Projektforslag for fjernvarmeforsyning af boligområdet Lillevang samt erhvervsområdet ved Billund Lufthavn

Transkript

1 «NAVN» «GADE» «POSTNR» Projektforslag for fjernvarmeforsyning af boligområdet Lillevang samt erhvervsområdet ved Billund Lufthavn Billund kommune, Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 2. december 2014 i henhold til bek. nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg godkendt Billund Varmeværks projektforslag for Konvertering af boliger og erhverv i projektområdet fra naturgas- og olieopvarmning til fjernvarmeforsyning fra Billund Varmeværk. Ændring af områdeafgrænsning mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning i Billund. Etablering af forsyningsledning til Lillevang og fjernvarmedistributionsnet i de to nye forsyningsområder. Projektforslaget for konvertering mm. i Lillevang er omfattet af lokalplan nr. 261 for Lillevang. Projektforslaget for konvertering af erhvervsområdet Cumulusvej og Stratusvej er omfattet af lokalplan nr. 92 for Lokalplan for område til Lufthavn og erhverv ved- Gammel lufthavnsområde nord for Firehøjevej i Billund By. Områderne varmeforsynes efter lokalplanerne med naturgas. Det er tilladt at ændre områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme og dermed konvertering fra naturgas til fjernvarmeforsyning, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt og gasselskabets økonomiske forhold ikke forrykkes væsentligt. Dato: 8. januar 2015 Teknik & Miljø Byg og Plan Jorden Rundt Grindsted Tlf Journalnr.: P20 Sagsnr: 14/11901 Dok.nr.: 39 Sagsbehandler: Ole B. Rasmussen Tlf obr@billund.dk «CVRNR» Godkendelsen af projektforslaget indebærer, at gasselskabet ikke længere har forsyningspligten i områderne, men at Billund Varmeværk overtager forsyningspligten af området, og at området i fremtiden skal fjernvarmeforsynes. Redegørelse Billund Kommune har modtaget et projektforslag efter Varmeforsyningsloven for konvertering af område ved boligområdet Lillevang i Staghøj Syd samt erhvervsområdet ved Cumulusvej og Stratusvej ved Billund Lufthavn i Billund fra Billund Varmeværk. Området ved boligområdet Lillevang i Staghøj Syd samt erhvervsområdet ved Cumulusvej og Stratusvej ved Billund Lufthavn har i dag individuel naturgasforsyning. Projektforslaget har været i høring ved berørte parter i 4 uger. Der er kommet bemærkninger fra grundejer på Lillevang samt fra Dong Energy.

2 Grundejer ønsker oplysninger om, hvordan kommunen vil stille sig overfor et muligt fremtidigt ønske fra beboere på Lillevang om at overgå fra naturgas til grønne alternativer så som jordvarme, solvarme og kommende alternativer. Dong er af den opfattelse, at projektforslaget baserer sig på en række forkerte forudsætninger. 1. Forudsætningen om en konvertering af 46 pct. af varmegrundlaget det første år og en konvertering af 90 pct. efter 6 år er urealistisk. Særligt i lyset af, at gas er billigere end fjernvarme så længe, at kundens gaskedel fungerer. I de seneste år har DGD fået mange nye gaskunder i Lillevang og alderen på gaskedler i projektforslagets område er derfor på 7 år i gennemsnit. 2. Reinvesteringer i referencen (en fortsat naturgasforsyning) er sat for højt, da projektforslaget arbejder med priser på gaskedler, der er sat langt over markedsprisen og med en kort levetid på 15 år for gaskedler. Det er Dong Energys vurdering, at levetiden for gaskedler på baggrund af projekt fra Teknologistyrelsen opgøres til 22 år. 3. Virkningsgrader på gaskedler er sat for lavt og brugerøkonomi samt samfundsøkonomisk brændselsomkostning for en fortsat naturgasforsyning kommer derfor til at fremstå for ringe. 4. Der bør indregnes en generel trend for besparelse i slutenergiforbruget som følge af forbedringer af klimaskærmen hos slutkunderne over planperioden. 5. Dong Energy er enige i opgørelsen af antal gaskunder i områderne, men ikke i energiforbruget. Dong Energys bemærkninger har været i høring ved Billund Varmeværk. De bemærker, at Ad 1 Erfaringer fra andre steder viser, at dette er er en realistisk tilslutningstakt. I andre konverteringsprojekter ses ikke et klart billede af, at det er de ældste kedelinstallationer der konverterer først, ofte ses også mange nyere naturgasfyr blandt de første som konverterer. Husejerne vælger ud fra forskellige præferencer som f.eks. omkostninger til opvarmning, frigøre plads som optages af naturgasfyret, bekvemmelighed ved fjernvarme mv. Ad 2 Dong Energy refererer til en såkaldt standardinstallation, som bruges til prissammenligninger ud fra samme leveringsomfang. I mange tilfælde kan der være fysiske forhold i bygningen som ikke matcher en standardinstallation, samt der kan være individuelle ønsker til kedel Der skal også tages hensyn til, at forbrugerne ofte vil foretrække deres sædvanlige VVS firma i Billund, og at den situation hvor der er brug for et nyt gasfyr ofte vil optræde som en ikke-forudset begivenhed, hvor der ikke altid vil være tid til at indhente det bedste tilbud der kan opdrives i Danmark. COWI mener, at den investering der skal anvendes i projektforslaget er den samlede udgift som forbrugerne i gennemsnit kommer til at betale, hvilket er vurderet til i størrelsesordenen kr. uden moms for udskiftning til en ny naturgaskedelinstallation. Ad 3 Dong Energy baserer sig tilsyneladende på de virkningsgrader der anvendes til energimærkning af små naturgaskedler. Disse virkningsgrader beregnes af Dansk Gasteknisk Center (DGC), med henblik på at kunne rangordne naturgaskedler. I en rapport om "Kedeleffektiviteter for oliefyr og naturgaskedler i enfamiliehuse", DTU 2004, beskrives resultatet af langtidsmålinger. For de undersøgte kondenserende naturgaskedler ligger virkningsgraderne i sommerperioden i intervallet 69 % - 90 % og i vinterperioden i intervallet 94 % - 98 %. Rapporten finder også, at der ikke opnås de årsnyttevirkninger i virkeligheden som man kan opnå ved laboratorietest. Endvidere omfatter projektforslaget gaskedler til storforbrugere i form af erhverv.

3 Af den artikel fra DGC som DGD henviser til er større naturgaskedlers virkningsgrad undersøgt. Virkningsgraderne varierer mellem 85 og 105. Gennemsnittet for de undersøgte kedler har således en virkningsgrad på 95 % - hvilket svarer til de 96 % vi anvender. DGD giver i deres høringssvar udtryk for, at anvendelse af en virkningsgrad på 96 pct. for individuelle gaskedler hænger ikke sammen med, at der i alternativet (fjernvarmeforsyning) anvendes en virkningsgrad på 108 pct. for fjernvarmeværkets gaskedel. Billund Varmeværks gaskedel på Møllevej er ud over en traditionel røggaskøler udstyret med et OPTINOX anlæg for yderlig varmegenvinding. Med OPTINOX-anlægget hæves anlægget virkningsgrad til 108 % (Anlægget er godkendt i projektforslag for nyt kedelgasanlæg på Billund Varmeværk på Møllevej den 10. august 2005, dengang havde DGD ingen bemærkninger til virkningsgraden). COWI finder på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at ændre på den forudsatte virkningsgrad på 108 %. Ad 4 Som Dong Energy korrekt nævner er der tale om en strategi. Erfaringen viser ofte at der er langt fra strategi til handling. Såfremt denne strategi skal udmøntes i virkelighed vil det kræve en eller anden form for tilskudsordning der vil motivere boligejerne til at gennemføre energibesparelserne. Med de lange tilbagebetalingstider der er på energirenoveringer er der således p.t. ikke den helt store motivation til at gennemføre disse projekter. Endvidere er energibesparelserne på de 35 % et gennemsnit for den samlede bygningsmasse (nye og gamle ejendomme), mens boligerne i projektforslaget næsten alle er fra 2000 og herefter. Dvs. at der er tale om nyere boliger med et avt varmeforbrug som dels pga. af alderen og dels pga. af det lave varmeforbrug næppe vil blive energirenoveret i de kommende år. COWI mener derfor ikke der er grundlag for at indregne besparelser på energiforbruget i projektforslaget. Billund Varmeværk har foretaget følsomhedsberegninger på det samfundsøkonomiske resultat. Reference Naturgas Mio. kr. Alternativ Fjernvarme Mio. kr. Projektforslag -26,4-22,0 4,4 Længere tilslutningstakt -24,3-20,8 3,5 Billigere naturgasfyr -25,3-22,0 3,3 Længere levetid for n-gasfyr -25,5-22,0 3,5 Højere virkningsgrad n-gasfyr -25,8-22,0 3,8 Større nettovarmebehov - -32,5-26,4 6,1 Følsomhedsberegningerne viser en stor robusthed over for de forudsætninger som Dong Energy behandler i sit høringssvar. I alle situationer er der fortsat en attraktiv samfundsøkonomisk besparelse ved konvertering af området til fjernvarme.. Ved et større nettovarmebehov ses endog en øget samfundsøkonomiske besparelse ved fjernvarmeforsyning, da naturgas er dyrere end halm. Billund Varmeværks bemærkninger til Dongs bemærkninger har herefter ved sendt til Dong for at få deres bemærkninger. Dong fastholder fortsat, at levetiden for naturgasfyr er på 22 år, hvorfor Billund Varmeværks forudsætning på 15 år ikke er dokumenteret. at der er uenighed omkring virkningsgrader for både individuelle naturgaskedler og Billund Varmeværks gaskedel Difference Mio. kr.

4 at opgørelsen af varmebehovet ikke svarer til Dongs varmegrundlag at følsomhedsberegningerne ikke er tilstrækkelige. Billund Kommunes bemærkninger til de indkomne bemærkninger Grundejer Der er i dag tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Dette betyder, at ejendommen skal betale for tilslutning til kollektiv varmeforsyning samt betale de faste udgifter til forsyningsselskabet. Der er ikke pligt til at aftage varme. Der er således mulighed for at etableres grønne alternativer i varmefosyningen. Såfremt der opføres nyt lavenergibebyggelse kan der opnås fritagelse for tilslutningspligt og varmeforsyningsmulighederne kan være grønne alternativer. Dong Det er Billund Kommuneens vurdering, at forudsætningerne i projektforslaget ikke er i modstrid med gældende praksis omkring projektforslag for konvertering fra naturgas til fjernvarme. Det er også Billund Kommunes vurdering, at det ikke er levetiden for naturgasfyr, som skal danne grundlag for beregningerne i projektforslaget, men tilbagebetalingstiden/afskrivningsperioden. Det er i forbindelse med pålæggelse af tilslutningspligt fastlagt en periode for tilslutning på 9 år fra pålæg af tilslutningspligt til ejendommen skal være tilsluttet. Denne periode på 9 år er fastlagt udfra en forudsætning om, at det eksisterende varmeforsyningsanlæg indenfor denne peiode vil være afskrevet. Forvaltningens vurdering er på denne baggrund, at diskussionen omkring 15 år og 22 år har teoritisk karakter. Ligeledes findes Billund Varmeværks følsomhedsberegninger at dække de fremsendte bemærkninger om levetiden for naturgasfyr. Den gennemsnitlige pris for nye gasfyr i området ved Lillevang bør ske på baggrund af gennemsnitsberegninger og være afhængig af et tilbud for udskiftning af et nyt gasfyr. Desuden findes Dongs overslagspriser ikke at være fjernt fra Billund Varmeværks forudsætninger. Billund Kommune vurderer endvidere, at den af Billund Varmeværk fremsendte følsomhedsberegning viser, at de i Dongs høringssvar fremsendte ændringer til forudsætninger ikke rykker væsentligt på samfundsøkonomien Det er tilladt at ændre områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme og dermed konvertering fra naturgas til fjernvarmeforsyning, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt og gasselskabets økonomiske forhold ikke forrykkes væsentligt. En godkendelse af projektforslaget indebærer, at gasselskabet ikke længere har forsyningspligten i området, men at Billund Varmeværk overtager forsyningspligten af området, og at området i fremtiden skal fjernvarmeforsynes. Områdets status ændres således fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning i Billund Kommunes Varmeplan ved en politisk vedtagelse af projektforslaget. Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. Tilslutning af eksisterende bygninger til fjernvarme i forsyningsområdet sker på frivillig basis. Ny bebyggelse, der etableres i projektområdet, skal tilsluttes fjernvarmen inden ibrugtagning. Ny bebyggelse, der opføres som lavenergienergibebyggelse i henhold til det gældende Bygningsreglement, gives efter ansøgning dispensation fra tilslutningspligten.

