VÆR TRYG projektet HOVEDRAPPORT. Teknologiske hjælpemidler og hjælpesystemer til borgere med demens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆR TRYG projektet HOVEDRAPPORT. Teknologiske hjælpemidler og hjælpesystemer til borgere med demens"

Transkript

1 VÆR TRYG projektet Teknologiske hjælpemidler og hjælpesystemer til borgere med demens HOVEDRAPPORT Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældrestaben Sjællandsgade København N. 1

2 Udgivelse af Vær Tryg projektet oktober 2009 Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning har fra 2006 til 2008 gennemført Vær Tryg projektet, der har afprøvet teknologiske hjælpemidler og hjælpesystemer til borgere med demens. Projektet består af en hovedrapport, 5 delrapporter samt et katalog over de konkrete hjælpemidler. Desuden er der lavet en pixi-udgave af hovedrapporten, som opsummerer de vigtigste resultater. De mange gode resultater og erfaringer i forhold til teknologisk viden og anvendelighed på demensområdet kan forhåbentlig være med til at inspirere andre i det videre arbejde. Udvikling af teknologien, bedre kendt som velfærdsteknologi, er en vigtig del af fremtidens sundheds- og omsorgspleje. Forskning, innovation og teknologi er vigtige faktorer i fremtidens sundheds- og omsorgspleje, herunder demenspleje. Det er faktorer, som Københavns Kommune har meget fokus på, hvilket Vær Tryg projektet også vidner om. Københavns Kommunes demenspolitik1 fra 2009 har desuden som målsætning af sikre, at teknologi og forskning skal indgå aktivt i tilbud og udvikling af demensområdet. Den nyeste forskning og teknologi skal være grundlaget for kommunens indsats på demensområdet. Teknologien skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende service til kommunens borgere og understøtte et hverdagsliv med størst mulig uafhængighed, værdighed og tryghed. Teknologien kan bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende service til kommunes borgere og understøtte et hverdagsliv med størst mulig uafhængighed, værdighed go tryghed. Teknologien kan bruges i kommunikationen mellem forskellige sektorer og enheder og den kan bruges mere brugerrettet i form af løsninger direkte målrettet borgere med demens. Udgangspunktet for forskning og teknologi er praksisnær læring. De teknologiske løsninger skal være relevante og nemme at anvende og udvikles i tæt samarbejde med brugere, pårørende og personalet. Københavns Kommune skal udnytte de muligheder, der er for at understøtte en tryg og sikker hverdag for borgere med demens og samtidig skabe et godt arbejdsmiljø for personalet. Mere konkret har teknologien til formål: At understøtte det pædagogiske arbejde og påvirke samvær og samarbejde positivt At skabe tryghed og sikkerhed At imødekomme psykologiske eller eksistentielle behov 1 Læs mere om Københavns Kommunes demensindsats og demenspolitik på 2

3 At forebygge fald, ulykker, livstruende situationer og tragiske hændelser Vær Tryg projektet har allerede afstedkommet nye initiativer og fremtidige ønsker til implementering af velfærdsteknologi på demensområdet i Københavns Kommune. Men der er endnu lang vej, før teknologien bliver en del af hverdagslivet for borgere med demens. Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning håber med Vær Tryg projektet at sikre opmærksomheden omkring teknologiens muligheder og anvendelighed i fremtiden. 137 borgere, 47 pårørende, 130 omsorgspersonaler og projektets øvrige samarbejdspartnere og interessenter har deltaget positivt og bakket op om projektet. Det har været af afgørende betydning for, at projektet kunne gennemføres så effektivt og positivt. Jeg vil hermed takke alle, der har medvirket og bidraget. Margrethe Kusk Pedersen, ældrechef Ældrestaben Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Oktober

