DUPLIK TIL FRIISBERG BLEV DER INDFØRT DEMOKRATI I DANMARK I 1849?
|
|
- Lotte Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DUPLIK TIL FRIISBERG BLEV DER INDFØRT DEMOKRATI I DANMARK I 1849? I det forrige nummer af temp (nr. 6, s ) har Claus Friisberg en replik til min artikel Var vore forfatningsfædre demokrater? (temp, nr. 5, 2012). Så vidt jeg kan se, er Friisberg og jeg hovedsagelig uenige om tre punkter: Var vore forfatningsfædre demokrater? Opfattede de sig selv som demokrater? Mente de, at de med junigrundloven indførte en demokratisk forfatning? Og var det samtidens opfattelse af den nye forfatning? Blev folkesuveræniteten lagt til grund for den nye forfatning, eller var der snarere tale om, at to legitimeringsprincipper skulle a balancere hinanden? Et monarkisk og et demokratisk princip? Var det med junigrundloven meningen at indføre en reel magtdeling, hvor kongen fortsat skulle have politisk magt og ind- lydelse? Dømmer jeg fortiden ud fra nutidens målestok? Anlægger jeg en præsentisk historieopfattelse? SELVOPFATTELSEN Den første uenighed omhandler spørgsmålet om, hvorvidt vore forfatningsfædre opfattede sig selv som demokrater. Jeg mener i min artikel at kunne påvise, at det ikke var tilfældet for de ledende nationalliberale, hvorimod Friisberg hævder, at en central aktør som Orla Lehmann plæderede for, at der skulle indføres et parlamentarisk demokrati i Danmark. Friisberg mener således i artiklen Den parlamentariske statsskik og Orla Lehmann (Historie, nr. 2, 1966) og i bogen Orla Lehmann Danmarks første moderne politiker (2000) at have fremlagt mange eksempler på, at Lehmann dels gik ind for en fri forfatning, dels at den skulle være parlamentarisk. Vi kan ikke være uenige om, at Lehmann gik ind for en fri forfatning, men vores uenighed skyldes så vidt jeg kan se at Friisberg uden videre sætter lighedstegn mellem fri forfatning og demokrati (se for eksempel s. 78 i bogen om Orla Lehmann, hvor Friisberg hævder, at Lehmann talte om demokrati til bønderne på Falster, hvad han faktisk ikke gjorde, og videre s i samme bog). Det kan godt være, at det for nogle historikere ikke kommer sig så nøje, hvordan man de inerer sine begreber, om man taler om fri forfatning og konstitutionelt monarki på den ene side eller om demokrati og folkestyre på den anden side Friisberg siger eksplicit, at sondringen forekommer ham lidt kunstig men det er faktisk vigtigt for en politolog, der interesserer sig for demokratiseringsprocesser i almindelighed og for demokratiseringsprocessen i Danmark i særdeleshed. Som politolog vil jeg også gøre opmærksom på, at man godt kan have parlamentarisme uden demokrati (som i England i en lang periode) og demokrati uden parlamentarisme (som i præsidentialsystemer, f.eks. USA i dag).
2 165 At Lehmann gik ind for en den fri forfatning, der muligvis var parlamentarisk, gør ham ikke nødvendigvis til demokrat. Friisberg kommer ikke med vægtig dokumentation for sin påstand om, at man i samtiden ikke var i tvivl om, at den frie forfatning, man vedtog, var en demokratisk forfatning, og at det var datidens opfattelse af forfatningen. Vi kan være enige om, at begrebet demokrati dækkede mere end begrebet fri forfatning, og vi kan også være enige om, at højre løjen udmalede junigrundloven som alt for demokratisk, fordi den ikke rummede tilstrækkelige konservative garantier, og at venstre løjen ikke mente, at den var demokratisk nok, fordi der blev indført et tokammersystem, hvor valgbarheden hvilede på en økonomisk census. Balthazar Christensens forhåbning om en overgang fra en absolut Souverainitet til en demokratisk Forfatning 1 blev således ikke indfriet med junigrundloven. Om de toneangivende nationalliberale mente, at grundloven havde det rette mål af demokrati, er derimod ikke dokumenteret, tværtimod er vi enige om, at en central nationalliberal politiker som A.F. Krieger ikke opfattede junigrundloven som demokratisk, og Friisberg kan kun inde frem til Hother Hage som belæg for, at nogle af de nationalliberale politikere tog ordet demokrati til sig (min kursivering) og det blot i en sidebemærkning og i en helt anden sammenhæng. Vi mangler stadig offentlige og klare udsagn fra Monrad, Lehmann, Tscherning, Hall m. l. om, at junigrundloven var en demokratisk forfatning. Noget andet er, at junigrundloven navnlig