportsektoren Udviklingen af brændselsceller til brug for transportformål er drevet af ønsket om en mindre forurening, først og fremmest en reduktion af partikelog NOx emissionen. Dette gælder ikke mindst i de asiatiske lande, hvorimod drivkraften i USA og Europa også omfatter ønsket om en reduceret afhængighed af importeret olie. Til transportformål synes interessen for PEM-celler at være størst, idet denne teknologi arbejder ved temperaturer lidt under 100 C. Den største udfordring for anvendelsen synes umiddelbart at være, at PEMcellerne skal forsynes med ren brint. Til en mobil anvendelse skal man derfor enten spalte fx metanol, flaskegas eller naturgas så brinten frigøres eller man skal kunne tanke brint på trykflasker. Den første fremgangsmåde kræver et betydelig ekstraudstyr, som ganske vist kan laves som en kompakt enhed, den anden giver problemer med at få en rimelig rækkevidde fordi brint - selvom det komprimeres til et tryk på flere hundrede bar - har en meget ringe energitæthed. Alligevel arbejder man i Taiwan på at udvikle scootere, Fig. 1: Funktion af brændselscelle 3 ) 1. Et brintholdigt brændsel (f,.eks naturgas) spaltes i brint og CO2, og brinten tilføres cellens anode. 3. Ilt (O 2 ) - i form af atm. luft - ledes til cellens katodeside - og ilt atomerne reager med brint og danner vanddamp. 3. Cellemebramen er gennemtrængelig for de positivt ladede H2 ioner, men ikke for de negativt ladede elektroner. Elektronerne ledes derfor udenom membranen som elektrisk strøm, der kan udnyttes 4. I forbindelse med de kemiske processer udvikles varme, der kan udnyttes f.eks til rumopvarmning Elektrolyt PEMFC Proton Exchange Membrane PAFC Phosphoric Acid Fuel Cell Primær celle komponent SPFC Spæod Oxide Ceramic 80 C 200 C 650 C C Rustfrit stål Intern el. ekstern Katalysator Platin Platin Nikkel Calcium mv. Opnåelig > 60 virkningsgrad MCFC Molten Carbonate Procestemperatur Reformer Ekstern Ekstern Intern el. ekstern Kulstofbaseret Grafitbaseret Udviklingsstade Kommerc Demoanl. < 50 kw Kommerc. fra ca. 95 Afprøvet < 11 MW Fig. 2: Teknologioverssigt for brændselsceller Kommerc. 2006/2010 Demoanl. < 2 MV Kommerc. 2006/2008 Demoanl. op til 200 kw 12 Gasteknik 4/2003

13 ENERGIFORSKNING Fig. 3: Fuel celle drevet scooter Fig. 4: FC drevet Nissan (t.v) og Honda (t.h.) præsenteret ved WGC 2003 i Tokyo der drives af brændselsceller, forsynet med brint fra trykbeholdere på størrelse med en stor øldåse.. Brug af fx naturgas som brintkilde har endvidere den ulempe at den samlede energieffektivitet pga reformningen ikke bliver mærkbar bedre end direkte anvendelse af naturgas. Der er således kun muligt at opnå en reduktion af CO2 belastningen, hvis man anvender biogas eller en anden form for vedvarende energi som kilde for brintproduktionen. Af samme grund er anvendelsen af metanol i stor skala heller ikke CO2 effektiv, fordi metanolen først skal fremstilles fx af naturgas. Stort potentiale Det interessante ved de mobile anvendelser er imidlertid, at der er tale om et marked med et mængdemæssigt meget stort potentiale. Japanerne regner således med at nå en produktion på mindst 5 mio brændselscelledrevne biler i På denne baggrund forventer man, at det vil være muligt at kunne rationalisere produktionen af såvel selve brændselscellen som af det omfattende hjælpeudstyr, så meget, at en brændselscelledrevet bil kan konkurrere med biler med en konventionel forbrændingsmotor. Stationære anlæg Til stationære anvendelser af brændselsceller er det for de lidt større anlæg de såkaldte SOFC og MCFC anlæg, der påkalder sig den største opmærksomhed. Gasteknik 4/2003 Dette skyldes ikke mindst at disse anlæg arbejder ved højere temperaturer, der gør det muligt at få en højere elvirkningsgrad. Visse producenter har med positivt resultat søgt at kombinere SOFC cellen med en mikroturbine, og opnået elvirkningsgrader helt op til 60%. Italienske Nuvera 6) har med sit patenterede DuAlto system gjort det samme med en lidt større PEM celle, og opnået elvirkningsgrader på ca 45%. Mindre anlæg For de lidt mindre anlæg på 1-7 kwel, beregnet til en enkelt eller to husstande, er der mængdemæssigt et noget større marked, og man finder da også i dette effektområde de fleste fabrikanter. Den foretrukne teknologi er indtil