5 Jf. Varmeforsyningsloven (lovbek. nr af 14. december 2011) er det kommunalbestyrelsen, der godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning af varmt vand, samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Jf. projektbekendtgørelsen (bk. nr. 374 af 15. april 2013) skal kommunalbestyrelsen sørge for, at projektet i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Konvertering til fjernvarmeforsyning, som beskrevet i projektforslaget, er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, fremmer den bedste miljømæssige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt formindsker energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Projektet er således i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsparagraf. For at kunne godkende projektet kræves yderligere, at de samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, eller hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentlig. Det er Billund Kommuneens vurdering, at de samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og at Dong s økonomiske forhold ikke forrykkes væsentligt. Ejer af en ejendom har pligt til at underrette eventuelle lejere om dette brev. Klage De kan klage over afgørelser truffet af Billund Kommune. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse. En klage kan sendes pr. post til Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller pr. til ekn@ekn.dk. eller afleveres på Energiklagenævnets kontor i kontortiden på besøgsadressen Linnésgade 18, 3. sal, København K. Klagen skal være skriftlig med angivelse af de synspunkter, som klagen støttes på. Den afgørelse, der klages over, bør vedlægges klagen. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Orienteringen, herunder fremsendelse af en kopi af klagen, sker hurtigst muligt og senest 7 dage efter klagen er modtaget. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Vejledning om klageordningen findes på Energiklagenævnets hjemmeside Miljøvurdering Der er i forbindelse med projektforslaget gennemført en screening i overensstemmelse med Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Hensigten med screeningen er at afklare, om projektforslaget, som giver mulighed for anlægsarbejde, forudsætter gennemførelsen af en miljøvurdering

6 Billund Kommune finder, at projektforslaget ikke giver mulighed for anlægsarbejder m.m., som kan vurderes at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet, og at det derfor ikke er nødvendigt med en miljøvurdering. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal planer miljøvurderes, hvis planerne vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er i forbindelse med projektforslaget gennemført en screening i overensstemmelse med Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Hensigten med screeningen er at afklare, om projektforslaget, som giver mulighed for anlægsarbejde, forudsætter gennemførelsen af en miljøvurdering Kommunen har på baggrund af screeningen vurderet, at planen ikke vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planen/planerne. Billund Kommunens afgørelse om miljøvurdering kan påklages til Natur- & Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Eventuel klage over godkendelsen stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, og kan indsendes via Klageportalen. Klageportalen tilgås via borger.dk eller virk.dk. Vejledning om, hvordan man skal logge på og anvende Klageportalen, kan findes på hhv. borger.dk og virk.dk samt på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Klagen kan også sendes til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, e- mail: kommunen@billund.dk. Kommunen vil derpå sende klagen videre til Naturog Miljøklagenævnet via Klageportalen. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Klagen skal være skriftlig og være modtaget ved kommunen inden lukketid på dagen for klagefristudløb. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. Gebyret indbetales med betalingskort i Klageportalen. Hvis klagen indsendes via kommunen, modtager klager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. En eventuel klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelse af afgørelsen inden klagefristens udløb sker derfor på egen risiko. Vejledning om klageordningen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort af kommunen eller i forbindelse med klage af Natur- og Miljøklagenævnet.

7 Med venlig hilsen Ole B. Rasmussen