VAV. Optimeret drift. Komplet program. lindab vav

Transkript

1 0 Optimeret drift Ventilering udgør en betragtelig andel af energiomkostningerne i den daglige drift af bygningen. Samtidigt er man underlagt myndighedskrav, som stiller krav til, hvor meget energi man kan tillade sig at bruge på ventilationsanlægget. I stort set alle anlægstyper er det derfor hensigtsmæssigt at bruge en eller anden form for, som gør det muligt at reducere luftmængden efter behov i de enkelte lokaler. Reduktion af luftmængden vil nedsætte omkostninger i forbindelse med transport af luften, samt den energi man anvender for at køle/opvarme udeluften. Udover besparelsen på energisiden er man også i stand til at opretholde en ønsket temperatur i det enkelte lokale ved varierende belastning. Gennem dokumenteret forskning har det vist sig, at der er et specifikt sammenhæng mellem den operative temperatur i lokalet og menneskers produktivitet. Hvis temperaturen i lokalet ikke er optimal vil produktiviteten falde i forhold til 00%, hvilket i mange tilfælde vil betyde et økonomisk tab hos de enkelte brugere af byggeriet. Med disse parametre taget i betragtning er der ingen tvivl om, at på trods af den mere omkostningstunge engangs investering betaler sig hjem på længere sigt. Komplet program LKPV, IBM, Århus. Lindabs serie af produkter omfatter flere typer af indblæsningsarmaturer med motoriserede spjæld, så man kan reducere luftmængden fra 00 % til 0%. Samtidigt sikres en konstant kastelængde, så man opretholder Coandaeffekten og undgår risiko for at luften dropper ned i opholdzonen. Ligeledes udbydes volumenstrømsregulatorer til regulering af zoner samt motoriserede spjæld for trykregulering af fordelingskanaler. Endvidere tilbydes rumregulator REGULA Combi samt trykregulator. VRU /

2 0 Generelt om er en forkortelse for Variable Air Volume på dansk variabel volumenstrøm. er behovsstyret ventilation, som anvendes, når der er varierende belastninger i en bygning. I lokaler med skiftende personantal kan en tilfredsstillende luftkvalitet sikres ved at regulere volumenstrømmen i forhold til CO koncentrationen, som er en god indikator for luftkvaliteten. Oftest er det dog varmebelastninger, såsom personer, computere og solindfald, der er dimensionerende for ventilationsbehovet i et lokale. Disse varmebelastninger vil næsten altid variere over dagen og døgnet. Ved at fastholde en konstant indblæsningstemperatur, som er lavere end rumtemperaturen, og i stedet regulere volumenstrømmen i forhold til den ønskede rumtemperatur, kan den behovstilpassede ventilation udligne varmebelastningen. Variationerne i volumenstrømmene frembringes af kanalspjæld eller af motoriserede indblæsningsarmaturer med spjældfunktion. -anlæg kan udføres både med fortrængningsventilation og med opblandingsventilation. Beskrivelse af reguleringsformer I -anlæg er det en forudsætning, at ventilatoren omdrejningsreguleres. Derudover skal -anlæg opdeles i zoner, typisk én zone for hver fordelingskanal. Disse zoner kan overordnet udføres efter to forskellige principper: Volumenstrømregulering eller trykregulering. Volumenstrømregulering I en volumenstrømregulering er det volumenstrømmen i fordelingskanalen, som bliver målt og reguleret. Volumenstrømmen indstilles til at kunne variere imellem en forprogrammeret minimum og maksimum volumenstrøm. Et elektronisk indgangssignal fra en føler (temperatur, CO, bevægelse) eller CTS bestemmer volumenstrømmen inden for de valgte minimum- og maksimum volumenstrømgrænser. I en volumenstrømregulering er man sikker på at opnå den rette volumenstrøm selv ved skiftende trykforhold i kanalen, idet volumenstrømregulatoren er trykuafhængig (og kun kræver minimalt fortryk). Denne type regulering benyttes typisk til zoneregulering i forbindelse med armaturer uden spjæld i opblandings- eller fortrængningssystemer. Benyttes opblandingsarmaturer uden spjæld til indblæsning med stor temperaturforskel ( T = - til -0 K) mellem indblæsningsluft og rumluft, skal man være opmærksom på risiko for kuldedrop fra indblæsningsarmaturerne. Da volumenstrømmen skal kunne måles, er der desuden en minimumgrænse på volumenstrømregulatoren, som bør overholdes. Minimumvolumenstrømmen må ikke sættes lavere end målegrænsen, som ligger ved en hastighed på ca. 0, m/s. Volumenstrømregulering kan benyttes i fordelingskanalen både til indblæsning og til udsugning, enten med et parallelt signal fra en føler eller CTS eller med en Master/Slave funktion. Ønskes der eksempelvis over- eller undertryk i et rum i forhold til omgivelserne er en Master/Slave funktion tilrådelig. Trykregulering Normalt er det fordelingskanalen på indblæsningssiden som trykreguleres. En trykregulering indebærer, at der opretholdes et konstant statisk tryk i kanalen. Det statiske tryk måles med en sonde, som monteres i kanalen. Sonden forbindes med en slange til en elektronisk enhed (trykregulator), som registrerer det statiske tryk i kanalen med en membranfølerenhed. For anlæg med motoriserede indblæsningsarmaturer skal der være en trykregulering i fordelingskanalen, idet armaturerne er indstillet og kalibreret til en bestemt volumenstrømvariation ved et givet tryk. Desuden sikrer trykreguleringen, at der opnås det rette tryktab over armaturerne og dermed undgås utilsigtet armaturstøj ved minimum volumenstrøm. Hvis der i stedet benyttes umotoriserede armaturer, og volumenstrømvariationerne frembringes af motoriserede spjæld i tilslutningskanaler, vil en trykregulering i fordelingskanalen sikre stabile trykforhold i zonen og dermed gode betingelser for styringen af de disse kanalspjæld. Uanset armaturtype skal der dog tages hensyn til tryktabet i zonens fordelingskanal for at opnå nogenlunde ens tryk ved alle afgreninger til tilslutningskanalerne. Som tommelfingerregel bør tryktabet i fordelingskanalen fra den første afgrening til den sidste afgrening ikke overstige ca. 0 % af det statiske tryk, som ønskes opretholdt i denne kanal. Med en trykregulering kan man i princippet få en volumenstrømvariation fra 0-00 %. Variationen er udelukkende afhængig af, hvilke kanalspjæld eller -armaturer, der benyttes. En trykregulering af en fordelingskanal på indblæsningsanlægget kan kombineres med en volumenstrømregulering af udsugningen. Ved at benytte Master/Slave princippet og måle på volumenstrømmen i indblæsningen, kan signalet for den målte volumenstrøm benyttes som indgangssignal til en volumenstrømregulator på udsugningen. Hermed sikres, at der udsuges samme luftmængde fra en -zone, som der indblæses. En simplere, men mere upræcis metode at sikre samme luftmængde ind og ud af -zonen, er at benytte en mekanisk slavestyring af udsugningsspjældet, som indtager samme position som indblæsningsspjældet. Indregulering af udsugningsspjældet sker ved en simpel elektronisk tilpasning, når drejevinklen er fastlagt.

