Forsk27. Få dit eget online-bibliotek med SBi-anvisninger. Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsk27. Få dit eget online-bibliotek med SBi-anvisninger. Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet"

Transkript

1 Forsk27 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Marts 2010 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej Hørsholm Denmark Telefon Redaktionen sluttet 5. marts 2010 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov I redaktionen: Pia Dyregaard Niels Samsø Nielsen Erik Pingel Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Hanne Brix Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Forskere ønsker oplysning om byggeskader fra sne 2 Asbest kræver fortsat opmærksomhed 3 SBi-seminarer om efterisolering 4 SBi-seminar om tagboliger 4 Tagboliger: Inspiration, beslutning og realisering 5 Nye typer korrosionsskader 6 Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Nye anvisninger SBi-anvisning 226 Tagboliger - byggeteknik SBi-anvisning 227 Korrosion i vvs-installationer SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger SBi-anvisning 229 Byggematerialer med asbest Anvisninger.dk rummer bl.a. SBi-anvisning 224, 'Fugt i bygninger'. Få dit eget online-bibliotek med SBi-anvisninger SBi har netop åbnet for det nye som giver enhver mulighed for at købe adgang til SBi-anvisninger online. Hidtil har SBi-anvisninger kun været tilgængelige som trykte bøger og som e-bøger i pdf-format hos Byggecentrum Boghandel. Men nu kan du tillige få anvisningerne i onlineudgaver på SBi's eget website anvisninger.dk. Når du har købt abonnement, har du adgang til alt indhold på anvisninger.dk. Du kan surfe blandt anvisningerne, finde anvisninger inden for et givent emneområde og f.eks. nemt se, hvilke anvisninger der er knyttet til bygningsreglementet. De nyeste SBi-anvisninger på anvisninger.dk er tilgængelige både som websider og som pdf'er. Ældre SBi-anvisninger findes derimod kun som pdf'er. Baggrunden for at etablere anvisninger.dk er, at brugerne af SBi's anvisninger i stigende grad har efterspurgt en løsning som giver online adgang til alle aktuelle anvisninger, siger kommunikationschef Jesper Kirkeskov fra SBi. Fordelene ved anvisninger.dk Med anvisninger.dk har du adgang til alle nye anvisninger fra dag et. Du skal ikke længere holde styr på rettelsesblade og tillæg. Du har det hele samlet ét sted. Det er slut med at løbe rundt og støve SBianvisninger op på reolerne i firmaet.... fortsættes side 2 Behovsstyret ventilation det bedste i børneinstitutioner 7 Naborøg giver problemer 7 Københavns Bydele måles for bæredygtighed 8 Én fælles, frivillig certificering af bæredygtigt byggeri 8 Tilgængelighed styrket på SBi 9 It kan spille bedre sammen med rum i skolerne 10 Bygningskvalitet bedømmes af brugerne 10 Typehuset hentes frem i lyset 11 Når naboer taler forskellige sprog 11 Boligdag 2010 om bolig og velfærd 12

2 ... fortsat fra forsiden BR08 indgår også i anvisninger.dk, og med de indbyggede link opnår du en sømløs integration mellem BR08 og de relevante SBi-anvisninger. Abonnement Du køber adgang til anvisninger.dk for et år ad gangen, som du betaler forud. Du kan kan købe et enkeltbrugerabonnement, som er en licens, der er din personlige adgang. Ét enkeltbrugerabonnement gælder for én navngiven bruger. Enkeltbrugerabonnementet er personligt og må kun anvendes af den pågældende bruger. Arbejdspladser med flere byggefaglige medarbejdere kan med fordel købe et flerbrugerabonnement. Prisen afhænger af, hvor mange byggefaglige medarbejdere der er på arbejdspladsen. Flerbrugerabonnementet giver direkte adgang til anvisninger.dk for alle arbejdspladsens byggefaglige medarbejdere via arbejdspladsens IP-adresser. Dvs. at du automatisk bliver logget på anvisninger.dk, når du går ind på sitet. Det kræver blot, at du sidder på arbejdspladsen, eller at du via fx din hjemme-pc er logget på arbejdspladsens netværk med en VPN-forbindelse. Priser Enkeltbrugerabonnement på anvisninger.dk kroner Enkeltbrugerabonnementet er personligt og må ikke anvendes af andre end den pågældende bruger. Flerbrugerabonnement (IP-adgang) på anvisninger.dk Priser for flerbrugerabonnement bestemmes af antallet af byggefaglige medarbejdere på arbejdspladsen. 2-4 byggefaglige medarbejdere: kroner 5-9 byggefaglige medarbejdere: kroner byggefaglige medarbejdere: kroner byggefaglige medarbejdere: kroner byggefaglige medarbejdere: kroner Flere end 39 byggefaglige medarbejdere: Kontakt Anette Geising Plum telefon ). Priserne dækker adgang til alt indhold på anvisninger.dk, og beløbet opkræves for et år ad gangen. Abonnementsbetalingen dækker anvendelse fra købsdato og 12 måneder frem. anvisninger.dk Priserne er eksklusive moms. Forskere ønsker oplysning om byggeskader fra sne 2 Denne vinter er ekstraordinært mange tagkonstruktioner blevet beskadiget som følge af det store snefald, særligt mange i Nordjylland. For at kunne lære af de mange sneskader opfordrer SBi til, at bygningsejere ikke blot indberetter skaderne til forsikringen, men også til forskerne. Forskningschef Niels-Jørgen Aagaard understreger, at det ind til videre står helt åbent, hvad der er årsagen til den seneste tids mange skader. Han forklarer, at når taget svigter under snelast, kan det skyldes flere forskellige forhold: Konstruktionen overholder byggereglerne, men snelasten er større, end man i reglerne på opførelsestidspunktet regnede med, at den kunne blive. Konstruktionen overholder ikke reglerne, enten fordi der er begået fejl i dimensioneringen, eller fordi der er sjusket under udførelsen. Taget er dårligt vedligeholdt. F.eks. fremmer amoniakdampe fra husdyr korrosionen af søm, skruer og beslag. Først efter en samlet undersøgelse kan man afgøre, om dette års mange sneskader skyldes dimensioneringsfejl og byggesjusk, eller om der er tale om andre årsager, f.eks. at de gældende regler for snelast er utilstrækkelige, siger Niels-Jørgen Aagaard. Netop derfor er det vigtigt, at bygningsejere fra hele landet indberetter sneskaderne til os, så oplysningerne kan indgå i vores svigtdatabase, siger han. Der var også kollapser i 2007 I februar 2007 kollapsede tagene på 13 bygninger, efter det havde sneet i flere dage. Dengang fandt vi et mønster, som kunne tyde på, at byggereglerne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den snelast, som kan opstå på brede tage, der ligger i læ for vinden, siger seniorrådgiver Erik Steen Pedersen fra SBi og forklarer, at på brede tage kan tagryggen give så meget læ, at der dannes langt dybere snedriver end på smalle tage. I øvrigt levede ingen af de undersøgte bygninger op til dagens forskrifter. Forskerne er naturligvis nysgerrige efter, om det samme mønster kan findes i dette års, langt talrigere sneskader. Bygningsejere som har fået alvorlige skader på deres tag som følge af snelast, opfordres til at kontakte seniorrådgiver Erik Steen Pedersen på sbi.dk. De oplysninger, som SBi modtager, vil ikke blive offentliggjort i en form, der kan påvirke afgørelsen af skyldsspørgsmål etc. jek