4 INDLEDNING Demens er en folkesygdom. Antallet af personer med behov for udredning af demens vil stige fra de nuværende til i år 2040 ifølge Sundhedsstyrelsens MTV-rapport. Det er derfor nødvendigt at målrette den offentlige servicetilrettelæggelse for, at ældreomsorgen kan fungere tilfredsstillende i lande med høj levealder og et stigende antal personer med demens. Demens er ikke kun en planlægningsmæssig udfordring. Også personerne med demens, deres ægtefæller, øvrige familiemedlemmer og netværk bliver berørt af sygdommen. Det samme gælder de flere tusinde omsorgspersoner, som er engagerede i at give støtte og hjælp i dagligdagen i de private hjem og på institutioner. Tekniske og teknologiske hjælpemidler til støtte for kognitive funktioner er ikke almindeligt kendt blandt personer med demens, deres pårørende og omsorgspersoner. Der er behov for mere information og øget kompetence i at bruge teknologiske hjælpemidler. Hjælpemidlerne kan være med til at understøtte frihed, selvstændighed og uafhængighed af andres hjælp og til at reducere belastninger, usikkerhed og utryghed for såvel den demensramte som de pårørende og omsorgspersonerne. Med denne rapport beskriver Vær Tryg projektet de eksisterende forhold og de teknologiske muligheder og bidrager hermed til at sætte lys på teknologi- demensfeltet. Projektet kan ikke stilles til ansvar for ændringer i og/eller udvikling af de afprøvede hjælpemidler og -systemer som en følge af den tid, der er gået siden projektets begyndelse til nu, ligesom der tages forbehold for evt. trykfejl og mangler. Det har været en stor glæde at arbejde med et projekt, hvor der har været så megen imødekommenhed og positiv indstilling fra personerne med demens, deres pårørende, alle led i det kommunale system, faglige miljøer, organisationer og uddannelser. Der rettes en stor tak til de involverede parter for bidrag og deltagelse. Lone Gaedt Projektkoordinator, fysioterapeut, Master of Education, Vær Tryg projektet September 2008 Demenscenter Pilehuset 4

5 5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING BAGGRUND: VÆR TRYG PROJEKTETS FORTID OG FREMTID Projektets primære målgrupper og hovedmål PROJEKTETS STÅSTED OG OPTIK Projektets menneskesyn og videnskab Begrebsafklaring og definitioner Læsevejledning og opbygning af hovedrapporten og delrapporterne HVORDAN VÆLGE OG ANSKAFFE ET HJÆLPEMIDDEL? Hvad er borgerens behov? Forstå demens i forskellige perspektiver Aktuel forretningsgang og begrebet kognitive hjælpemidler Juridiske aspekter i relation til teknologi og demens Etiske betragtninger i relation til teknologi og demens Den seneste internationale viden og erfaring på området Opfølgning på installation af hjælpemidlet VÆR TRYG PROJEKTETS IDE, PLANLÆGNING OG FORLØB Formål og mål Målgruppe Samarbejdspartnere Organisering Planlægning, aktiviteter og forløb Projektøkonomi: budget og resultat Offentlig opmærksomhed og medieomtale RESULTATER OG EVALUERING Evalueringsmetode Konklusioner på de 5 delprojekter Anbefalinger på grundlag af de 5 delprojekter Morgendagen i teknologiens tegn REFERENCELISTE

7 For den enkelte borger kan tilpasset teknologisk understøtning af velfærdsydelserne betyde længere tid som herre i eget hus uden afhængighed af plejepersonale samt, som afledt gevinst, større værdighed, selvhjulpenhed og tryghed. Claus Flemming Nielsen, konsulent i KL og Personaprojektet, på konference om Velfærdsteknologi There is a lack of awareness of the potentialof technology to support people with dementia, at all levels and among all actors. Inger Hagen, scientific co-ordinator in the ENABLEproject, EU,