videre PEM cellen og blandt de fabrikanter, der er længst fremme mod en kommercialisering kan nævnes Fig. 5: Præsentation af Panasonics PEM brændselscelle til et enfamiliehus. WGC Panasonic, Plug Power 7) (har sammen med kedelproducenten Vaillant 8) leveret 250 demonstrationsanlæg i bl.a. Tyskland, Holland og Frankrig), Ballard 9) (er primært celleproducent) og italienske Nuvera PEM cellen skal nødvendigvis fødes med ren brint eller have indbygget en reformer, der kan spalte det brintholdige brændsel (fx naturgas) i brint, CO2 og vanddamp. Direkte brug af naturgas For SOFC anlæg er det på grund af den højere temperatur dog endvidere muligt fx at spalte naturgas til brint i selve brændselscellen, blot al svovl er fjernet. Derved bliver det interne procesanlæg simplere, og flexibiliteten mht. brændsel større end ved anlæg, der kræver ren brint. Til gengæld er driftstemperaturerne C, hvilket stiller store krav til de anvendte materialer og til styringen af temperaturfordelingen, ligesom denne type anlæg ikke egner sig til hyppige start og stop. Bla. det canadiske firma Fuel Cell Ttechnologies 10 ) og det schweiziske SulzerHexis 11) markedsfører små SOFC baserede brændselscelleanlæg i størrelsen størrelsen 1-5 kw el beregnet til decentral el- og varmeproduktion i enfamiliehuse. Begrænset levetid Det store tyske energiselskaber RWE og EWE har blandt flere introduceret brændselsceller som et led i markedsføringen af naturgas hos kunder, hvis behov er for lille til at kunne anvende en mikrogasturbine. De erfaringer, der indtil nu er opnået for disse mindre anlægsstørrelser, tyder på at det først og fremmest kniber med at få tilstrækkelig lang levetid af den centrale del af brændselscellen, den såkaldte stack.. Der rapporteres for SOFC om typiske levetider på et par tusinde driftstimer, hvilket både er kostbart og medfører behov for teknikerbesøg mindst en gang i kvartalet. Ifølge RWE vil der gå endnu nogle år før man i det europæiske elsystem vil opleve kraftmangel af den type, som er blevet hyppige i USA efter liberaliseringen af elmarkedet. Derfor er der endnu ikke den store villighed hos de europæiske elforbrugere til - af hensyn til forsyningssikkerheden - at investere i egne elproduktionsanlæg. Til gengæld er brændselscelleanlæggene af andre årsager Fig. 6: 5 kw SOFC fra Fuel Cell Technologies fortsættes >>>> 13

14 ENERGIFORSKNING Brændselsceller - status og perspektiver... interessante fordi de kan køre med en høj virkningsgrad, har meget lave emissioner og er støjsvage. Selv store anlæg kan derfor placeres tæt på beboede områder, hvilket formentligt er årsagen til at RWE har etableret et joint venture med MTUs brændselscelle aktiviteter 12). Det tyske firma MTU, der er en del af DaimlerChrysler koncernen, har igennem en del år arbejdet med MCFC anlæg i kkw størrelsen med henblik på decentral kraftvarme produktion på hoteller og institutioner. MTU rapporterer at de har nået en betydelig driftssikkerhed af anlæggene, og at MCFC anlæg i øvrigt har den fordel at de er velegnede til biogas, fordi et evt CO2 indhold i biogassen vil give energiproduktionen et boost. Fremtiden Omkostningsmæssigt er der endnu et stykke vej før brændselscellerne er kommercielle over en bred front. Flere firmaer Bbla Avista Labs 13) og Fuel Cell Technologies leverer i dag brændselscellebaserede nødstrømsanlæg til en pris mellem 4000 og 8000 USD/kW. Det er hos flere producenter forventningen at mange virksomheder vil være interesserede i at etablere decentral kraftvarme produktion ved et prisniveau mellem 2000 og 3000 USD/KW, mens en større indtrængen på markedet for individuel kraftvarme produktion i villaer vil kræve at prisen kommer ned på et niveau mellem 800 og 1000 USD/kW. Skal man nå målene for anvendelsen af brændselsceller til biler skal prisniveauet helt med omkring 100 USD/kW. Ikke mindst dette forhold er medvirkende til at de amerikanske energimyndigheder har igangsat et nyt stort 1 mia USD udviklingsprojekt. Målet er at kunne forøge brintlagringskapaciteten to til tre gange. Ud over dette at reducere produktionsprisen for brint med en faktor 4 og at reducere brændselscelleomkostningerne med en faktor 10, i forhold til dagens teknologi. Dansk deltagelse i stort EU brint-projekt Naturgas