3 Asbest kræver fortsat opmærksomhed SBi-anvisning 228 SBi-anvisning 229 Det er i dag forbudt at anvende asbest i bygninger, fordi indånding af asbestfibre er stærkt sundhedsskadeligt og anses for at kunne medføre bl.a. lungekræft og asbestose. Det var tilladt at bruge asbest frem til midten af 1980'erne, hvor det blev brugt i især tag- og loftplader, men også i isolering til kedler og rør. Der er derfor fortsat risiko for, at håndværkere og andre beskæftigede i byggeriet kan støde på asbestholdige byggematerialer i forbindelse med renoverings- og ombygningsprojekter. Det er baggrunden for, at SBi i samarbejde med Arbejdstilsynet sætter fornyet fokus på asbest i byggeriet med udgivelsen af to nye SBi-anvisninger, som tilsammen erstatter SBi-anvisning 153 fra 1986 om samme emne. Nødvendigt at vurdere risiko Det er vigtigt, at byggeriets parter har den faglige ind- SBi-anvisning 229 sigt, som er nødvendig for at kunne vurdere risikoen for, er et katalog med 71 om der har været anvendt og fortsat kan være asbest- produkter, der er be- holdige materialer i en bygning, siger seniorforsker Tor- skrevet med illustra- ben Valdbjørn Rasmussen fra SBi, der har været redak- tioner og de væsent- tør af anvisningerne. ligste karakteristika Både projekterende og udførende skal have såsom produktnavn, overblik over de forholdsregler, som man skal træffe producent og stan- for at gennemføre en arbejdsopgave med asbesthol- dardmål samt hvor, dige byggematerialer på en sikker og sundhedsmæs- hvornår og i hvilket sig forsvarlig måde, fortæller Torben Valdbjørn Ras- omfang, at de er an- mussen. vendt. Katalog med 71 materialer SBi-anvisning 228, 'Asbest i bygninger', gennemgår den historiske og nugældende lovgivning vedrørende asbest i byggeriet. Anvisningen indeholder desuden byggetekniske løsninger til indkapsling og reparation af asbestholdige bygningsdele samt metoder til håndtering af asbest i bygninger, fra registrering til deponering som affald. SBi-anvisning 229, 'Byggematerialer med asbest', er et katalog med 71 kendte asbestholdige byggematerialer, der har været anvendt i dansk byggeri i perioden fra ca til Materialerne er beskrevet med illustrationer og oplysninger om producenter og produktionsperiode. Desuden angives materialernes fysiske egenskaber i form af standardmål, farve og overfladestruktur. SBi-anvisningerne fås både i trykt og elektronisk udgave, og de indgår i anvisninger.dk. nsn sbi.dk/anvisning-228 0,15 mm polyethylenfolie Mineraluld Glasfilt eller lignende Perforerede plader Lægter eller brædder Fugemasse Skyggeliste Illustration: Bo Vestergaard SBi-anvisning 228 beskriver blandt andet byggetekniske løsninger til indkapsling af asbestholdige væg- og loftmaterialer. sbi.dk/anvisning-229 3

4 SBi-seminarer om efterisolering af små og store bygninger Aalborg: 16. september 2010, Aalborg Universitet, Langagervej 2, 9220 Aalborg Ø. Vejle: 7. oktober 2010, Torvehallerne, Kirketorvet 10-16, 7100 Vejle. Hørsholm: 14. oktober 2010, SBi, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. Seminarerne tager udgangspunkt i SBi-anvisning 221, 'Efterisolering af etageboliger' samt SBi-anvisninger om efterisolering af småhuse, som er under udarbejdelse. Med baggrund i de gældende krav og regler behandler seminarerne besparelsespotentialet ved efterisolering af bygninger, eksemplificeret ved konkrete energirenoveringsprojekter. Forskellige konstruktive løsninger på efterisolering af tag, facade, kælder og terrændæk gennemgås, og risici ved de enkelte løsninger diskuteres, særligt mht. fugtforhold. Undervisere er seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker Eva B. Møller og seniorforsker Kim B. Wittchen, alle fra SBi. Det koster kroner at deltage. Prisen inkluderer et eksemplar af SBi-anvisning 221, 'Efterisolering af etageboliger', som ellers koster 420 kroner. (Priser ekskl. moms). sbi.dk/seminarer SBi-seminar om tagboliger 23. september 2010, SBi, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. SBi har i samarbejde med sbs udarbejdet to nye anvisninger, der har til formål at skabe overblik over de udfordringer som et tagboligprojekt indeholder. Seminaret er baseret på de to nye anvisninger og lægger især vægt på de konstruktive og arkitektoniske forhold, der knytter sig til projekteringen og udførelsen af nye kvadratmetre i eller på et tag, herunder overholdelse af bygningsreglementet, samt eksempler på hvordan forskellige kommuner forholder sig. En mindre del af seminaret vil handle om de overvejelser, man som bygningsejer bør gøre sig forud for beslutningen om evt. at etablere tagboliger. Undervisningen varetages af forfatterne af de to anvisninger, bl.a. seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, SBi. Det koster kroner at deltage. Inkluderet i prisen er SBi-anvisning 225, 'Etablering af tagboliger', som ellers koster 260 kroner, samt SBi-anvisning 226, 'Tagboliger byggeteknik', som ellers koster 380 kroner. (Priser ekskl. moms). sbi.dk/seminarer 4

