Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

Transkript

1 Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

2 Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Erhvervs- og Vækstministeren. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri Byggeriets Ankenævn behandler klager fra forbrugere over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Byggeriets Ankenævn behandler dog ikke klager over byggeri af nye huse med en samlet entreprisesum på over 1 million kr. inkl. moms. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, VinduesIndustrien eller Gulvbranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at deltage i en sags behandling ved ankenævnet. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under "Relevante Links" sidst i årsberetningen. 2

3 Indhold Indledning 2 Kort om Byggeriets Ankenævn 3 Indhold 4 Indledning Indkomne sager 5 Indkomne sager i Fordeling på fag og organisation 7 Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder 7 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 8 Konkurser Afsluttede sager 9 Afsluttede sager i Realitetsbehandlede sager 10 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser Afviste sager 11 Afviste sager 12 Afvisninger, jf. 1, stk Forældelse 13 Sagsbehandlingstid 14 Entreprisesum for de indklagede arbejder 14 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring Byggetekniske erfaringer 15 Byggetekniske erfaringer 16 Tagarbejde 16 Murerarbejde 17 Tunge ydervægge 17 Badeværelser 18 Vinduer 19 Køkken 19 Nyttige links 3

4 Indledning Der er indkommet 605 klagesager i Det er 20 sager færre end året før. Der er ingen store afvigelser i, hvordan sagerne fordeler sig inden for de forskellige fag, og heller ingen større udsving med hensyn til hvordan afgørelserne er faldet ud, set i forhold til De fem ankenævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejder har afholdt hver 11 møder i løbet af 2012 og har i alt behandlet 642 sager. Louise Larsen Sekretariatschef København, februar 2013 Årsberetning 2012 for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Sekretariatet: Postboks København K Telefon: (på hverdage mellem kl og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk Foto: omslag: Anders Bach, indhold: Michelle Hansen og Maria Holm Mathiasen (Skills 2013), Jens Hemmel, Uggi Kaldan, Jens Bach, Ricky John Molloy, Martin Riget Nielsen, Colorbox. Redaktion: Louise Larsen Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Dato: Februar 2013

5 Indkomne sager i 2012 År Antal sager Årlig ændring % % % % % % % % % % % % % % % % Figur 2: Årlig procentvis ændring af indkomne sager Antal sager Antal indkomne sager Figur 1: Oversigt over indkomne sager Der indkom 605 sager til behandling ved Byggeriets Ankenævn i Det er 20 færre sager end i 2011 og udgør et fald på 3 %. De sidste 4 år har Byggeriets Ankenævn modtaget omkring de 600 sager. I januar 2012 modtog ankenævnet 66 sager, som dermed blev den måned med flest indkomne sager. Januar, juni, juli og oktober blev årets topscorere, mens vi modtog færrest sager i april, august og december. Indkomne sager i 2012 pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juni August September Oktober November Figur 3: Fordeling af indkomne sager på måneder i December Januar Februar Marts April Maj Juni Juni 5

6 Fordeling på fag og organisation Der klages stadig mest over tømrer- og murerarbejde og vinduer og yderdøre. Ankenævnet modtog kun 33 klager over køkkenarbejde i 2012, hvilket udgør et fald på 2 % i forhold til året før. Dansk Byggeri Vindues- Industrien KAF Uorganiseret I alt Mur % 31 % 29 % 28 % 33 % Træ % 43 % 40 % 36 % 35 % Sten % 1 % 0 % 0 % 0 % Køkken % 7 % 9 % 9 % 9 % Tækkearbejde % 0 % 1 % 1 % 1 % Kloak % 3 % 3 % 4 % 3 % Brolægger % 0 % 1 % 1 % 2 % Jord % 1 % 0 % 0 % 0 % Maler % 4 % 3 % 4 % 3 % Vinduer og yderdøre % 8 % 11 % 10 % 7 % Gulvarbejder % 0 % 3 % 7 % 7 % Anlægsgartner % 0 % 1 % 0 % 1 % I alt % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 4: Indkomne sager fordelt på fag og organisation Der er sket fald i klager over træarbejde på 3 %, der dog stadig er topscorer med 40 % af de indkomne sager, mens klager over murerarbejde er faldet med 1 %. Køkkenklagerne er faldet med 2 %. Til gengæld er antallet af klager over vinduer og yderdøre steget med 4 %, ligesom klager over kloakarbejde er steget med 2 %. For så vidt angår vinduessagerne, er det sekretariatets formodning, at den generelle fokusering på energibesparelse og indeklima har udløst en større interesse for udskiftning af vinduer med deraf følgende flere klagesager. Antallet af køkkenklager er faldet markant de sidste 5 år fra 66 indkomne sager i 2008 til 33 sager i Der kan være flere forklaringer på dette, f.eks. en højnet kvalitet, men den økonomiske krise har måske også medvirket til en reducering af efterspørgslen på køkkenudskiftninger. 5 % 3 % 2 % 5 % 12 % 1 % 2 % 40 % 30 % Mur, 30 % Træ, 40 % Sten, 0 % Køkken, 5 % Tækkearbejde, 0 % Kloak, 5 % Brolægger, 2 % Jord, 0 % Maler, 3 % Vinduer og yderdøre, 12 % Gulvarbejder, 1 % Anlægsgartner, 2 % Figur 5: Indkomne sager fordelt på fag og organisation 6

7 Fordelingen af indkomne sager på medlemsog uorganiserede virksomheder 22 % Tilsluttet nævnet Uorganiseret 78 % Figur 6: Fordeling af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder År Tilsluttet nævnet Uorganiserede % 30 % % 32 % % 30 % % 25 % % 24 % % 25 % % 22 % % 22 % Figur 7: Fordelingen i % fra I de sidste flere år har andelen af klagesager over uorganiserede virksomheder ligget på omkring en fjerdedel af det samlede antal af indkomne sager. Det tal faldt forrige år og 2012 er i lighed med 2011 på 22 % af sagerne. Når sekretariatet modtager en klagesag, undersøges det, hvilken brancheorganisation den indklagede virksomhed er medlem af. Hvis virksomheden er medlem af Tekniq, der står bag Ankenævnet for Tekniske Installationer eller af en af de brancheorganisationer, der står bag Håndværkets Ankenævn, bliver sagen videresendt til det rette ankenævn. Det er kun de virksomheder, der ikke er tilknyttet nogen brancheorganisation, der figurerer som uorganiserede i ankenævnets statistik. Fordeling af indkomne sager på geografiske områder Midtjylland, 18 % Sydjylland, 21 % Nordjylland, 7 % Hovedstaden, 42 % Hovedstaden Sjælland Sydjylland Midtjylland Sjælland, 12 % Nordjylland Figur 8: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder Hovedstaden står for 42 % af alle indgivne klagesager. Det er en stigning på 2 % i forhold til Resten af Sjælland er steget med 1 %. Sydjylland har et lille fald på 2 %, og da Nordjylland er faldet med 1 % er Midtjylland det eneste område, der bevarer status quo med 18 % af de indkomne sager. 7

8 Konkurser Den økonomiske krise ses stadig i antallet af indkomne sager, hvor den indklagede virksomhed enten er gået konkurs eller er ophørt. Inden krisen var kun 8 % af sagerne mod ophørte virksomheder eller konkursboer, mens tallet er steget til 24 % i 2011 og % År Eksisterende Konkurs % 8 % % 15 % % 19 % % 23 % % 24 % % 24 % Figur 10: Årlig procentvis ændring af indkomne sager mod ophørte virksomheder 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 8 % 15 % 19 % 23 % Figur 9: Procentsats af indkomne sager, der vedrører konkursramte virksomheder 24 % 24 %

9 Afsluttede sager i 2012 Der er i alt afsluttet 642 sager i Tilknyttet Uorganiseret nævnet Tilknyttet Uorganiseret nævnet I alt Forbruger medhold % 12 % % 34 % 37 % 36 % 31 % Delvist medhold % 4 % 26 4 % 6 % 6 % 6 % 5 % Forlig % 1 % 17 3 % 6 % 4 % 9 % 5 % Forbruger ikke medhold % 4 % 45 7 % 8 % 8 % 5 % 9 % Afviste sager % 41 % % 28 % 29 % 31 % 29 % Henlagte sager % 38 % % 18 % 17 % 13 % 21 % I alt % 100 % % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 11: Afsluttede sager I forhold til 2011 blev der afsluttet 44 flere sager i 2012 altså en stigning på lidt over 7 % i forhold til året før. 299 af de 642 afsluttede sager i 2012 er enten blevet afvist fra behandling eller henlagt. Det svarer til 47 % af alle de afsluttede sager og er nogenlunde det samme som året før. Det betyder at 343 sager er blevet realitetsbehandlet, svarende til 53 %. Nedenfor ses de afsluttede sager og deres årsagsfordeling. 17 % 39 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig 30 % Forbruger ikke medhold Afviste sager 7 % 4 % 3 % Henlagte sager Figur 12: Afsluttede sager i 2012 med årsag 9 9

10 Realitetsbehandlede sager Af de 343 realitetsbehandlede sager har forbrugerne fået helt eller delvist medhold i 82 %, hvilket er en stigning på 8 % i forhold til året før. Andelen af forbrugerer, der får fuldt medhold er steget med 10 % mens delvist medhold er faldet 3 % i forhold til Procent Forbruger medhold % 64 % 69 % 65 % 63 % Delvist medhold 26 8 % 11 % 10 % 11 % 10 % Forlig 17 5 % 11 % 7 % 15 % 9 % Forbruger ikke medhold % 14 % 14 % 9 % 18 % I alt % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 13: Afgørelser fordelt på sager der er blevet realitetsbehandlede Forbrugerne får ikke medhold i klagen i 13 % af de realitetsbehandlede sager, hvilket er et lille fald på 1 % i forhold til året før. Der blev indgået forlig i 5 % af sagerne. Det er et fald på 6 %. Faldet forklarer formodentlig en del af stigningen i de sager, hvor forbrugerne fik medhold i klagen. Når en større del af sagerne er mod virksomheder, der er ophørt eller konkurs, hvor der ikke er mulighed for at indgå forlig, vil tallet for forbruger medhold stige. 8 % 5 % 13 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig Forbruger ikke medhold 74 % Figur 14: Udfald af realitetsbehandlede sager Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser Delvist medhold Forbruger medhold Gennemsnitlige Maksimale , , , ,00 Figur 15: Gennemsnitlige og maksimale udbedringsomkostninger I de sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen, fastsætter nævnet et udbedringsbeløb, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at betale forbrugeren, hvis virksomheden enten vælger ikke at udbedre, ikke kan udbedre f.eks. grundet konkurs, eller hvis nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstaterede mangler. Udbedringsomkostningernes størrelse indikerer, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af figur 15, er udbedringsomkostningerne i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i sin klage kr., hvilket er en stigning på kr. i forhold til Det største udbedringsbeløb blev givet i sag hvor forbrugerne i marts 2012 fik medhold i en sag om utætheder i et zinktag og revnedannelser i en facade for sammenlagt kr. inkl. moms. 10

11 Afviste sager For så vidt angår de afviste og henlagte sager, som er 47 % af alle afsluttede sager, ser vi en stigning på 13 % i de sager, nævnet afviser med henvisning til vedtægternes 1, stk. 5, om at sagen er bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling. Afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 2, angående entreprisesummen for nybyggede huse er faldet med en enkelt procent til 9 %. Kategorien nævn ikke kompetent er de sager, der er afvist af sekretariatet i henhold til vedtægternes 1, stk. 1, dvs. f.eks. klagesager over kvaliteten af et udekøkken, forbrugerne har købt i et varehus, men som viste sig at være en avanceret gasgrill, og klager over glarmesterarbejde eller afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 3, der f.eks. er klager over VVS-arbejder, der er udført af et uorganiseret VVS-firma. Denne afvisningskategori er faldet fra 15 % i 2011 til 6 % i Årsag Antal sager Entreprisesum > 1 mio.kr % Klager ikke forbruger 9 5 % Bevismæssig uegnet % Nævn ikke kompetent 11 6 % Uorganiseret ønsker ikke at deltage % Sort arbejde 1 1 % Kravet er forældet 8 4 % Figur 16: Afviste sager med årsag 9 % 13 % 1 % 4 % Entreprisesum > 1 mio.kr. 5 % Klager ikke forbruger 6 % Bevismæssig uegnet Nævn ikke kompetent Uorganiseret ønsker ikke at deltage Sort arbejde 62 % Forældelse Figur 17: Afviste sager med årsag 11

12 Afvisninger, jf. 1, stk. 5 Som anført i figur 17 blev 62 % af de afviste sager afvist, fordi der var for stor usikkerhed om de aftalemæssige forhold, da ankenævnet kun behandler klager på skriftligt grundlag. Der kan således ikke ske parts- og vidneforklaringer under strafansvar ved ankenævnet. Formanden har f.eks. afvist sag i december 2012 med følgende begrundelse: "Klagen vedrører manglende dampspærre ved efterisolering af skunke, manglende dampspærre bag el- og målertavle og manglende dampspærre ved efterisolering over hanebånd. Den indklagede virksomhed har i sin redegørelse om klagepunkterne oplyst, at der forud for gennemførelsen af arbejdet var drøftelser mellem forbrugeren og virksomheden om dampspærrens omfang, og at dampspærre udført som nævnt i klageskemaet havde medført en merpris, som forbrugeren ikke ønskede at betale. Under disse omstændigheder finder formanden, at der er en sådan uenighed mellem parterne om de aftalemæssige forhold, at der er usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger. Sagen er derfor uegnet til ankenævnsbehandling på skriftligt grundlag". Ankenævnet har også afvist sager, der bygger på et skriftligt tilbud, men hvor der bestilles ekstraarbejder. Hvis der ikke efterfølgende kan opnås enighed om arbejderne reelt er blevet bestilt, eller om ekstraarbejderne var eller burde have været en del af det afgivne tilbud, kan sagen ikke behandles ved ankenævnet. Som eksempel kan nævnes sag , der i november 2012 blev afvist fra behandling af formanden fordi: "Parterne har afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt der i forbindelse med arbejdets udførelse er indgået mundtlig aftale mellem dem om udførelse af ekstra arbejde i forhold til det skriftligt aftalte. Der består således en uenighed mellem parterne om aftalegrundlaget, og det vil derfor uanset den foreliggende skriftlige forbrugeraftale være nødvendigt med en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for ankenævnet, der kun behandler sager på skriftligt grundlag. Sagen afvises på denne baggrund som bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling, jf. vedtægternes 1, stk. 5". 12

13 Forældelse Med virkning fra den 1. januar 2008 trådte en ny forældelseslov i kraft. Efter nogle overgangsregler gælder lov nr. 522 af 6. juni 2007 for alle, også selvom det drejer sig om et krav fra før 1. januar Det betyder, at den tidligere gældende reklamationsret på 5 år og den absolutte frist på 20 år ikke længere har betydning. Som reglerne er nu, forældes en virksomheds ansvar for mangler i forbindelse med et byggearbejde efter 3 år. Fristen på 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren fik eller burde have fået kendskab til manglen. Ud over fristen på 3 år gælder der en absolut frist på 10 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren kunne kræve en levering uden mangler, det vil normalt sige afleveringstidspunktet. 4 % af alle afviste sager er afvist på grund af forældelse. Nævnet afviste i december 2012 sag på grund af forældelse, idet nævnet lagde til grund: "..at arbejdet er udført i 1995, at der er udført reparationsarbejder i 2001, og at der herefter først er reklameret over arbejdet i 2012". Nævnet fandt at forbrugernes krav måtte anses for forældet. Sag blev i november 2012 afvist på grund af forældelse fordi forbrugerne havde oplyst i klageskemaet at arbejdet blev udført i 2007, og at der ikke var blevet klaget til den indklagede virksomhed. Under disse omstændigheder fandt nævnet, at forbrugernes krav måtte anses for forældet. I august 2012 afviste nævnet sag fordi arbejdet blev udført i 2007 og forbrugeren havde i hvert fald siden 2008 været bekendt med den påståede mangel i form af de påståede følgeskader på termoruderne. Den omstændighed, at der i ordrebekræftelsen fra den indklagede virksomhed var 30 års produktgaranti og 15 års udførelsesgaranti kunne ikke føre til andet resultat. Sagsbehandlingstid Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle realitetsbehandlede sager var i ,3 måneder, mens gennemsnittet for samtlige afsluttede sager var 4,4 måneder. Sagsbehandlingstiden for sager, hvor forbrugeren har fået medhold i klagen er faldet lidt fra 5,9 i 2011 til 5,4 i 2012, mens sagsbehandlingstiden i sager, hvor forbrugeren har fået delvist medhold, er steget fra 5,4 til 6,1 måneder Forbruger medhold 5,4 5,9 7,5 5,5 5,8 5,1 5,6 4,8 6,1 6,1 Delvist medhold 6,1 5,4 5,8 5,7 5,6 5,4 5,8 5,4 6,2 6,2 Forlig 4,4 4,2 4,4 4,8 4,9 3,9 3,9 3,8 3,6 4,6 Forbruger ikke medhold 5,1 4,7 4,7 5 4,9 4,6 5,3 4,2 5,8 5,5 Figur 18: Sagsbehandlingstider i måneder for sager, der ikke har været genoptaget 13

14 Entreprisesum for de indklagede arbejder Den gennemsnitlige entreprisesum ligger, jf. figur 19, på kr. Sidste år var den gennemsnitlige entreprisesum på realitetsbehandlede sager kr., så niveauet er steget med kr., hvilket svarer til en stigning på omkring 30 %. Den gennemsnitlige entreprisesum for alle afsluttede klagesager var kr. i Det ser ud til, at forbrugerne har haft lidt flere penge at få bygget for end de sidste par år. Forbrugerne tilbageholder i gennemsnit kr., hvilket svarer til 8 % af de gennemsnitlige fakturerede beløb. Det er et fald på 3 % i forhold året før. Parterne ser ud til at være mere villige til at indgå forlig, når der er et stort tilbagehold. Faktureret Betalt Difference % af faktureret Forbruger medhold % Delvist medhold % Forlig % Forbruger ikke medhold % Gennemsnit % Figur 19: Gennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på forbrugerens oplysninger Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring De gennemsnitlige honoraromkostninger ved indhentelse af skønserklæringer fremgår af figur 20. Honoraromkostningsniveauet er faldet med 187 kr. i de sager, hvor forbrugeren får medhold, ligesom det gennemsnitlige beløb er faldet med 888 kr. i de sager, hvor forbrugeren ikke får medhold. I de sager, hvor der indgås forlig, er den gennemsnitlige sagsomkostning steget med 213 kr., mens sagsomkostningerne er steget med kr. i de sager, hvor forbrugeren får delvist medhold. Det skal bemærkes, at en forbruger kun kan pålægges kr. i sagsomkostninger, uanset de påløbne omkostninger. Forbrugere pålægges kun omkostninger hvis de ikke får medhold i deres klage, eller kun delvist får medhold. Virksomhederne kan pålægges samtlige sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til kr Forbrugeren medhold Forbrugeren delvist medhold Forlig Forbrugeren ikke medhold Figur 20: Gennemsnitlige honoraromkostninger til skønserklæringer 14

15 Byggetekniske erfaringer I forbindelse med de sager, der realitetsbehandles ved Byggeriets Ankenævn, afholdes der en besigtigelse af det udførte arbejde, en såkaldt skønsforretning. Skønsmanden skal efter besigtigelsen udfærdige en skønsrapport, og på baggrund af denne skal han også registrere de konstaterede mangler. På baggrund af registreringen udarbejder Byggeriets Ankenævn hvert andet år en oversigt over, hvilke arbejder, sagerne har omhandlet. Ankenævnet har realitetsbehandlet sammenlagt 662 sager i 2011/2012. I samme periode er der foretaget 1472 registreringer i teknikregistreringssystemet. Tallene i statistikken kan derfor ikke direkte sammenlignes med statistikken over realitetsbehandlede sager. Skønsmændene skal kun registrere i de sager, der kan konstateres mangler i, og der kan være flere eller færre klagepunkter i de enkelte sager. Af samme årsag oplyses registreringerne kun i procent og ikke i antal. 2012/ / / /2005 Tagdækning + tagkonstruktion 24 % 28 % 21 % 22 % Vinduer og yderdøre 16 % 13 % 11 % 11 % Tunge ydervægge 12 % 11 % 13 % 11 % Lette Gulve 10 % 10 % 13 % 11 % Køkkener 3 % 7 % 6 % Figur 21: Fem bygningsdele, der oftest registreres fejl ved 31% 6% 3% 7% Banevarer m.v. 1% Betontagsten Dampspærre 22% Eternit Spær Stråtag Ståltagplader 9% Tagpap 12% 2% Tegl 7% Undertag Figur 22: Klagerne over tagarbejde fordelt på materialer Tagdækning og tagkonstruktion er stadig de bygningsdele, der oftest registreres fejl ved. Registreringerne af tagdækning og tagkonstruktion i 2011/2012 er faldet med 4 % til 24 %. Vinduer og yderdøre, en kategori der også omfatter ovenlysvinduer og terrassedøre, er steget med 3 % i forhold til 2009/2010. Køkkener er helt nede på 3 % af de samlede registreringer, hvilket er et fald på 4 %. De resterende 35 % af registreringerne fordeler sig over de øvrige bygningsdele. 15

16 Tagarbejde Som tidligere anført er 40 % af alle indkomne sager træsager. En stor del af disse sager vedrører tagdæknings- og tagkontruktionsarbejde både i forbindelse med udskiftning af tag og ved renoveringer. 90 % af alle registreringerne om tagarbejde vedrører udførelsessvigt, mens kun 6 % og 4 % registrerer hhv. funktionssvigt og materialesvigt. Hovedparten af registreringerne vedrørende materialer angår tegl, eternit og tagpap, mens der f.eks. kun er registreret 6 % angående undertagsmaterialer. Det er således montagen af tagdækning- og lægningsmaterialer, der udgør det største problem. Det skal i den forbindelse oplyses, at når f.eks. teglsten registreres med 31 % er der alene tale om registrering af materialet teglsten. Lægning af tegltagsten udføres både af murer og tømrere. Klagesagerne over tagarbejder er oprettet som træsager i ankenævnets system, da hovedparten af aftaleparterne er tømrervirksomheder. Registreringerne viser, at det er montering af undertag, rygninger og gavlafslutninger, der volder de største problemer, mens lægteafstand og bindinger også indgår som en betydelig del af det, der klages over. 22 % 4 % 12 % 26 % Lægteafstand Undertag Rygning Binding 15 % Gavlafslutning 21 % Andet Figur 23: Udførelsesmæssige problemer ved tagarbejde 60 % Murerarbejde 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Tunge ydervægge (Puds og trapper) Hårde gulve Udendørs belægninger Badeværelser Figur 24: Top fire på murer-arbejdet Som det fremgår, er antallet af registreringer over tunge ydervægge absolut topscorer. Under den er der en klar overvægt af registreringer, der omhandler udvendig overfladebehandling. Af andre emner kan nævnes forbandt, fugearbejde og farveforskelle. Kategorien udendørs belægninger indeholder registreringer der omhandler udendørs klæbede flisearealer samt belægningssten og fliser på f.eks. terrasser og indkørsler mv. Hårde gulve er kategorien, der indeholder støbte betongulve og flise/klinkegulve i tørre rum i modsætning til kategorien badeværelser. Under kategorien badeværelser er hovedparten af registreringerne omkring vådrumsbelægninger, vandtætningsmembran, hældning på gulv samt forhold omkring fuger. 16

17 Tunge ydervægge 87 % af alle registreringer angående tunge ydervægge omhandler udførelsen, mens kun 4 % omhandler materialerne. Størstedelen af registreringerne drejer sig, som det ses, om overfladebehandling på murværk, det være sig filtsede og pudsede flader. Herudover drejer sagerne sig også om svindrevner ved f.eks. vinduer eller sætningsrevner mellem eksisterende hus og nye tilbygninger. Kategorien Andet dækker over mange mindre kategorier som farveforskelle, manglende afdækning, sålbænke, afslutninger m.v. 25 % 10 % 4 % Fugesvigt Utætheder Overfladebehandling 6 % 33 % Revner Pris 22 % Andet Figur 25: Tunge ydervægge Badeværelser 80 % af registreringerne vedrører arbejdets udførelse. Det er sekretariatets indtryk, at der er sket et ændring i badeværelsesklagerne, idet der i dag sjældent ses utætheder. Som det ses af figur 26, drejer de fleste sager sig om fliselægning. Her er det først og fremmest det visuelle udtryk, der klages over, f.eks. spring mellem fliser, tanding, linjeflugt og fordeling af fliserne i rummet. De mere funktionelle klager drejer sig typisk om fald til afløb og hældning generelt på gulvet. 5 % 20 % 30 % 45 % Fliselægning Fald/hældning Fugearbejde Overgange ml. vægge Figur 26: Badeværelser 17

18 Vinduer 85 % af alle registreringer vedrører udførelsen. Fejlene fordeler sig jævnt inden for den enkelte vinduestype. Træ og træ/alu vinduer og døre har overvægten af registreringer, hvilket skal vurderes i sammenhæng med de enkelte produkters markedsandele. Klagens art Aluminium Plast Træ Træ/alu Prisen 0 % 5 % 3 % 1 % Dårlig montage 23 % 35 % 22 % 30 % Utætheder 23 % 20 % 17 % 16 % Udseende 16 % 15 % 20 % 20 % Trækgener 7 % 5 % 3 % 3 % Manglende holdbarhed 0 % 10 % 9 % 2 % Måltagning 8 % 0 % 12 % 7 % Fuger 23 % 10 % 14 % 21 % Figur 27: Fordeling af klagesager ang. vinduer og yderdøre på materialer 6 % 9 % 42 % Aluminium Plast Træ 43 % Træ/Alu Figur 28: Tabel over registreringer af vinduer og yderdøre 40 % 35 % Aluminium Plast Træ Træ/alu 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Prisen Dårlig montage Utætheder Udseende Trækgener Figur 29: Klagepunkter vedrørende vinduer og yderdøre Manglende holdbarhed Måltagning Fuger Klager over vinduer omhandler både monteringen og selve vindueselementerne med tilhørende tilsætninger, vindueshylder, indfatninger og fugearbejder. Det betyder, at klagesager over vinduer sagtens kan indbefatte flere fagområder. Der klages hovedsagelig over utætheder, udseende og dårlig montage. 18

19 Køkken Når det drejer sig om køkkener generelt, vedrører omkring 66 % af registreringerne udførelsen/montagen af køkkenet, mens resten vedrører materiale og funktionssvigt. Der er registreret et fald på 50 % af indkomne køkkenklager fra 2008 til I modsætning til registreringerne over tagarbejde, murerarbejde og vinduer og yderdøre klages der forholdsvist ofte over materialesvigt i køkkensagerne. Det drejer sig specielt om træ- og stenbordplader, hvor udseendet og den til tider manglende ensartethed i naturmaterialerne er problematiseret. Køkkenelementer Materialesvigt 7 % Udførelsessvigt 73 % Funktionssvigt 17 % Pris på arbejdet 3 % Bordplade / træ Materialesvigt 39 % Udførelsessvigt 61 % Funktionssvigt 0 % Pris på arbejdet 0 % Bordplade / sten Materialesvigt 22 % Udførelsessvigt 66 % Funktionssvigt 12 % Pris på arbejdet 0 % Figur 30: Fordeling af køkkenklager Nyttige links Dansk Byggeri Gulvbranchen Køkken Anke Foreningen VinduesIndustrien Forbrugerrådet Parcelhusejernes Landsforening Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Byggeskadefonden BYG-ERFA Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Murerfagets Oplysningsråd Træbranchens Oplysningsråd Erhvervs- og Byggestyrelsen Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse 19

20