Midt-Nord og DGC er sammen med 60 andre partnere udpeget af EU som støtteegnet til projektet NATURALHY (Preparing for a hydrogen economy by using the existing natural gas system as a catalyst), som koordineres af GERG (Det europæiske gasforskningssamarbejde) og Gasunie Research i fællesskab. Parterne søgte i foråret om støtte til projektet i 1. runde af EU s 6. rammeprogram. Projektets overordnede mål er at demonstrere naturgassystemet som bro til en bæredygtig udvikling på energiområdet via kombineret transport og anvendelse af brint og naturgas. I projektet demonstreres dette, idet alle aspekter vedrørende brinttilsætning til naturgas belyses. Den danske deltagelse er koncentreret om afprøvning af gasforbrugende udstyr og fieldtest af kombineret brint-naturgas forsyning og - anvendelse. Projekt til mio. Euro EU har nu evalueret ansøgningerne og medio juli blev NATURALHY projektet udpeget som støtteegnet. Der udestår fortsat en hel del forhandlinger om projektets indhold og omfang, men der er udsigt til EU støtte i størrelsesordenen 10 mio. Euro. Det samlede projektomfang vil formentlig blive på ca mio. Euro. Projektet skal ifølge planen starte 1. januar 2004 og have en løbetid på 4-5 år. Yderligere oplysninger om NATURALHY kan fås hos Jacob Fentz, Naturgas Midt-Nord (jaf@midtnord.dk) eller Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk). JKJ Uløste opgaver Selvom brændselscelleteknologien har været kendt i over 100 år uden at få et kommercielt gennembrud, er der derfor ingen tvivl om at der fortsat i nogle år vil blive arbejdet intensivt i nogle år på at etablere dette gennembrud. Udviklingen vil på den ene side blive drevet af behovet for at få tilvejebragt mindre forurenende energiforsyning ikke mindst til det hastigt voksende asiatiske transportmarked på den ene side, og på den anden side i de industrialiserede lande et behov for at kunne producere el og varme decentralt med høj virkningsgrad og minimal miljøbelastning. Endvidere vil en større udbredelse af brændselsceller nødvendiggøre et standardiseringsarbejde for cellens delkomponenter. Også sikkerhedsforhold skal vurderes med henblik på udarbejdelse af drifts- og installationsforskrifter. Det er et arbejde, som først nu reelt er kommet i gang, i hhv. Japan, USA og Europa. Manglen på let tilgængelig brint vil imidlertid udgøre en alvorlig vanskelighed for udviklingen. Det samme gør den fortsat lave driftstid af stack en der er den centrale komponent i brændselscellen. Endeligt vil behovet for brændselsceller til decentral kraft- og varmeproduktion naturligvis være betinget af det økonomiske grundlag for deres anvendelse. De seneste danske planer om omlægning af støtten til decentral kraft-varmeproduktion vil desværre ikke være fremmende for en dansk markedsintroduktion for brændselscelleanlæg. Referencer: 1) 2) 3) pemfc/principle.en.html 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10) 11) 12) com 13) 14 Gasteknik 4/2003

15 KVALITETSSIKRING Sidste udkald for installatørerne Baggrund Kravene om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede vvsinstallatør som vilkår for at opnå virksomhedsautorisation, som erstatning for de tidligere personlige autorisationer, blev som bekendt implementeret i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 206 af 27. marts Ved lovens vedtagelse blev der fastlagt nogle skæringsdatoer for opfyldelse af kravene om anvendelsen af disse kvalitetsstyringssystemer. 1. jan var skæringsdato for anvendelsen af kvalitetsstyring i virksomheder beskæftiget med gasservice og 1. jan var skæringsdato for alle øvrige virksomheder beskæftiget inden for gasområdet, herunder arbejde med ny installationer, drift- og vedligeholdelse m.v. De nye krav har i den forløbne periode medført stor aktivitet hos de involverede virksomheder, DGP samt hos de tilknyttede godkendte kontrolinstanser. Kontrolinstanserne har dels rådgivet virksomhederne og har dels foretaget en vurdering og efterprøvning af de opbyggede simple kvalitetsstyringssystemer. Kun er relativt lille antal virksomheder ca. 10% var i stand til at opfylde kravene ved den fastsatte ultimative tidstermin 1. januar Men det kunne på baggrund af tilbagemeldinger fra kontrolinstanserne konstateres at ca. 80% af de øvrige var