efter 1866 for mange først og fremmest fra Venstre kom til at fremstå som et demokrati, der var gået tabt og burde genrejses. Det virker derfor, som om Claus Friisberg gør Venstres post-1866-syn på junigrundloven til sit eget, men projicerer det tilbage til MAGTDELING ELLER FOLKESUVERÆNITET Den anden uenighed drejer sig om, hvorvidt der med junigrundloven blev indført en magtdeling mellem kongen/regeringen og rigsdagen, eller om folkesuveræniteten blev lagt til grund for den nye forfatning. Her er det svært at argumentere mod Friisberg. Lige meget om man henviser til grundlovens tekst at regeringsformen skulle være indskrænket-monarkisk ( 1) eller beskrivelsen af magtfordelingen ( 2) eller til udtalelser om, at kongen fortsat skulle have politisk magt og ind lydelse, så afvises sådanne argumenter af Friisberg med, at junigrundloven var et paradenummer og en komedie, der skulle strø sukker på realiteterne, stikke kongen blår i øjnene og lægge slør over udhulingen af kongens magt. Denne tekstlæsning er i direkte modstrid med den måde, hvorpå andre historikere, som for eksempel Jes Fabricius Møller, læser junigrundloven. Han understreger nemlig, at vore grundlovsfædre virkelig mente, hvad de skrev, og at 1 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen, , spalte 227.
3 166 junigrundloven oprindeligt ikke blev skrevet med henblik på, at ordene frit kan udskiftes, eller for at blive læst mellem linjerne. 2 Friisberg synes derimod at være enig med højremanden, godsejer P.B. Scavenius, der på den grundlovgivende rigsforsamling gjorde sig til talsmand for synspunkter, der ligner Friisbergs, idet han talte om, at kongen blot blev en pyntet dukke, som man ved højtidelige Lejligheder fører i Procession til Moro for Pøblen. 3 Hans udtalelse blev mødt med stærk hyssen fra forsamlingen. Om denne hyssen nu skyldes utilfredshed med, at Scavenius afslørede komedien, eller om den skyldes afstandtagen fra hans beskrivelse af kongens rolle, kan vi nok ikke blive enige om. 4 Mens Friisberg afviser en række bestemmelser i junigrundloven som tilsigtede tilsløringer, så tager han til gengæld en bestemt udtalelse af Frederik VII og en bestemt artikel ( 18) meget bogstavelig, nemlig at kongen skulle være ansvarsfri. Her synes Friisberg om kongens rolle i det 19. århundrede at anlægge en nutidig forståelse af forholdet mellem magt og ansvar. Det er dog langt fra givet, at samtiden opfattede det på samme måde. Mens Friisberg mener, at parlamentarismen lå implicit i junigrundloven, således at regeringen skulle kunne accepteres af Rigsdagen, så gav indenrigsministeren (Bang) eksplicit udtryk for, at regeringen ikke blot skulle udnævnes af kongen, men også accepteres af ham: ( ) det er ikke tænkeligt, at nogen Minister i længere Tid skulde kunne vedblive i sin Stilling, hvis hans Anskuelser staae i Modstrid med Kongens; naar den personlige Tillid og Samvirken ikke er tilstede mellem Kongen og Ministeriet, vil Ministeriet ikke kunne bestaae, saa at Kongens personlige Anskuelser udøve en stor Ind lydelse. For resten er det klart, at hvormeget en Konge vil deltage i selve Regeringsforhandlingerne og hvor dybt han vil gaae ind i Sagernes Detail, det maa være en Sag mellem ham og Ministrene; det er Noget, der vil a hænge af Individualiteten og lader sig ikke afgøre ved almindelige Regler. 5 2 Junigrundloven og parlamentarismen. Om Claus Friisbergs disputats, Historisk tidsskrift, 108, 2008, s. 206 og Beretning, spalte For øvrigt foreslog Scavenius ikke blot, at kongeloven skulle have lov til at bestå. Han foreslog også en række ændringer og blandt disse, at kongen skulle fraskrive sig den lovgivende magt og fremover dele den med Rigsdagen, og at Kongen kun med Rigsdagens samtykke skulle kunne udskrive skatter og anvende de udskrevne skatter, se Beretning, spalte 1792f og 2870f. Scavenius gik altså ind for en stærk kongemagt, men også for en magtdeling. Hans synspunkt lå derfor ikke langt fra det, der blev gennemført. Når han alligevel stemte mod junigrundloven, skyldes det formodentlig hans utilfredshed med, at kongen blev svækket for meget, og utilfredshed med repræsentationssystemet, hvor han ville have foretrukket en form for treklassevalg til Folketinget (spalte 2103) og udnævnelse af livstidsmedlemmer af Landstinget (spalte 2105). 5 Beretning, spalte 1795.
