Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje

Transkript

1 Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje Mange kommuner oplever, at borgernes engagement i lokaldemokratiet er faldende, men undersøgelser viser, at to tredjedele af befolkningen er interesseret, eller meget interesseret i lokal-politik 1, så hvorfor ser man så dette demokratiske underskud? Forholdet kan i høj grad tilskrives, at de fleste borgere ikke længere har tid og mulighed for at følge med i de traditionelle demokratiske fora. Samtidig skal kommunen forholde sig til en ny generation af borgere, som i højere grad færdes i nye netværk på internettet, og som er vokset op med nye digitale muligheder for indflydelse. Og det udfordrer det traditionelle demokrati, der er baseret på tid, sted og fysisk fremmøde. De fleste kommuner har set lyset og er begyndt at inddrage borgerne online i større eller mindre grad for at få flere til at engagere sig i lokale forhold. Der er dog en vis forsigtighed at spore, for politik handler ikke kun om administration, men om mennesker, holdninger og følelser, og det kan være forskelligt fra kommune til kommune, hvordan og hvor meget der bliver åbnet op for diskussion, og på hvilket tidspunkt i beslutningsprocessen. Desuden har værdien i at udvikle det demokratiske fællesskab været tilsidesat af en stor fokus på digital forvaltning, og hvordan vi kan effektivisere og rationalisere den offentlige sektor. At lægge demokratiet på nettet drejer sig om at ville og turde udforske nye måder at kommunikere og engagere borgerne på. Det drejer sig om at se potentialet i borgerne som en ressource, se værdien i at give borgerne medhør og ansvar for fællesskabet og prioritere den kvalitet i en højere grad. Hvis digitalisering gribes proaktivt an, kan kommuner ikke kun få adgang til langt flere kommunikationskanaler til borgerne, men også i højere grad selv være med til at styre og udnytte dialogen. Demokratiets grundlæggende processer - og digitaliseringen af dem Man kan tale om borgerinddragelse på mange måder. Borgerinddragelse kan være at åbne op for kommunens politiske processer ved at offentliggøre postlister og webcaste beslutninger. For andre betyder inddragelse også aktiv deltagelse i de politiske beslutningsprocesser. Det afgørende er, at borgere såvel som beslutningstagere kender præmisserne og afstemmer forventningerne. 1 Andersen, Torpe, Andersen: Hvad folket magter, JØ, 2003

2 Grundlæggende kan man sige, at demokratiet bygger på fire fundamentale elementer: Information, involvering, bidrag og beslutning. Den ene er ikke vigtigere end den anden. De er alle en forudsætning for et velfungerende demokrati. Med internettet er der åbnet op for en ny interaktion med brugere og borgere, der er hurtig, fleksibel og tidssvarende, og som kan imødekomme alle demokratiets grundlæggende processer. Public-i leverer digitaliseringsløsninger til alle demokratiets aspekter i et stærkt samarbejde med kommunerne. Information De fleste kommuner ønsker åbenhed og dialog med deres borgere, men ved borgerne det? Information er en forudsætning for deltagelse i de politiske debatter. Uden information er vi ikke klar over, hvordan lokalpolitik fungerer, og vi ved ikke om, og hvordan vi selv kan påvirke beslutningsprocessen. En forudsætning for tillid til de demokratiske institutioner er, at vi ved, hvordan de virker og har indsigt i, hvad de forskellige aktører mener om forskellige politiske emner. Viden sikrer, at den efterfølgende diskussion kan foregå på et kvalificeret grundlag. Øget adgang til information Internettet har i høj grad revolutioneret måden, hvorpå vi får adgang til information og dermed forøget de demokratiske muligheder for indsigt i det politiske arbejde. Kommunernes hjemmesider muliggør nye kommunikationsveje og mødesteder for borgere og politikere. Kommunerne offentliggør postlister, politikker og dokumenter, så borgerne kan kigge med. Derudover bruger de i

3 stigende omfang nye metoder til at informere borgerne om kommunen fx via digitale nyhedsbreve, webcasting, videosekvenser, blogs og sms er. Den øgede åbenhed medfører større balance mellem den information borgerne har og kan få, og den indsigt politikerne sidder med og er derfor med til at ændre opfattelsen af, hvem der har kompetencen til at træffe beslutningerne. Udnyt internettets hurtige tempo og lettilgængelighed til at få en konstruktiv diskussion i gang, der er baseret på information og viden. Video gør formidlingen levende. Involvering Demokratiet har som betingelse, at alle får mulighed for at ytre sig og deltage i debatten. Dialogen mellem borgere og mellem borgere og politikere er for mange det vigtigste for et velbalanceret demokrati. At involvere borgerne kan være et bevidst træk fra kommunen for at få og strukturere ideer eller for at evaluere projekter, men diskussion kan også opstå hos borgere, der reagerer på en sag. Hovedsagen er, at debatten er tilgængelig, så demokratiet føles åbent. Nye muligheder for at involvere borgerne Internettet giver helt nye muligheder for demokratisk involvering: Deltagelse er ikke bundet af tid eller sted, hvilket gør, at flere får mulighed for at være med og føle sig engageret. Der er adgang for alle til diskussionen, på tværs af sociale og økonomiske skel, og man kan let, hurtigt og billigt hente information, kommunikere og debattere uden at være hindret af begrænset spalteplads. Nogle borgere deltager allerede aktivt i debatten fx i digitale debatfora eller på kommunens Facebook, mens andre skal opfordres til at deltage fx via digitale borgerpaneler eller spørgeskemaundersøgelser. Debatfora giver plads til den umiddelbare og uformelle diskussion, hvorimod undersøgelser fordrer refleksion og indgår direkte i det mere formelle beslutningsforløb. Som en sidegevinst er det billigere at anvende elektronisk kommunikation og dialog end at benytte sig af traditionelle metoder, hvor der udgifter til print og porto, leje af lokaler og forplejning. Tiltrække nye grupper af borgere Mange kommuner har fået øjnene op for nettets potentiale til at tiltrække flere og nye grupper af borgere, især den yngre generation, som befinder sig godt med de nye medier og den hurtige og uformelle kommunikation. Udfordringen er at fange og kanalisere den mere uformelle og ustrukturerede dialog på nettet ind i en mere formel beslutningsproces.

4 Mange borgere føler trang til at deltage i debatten, især når den berører dagligdagen direkte. Debat er fundamentet for at kunne tale om demokrati. Hvis debatten forhindres eller udebliver, lider demokratiet. Demokratiet kræver, at alle får mulighed for at ytre sig og deltage i debatten. Bidrag Internettet er et ideelt værktøj til at involvere langt flere aktører og målgrupper på mange flere måder. Flermediel kommunikation er standarden, især hvis man skal have de yngre målgrupper med. Brug sms, video, lyd og tekst. Hvornår og hvordan skal borgerne inddrages i den politiske beslutningsproces? Et af demokratiets principper er, at alle der påvirkes af en politisk beslutning også skal kunne høres og have indflydelse på beslutningen. En af de store klager er, at der ikke er nok inddragelse i kommunerne, og at beslutningerne allerede er truffet, når borgerne kommer på banen. Demokratiets fornemste egenskab er, at det giver alle borgere ret til og mulighed for at bidrage til fællesskabet. Borgerne skal ikke inddrages i alt, men der skal tages stilling til inddragelsen, og her er det efterfølgende ekstra vigtigt, at borgerne ved, hvornår de kan påvirke beslutningerne, og hvornår de ikke kan. Mange kommuner er begyndt i højere grad at tænke borgerinddragelse ind tidligt i den politiske beslutningsproces. Det sker med ideen om, at det er den løbende dialog med borgeren, der er vigtigst. Den sikrer, at borgernes interesser og holdninger repræsenteres, men også at borgerne bliver oplyst langt tidligere. Samtidig ses borgerne som en uvurderlig ressource i den fremtidige udvikling af kommunen. Når borgerne deltager aktivt i den politiske beslutningsproces, især på et tidligt stadie, forbedres beslutningsgrundlaget betydeligt, og beslutningerne opnår større opbakning. Internettet gør det lettere at deltage og er af natur offentligt, socialt og globalt. Udnyt det sociale potentiale lokalt. Beslutning I den demokratiske proces skal der tages beslutninger, og det sker på alle niveauer i den politiske organisation. Nogle beslutninger tages af de få, andre af mange. I et ideelt demokrati er det argumentet med den bredeste opbakning, der vinder. Det er vigtigt, at borgeren kan følge beslutningsprocessen. Her får man følelsen af, at anstrengelserne giver afkast. Også selvom debatten ikke munder ud i et konkret politisk forslag eller handling. I kommunal sammenhæng er det byrådet, der har det sidste ord, når det drejer sig om at godkende og afvise forslag. Byrådsmødet ses af mange som 'point of no

5 return', men reelt burde være tale om en begyndelse, for det er vigtigt, at kommunen husker at følge op på denne del af processen. Der skal informeres om beslutningen, og hvorfor resultatet blev, som det blev. For den borger der har fulgt og måske deltaget i beslutningsprocessen betyder det, at man bliver husket og taget alvorligt, og at anstrengelserne nytter, også selvom debatten ikke munder ud i et konkret politisk forslag eller handling. Webcasting af byrådsmøder er et eksempel på, hvordan det politiske arbejde kan gøres tilgængeligt for flere på en hurtig, fleksibel og tidssvarende måde, så det bliver nemmere for borgeren at få indblik i beslutningerne og dermed de processer, der er grundlæggende for demokratiet. Fordelen er bl.a., at man kan følge byrådsmøderne, når det passer en, og formidlingen bliver mere levende, fordi man kan sætte ansigt på beslutningstagerne. Internettet gør det muligt for alle at følge med uafhængigt af tid og sted, uden at skulle tænke på lokaleplads eller forplejning At demokratiet foregår online er ikke ensbetydende med at politikere ikke længere skal møde borgeren på gaden eller til borgermøder. Aktiviteter online skal supplere det eksisterende demokrati offline. At demokratiet udvides med digitale værktøjer illustrerer, at kommunerne møder borgerne der, hvor de er. Fremtidens borgerinddragelse er et samarbejde Fremtidens borgerinddragelse ligger i at samarbejde med borgerne, og ikke kun at inddrage dem som led i en formel og lovbestemt høringsproces, der for mange er ren formalia. De store kommunale besparelser har vist stort fokus på inddragelse af borgerne, og dialogen har i stor grad foregået online til gavn for debatten. Men den har også vist begrænsninger for selvom der er kommet flere værktøjer til at involvere borgerne, så er det grundlæggende stadig politikerne, der tager beslutningerne. Og i krisetider, hvor alle berøres af de massive besparelser, er der stor fare for at miste tilliden til kommunen, når de svære beslutninger træffes. Ikke nødvendigvis fordi borgerne ikke lige fik ret, men fordi det er her, borgerne virkelig kan mærke, at de stadig befinder sig på sidelinjen. Mange peger på de sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter som en platform for demokratiske eksperimenter. Her udfolder dagligdagens demokrati sig ved hjælp af brugeren, som tilføjer information og deler den i stor stil. Udfordringen ligger i at tilknytte den aktivitet til en formel politisk proces med konsekvens og resultater. Hvorfor ikke prøve følgende: Borgerne indgår i budgetlægningen. I Tyskland har 115 kommuner allerede påbegyndt projekter med participatory budgeting, hvor borgerne deltager i budgetlægningen ved at placere en del af de penge, som kommunen har til rådighed i et budgetår. Det hele sker via nettet. Eksperimenter med wikier. Wikier er digitale tekster, hvor man kan lave ændringer direkte i teksten, også selvom den er skrevet af andre. Indholdet bygges på den måde gradvist op i fællesskab. I stedet for en traditionel høringsproces, leverer kommunen et udkast, som borgere og politikere i samspil ændrer og opnår enighed omkring. Platform for borgerdrevne initiativer. Malmö Stad har etableret et digitalt høringsforum for

6 borgerne, hvor de kan fremsætte et forslag, samle underskrifter online og sende det videre til kommunen, som forpligter sig til at behandle det. Det er med til at få flere af de borgere på banen, som nødvendigvis ikke vil være ansvarlige for forslag, men som gerne viser deres støtte, en mulighed der pt. kun eksisterer ved valg i Danmark. Møder hvor borgerne deltager online. Da beslutningen om et fodboldstadion i Bristol, England skulle tages af byrådet i november 2009, blev mødet webcastet, så over 6000 borgere kunne følge med. Folk kunne desuden give deres besyv med ved at stille spørgsmål til politikerne online via et live blogging værktøj. Tilknytte sociale medier til den mere formelle demokratiske proces. I England eksperimenterer man med sociale medie platforme, der henter widgets (programmer) fra andre hjemmesider. Dermed kan kommunens egne inddragelsesværktøjer eksistere på samme platform som Facebook, Twitter og YouTube. Borgerne kan via emneord se, hvad diskussionerne drejer sig om de forskellige steder og selv bidrage. Løsningen skal ikke nødvendigvis være digital. Det skelsættende er, at man at tør lade borgerne indgå på lige fod med politikerne i beslutningsprocessen. Anerkender man de nye behov, er der mulighed for en ny demokratisk kultur, der er bygget på aktivt medborgerskab og ikke mindst bred opbakning, også gennem økonomiske kriser. In-JeT ApS Jeppe Åkjærs Vej Birkerød CVR Louise Birch Riley T E lbr@in-jet.dk Jesper Thestrup T E jth@in-jet.dk