3 Valg af reguleringsform I mindre zoner med overskuelige trykforhold (ikke for lange forsyningskanaler) både i indblæsning og udsugning kan et -system med trykregulering af fordelingskanaler anbefales. Hvis der ønskes motoriserede -armaturer, er trykregulering af zonen en nødvendighed. For anlæg med meget varierende trykforhold anbefales i stedet en volumenstrømregulering af hver zone. I zoner med længere forsyningskanaler til eksempelvis et storrumskontor, hvor der ikke er store variationer i de termiske belastninger, vil en volumenstrømregulering være at foretrække. Volumenstrømregulering + fuld kontrol over volumenstrømmen + måling af den aktuelle volumenstrøm + signal til CTS om volumenstrøm + ingen volumenstrømsvariationer ved trykvariationer i kanalsystemet - minimum volumenstrøm begrænset til 0, m/s - kræver specielt udstyr til at ændre indstillinger (kompakt model Trykregulering + meget lav minimum volumenstrøm + kan indstilles uden hjælpeværktøj + udligner trykvariationer fra systemet i -zonen + sikrer lavt støjniveau for armatur- og kanalspjæld + mulighed for kombination med CAV - ingen volumenstrømkontrol - vigtigt med lille trykfald i fordelingskanal Armaturvalg Opblandingsventilation ) Motoriserede indblæsningsarmaturer Fordele: Indbygget spjældfunktion, og kræver ingen eksterne spjæld. Konstant kastelængde ved varierende volumenstrøm, som også sikrer god opblanding ved minimum volumenstrøm. Dermed velegnet til indblæsning med undertempereret luft. Begrænsninger: For at undgå støjgenerering i armaturet skal kanaltrykket holdes på et konstant (forholdsvis lavt) niveau. ) Ikke motoriserede indblæsningsarmaturer Fordele: Enkle armaturer uden bevægelige dele. Lavt lydniveau især ved reduceret volumenstrøm. Eksisterende anlæg kan ændres til uden ændring af armaturerne. Ingen elektriske installationer til armaturet. Flere armaturer kan forsynes fra ét motorspjæld. Afspærring er mulig med kanalspjæld eller volumenstrømregulator. Begrænsninger: Minimum volumenstrømmen bør ikke vælges mindre end 0 % for perforerede og uperforerede armaturer og 0 % for armaturer med rotation, hvis der benyttes undertempereret indblæsningsluft ved en temperaturforskel ( T = - til -0 K) mellem indblæsningsluft og rumluft. Fortrængningsventilation Alle fortrængningsarmaturer er velegnede til -anlæg. Armaturerne bør dimensioneres til den maksimale volumenstrøm, hvor de største nærzoner og de højeste lydniveauer opstår. Når volumenstrømmen formindskes, reduceres nærzonerne og lydniveauet. Derfor er der ingen nedre grænse for størrelsen på minimum volumenstrømmen, hvorfor man kan opnå en volumenstrømvariation fra 0-00 %. Eventuelle konsekvenser skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. 0

4 0 Komponent egenskaber INDBLÆSNING Måling af volumenstrøm volumenstrømsignal til CTS Volumenstrømregulering Trykregulering VRU -armatur Kanalspjæld ja nej nej Lineariseret funktion ja nej nej Sikkerhed for volumenstrøm ja afhængig af trykvariationer afhængig af trykvariationer Begrænsning af volumenstrøm max: ja (standard op til m/s) trykafhængig spjældvinkel min: ja (standard på 0, m/s) ca. 0% af max. (standard) spjældvinkel Afpærring muligt ja nej ja Konstant kastelængde (kun opblanding) Indregulering UDSUGNING nej ja nej ikke nødvendig (armaturer indreguleres) Volumenstrømregulering VRU via inds. af statisk tryk eller spjældstilling Mekanisk slavestyring Kanalspjæld Krav til indblæsning VRU/ motor til slavestyring Måling af volumenstrøm (udsugning) volumenstrømsignal til CTS ja via indstilling af statisk tryk eller spjældstilling Sikkerhed for volumenstrøm ja stærkt trykafhængig, derfor unøjagtig Styring af overtryk, undertryk eller trykbalance i rum Indregulering ja ikke nødvendig (armaturer indreguleres) nej nej via indstilling af statisk tryk eller spjældstilling

5 Systembeskrivelser (VRD) (L/NM-A-V-F) (VFP-00) (LHA-MF) (NMA-MF) (VFP-00) (LHA-MF) (NMA-MF) DCT-SP (L/NMA-MF-F) 0 Forklaring på enheder : Trykregulator inkl. trykføler : Måleenhed : Reguatorstyret motorspjæld : Modulerende motorspjæld : Volumenstrømregulator (kompakt model) -TM: Motoriseret -armatur ºC: DCT-SP: Modulerende motorspjæld, programmerbar : Regulatorstyret motorspjæld, programmerbar : Modulerende motorspjæld programmerbar

6 System Indblæsningen i zonen er trykreguleret. For detaljer, se afsnittet Trykregulering under Beskrivelse af reguleringsformer ( Side ). Indblæsningen til rummene sker igennem motoriserede -armaturer, som styres af. Udsugningen i zonen reguleres med en volumenstrømregulator, som er forbundet i en Master/Slave kobling til en måleenhed i indblæsningen, der måler volumenstrømmen. På den måde sikres samme luftmængde ind og ud af zonen eller en procentuel forskel, hvis det ønskes. V L / NMA-V-F VRD Plug Stik VRP-STP VFP-00 (VRD) (L/NMA-V-F) (VFP-00) L / NMV-D-MP-F (LHA-MF) (LHA-MF) 0 0 LHA-MF LHA-MF 0 System Indblæsningen i zonen er trykreguleret For detaljer, se afsnittet Trykregulering under Beskrivelse af reguleringsformer ( Side ). Indblæsning til rummene sker med umotoriserede armaturer. Volumenstrømvariation opnås ved, at styrer spjæld i fordelingskanaler, hvorved flere armaturer kan styres med et enkelt motorspjæld. Udsugningen i zonen reguleres med en volumenstrømregulator, som er forbundet i en Master/Slave kobling til en måleenhed i indblæsninskanalen, der måler volumenstrømmen. På den måde sikres samme luftmængde ind og ud af zonen eller en procentuel forskel, hvis det ønskes. (VRD) (L/NMA-V-F) (VFP-00) V L / NMA-V-F VRP-STP VFP-00 VRD L / NMV-D-MP-F L / NMA-SR-F 0 L / NMA-SR-F 0 Stik Plug 0

7 System Indblæsningen i zonen er trykreguleret For detaljer, se afsnittet Trykregulering under Beskrivelse af reguleringsformer ( Side ). Indblæsning til rummene sker med ikke-motoriserede armaturer. I det højre rum opnås volumenstrømvariation ved, at styrer volumenstrømregulatorer i tilslutningskanalen for både indblæsning og udsugning. I det venstre rum er der konstant volumenstrøm (CAV), hvilket er muligt, fordi forsyningskanalen er trykreguleret. Eventuelle trykændringer forårsaget af volumenstrømregulatorerne i det højre rum vil blive reguleret i forsyningskanalen. Udsugningen i zonen reguleres med en volumenstrømregulator, som er forbundet i en Master/Slave kobling til en måleenhed i indblæsningen, der måler volumenstrømmen. På den måde sikres samme luftmængde ind og ud af zonen eller en procentuel forskel, hvis det ønskes. (VRD) (L/NMA-V-F) (VFP-00) V L / NMA-V-F VRP-STP VFP-00 VRD L / NMV-D-MP-F L/NMV-D-MP-F L/NMV-D-MP-F Plug Stik Master/Slave L/NMV-D-MP-F L/NMV-D-MP-F CAV 0 System V 0 Indblæsningen i zonen er trykreguleret. For detaljer, se afsnittet Trykregulering under Beskrivelse af reguleringsformer ( Side ). Trykreguleringsspjældet er forsynet med en programmerbar motor, hvis udgangssignal giver information om spjældpositionen. Indblæsningen til rummene sker igennem motoriserede -armaturer, som styres af. Udsugningen i zonen styres af et spjæld via mekanisk slavestyring, hvilket indebærer, at udsugningsspjældet indtager samme position som indblæs-ningsspjældet. Indregulering af udsugningsvolumenstrømmen sker ved en simpel elektronisk tilpasning, når drejevinklen er fastsat. -TM VRP-STP VFP-00 NMA-MF Programmeret som V-motor NMA-MF LHA-MF (NMA-MF) (VFP-00) 0 (LHA-MF) (LHA-MF) -TM LHA-MF 0 (NMA-MF)

8 System Indblæsningen i zonen er trykreguleret. For detaljer, se afsnittet Trykregulering under Beskrivelse af reguleringsformer ( side ). Trykreguleringsspjældet er forsynet med en programmerbar motor, hvis udgangssignal giver information om spjældpositionen. Indblæsning til rummene sker med ikke-motoriserede armaturer. Volumenstrømvariation opnås ved, at styrer spjæld i fordelingskanaler, hvorved flere armaturer kan styres med et enkelt motorspjæld. Udsugningen i zonen styres af et spjæld via mekanisk slavestyring, hvilket indebærer, at udsugningsspjældet indtager samme position som indblæs-ningsspjældet. Indregulering af udsugningsvolumenstrømmen sker ved en simpel elektronisk tilpasning, når drejevinklen er fastsat. (NMA-MF) (VFP-00) V VRP-STP VFP-00 LMA-SR 0 NMA-MF Programmeret som V-motor NMA-MF LMA-SR 0 (NMA-MF) System V 0 Indblæsningen i zonen er trykreguleret For detaljer, se afsnittet Trykregulering under Beskrivelse af reguleringsformer ( side ). Trykreguleringsspjældet er forsynet med en programmerbar motor, hvis udgangssignal giver information om spjældpositionen. Indblæsning til rummene sker med ikke-mototiserede armaturer. Volumenstrømvariation opnås ved, at styrer spjæld i fordelingskanaler, hvorved flere armaturer kan styres med et enkelt motorspjæld. Parallelt styrer Regula Combi spjæld i udsugningen, som kan indreguleres med en simpel elektronisk tilpasning, når drejevinklen er fastsat. Udsugningen i zonen styres af et spjæld via mekanisk slavestyring, hvilket indebærer, at udsugningsspjældet indtager samme position som indblæs-ningsspjældet. Indregulering af udsugningsvolumenstrømmen sker ved en simpel elektronisk tilpasning, når drejevinklen er fastsat. DCT-SP VRP-STP VFP-00 NMA-MF Programmeret som V-motor NMA-MF LMA-SR LMA-MF (NMA-MF) (VFP-00) 0 LMA-SR DCT-SP LMA-MF 0 (NMA-MF) DCT-SP (L/NMA-MF-F) DCT-SP (L/NMA-MF-F)

9 System Både indblæsning og udsugning i zonen er volumenstrømreguleret. For detaljer, se afsnittet Volumenstrømregulering under Beskrivelse af reguleringsformer ( side ). Armaturer til indblæsning og udsugning er almindelige armaturer. Temperaturen i zonen opretholdes ved, at signalet fra benyttes som parallelt indgangssignal til volumenstrømregulatorerne i indblæsningen og udsugningen. Med denne kobling kan der sikres samme luftmængde ind og ud af zonen eller en konstant differens mellem indblæsning og udsugning. Ønskes i stedet en procentuel forskel på volumenstrømmene skal en Master/Slave kobling benyttes. V Parallel L / NMV-D-MP-F L / NMV-D-MP-F 0 V Master/Slave L / NMV-D-MP-F Slave L / NMV-D-MP-F Master 0 0

10