4 167 En lignende opfattelse gav A.F. Krieger udtryk for i et svar til Scavenius. Han udtrykte som en grundtanke, hvorfra han betragtede hele grundlovsudkastet, ( ) at der i mangfoldige Tilfælde ikke opnaaes Noget ved noget Grundlovs-Bogstav, men at det er den Aand, der i Udviklingen gjør sig gjældende, der bestemmer Forholdenes hele Gang. Altsaa er det ingenlunde Ordene i Udkastet ( ) der vil have Ind lydelse paa Spørgsmaalet om Forholdet mellem Kronen og Rigsdagen, men det er Folkets Valg af Rigsdagsmændene og de Folkevalgtes Adfærd, det er Kronens Valg af Ministre og de kongevalgtes Ministres Adfærd. Dersom Regjeringen staar, som man nylig sagde, en Tomme eller to over Folkerepræsentationen, da vil dennes Ind lydelse staa under Regeringens. Staar derimod Folkerepræsentationen i Dygtighed og Indsigt een eller to Tommer over Kronens Raad, da vil Forholdet blive det omvendte. 6 Der kan heller ikke være tvivl om, at Krieger faktisk ønskede en deling af magten og dermed tog afstand fra tanken om folkesuverænitet: Jeg tror, at Magten ikke alene kan, men skal deles, og at, hvis den ikke deles, da vil den føre til Despoti, hvad enten man har et Monarki eller en Republik. Forskjellen er da ikke mellem Monarki og Republik, men mellem det constitutionelle, være sig Monarki eller Republik, og det despotiske, være sig Monarki eller Republik. Og skulle jeg uddrage en Lærdom af den nyeste Tids Historie, er det netop den, at Magten deles og maa være delt overalt, hvor der skal være Frihed (...). 7 Friisberg redegør i øvrigt selv for, at det for Krieger spillede en stor rolle, at man ikke gentog de fejltagelser, der blev gjort under den franske revolution, hvor al magt blev samlet i folkerepræsentationen. Kongen skulle faktisk spille er en afgørende rolle: Regeringens mulighed for at kontrabalancere Rigsdagen ville blive lettere, hvis den kunne støtte sig til en konge, der i hvert fald formelt var stærk. Selv om Friisberg ikke vil tage udtalelserne alvorligt, kan man konstatere, at mange af medlemmerne af rigsforsamlingen eksplicit gav udtryk for, at kongen fortsat skulle have politisk magt og myndighed. Mange af dem var faktisk valgt på programmet en stærk Kongemagt og en stærk Folkemagt, 8 og nogle havde direkte lovet deres vælgere, at kongen skulle beholde så meget magt som mulig, og derfor have et absolut veto over for nye love. 9 Man drøftede på rigsforsamlingen indgående, om et absolut eller et suspensivt veto ville give kongen den største magt, idet alle dog gik ud fra, at han skulle være en personligen handlende Mand. 10 I 6 Beretning, spalte Beretning, spalte 1799f. 8 Beretning, spalte Se for eksempel Barfod (spalte 2289), Ræder (spalte 2300) og I. A. Hansen (spalte 2302). 10 Schierns formulering, Beretning, spalte For øvrigt gav Schiern anledning til drøftelse af en komparativ analyse af forholdet mellem parlamentarisme og vetoret i en række lan-
5 168 denne forbindelse blev der også givet udtryk for indsigt i forskellige former for magtudøvelse. Således formulerede Barfod ganske præcist den form for indirekte magt og ind lydelse, som politologer siden har kaldt non-decision-making i form af den anticiperede reaktion: Jeg sætter en stor Betydning i Bibeholdelsen af det absolute Veto. Jeg veed vel, at man taler om, at dette Veto meget sjeldent vil bruges, og at det som en Følge deraf ikke har stor Betydning; men jeg siger: det har dog en stor Betydning, thi allerede det, at Folket og Folkeforsamlingen er sig bevidst, at det kan bruges, vil gjøre, at denne Forsamling vil betænke sig vel, betænke sig meget vel, inden den sætter Kongen i den absolut nødvendige Stilling at skulle bruge det Veto, som man vel veed, at han nødig bruger. 11 Endelig skal man ikke undervurdere den direkte ind lydelse som kongeord kunne have på den politiske udvikling. Tænk blot på Frederik VII s udtalelse om Slesvigs deling Det skal ej ske. Det lover jeg på Lerbæk Mark i september Det satte i høj grad dagsordenen for den følgende politik, var baggrunden for Martsministeriets afgang i november 1848, og ik muligvis afgørende betydning for katastrofen i 1864, hvor den danske regering stædigt afviste at dele Slesvig som led i en fredsslutning. Der blev med kongens løfte etableret hvad politologer kalder en stia hængighed. Sammenfattende om magtdeling og folkesuverænitet vil jeg fastholde, at vore grundlovsfædre i 1849 bevidst ønskede at indføre en styreform, hvor magten skulle deles mellem kongen og en valgt rigsdag, at folkesuveræniteten netop ikke skulle være enebestemmende, og at der følgelig heller ikke blev indført parlamentarisme. Kort sagt, man søgte en dobbelt legitimitet af den politiske magt. 12 HISTORIEOPFATTELSE Endelig beskylder Friisberg mig for at give udtryk for en præsentisk historieopfattelse, idet jeg dømmer fortidens personer og handlinger ud fra nutidens målestok. Det er ikke nogen ny beskyldning, idet den allerede blev formuleret i hans bog Demokratiets triumf. Den første Junigrundlov fra 1999 (s. 315f). Det inder jeg imidlertid er en misforståelse. Jeg dømmer bestemt ikke nogen. Jeg har blot forsøgt at klarlægge, hvornår de træk, der i dag karakteriserer det danske demokrati eller rettere polyarki blev indført, hvem der stod for indførelsen, og hvilke kon likter, der udspillede sig under demokratiseringsprocessen. At konstatere, at der for eksempel ikke blev indført almindelig valgret før i 1915, er ikke nogen dom over, at den burde være indført før, selv om det kan være lidt svært at undde, idet man søgte at kontrollere for ind lydelsen af statsformen (monarki eller republik) og graden af national selvstændighed, se spalterne Beretning, spalte Som Jes Fabricius Møller formulerer det, Junigrundloven og parlamentarismen, s. 207.
6 169 lade at bemærke, at de nationalliberale førte sig frem med, at de gik ind for almindelig valgret, selv om de udmærket godt vidste, at det gjorde de rent faktisk ikke. Måske kan der gives ganske gode grunde til, at man burde begrænse valgretten i Robert A. Dahl har således udviklet en teori om, at demokratiseringsprocessen fører til mere stabile styreformer, hvis en række forudsætninger er opfyldt og bestemte institutioner introduceres i en bestemt rækkefølge. 13 Om denne teori holder for den danske case, er en interessant politologisk problemstilling. Hvad angår, hvem der har en præsentisk historieopfattelse, kan jeg ikke lade være med at bemærke, at Friisberg under sit disputatsforsvar blev kritiseret for at gennemføre en politisk historieskrivning, der betragter nutiden som målestok og logisk endemål for fortiden the Whig Interpretation of History eller gårdmandslinien i dansk historieskrivning. 14 SAMMENFATNING Det danske demokrati (polyarki) blev ikke indført på en gang i De ledende forfatningsfædre mente ikke selv, at de indførte en demokratisk forfatning, og junigrundlovens ordlyd og praksis levede ikke op til de polyarkiske institutioner. Junigrundloven hvilede ikke entydigt på folkesuveræniteten, men på en magtdeling mellem kongen/regeringen og rigsdagen. Det danske demokrati blev ikke indført fra den ene dag til den anden, men må i højere grad ses som resultatet af en række politiske magtkampe, konkrete styrkeforhold i afgørende situationer og indgåede kompromisser end som realiseringen af et bestemt politisk-ideologisk program eller en på forhånd udformet demokratisk teori. Det politiske demokrati, som så mange i dag anser for at være så selvfølgeligt og naturligt, er hverken særligt ideelt, perfekt eller teoretisk gennemtænkt og velbegrundet. Det er snarere et historisk produkt end realiseringen af et ideal eller en værditeori. Faktisk er det endnu temmelig langt fra det demokratiske ideal om politisk lighed. 13 Se for eksempel Robert A. Dahl: Polyarchy: Participation and Opposition, New Haven: Yale University Press 1971, s. 33ff og samme: Om demokrati, København: Nyt Nordisk Forlag 2000 (dansk oversættelse af On Democracy, New Haven: Yale University Press 1998), s. 114ff. 14 Jes Fabricius Møller, Junigrundloven og parlamentarismen, s. 197 og 208f.
VAR JUNIGRUNDLOVEN DEMOKRATISK?
158 VAR JUNIGRUNDLOVEN DEMOKRATISK? ET SVAR TIL PALLE SVENSSON CLAUS FRIISBERG Palle Svenssons artikel i sidste nummer af temp har til formål at vise, at der ikke blev indført demokrati i Danmark i 1849.
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereET SVAR PÅ PALLE SVENSSONS DUPLIK
ET SVAR PÅ PALLE SVENSSONS DUPLIK LEHMANN OG PARLAMENTARISMEN Palle Svensson sætter spørgsmålstegn ved, at de nationalliberales førende politiske talsmand under enevældens sidste år i 1840 erne, Orla Lehmann,
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereTIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 5 2012
TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 5 2012 temp TIDSSKRIFT FOR HISTORIE Udgives af: Nyt Selskab for Historie Institut for Kultur og Samfund Afd. for Historie Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej 5, 4 8000 Aarhus
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereDen kildekritiske tvang
AF CLAUS FRIISBERG I ikke mindre end tre indlæg i Historisk Tidsskrift, bind 100, 1 diskuteres det, hvorvidt man kan bruge referatet af Orla Lehmanns tale på Casinomødet den 20. marts 1848, som det foreligger
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereStatsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.
Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereBlev demokratiet indført i Danmark i 1849? Professor Palle Svensson Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
Blev demokratiet indført i Danmark i 1849? Professor Palle Svensson Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Disposition Afgrænsning af centrale begreber Forestillingen om demokratiets indførelse
Læs mereJunigrundloven og parlamentarismen
OM CLAUS FRIISBERGS DISPUTATS AF JES FABRICIUS MØLLER Den første hovedtese i Claus Friisbergs disputats er, at parlamentarismen lå»på bunden af Junigrundloven«. 1 I betragtning af spørgsmålets betydning
Læs mereMontesquieu og magtens tredeling
Montesquieu og magtens tredeling Thomas Mark de Laine, historieopgave, 19. februar 1999 Noter er markeret med et tal i parentes som f.eks. her (13), hvor der henvises til note 13. 1. Indledning I indeværende
Læs mereVAR VORE FORFATNINGSFÆDRE DEMOKRATER? 1
VAR VORE FORFATNINGSFÆDRE DEMOKRATER? 1 PALLE SVENSSON Det er en udbredt forestilling, at demokratiet blev indført i Danmark i 1849. Forestillingen næres af hyppige gentagelser i of icielle fremstillinger
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mere1 Roden til denne diskussion findes i Claus Friisbergs doktordisputats Ingen over og ingen
I dag er Danmark et parlamentarisk demokrati: Kongens rolle er ceremoniel, regeringen sidder på Folketingets nåde, og Folketinget står i øvrigt uimodsagt, idet landets parlament netop kun består af det
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereDansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN
JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Dansk Statsret Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen Dansk
Læs mereVarde, juli 2007. Claus Friisberg
Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus
Læs mereKONSTITUTIONELT ELLER DEMOKRATISK MONARKI I FYRSTESTATERNES ÅRHUNDREDE
KONSTITUTIONELT ELLER DEMOKRATISK MONARKI I FYRSTESTATERNES ÅRHUNDREDE JENS LEI WENDEL HANSEN Volker Sellin: Das Jahrhundert der Restauration: 1814 bis 1906 München: Oldenbourg Verlag 2014 Volker Sellin:
Læs mereDemokrati og folketing
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereBorger- og frihedsrettigheder en introduktion
Artikel Borger- og frihedsrettigheder en introduktion Af Antje Gimmler, professor og forskningsleder ved Center for Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet Jeg takker Line Kollerup Oftedal, cand. Mag. i
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereDen Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Læs mereEtik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør
Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-
Læs mereSluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver.
"Hvilken indvirkning har de folkelige protester haft på Egyptens udvikling fra et autoritært og repressivt regime, i retningen af et mere demokratisk regime." Jeg vil med denne præsentation, dels bygge
Læs mere[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereErik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereFormål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.