5 Tagboliger: Inspiration, beslutning og realisering Etablering af tagboliger er en stor beslutning, uanset om man er en lille eller stor bygherre, og uanset hvilken ejerform, man har. Men muligheden er ofte værd at overveje, da tagboliger kan give både økonomiske og energimæssige fordele. Især hvis man alligevel skal renovere eller udskifte taget. Tagboliger skal dog opføres med ekstra omhu, bl.a. fordi de er særlig udsat for vind og vejr i kraft af deres placering øverst i en bygning. SBi har i den forbindelse udarbejdet to nye anvisninger i samarbejde med sbs: SBi-anvisning 225, 'Etablering af tagboliger', og SBi-anvisning 226, 'Tagboliger - byggeteknik'. SBi-anvisning 225 SBi-anvisning 225 gennemgår de arkitektoniske, juridiske og økonomiske aspekter ved etablering af tagboliger. Desuden behandler anvisningen realiseringsfasen fra projektering via myndighedsbehandling, udførelse og aflevering til ibrugtagning. Anvisningen henvender sig især til beslutningstagere, f.eks. bestyrelse og administrator, men kan læses af alle med interesse for emnet tagboliger. Når man bygger tagboliger, er man ofte ude ved grænserne både bygningsfysisk, planmæssigt og arkitektonisk, så den nye anvisning vil være en god guide gennem love og regler. SBi-anvisning 226 SBi-anvisning 226 gennemgår de byggetekniske forhold ved etablering af tagboliger. Det er kompliceret og kræver omhu at indrette, ombygge eller nybygge en etage til tagboliger. Det er vigtigt at benytte byggeteknisk forsvarlige løsninger for at undgå svigt og skader. Der er fokuseret på de områder, der giver særlige byggetekniske udfordringer, når tagboliger skal opføres: De statiske forhold, brand-, lyd- og adgangsforhold. Anvisningen henvender sig især til professionelle rådgivere, men også embedsmænd og professionelle bygningsejere kan med fordel læse med. De to nye SBi-anvisninger vil klæde bygningsejere og brugere godt på, når de går i gang med overvejelserne om at bygge tagboliger eller etablere tagterrasser og fællesrum i ubenyttede loftsrum eller på flade tage. SBi-anvisningerne fås både i trykt og elektronisk udgave, og de indgår i anvisninger.dk. Erp sbi.dk/byggeteknik/bygningsdele/tage illustration: sbs tegning: Domus arkitekter a/s Foto: sbs SBi-anvisning 225 SBi-anvisning 226 Der er mange muligheder for at indrette tagboliger, når først man går i gang. Få viden om hvordan man når frem til et kvalificeret beslutningsgrundlag med inddragelse af juridisk, økonomisk og teknisk rådgivning. SBi-anvisning 225 gennemgår de enkelte trin fra projektering over selve byggeprocessen og frem til ibrugtagning og drift. 5

6 SBi-anvisning 227 Nye typer korrosionsskader i vvs-installationer Anvendelse af varmforzinkede stålrør betyder større risiko for korrosion, men omvendt sikrer rørtypen katodisk korrosionsbeskyttelse til messingdele. Selvom rør af varmforzinket stål i nutidens vvs-installationer er stort set erstattet af mere korrosionsbestandige materialer som plast og rustfri stål, er risikoen for alvorlige og kostbare korrosionsskader fortsat til stede. Det skyldes, at rør af plast og rustfrit stål ikke giver korrosionsbeskyttelse af andre metaldele i vvs-installationen. Forebyggelse af disse nye korrosionsskader er blandt emnerne i den nye SBi-anvisning 227, 'Korrosion i vvs-installationer', der er en opdateret og udvidet udgave af SBI-anvisning 129 fra 1982 om samme emne. En af de centrale fornyelser i anvisningen er, hvordan vvs-installationer kan udføres med de nye rørtyper, så korrosion undgås eller reduceres mest muligt, siger seniorforsker Erik Brandt fra SBi, der har været redaktør på anvisningen. Men derudover er anvisningen udvidet med et afsnit om kvalitetssikring af brugsvand og forholdsregler mod vækst af legionellabakterier og andre mikroorganismer, der kan have bedre vækstvilkår i plastrør, forklarer Erik Brandt. Foto: Force Tech-nology Messingventiler specielt udsat Særligt komplicerede er korrosionsforholdene i forbindelse med udbedring af skader i eksisterende installationer, hvor nye dele ikke altid er forenelige med de eksisterende; men også den lokale vandkvalitet har betydning for risikoen for korrosionsskader. Rør i varmforzinket stål sikrer, at messingdele til ventiler og fittings får en katodisk korrosionsbeskyttelse; men det opnår man ikke ved anvendelse af plast- og rustfri stålrør, og der er i de seneste år set et stærkt stigende antal skader på messingventiler, som er korroderet efter en kort årrække i områder med hårdt vand med høj ledningsevne, siger civilingeniør Frank Fontenay fra rådgivningsvirksomheden Force Technology, hvis korrosionsspecialister har stået for revisionen af anvisningen og været forfattere på hovedparten af de nye afsnit. Den største del af anvisningen handler om korrosion i brugsvandsinstallationer, men derudover behandles korrosionsforholdene også for afløbsinstallationer, anlæg til behandlet vand, centralvarmeanlæg, dampanlæg, fjernvarme- og fyringsanlæg samt solvarmeanlæg og kølesystemer. Også korrosion udvendigt på rør i bygninger gennemgås, med særligt fokus på rørinstallationer i svømmehaller; ligesom anvisningen giver en generel indføring i mekanismerne bag korrosion. SBi-anvisning 227, 'Korrosion i vvs-installationer', er rettet mod byggeriets projekterende og udførende parter samt vvs-installatører og studerende. Anvisningen fås både i trykt og elektronisk udgave samt indgår i anvisninger.dk. nsn sbi.dk/byggeteknik/installationer Strømkredsløb ved grubetæring af stål i vand. Vand Korrosionsprodukter Korrosionsstrøm Katode tegning: SBi-anvisning 227 Anode Korrosionsstrøm Jern Illustration af bimetallisk korrosion ved kobling af messing til forskellige rørmaterialer A K A K K A K A Varmforzinket stålrør Varmforzinket stålrør Plastrør tegning: SBi-anvisning Rustfrit stålrør 6 K A A K