8 1 Sammenfatning Formålet med Vær Tryg projektet er at finde ud af, hvilke teknologiske hjælpemidler og systemer der findes, hvordan de virker, hvilken betydning de har, og hvordan de kan blive en del af kommunens tilbud til personer med demens. Projektet bliver opdelt i fem projekter, som fokuserer på hver sin funktion. Målgruppen for projektet er personer med demens og demenslignende symptomer samt deres pårørende og omsorgspersonalet i hjemmeplejen og på plejehjem. Undersøgelsen viser, at der generelt savnes viden om teknologiske hjælpemidler og systemer. Og nogle af hjælpemidlerne er oprindeligt tiltænkt en anden målgruppe som børn og fysisk handicappede. En af konklusioner er, at designet er vigtigt. Det skal være tydeligt, hvad hjælpemidlet skal bruges til, og hvis designet ser for barnligt ud, er der risiko for, at personen afviser hjælpemidlet. Nogle teknologiske hjælpemidler og systemer fungerer slet ikke. Der er både tekniske problemer og problemer for målgruppen med at bruge dem. Andre hjælpemidler fungerer som forventet og giver øget tryghed, fordi hjælpemidlet forhindrer farefulde situationer i at opstå. Funktionsniveauet for personer med demens kan meget hurtigt blive forværret. Et velfungerende hjælpemiddel kan blive uaktuelt eller vanskeligt for personen at bruge efter kort tid. Anbefalingen er derfor, at personen får hjælpemidlet så tidligt som muligt, så personen kan blive fortrolig med hjælpemidlet og brugen af det, og at der følges op på brugen af hjælpemidlet. De velfungerende hjælpemidler viser sig at kunne understøtte selvstændighed og samtidig give større livskvalitet. Omsorgspersonalet bruger for eksempel mange ressourcer på at skulle motivere personer med demens til at blive inden døre i stedet for at gå ud. Opslidende diskussioner kan erstattes af sporings- og overvågningsteknologi, så personen trygt kan gå sin tur og blive fundet igen, hvis han eller hun farer vild. I den forbindelse har projektet diskuteret etik og juridiske forbehold i forbindelse med hjælpemidler til varsling, overvågning og sporing. Spørgsmålet er, om man fx indskrænker friheden for personer med demens eller tværtimod øger deres selvstændighed, frihed og livskvalitet, fordi teknologien understøtter muligheden for at bevæge sig frit og giver sikkerhed og tryghed. Kommunens service og organisering af tilbud til personer med demens er også blevet undersøgt. Projektet peger på en række udfordringer, der skal løses, for at tilbuddet om teknologiske hjælpemidler kan fungere optimalt. Det handler blandt andet om, at der skal være ordentlig tid til, at omsorgspersonalet bliver undervist og sat ordentligt ind i hjælpemidlerne, så de kan understøtte den daglige brug. 8

9 2 Baggrund: Vær Tryg projektets fortid og fremtid Socialministeriet, Tilskudsadministrationen giver i april 2006 Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning et tilskud på kr fra puljen til Målrettet hjemmepleje til borgere med demens 2. I ansøgningen Installering af særlige elektroniske hjælpemidler i hjemmet hos borgere med demens er ideen: at få erfaringer med teknologiske hjælpemidler at hjælpe borgeren til at bevare funktionsniveau og livskvalitet og blive boende længst mulig i eget hjem at advisere borgeren, når det er tid til frokost at give øget tryghed i hverdagen at øge muligheden for at kommunikere bedre tid til omsorg, pleje og nærvær Vær Tryg projektet skal også samle erfaring om: hvordan hjælpemidlerne kan give mere tid til omsorg og nærvær hvilke hjælpemidler, der kan bruges og i hvor stort omfang brugervenligheden for borgere og personale Projektejer er omsorgschef i Center for Faglig Udvikling i Københavns Kommune, Sundhedsog Omsorgsforvaltningen, Lars Bo Bülow. Projektleder er forstander på Demenscenter Pilehuset, Charlotte Agger. Projektet får navnet Vær Tryg. Det økonomiske tilskud skal anvendes inden udgangen af Organisering Projektbeskrivelsen beskriver projektets formål, mål, arbejds- og evalueringsformer. Der skal blandt andet arbejdes med ældres manglende tradition for at bruge teknologi og deres bekymring for, at hjælpemidlerne repræsenterer overvågning og kontrol. Samtidig konstaterer man, at der mangler viden og erfaringer med hjælpemidler og teknologiske systemer, der kan støtte og hjælpe demensramte, og hvad de kan betyde for borgeren, pårørende og omsorgspersonalet. Omfang Vær Tryg projektet omfatter et bredt spektrum af teknologiske hjælpemidler og systemer. Det spænder fra teknologi, der kan redde liv, over teknologi, der giver sikkerhed, til teknologi, der skaber aktivitet, velvære og underholdning. Projektet har ikke prioriteret nogen hjælpemidler og systemer frem for andre. Projektet har ikke sammenlignet gevinsten ved én borgers livsglæde 2 Københavns Kommune blev desuden bevilget 5 mill. kr. af Socialministeriet til Giv Tid Hjemmepleje projekt i Kbh s Kommune. Vær Tryg projektet var i sin første fase knyttet sammen med Giv Tid- projektet. Projektledelsen var fælles for begge projekter, og Vær Tryg-projektets første projektdeltagere skulle findes blandt Giv Tid projektets borgere. 9