i gang med processen hen imod den formelle godkendelse. Fra vedtagelsen af loven og frem til 1. jan 2003 har DGP løbende informeret alle autoriserede virksomheder om, udløbet af overgangsperioden for Gasteknik 4/2003 opfyldelse af de nye krav til kvalitetskontrol. Aktion For at fremme processen sendte DGP ultimo maj 2003 meddelelse til samtlige vvsinstallatør virksomheder, der ikke var konstateret som værende i processen imod godkendelse. Det drejede sig om ca. 850 virksomheder. Det blev anført, at da DGP ikke havde oplysninger om aktiviteter på området for den pågældende virksomhed, måtte det formodes, at virksomheden enten ikke havde ønske om at udføre autorisationskrævende arbejder eller at der forelå fejl eller misforståelser i DGPs registreringer. Det blev krævet at virksomhederne senest 15. juni 2003 skriftligt skulle meddele DGP om der var taget beslutning om opfyldelse af kravet. For så vidt dette var tilfældet skulle dokumentation, i form af erklæring fra en godkendt kontrolinstans, indsendes til DGP. Truet med sletning Det blev indskærpet at for så vidt DGP ikke modtog reaktion på henvendelsen, blev det taget for givet at virksomheden var ophørt med at udføre autorisationskrævende arbejder og at DGP efterfølgende ville slette de pågældende virksomheders autorisation. Reaktionen på denne påmindelse kunne efterfølgende registreres, idet kontrolinstanserne Foreløbigt 1000 vvs-virksomheder har opfyldt krav om kvalitetsstyring som betingelse for autorisation og yderligere 1000 ventes godkendt inden årets udgang. 400 opgiver. AF NILS LYGAARD, FUNKTIONSCHEF, DGP meldte tilbage om stor aktivitet på området og mange henvendelser. Status Ultimo august 2003 er der registreret ca vvs-installatør virksomheder og kompetente virksomheder på gasområdet der har opfyldt kravene til kvalitetsstyring og omkring 1000 virksomheder er registreret som værende i processen frem imod godkendelse og forventes godkendt inden årets udgang. Restgruppen på ca. 400 virksomheder har endnu ikke reageret eller har meddelt at virksomheden ophører med at beskæftige sig med autorisationskrævende arbejder eller helt ophører med virksomhedsdrift og disse virksomheder vil snarest blive slettet af listen over autoriserede virksomheder. Autorisationsregister Det vil herefter være muligt for forsyningsselskaber m.v. med adgang til DGP s database over autoriserede virksomhed via vores hjemmeside, løbende at opdaterer informationer omkring autorisations forhold for de enkelte virksomheder. Det forventes at dette register på et tidspunkt bliver tilgængeligt for alle parter som et led i det samlede sikkerhedskoncept. Energi på tværs Dansk Gas Forenings årsmøde i København november holdes sammen med Svenska Gasföreningen og temaet for det traditionelle fællesmøde er derfor Energi på tværs. Til at belyse dette emne har DGF formået Anders Eldrup, DONG, Peter Mellbye, Statoil og Lars Frithiof, Sydkraft til at deltage i en paneldebat. De vil belyse emnet både på tværs af selskaber, energiformer, landegrænser og forskellige regulatoriske forhold i de enkelte lande. Deres oplæg vil primært handle om forholdene i Danmark og Sverige, men med afstikkere til udviklingen i Norge og Tyskland. Peter Mellbye vil specielt vurdere udviklingsmulighederne i Danmark og Sverige, set med norske øjne, ligesom han forventes at redegøre for Statoils strategi som både olieog gasproducent og som downstrream selskab i Skandinavien. Det er anden gang, Dansk Gas Forening holder årsmøde sammen med Svenska Gasföreningen. Sidste gang var for tre år siden i Malmø. Fælles udstilling Også denne gang bliver der tale om en fælles brancheudstilling, arrangeret af Dansk Energi Brancheforening. I lighed med sidste år vil udstillerne blive præsenteret i et særskilt indlæg i næste nr. af Gasteknik. ut- 15

16 FORGASNING Forgasning af biomasse Udgangspunktet for Nordiske Energisters årlige studietur var i år Helsingfors i Finland. Herfra drog de otte deltagere - som sædvanligt alle på motorcykel - langs kysten mod Kotka/- Karhula, hvor det internationalt engagerede firma Foster Wheeler med hovedaktiviteter inden for farmaceutisk-, petrokemisk- og kraftproduktion har nogle af deres forsknings- og forsøgsfaciliteter. Vi fortsatte herfra op langs grænsen mod byen Imatra, hvor der ligger en ganske stor kompressorstation for trykforøgelse af den importerede gas fra Rusland. Al naturgas, der anvendes i Finland, er importeret fra Rusland. Det årlige finske gasforbrug er ca. 4 mia. m 3, koncentreret på større forbrugere (kraftværker/industri) i det sydlige af Finland. Det samlede finske naturgasnet er i alt ca km, hvoraf halvdelen er stålledninger. Fra Imatra gik studieturen videre ind over det finske sølandskab til Store Ensos papirfabrik i byen Varkaus, og herefter tilbage til Helsinki/Helsingfors, hvor turen sluttede. Forskning/udvikling Som nævnt besøgte vi indledningsvis firmaet Foster Wheelers udviklings-, forsøgs- og målelaboratorium mht. forgasning og Fluid Bed-forbrænding. Det ligger i Karhula ved Kotka. Der er her etableret en række Figur 1: Fluid Bed-forgasser (fra Foster Wheelers hjemmeside /1/) Forfatteren var i slutningen af maj på studietur i Finland med en række nordiske kolleger fra energibranchen. Turen koncentrerede sig væsentligst om forgasningsprocesser. AF JAN DE WIT, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S forskellige ganske store forbrændingsenheder til praktiske forsøg. Det drejer sig om såvel Circulating Fluid Bed (CFB) som Bubbling Fluid Bed (BFB). Fluid Bed-forbrænding er en forbrænding, der foregår, mens brændslet hvirvles rundt i varmt sand i den nedre del af selve reaktoren. Hvirvelintensiteten styres ved indblæsning af luft, der så anvendes som forbrændingsluft. I dette hvirvlende sandlag er indsat kølerør, hvorved forbrændingstemperaturen kan styres. Forbrændingsteknologien har store fordele i forbindelse med forbrænding af besværlige og/eller uensartede brændsler og anvendes eksempelvis til forbrænding af brugte bildæk, biobrændsler og visse typer affald. I Figur 1 ses principskitse af en sådan forgasningsenhed. Pressurised Fluid Bed I forsknings- og udviklingsafdelingen var udover 3-4 forskellige CFB s og BFB s også etableret en tryksat enhed Pressurised Fluid Bed (PFB). Sidstnævnte arbejdede ved ca. 30 Bar. For at undgå anvendelse af meget kraftige materialer/samlingsmetoder, og at skulle have dette tryksatte anlæg myndighedsgodkendt hver gang der udføres en lille ændring, er hele anlægget indkapslet i en 30 Bars tryk cylinder. Selve forbrændings-/forgasningsenheden arbejder med 30 Bar på begge sider, og vil derfor kunne udføres med mindre materialetykkelser osv. Højtryksgodkendelsen relaterer sig til den uændrede indkapsling. Foster Wheeler kunne fortælle, at arbejdet med tryksat forgasning p.t. var sat i bero. For nogle år tilbage var der ellers ganske stor aktivitet på området med sigte på at byggeintegrerede enheder, hvor der kunne produceres (højtryks)gas ud fra biomasse (f.eks. træ) til anvendelse i gasturbiner med sigte på effektiv el- og/eller kraftvarmefremstilling. På denne vis vil der kunne udføres kraftproduktion baseret på biomasse med bedre virkningsgrad end med traditionel teknologi, som f.eks. dampproduktion til dampturbine. Der har været et sådant demonstrationsanlæg i MW størrelse i drift i Sverige (Värnamo). Konceptet er dog p.t. ikke prismæssigt konkurrencedygtigt med de konkurrerende elproduktionsteknologier. Endvidere må det erkendes, at der for det enkelte anlæg skal foretages megen udvikling og tilpasning, førend systemet virker; dette kan undertiden tage så lang tid, at der i mellemtiden er kommet nye versioner af gasturbinen, således at der på ny skal optimeres ved etablering af næste anlæg. Kombineret forgasning I den finske by Varkaus ligger en af den store papirproducent Store Ensos papirfabrikker. Fabrikken i denne by producerer såvel finere papirkvaliteter som papir til avisproduktion. På denne fabrik er etableret en ganske speciel forgasningsenhed, 16 Gasteknik 4/2003

17 Stora Ensos forgasningsanlæg i Varkaus producerer brændselsgas af affald - primært juicekartoner - og sikrer dermed mulighed for at frasortere aluminiumsrester FORGASNING der både medvirker til produktion af brændselsgas og klarer udskilning af aluminiumsrester fra brændslet, der primært er juicekartoner med indlæg af aluminiumsfolie. Dette affaldsbrændsel kunne have været afbrændt på traditionel vis i en almindelig (dampproducerende) affaldskedel; dette ville dog have betydet, at aluminium mv. ville være blevet emitteret via skorsten til det omgivende miljø. I stedet er så valgt den nævnte Fluid Bed-forgasning med en sådan temperaturkontrol i forgasningszonen, at aluminium og gas kan adskilles i den efterfølgende cyklon. Aluminiummet opsamles som meget små kugler/granulat i posefiltre (2100 tons årligt), mens brændselsgassen ledes videre til gasbrænder i den efterfølgende damproducerende kedel. Nævnte gasbrænder yder ca. 35 MW. Kedlen er endvidere forsynet med oliebrænder til støtte eller supplerende fyring, hvis gasdelen ikke kan yde den fornødne effekt. Forgasningsprocessen overvåges fra eget kontrolrum, hvor der under besøget var 3-4 mand til stede for at styre og overvåge samt eventuelt gribe ind, hvis der skulle opstå uregelmæssigheder i eksempelvis brændselshåndteringen. Anlægget har været i kommerciel drift siden efteråret Et par andre Fluid Bed-forgasningsprojekter er ligeledes i drift, se skitsen over multi fuelanlægget - opstillet på anden lokalitet - på Figur 2. Gasteknik 4/2003 Danske projekter I Danmark er der, undertegnede bekendt, p.t. 2-3 demonstrationsprojekter i gang (Høgild samt Harboøre), hvor der arbejdes med forgasning af biomasse, i begge tilfælde forgasning af træ. Anlægget i Harboøre er det største af disse; her driver den producerede gas nu en Jenbacher gasmotor. Yderligere et pilotprojekt med forgasning af træ er netop igangsat i Græsted /3/. Der er herudover ifølge /2/ også indledende aktiviteter i gang med henblik på anvendelse/demonstration af forgasning baseret på Fluid Bed-teknologi /4/. Projekterne er ganske ambitiøse, derved at anvendelsen af gassen er til brug i gasmotoranlæg. Dette betyder, at der skal være overordentlig god kontrol med den producerede gas, gasproduktionsprocessen samt evt. gasrensning, idet den skal have en højere renhedsgrad (f.eks. mht. tjære) til motorforbrug end til eksempelvis kedelbrug. Tidligere har der også været forsøgs-/demonstrationsanlæg til forgasning af halm med sigte på anvendelse i gasmotorer. Det viste sig med at være overordentligt svært med dette brændsel og de afprøvede forgassere at opnå en gaskvalitet/rensningsgrad, der muliggjorde anvendelse af gassen til motorbaseret kraftvarme. Nye deltagere er velkomne Hvis nogle blandt læserne har interesse i at deltage i disse studieture, hører forfatteren gerne herom. Turene gennemføres normalt en gang året og foregår vanligvis inden for Norden/- Baltikum. Turens deltagere har deres daglige virke som teknikere, udviklingsfolk eller rådgivere i energibranchen. Referencer: /1/ Foster Wheeler hjemmeside: /2/ Dansk information om Figur 2: Skitse af større multi fuel-enhed (biomasse, naturgas, kul), hvori der indgår (50 MW) forgasningsenhed (fra Foster Wheelers hjemmeside /1/) forgasning, se f.eks. Kapitel 10 i rapporten Træ til Energiformål, Videncenter for Halm- og Flisfyring 1999 ( /3/ Fjernvarmen 6/7-2003, Miljørigtig kraftvarmeproduktion som svar på høje brændselspriser. /4/ Danish Fluid Bed Technology ApS ( Skive bygger forsøgsanlæg Skive Fjernvarme har besluttet at bygge et nyt kraftvarmeværk, baseret på forgasning af biomasse. Anlægget er beregnet til årligt at producere MWh fjernvarme og MWh el. Anlægget ventes koste ca. 130 mio. kr. og bliver det første af sin art i verden. Skive Fjernvarme har derfor opnået tilskud på 12 mio. kr. fra EUs 5. rammeprogram, 13 mio. kr. fra Energistyrelsen og 10 mio. kr. fra USAs energistyrelse, Department of Energy. Tilskuddet dækker merudgiften i forhold til et naturgasbaseret kraftvarmeværk. Anlægget er beregnet til at give et årligt afkast på 26 mio. kr. For et tilsvarende naturgasfyret kraftvarmeværk er afkastet beregnet til 8-10 mio. Opførelsen ventes igangsat næste år og er tidligst klar til drift i ut- 17

18 GASSIKKERHED Færre gasulykker i 2002 DGP har som statsvirksomhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet gennem en årrække været underlagt kravet om udarbejdelse af resultatkontrakter for væsentlige områder af virksomhedens arbejdsområder. Et af disse områder er sikkerheden ved gasinstallationer og gasforbrugende udstyr og resultatmålene har fokuseret på følgende: At på effektiv måde få reduceret risikoen for CO-forgiftninger ved ældre naturgasfyrede varmeanlæg, tilsluttet ældre ofte dårligt vedligeholdte aftræk, At højne sikkerhedstilstanden ved anlæg med gasmotorer, hvor den forebyggende sikkerhedsindsats har været utilstrækkelig, At skabe grundlag for at imødegå fremtidige ulykker ved øvrige naturgasfyrede varmeanlæg og F-gasanlæg til fritidsformål, At fremme effekten af DGPs Det forebyggende arbejde ser ud til at have virket og sikkerhedsniveauet for gasinstallationer vurderes genrelt som tilfredsstillende. AF NILS LYGAARD, FUNKTIONSCHEF DANMARKS GASMATERIL PRØVNING Registrerede ulykker i 2002 Bygas Naturgas F-gas Lightergas I alt Brand Eksplosion Forgiftning I alt sikkerhedstekniske overvågning og afledte aktioner Resultatmål: At reducere antallet af forgiftningsulykker i forbindelse med gaskedler med åbent forbrændings-kammer Figur 1 Figur 2 med 80% i perioden i forhold til antallet i 1997 og herefter undgå stigninger Af Fig. 1 kan det ses, at resultatmålet er opfyldt for 2002, idet ulykkestallet er faldet fra 11 i 1997 til mellem 1 og 3 i perioden Da tallene er så små er det urealistisk at forestille sig, at ulykkestallet ikke vil overstige kurven i enkelte år, hvorfor det vil være udsvingene i en årrække, der er målet. De forebyggende og afhjælpende sikkerhedsmæssige tiltag, der i 1997 blev iværksat for denne installationsgruppe, kunne i 2002 konstateres at have givet de forventede resultater. 90% af installationerne er nu forsynet med et særskilt sikkerhedsorgan (aftrækssikring), og 90% af forbrugerne respekterer kravet om regelmæssigt eftersyn af deres anlæg. Resultatmål: At reducere antallet af ulykker med større gasmotorer med 90% i perioden i forhold til antallet i 1997 og herefter undgå stigninger. Af Fig. 2 kan det ses, at resultatmålet for 2002 er opfyldt, idet der ingen ulykker har været siden De forebyggende og afhjælpende sikkerhedstiltag, der i 1996/1997 blev iværksat for de gasfyrede motoranlæg på kraftvarmeværker i Danmark har i de sidste år kunnet konstateres at have givet de forventede resultater. Hovedparten af anlæggene er blevet ombygget for at forbedre sikkerhedsforholdene, samtidig med at der nu er sat fokus på de potentielle ricisi hos motorleverandørerne og driftspersonalet for de pågældende anlæg. 18 Gasteknik 4/2003

19 GASSIKKERHED Antal gasulykker Antal dødsfald Bygas Hændelserne på bygas er karakteriseret af forgiftning af personer i forbindelse med indtrængning af bygas i ejendomme fra knækkede ledninger, brande som følge af uagtsom omgang med gaskomfur og eksplosioner som følge af antændelse af indtrængende af gas i boliger på grund af defekte installationer og ledningsanlæg samt antændelse via udluftningskanal af indtrængende gas fjervarmebygværk. Naturgas Hændelserne på naturgas er karakteriseret af brand i naturgas kedel som følge af defekter ved installationen, eksplosioner som følge af defekter ved styreog sikkerhedsautomatik og uagtsom ved reparation på installationer og forgiftninger som følge af udledning af COholdige forbrændingsprodukter i opstillingsrum. F-gas Hændelserne på F-gas er karakteriseret af brande som følge af uagtsom omgang med gasforbrugende udstyr i forbindelse med flaske/dåse skift, eksplosioner som følge af udledning af F-gas fra defekter ved gasinstallation og/eller regulator og uagtsom omgang med gasforbrugende udstyr ved idriftsættelse og brug af dette samt forgiftning af flere personer i forbindelse med anvendelse af F-gas apparat (mærket til udendørsbrug alene) indendørs. Gasulykker Grundlag: bygasinstallationer naturgasinstallationer F-gasinstallationer Af diagrammet over antal ulykker pr installationer ses det, - at antallet af naturgasulykker er faldet siden 1997 og i 2001 nåede det hidtil laveste niveau - at antallet af bygasulykker efter en faldende tendens steg i 2002 til niveau for at antallet af F-gasulykker har svinget lidt i perioden og i 2002 nåede det laveste niveau Tabellen med dødsfald ved gasulykker viser, at udviklingen er forskellig for de tre gasarter, men at dødstallet i gennemsnit er holdt nede på 2-3 om året. Dødsfaldet på F-gas i 2002 skyldtes forbrændinger ved en STRÅLE- VARME der dur! - på gas eller vand eksplosionsagtig brand i en campingvogn på grund af defekter ved gasinstallationen. Det må afslutningsvis bemærkes at sikkerhedsniveauet generelt for gasinstallationer i Danmark efter DGPs vurdering fortsat må vurderes som værende tilfredsstillende. ISODOR 1x130 mm fra nr Antal ulykker pr forbrugere CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra INDUSTRIVARME 3 til 25 meter. Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mange års erfaring. VEST ØST Gasteknik 4/

20 INSTALLATIONER Gaskabler godkendte fleksible gasrør er nu en realitet 12 år er gået fra fleksible gasrør til husinstallationer første gang blev omtalt i Gasteknik til de blev godkendt og kom på det danske marked. Den første installation er allerede udført i HNGs område. I Gasteknik nr 4, 1991, kunne man læse, at der på IGUs Verdensgaskonference i Berlin 1991 var blevet præsenteret fleksible gasrør til indendørs gasinstallationer. De fleksible gasrør var baseret på f.eks.plastbelagte rustfri stålbølgerør, blødt aluminiumsrør belagt med plast (PE) på begge sider eller nylonslanger. Dengang var udviklingen i gang med forsøgsinstallationer i USA, Japan og New Zeeland. Målet var, at udvikle et energidistributionssystem i boligen, som installationsmæssigt var sammenligneligt med elektriske kabler. Dette var led i bestræbelserne på at fange de mindre gasforbrug i boligen til f. eks. madlavning, tørretumbling og andre formål, hvor der traditionelt anvendes elektricitet som energikilde. Det ser ud som det plastbelagte bølgerør af rustfrit stål i første omgang var løsningen. Inden for den sidste halve snes år har anvendelsen af denne rørtype bredt sig i flere lande, og i Japan og mange steder i USA er det i dag almindeligt at bruge fleksible gasrør i husinstallationer. DGC tester i 2001 Først i 2001 indledtes de første undersøgelser herhjemme med henblik på at klarlægge, om fleksible rustfri stålrør kunne godkendes og anbefales til anvendelse i Danmark (Gasteknik. 6/2001). DGC gennemførte en række anvendelses- og sikkerhedsmæssige tests på en japansk rørsystem fra firmaet Kyosei & Co Ltd. De sikkerhedsmæssige afprøvninger, som primært fokuserede på forhold omkring tæthed, herunder kvalitet af samlinger gav samlet set tilfredsstillende resultater, og DGCs konkluderede efterfølgende, at systemet var egnet til godkendelse og anvendelse i danske gasinstallationer. Fleksible gasrør kan halvere tidsforbruget til rørinstallation og gør det nemmere at trække gaskabler til komfurer, tørretumbler, gasgrills ol. AF JØRGEN K. NIELSEN, DANSK GAS BRANCHEFORENING Keylon fleksible gasrør med standardfittings Halveret tidsforbrug I forbindelse med DGCs undersøgelse blev udført prøveinstallationer for at sammenligne anvendelsen af fleksible rør i forhold til kobberrør. Det viste sig, at tidsforbruget på installationen med fleksible rør næsten blev halveret i forhold til kobberrørsinstallationen. Endvidere var der ingen nævneværdige problemer med samlinger på de fleksible rør. I praksis er der på en fleksrørsinstallation uden afgreninger kun behov for to samlinger, ved tilslutningerne til henholdsvis måleren i den ene ende og til apparatet i den anden ende. Herimellem kan installationen af gaskablet sammenlignes med installation af et elkabel. Dette er grundlaget for den væsentlige reduktion i tidsforbruget. I forbindelse med rørføringer, hvor der er begrænset plads f. eks i krybekældere, har de fleksible gasrør udover det tidsmæssige også praktiske fordele. DGP-godkendt Efter opfordring fra DGC ansøger importøren af Kyoseirørene Danmarks Gasmateriel Prøvning om en godkendelse af et samlet rørsystem, og i foråret udsteder DGP en godkendelse af det samlede rørsystem med rør, fittings og samlingsmanifolder mm. Godkendelsen omfatter anvendelse af rørsystemet til udførelse af gasinstallationer i bygninger med synlig eller skjult rørføring og med et tryk på maks. 100 mbar. Endvidere er den tilknyttede installationsvejledning ligeledes godkendt. Fleksible gasrør på markedet Den første container med fleksible gasrør til det danske marked er landet og rørsystemet af mærket Keylon fra det japanske firma Kyosei Ltd. er klar til at blive markedsført i Danmark. Den første installation er faktisk i skrivende stund allerede blevet udført i forbindelse med en restaurant i HNGs område. Ifølge direktøren for den danske importør Hiramatsu Company, Jens Dencker, vil Keylon- 20 Gasteknik 4/2003