7 Behovsstyret ventilation det bedste til børneinstitutioner I Bygningsreglementet kræves det, at børneinstitutioner skal mekanisk ventileres, men enkelte institutioner har fået dispensation til at etablere naturlig ventilation. I en ny undersøgelse af otte børneinstitutioner har seniorforsker Alireza Afshari stået i spidsen for en undersøgelse af, hvilken af de to typer ventilation, der er den bedste løsning til institutionerne. Det viser sig, at ingen af dem opfylder behovet for ventilation. Det skyldes, at både den naturlige og mekaniske ventilation ofte er dimensioneret til en gennemsnitlig personbelastning, der sjældent forekommer i virkeligheden. En enkel løsning ville være at bruge rummene efter den forventede belastning. Men det er faktisk meget tidskrævende og yderst forstyrrende for både personale og børnenes leg og aktiviteter. Der skal noget andet til: Behovsstyret ventilation. Denne type ventilation har, som ordet siger, den åbenlyse fordel, at systemets kapacitet og fleksibilitet er dimensioneret til at kunne tilpasses efter det antal personer, der til hver en tid befinder sig i rummene. Denne løsning kan levere den korrekte luftmængde på rette tid og sted, mens luftmængden falder, når der ikke er så mange børn i rummet. Løsningen har også den fordel, at ventilationen er automatisk, hvilket betyder, at den ikke kræver opmærksomhed fra personalet. Behovsstyret ventilation er umiddelbart dyrere end både naturlig og mekanisk installation, fordi den kræver et avanceret styre- og reguleringssystem og en mere omfattende installation. Men ved den rigtige udformning af behovsstyret ventilation kan der spares meget energi samtidig med, at luftkvaliteten forbedres, siger Alireza Afshari. Dette skal også ses i sammenhæng med, at man i fremtiden af hensyn til børnenes sundhed formodentlig vil stille strengere krav til den indendørs luftkvalitet og komfort. sbi.dk/indeklima/ventilation Foto: Colourbox Naborøg giver problemer Naboens cigaretrøg kan medføre, at du udsættes for høje koncentrationer af ultrafine partikler fra de sundhedsskadelige stoffer, der er i tobak. Undersøgelser har vist, at partiklerne er en betydelig kilde til sygdom og dødelighed i Danmark og EU. Det er især i ældre etageejendomme, at problemet med naboens tobaksrøg er stort. I et tidligere forskningsprojekt fra SBi er det vist, at mere end halvdelen af den luft, der tilføres lejligheden, er 'brugt' luft fra andre lejligheder. Den kommer gennem utætheder i etageadskillelsen, typisk ved rørgennemføringer, og fra trappeopgange. Problemet øges ved, at lejlighederne i forbindelse med renoveringer er blevet mere tætte udadtil, især ved udskiftning af vinduer. Dertil kommer, at den brugte luft ikke har den friske lufts evne til at fjerne forureninger og fugt. Seniorforsker Alireza Afshari fra SBi har, sammen med forskere fra Chalmers Tekniska Högskola i Sverige, undersøgt problemet. De har målt hvor mange partikler, der kommer fra en rygerlejlighed til en lejlighed ovenpå. Desuden har de undersøgt, hvor meget effekt en luftrenser, placeret forskellige steder i henholdsvis rygerlejligheden og den ovenpå, har på partikelniveauet. Undersøgelsen viste, at 9 pct. af de ultrafine partikler fra cigaretrøg i rygerlejligheden kunne måles i lejligheden ovenpå, siger Alireza Afshari. Løsninger til at udgå naborøg For at undgå naboens røg kan der gøres tre ting: Luftrensning, kildekontrol og ventilation. Et effektivt middel til at undgå naborøg i sin lejlighed er at rense luften. Effekten er en halvering af partikelkoncentrationen. Metoden er lige effektiv, uanset om man placerer renseren i den ene eller anden lejlighed. Men hvis man placerer to luftrensere i rygerlejligheden, fordobles effekten. Hvis man vælger løsningen med luftrensere, skal man lige tænke på, at man måske pådrager sig et andet indeklimaproblem, nemlig støj fra renseren. Så tjek lyden, før du slår til. Kildekontrol kan ske ved, at personerne i rygerlejligheden ryger i køkkenet med lukket dør og emhætten tændt. Det kan også ske ved effektiv tætning af utætheder mellem lejlighedsskel og trappeopgang. Den ultimativt bedste løsning til at fjerne naborøg er dog, at boligblokken gøres røgfri, som man kender det fra bl.a. Sverige, Norge, Canada og USA. Ventilationsmæssigt er det bedst, at ventilationsstrømmen bevæger sig fra soveværelse og dagligstue til køkken og badeværelse og ud i det fri. På både ventilationsområdet og vedrørende de tekniske løsninger ved tætning af lejligheder er Alireza Afshari lige for tiden i gang med en række målinger, der skal vise de bedste løsninger i forskellige situationer. Resultaterne vil foreligge i forsommeren sbi.dk/indeklima/luftkvalitet Foto: Colourbox 7

8 Københavns bydele måles for bæredygtighed Varmeforbrug, støjforhold, grønne arealer, sportsfaciliteter, boligkvalitet, arbejdsløshed og husstandsindkomst er bare en lille del af de indikatorer, man kan måle på i en bydel for at se, hvor bæredygtig bydelen er. Det har forskere fra SBi, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Kommune gjort på Københavns 10 bydele. Resultaterne viser markant forskellige bæredygtighedsprofiler. På trods af at de københavnske bydele er meget store og dermed også meget sammensatte, så har Foto: Colourbox bydelene alligevel nogle karakteristika, der slår igennem på bydelsniveau. Tager man både sociale, økonomiske og miljømæssige forhold under ét, så scorer Indre By højst pga. mange arbejdspladser, mange mødesteder og bygninger til kulturelle formål. Ser man udelukkende på miljøforhold, er det brokvartererne, som scorer højst bl.a. på lavt varmeforbrug, lav biltæthed, mange delebiler og mange grønne virksomheder. Brokvartererne er samtidig tæt bebyggede sammenlignet med andre bydele. Tæthed er dog ingen garanti for miljømæssig bæredygtighed; eksempelvis er Indre By også tæt, men her er den miljømæssige bæredygtighed begrænset pga. et stort varme og boligforbrug og et højt bilejerskab. Bæredygtighed afhænger således ikke kun af bystruktur, men også af beboernes adfærd. I undersøgelsen har vi valgt 20 indikatorer, der afspejler vigtige elementer i Københavns Kommunes politikker. Det betyder dog ikke, at alle relevante temaer er med; men på trods af manglerne mener vi, at det er nødvendigt at starte et sted, og at det er bedre at have et begrænset grundlag end slet ikke at have noget, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBi. Projektet er gennemført med støtte fra Københavns kommunes Byøkologiske Fond. sbi.dk/byudvikling/bypolitik Én fælles, frivillig certificering af bæredygtigt byggeri Certificering af bæredygtigt byggeri er for længst indarbejdet som en vigtig konkurrenceparameter hos de førende ejendoms- og byggefirmaer i vores nabolande og internationalt. Nu kommer Danmark også med på vognen, for en bred kreds af repræsentanter fra den danske ejendoms- og byggesektor har nu taget initiativ til at etablere et dansk Green Building Council og en dansk certificering af bæredygtigt byggeri. Dermed forebygger vi, at udviklingen og de internationale investeringer går uden om Danmark, siger Søren Aggerholm, der er forskningschef på SBi og medinitiativtager til den nye certificeringsordning. Målet er én fælles, frivillig certificering af bæredygtigt byggeri, som giver et sundere og mere miljørigtigt byggeri uden at påføre byggeriet væsentlige ekstraomkostninger. Erhvervs- og Byggestyrelsen har sammen med de danske byggeorganisationer udtrykt stor interesse for initiativet. Det er derfor aftalt, at styrelsen vil lede udarbejdelsen af certificeringsgrundlaget for at sikre en bred opbakning bag ordningen og en langsigtet forankring i kommende danske og europæiske regler. Det har stor betydning, at investeringer fastholder og udvikler deres værdi. Én fælles certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, baseret på internationale certificeringssystemer, vil have den effekt. Hele branchen står sig derfor ved at bakke aktivt op om dette initiativ, siger Christian Hartmann fra ATP Ejendomme, der er en anden af initiativtagerne. Dansk Green Building Council forventes formelt stiftet i begyndelsen af 2010 og vil søge optagelse i World Green Building Council. sbi.dk/miljø og energi/ lavenergibyggeri 8