10 ved brug af en sælrobot, med en anden borgers mobile sprinkleranlæg, der har mindsket faren for brand. Vær Tryg projektet og tilsvarende projekter er relevante nu og i fremtiden. For spørgsmålet er ikke længere, om teknologiske hjælpemidler virker for denne målgruppe. Spørgsmålet er, hvordan de bedst kan anvendes. Se konklusionen fra EU-projektet ENABLE 3 : Det er muligt at lette et selvstændigt liv for personer med demens og fremme deres velvære gennem adgang til teknologiske hjælpemiddels systemer og produkter Det aldrende samfund 2030 Vær Tryg projektet er i tråd med aktuelle politiske prioriteringer, satsningsområder og anbefalinger. Rapporten Det aldrende samfund 2030, 2006 (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling) konkluderer, at: der må frembringes teknologiske løsninger, som understøtter det aldrende samfunds borgere, så de længst muligt kan bevare en god funktionsevne uden at sætte den personlige integritet og den personlige autonomi over styr. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende demens anbefaler, at indsatsen på demensområdet generelt skal øges: Der anbefales en styrkelse af indsatsen i almen praksis og i sygehusvæsenet, herunder bl.a. en styrkelse og klarificering af organisationen i de enkelte amter samt en styrkelse af indsatsen af den psykosociale behandling, pleje og omsorg i forbindelse med de primærkommunale opgaver og tilbud. ( Demens den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling, 2001) Regeringen satte 3 milliarder kroner af i marts 2008 fra kvalitetsfonden til arbejdskraftbesparende teknologi og projekter, der kan frigøre ressourcer og forbedre kvaliteten af den offentlige sektor. Det giver mulighed for en offensiv investering i velfærdsteknologiske projekter. På en Velfærdskonference arrangeret af KL og IDA i marts 2008 er meldingen, at: nutidens - og i særdeleshed fremtidens ældre, vil leve længere, være mere aktive og sidst men ikke mindst have et højt ønske om at leve et liv uden afhængighed af personlig assistance længst muligt. Derfor vil vi som samfund møde et stadig stigende krav om, at også de ældre får stillet tidssvarende teknologiske muligheder til rådighed og det er der tilmed både livskvalitet og god samfundsøkonomi i. For den enkelte borger kan tilpasset teknologisk understøtning af velfærdsydelserne betyde længere tid som herre i eget hus uden afhængighed af plejepersonale samt, som afledt ge- 3 ENABLE blev finansieret af EU under forskningsprogrammet Quality of Life and Management of living Resources. Projektet foregik i 5 europæiske lande, sluttede i år

11 vinst, større værdighed, selvhjulpenhed og tryghed. Claus Flemming Nielsen, konsulent i KL og Persona-projektet, på konference om Velfærdsteknologi ) 2.1 Projektets primære målgrupper og hovedmål Den primære målgruppe i Vær Tryg projektet er borgere med demens og demenslignende symptomer i egen bolig. Andre målgrupper er de pågældende borgeres pårørende og omsorgspersonaler i hjemmeplejen og på plejehjem. Det overordnede mål er at indsamle viden, afprøve og udvikle muligheder, skabe erfaringer og videreformidle i forhold til emnet teknologiske hjælpemidler og systemer indenfor demensfeltet. 11

12 3 Projektets ståsted og optik Et projekt, som omhandler mennesker, relationer og intervention, er aldrig fri for værdier. Der er holdninger og menneskesyn i spil, som sætter sine spor i prioriteringer, kommunikation, samarbejde og evaluering. Det gælder også for Vær Tryg projektet. Her følger projektkoordinators Lone Gaedts menneskesyn: 3.1 Projektets menneskesyn og videnskab Min grundlæggende holdning er, at personer med demens og demenslignende symptomer er unikke, og at den enkelte borgers situation er påvirket af fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle faktorer. Borgeren kan have forskellige typer af problemer med hukommelse, færdigheder og orientering, men hver især har også individuelle ressourcer og motivation. Den enkelte borgers potentiale og stærke sider sammenholdt med vedkommendes kognitive problemer og svage sider skaber grundlag for en vurdering af, hvilke hjælpemidler der kan støtte personen bedst muligt. Projektet har ikke fokuseret på, om borgeren har en decideret eller specifik demensdiagnose. Det har i højere grad været borgerens egen vurdering og motivation, dets pårørende og det faglige personale, der har afgjort hvornår, hvor mange og især hvilke hjælpemidler borgeren har afprøvet. Som udviklingsprojekt har Vær Tryg projektet overvejende arbejdet med proces og en kvalitativ tilgang i mødet med personen. Evalueringer består af interview, spørgeskemaer, observationsstudier og kommunikationsanalyser. Dermed refererer projektet til en socialkonstruktivistisk metode frem for en naturvidenskabelig med repræsentativitet og generalisering. Projektet baserer sig på foreliggende evidens indenfor teknologi-demens området i form af EU-projekter og international viden og forskning. 3.2 Begrebsafklaring og definitioner Følgende begreber og kategorier bliver brugt i projektet og rapporten: Begrebet hjælpemiddel Ordet hjælpemiddel bruges af lægmand som betegnelse for almindelige redskaber, der bruges til at udføre forskellige aktiviteter. Andre gange betyder det specialudviklede redskaber, som reducerer funktionshæmmedes problemer. Vær Tryg projektet bruger primært ordet i den sidstnævnte betydning. Det indebærer, at visse teknologiske hjælpemidler og - systemer i projektet endnu ikke med sikkerhed kan defineres som hjælpemidler i Servicelovens forstand. Efter Serviceloven ( 112) refererer ordet til et (undertiden særligt personligt) redskab, som i væsentlig grad imødekommer borgerens fysiske eller psykiske funktionstab, og som kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Det er forskelligt fra et forbrugsgode, som bliver brugt af be- 12

13 folkningen i almindelighed. I engelsktalende lande taler man om Assistive Technology (AT) frem for rehabiliteringshjælpemidler eller tekniske/ teknologiske hjælpemidler. Begrebet kognitive hjælpemidler Kognition betyder tænkning i bred forstand - at kunne erkende, tolke, problemløse, tage beslutninger og anvende viden. Hjælpemidler kan støtte kognitive funktioner ved at komplementere færdigheder, som ligger til grund for logisk tænkning. Det drejer sig om hukommelse, opmærksomhed, koncentration, læring, sansning, perception og sprog. Formålet med kognitive hjælpemidler er at fremme selvstændighed, aktivitet og social deltagelse samt at sikre livskvalitet. (ifølge ergoterapeut fra Hjælpemiddelinstituttet, MPH Lilly Jensen). Begrebet teknologiske hjælpemidler Bjørneby, Topo og Holthe, 2001 klassificerer teknologiske hjælpemidler således: a) enkle, lavteknologiske hjælpemidler (husholdningsapparater og enkle sensorer), b) medium-teknologiske hjælpemidler (elektroniske systemer som TV og telefon) c) høj-teknologiske hjælpemidler (kompleks elektronisk telekommunikation og databaserede systemer såsom smarthouse- installationer). I denne rapport defineres teknologiske hjælpemidler som hjælpemidler med batteri og strømforsyning. Det betyder, at en række tekniske og mekaniske hjælpemidler på markedet ikke indgår i projektet, selvom de fungerer rigtig udmærket for mange mennesker og bør overvejes og tænkes ind I en hjælpemiddelbehovsvurdering. Begrebet funktionsnedsættelse Serviceloven bruger begrebet i forbindelse med tildeling af ydelser, der skal kompensere for en nedsat funktionsevne. Ydelserne kan være personlig hjælp, ledsagelse, hjælpemidler og nødvendig boligindretning. Det er ikke lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte funktion. Som eksempler nævner Serviceloven udviklingshæmning, nedsat bevægelsesfunktion, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse. Kognitive handicap er ikke nævnt. Ved at vurdere nedsættelsen af funktionsevnen i dagligdagen og behovet for et hjælpemiddel kan man afgøre, om der kan ydes hjælp. Det er ikke alene ud fra en diagnose. Indenfor ergo- og fysioterapi betyder funktionsnedsættelse, at der er et misforhold mellem borgerens forudsætning og omgivelsernes krav til funktion. Det hindrer den individuelle selvstændighed og en social tilværelse. Med udgangspunkt i denne brug af ordet har personer med demens en varig funktionsnedsættelse og dermed samme rettigheder efter Serviceloven som andre funktionshæmmede. 13

14 Begrebet Robot 4 Robot kommer af det tjekkiske ord robota, der betyder slavearbejder eller hoveriarbejder. En robot er en programmerbar maskine, der selvstændigt kan udføre opgaver i interaktion med omgivelserne. En autonom robot regulerer selv sin adfærd. Der findes to typer af robotter: Industrirobotter er automatiserede og bruges til industrielle løsninger. De kan genprogrammeres og er enten stationære eller mobile. Servicerobotter udfører service til gavn for mennesker og udstyr. De findes til privat og professionel brug. En robot kan således være alt fra en selvdoserende vaskemaskine, til en autopilot på en jumbojet, intelligent tøj eller relations- og overvågningsteknologier. Begrebet velfærdsteknologi Rapporten definerer velfærdteknologi på samme måde som en konference om velfærdsteknologi af Kommunernes Landsforening og Ingeniørforeningen i Danmark i marts 2008: Brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Velfærdsteknologi er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader (Claus Flemming Nielsen, konsulent i KL og Persona-projektet, på konferencen ) Begrebet fagligt personale Det er hovedsageligt ergoterapeuter, fysioterapeuter samt omsorgspersonaler, der beskæftiger sig med hjælpemidler til personer med demens. 3.3 Læsevejledning og opbygning af hovedrapporten og delrapporterne Rapporterne er skrevet for alle, som er berørt af demens for at udbrede viden om teknologiske hjælpemidler og -systemer til hjælp for personer med demens, deres pårørende, omsorgspersoner, offentlige myndigheder og producenter. Projektet består af fem delprojekter: 1. delprojekt Hukommelse og Tidsorientering, 2. delprojekt Telefoni og Sporing, 3. delprojekt Hjælpemidlet Sælrobot, 4. delprojekt Sikkerhed og Tryghed, herunder automatiske alarmer og endelig 5. delprojekt Hjælpemidlet Mobilt sprinklersystem. Projekterne er beskrevet detaljeret i de selvstændige delrapporter. Da målgruppen for rapporten er bred, indeholder hovedrapporten et afsnit med faglige forklaringer på demens samt love, regler og praksis på området. Et afsnit handler om projekt Vær Tryg s overordnede ide, konkrete gennemførelse og forløb. Rapporten afsluttes med de samlede konklusioner og anbefalinger. Engelske og svenske citater er oversat til dansk af projektet. 4 Definitionen er hentet fra rapport fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 2006, Teknologisk fremsyn om kognition og robotter. 14

15 4 Hvordan vælge og anskaffe et hjælpemiddel? Hjælpemidler kan støtte selvstændigheden for en person med demens, så vedkommende kan opretholde sine daglige gøremål så længe som mulig i en hverdag. Hvordan finder man frem til de rette hjælpemidler? Der er behov for forskellige typer af faglig viden, ressourcer og organisering. De beskrives først kort og bliver uddybet senere i teksten. Afsnittet om lov- og forvaltningsmæssige forhold er hovedsageligt skrevet for personer uden kendskab til området. Det faglige personales rolle Når det faglige personale overvejer, hvilket hjælpemiddel en borger skal have, er første skridt at søge faktuel viden om, hvilke hjælpemidler der findes, hvordan de virker, og hvilke funktioner de kan afhjælpe. Der fines viden i Hjælpemiddelinstituttets databaser og publikationer, på internettet, og endvidere har nærværende projekt udarbejdet et katalog 5 over kognitive, teknologiske hjælpemidler. Valget af hjælpemidler kvalificeres ved at være opdateret indenfor forskning og projekter. For at finde det rette hjælpemiddel er det vigtigt at kunne sætte sig ind i den demensramtes situation og behov. Til en behovsvurdering kan en spørgeguide være en støtte og hjælp. Teksten giver inspiration til behovsvurdering for det faglige personale (se nedenfor). Men viden om eksisterende hjælpemidler og kendskab til behovsvurdering kan ikke stå alene. Der er også behov for indsigt i og forståelse for demens og de forskellige perspektiver og syn, der er på demens. Det bidrager til at kvalificere valget af hjælpemiddel og til at introducere hjælpemidlet, så det bliver anvendt på en god måde. Kendskab til den kommunale serviceniveau, sagsgang og regler for hjælpemidler er også nødvendige ligesom indsigt i juridiske aspekter og etiske overvejelser er afgørende. Endelig handler det om, hvordan hjælpemidlet fungerer for borgeren og de pårørende? Det bør undersøges i opstartfasen, løbende derefter, og hvis der sker ændringer i funktionsniveauet. 4.1 Hvad er borgerens behov? Personer med demens er individuelt forskellige med deres livshistorier, vaner, præferencer og personligheder. Demens rammer forskelligt og giver forskellige grader og typer af handicap. De mest almindelige problemer ved demens er (ASTRID-projektet, )(Marshall 2003): 5 En del af teksten og billederne i kataloget er inspireret af og hentet fra det norske ALMA - hjelpemidler for personer med demens, og gengivet med tilladelse av forfatter Sidsel Bjørneby og GERIA, -Oslo kommunes ressurssenter for demens/alderspsykiatri. 6 ASTRID-projektet var et samarbejdsprojekt mellem England, Norge, Holland og Irland i , som belyste, hvorledes teknologi kan hjælpe personer med demens, deres pårørende og omsorgspersoner. 15

16 nedsat hukommelse nedsat indlæringsevne nedsat evne til at ræsonnere og løse problemer ekstra stor afhængighed af fysiske og sociale omgivelser tåler dårligt stress øget afhængighed af sanserne Selvom der kan være ligheder i den måde, demens nedsætter funktionen på, kan de enkelte personer og deres pårørende have forskellige behov. Den individuelle behovsvurdering er derfor vigtig. Eksempelvis kan nogle personer med demens have brug for støtte til hukommelse og deres fornemmelse af tid. Andre har mere behov for hjælp til at kommunikere. En tredje gruppe kan have brug for hjælpemidler, der giver mere sikkerhed og tryghed, mens en fjerde gruppe har mest behov for rolige omgivelser og meningsfuld beskæftigelse. Nogle borgere i egen bolig får støtte af den person, de bor sammen med. Hjælpemidler til disse borgere hjælper den demensramte til at klare flere ting selv og aflaster samtidig samleveren. Personer med demens med såkaldte sekundære symptomer ved demens, eller psykiatriske problematikker har typisk glæde og gavn af individuelt målrettet pædagogik, omsorg og måske specielle hjælpemidler. Denne model beskriver processen med at vælge og implementere kognitive hjælpemidler 7 : beskriv livssituationen analyser de individuelle behov identificer problemerne, som skal løses identificer, hvilke problemer der kan løses ved pædagogik og ved tilrettelæggelsen af arbejdet identificer potentielle tekniske hjælpemidler og løsninger identificer potentielle teknologiske hjælpemidler og løsninger diskuter etiske dilemmaer og problemstillinger vurder og anbefal et konkret hjælpemiddel vælg løsninger og tag en beslutning gennemfør den valgte løsning vurder resultatet Det er vigtigt, at det faglige personale fortsat holder kontakt til borgeren for at støtte op om det bevilligede hjælpemiddel. Der kan nemlig opstå personlige og tekniske problemer i forbindelse med det nye hjælpemiddel. 7 Inspireret af Teknologi, Etikk og Demens, 2001, s. 13, og med Vær Tryg projektets tilføjelser 16

17 Behovsvurderingen i Vær Tryg projektet Vær Tryg projektet har udviklet en matrix over Funktionsnedsættelser og teknologiske hjælpemidler, som er blevet anvendt ved vurdering af borgerens situation og hjælpemiddelbehov i det første delprojekt Hjælpemidler for hukommelse- og tidsorientering ). Det har været grundlag for de konkrete hjælpemidler, de er blevet visiteret til i dette delprojekt. I dette arbejde har projektet været inspireret af to hjælperedskaber: Hjælpemiddelinstituttets Analyseskema med henblik på brug af hjælpemiddel og det norske Rosenborgsenterets Å klare seg selv intervju om den eldres ferdigheter i hjemmet. Opfølgningen i Vær Tryg projektet I projektet er der fulgt op på de udleverede hjælpemidler. Det har for eksempel været i forbindelse med den løbende kontakt og ved evaluering af hjælpemidlet efter nogle måneders afprøvning. Ved akut opståede og alvorlige problemer er driften umiddelbart efter ordnet ved hjælp af support. Projektet har flere gange erfaret, at progression af demens har medført, at hjælpemidler, som personen har glæde af i begyndelsen af sygdomsforløbet, får en lille eller ingen nytteværdi senere. Det er også beskrevet i ASTRID-projektet. Demens er uforudsigelig i sin progression. Nogle mister hurtigt evnen til at huske, indlære, tænke abstrakt og følsomhed for stress, for andre går det langsommere. Teknologiske løsninger, der passer til én, passer derfor ikke nødvendigvis til andre. Vær Tryg projektet anbefaler en mere struktureret og systematisk opfølgning end den, der blev praktiseret i projektet, hvis der i fremtiden bevilges flere kognitive hjælpemidler. 4.2 Forstå demens i forskellige perspektiver Viden om hjælpemidler og vurdering af behov er ikke tilstrækkeligt. Det er en forudsætning, at man ved, hvad demens er og indebærer. Derfor følger her en beskrivelse af sygdommen. Demens i et naturvidenskabeligt, lægemedicinsk sygdomsperspektiv Natur- og lægevidenskaben beskriver demens som en sygdom og en svækkelse af hukommelsen og andre intellektuelle funktioner som koncentration, sprog og orienteringsevne. Sygdommen udvikler sig typisk langsomt og gradvist over flere år. Demens opstår som følge af sygdom i hjernen, og de hyppigste årsager til demens er Alzheimers sygdom og andre progredierende hjernesygdomme. I alt kan mere end 100 forskellige sygdomme medføre demens. Sygdommen opdeles i let, moderat og svær demens. Ved let demens påvirkes dagligdags aktiviteter, ved moderat demens har personen behov for hjælp fra andre, og ved svær demens har personen brug for kontinuerlig pleje og opsyn. 17

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Bilag til evaluering udarbejdet af INCA Vidensformidling & InnovationsHus Syd, sommeren 2011 1 Bilag 1- Spørgeskema til kommunerne Nulpunktsmåling

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne?

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Lone Gaedt Teknologisk Institut Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi Pædagogisk

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

Velfærdsteknologi på ældreområdet

Velfærdsteknologi på ældreområdet Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden

Læs mere

Projektbeskrivelse og kommissorium

Projektbeskrivelse og kommissorium Projektbeskrivelse og kommissorium Begrebsafklaring: Demens er en alvorlig hjernesygdom, som ikke kan kureres, men med den rette støtte, hjælp og behandling kan borgere med en demenssygdom leve et aktivt

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Den danske klynge for velfærdsteknologi. Demens tema, Odense den 17. september 2015

Den danske klynge for velfærdsteknologi. Demens tema, Odense den 17. september 2015 Den danske klynge for velfærdsteknologi Demens tema, Odense den 17. september 2015 VELKOMMEN Demens: Et godt, trygt og værdigt liv med velfærdsteknologi Hvem er Welfare Tech? Welfare Tech er en markedsdreven

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende Indhold Fakta om demens tal, symptomer og tegn på demens... 3 Gladsaxe Kommunes tilbud

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

2015-2018 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

2015-2018 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg Handleplan for demensområdet 2015-2018???? Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med afsæt i et stærkt borgerperspektiv at være på forkant med de bedst mulige

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Strategi for demensområdet

Strategi for demensområdet Velfærd og Sundhed Sagsnr. 27.00.00-P05-6-14 Sagsbe. TC/SR/MSJ Dato:03.09.2015 Strategi for demensområdet 2015-2019 Håndterbarhed Begribelighed Meningsfuldhed Oplevelse af sammenhæng 1 Formål Horsens Kommune

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere