Redegørelse for råstofforsyningen i Region Syddanmark

Transkript

1 Redegørelse for råstofforsyningen i Region Syddanmark Resumè Ifølge råstofloven skal regionsrådet gennemgå råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision af planen. Denne redegørelse har til formål at dokumentere behovet for udlæg af flere råstofgraveområder i regionen og dermed et behov for revision af Råstofplan 2008 for Region Syddanmark. Der opsættes to forudsætninger for vurdering af behovet: at der i råstofplanens graveområder skal være tilgængelige råstoffer svarende til det dobbelte af planperiodens behov, d.v.s til 24 års forbrug. at regionsrådets strategi for råstofforsyningen i råstofplan 2008 fastholdes hvorefter det tilstræbes at hvert af delområderne Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland har tilgængelige råstoffer til det fremtidige byggeri og anlægsvirksomhed. Behov for nye graveområder Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Sand, grus og sten Teglværksler *Rødt felt indikerer at der et behov for nye råstofindvindingsområder *Gult felt viser er der er usikkerhed om behovet eller at der er mindre behov for nye områder. *Hvidt felt indikerer at der ikke er behov for nye råstofindvindingsområder 2. Planprocessen Regionsrådet vedtog Råstofplan 2008 for Region Syddanmark den Råstofplanen er en ny plantype, der blev fastlagt i råstofloven i forbindelse med kommunalreformen. Råstofplanen er en plan for den fremtidige indvinding og forsyning, der fortrinsvis omfatter råstofferne ler, klæg, bentonit, sand, grus og sten. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Råstofplanen kan ses på regionens hjemmeside Ifølge råstoflovens 6a skal regionsrådet gennemgå råstofplanen hvert fjerde år og vurdere om der er behov for justeringer eller revision af planen. Det skal ske på baggrund af en redegørelse for forsyningen med råstoffer i regionen. Dette plandokument har til formål at belyse behovet for revision af råstofplanen. Hvis regionen beslutter at revidere råstofplanen skal regionen indhente ideer og forslag til planarbejdet. Regionsrådet fremlægger redegørelsen samtidig med at der indkaldes ideer og forslag i en høringsperiode på 8 uger. Herefter udarbejder regionsrådet et forslag til revideret råstofplan der igen udsendes i en 8 ugers høring. På dette grundlag vedtager regionsrådet den endelige råstofplan for den næste planperiode

2 3. Regionens strategi for forsyningen med råstoffer Ansøgning om råstoftilladelser indenfor råstofplanens graveområder fremsendes i de fleste tilfælde af råstofentreprenører med lodsejerens accept. De tilgængelige råstoffer er derfor bestemt ar markedets udbud og efterspørgsel. For at undgå monopoldannelser og knaphed på arealer til råstofindvinding har regionsrådet i råstofplan 2008 valgt at tilstræbe en rummelighed i råstofindvindingsområder, der svarer til det dobbelte af planperiodens behov svarende til 24 års behov. Indvindingsmønsteret sammenholdt med byggeaktiviteten har vist, at der var overskudsproduktion af råstoffer i Sønderjylland. Endvidere sker der import af knust granit og losning af sømaterialer i de større havne. Disse materialer anvendes til beton hvor der stilles særlige kvalitetskrav til holbarhed (klasse E betontilslag). Der sker en væsentlig transport af materialer mellem kommunerne. Forbruget af landbaserede råstoffer ville blive mindre hvis mængden af importeret knust granit og sømaterialer forøges. Disse materialer er i dag væsentlig dyrere end de landbaserede råstoffer og anvendes fortrinsvis til byggeri og anlæg med meget høje kvalitetskrav. Indvinding af materialer på søterritoriet er statens myndighedsområde. På den baggrund har regionsrådet vedtaget følgende strategi i råstofplan 2008: Region Syddanmark har i råstofplan 2008 valgt at fastlægge strategien for den fremtidige forsyningsstruktur ud fra ønsket om en bæredygtig udvikling, herunder minimering af transportarbejdet og hensyntagen til natur og landskab. Det tilstræbes at delområderne Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland bliver selvforsynende med kvalitetsmaterialene grus og sten (her målt i materialer med en kornstørrelse over 2 mm). Regionsrådet vil undersøge mulighederne for at den fremtidige råstofforsyning i højere grad sker med sømaterialer og importeret granit. Som alternativ til lastbiltransport vil Regionsrådet undersøge mulighederne for at sikre havnearealer til losning af sand, sten og grus for derved at fremme transport af råstoffer med skib og brugen af sømaterialer. På baggrund af strategien i Råstofplan 2008 opstilles to forudsætninger for en vurdering af behovet for råstoffer i regionen i denne redegørelse: at der i råstofplanens graveområder skal være tilgængelige råstoffer svarende til det dobbelte af planperiodens behov, d.v.s til 24 års forbrug. at regionsrådets strategi for råstofforsyningen i råstofplan 2008 fastholdes hvorefter det tilstræbes at hvert af delområderne Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland har tilgængelige råstoffer til det fremtidige byggeri og anlægsvirksomhed. 2

3 4. Indvinding, tilførsel og forbrug af sand, grus og sten De områder hvor der sker byudvikling og hvor der er større vejprojekter i gang aftager en stor del af råstofferne. I nye udstykninger medfører nybyggeri forbrug til selve bygningen, til befæstede arealer omkring bygningen og til veje. Ved udvidelse af eksisterende boliger og erhvervsejendomme og ved landbrugsbyggeri bruges der ikke materialer til veje. Byggeriet målt i m 2 kan dog med et vist forbehold tages som udtryk for forbruget. Byggeriet har været størst på Fyn med en tredjedel af byggeriet i regionen. I perioden 1993 til 2009 har Danmark været igennem en konjunkturcyklus som afspejler sig i byggeriet. Konjunkturopgang frem til 1997 afløstes af en periode med stabilt byggeri, som afsluttedes med et kraftigt opsving i 2006, som afløstes af den nuværende lavkonjunkturperiode fra 2008 og frem. For regionen som helhed er byggeriet steget 0,2 % i gennemsnit om året i den pågældende periode. Ved vurderingen af behovet går vi ud fra at de råstoffer der ikke anvendes til overordnede anlæg, anvendes i forbindelse med byggeriet og de tilhørende anlæg. Vi regner samtidig med at forbruget er proportionalt med omfanget af byggeriet, således at det forholdsmæssigt kan fordeles på de 4 delområder (Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland) på baggrund af andelen af byggeriet. Vi vurderer at forbruget i den kommende 24 års periode til byggeri vil være 185 mio. m 3, heraf 77 mio. m 3 grove materialer (kornstørrelse >2 mm). Det er som oftest de grove materialer grus og sten > 2 mm der er særlig efterspurgt i regionens grusgrave hvorimod der som oftest er rigeligt med sand. Derfor anvendes den grove fraktion som indikator for den fremtidige forsyning. Herudover stilles der en række særlige krav til materialernes kvalitet som ikke indgår i denne beregning. Endvidere tilføres råstoffer til regionens havne dels i form af sømaterieler og dels i form af importeret granit som opfylder særlige kvalitetskrav til betontilslag. 3

4 Byggeri og fremskrivning af behov for sand, sten og grus Byggeri fordelt på delområder Behov for sand, grus og sten i 24 år - mio m3 Fyn 36% Trekant-området 23% Sydvestjylland 20% Sønderjylland 21% Region Syddanmark 100% Behov for grove materialer ( grus og sten > 2mm) i 24 år- mio m3 4.1.Fremtidigt behov for materialer til vejprojekter Vejdirektoratet har en række større anlæg på tegnebrættet. Der skal således bruges 6,7 mio. m 3 sand, grus og sten til projekter i Region Syddanmark frem til Det største forbrug af sand, grus og sten forventes i Trekantområdet (3.0 mio. m 3 ). På Fyn og i Sønderjylland forventes brugt henholdsvis 1.7 og 1.6 mio. m 3. Det vurderes at der fremover vil være behov for råstoffer til vejbygning i samme omfang som nu. Hvorledes behovet fordeler sig vil være mere usikkert, men det må forventes at der også i fremtiden vil være behov for udbygninger, særligt på Fyn, i det østjyske bybånd og omkring Esbjerg. Regeringens transportaftale omfatter også etablering af dobbeltspor på jernbanen i Sønderjylland mellem Vamdrup og Vojens, som skal være færdig i Dette er senere udmøntet i aftalen en moderne jernbane af 22. oktober (Finansloven). Heraf fremgår også at godstransporten skal styrkes bl.a. ved udbygning af terminalen ved Taulov og ved bedre forhold ved Nyborg og Esbjerg Havn. Behov for sand, grus og sten til motorveje og jernbaner Kendte projekter i alt sand, grus og sten Kendte projekter grus og sten >2 mm. Skøn for 24 år i alt sand, grus og sten Fyn Trekant-området Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Skøn for 24 år grus og sten > 2 mm. 4.2.Behov for nye råstofgraveområder i perioden Grusreserverne i graveområderne er vurderet med udgangspunkt i tabellerne i råstofplan 2008 med fradrag af forbruget for 4 år. En gennemgang af det tilgrundliggende materiale betyder samtidig at vi må nedjustere forventningerne til råstofressourcen i graveområderne ved Sdr. Omme. Reserverne i råstofgravene er i skemaet angivet som mængden af grove materialer, (kornstørrelse over 2 mm). Nedenstående skema viser en opgørelse over det forventede behov for grove materialer - grus og sten > 2mm sammenholdt med den forventede import og reserver i eksisterende graveområder, reserverne i eksisterende graveområder og dermed et skøn over behovet for nye graveområder i de fire delområder i Region Syddanmark. Den første kolonne viser det samlede behov for grove materialer. De to efterfølgende kolonner viser den forventede tilførsel af sømaterialer og importeret granit. Derved fremkommer behovet for landmaterialer. Den næste kolonne viser reserverne i råstofplanens graveområder og den sidste ko- 4

5 lonne fremkommer behovet for nye råstofindvindingsområder til grove materialer ved at fratrække reserverne fra det estimerede behov for landmaterialer. Behov for udlæg af nye graveområder til grus og sten > 2mm 24 års prognose Behov Sømateria- Import Landmaterialer mio m3 ler Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Reserver Behov for nye udlæg Det estimerede behov for nye arealer til råstofgraveområder især på Fyn og Sydvestjylland betyder at Regionen fortsat bør efterforske grove materialer (grus og sten > 2mm) og vurdere forslag fra grusentreprenører og lodsejere til nye områder. Der er således behov for at revidere råstofplanen hvis målet om reserver til 24 års forbrug skal opnås. 5. Indvinding og forbrug af teglværksler 5.1. Indvinding af teglværksler i Region Syddanmark Teglværkerne i Region Syddanmark står for en 41% Danmarks indvinding af ler. Leret indvindes til teglværkerne omkring Egernsund i Sønderborg Kommune, ved Assens og ved Stenstrup nord for Svendborg på Fyn, ved Nordenskov i Varde Kommune og Gørding i Vejen Kommune. 55% af indvindingen af ler har i perioden 1993 til 2009 fundet sted i tilknytning til teglværkerne omkring Egernsund. Foruden indvinding af issøler, som primært anvendes til gule sten, indvindes der moræneler til røde sten i Sønderborg og Aabenraa kommuner. 5

6 26% af indvindingen anvendes af teglværker på Fyn. Der indvindes fra Stenstrup Issø nord for Svendborg og fra lerplateaubakker primært omkring Vissenbjerg vest for Odense. De sidste 19% anvendes af teglværker ved Nordenskov i Varde Kommune og ved Gørding i Vejen Kommune. I trekantområdet er indvindingen ophørt i Forbruget af teglværksler Teglværkerne forarbejder råstoffet videre til primært mursten og anden keramik. Teglprodukterne afsættes overalt i landet og i udlandet. Alene det forhold at Region Syddanmark står for 41% af hele landets produktion viser at produktet er knyttet til et marked, der går væsentligt ud over grænserne for Region Syddanmark. 5.3.Fremtidigt behov for teglværksler Det samlede behov for ler vurderes ud fra perioden , som dækker en opgangs- og nedgangsperiode inden for byggeriet. Vurderingen af den fremtidige andel af rødbrændende ler er foretaget ud fra den hidtidige indvinding (foreløbig på baggrund af tal fra 1997 til 2006). Fremskrivningen skal tages med det forbehold at fordelingen mellem rødbrændende og gulbrændende ler afhænger af mode, produktudvikling samt de lokale teglværkers forhold. Desuden kan eventuelle begrænsninger i muligheden for at finde rødbrændende ler egnet til teglfremstilling spille ind. Det ses at behovet for arealer til rødbrændende ler er betydelige - særligt i Sønderjylland. På Fyn behovet særlig stort for gulbrændende ler. Prognose 24 år Ler 1000 m 3 Ler 1000 m 3 Ler 1000 m 3 Arealbehov km 2 Arealbehov km 2 Arealbehov km 2 I alt Rødbrændende Gulbrændende I alt Rødbrændende Gulbrændende Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark *Det opgivne areal er nettoareal. Dertil kommer områder der ikke kan afgraves på grund af infrastruktur, fredede arealer o.l. samt en usikkerhedsfaktor afhængig af hvor godt ressourcen er kortlagt. 5.4.Teglværksler - reserver og ressourcer I råstofplan 2008 er der udlagt graveområder for teglværksler ved Nordenskov i Varde Kommune og omkring Egernsund i Sønderborg Kommune. Der er i råstofplanen angivet interesseområder for ler, hvor råstofressourcen skal beskyttes. Det er primært i disse områder at der indvindes rødbrændende ler. Fyn På Fyn er der ikke udlagt graveområder for ler. Der er udpeget en lang række interesseområder som primært omfatter lerplateaubakker omkring Vissenbjerg og issøleret omkring Stenstrup på Sydfyn. En ikke publiceret undersøgelse af potentielle lerforekomster på Fyn viser at der i interesseområderne er 17.6 mio. m 3 tilgængeligt gulbrænden- 6

7 de ler. Hvis man begrænser sig til områder uden for landskabelige beskyttelsesområder og områder hvor drikkevandsforekomsten er godt beskyttet skønnes at det omkring Vissenbjerg vil være muligt at indvinde 2.6 mio. m3 gulbrændende ler.ved Stenstrup skønnes muligheden at være 7.7 mio. m 3 i tilsvarende områder. Det vurderes at der kan indvindes ialt 3 mio. m 3 rødbrændende ler inden for interesseområderne på Fyn. Den samlede tilgængelige ressource af rødbrændende ler på Fyn vurderes at række til mindre end 100 år. Der er således ikke behov for yderligere kortlægning eller udlæg af graveområder for ler på Fyn.. Sydvestjylland Ved Nordenskov i Varde Kommune er der udlagt graveområder for teglværksler. Der er udpeget store interesseområder for teglværksler, men der er kun i begrænset omfang dokumenteret råstoffer inden for de udlagte interesseområder. Omkring de to teglværker i Sydvestjylland ved Nordenskov og ved Gørding er der foretaget en kortlægning. Der er dokumenteret i alt m 3 kalkfrit ler. Det tilgængelige råstof må vurderes at være noget mindre, således at det nogenlunde svarer til behovet på m3. På længere sigt vurderes at det må være muligt at dokumentere yderligere rødbrændende ler inden for de udlagte interesseområder. Der er således behov for yderligere dokumentation for råstoffernes mægtighed og kvalitet og eventuelt udlæg af råstofgraveområder i Sydvestjylland. Sønderjylland I råstofplan 2008 er de tilbageværende ressourcer opgjort til 10 mio m3 for de udlagte graveområder for gulbrændende ler. Forbruget de seneste 4 år har været ca m3 og reserven for gulbrændende ler vurderes derfor at række til mange års forbrug for teglværkerne omkring Egernsund. I interesseområdet for rødbrændende ler ved Bolderslev- Årslev er der en tilgængelig ressource på 5.5 mio. m 3 (Lerkortlægning, Kortlægning af rødbrændende ler i området mellem Bolderslev og Hjordkær, Dansk Geofysik for Sønderjyllands Amt, februar 2000) I området nord for ved Rødekro vurderes at der er 1 mio. m 3. Interesseområderne omkring Gråsten og Kværs i Sønderborg Kommune er ikke kortlagt og reserverne kan ikke kvantificeres. Det forventede forbrug af rødbrændende ler er 2.9 mio. m 3 i planperioden. Det vurderes derfor at ressourcen i de undersøgte områder er tilstrækkelig i planperioden. Der er således ikke behov for yderligere kortlægning eller udlæg af graveområder for ler i Sønderjylland. 6. Forsyningen med andre råstoffer 6.1.Klæg Klæg indvindes i de tidligere marskområder bag digerne ved vadehavet. Klæg består af fine partikler af både mineralsk og organisk materiale der afsættes af tidevandet i lavtliggende marskområder. Der er udlagt graveområder indvindingsområder i råstofplanen til det fremtidige forbrug men både Tønder og Esbjerg kommuner ønsker udlæg af flere områder tæt på det fremtidige behov for for- 7

8 stærkning af digerne. Regionen har indledt drøftelser med kommunerne om udlæg af nye områder, der kræver særlig planlægningstilladelse fra Miljøministeriet, da de fleste klægforekomster ligger i natura 2000 områder. Eventuelle nye indvindingsområder vil derfor blive udlagt gennem en særlig planprocedure eventuelt i form at tillæg til råstofplanen. 6.2.Bentonit På Tåsinge syd for Fyn er der i råstofplanen udlagt et område hvor der indvindes bentonit. Bentonit er en lerart der udvider sig meget ved kontakt med vand, og som derfor er velegnet til f.eks. lossepladsmembraner og lukning af borehuller. Siden 2004 været en beskeden indvinding primært til forsøgsformål på 1000 m3 om året. I 2009 er indvindingen imidlertid steget til 4000 m3 pr. år. Der er udlagt et graveområde til bentonit i råstofplan Der forventes ikke at blive behov for udvidelse af graveområdet. 7. Forslag til nye råstofindvindingsområder 7.1.Plantillæg under udarbejdelse Ved udarbejdelsen af råstofplan 2008 lykkedes det ikke at opfylde målet om udlæg af graveområder til 24 års forbrug med grove materialer (grus og sten > 2 mm.) på Fyn og i Sydvestjylland. Derfor indeholder planen nedenstående retningslinie nr : På Fyn samt i Varde, Esbjerg og Vejen Kommuner, hvor der ikke er udlagt graveområder med tilstrækkelig rummelighed, vil Region Syddanmark være indstillet på at udarbejde tillæg til råstofplanen med nye graveområder i planperioden, hvis det dokumenteres at der er en rimelig god råstofforekomst på arealet og der ikke er væsentlig modstrid med andre interesser. Regionen har administrativt påbegyndt forarbejder til råstofplantillæg indenfor disse områder på følgende lokaliteter: Birkende i Kerteminde kommune Bramstrup Gods i Fåborg-Midtfyn kommune Stenløse i Odense Kommune Lunderskov i Vejen Kommune Brørup i Vejen Kommune Forslagene til tillæg forventes færdigbehandlet i Forventede forslag til nye råstofindvindingsområder Ved den første råstofplan 2008 modtog Regionen ca. 30 forslag til nye indvindingsområder fra lodsejere og entreprenører. Ved en eventuel høringsperiode i slutningen af 2010 forventes nye forslag, idet der har været mange ønsker og ansøgninger om nye råstofgrave i årene Hertil kommer et antal områder der siden 2008 er kortlagt af regionen fortrinsvis i Sydvestjylland 7.3.Krav om miljøvurdering af nye forslag Ved udarbejdelsen af den første råstofplan 2008 var der en meget kort tidsfrist til at fremsætte forslaget til råstofplanen. Det betød at råstofplanerne i alle regioner blev vurderet på et meget overordnet niveau i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af erfaringerne med den første generation af råstofplaner er Miljøministeriet og regionerne enige om, at nye forslag til råstofgraveområder bør miljøvurderes på et mere detaljeret niveau. Dette vil blive gennemført i samarbejde med de berørte kommuner for så vidt angår de arealinteresser som kommunerne er myndighed for. Hertil kommer regionale og statslige interesser som indarbejdes i samarbejde med de berørte myndighedsområder. 8

9 8. Forslag til ændring af råstofplanens retningslinier Regionplanens retningslinier og udlæg af råstofgraveområder og interesseområder er bindende for kommunernes planlægning og administration af råstofloven. I forbindelse med revision af råstofplanen er der mulighed for at justere retningslinierne. Flere kommuner har således udtrykt ønske om at eksisterende gravetilladelser udenfor graveområder får status af råstofgraveområder af hensyn til den kommunale sagsbehandling ved forlængelser eller ændringer af gravetilladelser, hvor et samtykke fra regionen ikke er relevant. Retningslinierne for intereseområder og deres betydning for den kommunale planlægning bør ligeledes præciseres og afstemmes med tilsvarende retningslinier i andre regioner. 9