1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find
Læs mereDerfor grundloven. Studiehæfte om grundloven
Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,
Læs mereChristian IX's udråbelse til konge
Christian IX's udråbelse til konge A) Der er i det forliggende kildemateriale 3 forskellige bud på, præcist hvilket klokkeslet Chr. IX blev udråbt til konge, og 2 bud på hvilken dato. Tekst 1, 2, 3 siger
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereUddrag af Junigrundloven, 1849
Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen
Læs mereKierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.
Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i
Læs merePåskekrisen Da kongen brugte sin magt. Udgivet i Januar Tak til
1 Påskekrisen 1920 Da kongen brugte sin magt. Udgivet i Januar 2017 Tak til Glostrup bibliotek Gentofte bibliotek Det kongelige bibliotek for hjælp til yderligere oplysninger. Forlag: WWW.webBØGER.dk Mail:
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mere1. Indledning. Indledning
1. Indledning Problemstilling og teser Med Junigrundloven, som den nye konge, Frederik VII, underskrev den 5. juni 1849, trådte det danske folk ind i et efter samtidens forhold meget demokratisk statssystem
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereHans Rasmussen s fæsteejendom (matr 5) som gik videre fra Johan Andersen til Hans Christian Johansen. Kortets gyldighed 1809-1852.
1 Hans Christian Johansen (1805-1863) Af Bjarne Fredberg Knudsen Hans Christian Johansen (HCJ), født 8. januar 1805 i Østrup, søn af gårdfæster Johan Andersen, han bestyrede efter faderens død i 1824 fæstegården
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereKlik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema
VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereDR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019
Opgave 1: Quiz om læseforståelse I denne opgave skal du læse en artikel. Derefter skal du svare på nogle spørgsmål. Artiklen kommer frem, når du klikker på dette link: Folketingsvalget afgør, hvem der
Læs mereUdtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager
Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten
Læs mereMagtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde.
1 Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde. Denne gennemgang har vist sig nødvendig, da mange ikke er bekendt med betydningen af grundloven, som jo er grundlaget for vores samfund.
Læs mereFOLKETINGSVALG OPGAVER
FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den
Læs mereEfter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt
Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Inge Adriansen og Steen Bo Frandsen (red.) Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereJeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden
18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden Tidlig opmærksomhed
Læs mereGrundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)
Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.
Læs mereKierkegaard som coach
Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereKapløbsspil. Elementer: informationssøgning, samarbejde
Kapløbsspil Elementer: informationssøgning, samarbejde Kursisterne inddeles i grupper. Spørgsmålene udleveres. Grupperne søger på internettet og finder svarene på de spørgsmål, de ikke umiddelbart kan
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereSkrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009
En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det
Læs mereForudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen
Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mereForbrydelse, retfærdighed og straf
Forbrydelse, retfærdighed og straf Et TIU-projekt for unge om lovgivning, domme og demokratiske rettigheder Marianne Bager, Afdelingsleder Undervisningsafdelingen, Den Gamle By mb@dengamleby.dk Baggrund
Læs mere2 Enevælden i Modvind
Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen
Læs mereAnmeldelser. 1 Claus Friisberg: Ingen over og ingen ved siden af Folketinget, I, Vestjysk Kulturforlag 2007, s. 98-100.
Den tomme stat 587 HANS VAMMEN: Den tomme stat. Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864, København 2011, Museum Tusculanums Forlag. 388 s. 300 kr. (forlagets webshop). I denne interessante bog om Det
Læs mereIndledning. også på den årbog, som denne artikel er indledningen til. Af Hans-Christian Eisen
Indledning Af Hans-Christian Eisen 2006 er et meget specielt år, fordi de gamle kommuner, som vi har kendt i mere end 35 år, forsvinder og bliver erstattet af et meget mindre antal men større kommuner.
Læs mereKierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret
Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige
Læs mereLovgivningsprocessen i praksis
Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005
Læs mereSANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå
Læs mereKO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte
Læs mereIndhold Forfatningsret d. 22/ Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig
Indhold Forfatningsret d. 22/10 2013... 5 Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig sædvaneret... 7 Grundlovsfortolkning... 7 Forfatningsret d. 25/10
Læs mereINDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987.
INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987. Personerne: Pascal, Basic og A. Scenen: Et bart rum. Et lille bart bord, to
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mere1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.
OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,
Læs mereJustitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereGrundtvig om folkekirken
Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,
Læs mereUdleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening)
Justitsministeriet Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening) 8. marts 2018 1. Den overordnede kritik fra
Læs mereEn Statsministers Endeligt
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mere