9 Tilgængelighed styrket på SBi Tilgængelighedsarbejdet på SBi er gået styrket ind i 2010 med en ny satspuljebevilling på 5,5 mio. årligt de næste fire år. Bevillingen skal bruges til at videreføre og styrke den hidtidige indsats inden for rådgivning, formidling, forskning og myndighedsbetjening, herunder også forøge indsatsen inden for det internationale samarbejde. Det gælder bl.a. arbejdet med standarder og EU-direktiver på tilgængelighedsområdet. Som følge af bevillingen kan SBi derfor fremover tilbyde bl.a. projektgrupper på tegnestuer og kommuners byggesagsbehandlere udvidet rådgivning vedrørende gældende lovgivning og anbefalinger. Rådgivningen kan tage udgangspunkt i egne, aktuelle sager og vil være på op til to timers varighed uden omkostninger for tegnestuen eller kommunen. Målet med den udvidede rådgivning er at øge vidensniveau og kompetencer ude i praksis. På efteruddannelses- og kursusområdet arbejder SBi på at opbygge en masterudddannelse i universel design og tilgængelighed. De enkelte moduler vil undervejs blive udbudt som kurser for rådgivere og projekterende. Tilgængelighedsområdet blev meget synligt, da man i Bygningsreglement 2008 skærpede tilgængelighedskravene i forhold til tidligere reglementer. Kravene har den samme juridiske gyldighed som f.eks. kravene til konstruktioner og brandsikkerhed. Tilgængelighed blev yderligere aktualiseret, da Danmark i midten af 2009 underskrev FN's handicapkonvention, der betyder et afgørende skridt mod ligeværd og værdighed, men også et forpligtende skridt mod øget tilgængelighed. I konventionen opereres med universelt design, hvor tilgængeligheden er indbygget i den arkitektoniske kvalitet. sbi.dk/tilgængelighed Et eksempel på at tilgængeligheden ikke er indbygget i den arkitektoniske kvalitet. Medarbejdere er også brugere af virksomhedens produkter Brugeren skal være i centrum. Det har været et mantra inden for bygge- og boligsektoren i flere år. Men hvordan kommer virksomhederne tættere på brugerne, hvordan kommunikerer de med dem? Det har en række forskere fra SBi undersøgt ved at se nærmere på, hvordan brugerne på forskellig vis har været involveret i forbindelse med udvikling af en prisbillig familiebolig og et lavenergihus, indretning af værelserne på et hotel, et it-værktøj hvor man selv kan designe sit nye køkken og et præfabrikeret vægelement. Virksomhederne har brugt metoder som f.eks. at lave markedsundersøgelse med fokusgruppeinterview forud for produktudviklingen eller etableret dialog med brugerne via virksomhedens hjemmeside. I undersøgelsen viste der sig også en anden måde, som virksomhederne kunne få brugeroplysninger på: Gennem deres medarbejdere. Medarbejderne er nemlig ofte også brugere af virksomhedens produkter og dermed en enestående god kilde til at få oplysninger om brugerkrav og erfaringer med firmaets produkter. Det har man bl.a. benyttet sig af hos Rockwool. Firmaet har fremstillet et nyt isoleringsprodukt til reduktion af energiforbruget. En medarbejder stod for at skulle bygge sig et lavenergihus, og han ønskede at bruge produktet. Firmaet indgik en aftale med medarbejderen om at følge hans byggeri på firmaets hjemmeside, så hele brugerkredsen kunne følge med i byggeprocessen. På den måde blev der skabt et helt unikt indblik i, hvordan firmaets produkt blev brugt og indgik i en konkret byggesag set fra brugerens synsvinkel. Som bygherre, ejer og kunde synliggjorde medarbejderen på den måde krav og ønsker til huset og byggeprocessen, som ikke er synlige i traditionelle udviklingsprojekter, siger seniorforsker Marianne Forman, der er en af forfatterne til rapporten. Erhvervs- og Byggestyrelsen har finansieret undersøgelsen, og publikationen 'Når brugerne bliver synlige i byggeriet' ligger på styrelsens hjemmeside. sbi.dk/byggeprocessen/evaluering Foto: Colourbox Foto: Steen Krogh Regel En medarbejder optrådte i rollen som slutbruger af et nyt isoleringsprodukt, da medarbejderen privat skulle opføre dette lavenergihus. 9

10 Katrinedals Skole i Københavns Kommune er et eksempel på en vellykket sammenhæng mellem it og omgivelserne. I et stort, centralt placeret åbent rum over to etager har man skabt et fælles læringsmiljø, hvor mange forskellige aktiviteter foregår samtidigt. It kan spille bedre sammen med rum i skolerne På mange af landets folkeskoler og gymnasier er man begyndt at bruge nye undervisnings- og samarbejdsformer, der kan være med til styrke elevernes læringsprocesser. Især er lærerne interesserede i, at it bliver udbygget til at være et helt naturligt redskab i den daglige opgaveløsning. Det kræver, at man ændrer på skolens fysiske rammer, så opgaveløsningerne kan forgå med forskellige teknologier og i større og mindre grupper. Men der er så godt som ingen opmærksomhed på, at it og skolens rum skal ses i en sammenhæng. Hvis den it-baserede undervisning skal være optimal, så skal de rum læringen foregår i være udformet og indrettet, så de understøtter brugen af it-værktøjer, siger seniorforsker Inge Mette Kirkeby fra SBi. Hun har sammen med lektor Ole Sejer Iversen fra Århus Universitet og forskningsassistent Marie Martinussen fra SBi skrevet rapporten 'Fremtidens hybride læringsrum', der giver en række gode eksempler på, hvordan koblingen mellem skolens fysiske rum og it kan understøtte den pædagogiske praksis. Et område, der indtil nu har været et næsten uopdyrket felt. På de fleste skoler ser man det fysiske rum og det virtuelle rum uafhængigt af hinanden. Derfor møder man ofte meget uinspirerende it-rum, hvor muligheden for at kombinere flere forskellige måder at løse opgaver på ikke er til stede. Det er ærgerligt, for det er netop de multifunktionelle rum, med mange forskellige teknologier og aktiviteter, der stimulerer elevernes læringsproces. Rapporten rummer eksempler på, hvordan man kan gribe læringsrum med it an. Målet er, at de kommunale forvaltninger, arkitekter, rådgivere og lærere kan blive inspireret til at tænke it og rum sammen, når der skal ombygges eller bygges helt nyt på skolerne. sbi.dk/arkitektur/undervisningsbyggeri Foto: Inge Mette Kirkeby Bygningskvalitet bedømmes af brugerne Når bygningers kvalitet skal vurderes, skal der fokus på, hvor god bygningen er til at imødekomme de aktiviteter, der skal foregå i bygningen. Fx hvor god universitetsbygningen er til at understøtte studiemiljøet, hvordan en given bygning klarer at danne ramme om de ansattes udførelse af opgaver og deres arbejdsmiljø, og hvor god et givent hus eller lejlighed er til, at beboeren kan skabe et hjem. Det er de kvaliteter, der skal fremmes i nybyggeriet, mener seniorforsker Niels Haldor Bertelsen fra SBi. Han sidder som dansk repræsentant og koordinator i det nordisk/baltiske netværk CREDIT (Construction and Real Estate Developing of Indicators for Transparency), der har udviklet rammerne til et nyt evalueringssystem af bygninger. På baggrund af allerede eksisterende data kan bygningers kvalitet vurderes på en lang række punkter ved, at virksomheder og bygherrer samarbejder om international sammenligning af byggeprocesser, drift og bygningernes egenskaber. I vurderingen indgår brugernes bedømmelse med særlig vægt. At få 'gode karakter' her vil således kunne bruges som konkurrenceparameter i fremtidige byggeopgaver. Et kæmpe skridt mod rationelt byggeri Nu er kuglerne støbt til en international evalueringsmetode. Forskerne opfordrer derfor de nordisk/baltiske landes myndigheder, organisationer, byggevirksomheder, bygherrer og brugere til at trække i arbejdstøjet og føre CREDIT-metoden ud i virkeligheden. Selv om de fremlagte erfaringer og konklusioner ikke dækker alle hjørner af byggeområdet, og der skal en del koordinerende arbejde til for at harmonisere målemetoder og målepunkter på tværs af landene, så vil det være et kæmpe skridt mod et bedre, mere rationelt og brugerdrevent bygger. Vi håber samtidig, at vi kan komme bl.a. dårligt indeklima og uhensigtsmæssige byggeprocesser til livs, siger Niels Haldor Bertelsen. Erhvervs- og Byggestyrelsen har finansieret den danske del af det nordisk/baltiske evalueringsmetode. sbi.dk/byggeprocessen/evaluering 10 Foto: colourbox

11 Typehuset hentes frem i lyset Når naboer taler forskellige sprog Typehusbyggeriet har levet en noget upåagtet tilværelse, når det gælder nedfældet viden om, hvordan bygherrens og brugernes ønsker og krav er med til at forme producenternes produkter og udviklingsstrategier. Med en ny undersøgelse om typehusbyggeriets organisation, produkter, marked og innovation er der nu kastet mere lys over dette hjørne af byggeriet. Produktion af typehuse er særlig interessant at studere nærmere, fordi det her er det nærmeste, vi kommer på industriel produktion inden for byggeriet. Typehusindustrien afspejler nemlig en række af de dilemmaer, udfordringer og muligheder, som en industrialisering af byggeriet generelt kunne stå overfor. Det er seniorforskerne Kim Haugbølle og Marianne Forman fra SBi, der har lavet undersøgelsen, der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt 232 typehusvirksomheder. Studiet har vist, at typehusbranchen består af et stort antal små virksomheder og et lille antal meget store virksomheder. Mellemformer findes næsten ikke. Markedet er Danmark og en lille smule nabolandene. Når typehuset skal bygges foregår det på byggepladsen og ikke på fabrik, men der bruges i udstrakt grad præfabrikerede komponenter. Der er ikke så meget standardisering ved typehusproduktionen, som man skulle tro. Faktisk er næsten hvert eneste hus præget af individuelle valg og løsninger, f.eks. køkkentype, gulvbelægning og farver, siger Kim Haugbølle. Når branchen skal svare på, hvordan innovationsprocesserne foregår i deres firmaer, nævner de deres egne medarbejdere som primær kilde, men også kundernes feedback er en god kilde, ligesom rådgivere og materialeproducenter bliver hørt. Innovation foregår overvejende inden for områderne design- og planløsninger, energi og byggematerialer. Virksomhederne henter helt overvejende deres viden og erfaringer i forbindelse med konkrete byggesager. Der foregår kun lidt opsamling og evaluering på tværs af byggesager. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Boligfonden Kuben. sbi.dk/byggeprocessen/industrialisering Gennem medierne hører vi meget om de unge indvandrerdrenge, der laver ballade og skaber uro i de multietniske boligområder. Men der er også en anden virkelighed, som vi ikke hører så meget om. Den handler om de voksne i bebyggelserne. Hvordan ser deres hverdag ud, når naboerne kommer fra mange etniske grupper og taler et andet sprog end de selv? Der er to ting, der springer i øjnene. Når det gælder naboer og netværk, så ligner de voksnes tilværelse den adfærd, der hersker alle andre steder i det danske samfund. Man omgås sine naboer og genboer med venlighed og hjælpsomhed, men ens primære netværk, i form af venner og familie, finder man normalt andre steder. Ligesom de fleste andre danskere gør. Et lille antal unge er årsag til næsten alle problemer Den anden ting er forskellen: Selv om hverdagen normalt er rolig i de multietniske boligområder, så er der en lille gruppe uromagere i bebyggelserne, der er årsag til daglig bekymring og irritation blandt de voksne. De fleste beboere er ikke utrygge ved at færdes i områderne, men de er udpræget bekymrede for, at deres egne børn skal komme i dårligt selskab. Det er kun ca. 1 pct. af boligområdernes husstande, der huser de egentlige ballademagere, og det er dermed de få, der gør livet surt for de mange i de ellers fredelige områder. Mange afholder sig for at irettesætte de unge, fordi de er bange for repressalier. Det er et meget stort problem, at det er kommet så vidt, at ingen tør sige fra over for de unge bøller. Det betyder, at de hårde drenge har magten, og dermed er de normale, selvjusterende mekanismer om, hvordan man opfører sig, sat helt ud af spil. Det er dræbende for boligområderne, siger seniorforsker Knud Erik Hansen, der har stået i spidsen for en undersøgelse af de voksnes dagligdag i 14 multietniske boligområder. sbi.dk/boligforhold/boligomrader Model af et typehus på Køge Byggeudstilling. Foto: Kim Haugbølle Foto: Christian deichmann Haagerup Fredelig formiddag i Tingbjerg i Københavns Kommune. 11

12 Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk eller ved mail til Nye anvisninger SBi s trykte udgivelser kan bestilles via eller hos Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup. Tlf , e-post Opgivne priser er inkl. 25 pct. moms, men ekskl. ekspeditionsgebyr og forsendelse. SBi-anvisning 226 SBi-anvisning 227 SBi-anvisning 228 SBi-anvisning 229 Tagboliger - byggeteknik. Ernst Jan de Place Hansen. 167 sider. Kr Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsudformning A+B', 'Bygningsfornyelse og boligforbedring A+B', 'Konstruktioner A+B', 'Bygningsdele og materialer A+B'. Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.). 152 sider. Kr Indgår i SBi-abonnement 'Installationer A+B'. Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. Torben Valdbjørn Rasmussen (red.). 69 sider. Kr Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsfornyelse og boligforbedring A+B', 'Bygningsdele og materialer A+B', 'Installationer A+B', 'Indeklimaforhold A+B'. Byggematerialer med asbest. Torben Valdbjørn Rasmussen (red.). 63 sider. Kr Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsfornyelse og boligforbedring A+B', 'Bygningsdele og materialer A+B', 'Installationer A+B', 'Indeklimaforhold A+B'. Boligdag 2010 om bolig og velfærd Under overskriften 'Boligens og sommerhusets betydning for velfærden' indbydes til Boligdag 2010, hvor de nyeste forskningsresultater om boligens betydning for vores liv præsenteres af en lang række forskere. Boligdagen afholdes den 14. april 2010 kl hos SBi på Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. Dagen er delt ind i fire felter med overskrifterne: Livsforløb og boligkarriere', 'Boligmarked og boligtyper' 'Boligens og sommerhusets betydning' og 'Boligens arkitektur'. SBi arrangerer dagen sammen med Center for Bolig og Velfærd, Kunstakademiets Arkitektskole, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. På dagen udleveres bogen 'Bolig og velfærd. 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger'. Tilmelding til senest 6. april. Prisen for at deltage er 950 kr. Foto: Jens V. Nielsen sbi.dk/arrangementer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev Forsk20 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut April 2006 Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 sbi@sbi.dk

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.) Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion i vvs-installationer Serietitel SBi-anvisning 227 Udgave 1.

Læs mere

Byggetekniske seminarer fra SBi og Byg-Erfa

Byggetekniske seminarer fra SBi og Byg-Erfa Byggetekniske seminarer fra SBi og Byg-Erfa Første halvår 2011 CC3 CC3+ Asbest - Brugsvandsanlæg - Bygningsreglement 2010 - Efterisolering - Energibehov - Fugt - Fundering - Korrosion ;0, 002 480 300 )

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Efter- og videreuddannelse. Korte kurser Masteruddannelser Kandidatuddannelser. www.sbi.dk/kurser KØBENHAVN OG ODENSE

Efter- og videreuddannelse. Korte kurser Masteruddannelser Kandidatuddannelser. www.sbi.dk/kurser KØBENHAVN OG ODENSE Efter- og videreuddannelse Korte kurser Masteruddannelser Kandidatuddannelser KØBENHAVN OG ODENSE forår/sommer 2013 Efter- og videreuddannelse korte kurser Fugt i bygninger Godt lys i daginstitutioner

Læs mere

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Baggrund for etablering af BSF Store offentlige udgifter til byggeskader efter byggeboomet op gennem 1960 erne og 70 erne i det offentligt

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning

SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 1. udgave 2012 11 0,034 56 0,005 45,45 0,022 1,088 0,00045 0,002 2200 0,6875 Efterisolering af småhuse energibesparelser og

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave 2013

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave 2013 SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010 3. udgave 2013 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 230, 3. udgave Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Vådrum Serietitel SBi-anvisning 252 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Temadag om farlige stoffer i ældre huse

Temadag om farlige stoffer i ældre huse Temadag om farlige stoffer i ældre huse Bliv bedre forberedt på hvilke sundhedsskadelige stoffer, du kan møde ved nedrivning og renovering af ældre huse og få mere at vide om hvordan disse stoffer håndteres

Læs mere

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1

Læs mere

mangelfuld brugervejledning

mangelfuld brugervejledning 6 Håb forude for beboere plaget af naborøg 10 Sådan undgår man radon i nybyggeri 12 mød forfatterne # 30 NYHEDSBREV FEBRuaR 2011 40 nyopførte lavenergihuse i Herfølge bruger i gennemsnit 30 pct. mere energi

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk TEKTONIK Udformning og sammenføjning af elementer til en helhed TAGHAVERS TEKTONIK AgroTech Tirsdag

Læs mere

Asbest i ældre huse. Lars Vedsmand, BAT kartellet

Asbest i ældre huse. Lars Vedsmand, BAT kartellet Asbest i ældre huse Lars Vedsmand, BAT kartellet Asbest nu og fremover Fik vi ikke løst problemet i 80 erne? S-tog, skibe ja men størst problemer i bygninger Status regler nu Registrering mm Arbejdsgiverpligt

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser

Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser K U R S U S K ATA L O G 2 0 1 2 1 Velkommen til Energitjenestens kursuskatalog 2012 Vores program for 2012 byder på mange forskellige kurser inden for

Læs mere

17. juni 2011 MM6 - RBF REFERAT. Vinkelgården - Ekstraordinært afdelingesmøde. Mødested: Hånbæk - fælleshus. Mødedato: 14.

17. juni 2011 MM6 - RBF REFERAT. Vinkelgården - Ekstraordinært afdelingesmøde. Mødested: Hånbæk - fælleshus. Mødedato: 14. REFERAT 17. juni 2011 MM6 - RBF Vinkelgården - Ekstraordinært afdelingesmøde Mødested: Hånbæk - fælleshus Mødedato: 14. juni 2011 Deltagere: Beboere fra Afd. 1 Vinkelgården Repræsentanter fra Frederikshavns

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

Nytænkte løsninger til byggeindustrien

Nytænkte løsninger til byggeindustrien Nytænkte løsninger til byggeindustrien by Levering til aftalt tid og pris UPFRONT SOLUTIONS er unikke og nytænkte boligog konstruktionsløsninger til nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri. Produktserien

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB Kort og godt om BvB en forsikring mod byggeskader hvem er BvB BvB gennemfører eftersyn af byfornyede ejendomme. BvB yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader på byfornyede ejendomme. BvB formidler

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes.

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes. INDHOLD 1 INDLEDNING 2 PROJEKTVURDERING 2.1 Lovkrav 2.2 Funktionsmæssige forhold 2.3 Arkitektonisk kvalitet 2.4 Byggeteknisk kvalitet 2.5 Miljøbelastning 2.6 Anlægsøkonomi 2.7 Drifts- og vedligeholdsøkonomi

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Forsk 25 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Forsk 25 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Forsk 25 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Marts 2008 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Denmark Telefon 45 86

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere