Studieordning for bachelortilvalget i Kommunikation og it, 2012-ordningen

Transkript

1 Studieordning for bachelortilvalget i Kommunikation og it, 2012-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Communication and IT The 2012 Curriculum Rettet 2015 Emended 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Department of Media, Cognition and Communication Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Tilhørsforhold og hjemmel... 3 Kapitel 2. Formål og struktur Normering Formål... 3 Kapitel 3. Adgangskrav og indskrivning Adgangskrav Indskrivning... 4 Kapitel 4. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidebegrebet Stave- og formuleringsevne... 4 Kapitel 5. Kompetenceprofil Kompetenceprofil for den færdige tilvalgsstuderende... 4 Kompetencemål... 5 Kapitel 6. Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsens opbygning Bachelortilvalget i Kommunikation og it a. Kommunikation og it for bachelorstuderende i datalogi b. Kommunikation og it for bachelorstuderende i medier og kommunikation Bachelortilvalgets moduler... 7 Modul 1: Grundlæggende kommunikationsteori... 7 Grundlæggende kommunikationsteori (konstituerende)... 7 Modul 2: Grundlæggende datalogi... 9 Grundlæggende datalogi (konstituerende)... 9 Modul 3: Empiriske undersøgelsesmetoder Empiriske undersøgelsesmetoder (konstituerende) Modul 4: Organisationer og interaktionsdesign årsprojekt (konstituerende) Interaktionsdesign (konstituerende) Modul 5: Kommunikation i kontekst Kommunikation i kontekst (konstituerende) Modul 6: Valgfrit emne Valgfrit emne (tilvalg) Modul 7: Supplerende fagelementer Supplerende frit emne Supplerende frit emne Supplerende frit emne Supplerende frit emne Supplerende frit emne Supplerende frit emne Supplerende frit emne Supplerende frit emne Supplerende frit emne Kapitel 7. Merit Kapitel 8. Prøver og bedømmelseskriterier Kapitel 9. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Kapitel 10. Dispensation og andre regler Kapitel 11. TilmeIding til fag og prøver Kapitel 12. Ikrafttrædelse og godkendelse

3 Kapitel 1. Tilhørsforhold og hjemmel 2012-studieordningen for bachelortilvalget i Kommunikation og it (the 2012 Curriculum for the Elective at Bachelor's Level in Communication and IT) hører under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og censorkorpset for Informationsvidenskab og Interaktive Medier. Studieordningen for bachelortilvalget i Kommunikation og it er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).. Kapitel 2. Formål og struktur 1. Normering Bachelortilvalget i Kommunikation og it er et heltidsstudium normeret til mellem 45 og 52,5 ECTSpoint. Tilvalget kan sammensættes på to forskellige måder alt efter den studerendes ønsker. Stk. 2. Bachelortilvalget er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point, hvoraf det centrale fag udgør 135 ECTS-point. Stk. 3. Minimum 30 ECTS-point af bachelortilvalget skal være uden for den studerendes centrale fag. Stk. 4. Studerende, der er indskrevet på det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, kan ikke læse bachelortilvalg efter denne ordning med undtagelse af fagelementet Valgfrit emne (HKMB10011E). Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdstimer. 2. Formål Formålet med bachelortilvalget i Kommunikation og it er at give den studerende en tværfaglig indføring i forholdet mellem kommunikation og digitale medier. Studiet kombinerer teorier og metoder fra medievidenskab og datalogi og sætter den studerende i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger vedrørende kommunikation mellem mennesker og kommunikation gennem computere. Gennem en kombination af bachelortilvalget i Kommunikation og it med et andet centralt fag på bachelorniveau får den studerende grundlag for at udøve en bred vifte af erhvervsfunktioner inden for menneskelig kommunikation, samarbejde og innovation. Samtidig kvalificerer kombinationen af bachelortilvalget i Kommunikation og it med enten en BA i Film- og Medievidenskab eller en BSc i Datalogi til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Kommunikation og it. Kapitel 3. Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive indskrevet på bachelortilvalg i Kommunikation og it skal den studerende være indskrevet på en bacheloruddannelse. Adgangskrav til det centrale fags bacheloruddannelse fremgår af den pågældende studieordning. 3

4 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på bachelortilvalg i Kommunikation og it pr. 1. september 2011 eller senere, er omfattet af denne studieordning og de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Stk. 2. Den studerende kan ikke påbegynde sit tilvalgsstudium, herunder dertilhørende propædeutik, førend førsteårsprøven er bestået. Propædeutik i forbindelse med det centrale fag på bachelorniveau indgår ikke i førsteårsprøven. Kapitel 4. Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Der stilles krav om læsning af faglige tekster på engelsk inden for alle uddannelsens moduler. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse og aflevering af matematiske eller tekniske tekster svarer en normalside til 1200 typeenheder inkl. mellemrum. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver, herunder bachelorprojekt, skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i 11. Kapitel 5. Kompetenceprofil 8. Kompetenceprofil for den færdige tilvalgsstuderende Bachelortilvalget i Kommunikation og it har som sit genstandsfelt brugen af digitale informations- og kommunikationsteknologier inden for menneskelig kommunikation, samarbejde og innovation. Studiet integrerer medievidenskabelige og datalogiske tilgange til dette felt. På den ene side giver det systematisk viden om computeres opbygning, virkemåde og sociale anvendelser. På den anden side opøver det færdigheder i at analysere de kommunikationsprocesser og problemer, der er forbundet med brugen af it i arbejds- og hverdagslivet. Formålet er at udvikle den studerendes kompetencer til at formidle og forbedre samarbejdet mellem forskellige faggrupper og på forskellige niveauer af en organisation samt i andre sociale kontekster. Studiet giver også praktiske færdigheder i programmering og interaktionsdesign og i empiriske undersøgelser af kommunikation og mediebrug. En kombination af bachelortilvalget i Kommunikation og it med enten en BA i Film- og Medievidenskab eller en BSc i Datalogi kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, og den studerende opnår en række kompetencer (beskrevet herunder), der sætter ham eller hende i stand til at arbejde med konstruktion og brug af it på en velfunderet og reflekteret måde. 4

5 Kompetencemål Efter endt tilvalgsstudium har studerende med en BSc i Datalogi følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af menneskelig kommunikations processer og strukturer computeres og andre mediers anvendelser i kommunikation Færdigheder i at analysere computeres og andre mediers kommunikationsformer planlægge og gennemføre empiriske undersøgelser af kommunikation og mediebrug Kompetencer i at formidle samarbejde i organisationer og andre sociale kontekster redegøre for informations- og kommunikationsteknologiers samspil med organisationer og samfund Efter endt tilvalgsstudium har studerende med en BA i Film- og Medievidenskab følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af computeres opbygning og virkemåde computeres karakteristiske anvendelser til kommunikation i organisationer og andre sociale kontekster Færdigheder i at programmere udvikle og designe it-systemer Kompetencer i at planlægge og gennemføre analyser og design af afgrænsede it-systemer redegøre for forholdet mellem bestemte kommunikationsproblemer og mulige tekniske løsninger i en given kontekst Kapitel 6. Uddannelsens struktur 9. Bacheloruddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS, og tilvalget vil normalt ligge på den studerendes 3. studieår. Bachelorprojektet ligger i 5. semester, så den studerende vil tage en del af sit tilvalg samtidig. Det anbefales, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af det centrale fag på bachelorniveau samt eventuel propædeutik, førend bachelortilvalget påbegyndes. 5

6 10. Bachelortilvalget i Kommunikation og it Bachelortilvalget udbydes i to pakker som er beskrevet nærmere i følgende afsnit: - Kommunikation og it for bachelorstuderende i datalogi ( 10 a) - Kommunikation og it for bachelorstuderende i medier og kommunikation ( 10 b) Stk. 2. Studerende, der er indskrevet på det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, kan ikke læse bachelortilvalg efter denne ordning med undtagelse af modul 6, Valgfrit emne, og modul 7, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Modul 7 kan aflægges som tværhumanistisk tilvalg af studerende, der i forbindelse med meritoverførsel ikke har plads inden for uddannelsens normering til et normalt tilvalgsfagelement. Stk. 4. Bachelortilvalget i kommunikation og it omfatter de moduler, der fremgår af følgende oversigt. Modul Titel ECTS Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype -point Modul 1 Grundlæggende kommunikationsteori 15 Femte Aktivitetskode HKMB10031E Grundlæggende datalogi 15 Femte Bunden mundtlig prøve Bestået /ikke bestået Intern Konstituerende Modul 2 Grundlæggende datalogi 15 Femte Aktivitetskode HKMB10021E Grundlæggende kommunikationsteori 15 Femte Bunden hjemmeopgave Bestået /ikke bestået Intern Konstituerende Modul 3 Empiriske undersøgelsesmetoder 15 Sjette Aktivitetskode Empiriske undersøgelsesmetoder 15 Sjette Fri mundtlig prøve 7-trins- Intern Konstituerende HKMB10041E med materiale skalaen Modul 4 Aktivitetskode HKMB10051E Aktivitetskode HKMB10061E Modul 5 Aktivitetskode HKMB10071E Organisationer og interaktionsdesign 15 Sjette Kommunikation i kontekst 15 Sjette Intern Intern Intern 1.årsprojekt 7,5 Sjette Fri mundtlig prøve med materiale Interaktionsdesign 7,5 Sjette Bunden hjemmeopgave 7-trinsskalaen Konstituerende 7-trinsskalaen Konstituerende Kommunikation i kontekst 15 Sjette Fri hjemmeopgave 7-trinsskalaen Konstituerende Modul 6 Valgfrit emne 15 Femte/ sjette Aktivitetskode HKMB10011E Valgfrit emne 15 Femte/ sjette Fri mundtlig prøve 7-trinsskalaen Intern Tilvalg Modul 7 Supplerende fagelementer (af varierende ECTS-point og prøvebestemmelser, jf. 11) 10 a. Kommunikation og it for bachelorstuderende i datalogi Denne tilvalgspakke er tiltænkt studerende fra Datalogi, der ønsker at søge optagelse på kandidatuddannelsen i Kommunikation og it. Stk. 2. Bachelortilvalget i Kommunikation og it for bachelorstuderende i datalogi kan søges af alle studerende, men studerende fra Datalogiuddannelsen på Københavns Universitet vil have forrang. Stk. 3. Bachelortilvalgets anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt. 5. semester Grundlæggende kommunikationsteori 6. semester Empiriske undersøgelsesmetoder 1.årsprojekt 7,5 ECTS-point Kommunikation i kontekst 15 ECTS 6

7 10 b. Kommunikation og it for bachelorstuderende i medier og kommunikation Denne tilvalgspakke er tiltænkt studerende fra Film- og medievidenskab, der ønsker at søge optagelse på kandidatuddannelsen i Kommunikation og it. Stk. 2. Bachelortilvalget i Kommunikation og it for bachelorstuderende i medier og kommunikation kan søges af alle studerende, men studerende fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet vil have forrang. Stk. 3. Bachelortilvalgets anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt. 5. semester Grundlæggende datalogi 6. semester Empiriske undersøgelsesmetoder 1.årsprojekt 7,5 ECTS-point Interaktionsdesign 7,5 ECTS 11. Bachelortilvalgets moduler Modul 1: Grundlæggende kommunikationsteori Introduction to Communication Theory Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende beskrive og sammenligne centrale teorier om kommunikation forklare udvalgte kommunikationsteoriers relevans for forståelsen af en given kommunikationssituation redegøre for forskelle og ligheder mellem ansigt-til-ansigt og teknologisk medieret kommunikation redegøre for forskelle og ligheder mellem en-til-en, en-til-mange og mange-til-mange kommunikation. Grundlæggende kommunikationsteori (konstituerende) Introduction to Communication Theory (constituent) Aktivitetskode HKMB10021E Faglige mål Eksaminanden kan referere viden om centrale teorier om kommunikation analysere en given kommunikationssituation under inddragelse af relevante kommunikationsteorier redegøre for karakteristiske træk ved henholdsvis ansigt-til-ansigt og teknologisk medieret kommunikation redegøre for karakteristiske træk ved en-til-en, en-til-mange og mange-til-mange kommunikation perspektivere forholdet mellem menneske-menneske og menneskemaskine interaktion. 7

8 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Forelæsninger og diskussioner i plenum, individuelle øvelser samt gruppeøvelser med analyse af eksempler på konkrete kommunikationssituationer. Online gruppesamarbejder og vejledning. Til eksamen opgives 1200 normalsider om kommunikationsteori. Heraf skal de 600 normalsider være originale videnskabelige publikationer. 100 normalsider skal være publiceret før Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern censur. Omfang: Ved eksaminationens begyndelse trækker den studerende et spørgsmål blandt flere mulige, hvorefter der gives 30 minutters forberedelsestid. Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter er til eksaminandens sagsfremstilling, minimum 10 minutter er til dialog mellem eksaminator og eksaminand, og 5 minutter er til eksaminators og censors votering. Hjælpemidler: Ingen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. I løbet af semestret afleveres 6 individuelle, obligatoriske opgaver à 3-5 normalsider om kommunikationsteoretiske begreber og analyseformer. For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have fået godkendt mindst 4 af de obligatoriske opgaver. Der gives ikke mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt mindst 4 af de 6 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. 8

9 Modul 2: Grundlæggende datalogi Introduction to Computer Science Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for og anvende grundlæggende programmeringsidiomer (iteration, rekursion, betingelsessætninger, basal lagerstyring samt programmoduler) og grundlæggende programmeringsparadigmer (imperativ programmering, objektorienteret programmering og deklarativ programmering) redegøre for og anvende grundlæggende datastrukturer og algoritmer (lister, stakke, køer, træer, objekter, klasser, metoder, funktioner, dybde-først- og bredde-først-gennemløb) analysere en problemstilling vedrørende brugergrænseflader, som med fordel kan løses under anvendelse af programmer af begrænset omfang ( linjer), modellere og programmere en løsning samt vurdere dens tekniske egnethed beskrive analyse og teknisk løsning af en datalogisk problemstilling, herunder god skik for teknisk dokumentation og kommentering af programtekst. Grundlæggende datalogi (konstituerende) Introduction to Computer Science (constituent) Aktivitetskode HKMB10031E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan analysere en forelagt problemstilling i naturligt sprog samt analysere problemstillingen teknisk til brug for senere programmering implementere en teknisk løsning i et højniveauprogrammeringssprog reflektere over og vurdere den tekniske egnethed af sin egen løsning perspektivere den tekniske løsning i forhold til menneskelig kommunikation. Forelæsninger, gruppeøvelser samt individuelle hjemmeopgaver. Online gruppesamarbejder og vejledning. Pensum Til eksamen opgives et obligatorisk pensum valgt af underviseren på 1200 normalsider udvalgt fra kursets lærebogsmateriale. Der henvises til reglerne vedrørende normalsideberegning af tekniske tekster i 5, stk. 2. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. 9

10 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Ved prøvens start udleveres en problemstilling beskrevet i naturligt sprog, som med fordel kan løses af programmel af mindre omfang. Der afleveres en rapport indeholdende en skriftlig analyse af problemstillingen samt en implementering af en løsning til denne i form af programtekst. Der henvises til reglerne vedrørende normalsideberegning af tekniske tekster i 5, stk. 2. Eksaminanden har 1 uge til at udarbejde sin besvarelse. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med maksimalt 4 deltagere. Ved 2 deltagere er kravet til rapporten i alt normalsider, ved 3 deltagere i alt normalsider og ved 4 deltagere i alt normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. I løbet af semestret afleveres 7 individuelle, obligatoriske programmeringsopgaver à ca linjers programtekst. For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have fået godkendt mindst 5 af de obligatoriske opgaver. Der gives ikke mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt mindst 5 af de 7 programmeringsopgaver bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. 10

11 Modul 3: Empiriske undersøgelsesmetoder Empirical Methodologies Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende beskrive de væsentligste kvalitative og kvantitative metoder vedrørende undersøgelser af udvikling og brug af it-baseret kommunikation forklare forskellige metoders relevans for et givet undersøgelsesformål anvende udvalgte metoder i en mindre, empirisk undersøgelse redegøre for styrker og svagheder ved den gennemførte undersøgelses forløb og resultater. Empiriske undersøgelsesmetoder (konstituerende) Empirical Methodologies (constituent) Aktivitetskode HKMB10041E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan karakterisere de væsentligste kvalitative og kvantitative metoder vedrørende undersøgelser af kommunikation og it forklare forskellige metoders relevans for et bestemt undersøgelsesformål perspektivere de valgte metoders generelle relevans i forhold til teknologisk medieret kommunikation planlægge og gennemføre en mindre, empirisk undersøgelse redegøre for styrker og svagheder ved den gennemførte undersøgelses forløb, resultater og anvendelighed. Forelæsninger og gruppeøvelser med udgangspunkt i konkrete problemstillinger. Online gruppesamarbejder og vejledning. I relation til undervisningen udarbejder de studerende i grupper på maksimalt 4 personer en mindre, empirisk undersøgelse om en konkret problemstilling inden for området kommunikation og it. Undersøgelserne gennemføres i samarbejde med virksomheder og andre eksterne interessenter. Til eksamen opgives 1000 normalsider om empiriske metoder og metodologi. I opgivelserne skal såvel kvalitative og kvantitative tilgange som kombinationer af disse være repræsenteret. 500 normalsider skal bestå i tidligere, konkrete undersøgelser inden for området kommunikation og it. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. 11

12 Censur: Intern censur. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet til eksamen har form af en rapport på normalsider om en mindre, empirisk undersøgelse om en konkret problemstilling inden for området kommunikation og it, som den studerende har gennemført i relation til undervisningen. Problemstilling og genstandsfelt er identisk med den problemstilling og det genstandsfelt, som den pågældende studentergruppe undersøger i deres 1.årsprojekt, og som udformes i en for begge fagelementer fælles rapport. Problemstillingen godkendes af underviseren, før undersøgelsen gennemføres. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Den empiriske undersøgelse og den tilhørende rapport kan udarbejdes af en gruppe på max. 4 studerende i fællesskab. Rapportens længde er uafhængig af antallet af gruppemedlemmer. Særlige bestemmelser I løbet af semestret afleveres 5 obligatoriske opgaver à 3-5 normalsider om empiriske undersøgelsesmetoder, heraf mindst 1 opgave udarbejdet i grupper. For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have fået godkendt de 5 obligatoriske opgaver. Der gives mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt de 5 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. Prøven i Empiriske undersøgelsesmetoder og i 1.årsprojekt gennemføres samlet i en fælles eksamination med særskilt bedømmelse og særskilt karakter. Materialet vægter med 50 % i bedømmelsen af hver af de to prøver. I tilfælde af omprøve kan den studerende genbruge den empiriske undersøgelse og rapporten, hvis det ønskes. 12

13 Modul 4: Organisationer og interaktionsdesign Organizations and Interaction Design Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende identificere en afgrænset problemstilling vedrørende en bestemt organisations anvendelse af kommunikation og it beskrive og begrunde et empirisk undersøgelsesdesign til analyse af den valgte problemstilling Gennemføre en mindre, empirisk undersøgelse om it-brug i en organisation redegøre for undersøgelsesresultaternes relevans for innovation inden for den pågældende organisation. beskrive overordnede problemstillinger vedrørende design af brugsvenlige interaktive systemer redegøre for forskellige begreber og modeller angående interaktion og brugsvenlighed og relatere dem til såvel it-systemer som hverdagsting gennemføre og fortolke en brugervenlighedsevaluering med udgangspunkt i konkrete brugere redegøre for en hensigtsmæssig opbygning af en brugergrænseflade. 1.årsprojekt (konstituerende) First-Year Project (constituent) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10051E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan referere viden om en bestemt organisations anvendelse af kommunikation og it redegøre for en afgrænset problemstilling vedrørende den valgte organisations it-brug beskrive gennemførelsen af en mindre, empirisk undersøgelse af den valgte organisation redegøre for undersøgelsesresultaternes relevans for innovation inden for den pågældende organisation perspektivere undersøgelsesresultaterne i forhold til kommunikation i andre sociale kontekster. Forelæsninger, gruppeøvelser samt empiriske undersøgelsesprojekter i grupper. Online gruppesamarbejder og vejledning. I relation til undervisningen udarbejder de studerende i grupper på maksimalt 4 personer en mindre, empirisk undersøgelse om en konkret problemstilling inden for området kommunikation og it. Undersøgelserne gennemføres i samarbejde med virksomheder og andre eksterne interessenter. 13

14 Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Til eksamen opgives 600 normalsider om den organisation og den tilhørende samfundssektor, der er genstand for undersøgelsen. I opgivelserne skal indgå såvel teoretiske som empirisk-analytiske perspektiver på området. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern censur. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet til eksamen har form af en rapport på normalsider om en mindre, empirisk undersøgelse om en konkret problemstilling inden for området kommunikation og it, som den studerende har gennemført i relation til undervisningen. Problemstilling og genstandsfelt er identisk med den problemstilling og det genstandsfelt, som den pågældende studentergruppe undersøger under Empiriske Undersøgelsesmetoder, og som udformes i en for begge fagelementer fælles rapport. Problemstillingen godkendes af underviseren, før undersøgelsen gennemføres. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Den empiriske undersøgelse og den tilhørende rapport kan udarbejdes af en gruppe på max. 4 studerende i fællesskab. Rapportens længde er uafhængig af antallet af gruppemedlemmer. Prøven i Empiriske undersøgelsesmetoder og i 1.årsprojekt gennemføres samlet i en fælles eksamination med særskilt bedømmelse og særskilt karakter. Materialet vægter med 50 % i bedømmelsen af hver af de to prøver. I tilfælde af omprøve kan den studerende genbruge den empiriske undersøgelse og rapporten, hvis det ønskes. 14

15 Interaktionsdesign (konstituerende) Interaction Design (constituent) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10061E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan referere viden om begreber og modeller angående interaktion og brugsvenlighed beskrive anvendeligheden af udvalgte begreber og modeller til undersøgelse af en bestemt problemstilling vedrørende brugsvenlighed gennemføre og fortolke en brugervenlighedsevaluering perspektivere resultaterne fra brugervenlighedsevalueringen i forhold til teorier om menneskelig kommunikation redegøre for hensigtsmæssige valg ved opbygningen af en brugergrænseflade. Forelæsninger, individuelle obligatoriske ugeopgaver samt gruppeøvelser. Online gruppesamarbejder og vejledning. Pensum Til eksamen opgives et obligatorisk pensum valgt af underviseren på 600 normalsider, heraf mindst 100 normalsider originale videnskabelige publikationer og de resterende sider udvalgt fra kursets lærebogsmateriale. Der henvises til reglerne vedrørende normalsideberegning af tekniske tekster i 5, stk. 2. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern censur. Omfang: normalsider Ved prøvens start udleveres en problemstilling vedrørende interaktion og brugsvenlighed. Hjemmeopgaven udgøres af en rapport indeholdende en skriftlig analyse af problemstillingen samt en redegørelse for mulige løsninger på denne. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser I løbet af semestret afleveres 5 individuelle, obligatoriske rapporter à 3-5 normalsider angående forskellige aspekter af en brugervenlighedsevaluering, heraf mindst 1 opgave udarbejdet i grupper. For at kunne deltage i eksamen i fagelementet skal den studerende have fået godkendt de 5 obligatoriske opgaver. Der gives mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt de 5 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. 15

16 Modul 5: Kommunikation i kontekst Communication in Context Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende beskrive informations- og kommunikationsteknologiers rolle i forskellige typer of organisationer og sociale kontekster beskrive de væsentligste medietyper og kommunikationsformer i historien i sammenhæng med digitale medier redegøre for forskellige teorier om sammenhængen mellem samfund, kultur og informations- og kommunikationsteknologier anvende udvalgte teorier om kommunikation og samfund i en analyse af en konkret social kontekst. Kommunikation i kontekst (konstituerende) Communication in Context (constituent) Aktivitetskode HKMB10071E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for informations- og kommunikationsteknologiers rolle i forskellige typer of organisationer og sociale kontekster karakterisere de væsentligste medietyper og kommunikationsformer i historien i sammenhæng med digitale medier redegøre for forskellige teorier om sammenhængen mellem samfund, kultur og informations- og kommunikationsteknologier anvende udvalgte teorier om kommunikation og samfund i en analyse af en konkret organisatorisk eller anden social kontekst perspektivere resultaterne fra analysen i forhold til teorier om menneske-maskine interaktion. Forelæsninger, individuelle øvelser samt gruppeøvelser. Online gruppesamarbejder og vejledning. Pensum Prøvebestemmelser Til eksamen opgives 1200 normalsider om forholdet mellem informationsog kommunikationsteknologier, samfund og historie. I opgivelserne skal mindst 600 normalsider dreje sig om digitale teknologier. Mindst 300 normalsider skal omhandle informations- og kommunikationsteknologier før Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern censur. 16

17 Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med max. 4 deltagere og individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende sider og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Særlige bestemmelser I løbet af semestret afleveres 5 obligatoriske opgaver à 3-5 normalsider om kommunikation i forskellige sociale, kulturelle og historiske kontekster, heraf mindst 1 opgave udarbejdet i grupper. For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have fået godkendt de 5 obligatoriske opgaver. Der gives mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt de 5 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. Modul 6: Valgfrit emne Optional Subject Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse anvende relevante teorier og metoder på et emne inden for kommunikation og/eller it efter eget valg forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Valgfrit emne (tilvalg) Optional Subject (elective) Aktivitetskode HKMB10011E Faglige mål Eksaminanden kan selvstændigt afgrænse og behandle et problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. 17

18 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Der udbydes som udgangspunkt ikke undervisning til dette modul, så det er den studerendes eget ansvar at finde emne og få tilknyttet en vejleder. Den studerende opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern censur. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet er normalt en skriftlig fremstilling på maksimalt 10 normalsider og/eller en egenproduktion. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. Arten af materialet aftales med eksaminator. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Hvis materialet er en godkendt egenproduktion, tæller det med 50 % i den samlede bedømmelse. Modul 7: Supplerende fagelementer Supplementary Free Topics (af varierende ECTS-point) Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af et udvalgt emne med forståelse for dets betydning i en bredere faglig sammenhæng. Færdigheder i at give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for et fagligt område at formidle et fagligt stof og en faglig diskussion på en klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer. 18

19 Kompetencer i at indplacere det valgte emne i en relevant teoretisk sammenhæng og forholde sig til de metoder, der anvendes på det pågældende felt. Pensum: For de supplerende fagelementer findes regler for pensum i Tillæg om pensum til studieordningen, hvortil henvises. Supplerende frit emne 1 Supplementary Free Topic 1 2,5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10101E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan fordybe sig i det valgte emne på egen hånd indsætte det valgte emne i en teoretisk kontekst forholde sig kritisk til kildemateriale og teoretiske skoler redegøre for den valgte problemstilling i overensstemmelse med anerkendte konventioner for akademiske fremstillinger. I henhold til beskrivelserne af de udbudte kurser eller individuel vejledning. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller efter aftale med eksaminator. Omfang: 6-8 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Supplerende frit emne 2 Supplementary Free Topic 2 2,5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10102E Faglige mål, undervisnings- og arbejdsformer samt prøvebestemmelser som under Supplerende frit emne 1, dog: Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Supplerende frit emne 3 Supplementary Free Topic 3 2,5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10103E 19

20 Faglige mål, undervisnings- og arbejdsformer samt prøvebestemmelser som under Supplerende frit emne 1, dog: Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Supplerende frit emne 4 Supplementary Free Topic 4 5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10111E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan fordybe sig i det valgte emne på egen hånd indsætte det valgte emne i en teoretisk kontekst forholde sig kritisk til kildemateriale og teoretiske skoler redegøre for den valgte problemstilling i overensstemmelse med anerkendte konventioner for akademiske fremstillinger. I henhold til beskrivelserne af de udbudte kurser eller individuel vejledning. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller efter aftale med eksaminator. Omfang: 8-10 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Supplerende frit emne 5 Supplementary Free Topic 5 5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10112E Faglige mål, undervisnings- og arbejdsformer samt prøvebestemmelser som under Supplerende frit emne 4, dog: Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Supplerende frit emne 6 Supplementary Free Topic 6 5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10113E Faglige mål, undervisnings- og arbejdsformer samt prøvebestemmelser som under Supplerende frit emne 4, dog: Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. 20

21 Supplerende frit emne 7 Supplementary Free Topic 7 7,5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10121E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan fordybe sig i det valgte emne på egen hånd indsætte det valgte emne i en teoretisk kontekst forholde sig kritisk til kildemateriale og teoretiske skoler redegøre for den valgte problemstilling i overensstemmelse med anerkendte konventioner for akademiske fremstillinger. I henhold til beskrivelserne af de udbudte kurser eller individuel vejledning. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller efter aftale med eksaminator. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Supplerende frit emne 8 Supplementary Free Topic 8 7,5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10122E Faglige mål, undervisnings- og arbejdsformer samt prøvebestemmelser som under Supplerende frit emne 7, dog: Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Supplerende frit emne 9 Supplementary Free Topic 9 7,5 ECTS-point Aktivitetskode HKMB10123E Faglige mål, undervisnings- og arbejdsformer samt prøvebestemmelser som under Supplerende frit emne 7, dog: Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. 21

22 Kapitel 7. Merit 12. Uddannelse & Studerende ved Det Humanistiske Fakultet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i bachelortilvalget i Kommunikation og it. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet. Stk. 3. Ved forhåndsmerit til fag ved andre uddannelsesinstitutioner forpligter den studerende sig til at søge merit for de pågældende fag samt sende dokumentation, når fagene er bestået. Den studerende forpligter sig desuden til at oplyse om ændringer i forhåndsmeritten. Kapitel 8. Prøver og bedømmelseskriterier 13. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på bachelortilvalgsstudiet. 14. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af Eksaminationssproget følger som hovedregel det sprog, der er blevet undervist på. Eksaminationssprog for studieordningens enkelte fagelementer fremgår af kursusbeskrivelsen i kur-ser.ku.dk. 16. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 17. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede bacheloruddannelses ramme af 180 ECTS-point skal bestås, for at bachelorgraden opnås. 18. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 19. Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af 60 ECTS-point ( førsteårsprøven ) for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven består således af prøver i alle 1. og 2. semesters fagelementer. Stk. 2. Den studerende skal inden udgangen af 2. studieår efter studiestart have bestået samtlige prøver, der indgår i førsteårsprøven (i alt 60 ECTS-point), for at kunne fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder fakultetets studieaktivitetskrav. Gældende studieaktivitetskrav er at finde på Stk. 4. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. 22

23 Kapitel 10. Dispensation og andre regler 20. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 22. Studerende, der frit sammensætter deres bachelortilvalg, er selv ansvarlige for, at mindst ⅔ (120 ECTS-point) af den samlede bacheloruddannelse er bedømt med karakter, og mindst ⅓ (60 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. Kapitel 11. TilmeIding til fag og prøver 23. Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler at bestå prøver fra tidligere studieår. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære prøve. Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Stk. 3. Fakultetet kan dispensere fra stk. 1, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder. Stk. 4. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende. Stk. 5. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg. Kapitel 12. Ikrafttrædelse og godkendelse 24. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2012 og gælder for studerende, der er indskrevet på bachelortilvalg i kommunikation og it den 1. september 2012 eller senere, jf. 4 stk Studerende, der har bestået prøver i henhold til tidligere studieordninger, kan meritoverføre disse prøver, jf. 12, stk. 1. Godkendt af Studienævnet for Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 13. januar Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 26. juni Rettet af Det Humanistiske Fakultet d. 27. april Ulf Hedetoft Dekan 23

24 /Annette Moe Studiechef 24