AT-bogen Den ultimative eksamenshjælp til almen studieforberedelse NIELS RANDBO BACK JEAN-CHRISTOPHE BALMISSE ISBN

Transkript

1 AT-bogen 2011 Den ultimative eksamenshjælp til almen studieforberedelse NIELS RANDBO BACK JEAN-CHRISTOPHE BALMISSE ISBN

2 Indhold Indledning... 1 Kom godt i gang... 1 Store forventninger... 2 Kapitel 1 AT de overordnede rammer... 4 Hvad er AT?... 4 Hvornår og hvordan?... 4 Hvad er pensum?... 5 Hvorfor hedder det almen studieforberedelse?... 5 Hvordan adskiller AT-eksamen sig fra SRP?... 6 Generel research om AT pas på Internettet... 6 Kapitel 2 Faglige hovedområder og videnskabsteori i AT... 8 Faglige hovedområder... 8 Videnskabsteori i AT Kapitel 3 Videnskabelige metoder Videnskabelige metoder i naturvidenskab Videnskabelige metoder i humaniora Videnskabelige metoder i samfundsvidenskab Kapitel 4 Fra opgaveformulering til problemformulering Forstå din opgaveformulering Idéprocessen vejen til problemformuleringen Trin 1: Din sag Tips inden du starter med at problemformulere Trin 2: Find dit hovedspørgsmål Trin 3: Find dine underspørgsmål Trin 4: Fra underspørgsmål til problemstillinger Den iterative idéproces Tjekliste til hele problemformuleringen Kapitel 5 Vejledninger og arbejdsproces Generelt om vejledning Offentliggørelse af årets emne med tilhørende ressourcerum Den eller de første vejledning(er) Første individuelle vejledning Mellemvejledninger Sidste vejledning Hvordan kommer jeg så i gang? Kapitel 6 Informationssøgning Ressourcer Hold styr på dine noter og spar tid Kapitel 7 Arbejdet med problemformuleringen Det redegørende niveau Det analyserende niveau Det vurderende niveau Konklusionen Som Studieretningsprojektet, men alligevel ikke... 50

3 Lad som om, du skriver opgaven Kapitel 8 Skriv synopsen Skabelon til synopsis Praktiske tips Kapitel 9 Forberedelse til mundtlig eksamen Talepapir Dialog - diskussion Eksempler på spørgsmål til eksamen Generelle tips til eksamenen Litteraturliste Bilag - Fagenes empiri, metode og teori Hvad er empiri, metode og teori? Hvad kan du finde i dette bilag? Dansk Hvad er tekstanalyse Sprogfagene (Engelsk, tysk, spansk, ) Musik Religion Filosofi Historie Samfundsfag Psykologi Biologi Fysik Kemi Naturgeografi Idræt Matematik Anvendelse af matematiske teorier

4 Indledning en synopsis og forbereder dig til den mundtlige eksamen. Bogen vil også hjælpe dig til at forstå, hvad almen studieforberedelse i det hele taget er, og hvad der forventes, du skal kunne efter dine tre år med AT. Derudover er der en gennemgang af de tre hovedområders fag, deres traditioner og deres tilhørende metoder samt en gennemgang af de hyppigst anvendte AT fag. Med andre ord er der i bogen rigtig meget, der kan hjælpe dig med at blive klar til eksamen og opnå en rigtig god karakter i AT. Vi vil sætte stor pris på, at du holder bogen for dig selv. Vi har brugt rigtig mange timer på at researche og skrive den, og det er surt at se den blive delt gratis rundt på skolerne og delt ulovligt på internettet. Så vær venlig, at overlade distributionen af bogen til os. Du har måske hørt, at fordi AT er så relativt nyt og kompliceret, findes der ikke en simpel måde at klare sig godt til AT-eksamen, og der findes i hvert fald ikke en manual, der let og simpelt fortæller dig, hvordan du skal løse de forskellige dele af projektet. De, der siger det, tager fejl, for du sidder nu med AT-bogen 2011 foran dig. Bogen, der gør netop det, og som vil tage dig i hånden og guide dig igennem alle faserne af din AT-eksamen. Bogen indeholder alt, du skal bruge for at klare de forskellige dele af projektet på den bedst mulige måde. Først og fremmest vil bogen sætte dig i stand til at få valgt en god sag at arbejde med, finde en fremragende problemformulering inden for sagen og til sidst vejlede dig i, hvordan du arbejder videre med den. Bogen indeholder selvfølgelig også en trin-for-trin guide til, hvordan du sammenstykker Kom godt i gang At du nu sidder med AT-bogen foran dig viser, at du går op i din eksamen og gerne vil klare dig godt, hvilket er et fremragende udgangspunkt for et godt resultat. Hvis du følger rådene heri, er vi derfor heller ikke i tvivl om, at du får en rigtig god karakter og tilmed en god oplevelse med arbejdet. Vores baggrund for at skrive bogen er, at vi igennem vores tilknytning til Studieportalen.dk, Studienet.dk og vores undervisningserfaring har set utallige eksempler på elever, som har misforstået eksamen i AT. Vi har set elever, som normalt får 10- og 12-taller, ende med 02- og 4- taller til AT-eksamen, hvilket simpelthen er for ærgerligt. Både i klasselokalet og på Studieportalens forum har vi modtaget masser af spørgsmål igennem årene om især metoder, begreber, videnskabsteori og helt konkrete spørgsmål til problemformulering, synopsis og eksamen. Generelt har vi set stor frustration omkring, hvad man egentlig skal kunne i AT-sammenhæng - og ikke kun fra elevernes side. 1

5 Det har vi besluttet os for at gøre noget ved. Vi har altså en solid baggrund for at forstå, hvad I som elever synes er svært, og netop dette har været styrende for, hvad bogen indeholder. Med andre ord ved vi, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Vi har længe arbejdet med AT, og AT-bogen 2011 er da også en videreudvikling af version 2010, som allerede var en stor succes blandt både elever og lærere. Vi har i version 2011 lavet en del større ændringer og justeringer ud fra den feedback, vi har modtaget, og ud fra de ændringer, der er sket i bekendtgørelsen for AT. Version 2010 af AT-bogen blev: Købt af over 1500 gymnasieelever Anvendt i undervisningen af flere gymnasier Anbefalet af EMU, Danmarks officielle undervisningsportal Anbefalet på mange gymnasiers hjemmesider Positivt anmeldt i engelsklærerforeningens blad Anglo Files (Læs anmeldelsen her) Rost af elever og lærere som gode, konkrete værktøjer til at opnå en god eksamen Store forventninger Når AT-eksamen nærmer sig, starter de fleste elever ud med en ambition om virkelig at ville give den en skalle og gøre deres bedste for at få en god karakter. Nu er chancen der for at vise alle, hvad man har lært i løbet af de tre år. Men enten går gassen af ballonen for tidligt, projektet bliver uoverkommeligt, eller eleverne får arbejdet i en forkert retning med problemformuleringen og ender med en eksamen, hvor det ikke går, som de havde forventet. Nogle elever forbereder sig rigtig grundigt og har en høj forventning til karakteren, men ender omkring dumpekarakter, fordi de har mistet overblikket. Vi har lagt hovederne i blød og har lavet omfattende research for at prøve at forstå, hvorfor dette er tilfældet. Vores konklusion er, at det simpelthen er fordi, de ikke har haft den nødvendige viden om arbejdsprocessen og slutproduktet, inden de gik i gang. De har været i tvivl om, hvordan de skulle gribe projektet an, hvor meget de skulle arbejde, hvad lærerne forventede af deres arbejde og måske især derfor, hvordan de skulle arbejde. Det råder vi bod på i AT-bogen 2011, som leverer svar på alle ovenstående tvivlsspørgsmål. Hvis du læser denne bog, kan du undgå at blive en af de elever, som ovenstående beskrivelse handler om. Vi vil være med dig hele vejen. Bogens opdeling Bogen er delt op i ni kapitler og et bilag. Bogen kan sagtens læses fra ende til anden, men den kan også bruges som et opslagsværk, som du har liggende på din computer, og som du kan slå op i, når du kommer i tvivl. Det kunne fx være tvivlsspørgsmål om, hvordan du skal forstå dit fags metoder, hvad der adskiller en kvantitativ metode fra en kvalitativ metode, hvordan du laver en problemformulering, hvordan du laver en god synopsis, og hvordan du går til eksamen. Kapitel 1 af bogen vil sætte dig ind i de overordnede rammer og baggrunden for AT-projektet. Det vil fortælle dig lidt om, hvad der forventes af dig til eksamen, og hvordan du skal gribe det hele an. Kapitel 2 forklarer dig om de tre faglige hovedområder, naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora og giver dig et overblik over den elementære videnskabsteori, du skal kende til. Kapitel 3 redegør for de forskellige fags videnskabelige metoder. Dette afsnit giver dig den fornødne baggrundsinformation om fagene, så du 2

6 bliver bevidst om, hvordan fagene arbejder på det mere overordnede plan. Her vil begreberne som induktiv metode, hypotetisk deduktiv metode, hermeneutisk spiral, kvantitativ og kvalitativ metode blive forklaret i et sprog, så du forstår det. Kapitel 4 hjælper dig vha. fire simple trin til at finde den gode sag ud fra eksamensoplæggets emne og sætte dig i stand til at skrive en formidabel problemformulering med dertilhørende underspørgsmål og problemstillinger. Kapitel 5 råder dig i, hvornår og hvordan du får den bedst mulige vejledning af dine lærere, og hvordan du laver en arbejdsplan. Kapitel 6 vil give dig værktøjerne til at kunne finde de rigtige informationer til dit projekt og give dig råd og vejledning i, hvordan du bedst muligt benytter Internettet, dine vejledere og biblioteket til at finde de bedste informationer til netop dit projekt. Kapitel 7 viser dig helt konkret, hvordan du skal arbejde med din problemformulering altså hvordan du skal arbejde i AT. Kapitlet fokuserer på, hvordan du skal arbejde på de tre taksonomiske niveauer, det redegørende, det analyserende og det vurderende. Kapitel 8 vil give dig en udførlig trin-for-trin guide til, hvordan du skal lave din synopsis, og hvad de forskellige punkter skal indeholde. Hvert enkelt element af synopsen vil blive gennemgået med konkrete eksempler til hvert punkt. Kapitel 9 sætter dig i stand til at gå til den mundtlige eksamen. Kapitlet fokuserer på, hvordan du laver et talepapir ud fra din synopsis, hvad du skal fremlægge inde ved bordet, hvordan du skal fremlægge det bedst muligt, og hvordan du indgår i en dialog/diskussion med vejleder og eksaminator. Derudover indeholder kapitlet eksempler på spørgsmål, du kan møde og tips og tricks til en god mundtlig præstation. I bilaget gennemgås de enkelte fags empiri, metode og teori. Vi anbefaler, at du benytter bilaget som et opslagsværk til netop de to fag, du arbejder med. Inden 12-tallet er i hus (mindre kan også gøre det ), skal du altså lige trække i arbejdstøjet, sætte kaffen over og tænde computeren. Følger du bogens mange råd, så lover vi dig til gengæld, at de gode resultater nok skal komme. Rigtig god fornøjelse. Forfatterne Niels Randbo Back cand.mag. Tidligere gymnasielærer. Fagredaktør på Studieportalen.dk og Studienet.dk. Jean-Christophe Balmisse cand.scient.oecon. Ansvarshavende redaktør på Studieportalen.dk og Studienet.dk. Student Media 2. udgave, januar 2011 ISBN

7 Kapitel 1 AT de overordnede rammer mindst, hvordan der arbejdes inden for netop deres hovedområde: samfundsvidenskab, naturvidenskab eller humaniora. Hvornår og hvordan? AT strækker sig over alle tre år på gymnasiet og svarer til ca. 10 % af din samlede undervisning. Det endelige mål for faget er en mundtlig eksamen i slutningen af 3.g. Forberedelserne til denne mundtlige eksamen starter allerede 31. januar, hvor Undervisningsministeriet frigiver et oplæg, der indeholder emne, overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer. Ud fra eksamensoplægget er det din opgave at vælge en sag (emne) og et problem inden for sagen, som du skal undersøge med den viden, du har tilegnet dig i AT og fra to øvrige fag. Dette arbejde skal du sammenfatte skriftligt i en såkaldt synopsis, som skal afleveres i slutningen af marts (din skole beslutter præcis hvornår). Hvad er AT? Almen studieforberedelse handler om samarbejde og sammenhæng fagene imellem. AT er en fælles arena, hvor fagene hver især kommer med netop det særlige, de kan, og i fællesskab hjælper hinanden med at belyse og forstå et udvalgt emne. Udover fokus på fagene, handler AT også om videnskab og videnskabens historie hvordan udøver de forskellige fag videnskab? Hovedfokus er på, at du skal tilegne dig viden om, hvordan forskellige fag kan belyse faglige problemstillinger fra forskellige vinkler. I løbet af de tre år, du har AT, skal du forstå, hvad videnskab og forskning er, hvordan de forskellige fag hænger sammen og ikke Cirka to måneder senere danner din undersøgelse og herunder synopsen grundlaget for en individuel mundtlig eksamen, som består af en præsentation af og en uddybende dialog om synopsen. Eksamenen er obligatorisk, og du kan således ikke håbe på, at den ikke bliver udtrukket. Men vær ikke ked af dette, for ved almen studieforberedelse gælder i særdeleshed, at eksamensdagen er en glædesdag for den velforberedte elev! Har du styr på dit projekt, er en topkarakter ikke svær at opnå. NB. Synopsen betyder noget for karakteren Vi vil indledningsvist slå fast, at synopsen betyder noget for din karakter, selvom du sikkert har hørt, at synopsen ikke tæller med i din karakter. Dette udsagn er som sådan rigtigt nok, og synopsens formål 4

8 er ret beset kun at danne udgangspunktet for eksamen. Men tro ikke på dem, der siger, at du kan vente med at lave arbejdet med synopsen til et par dage før selve eksamenen. En godt gennemarbejdet synopsis vil for det første hjælpe dig til at have et godt udgangspunkt til den mundtlige eksamen. For det andet giver en god synopsis din lærer og censor et godt førstehåndsindtryk af dig. Derfor: Eksamen starter den 31. januar Hvad er pensum? Du bør betragte AT-eksamen som enhver anden mundtlig eksamen, og til en sådan hører normalt et pensum, som du skal øve dig på inden eksamen. Men hvad er pensum til AT? Selvom AT ikke er et fag som sådan, har det stadig et pensum. Pensum er bare ikke, som du kender det fra andre fag, samlet i én bog. Pensum er derimod: 1. Dit arbejde med den afsluttende prøve 2. Dele af pensum i de to fag, du vælger at arbejde med 3. Det, du har arbejdet med i AT-forløbene de sidste tre år (det er her din studierapport kommer ind i billedet) Pensum er altså din indsamlede viden og din tilegnede forståelse igennem de tre år, du har gået på gymnasiet. Så udover spørgsmål til dit projekt, kan du altså også blive udsat for spørgsmål inden for de ting, du har arbejdet med i de forskellige AT-forløb og faglige spørgsmål inden for de to fag, du skriver i. Dette pensum kan umiddelbart virke lidt uoverskueligt, men det vil vi med denne bog råde bod på. Vi vil sætte dig i stand til at gå velforberedt til den mundtlige eksamen i AT. Hvorfor hedder det almen studieforberedelse? Almen studieforberedelse arbejder grundlæggende med tre ting, du skal kunne: 1. Arbejde med problemstillinger tværfagligt 2. Relatere dit arbejde med problemstillingerne til elementær videnskabsteori 3. Finde interessante problemer og arbejde metodisk med løsningen af disse Der er sikkert en del, der har taget en videregående uddannelse, der vil undre sig over, at punkt 1 og 2 indgår i et studieforberedende forløb. De vil hævde, at man på videregående studier i dag fordyber og specialiserer sig inden for ét bestemt fag (fx fysik), og nogle gange endda inden for et bestemt område af et fag (fx nanofysik), og altså meget sjældent eller aldrig har behov for at arbejde tværfagligt. Desuden vil de sige, at de aldrig har relateret arbejdet med problemstillinger til videnskabsteorien. Derimod vil de sige, at punkt 3 i høj grad er en del af et videregående studie det er jo netop det, der skal arbejdes med i bacheloropgaven, specialet mv. Vi er enige i den betragtning, at navnet er lidt misvisende, og et mere sigende navn kunne måske have været Almen videnskabsteori og Studieforberedelse. Baggrund for forståelse Forståelse for de første to punkter kan findes ved at betragte AT på samme måde som almen sprogforståelse (AP). Almen sprogforståelse er også et fag, der skal give dig en baggrund for at forstå, hvordan sprog fungerer, mere end, at det skal lære dig at tale de forskellige 5

9 sprog, der arbejdes med (latin, tysk, spansk, engelsk osv.). Du kan godt gå til fx en tyskeksamen og få 12 uden at have haft AP, men faget viser dig sammenhængen og giver dig en baggrundsforståelse for sproget og gør derved arbejdet med sproget lettere. På samme måde er AT et forløb, der skal give dig en forståelse for, hvad videnskab er, og hvordan de tre hovedområder, og dermed alle fagene, udøver videnskab. Ligesom med tyskeksamen kan du også godt bestå en universitetsuddannelse til et 12tal uden overhovedet at kende til tingene, AT lærer dig, men med dem i bagagen, bliver det måske lidt lettere. Alment dannende En gymnasieuddannelse er tænkt som værende alment dannende, og her vil mange sige, at almen dannelse forudsætter, at du kender til elementær videnskabsteori. Derfor er videnskabsteori ikke helt dumt at kende til på vejen til at blive alment dannet, og hvis du for øvrigt vil have en god karakter i AT. Hvordan adskiller AT-eksamen sig fra SRP? Du har for få måneder siden skrevet SRP-projekt og er godt inde i det. Men hvad er sammenhængen mellem AT- og SRP-projektet? Vi vil her kort prøve at redegøre for, hvad AT-eksamen har tilfælles med SRP, og hvordan de to adskiller sig fra hinanden. Hvis vi starter med problemformuleringen, kan du i SRP vælge et emne, hvorefter din vejleder laver en problemformulering. I AT skal du selv vælge et emne og selv lave problemformuleringen. I SRP bliver du bedømt på et skriftligt produkt. I AT bliver du bedømt på den mundtlige præsentation af et skriftligt produkt (synopsis) og en mundtlig dialog. I SRP skal du primært anvende fagets metoder og teori. I AT skal du, udover at anvende fagets metoder og teori, også kunne forklare, hvordan du har anvendt dem. I SRP skal du ikke referere til videnskabsteori. I AT skal du delvist kunne relatere din arbejdsproces til elementær videnskabsteori. I SRP får du skemafri i en periode til at skrive projektet, i AT skal du hovedsageligt arbejde med projektet sideløbende med den øvrige skolegang. Der ligger et stort arbejde i et godt SRP-projekt, det gør der også i et godt afsluttende AT-projekt. Generel research om AT pas på Internettet I vores arbejde med denne bog har vi været omkring meget af den information, der findes på nettet om AT-eksamen, og vi kan roligt sige, at kvaliteten er yderst varierende også på nogle af de mere officielle hjemmesider. Man kan derfor blive godt og grundigt forvirret, hvis man bruger nettet som inspirationskilde til sin sag (emne), sin problemformulering, sin synopsis, sit fags metode eller sin videnskabelige tilgang. Grunden til, at det forholder sig sådan er, at almen studieforberedelse er en relativ ny konstruktion, og mange lærere, forfattere, elever mv. har ikke været helt enige om, hvad AT er og ikke er. Derudover har der været en udvikling i faget, siden det blev indført, og derfor er noget af materialet simpelthen forældet. Du skal derfor forholde dig meget kritisk til de eksempler på fx synopser, du kan finde på forskellige sites, og til de råd, du får. Derudover kan mange af de begreber, der anvendes, have flere forskellige betydninger afhængigt af, hvilken sammenhæng, de bruges i. Videnskabsteori er i sig selv også ret filosofisk, og det er svært at 6

10 sige, at noget er decideret forkert. Denne flertydighed præger i høj grad sider som Wikipedia, og derfor vil vi også vil advare mod at tage den information, der står på disse sider, alt for bogstaveligt. Du skal også være opmærksom på, at forumsvar på fx Studieportalen.dk ikke altid er helt korrekte og i nogle tilfælde direkte vildledende. Vores råd er derfor: Er du i tvivl om et begreb, så brug ikke tid på at researche på nettet. Læs i bogen her og spørg dine vejledere i stedet! 7

11 Kapitel 2 Faglige hovedområder og videnskabsteori i AT Hvorfor handler vi mennesker, som vi gør? Hvordan agerer mennesket som subjekt i den omgivende verden? Hvilken betydning har sproget for vores opfattelse af verden/individet? Faglige hovedområder Inden vi går til introduktionen til elementær videnskabsteori, skal vi lige have defineret, hvad der menes med de tre faglige hovedområder, eller fakulteter, som de også kaldes. Der er det naturvidenskabelige, det humanvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige fakultet. Det, der adskiller disse fakulteter, er, hvordan de arbejder med tingene, de undersøger. Vi vil her kort opridse, hvad der kendetegner de tre fakulteter. Naturvidenskab Naturvidenskaben er den gren af videnskaben, der beskæftiger sig med de processer og fænomener, der gælder i naturen. Nogle problemstillinger, man typisk vil placere under naturvidenskaben, er: Hvordan er der opstået liv på Jorden? Hvordan er menneskets DNA opbygget? Hvordan kan man kurere kræft? Hvordan kan vi bygge en bro? Humaniora/Humanvidenskab Humaniora, som af og til også kaldes humanvidenskab, er den gren af videnskaben, der beskæftiger sig med menneskets tilværelse. Nogle problemstillinger, man typisk vil høre inden for humaniora, er: Hvordan kan H.C. Andersens Den lille pige med svovlstikkerne forstås? Samfundsvidenskaben Samfundsvidenskab er den del af videnskaben, som beskæftiger sig med en række aspekter af menneskeskabte fællesskaber, hvilket vil sige samfundet, herunder sociale, økonomiske og politiske forhold. Nogle problemstillinger, man typisk vil placere inden for samfundsvidenskab, er: Hvorfor vælger nogle mennesker at blive tatoveret? Hvilken økonomisk betydning vil det have for dansk økonomi, hvis Danmark indtræder i den fælles valuta (Euroen)? Hvad er motiverne for at indtræde i et fællesskab? Hvilke faktorer spiller ind, når politikerne skal tage et politisk standpunkt? I hvor høj grad dikterer social arv individets valg i dag? Hvilket fagligt hovedområde hører faget under? Mens det er let at lave en kategorisering af, hvilke emner og sager, de tre fakulteter hver især arbejder med, er det straks noget sværere at placere fagene under fakulteterne. Nogle fag er lette: fx hører dansk altid under humaniora og fysik, biologi og kemi hører altid under naturvidenskab, men andre fag er sværere: fx hører faget historie på Aalborg Universitet under det samfundsfaglige fakultet, men hører under det humanistiske fakultet på Aarhus og Københavns Universitet. Dette skyldes, at historie er et fag, der, afhængigt af, hvad man 8

12 beskæftiger sig med i faget, kan betragtes som både humanistisk og samfundsvidenskabeligt. Altså gælder det for nogle fag, at de kan høre under forskellige fakulteter afhængigt af, hvordan man anvender faget. I dette års opgaveformulering er der dog ikke krav om at dine to fag skal være fra hvert deres fakultet. Nedenfor finder du en oversigt over, hvilke fakulteter, et fag kan høre under: Astronomi Altid naturvidenskab Billedkunst Altid humaniora Biologi Altid naturvidenskab Datalogi Altid naturvidenskab. NB. Datalogi er mere et matematisk fag end typisk naturvidenskabeligt. Samme kommentar gælder som under matematik. Dansk Altid humaniora Dramaturgi Altid humaniora Erhvervsøkonomi Altid samfundsfag Filosofi Altid humaniora Fysik Altid naturvidenskab Historie Humaniora: Når faget primært arbejder med menneskelige handlinger, tekster, ytringer, ideer og produkter. Samfundsvidenskab: Når faget primært arbejder med samfund, hører det under samfundsvidenskab. Der kan være tale om både store og små samfund, og da anvender faget også samfundsvidenskabelige metoder. Samfund skal forstås som grupper af mennesker af forskellig art fra den lille familie til de store nationer eller verdensomspændende organisationer. Idræt Naturvidenskab: Når man arbejder med kroppen som organisme. Samfundsvidenskab: Når man arbejder med idrættens betydning for samfundet, fx i forbindelse med fedme. Humaniora: Når man arbejder med idræts påvirkning af individet. Matematik Altid naturvidenskab. NB. At matematik betragtes som et naturvidenskabeligt fag er faktisk ikke helt logisk. Matematik bruger nemlig slet ikke de samme videnskabelige metoder som de øvrige naturvidenskabelige fag. At 9

13 matematik alligevel ofte betragtes som et naturvidenskabeligt fag skyldes, at det historisk set har været et vigtigt redskabsfag for fysik, kemi, mv. og således nærmest har været en indlejret del af disse fag. Mediefag Humaniora: Hvis man arbejder med tekster (det udvidede tekstbegreb) som kulturprodukt. Samfundsfag: Når man arbejder med mediers betydning i samfundet. Naturgeografi Humaniora: Når man arbejder med individets forståelse af naturen og dens påvirkningen på individet. Samfundsvidenskab: Når man arbejder med naturen i et samfundsmæssigt perspektiv. Fx når man arbejder med klimaforandringer. Naturvidenskab: Når man arbejder objektivt og nøgternt med beskrivelse og kategorisering af naturen. Oldtidskundskab Humaniora: Når man arbejder med oldtidskundskab som kulturfag, der har haft betydning for den moderne europæiske kultur. Samfundsvidenskab: Når man arbejder med faget, som et fag, der redegør for samfundet i antikken. Psykologi Humaniora: Når man arbejder med subjektets selvforståelse og identitet. Samfundsvidenskab: Når man arbejder med psykologien omkring flere subjekter i fællesskab (fx i et samfund). Naturvidenskab: Når man arbejder med psykologien på fx et psykiatrisk niveau. Dette vil ofte være vha. biologi og kemi i form af, at man kigger på neuropsykologi og andet. Religion Humaniora: Når man arbejder med religion som noget, der interagerer med individet. (religion som man normalt kender det fra undervisningen.) Samfundsvidenskab: Når man arbejder med religion i samfundsøjemed som fx under emnet religionssociologi. Samfundsfag Samfundsvidenskab Sprogfag Humaniora: Når man arbejder med tekster (det udvidede tekstbegreb) og kultur. Samfundsvidenskab: Når man arbejder med det pågældende lands samfund, fx politik i landet. Videnskabsteori i AT Hvad er videnskab? Nu har vi fået styr på, at videnskaben opererer inden for tre felter, det naturvidenskabelige, det samfundsfaglige og det humanistiske, men hvad er videnskab egentlig? Formålet med videnskab er at søge sandheden. Man stræber altså i videnskaben mod erkendelse (forståelse), om det så er inden for natur, kultur eller samfund. Fx kan det være, man søger svar på, hvordan man formindsker risikoen for kræft, hvad årsagerne er til, at folk bliver 10

14 narkotikamisbrugere eller, hvordan forskellige etiske retninger forholder sig til et givent scenarium. Til disse spørgsmål kan der gives flere svar, men kan det siges, at nogle er mere videnskabelige end andre? Hvad er videnskabsteori? For at finde ud af, hvad der kendetegner videnskab i forhold til noget der ikke er videnskab, må vi have fat i videnskabsteorien. Men hvad er det der videnskabsteori egentlig? I Den Store Danske 1 defineres videnskabsteori som: [En] filosofisk disciplin, der studerer videnskabernes metoder, sandhedskriterier og forudsætninger. Let omskrevet kan man sige, at videnskabsteorien arbejder på et niveau (et meta-plan) over, hvordan videnskab bliver udøvet i de forskellige fakulteter. Videnskabsteorien kigger på, hvordan viden bliver skabt og i hvor høj grad, man tror på denne viden (Kan vi overhovedet vide noget, eller er alle såkaldte sandheder relative?) Derudover betragter videnskabsteori den historiske udvikling inden for disse to punkter. Herunder får du en lynindføring i, hvad vi mener, du bør kende til inden for elementær videnskabsteori egreber_og_fagudtryk/videnskabsteori 2 Hele afsnittet om elementær videnskabsteori er inspireret af Thorsten Thurén. Videnskabsteori for begyndere, Rosinante, 2008, kapitlerne 2, 4, 14,17 og 18. Videnskabens evige stræben Formålet med videnskaben er som sagt at søge sandheden. Videnskaben bevæger sig altid fremad i sin søgen efter sandheden og tilføjer derved ny viden til eksisterende viden. Dette resulterer ofte i at tidligere sandheder må forkastes og ændres. Pludselig er jorden ikke flad længere, pludselig befinder vi os ikke længere i centrum af universet, og pludselig er den globale opvarmning menneskeskabt. Sandhed er altså det ideal, videnskaben stræber mod, men aldrig med sikkerhed kan vide at have opnået. Denne situation benævnes af og til videnskabens paradoks. Videnskaben er således dømt til altid at stræbe efter en dybere sandhed, fordi den aldrig med sikkerhed kan vide, om det, vi på nuværende tidspunkt tror, er det rigtige, nu også er det. Konklusionen på dette er, at vi aldrig kan vide om de videnskabelige sandheder vi finder frem til, senere hen vil vise sig ikke at passe. Vores videnskabelige sandheder er således måske foreløbige eller provisoriske, som det også kaldes. De er det, vi tror på nu, men vi er godt klar over, virkeligheden kan se helt anderledes ud i morgen. Videnskaben har således det helt grundlæggende problem, at den altid vil stræbe efter en dybere sandhed og således kan den aldrig vide, om den har opnået sandheden, fordi den stræber videre. Dogmatikere og relativister Der er to retninger, hvormed man kan undgå dette videnskabens grundlæggende problem. Dogmatik er den ene retning. Dogmatikere tror på, at den endegyldige sandhed findes - endemålet er nået, og de vil ikke høre tale om andet. En dogmatiker kan fx være en ærkeliberalist, der mener at frie markedskræfter er sandheden om det 11

15 perfekte samfund, og at hvis de frie markedskræfter blot frigives, vil alle samfundets problemer blive løst. Der kan også findes dogmatikere inden for biologen, der ser hele det menneskelige samfund som et produkt af menneskets genetiske udrustning, og inden for psykologen, der mener, at Freuds lære om mennesket forklarer alt, der er at vide om menneskets psyke. Dogmatikerne lukker øjnene for alle de faktorer, der modsiger deres teorier, da disse ville ødelægge deres videnskabelige verdensforståelse. Relativisterne, derimod, repræsenterer den anden retning, man kan tilslutte sig for at undgå videnskabens problem. Relativisterne befinder sig i den helt anden grøft end dogmatikerne. De tror på ingen måde på endegyldige sandheder af nogen art, men tror i stedet, at alle anskuelser kan være lige gode. Derfor tror den absolutte relativist på mange små sandheder. I stedet for kun at mene, at de frie markedskræfter er den absolutte sandhed, eller at Freud er guruen, når det handler om menneskets psyke, bruger relativisten også de andre teorier, der findes på feltet og kombinerer derved tingene, som han selv synes, de passer sammen. Relativisten tror ikke på én endegyldig sandhed og mener tilmed, at hvis den findes, kan vi alligevel aldrig opnå den. Positivisme og hermeneutik Dogmatikerne og relativisterne er de to yderpunkter inden for videnskabs teorien, men meget få mennesker befinder sig inden for disse to kategorier. Derimod er der historisk set især to positioner imellem de to yderpunkter, der ofte skiller vandene. De to videnskabelige hovedretninger er: Positivismen Hermeneutikken Positivismen har dens fundament i naturvidenskaben, mens hermeneutikken hører til i de humanistiske fag. Positivister vil gerne arbejde sig hen imod et facit og finde det endegyldige svar på det stof, de arbejder med, mens hermeneutikerne er mere åbne over for relativistiske forklaringer. Fysikeren, der er positivist, har en fast overbevisning om, hvorfor en let kugle og en tung falder med samme hastighed, mens den hermeneutiske dansklærer er tilfreds med en subjektiv tolkning af en novelle, hvis den er underbygget af eksempler. Dette er, groft skitseret, forskellen på de to hovedretninger. Dermed er det ikke sagt, at man kan sætte lighedstegn mellem dogmatikere og positivister eller mellem relativister og hermeneutikere. Der er stor forskel! Positivisme Positivismen stammer altså fra naturvidenskaben, hvor man er interesseret i at opnå så sikker viden som muligt. Ordet positivisme dækker over, at man baserer sin viden på positiv viden, hvilket vil sige, at man bygger sin videnskab på verificering. Positivismen har sit udspring i oplysningstiden og gjorde på det tidspunkt op med holdningen om, at virkeligheden kunne forklares ud fra viden fra religiøse skrifter, teoretisk spekulation, intuition mv. Forskningen, der udføres inden for positivismen bygger på: logik og empiri. Empirien er det, vi kan iagttage med vores fem sanser, og logikken er det, vi kan regne ud med vores logiske sans. Vha. af logikken og sanserne skal vi kritisk undersøge og analysere de kendsgerninger, som kan anses for sikre og herefter drage slutninger af dem. Målet for positivisten er at opnå sikker viden. Grundtanken inden for positivisme er altså en streng kontrol med kendsgerninger og logisk analyse. Denne grundtanke har også bevæget sig over i andre fagområder end de rent naturvidenskabelig og fx 12

16 kildekritikken i historie er stærkt positivistisk. Her renser man kendsgerningerne for alle unødige oplysninger, hvorefter man analyserer dem og drager slutninger fra dem. Hermeneutik Hermeneutikken er ikke på samme måde som positivismen interesseret i at opnå sikker viden, og de to retninger adskiller sig derfor radikalt fra hinanden. Ordet hermeneutik betyder fortolkningslære, og tilhængere af denne retning er mere interesserede i at forstå mennesker, menneskers handlinger og resultatet af disse handlinger end at opnå sikker viden om virkeligheden. Hvor positivismen handler meget om, at begribe, hvordan ting hænger sammen, opererer hermeneutikken mere med forståelsen. Positivismen kan én ting, mens hermeneutikken kan en anden. Et eksempel: Lad os kigge på, hvordan en positivist og en hermeneutiker ville prøve at besvare spørgsmålet om, hvorfor mange europæiske befolkningsgrupper emigrerede til USA i midten og slutningen af tallet. En positivist vil gå logisk og empirisk til værks. Positivisten kigger på kendsgerningerne, der driver mennesker ud i rejsen mod det fremmede land: mangel på fødevarer, høje befolkningstal, høj arbejdsløshed, sygdom osv. Positivisten analyserer kendsgerningerne logisk og empirisk og kommer frem til et resultat. Hermeneutikeren derimod prøver igennem fx litteratur, dagbøger og billeder m.m at forstå, hvad det vil sige at emigrere, hvilke afsavn det medfører, og hvilke tanker/følelser og drømme, der driver mennesket til at tage afsked med sit fædreland. Alt dette er noget, som den positivistiske tilgang ikke får med, men omvendt får hermeneutikeren ikke de faktuelle kendsgerninger og konkrete analyser med i sin betragtning. Forståelse af mennesket Hermeneutikken handler altså om fortolkning og indføling (empati) og dermed i bund og grund om forståelse af andre mennesker. Til denne fortolkning anvendes ofte den hermeneutiske spiral. Når videnskaben beskæftiger sig med fortolkninger af denne forstående art, betegnes den som hermeneutisk. Hermeneutikken er ikke ligeså troværdig som positivismen, vil mange sige, men for at finde frem til menneskers handlinger og tanker m.m., er den det eneste redskab. Nogle vil endda gå så vidt som til at sige, at hermeneutik ikke er videnskab overhovedet, da positivismens resultater i form af fortolkninger ikke er sikker viden. Hermeneutikken er i høj grad præget af fortolkerens vurderinger, fortolkerens baggrund og erfaringer (forforståelse) og konteksten, men den er uundværlig, hvis man vil forstå os som mennesker. Du kan læse mere om forforståelse og den hermeneutiske spiral i bilaget bagerst i bogen. Nyere videnskabsteori Mens rødderne for positivismen og hermeneutikken går langt tilbage historisk set, findes der også nyere retninger. Vi vil her kigge på to populære retninger fra midten af 1900-tallet, der i store træk ligger i forlængelse af positivismen og således hovedsageligt finder anvendelse inden for naturvidenskaben. 13

17 Karl Popper og Thomas Kuhn: Falsifikation og paradigmer Karl Popper og Thomas Kuhn, der er højt anerkendte forskere, har begge forsøgt at definere, hvad sand viden er. Meget forsimplet sagt fokuserer Popper på det, han kalder falsifikation, der kort fortalt handler om, at al viden, man producerer, konstant skal falsificeres, altså modbevises. Hvis du spurgte Popper, hvad han troede på, ville han højst sandsynlig svare: Jeg tror kun på den viden, der er blevet udsat for falsifikation. Alt andet er spekulation. Kuhn, derimod, er mere relativistisk anlagt end Popper og er tilhænger af paradigmer eller tankemønstre, som hele tiden afløser hinanden, når tilstrækkelig ny viden fremkommer. Til samme spørgsmål som det, Popper fik, ville Kuhn nok svare: Jeg ved godt, at viden ændres over tid, men jeg bliver nødt til at tro på den normal videnskab, der eksisterer nu. Vi vil herunder gennemgå Popper og Kuhns videnskabsteoretiske positioner i detaljer. Karl Popper og falsifikationen Grundtanken inden for næsten al forskning er baseret på den østrigskbritiske filosof Karl Popper og hans strenge tilgang til videnskab. Poppers kriterium for videnskabelighed bygger på, at vi aldrig, logisk set, kan vide, at det der er sket før, nødvendigvis vil ske igen. En verificering giver derfor ikke mening. Det giver derfor kun mening, at vise, om den pågældende teori kan falsificeres. Popper mener dermed, at vi skal opstille så mange hypoteser som muligt, og des vildere og skæve, des bedre. Efter vi har opstillet alle disse hypoteser, skal de undersøges med den hypotetisk-deduktive metode (læs mere om denne i fagbilaget under naturvidenskab). De af dem, vi ikke kan finde fejl ved eller hænge vores kritik op på, benævner vi provisoriske sandheder, og disse bliver fundamentet for fremtidig forskning. Det vil altså sige, at vi anser dem for at være sande lige nu, selvom vi er klar over, at de til enhver tid kan blive falsificeret og, at vi må starte forfra eller i hvert fald revidere dem, hvis det sker. Grundtanken er derfor, at hypoteser aldrig kan bevises med 100 % sikkerhed, men at de kan være det bedste bud, vi kan komme frem til på nuværende tidspunkt. Dette er fundamentet i Poppers berømte distinktion imellem videnskabelige teorier og ikke-videnskabelige teorier (pseudovidenskab). Popper hævder, at en teori kun er videnskabelig, hvis den kan falsificeres direkte af observationer. En påstand som alle svaner er hvide bliver falsificeret, hvis man ser en sort svane, og påstanden må således laves om til alle svaner er hvide eller sorte, som også kan falsificeres. Denne videnskabelige proces bliver således ved i det uendelige, fordi videnskaben aldrig ved, om sætningen kan falsificeres på ny. Falsifikationen er således ikke blot kriteriet for videnskabelighed, men også drivkraften bag videnskaben; falsifikationen er det, der gør, at videnskaben omdefinerer sine påstande, så de stemmer mere og mere overens med virkeligheden. Et eksempel på, hvad Popper kalder for pseudo-videnskab kan være astrologi. Sætningen det vil gå dig godt i dag kan ikke falsificeres, fordi det kan tolkes på et utal af måder. Sætningen siger for eksempel intet om, at det ikke også vil gå dig dårligt, og den definerer heller ikke, hvordan det vil gå dig godt, og hvad det overhovedet vil sige. Andre eksempler på dette kan være numerologi, jordstråleteori, spritisme m.fl. Disse teorier vil Popper kalde for uvidenskabelige, fordi de netop ikke kan falsificeres. Hvis du til eksamen bliver spurgt om, hvorvidt noget bestemt er videnskab, kan du derfor indlede med: Idet der ikke er nogen fast definition af videnskab, er det svært at svare på. Dog kan jeg vurdere det i forhold til Poppers kriterium for videnskabelighed Du kan derfor 14

18 argumentere for, om noget er en videnskab eller ej ved at henvise til Poppers krav om falsificerbarhed. Poppers teori er mest anvendelig inden for fagene, der hører under naturvidenskaben, men tanken om en streng kritisk tilgang gør sig gældende inden for alle tre fakulteter. Thomas Kuhn og paradigmer Thomas Kuhn er enig med Popper langt hen af vejen, men mener, at der eksisterer mere end én videnskabelig metode, nemlig flere, der afløser hinanden over tid. Derudover mener han, at der er en menneskelig dimension inden for opstillingen af hypoteser og teorier, idet forskerne altid bringer forudfattede meninger med sig. Med andre ord vil forskerne altid være præget af den skoling og dannelse, de har modtaget. Dette er ikke noget, forskerne er bevidste om, men det fører til, at der findes paradigmer inden for forskningen. Et paradigme betyder, forsimplet, et system inden for hvilket, man opererer og tænker, eller en måde at opfatte virkeligheden på. Sagt med andre ord, er et paradigme en samlebetegnelse for de værdier, metoder, normer, principper, traditioner osv., som forskere arbejder inden for på et givent tidspunkt. Alle videnskabelige opfattelser udgår ifølge Kuhn fra paradigmer. Der sker paradigmeskift, efter som vi over tid erkender, bliver klogere og forstår mere og mere. At der sker paradigmeskift betyder, at man rykker ud af det tidligere system (paradigme) og bedriver forskning inden for et nyt system. Paradigmeskift Et godt eksempel på, at forskellige paradigmer forekommer over tid, er ændringen af vores verdensbillede. I det 2. århundrede e.kr. opfattede man jorden som en klode, der befandt sig i verdens centrum og mente, at der omkring jorden roterede et antal krystalsfærer, hvorpå de forskellige himmellegemer var fæstnet. Det var en sammenhængende teori, der stemte overens med datidens viden (det ptolemæiske verdensbillede). Et paradigmeskift skete med det kopernikanske verdensbillede, som i og 1600-tallet erstattede det ptolemæiske. Kopernikus opstillede en hypotese om, at jorden og de andre planeter kredsede omkring solen, mens månen til gengæld kredsede om jorden. Dette er også en sammenhængende teori, og den blev det nye paradigme. I dag har vi derimod endnu en gang bevæget os videre til det Einsteinske verdensbillede, der siger at rummet er krumt og tiden relativ. Man har altså en bane, man spiller indenfor, men som ændrer sig over tid, i takt med at vi erkender mere og mere. På et tidspunkt bliver der for mange anomalier (ting der ikke rigtig passer ind) inden for banen, og man opstiller så en ny bane, et nyt paradigme, hvor der er færre anomalier. Kuhn kalder disse skift i paradigmer for videnskabelige revolutioner, og disse vil hele tiden forekomme, eftersom vi bliver klogere. Kuhn ville hævde, at sandheder altid er baseret på det nuværende videnskabelige paradigme (dvs. at der ikke findes endegyldige videnskabelige sandheder). Popper ville hævde, at vi aldrig kan vide, om en videnskabelig teori er sand (fordi den altid, i fremtiden, har en risiko for at blive falsificeret), men han udelukker ikke, at endegyldige sandheder eksisterer. Popper og Kuhn sammenlignet Den væsentligste forskel på Popper og Kuhn er, at Popper har ét ideal, altså én metode til det at bedrive videnskab, mens Kuhn benytter flere metoder. Derudover ser Popper viden som noget, der hele tiden udvikler sig og dermed som udbygning af en bygning, der allerede står der, mens Kuhn anskuer det på den måde, at man en gang imellem river hele bygningen ned og starter fra et nyt udgangspunkt, altså foretager en ombygning. 15

19 God videnskabelig praksis Nu, hvor du har en forståelse for, hvordan videnskaben defineres, og hvad der kendetegner videnskabelige teorier i forhold til ikkevidenskabelige teorier, vil vi nu introducere dig til god videnskabelig praksis. Formålet med videnskaben er at finde sandheden og den gode videnskabelige praksis er den, der gør, at videnskaben har lettere ved dette. Det handler således ikke om, hvad der er sand viden, men derimod, hvordan forskere skal forholde sig til deres resultater for at sikre, at andre forskere kan bygge videres på deres resultater. Vi vil herunder gennemgå Mertons kriterier for god videnskabelighed. Mertons kriterier for god videnskabelig praksis Den amerikanske sociolog Robert K. Merton har i 1942 foreslået følgende fire kriterier for, hvad god videnskabelig praksis er 3 : Fællesskab. Videnskabens resultater er offentligt tilgængelige for alle videnskabsfolk. Universel. Alle skal kunne bidrage til videnskaben uanset etnicitet, nationalitet, kultur eller køn. Upartisk. Forskere skal tilsidesætte personlige motiver i fremlæggelse af resultater. Velorganiseret skepsis. Videnskabelige resultater skal udsættes for kritisk granskning (peer-review), før de bliver accepteret. Ovennævnte kriterier skal forstås som retningslinjer, som forskere skal følge for at give videnskaben de bedste betingelser for at finde sandheden. Det kan forstås som nogle etiske fordringer, der sætter videnskaben (sandheden) i fokus og ser bort fra personlige interesser fra forskernes side (som eksempelvis prestige m.m.) Opsummering Afsnittet Videnskabsteori i AT har handlet om forskellige tilgange og standpunkter i forhold til, hvad sand viden er, og hvordan man opnår den. Det er altså dette, du skal være inde i, når vi snakker elementær videnskabsteori i AT, og det, du skal kunne snakke kvalificeret om til eksamen, hvis du bliver spurgt. Tilgangene og standpunkterne kan overordnet set betegnes som forskellige anskuelser af sand viden. Dogmatikere og relativister er de to yderpoler på skalaen, der handler om, hvad sand viden er. Det er på den måde muligt at befinde sig et sted midt imellem, hvilket langt de fleste gør. Alt behøver ikke enten være sandt eller usandt. Virkeligheden er i langt de fleste tilfælde hverken sort eller hvid, men fyldt med grå nuancer. Man kan derfor sagtens argumentere for, at man på visse områder, er tættere på en sandsynlig sandhed end på andre områder. Som det er illustreret i det forrige, er videnskabernes genstandsområder forskellige, hvilket afspejles i standardopdelingen mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Alle disse typer af videnskab benytter sig af abstraktioner og modeller, men på forskellige niveauer og med forskellige metoder. Således er teorien om positivisme og falsifikation mere relevant i de naturvidenskabelige fag, hermeneutikken mere relevant i de humanistiske fag, og Kuhns teori til en vis grad relevant på alle fakulteter. Du kan selv tænke over, hvilken anskuelse, du har. Dette vil også hjælpe dig med at få styr på den elementære videnskabsteori, så du kan anvende den i praksis til eksamen

20 Mere litteratur om videnskabsteori Ønsker du at læse mere om videnskabsteori, herunder læse mere om hvilken viden, der opfattes som videnskabelig, kan vi anbefale bogen: Videnskabsteori for begyndere af Torsten Thurén. Søger du anden litteratur omkring videnskabsteori, skal du være meget opmærksom på, om det er tilegnet begyndere. Meget af den litteratur, der findes, specialiserer sig i et meget begrænset emne af videnskabsteorien på et meget højt filosofisk niveau, og så taber man let overblikket. 17

21 Kapitel 3 Videnskabelige metoder På mange gymnasier er det et krav, at man kender til de videnskabelige metoder og kan relatere sit arbejde til disse. Men hvad er en videnskabelig metode, og kan arbejdsprocessen i synopsen overhovedet relatere sig til disse videnskabelige metoder? Dette vil vi prøve at gøre rede for i dette afsnit. Vi er klar over, at dette afsnit kan være svært at forstå og forvent derfor, at du skal læse det igennem flere gange. Bemærk: Et fags metoder er ikke det samme som fagets videnskabelige metoder. De videnskabelige metoder er generelle/overordnede. Fagets metoder er, hvordan man rent faktisk løser et problem/laver en undersøgelse i faget. Man grupperer normalt de videnskabelige metoder efter fakulteterne. Fælles for alle fakulteterne er, at man inden for deres område søger sandheden. Man prøver altså at finde ud af, hvordan det forholder sig med en given sag, og søger at forklare og forstå det, man observerer. Til at gøre dette, anvender man videnskabelige metoder, som altså er metoder til at undersøge fænomener, opnå ny viden eller teste eksisterende viden. Videnskabelige metoder i naturvidenskab Det centrale i naturvidenskaben er, at man søger en objektiv beskrivelse af og forklaring på fænomener og processer i naturen. Man er altså kun interesseret i de objektive ting (groft sagt det, tænkende væsner ikke har indflydelse på), som fx måling af lysets hastighed eller objekters kausale (forholdet mellem årsag og virkning) forhold til andre objekter som fx x % øget CO2 i atmosfæren forøger drivhuseffekten med y %. Naturvidenskab interesserer sig altså ikke for, hvorfor mennesker kører meget i bil og dermed udleder CO2. Sammenhænge kan beskrives uden tal, og så er der tale om kvalitative modeller. Et eksempel er, at lys får en plante til at vokse. Sammenhænge beskrives dog typisk med tal de kvantitative modeller. Et eksempel kunne her være, at ved en lysintensitet på x, vokser planten på et døgn y ud fra følgende relation y = f(x). Det er her væsentligt at fremhæve, at kvalitativ her ikke har noget med kvalitativ undersøgelse i samfundsvidenskab at gøre. Før vi går videre, vil vi først definere, hvad man forstår ved tre centrale begreber i naturvidenskab. En hypotese er en påstand eller en foreløbig antagelse, der foreslår en forklaring på et fænomen eller en sammenhæng, og som kan danne grundlag for efterprøvelse. En teori er en accepteret hypotese. En hypotese kan blive accepteret ved, at den er blevet understøttet af gentagne forsøg. Bemærk, at hvad der er hypoteser for nogle forskere, kan være teorier for andre forskere jf. vores diskussion i forrige kapitel det afhænger af øjnene, der ser (altså, hvornår man vurderer, at teorien er accepteret!) En lov er en speciel version af en teori, som beskriver en sammenhæng mellem fænomener, når nogle betingelser er opfyldt. Da lovene kun er opfyldt under visse betingelser, kan begrebet lov være lidt misvisende. Eksempler på love i naturvidenskaben er Newtons gravitationslov, Ohms lov eller Idealgasloven. 18

22 Der er grundlæggende to videnskabelige metoder at skabe ny viden ud fra i naturvidenskab, men før vi kigger på dem, skal vi først betragte to måder at drage konklusioner på. To måder at drage konklusioner på Der er grundlæggende to måder at drage en slutning på: den induktive og den deduktive. Induktiv slutning Induktion vil sige, at man drager en konklusion (inducerer) omkring noget generelt ud fra noget specifikt, man observerer. Basis for en induktiv konklusion er altså en eller anden form for empiri (det man observerer). En god måde at huske dette på er, at den induktive konklusion i daglig tale, kendes som, at man generaliserer. Eksempler: Præmis (Det specifikke): Ingen af de blondiner, jeg kender, kan bestå en studentereksamen. Konklusion (Generelle): Ergo, ingen blondiner kan bestå en studentereksamen. Præmis (Det specifikke): Indtil videre har der altid været lavvande to gange om dagen. Konklusion (Generelle): Der vil altid være lavvande to gange om dagen. Som du sikkert kan se, kan induktive konklusioner være mere eller mindre troværdige. I det første eksempel er det helt åbenlyst, at det ikke er sandt, mens sandhedsværdien af det andet argument er sværere at vurdere. Deduktiv slutning Deduktion vil sige, at man drager en konklusion ud fra andre udsagn (præmisser) i overensstemmelse med logiske slutningsregler (deducérer). Konklusionen betragtes som gyldig, hvis den er logisk sammenhængende, og konklusionen er sand, hvis præmisserne er sande og argumentet gyldigt. Bemærk: Der er stor forskel på, om en konklusion er gyldig eller, om den er sand. Betragt blot nedenstående eksempler: Sande præmisser + gyldigt argument = sand konklusion Præmis (Det generelle): Alle fugle er dyr Præmis (Det generelle): Alle spurve er fugle Ergo (Det specifikke): Alle spurve er dyr Falske præmisser + gyldigt argument = gyldig konklusion (men ikke nødvendigvis sand) Præmis (Det generelle): Alle fugle er dyr Præmis (Det generelle): Alle planter er fugle (falsk) Ergo: Alle planter er dyr Sande præmisser + ugyldigt argument = ugyldig konklusion Præmis: Morlille kan ikke flyve Præmis: En sten kan ikke flyve Ergo: Morlille er en sten Med den deduktive metode slutter man altså som regel noget specielt ud fra det generelle, og deduktion stilles derfor ofte op som det modsatte af induktion. Med deduktion kan man dog også gå fra det specielle til det generelle dette er fx tilfældet i matematik og filosofi. Overordnet kan man sige, at de to metoder at drage slutninger på, adskiller sig fra hinanden ved, at induktion tager udgangspunkt i 19

23 empiri, mens deduktion tager udgangspunkt i præmissen samt logikken. Disse to måder at drage slutninger kan oversættes til videnskabelige metoder. Den induktive metode Metoden kaldes ofte den empirisk-induktive metode. Udgangspunktet for den induktive metode er en række observationer eller måleresultater (empiri). Hvis man i disse observationer systematisk ser det samme fænomen (ofte sammenhæng), kan man opstille en hypotese om sammenhængen. Eksempel i biologi: En europæisk biolog er i gang med at undersøge nogle forhold omkring svaner. Specielt har han observeret, at: alle de svaner, han har observeret, er hvide. Derfor opstiller han, ved hjælp af den induktive metode, hypotesen: alle svaner er hvide. Når man anvender den induktive metode, går man altså fra specifikke observationer til en generel hypotese. Flere forskere laver senere tilsvarende undersøgelser og finder samme resultat. Derfor ville man i nogle kredse sige, at hypotesen kunne ophøjes til teori. En dag kommer der så en forsker, der studerer svaner i Australien og observerer, at der også findes sorte svaner. Flere verificerer senere dette faktum og dermed er teorien falsificeret, men erstattes af en ny hypotese: der findes kun hvide og sorte svaner. Forskeren er dermed opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er sandheden, at der kun findes hvide svaner (det er det ikke der findes sorte svaner i Australien), og derfor siger han ikke at: alle svaner er hvide basta! I biologi kaldes denne fremgangsmåde for systematiske observationer. Når du arbejder med systematiske observationer, gør du dig en række observationer, som du så skriver ned (sætter i system) og derudfra opstiller du en hypotese. Et eksempel på en problemstilling, der lægger op til systematiske observationer, er fx: Hvordan udvikler populationstætheden sig i en gærpopulation? Her skal du altså lave periodiske optællinger under mikroskop af populationstætheden, og du kan ud fra disse resultater opstille en hypotese om udviklingen af populationstætheden i gær. Her formuleres hypotesen altså ikke på baggrund af en gennemgået teori, men på baggrund af dine undersøgelser. Bemærk: I dette forsøg har vi på forhånd en teori, der siger noget om populationstætheden, og derfor kan vi ikke sige, at vi har brugt den induktive metode. Det er strengt talt kun, hvis vi opnår ny viden/opstiller en hypotese om noget, hvor der ikke på forhånd eksisterer en teori, at vi kan klassificere det under den induktive metode. I dette tilfælde har vi bare efterprøvet en teori. Prøve-fejl-metoden Som diametral modsætning til måden, hvorpå man opstiller hypoteser i den induktive metode, står prøve-fejl-metoden ( trial-and-error ). I prøve-fejl-metoden opstiller man hypoteser ved, at man i bogstaveligste forstand sætter sig bag skrivebordet og gætter løs i forhold til forklaring af sammenhænge. 20

24 I modsætning til den induktive metode, hvor sandhedsværdien af hypotesen afhænger af, hvor grundigt man har lavet observationerne, har hypotesen som udgangspunkt ingen sandhedsværdi. Når hypotesen er opstillet, prøver man herefter at falsificere hypotesen. Des flere forsøg på falsifikation hypotesen overlever, des større bliver sandhedsværdien af hypotesen, og på et tidspunkt vil hypotesen blive betragtet som teori. Denne metode kaldes også af nogle falsifikationsmetoden, men her skal man passe på ikke at blive forvirret. At falsificere hypoteser er jo også noget, der sker ved hypoteser opstillet vha. den induktive metode som i eksemplet, hvor ny empirisk forskning falsificerede påstanden om, at der kun findes hvide svaner. I virkeligheden kan prøve-fejl-metoden godt gradbøjes i forhold til, hvordan hypoteser opstilles. Man behøver nødvendigvis ikke sidde bag skrivebordet og gætte løs, man kan jo også have en begrundet formodning om hypotesen (ud fra eksisterende teori), eller have lavet nogle ikke-systematiske observationer af et fænomen. Til at falsificere hypoteser anvendes den hypotetisk-deduktive metode. Den hypotetisk-deduktive metode Som vi har set af ovenstående, fremsættes hypoteser på baggrund af observationer (systematiske eller usystematiske), formodninger eller gæt. Men hvordan kan man afprøve en hypotese? Hvis man direkte kan observere noget, der strider imod hypotesen, som i eksemplet med de hvide svaner (vi kan med øjnene se, at der findes sorte), kan man afprøve hypotesen på denne måde. Dette er et specialtilfælde af det man kalder den hypotetisk-deduktive metode. For at introducere specialtilfældet af den hypotetisk-deduktive metode, vil vi først prøve at overføre den deduktive slutningsmetode til en videnskabelig metode ved at kigge på et eksempel inden for astronomi: En gruppe astronomer har opdaget et nyt objekt i rummet, og de er interesserede i at finde ud af, om det er en planet. For at finde svar på dette spørgsmål, deducerer en af astronomerne sig frem til, at hvis det nye objekt skal være en planet, så må det bevæge sig i ellipsebaner omkring solen. At alle planeter bevæger sig i ellipser omkring solen, erklærede Tycho Brahe allerede for 500 år siden, og det er i dag en veletableret teori. Lad os prøve at opstille eksemplet logisk: Præmis: Alle planeter bevæger sig i ellipser (teori) Præmis: Det nye objekt, vi har observeret, er en planet (hypotese) Ergo: Det nye objekt, vi har observeret, bevæger sig i ellipser Her har videnskabsmanden altså deduktivt draget en gyldig konklusion. Lad os nu betragte to tilfælde: 1. Konklusionen er falsk Hvis vi holder på, at teorien er sand, kan man vise, at det betyder, at hypotesen er falsk. 2. Konklusionen er sand Selvom konklusionen er sand, kan man ikke logisk og gyldigt drage den konklusion, at hypotesen er sand. Med det tidligere eksempel kan det illustreres som: Som det kan ses af ovenstående, kan vi altså med denne metode afvise/falsificere hypoteser (vise, at de er falske), men vi kan aldrig 21

25 vise, at hypoteser er sande. Hvis konklusionen er sand, siger vi dog, at undersøgelsen understøtter hypotesen, og at hypotesen er verificeret/bekræftet. I eksemplet med planeterne kan videnskabsmændene altså begynde at observere, om objektet bevæger sig i ellipser omkring solen. Hvis det er tilfældet, passer de empiriske målinger med de logiske konsekvenser, og hypotesen er verificeret (men ikke nødvendigvis sand! Objektet kunne jo være noget andet, der bevæger sig i ellipser omkring solen). Omvendt, hvis forsøgsresultatet ikke passer med det logisk udtænkte, kan hypotesen falsificeres. Princippet i den hypotetisk-deduktive metode er altså, at: 1. Man opstiller en hypotese omkring et fænomen 2. Ud fra hypotesen og teori drager man en deduktiv slutning 3. Ved hjælp af en empirisk undersøgelse ser man, om den logiske konklusion holder 4. Ud fra resultatet kan man verificere eller falsificere hypotesen Det springende punkt i den hypotetisk-deduktive metode, er altså, at der skal være en eller anden form for teori, der kan hjælpe med at oversætte hypotesen til noget, man kan undersøge. Lad os tænke tilbage på eksemplet med svanerne. Hypotesen kan direkte falsificeres, hvis man ser en sort svane. Men kunne man gøre det på en anden måde? Hvis vi forestiller os, at der findes en teori om, at hvide fugle har et eller andet xxx i deres DNA, kan man afprøve hypotesen hypotetisk-deduktivt på følgende måde: Præmis: Alle hvide fugle har xxx DNA (teori) Præmis: Alle svaner er hvide (hypotese) Konklusion: Ergo må alle svaner have xxx DNA Ved at undersøge om svanerne har xxx i deres DNA, kan man altså afprøve hypotesen på denne måde. Vi slutter af med et konkret eksempel på, hvordan Galilei har brugt den hypotetisk-deduktive metode til at opstille Galileis faldlov. Loven siger, at hastigheden i frit fald vokser proportionalt med tiden. Da Galilei skulle udføre eksperimentet, havde han ikke udstyr til at måle et objekts hastighed, og derfor brugte han den hypotetisk-deduktive metode. Hvis samme hypotese skulle efterprøves i dag, ville man bare afprøve hypotesen direkte ved at sammenholde målinger af objektets fart med tiden. Galilei udførte eksperimentet på følgende måde: Præmis: Hvis et legemes fart vokser proportionalt med tiden, er distancen, legemet tilbagelægger, lig. Præmis: (Hypotese) Farten i frit fald vokser proportionalt med tiden. Konklusion: Ergo må afstanden, et legeme i frit fald tilbagelægger, følge ligningen. Første præmis følger af teorien om bevægelsesligningerne, og dette stiller vi os ikke undrende overfor. Derimod er det anden del, vi ønsker at afprøve. Det eksperimentelle arbejde er derfor at lave samhørende målinger af t og d og se, om de opfylder ligningen. Bemærk: Som du kan se af ovenstående, er hypotetisk-deduktiv metode altså ikke i sig selv en metode til at opstille hypoteser, men en metode til at afprøve dem. Den bør derfor som udgangspunkt ikke sidestilles med induktiv metode og prøve-fejl-metoden. Bemærk: Nogle gange anvendes termen hypotetisk-deduktiv metode om processen, hvor man først foretager systematiske observationer, 22

26 derefter opstiller en hypotese og slutteligt afprøver hypotesen ved hjælp af den hypotetisk-deduktive metode. Hvis begrebet hypotetiskdeduktiv metode forstås på denne måde, er det altså bare en naturlig udbygning af den induktive metode og kan således forstås som en videnskabelig metode. Den naturvidenskabelige metode Udover de ovennævnte metoder, kan du også støde på begrebet den naturvidenskabelige metode. Du må dog ikke forveksle eller sammenligne denne metode med induktiv, hypotetisk-deduktiv eller prøve-fejl-metoden. Den naturvidenskabelige metode skal mere betragtes som et krav til at arbejde naturvidenskabeligt, hvad enten man bruger induktiv, hypotetisk-deduktiv eller prøve-fejl-metoden. De tre krav til at arbejde naturvidenskabeligt er: 4 1. En hypotese skal kunne forudse noget, som skal kunne eftervises eller modbevises. 2. En hypoteses forudsigelser skal kunne undersøges af alle. 3. Undersøgelserne skal kunne gentages. Hvis man i sine undersøgelser opfylder disse krav, siger man, at arbejdet kan afprøves intersubjektivt. Naturvidenskabelige metoder i gymnasiet Når du laver en rapport i et af de naturvidenskabelige fag, vil du ofte blive bedt om at eftervise en bestemt sammenhæng eller lov. I dette tilfælde vil du arbejde med den hypotetisk-deduktive metode, da du har hypotesen og derefter foretager et eksperiment, og ud fra dette altid (med mindre du har lavet en fejl i dit eksperiment) accepterer hypotesen. De eksperimenter, du bliver sat til at lave, er lavet 1000-vis 4 Føge, Peter og Bonnie Hegner. Primus, s. 108 af gange før, og derfor kan du selvfølgelig ikke falsificere en hypotese. Der, hvor falsifikation bliver interessant, er, hvis man udfører et nyt eksperiment, som kan undersøge hypotesen, men det er ikke gymnasieniveau. Du kan også blive bedt om at undersøge en relation, fx: Find ud af, hvordan sammenhængen mellem alkylgruppens længde og antallet af OK grupper bestemmer en alkohols vandopløselighed. Umiddelbart lægger denne opgave op til induktiv metode, men på samme måde som i eksemplet under afsnittet om den induktive metode, er det kunstigt, idet vi på forhånd har en veletableret teori, der siger noget om denne sammenhæng. Dermed træner man i gymnasiet de naturvidenskabelige metoder, mere end egentlig at anvende metoderne. Videnskabelige metoder i humaniora Det helt centrale i humaniora er, at man forsøger at beskrive og forstå mennesket som handlende, tænkende og skabende væsen. Man kan mere præcist sige, at humaniora først og fremmest beskæftiger sig med mennesker og menneskers subjektive forhold til andre mennesker, hvorimod naturvidenskab beskæftiger sig med objekter og objekters objektive forhold til andre objekter. Humaniora beskæftiger sig med det unikke og historisk enestående det, som kun sker én gang hvorimod naturvidenskab beskæftiger sig med det universelle og lovmæssige det, som sker hver gang. 5 5 Man siger, at humanvidenskaberne har en ideografisk synsvinkel (interesserer sig for det enkelte tilfælde), hvorimod naturvidenskab har en 23

27 Teksterne som humanioras empiri Humaniora er altså som udgangspunkt en del mere abstrakt end naturvidenskab, men heldigvis kommer der et håndgribeligt produkt ud af at anskue mennesket som handlende, tænkende og skabende væsen. Man kalder disse produkter for tekster. Tekster skal her forstås som det udvidede tekstbegreb og eksempler på tekster kan være: bøger, dagbøger, artikler, digte, noveller mv. malerier, skulpturer, installationskunst bygninger, redskaber, tøj taler, fysiske handlinger, ideer, følelser, tanker sprog Teksterne er som sådan observerbare (vi kan se dem, læse dem, høre dem og røre ved dem), men det er kun det færdige produkt, man ser, og det er disse produkter (menneskeskabte fænomener), man i humaniora gerne vil finde sandheden omkring. For at forstå teksterne er det ikke altid nok at kunne observere, sætte i system og bruge logikken, idet det forudsætter, at der ligger en mening (en intention) bag teksterne, som ikke er direkte målbar/observerbar. I humaniora skal man altså for at forstå, udover at bruge empiri og logik, bruge sin evne til at indleve sig i og sætte sig i en andens sted - det som kaldes indføling eller empati. For at forstå meningen og dermed få ny viden om teksten, bliver man nødt til at fortolke på den. Til dette kan den hermeneutiske 6 cirkel/spiral, som er den videnskabelige metode i humaniora, anvendes. Den hermeneutiske cirkel/spiral For at forstå teksterne skal du altså fortolke, men fortolkningen er i sig selv skabt på baggrund af din forforståelse. Forforståelse er den viden og de erfaringer, du har, inden du går i gang med fortolkningen. Forforståelse kan betragtes som en rygsæk, du altid har på, og den indeholder dine tidligere erfaringer, fordomme, tanker og ideer. Forforståelsen er altså den viden, du besidder om verden omkring dig. Forståelse og forforståelse forudsætter således hinanden. For at opnå forståelse af teksten skal man fortolke. For at kunne fortolke bruger man sin forforståelse, som man igen har erhvervet ved hjælp af tidligere fortolkning, osv. Dette skaber en cirkelbevægelse fordi det, der fortolkes, bliver forstået ud fra en tidligere forståelse, som igen får indflydelse på nye fortolkninger. Man bruger sin rygsæk af tidligere viden til at tolke teksten, man står overfor. Denne cirkelbevægelse kaldes for den hermeneutiske cirkel eller den hermeneutiske spiral, som måske er en bedre betegnelse, da den tydeliggør, at nok er der tale om en cirkelbevægelse, men det er en bevægelse, der fører frem til større forståelse med hver ny cirkelbevægelse. Rygsækken bliver fyldt lidt mere op for hver fortolkning og ting bliver evt. taget op af den og udskiftet med nye ting. Processen i den hermeneutiske cirkel er dynamisk og i princippet aldrig afsluttet, og derfor mener mange, at spiral er et mere sigende ord. nomotetisk synsvinkel (interesserer sig for lovmæssigheder), og at der derfor er en ontologisk forskel mellem videnskaberne. 6 Udtales Her-me-nøw-ti-ske 24

28 Hvis vi, ved at undersøge teksten nærmere, finder ud af, at vores forforståelse var korrekt, (indholdet i rygsækken stemte overens med det, vi fandt frem til i teksten) kan man betragte den som forhåndsviden, og hvis forforståelsen var fejlagtig, kan man betragte den som en fordom. Et eksempel på anvendelse af den hermeneutiske spiral i en fortolkning af en tekst i dansk er: 1. Først laver du en meget tekstnær analyse (fx nykritisk analyse), hvor du sammenstykker en overordnet fortolkning af teksten ved at kigge på personerne, temaerne, sproget, fortællerteknikken, miljøet, kompositionen m.m. Du bruger din forforståelse til at sammenstykke denne første fortolkning. Efter, du har udført den første gennemlæsning, kan du nu efterprøve den fortolkning om tekstens budskab og tema, du er kommet frem til, ved at udføre metode Du har nu en idé om tekstens formål/budskab, og du læser herefter teksten igen med den idé i baghovedet. I din 2. læsning og analyse fokuserer du især på de steder, der stemmer overens med og som afviser din idé. På den måde vil du finde de steder i teksten, der bekræfter og afviser din fortolkning. Analysen bliver altså din bevisførelse for din fortolkning. Du læser altså teksten med en forforståelse og benytter den viden, du har fået fra din læsning til at opstille en fortolkning, som du så læser teksten med igen og derved forstår endnu mere og får en dybere forståelse for teksten. I nogle tilfælde finder du ud af, at fortolkningen var dækkende og, at din forforståelse passede (tingen bliver i rygsækken), mens du i andre tilfælde må udbygge eller måske helt forkaste den (tingene tages ud af rygsækken). Bemærk: Hermeneutik forveksles af og til fejlagtigt med den hermeneutiske spiral. Hermeneutik er læren om, hvad en god fortolkning er. Den hermeneutiske cirkel/spiral beskriver den proces at forstå en tekst hermeneutisk. Læs om hermeneutikken i afsnittet om videnskabsteori. Videnskabelige metoder i samfundsvidenskab Vi starter lige med at opfriske, at samfundsvidenskab er den del af videnskaben, som beskæftiger sig med en række aspekter af menneskeskabte fællesskaber (altså samfund) fra den lille familie til den store nationalstat. Her kunne man foranlediges til at tro, at man befinder sig under humanioras metode, fordi man beskæftiger sig med noget, mennesket har skabt. Helt så enkelt er det dog ikke! Samfundsvidenskaben ønsker nemlig ikke kun at forstå enkeltstående fænomener, men ønsker at forklare generelle sammenhænge (hvorfor stiger arbejdsløsheden, når inflationen falder?). Til at forstå sammenhænge bruger man primært de kvalitative metoder, som er i familie med humaniora, og til at forklare sammenhænge bruger man primært de kvantitative metoder, som er i familie med naturvidenskaben. Kvalitative metoder De kvalitative metoder er de, der behandler kvalitative empiriske data. Kvalitative data er groft sagt data, som ikke kan måles, men er formuleret i ord (bløde data). Eksempler på kvalitative data er: 25

29 Interviews, spørgeskemaer med åbne svarmuligheder, artikler, tekster mv. Ved de kvalitative metoder er der fokus på at forstå samfundsmæssige fænomener, og til dette anvendes kvalitative data. Eksempel på en problemstilling: Hvordan forløber identitetsdannelsen for unge i det senmoderne samfund, og hvorfor udvikler nogle unge personlighedsforstyrrelser? I denne problemstilling er det nærliggende at benytte materiale af typen: interviews, artikler eller udtalelser fra unge, der diskuterer deres oplevelse af det senmoderne samfund. Humaniora tager også udgangspunkt i kvalitative data, og man bruger derfor principperne fra humaniora om fortolkning (den hermeneutiske spiral) til at forstå disse data. Eksempler på kvantitative data er: antal arbejdsløse, inflation, resultater fra en spørgeskemaundersøgelse med lukkede svarmuligheder mv. Ved de kvantitative metoder er der fokus på at forklare samfundsmæssige fænomener, og til dette anvendes kvantitative data. Eksempelvis: Hvorfor stiger arbejdsløsheden, når inflationen falder? Naturvidenskab tager jo også udgangspunkt i kvantitative data, og man prøver derfor at overføre principperne fra naturvidenskab til samfundsvidenskab. Den kvantitative metodes styrke er repræsentativitet (i hvor stort omfang foregår et eller andet fænomen?), og undersøgelser foretaget ved kvantitative metoder er let sammenlignelige. Den kvalitative metodes styrke er nuancerethed (ethvert fænomen er unikt), og den er et godt værktøj til at forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør. Kvantitative metoder De kvantitative metoder er de, der behandler kvantitative empiriske data. Kvantitative data er groft sagt data, som kan omsættes til målelige størrelser og formuleres i tal (hårde data). Der er her tale om alt det, der kan tælles, måles og vejes og derfor sammenlignes. Her er fokus på forståelse i bredden. 26

30 Kapitel 4 Fra opgaveformulering til problemformulering Den 31. januar får du af skolen udleveret din opgaveformulering og dit ressourcerum til den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse. Opgaveformuleringen indeholder et overordnet emne, overordnede problemstillinger, en opgavetekst og en uddybning af det overordnede emne. Du kan finde sidste års opgaveformulering på dette link. Forstå din opgaveformulering Det første, du skal gøre, er at læse din opgaveformulering grundigt igennem formentlig flere gange. Opgaveformuleringen opstiller nogle retningslinjer for, hvad din opgave skal indeholde, så det er vigtigt, du læser den grundigt. Pil evt. de forskellige punkter ud af den, og skriv dem op hver for sig. Udover, at du skal læse opgaveformuleringen for at sikre dig, at du holder dig inden for opgavens rammer, er der i de overordnede problemstillinger meget inspiration at hente. Teksten er komprimeret og kan være svær at forstå til bunds. Derfor er det særligt vigtigt, du læser den mange gange og stiller uddybende spørgsmål til dine lærere omkring den. Kort efter, opgaveformuleringen er blevet frigivet, vil du kunne finde vores analyse af årets opgaveformulering på Studienet.dk. Idéprocessen vejen til problemformuleringen Når du har læst og forstået opgaveformuleringen, kan du starte på det, vi kalder idéprocessen, som vil udmunde i din problemformulering. Idéprocessen består af fire trin: 1. Find din sag 2. Find dit hovedspørgsmål inden for denne sag 3. Find tre-seks underspørgsmål 4. Find problemstillinger til dine underspørgsmål I alle fire trin vil informationssøgning og brainstorming udgøre en vigtig del. Du kan læse mere om informationssøgning og strategier til dette i kapitel 6. Målet med denne proces er at finde frem til din endelige problemformulering, som skal være udgangspunktet for din synopsis. Problemformuleringen har to basale funktioner: 1. Den skal tjene som rettesnor for dit videre arbejde dvs. den hjælper dig med at fortælle, hvad du skal finde svar på, hvad du skal gøre og ikke mindst, hvad du ikke skal gøre. 2. Den skal godkendes af skolen, og derved sikrer du dig, at du rent faktisk arbejder med acceptable problemstillinger inden for de to fag, du vælger. At lave en god problemformulering er dermed en central del af eksamen, men hvad er en problemformulering egentlig? Hvad er en problemformulering? Når vi siger problemformulering, mener vi et konkret hovedspørgsmål med flere underspørgsmål, altså det du finder frem til i trin 2 og trin 3 i 27

31 idéprocessen. Du skal dog være opmærksom på, at der er andre holdninger til, hvad en problemformulering er, men vi mener, at netop denne type passer bedst til den undersøgelse og synopsis, der skal laves i AT. Freuds psykologiske teorier Kvantemekanikken Teknologiske gennembrud: Et eksempel på en problemformulering i fysik og samfundsfag: Sag: Atomkraft Telegrafen Elpæren Maskingeværet Nye måder at gøre et eller andet på Hovedspørgsmål: Hvorfor udnytter Danmark ikke atomkraftens fordele? Underspørgsmål: Hvad er et kernekraftværk, og hvordan fungerer det? Hvorfor er de fleste danske partier imod atomkraft? Har de danske partier belæg for deres holdning til atomkraft, og er deres holdning berettiget? Hvordan du kommer frem til sagen, vil blive beskrevet i trin 1, hovedspørgsmålet i trin 2 og underspørgsmål i trin 3. Trin 1: Din sag Første trin handler om, at du skal have fundet din sag inden for opgaveformuleringen fra Undervisningsministeriet. I eksamen fra sidste år (2010), med overskriften Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger , kunne mulige sager være: Videnskabelige gennembrud: Marx teorier om samfundet Darwins evolutionslære Som metode til at finde sager, anbefaler vi dig at bruge ressourcerummet. Jagten på den gode sag Opgaveteksten skal være dit udgangspunkt for at finde en sag at arbejde med, men din egen viden og interesse må også gerne påvirke dit valg. Det er altid mere interessant at arbejde med en sag, man synes er spændende. Det klart nemmeste og sikreste og derfor også det, vi vil anbefale dig, er at bruge ressourcerummet, som bliver udleveret sammen med opgaveteksten. Ressourcerummet er lavet på en sådan måde, at alt det materiale, du finder deri (tekst, billeder, videoklip, m.m.), er lavet med bestemte sager i tankerne, og der er derfor rig mulighed for her at finde netop den sag, som du skal arbejde med. Ressourcerummet Når du benytter ressourcerummet, handler det om at lade sig inspirere af tekster, billeder og film. Udover at materialet giver dig din sag, giver det dig også en hel masse baggrundsviden om emnet, AT skal laves indenfor. At gennemgå ressourcerummet vil altså altid være en god idé, og det vil give dig et godt fundament at bygge videre på. 28

32 Der findes to forskellige rum med hver deres fokus. Det første rum indeholder tekster og billeder og er lavet til at give dig baggrundsviden, som derved kan inspirere dig til valg af sag og hjælpe dig med at indkredse din problemformulering. Nøglen til at bruge ressourcerummet er at tage sig god tid. Det er vigtigt, at du ikke suser igennem hvert rum, men i stedet stille og roligt researcher på materialet. AT starter for alvor her. Arbejdet med ressourcerummet Sæt tid af, og sig til dig selv: Nu vil jeg arbejde to timer med rum 1. og researche grundigt på stoffet. Forestil dig, du er ansat af et stort firma og er blevet bedt om at researche på et bestemt område. Sæt dig godt til rette med en kop kaffe/te, din computer til at tage noter på og gå så igennem rummets indhold. Læs teksterne, fordyb dig i stoffet, se billederne og filmklippene, tag noter og lad dig inspirere. Tænk hele tiden over, hvilke sager, de forskellige tekster, billeder og videoklip dækker over og tag hele tiden noter. Når du er færdig med alle rummene, vil du være meget klogere på, hvad årets AT tema dækker over og ikke mindst, hvad der forventes af dig. Du vil, hvis du har fulgt anbefalingerne herover, sidde med uvurderlige noter på computeren, hvor du uden tvivl vil kunne finde netop den sag, som du skal arbejde med og gå til eksamen i. Renskriv dine noter og find frem til alle de sager, du har fået nedskrevet. Næste skridt er at brainstorme på disse. NB: Har du overhovedet ikke fundet en sag i ressourcerummet, som du kunne tænke dig at arbejde med, er det også helt i orden. Forvirrer ressourcerummet dig mere end det gavner, så læg det væk. Ikke alle bliver inspireret af et sådant samlesæt af idéer, men har nemmere ved selv at finde frem til noget brugbart. Hvis du har det sådan, skal du her i gang med informationssøgning. Se kapitel 6 for strategier til dette. OBS! Pas på sager, der falder uden for opgaveteksten! Når du jagter sager i ressourcerummet, men også fx på EMU, hvor fagkonsulenter i visse fag lægger forslag ud, skal du være opmærksom på, om sagen opfylder kriterierne i opgaveteksten. Sidste år kunne man fx i ressourcerummet, finde forslag til eksperimenter om Måling af hulrumsstråling, Brintspektret og Michelsons interferometer. Mens disse eksperimenter bestemt beskriver et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud i tidsrummet er det straks sværere at finde linket til at * + diskutere, hvilke forudsætninger eller konsekvenser dette gennembrud havde eller fortsat har inden for kultur, samfund eller erkendelse. 8 Vær altså opmærksom på, at ikke alt i ressourcerummet er brugbart, og hold hele tiden de sager, du skriver ned, op imod opgaveteksten. Brainstorm For at komme skridtet nærmere en problemformulering skal du nu åbne sagerne op og finde ud af, om de kunne være noget for dig. På nuværende tidspunkt skulle du helst sidde med en liste af forskellige sager (noterne fra før), som du har fundet i din indledende research. Du skal nu finde ud af, hvilke af disse sager, det kunne være relevant at arbejde videre med. Det gør du bedst ved at nedskrive alle de associationer, du kan komme i tanke om i forbindelse med hver sag. Lad være med at censurere spørgsmål, underemner, kommentarer og skøre indfald. Det hele skal med. Når du er ved at løbe tør for ideer, er det tid til at sortere i dem: Er der nogle, der er helt i skoven, og som du 7 Taget fra opgaveteksten til AT 2010: Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger Ibid. 29

33 kan se ikke ville fungere? På dette trin kan det være en god idé at bruge nettet som en hurtig vej til at finde mere information om dine sager. Læs mere om informationssøgning i kapitel 6. Når du på den måde har grovsorteret i indfaldene under de forskellige sager, kan du hurtigt skabe dig et overblik over, hvor du har skrevet flest indfald. De sager, hvor du har skrevet flest indfald, kommentarer osv. Til, er højst sandsynligt de sager, du skal arbejde videre med. Tag herefter stilling til, hvilke sager, du synes er mest interessante, hvilke der ligger til de fag, du gerne vil arbejde med, og i hvilken rækkefølge, du vil prioritere dem. Slet dem, du har givet den laveste prioritet, så du kun sidder tilbage med to sager. En af disse to er højst sandsynligt den sag, du vil arbejde videre med, og som skal danne grundlag for et interessant problem. Allerede på nuværende tidspunkt kan du også gøre dig de første overvejelser over, hvilke kilder, du skal bruge til at behandle sagerne. Disse overvejelser vil være guld værd, når du skal i gang med at finde bøger og artikler. Tip: Det er en god idé at brainstorme flere sammen. Spørg derfor et par klassekammerater/søskende/forældre/..., om de vil være med til at brainstorme. Det skal helst være nogen, der tænker lidt anderledes end dig selv, da du derved vil få flere vinkler på stoffet. Ved fælles hjælp vil du på den måde få flere sager at vælge ud fra. Tips inden du starter med at problemformulere Vær realistisk Nu har du sagen, som du skal arbejde med, og næste skridt er så at finde et problem inden for sagen. Inden du starter med at problemformulere, er det vigtigt at have i baghovedet, hvad du i bund og grund bliver bedømt på. AT prøver dig i dit arbejde med at besvare en problemformulering med hjælp fra to fag. I besvarelsen af problemformuleringen skal du kunne reflektere over løsningsmetoderne. Til eksamen bliver du bedømt på en mundtlig fremlæggelse og dialog omkring din undersøgelse. Netop denne eksamenstype er meget populær på flere videregående uddannelser, og det er helt sikkert derfor, den er blevet valgt til netop AT. Forskellen er dog, at på en videregående uddannelse, er der et krav om, at din undersøgelse behandler noget nyt. Det er der ikke i AT. Derfor er det helt OK, at behandle et problem, som andre har arbejdet med før. Summa summarum: Det er fint med ambitioner, men sørg for, at den sag, du vælger, er realistisk og til at gå til. AT tæller dobbelt på eksamensbeviset, og det er derfor vigtigt ikke at miste fodfæstet ved at vælge en sag, der ganske enkelt er for svær eller for stor. Hold dig inden for opgaveformuleringen Vores råd er, at du holder dig inden for opgaveformuleringens rammer. AT plejede at have et krav om de to fag du arbejder med kom fra hvert deres hovedområde. Dette krav er bortfaldet i år, men dette betyder ikke, at du hovedløst nu kan vælge to fag fra det samme hovedområde, da det stadig er et krav, at du skal arbejde med to forskellige faglige metoder. Dette betyder, at du ikke f.eks. skal arbejde med engelsk og dansk, da disse fag anvender de samme metoder. Det er stadig vigtigt i AT, at du vælger to fag, der kommer med hver deres metode til at undersøge sagen. To fag under samme hovedområde En række fag kan også arbejde inden for det samme hovedområde og bruger du sådan to fag, fx dansk og psykologi eller dansk og samfundsfag, skal du for det første være 100 % sikker på, at du bruger de korrekte faglige arbejdsmetoder. Dvs. humanistiske metoder i 30

34 dansk og samfundsvidenskabelige metoder i psykologi og samfundsfag. For det andet, og dette er det vigtigste, skal du inde til eksamen kunne argumentere for, hvilke metoder, der hører til hvilke fag, og hvordan du har anvendt metoderne i din undersøgelse. Bemærk: Hvad angår fagvalg kan du kun vælge blandt de fag, som vil optræde på dit studentereksamensbevis. Hvorfor bliver problemformuleringen aldrig rigtig god? Når du sidder med projektet og problemformuleringen, vil du sikkert opdage, at problemformuleringen aldrig bliver helt god. Med det mener vi, at uanset, hvordan du vender og drejer det, vil dit endelige projekt ofte få karakter af at være to projekter, der er sat sammen. I vores eksempel på problemformulering på side 28, er det, vi rent faktisk lægger op til, en opgave i fysik, hvor vi redegør for, hvad kernekraft er og en opgave i samfundsfag, hvor vi analyserer og vurderer danske partiers holdning til atomkraft. Altså to projekter, hvor fællesnævneren er samme sag nemlig atomkraft. I et eksempel i AT-håndbogen fra Systimes fremhæves problemformuleringen: På hvilken måde forsøger filmen Dark Side of the Moon at overbevise seeren om, at månelandingerne ikke har fundet sted? I denne problemformulering lægges der op til en fysisk analyse af månelandingerne samt en filmisk analyse. Igen er tilfældet, at det egentlig er to projekter, der er sat sammen, men med sagen månelandingerne som fællesnævner. Når man skifter teori og metode, skifter man også genstand. Det er dette grundlæggende forhold, der gør AT principielt umuligt at praktisere. Vi gør det så alligevel, dels fordi vi skal, dels fordi vi lader fem og syv være lige, rent pragmatisk lader vi, som om det er den samme genstand, der er tale om selv om enhver jo ved, at fx en rumrejse som en fysikfaglig genstand er ganske forskellig fra en rumrejse som en samfundsvidenskabelig genstand, og at analysen af den sidste ikke har den mindste indvirkning på analysen af den første eller omvendt. En AT-eksamen er derfor altid en eksamen med snyd, såvel elevens som lærernes. Høfligt lader vi alle, som om vi taler om det samme, hvor vi taler om to eller tre forskellige ting. 9 For at forstå ovenstående citat er det altså vigtigt at skelne mellem genstand og sag. Mens sagen kan være månelandingerne, kræver månelanding som genstand i fysik en helt anden behandling end månelanding som genstand i engelsk. Krise - hvad gør jeg så? (Sager, der dur i praksis) Der er intet problem uden en løsning, og det samme gør sig gældende for AT. Man har ude på gymnasierne og blandt lærerne accepteret en pragmatisk løsning (en løsning der fungerer i praksis), der gør, at man accepterer opgaver som én, selvom de egentlig består af to opgaver, der handler om samme sag. På den måde er det også meget lettere for faglærerene hver især at vurdere din opgave, idet de på den måde kun skal vurdere dig ud fra deres eget faglige felt. Din opgave er så at finde en sag, som du kan arbejde med ud fra to fag. Knud Michelsen, som er lektor ved Virum Gymnasium, skriver i artiklen AT - med og uden snyd i Gymnasieskolen: 9 AT med og uden snyd, 31

35 Anbefaling af fagkombination Ud fra vores research af tidligere AT projekter og deres karakterer, har vi grundlæggende to anbefalinger til, hvilke fagkombinationer, der er gode at skrive i, og hvordan fagene skal spille sammen. Disse anbefalinger udelukker selvfølgelig ikke andre kombinationer af fag, men afviger du, så vær helt sikker på, at det er gennemtænkt! Anbefaling 1: Redegør i naturvidenskab og analyser og vurder med humaniora eller samfundsvidenskab Som vi forklarer på side 35, er det meget svært at analysere/vurdere iht. Blooms taksonomi i de naturvidenskabelige fag, så som tommelfingerregel kan man sige: Redegør du for en sag i naturvidenskab, skal sagen analyseres og vurderes med metoder fra humaniora eller samfundsvidenskab. Anbefaling 1 er altså, at du leder efter en sag, hvor sagen kan behandles redegørende i et naturvidenskabeligt fag og derefter analyseres og vurderes vha. tekstanalyse, kildekritik, kvalitative eller kvantitative metoder eller analyseres og vurderes filosofisk. Dette er en gennemprøvet fagkombination, som vi vurderer alle kan opnå succes med. Husk på, at selvom du kun har haft et naturvidenskabeligt fag på C- niveau, så justeres kravene i AT til, hvad du har lært på dette niveau. Så selvom du ikke føler dig stærk i naturvidenskab, vil et projekt med en naturvidenskabelig sag være noget, du sagtens ville kunne lave, når vi snakker AT. Anbefaling 2: Redegør og analyser i samfundsvidenskab og analyser og vurder med humaniora Samfundsvidenskab sat sammen med humaniora kan fungere rigtig godt i AT-sammenhæng, men et sådan projekt stiller store krav til dig og er derfor ikke det nemme valg, som nogen måske tror. Med store krav følger også ofte høje karakterer, men kun, hvis du forstår kravene til et sådan projekt. Vælger du kombinationen samfundsvidenskab og humaniora, kan begge fag indgå i både redegørelse, analyse og vurdering, og her bliver det så din opgave at vægte fagene, så de er nogenlunde ligeligt repræsenteret, hvilket kan være svært. Der er desuden den fare, at du kommer til at anvende humanioras metoder under begge fag, hvis du fx analyserer en roman i dansk og analyserer nogle artikler i samfundsfag ved en retorisk analyse (kvalitativ metode). Dette er ikke nødvendigvis nok! En måde at sikre dig, at du benytter den samfundsvidenskabelige metode er ved yderligere at anvende kvantitativ metode eller gøre brug af samfundsfaglige modeller og teorier. Vær konkret til de indledende vejledninger For en lærer er det rigtig svært at vurdere, om et projekt er brugbart og ligger inden for opgavetekstens rammer med mindre, det er konkret (en arbejdsproblemformulering er konkret). Derudover kan det være rigtigt svært for en lærer at vurdere, om projektet kan fungere i forhold til faget fra det andet fakultet. Generelt gælder der nemlig for lærere, at de underviser i fag inden for ét fakultet. Fx er en fysiklærer også ofte lærer i matematik el. kemi, og en dansklærer er også ofte lærer i religion, billedkunst, musik eller engelsk. Vil du være sikker på at få god feedback, bør du: 1. Lave en konkret arbejdsproblemformulering med både hovedspørgsmål og underspørgsmål 2. Få vendt arbejdsproblemformuleringen med en lærer fra begge de fag, du påtænker at skrive i. 32

36 Arbejdsproblemformuleringen kan du selvfølgelig rette til senere, hvis du finder en endnu bedre vinkel inden for den sag, du har valgt at arbejde med. Husk på, at det i SRP er vejlederens ansvar at lave en god problemformulering, hvorimod det i AT er dit ansvar at lave en god problemformulering. Vi har sidste år hørt om mange elever, der først har valgt fagkombination og sag uden nærmere eftertanke og derefter fundet ud af, at det var et rigtigt uheldigt valg. For de elever var resten af projektet kun op ad bakke og karakteren endte i den lave ende af skalaen. Du kan læse mere om, hvordan du bedst bruger dine vejledere i næste kapitel. Trin 2: Find dit hovedspørgsmål Når du har fundet en mulig kandidat som sag, skal du gå videre til trin 2, som er at finde et hovedspørgsmål til sagen, der er værd at arbejde videre med. I første omgang anbefaler vi, at du blot finder hovedspørgsmålet og ikke begynder at skrive en indledning endnu. Indledningen kan først rigtig skrives, når du har arbejdet grundigt med sagen, og derfor bør du i stedet bruge al din energi på at få fundet det gode spørgsmål. Vi viser, hvordan du skriver en indledning i kapitel 8. Det gode spørgsmål Du skal nu have formuleret det gode spørgsmål, der åbner sagen op og viser dig, hvad du overordnet skal arbejde med og finde svar på i dit AT projekt. Det er ikke nok, at du formulerer noget i spørgsmålsform, som i virkeligheden blot er en omformulering af, "jeg vil skrive noget om xx". Dette er en klassisk fejl begået af elever under AT. For, at problemformuleringen skal være relevant og ikke mindst interessant, skal du tænke: Dette kunne være relevant at få svar på inden for opgaveformuleringen. Målet er altså at identificere et godt overordnet spørgsmål, som kunne være interessant at få svar på og som lever op til opgaveformuleringens krav. Her er en række tips til, hvilke spørgsmål, du kan stille til din sag for at finde frem til det gode spørgsmål: Hvad lægger opgaveformuleringen op til, at jeg skal komme omkring? Hvad ville være relevant at spørge om inden for denne sag? Hvorfor skulle man stille netop det spørgsmål? Er det realistisk at kunne besvare spørgsmålet? (Er spørgsmålet for bredt?) Hvilke to fag kunne besvare dette spørgsmål? Ved at besvare disse spørgsmål løbende, kan du hele tiden tjekke, om dit hovedspørgsmål er tilpas interessant, passer til opgaveformuleringen og to fag og derved er værd at fortsætte med. Ikke alle spørgsmål er lige gode at basere sin problemformulering på. Der skal eksistere et interessant fagligt problem, det er værd at undersøge, og som begge fag kan komme med en vinkel på, og som der desuden ikke kan findes svar på uden videre. Et hovedspørgsmål som fx: Hvordan sluttede 2. Verdenskrig? er ikke interessant, da svaret hurtigt ville kunne findes i et hvilket som helst opslagsværk om emnet. Brug her opgaveformuleringen som en støttepædagog, der kan pege dig i den rigtige retning. Hvad skal spørgsmålet komme omkring, og hvordan kan to fag være medvirkende til at svare på det? 33

37 Vidensbrugende ikke vidensrefererende I problemformuleringssammenhæng snakker man om, at man skal være vidensbrugende og ikke vidensrefererende. Du er vidensbrugende, når du anvender dine fags metoder til at finde svaret på spørgsmålet, du har stillet. Idet du selv arbejder med stoffet, bruger du din egen viden til at finde svarene på spørgsmålet. Er du vidensrefererende, vil du blot referere det arbejde, andre har lavet, hvilket ikke er nok. En gennemgang af USA s rolle i 2. Verdenskrig med baggrund i en lærebog er altså vidensrefererende. Det, at gøre brug af et kritisk arbejde med en række kilder (taler, artikler, statistikker m.m.) til at besvare, hvorfor fx Præsident Franklin D. Roosevelt ikke trak USA med i 2. verdenskrig før angrebet på Pearl Harbor i 1941, er omvendt vidensbrugende. Dvs. at anvendelse af bl.a. kildekritik, analyse og fortolkning, kvalitativ og kvantitativ metode, er nøglen til at være vidensbrugende. En helt ny sag? Det forventes ikke, at du laver grundforskning (altså opfinder kuren mod kræft, afviser relativitetsteorien eller starter en ny isme), men din vinkel på din sag skal bevæge sig udover det stof, du har fået gennemgået på klassen, og din undersøgelse skal helst ikke være lavet tusindvis af gange før. Sæt dit eget præg på opgaven. Dvs. at arbejder du i dansk eller et af sprogfagene, må du gerne behandle en sag, du er blevet undervist i, fx det moderne gennembrud, du skal blot lægge en ny vinkel på det, fx ved at analysere tekster, din lærer ikke har gennemgået på klassen. Det samme gælder i historie, hvor sagen gerne må være fra undervisningen, fx et aspekt af 2. Verdenskrig, men de kilder, du anvender, skal være nye. og ikke lukket. Dvs. man må ikke kunne besvare det ved blot at svare ja eller nej. Spørgsmålet skal altså være placeret over det redegørende niveau og være noget, der grundigt skal undersøges. Vær konkret Hovedspørgsmålet i din problemformulering skal være så konkret som muligt, så det er klart for andre, og ikke mindst dig selv, hvad der præcist spørges ind til. Spørgsmål, du kan stille dig selv i forbindelse med valg af hovedspørgsmål, er: Er problemet, der spørges til, afgrænset og fokuseret? Er formuleringen præcis og entydig? Brainstorm Igen er brainstorm en god måde at finde frem til sit hovedspørgsmål på. Læg din sag foran dig og skriv så alle de spørgsmål op, som falder dig ind. Alt skal med. Brug alle de hv-ord, du kender: hvad, hvordan, hvorfor, hvorledes, hvilke osv. Prøv at angribe sagen fra alle de vinkler, du kan komme i tanke om. Du kan også bruge informationssøgning (kapitel 6) i din brainstorm. Når du har alle dine spørgsmål stillet op, prøver du at gå dem igennem og kategorisere dem efter, hvilke du finder mest interessante, og som du kan mærke hiver mest i dig. Nu lægger du disse spørgsmål foran dig og prøver at teste dem op imod det, vi har skrevet ovenover om det gode, det vidensbrugende, det åbne og det konkrete spørgsmål. Det eller de spørgsmål, som stadig holder, kan du nu arbejde videre med og tage med dig til trin 3. Åbne spørgsmål Udover, at spørgsmålet ikke må være for simpelt, skal det være åbent 34

38 Eksempler på sager med dertilhørende hovedspørgsmål: Sagen: Heroin Hvilken betydning har heroin haft for The Rolling Stones i 70 erne? (Biologi og musik) Sagen: Litterær Darwinisme Hvilken betydning har darwinisme haft for dansk litteratur i perioden ? (Biologi og dansk) Sagen: Telegrafen Hvilken betydning havde telegrafen for den amerikanske vestlige ekspansion i årene ? (Fysik og historie) Sagen: Atomkraft Hvorfor udnytter Danmark ikke atomkraftens fordele? (Fysik og samfundsfag) Trin 3: Find dine underspørgsmål Når du har én eller flere kandidater til hovedspørgsmålet, skal du nu til den endelige test af, om spørgsmålet/spørgsmålene holder vand. For at gøre det, skal du nu finde mellem tre til seks underspørgsmål til dit hovedspørgsmål. Der er tre krav, dine underspørgsmål skal leve op til. Krav 1: Flere faglige metoder på banen Som det første krav skal underspørgsmålene indeholde metoder fra to fag. At selve hovedspørgsmålet ikke åbenlyst kan løses vha. fag fra to fakulteter er ikke så vigtigt, og det kan sjældent lade sig gøre. Så længe dine underspørgsmål bringer begge fag i spil, holder hovedspørgsmålet sig inden for kravet. Hvis vi vender tilbage til hovedspørgsmålet om heroin, kunne det fx være biologi, der redegør for, hvordan heroin påvirker kroppen, mens faget musik analyserer en række af Rolling Stones sangtekster og finder ud af, hvordan heroin beskrives som en del af 60 ernes ungdomskultur. NB. Det er ikke længere nødvendigt at have to fag fra hvert deres fakultet, men man skal bruge to fags metoder. Nogle fag som historie, samfundsfag og psykologi kan både betragtes som humanistiske og samfundsvidenskabelige, og det er altså, hvordan du arbejder med faget, der afgør, om du får anvendt begge fags metoder. (Læs mere om fagene, og hvordan de optræder under de forskellige fakulteter i kapitel 2). Som tommelfingerregel skal to af nedenstående metoder være anvendt i din undersøgelse, og du skal inde til eksamen kunne forklare hvor og hvordan, du har anvendt dem: Litterær analyse og medie analyse Sproglig analyse Kildekritik Kvantitativ analyse Kvalitativ analyse Redegørelse (naturvidenskabelige fag) Krav 2: Blooms taksonomiske niveauer Du er sikkert blevet undervist i Blooms tre taksonomiske niveauer, der henholdsvis dækker det redegørende, det analyserende og det vurderende niveau. Historisk set er Blooms taksonomiske niveauer tænkt som et redskab i samfundsfag, og mens det går udmærket med at oversætte denne taksonomi til de humanistiske fag, er det straks sværere at oversætte det til de naturvidenskabelige fag. Dette fremgår af artiklen fra Gymnasieskolen Bloom misbrugt i AT, hvor 35

39 lektor på Mulernes legalskole, Bill Woods bl.a. skriver: Det er netop ikke meningen, at Blooms taksonomi skal være noget alment, der er det samme for alle fag. 10 Altså giver det ikke nødvendigvis mening at presse Blooms taksonomi ned over de naturvidenskabelige fag. Der findes et alternativ til Blooms taksonomiske niveauer kaldet SOLOtaksonomien, som i højere grad fokuserer på videnskompleksiteten, forstået på den måde, at jo højere man kommer i taksonomien, jo sværere skal stoffet være. 11 Men hvordan kan det så være, at vi anbefaler Blooms taksonomi, når der nu findes et alternativ? Grunden til dette skal nok findes i, at Blooms taksonomi er meget håndgribelig, og at naturvidenskab naturligt kan indgå på det redegørende niveau. Tilsvarende er SOLOtaksonomien mindre håndgribelig, og humaniora og samfundsfag er ikke vant til at blive placeret i denne taksonomi. Ved at tage udgangspunkt i SOLO-taksonomien kan man dermed let risikere, at den lærer, der til eksamen repræsenterer samfundsvidenskab eller humaniora, ikke føler, at kravene til progression er opfyldte for deres fag, og dermed giver en dårlig (eller dumpe!) karakter. Niveauerne i Blooms taksonomi En tommelfingerregel til at genkende de redegørende spørgsmål er, at der meningsfyldt kan indsættes ord som: beskriv, gengiv, forklar, beregn foran spørgsmålet: (forklar) Hvordan påvirker heroin kroppen? (beskriv) Hvad er et kernekraftværk, og hvordan fungerer det? SOLO-taksonomien et redskab i AT-vejledningen Tilsvarende kan du groft sagt kende analyserende spørgsmål, hvis du kan sætte ord som sammenlign og undersøg foran: (undersøg) Hvordan bliver heroin beskrevet i The Rolling Stones sange? (undersøg) Hvorfor er de fleste danske politiske partier imod atomkraft? Og slutteligt kan du som tommelfingerregel identificere vurderende spørgsmål, hvis du meningsfyldt kan sætte ord som diskutér, overvej og kommentér foran: (diskuter) I hvilket omfang har heroin haft betydning for musikken i 1960 erne og 70 erne? (overvej) Har de danske partier belæg for deres holdning til atomkraft og er deres holdning berettiget? Det er ikke altid helt let at finde ud af på hvilket taksonomisk niveau et spørgsmål er, så det kræver lidt arbejde. I forhold til, hvordan underspørgsmålene skal formuleres, er det vigtigt at nævne, at du skal opstille underspørgsmålene som spørgsmål og ikke vende dem om til arbejdsopgaver, som det gøres i problemformuleringen for SRP. Dit første underspørgsmål skal altså lægge op til en redegørelse for væsentlige elementer inden for problemet, du fokuserer på og dermed lægge fundamentet. Dit andet spørgsmål skal lægge op til analysen, og det sidste spørgsmål skal lægge op til en eller anden form for vurdering, hvor du på baggrund af din redegørelse og analyse afvejer og bedømmer dine konklusioner. 36

40 Krav 3: Understøtte hovedspørgsmålet Underspørgsmålene skal ideelt fungere sådan, at det redegørende niveau ligger til grund for det analyserende niveau, som igen ligger til grund for det vurderende niveau, og tilsammen skal de tre niveauer give forudsætning for at besvare hovedspørgsmålet. Prøv igen at kigge på vores eksempel på en problemformulering på side 28, men med dette i baghovedet. Her giver de tre underspørgsmål netop tilsammen forudsætning for at svare på hovedspørgsmålet. Hvis dine underspørgsmål opfylder disse tre krav, har du nu en problemformulering (hovedspørgsmål + underspørgsmål), som er værd at arbejde videre med. Trin 4: Fra underspørgsmål til problemstillinger Nu har du sådan set styr på det, vi kalder en problemformulering: et hovedspørgsmål med dertilhørende underspørgsmål. Næste skridt er at få gjort underspørgsmålene helt konkrete altså finde ud af, hvilke spørgsmål, du helt konkret skal undersøge for at løse underspørgsmålet. Vi kalder dette niveau af spørgsmål for problemstillinger, og der vil altså knytte sig et antal problemstillinger til hvert underspørgsmål. Problemstillingerne skal du tænke på som det sidste niveau, inden du kan begynde at løse opgaven. Eksempler på problemstillinger til et underspørgsmål Underspørgsmål: Hvorfor er de fleste danske politiske partier imod atomkraft? Problemstillinger: Har nogle af partierne specielle grunde (interesser) til at mene det, de gør? Hvordan adskiller udenlandske partiers argumentation sig fra de danske? Som du kan se, er problemstillingerne faktisk de ting, du helt konkret skal arbejde med for at belyse underspørgsmålet og derved i sidste ende belyse problemformuleringen, og det er hertil du skal anvende de forskellige fags empiri, metoder og teorier i dit arbejde (Læs mere om empiri, metoder og teorier i bilaget). NB. Du vil kunne støde på andre definitioner af problemstillinger, men vi har valgt denne definition, da denne anvendes på rigtig mange gymnasier. Den iterative idéproces Når du skal igennem de fire trin, som vi lige har beskrevet, skal du igennem et par iterationer (gentagelser). Det er praktisk talt umuligt at opstille et super spørgsmål og få valgt brugbare underspørgsmål og problemstillinger i første hug. Det kræver et par gange frem og tilbage. Du skal dog relativt hurtigt have fundet frem til en arbejdsproblemformulering, da dine vejledere derved kan hjælpe dig fra dag et. I din efterfølgende finpudsning, behøver du dog ikke at have travlt. Det at problemformulere er nemlig en proces, som ofte tager tid, og som helst skal tage tid. At bestemme sig for de helt rigtige spørgsmål kan være vanskeligt, og fokus kan ændre sig flere gange, som du kommer længere ned i stoffet. 37

41 En tydelig faglig sammenhæng Vinkler fra to fag Faglig teori (i redegørelsen) Faglig metode (i analysen) Og derudover skal sagen og problemformuleringen selvfølgelig opfylde opgaveformuleringens rammer. Figur 1: Fra opgaveformulering til problemformulering - tre trin Måske holder den første formulering af spørgsmål, du får lavet, ikke længe, men så er du i gang og har noget konkret at vise dine vejledere. Du skal hele tiden ændre i dine spørgsmål og arbejde dig dybere og dybere ned i stoffet. Stop hele tiden op og spørg dig selv: Hvor vil jeg hen med disse spørgsmål? Hvad søger jeg svar på? Du skal ikke opgive for hurtigt. Det kræver lang tid at finde den helt rigtige problemformulering, men bruger du ovennævnte metode, skal du dog nok komme til målet! Når du arbejder med problemformuleringen vil du helt sikkert få brug for at lave informationssøgning. Du kan læse mere om dette i kapitel 6. Tjekliste til hele problemformuleringen Problemformulering (hovedspørgsmål, tre underspørgsmål med dertilhørende problemstillinger) skal indeholde: Et godt fagligt problem En undersøgelse eller analyse 38

42 Kapitel 5 Vejledninger og arbejdsproces notesblok, da det viser din lærer, at du er seriøs, hvilket vil betyde, at din lærer også vil være det. For, at vejledningerne skal være så effektive som muligt, er det en god idé, at du hele tiden er et skridt foran. Efter hver vejledning sørger du derfor for at renskrive noterne fra mødet og gemme dem, så du inden næste møde lige kan orientere dig i, hvad I snakkede om sidst (husk nogle lærere er vejledere for rigtig mange og kan derfor have behov for at få ridset op, hvad I snakkede om sidst). Dette vil minimere spildtid og effektivisere vejledningsforløbet. Vejledningsdatoerne og antallet af vejledninger nedenunder kan variere fra gymnasium til gymnasium, men hvad der overordnet sker i de forskellige vejledninger er ens for alle gymnasier. Offentliggørelse af årets emne med tilhørende ressourcerum (31. januar) Generelt om vejledning Igennem din arbejdsproces med at finde en god sag, en god problemformulering og skrive en synopsis, skal du gå til flere vejledninger. De første er af mere generel karakter, men som ugerne skrider frem, bliver de mere og mere specialiserede. Det at gå til vejledning er noget, man skal tage yderst alvorligt, da der virkelig er hjælp at hente her. Hjælpen kommer dog kun, hvis du har lavet et grundigt forarbejde. Hvis du møder op med en masse tanker og idéer, vil de fleste lærere mærke din entusiasme og også selv gå mere ind i projektet. Det er sjovere at hjælpe nogen, som mener det alvorligt, end nogen, der ikke gør. Derfor medbring ALTID noget på skrift og en Kl. 10 bliver emnet offentliggjort, og du får udleveret en CD med tilhørende vejledning. Skolen orienterer om de forskelle krav, der stilles til synopsen. Et antal lærere vil være til stede til at besvare evt. spørgsmål. Den eller de første vejledning(er) (ca februar) Den eller de første vejledning(er) (om der er én eller flere varierer fra gymnasium til gymnasium) er som regel fælles vejledninger, hvor lærere, der tilsammen repræsenterer alle fagene, er til stede. Disse første vejledninger ligger i umiddelbar nærhed af, at du har fået udleveret din opgaveformulering, og du har derfor haft et par dage til 39

43 at kigge på den og det overordnede emne. Her er det om at være på forkant og have gjort sit hjemmearbejde (dvs. have været i gang med processen beskrevet i kapitel 4). På den måde kan du komme rigtig godt fra start. Medbring allerede til denne første vejledning en sag (emne), to fag og en arbejdsproblemformulering. Med andre ord, skal du lave arbejdet fra kapitel 4 inden første vejledning. Dette virker måske voldsomt, men vores erfaring viser, at jo hurtigere du kommer i gang, jo bedre vejledning får du, og jo bedre et resultat ender du med. Brug lærerne indgående til denne første vejledning og smid alle dine idéer, som du kom frem til i din brainstorm, efter dem og hør, hvad de synes. Ofte vil de lynhurtigt kunne sige, om noget er værd at arbejde videre med og, om noget skal bortkastes. Du kan også spørge, om de har forslag til litteratur eller kilder, du evt. kunne anvende. Holder projektet vand? Vent med at starte det virkeligt grundige researcharbejde til dine vejledere har godkendt dine fag og din sag. Det er ærgerligt at have brugt en masse energi på research, hvis projektet ikke holder vand. Dermed ikke sagt, at du ikke skal begynde at indsamle informationer med det samme. Det er nemlig vigtigt at have kendskab til sagen for at kunne stille de rigtige spørgsmål. Tiden efter første vejledning Du skal nu gå hjem og selvstændigt arbejde videre med ideerne fra den første vejledning eller andre ideer. I denne periode skal du arbejde intensivt, for allerede få dage efter skal du aflevere et skriftligt produkt i stikordsform, hvori du formulerer dine valg af fag og sagen, du vil arbejde med. Igen anbefaler vi dig allerede her at have en arbejdsproblemformulering klar med dertilhørende hovedspørgsmål og underspørgsmål samt det materiale, du kan forestille dig at skulle anvende. Det behøver på ingen måde være din endelige problemformulering, men det er vigtigt, at du hurtigt sporer dig ind på, hvad du skal arbejde med. Skolen skal herefter godkende din sag og ud fra sagen finde dine to vejledere. Dette sker omkring den 11. februar. Dine vejledere vil oftest være de faglærere, du selv bliver undervist af, men du kan risikere, at skolen udpeger andre. Enten fordi dine egne lærere har for mange projekter eller fordi, der er lærere, der har særlige kompetencer i netop den sag, du skal arbejde med. NB: Husk, at selvom dine vejledere har godkendt dit oplæg, er du ikke nødvendigvis færdig med at skrive din problemformulering! Vejlederne har godkendt, at det, du har lavet indtil nu, er fint, men sagtens kan blive endnu bedre og vil blive endnu bedre, hvis du bliver ved med at revidere det. Husk, at det at skrive en problemformulering tager tid og skal tage tid, så fortsæt dit arbejde med den, som ugerne skrider frem. Første individuelle vejledning (Midten af februar) På dette tidspunkt skal du så til den første officielle vejledning med dine to vejledere. Du vil som regel få besked om, hvornår denne vejledning ligger. Hvis ikke, må du selv tage initiativet til at få indkaldt dine to vejledere til et møde. Til denne første vejledning skal du have arbejdet videre med din arbejdsproblemformulering og medbringe et udkast med hovedspørgsmål + underspørgsmål. Det er altafgørende, at du medbringer en arbejdsproblemformulering til denne vejledning, så I har noget at snakke ud fra. Nogle skoler opstiller endda et krav om enten et oplæg eller en arbejdsproblemformulering til denne 40

44 vejledning, og vi anbefaler, at du medbringer en sådan uanset hvad. Igen husk, at en arbejdsproblemformulering, ikke nødvendigvis behøver at være den endelige problemformulering. Undgå at dukke op til første vejledning med kommentaren: Jeg synes astronomi og historie er utrolig spændende. Vær konkret og vis din lærer dit hovedspørgsmål og den retning, du har tænkt dig at gå i. Fortæl ham/hende om de spørgsmål, der interesserer dig. Jeg synes indvandring, og hvordan indvandring påvirker unges sprog, er et spændende emne og specielt udviklingen i unge andengenerationsindvandreres dansk i 00 erne kunne jeg godt tænke mig at kigge nærmere på. En god ting er også at spørge efter kilder til dit emne. Måske kan din lærer med det samme pege dig i retning af kilder, der kan bringe dig videre i dit researcharbejde. Til denne vejledning bør du spørge dine vejledere efter idéer til problemstillinger inden for de forskellige underspørgsmål. Eksempler på spørgsmål: Har du en idé til, hvad der er relevant, når jeg skal redegøre for kunstig intelligens? Har du en idé til nogen artikler eller en roman, der belyser forholdet mellem menneskelig intelligens og kunstig intelligens? Noget at tænke over Ved denne vejledning vil dine vejledere helt sikkert have givet dig konstruktiv kritik og ideer til dit videre arbejde. Du har nu ca. én måned til, du skal aflevere, og det er derfor vigtigt, at du går i gang med at finde og løse problemstillingerne inden for underspørgsmålene. Har du fået at vide, at du har en for bred sag (emne), som du skal afgrænse, eller at dit hovedspørgsmål er for svært at besvare, er det hjem at lave research på emnet og evt. afgrænse det yderligere. Mellemvejledninger (Flere gange i starten af marts) I det omfang, du har brug for at tale med dine vejledere omkring din problemformulering, dine problemstillinger og løsningen af disse eller lignende, kan du bruge disse vejledningsdage. Vi anbefaler, at du som minimum går til dine vejledere én gang for at få kritisk feedback på, om du er på rette spor med arbejdet med din problemformulering. Tiden indtil sidste vejledning Inden sidste vejledning anbefaler vi, at du stort set er færdig med at arbejde med dine problemstillinger (dvs. har draget delkonklusioner og konklusioner) og har skrevet et udkast til synopsen. Sidste vejledning (Midten af marts) Til denne vejledning bør du præsentere vejlederne for de valg, du har truffet mht. hvilke problemstillinger og konklusioner, der hovedsageligt fokuseres på i synopsen. Hvis du er stødt på nogle problemer, fx med fagenes metoder, videnskabelige metoder, begreber eller lignende, er det også her, du skal spørge. Husk på: Det er bedre at stille de dumme spørgsmål nu end til eksamen. Du skal også til denne vejledning spørge dine vejledere, om du skal gemme nogle ting i din undersøgelse til eksamen nogle vejledere 41

45 mener, du skal gemme ting til eksamen og derfor ikke skrive dem i synopsen. Spørg derfor dine vejledere, hvad de foretrækker. En god idé er også at spørge til vejledernes forventning omkring den mundtlige eksamen. Hvad forventer de, at du fremlægger? Hvordan forventer de, at du fremlægger undersøgelsen? Hvad er deres forventninger til, hvordan fagenes empiri, metode og teori skal inddrages? Efter sidste vejledning Inden aflevering skal du nu bruge tiden på at finpudse din synopsis. Du skal også læse korrektur på denne, og det kan også være en god idé at få andre til at læse den igennem for at sikre, at den ikke er blevet for stramt struktureret/indforstået. (Læs mere om dette i kapitel 8) Hvordan kommer jeg så i gang? Lav en arbejdsplan og følg den Nu har du jo allerede prøvet at skrive et større projekt (SRP) og har måske erfaring med at lave en arbejdsplan og kender til vigtigheden af en sådan. AT-projektet skal prioriteres mindst lige så højt i det daglige arbejde som dine andre lektier og afleveringer. Dette er både for, at du får arbejdet tilstrækkeligt med dine problemstillinger, men også fordi ting hænger bedre ved, jo mere man arbejder med dem. Afsæt derfor i hele perioden fra udlevering af emne til den mundtlige eksamen (ikke bare til, når du afleverer synopsis!) et par timer hver anden eller tredje dag til læsning, informationssøgning, arbejde med problemstillingerne osv. På den måde vil du langsomt arbejde dig hen imod den mundtlige eksamen, og du vil hurtigt opdage, at din effektivitet stiger, når du planlægger din tid. Hvis du løbende arbejder med dit projekt, bliver det samtidig lettere at få nye idéer, fordi de ting, du ellers arbejder med i hverdagen, kan inspirere dig. Et godt værktøj er en realistisk plan for tiden fra 1. februar til den mundtlige eksamen, hvor du selvfølgelig også finder tid til andre ting, som vil give dig energi og overskud til at lave et fantastisk AT-projekt: Fritidsinteresser (motion skal der til) Venner (hygge skal der til) Evt. kæresten (kærlighed skal der til) Evt. fritidsarbejde (penge skal der måske til) Idet du selv skal administrere din tid, er et skema en god måde at sørge for, at du får læst og skrevet det, du skal, på en fornuftig måde. Du kan her benytte dit almindelige skoleskema, hvor du indfører et opdigtet fag, der hedder AT et par gange om ugen. I din plan er det en god idé at sætte et mål for, hvor meget, du skal skrive hver dag eller uge- og ja, du skal skrive. Sæt ind fra start Fra dag ét er det om at komme i gang, og det er faktisk især i starten, at du skal arbejde benhårdt med at få fundet den helt rigtige sag, de helt rigtige fag og den bedst mulige problemformulering. I dit arbejde med AT er det desuden vigtigt, at du hele tiden skriver. Om det så er noter til det, du læser eller post-it sedler på væggen, så er den skriftlige dimension særlig vigtig. Jo mere du skriver, jo tættere kommer du på dit emne og dit problem. 42

46 Kapitel 6 Informationssøgning Ressourcerummet Ressourcerummet består af et antal artikler, kronikker, essays eller lignende, der belyser opgaveformuleringen fra en række forskellige vinkler. Derudover består det af andre materialer som billeder, film, links, henvisninger til litteratur om emnet m.m. Husk, at hvis du bruger kilder på nettet fra ressourcerummet, bør du betragte dem som kilder, du selv finder dvs. du skal være kildekritisk. Derudover skal du have en kritisk tilgang til de kilder, der bliver foreslået. Det er ikke nødvendigvis dem, der er bedst til dit emne. Øvrige ressourcerum Det bliver mere og mere populært, at andre organisationer fx universiteter laver deres egne ressourcerum ud fra AT-emnet. Anvender du disse, skal du huske at bruge din kritiske sans på samme måde, som når du bruger UVM s ressourcerum. Lad os slå fast med det samme, at informationssøgning er en vigtig del af AT. Det er her, du får opbygget fundamentet for din AT-opgave, og det er derfor vigtigt, at du har det rette værktøj ved hånden, når du skal ud i informationsjunglen. Husk, at det ikke handler om, hvor meget du har læst, men om du har læst det rigtige, altså det bedst egnede for din sag og din problemformulering. Dét at indhente litteratur er noget, du vil komme til at bruge en del tid på, men forhåbentlig vil dette afsnit spare dig for meget arbejde og mange frustrationer. Ressourcer Der findes flere steder, du kan få ressourcer fra. Vi vil gennemgå nogle af disse nedenfor. Lærebøger mv. Du vil måske allerede selv have nogle bøger og tidsskrifter, som handler om dit emne, eller litteratur, der knytter sig til opgaveformuleringen. Hvis det er tilfældet, kan du starte med at orientere dig i bøgernes litteraturlister. Her vil du kunne finde yderligere litteratur om emnet. Biblioteket På biblioteket kan bibliotekaren være behjælpelig med at finde litteratur til dit emne. Vil du selv lede, er det en god idé at bruge bibliotekernes emneregister (spørg bibliotekaren hvordan du gør det). Er du til gør-det-selv, kan du på bibliotek.dk søge direkte i al litteratur, der er tilgængeligt på de danske biblioteker. 43

47 Kilder fra vejleder Måske har du allerede ved din første vejledning fået forskellige kilder af dine faglærere, som du skal kigge nærmere på. Dette vil dog oftest ske senere i vejledningsforløbet. Undersøg disse kilder og kig også på deres litteraturlister, som måske kan vise dig nogle af de delemner, din sag kunne have. Vores bedste råd er, at du bruger dine vejledere indgående, da de er eksperterne inden for netop deres fag og dets metoder. Forsøg at inddrage dine vejledere så meget som muligt i projektet, og fortæl dem alt, du kan, om dine tanker omkring dit emne og problemformulering, og hvor spændende og interessant du synes det er. Lærere elsker at høre, at man synes, deres fag er interessant, så smør bare tykt på her. Jo mere, du engagerer dine vejledere, jo større er sandsynligheden for, at de bruger tid og energi på at hjælpe dig med at finde yderligere kilder til dit projekt. Internettet Google - Vær kildekritisk! Internettet/Google er nok den kilde, du først tænker på, når det handler om informationssøgning, men pas på. De sider, Google returnerer på en søgning, kan være rigtig gode til at danne sig et overblik over emnet, men hvis du ikke er kildekritisk, kan du komme rigtig galt af sted. Her er et par arbejdsspørgsmål, du kan bruge i din research: Hvem er afsenderen af hjemmesiden, du er inde på? Er det en privatperson eller en offentlig institution? Hvad er formålet med siden, du er inde på? Hvilken information prøver siden at formidle, og hvordan formidler den det? Formål og afsender hænger ofte nøje sammen. Er det fx en politisk hjemmeside, du er inde på, er afsenderen selvfølgelig partiet, og budskabet er deres politiske linje. Den kildekritik, du laver under informationssøgningen, skal du ikke beskrive nogen steder. Det er udelukkende et arbejdsredskab, du bruger for din egen skyld, så du ikke risikerer at basere dit arbejde på en fejlbehæftet kilde. Eksempel: I en opgave bruges Wikipedia som eneste kilde på hvor mange faktorer, der findes i en samfundsvidenskabelig model. Wikipedia-artiklen nævner to og det er dem, der redegøres for i opgaven. Men da der faktisk findes tre faktorer (Wikipedia-artiklen var således ikke fyldestgørende), får eleven ikke gjort rede for 1/3 af modellen, og dette trækker betydeligt ned i karakteren. En sådan situation kunne have været undgået, hvis eleven havde dobbelttjekket Wikipedia-artiklen med fx et andet leksikon. NB. Vi anbefaler, at du ikke bruger Wikipedia som direkte kilde i din litteraturliste. Wikipedia kan dog bruges til at danne overblik og er rigtig god til at henvise til andre kilder. (Se på Wikipedia under Noter (Da) / References (En)). Hvis dit engelske er bare nogenlunde, anbefaler vi, at du bruger Wikipedia på engelsk, da sandsynligheden for at få et fyldestgørende svar, stiger markant ved brug af den engelske side. Hvad er der da galt med Wikipedia? Efterhånden er Wikipedia blevet rigtig god (dog ikke perfekt på nogen måde), men der er stadig lærere 44

48 derude, som får nervøse trækninger over Wikipedia og derfor vil stemple dig som dårlig informationssøger, hvis du nævner Wikipedia i din litteraturliste, så derfor: undgå det. Find også informationerne et andet sted, og du får derved samtidig dobbelttjekket din information. To fluer med et smæk... Søg rigtigt og du vil finde... For at få mest ud af din internetsøgning er det vigtigt, at du bruger de rigtige søgeord. Vær derfor opmærksom på, om de ord, du benytter i din problemformulering, har nogle synonymer/andre vinkler og inddrag også disse i din søgning. Også søgninger, hvor du kombinerer ordene forskelligt, vil give andre resultater. Prøv dig frem. Det er desuden oplagt at oversætte søgeordene til engelsk for at få flere vinkler på emnet. Gode links til informationsindsamling: Udover Google som kilde til informationsindsamling er der en række sites, som det helt sikkert er værd at bruge tid på. Her har vi samlet de mest anvendelige til dig. Gyldendals Encyklopædi er et gratis online-leksikon. Skoda indeholder mange relevante søgedatabaser: o o o Infomedia giver adgang til avisarkiverne JP, Information, Politiken m.fl. Britannica Online: Stort anerkendt engelsk multimedieleksikon. Faktalink: Baggrundsstof om alle mulige emner. Godt til at danne overblik. Skoda kræver abonnement, så spørg din bibliotekar eller lærer om password og brugernavn. Andre kilder Det kan også være en god idé at tage kontakt til personer eller institutioner, der har viden om emnet. Findes der beslægtede emner, hvor du kan finde relevant litteratur? Tænk på, at det ikke kun er fakta, du skal lede efter, men det kan også være en speciel analysemåde eller synsvinkel fra et beslægtet emne, som kan sætte skub i tingene. Sidder du med et aktuelt emne, hvor du har mulighed for at komme i kontakt med en forfatter til en af dine kilder, kunne dette jo være en spændende vinkel at få på det. Arbejder du inden for psykologi og benytter en psykologisk metode, du ved, en bestemt lektor på universitetet benytter sig af, kunne denne lektor måske være med til at brede projektet ud for dig. Det kunne også være, du arbejder med at analysere en større virksomheds udledning af CO2 og, at et interview med en medarbejder ville hjælpe dig med at løse din problemformulering. Vær dog opmærksom på, at det kan tage lang tid at finde en sådan kilde. Du skal derfor vurdere, om det er tiden værd og ikke mindst have en plan B i lommen, hvis det alligevel ikke er muligt. 45

49 Hold styr på dine noter og spar tid Når du har fået samlet en passende mængde materiale og inputs fra forskellige kilder, skal du have dannet dig et overblik og have styr på det hele. Der er fire gode råd til, hvordan du holder styr på dine noter og informationer: 1. Dan overblik Skim først informationen igennem; på den måde kan du hurtigt få lagt det til side, som ikke umiddelbart virker relevant, eller få det leveret tilbage til biblioteket, så andre kan bruge det. Hvis dine materialer har indholdsfortegnelser, bør du starte med at kigge i denne. Dan dig et overblik over de afsnit, der vil være relevante for dit projekt. 2. Tag noter Det er en god idé at skrive noter i forbindelse med den første skimning eller hurtige gennemlæsning. Din PC er særlig anvendelig til dette. Her kan du oprette et notedokument i fx Word og tage noter til de forskellige kilder. For efterfølgende at finde frem til, hvilke kilder, der siger noget om et bestemt emne, kan du søge efter emnet (CTRL + F) for at finde kilderne. Det er vigtigt at tage noter, da du måske lige falder over en passage, som du kunne tænke dig at henvise til; intet er så irriterende som at bruge tid på at lede efter ting i teksten, når du kunne have sparet dig arbejdet ved en ordentlig notatteknik. Tag også noter til dine vejledninger med lærerne. På den måde kan du altid gå tilbage i arbejdsprocessen og se, hvad din vejleder rådede dig at gøre i en given situation, eller hvilken bog han/hun anbefalede. 3. Resumé og karakteristik af teksterne Hvis du efter læsningen er i stand til at skrive et kort resumé eller en karakteristik af teksten, vil dette også være dig til stor hjælp sidenhen. Forskningen viser, at det, der kommer igennem hånden, lagrer sig bedre i hjernen, og du vil slippe for at skulle genlæse bøger og artikler. 4. Organisér Husk at skrive forfatter, titel, forlag/trykkested og årstal op, hver gang du har fat i en kilde, du vil bruge i din undersøgelse. Det samme gælder med internetsider: angiv hvem, der udgiver hjemmesiden, sidens titel, evt. en forfatter og hele URLadressen (den, der starter med www eller samt dato for, hvornår du har hentet materialet. Dette vil spare dig timers arbejde, når du senere skal lave litteraturlisten i synopsen. 46

50 Kapitel 7 Arbejdet med problemformuleringen Vi tager udgangspunkt i, at du har udformet din problemformulering efter de tre taksonomiske niveauer beskrevet i kapitel 4. I dit arbejde med at besvare problemformuleringen vil du derfor skulle arbejde på det redegørende, det analyserende og det vurderende niveau. Det redegørende niveau Når du arbejder på det redegørende niveau, skal du i alle fag: Gengive de vigtigste punkter inden for emnet/teksten/teorien/metoden/forløbet. Adskille væsentligt og uvæsentligt. Beskrive fakta eller påvise grunde, årsager og motiver. Fx hvad er det, der helt præcist bliver sagt om det givne emne, du arbejder med? Ikke give udtryk for dine egne holdninger. Vi vil nu give tips til, hvordan du arbejder på det redegørende niveau i de forskellige fag. Naturvidenskabelige fag Redegørelse for et emne Hvis du skal redegøre for en naturvidenskabelig sag, er din primære opgave at finde kilder, der omhandler emnet og derefter sammenfatte den viden, du finder. Dette er formentlig ikke noget, du har prøvet før, da en redegørelse for et emne er mere omfattende end et teoriafsnit i en rapport. Et teoriafsnit i en rapport skal være meget præcist i forhold til forsøget, mens en redegørelse skal være mere grundig. Der kan ikke knyttes en videnskabelig metode på at lave denne type redegørelse. Det, du dog eventuelt kan gøre, er, at undersøge, hvilken videnskabelig metode, forskerne i sin tid har anvendt til at finde frem til denne nye viden. Galileis faldlov er, som du kan læse i bilaget om videnskabelige metoder i naturvidenskab, et mønstereksempel på en anvendelse af den hypotetisk-deduktive metode, mens fremkomsten af heroin nærmere beror på prøve-fejl metoden. 12 Hvis du ikke selv kan finde det (det kan være svært), kan du spørge din lærer, om han/hun kan hjælpe dig med det. Denne videnskabsteoretiske viden, anbefaler vi, at du ikke skriver med i din synopsis, da det som sådan ikke er en del af en delkonklusion. Men hvis diskussionen til den mundtlige eksamen kommer ind på videnskabsteori, vil det være et rigtig godt kort at have i ærmet. Eksperimentelt arbejde Eksperimentelt arbejde kan fx forekomme, når du skal: Bestemme en størrelse Eftervise en relation Lave feltundersøgelser/observationer Du skal selvfølgelig gennemgøre eksperimentet med måleresultater, databehandling, vurdering af usikkerheder og fejlkilder, men i delkonklusionen råder vi dig kun til at skrive, hvad formålet med forsøget har været, hvordan du har udført det, og hvad konklusionen var

51 Laver du et eksperiment, vil du kunne knytte en videnskabelig metode på, men vær opmærksom på, at det let kan komme til at virke kunstigt jf. diskussionen i kapitel 3 om Naturvidenskabelige metoder i gymnasiet. Samfundsvidenskab Hvis du skal redegøre for en samfundsvidenskabelig teori, er det, udover de råd, der indledningsvist er blevet givet, en god idé at redegøre for, hvilke forudsætninger, der gælder for teorien, hvad teorien handler om, og hvordan teorien kan anvendes. På samme måde som i naturvidenskab, skal der ikke knyttes nogen videnskabelig metode på selve det at lave en redegørelse. Du kan dog undersøge, hvordan teorien er opstået og måske endda pege på den videnskabelige metode, der ligger til grund for dens opståen. Et eksempel kunne her være Milgram-eksperimentet 13, hvor man godt kunne argumentere for at det var en induktiv tilgang. Den videnskabsteoretiske viden, som du eventuelt får her anbefaler vi, på samme måde som naturvidenskab, at du betragter som baggrundsviden om sagen, og dermed ikke medtager i synopsen. Humaniora Når du redegør for et bestemt historisk forløb, forventes det, at du anvender historiske fremstillinger som udgangspunkt for din redegørelse. Det er således ikke her, du skal bruge kildekritikken. Derfor skal der heller ikke her knyttes nogen videnskabsteoretisk metode på. Husk at en redegørelse for et historisk forløb kun skal kridte banen op og lægge fundamentet for selve analysedelen. Pas 13 meget på med ikke at fortabe dig i detaljer. Her skal du virkelig udvælge det væsentligste og kun det væsentligste. Ved dansk og sprogfagene skal du sjældent gøre brug af det redegørende niveau. I stedet bruges fagene på det analyserende niveau. Grundlæggende viden For alle fag gælder det selvfølgelig, at du altid skal kunne redegøre for den sag, du har arbejdet med, inde til eksamen. Dette gælder også selvom, det er viden, der ikke skal medtages i din synopsis. Dvs. arbejder du med romaner, skal du til enhver tid kunne komme med en detaljeret redegørelse for, hvad de handler om. Også tidsperioden, dit emne befinder sig inden for, skal du kunne redegøre for, hvis adspurgt. Du skal altså besidde den grundlæggende viden inden for din sag og kunne redegøre for væsentlige fakta, begivenheder, personer osv., der måtte have relevans for den. Det analyserende niveau Det er netop på det analyserende niveau, vi har set mange elever springe over, hvor gærdet er lavest. Lad være med det! Dit analysearbejde skal være metodisk og benytte begreber, teorier og metoder inden for faget, som du normalt ville gøre, hvis du fx skulle analysere en tekst, lave en spørgeskemaundersøgelse eller arbejde med statistik. Skriv notater til det arbejde, du laver og tænk på det som værende en del af dit pensum til den mundtlige eksamen. Spørg dig selv: Hvad er det præcis, jeg gør, når jeg arbejder med denne problemstilling? Disse noter vil danne fundamentet, når du skal redegøre for dit empiri- og metodevalg. Som redegjort for i kapitel 4, behandler vi i denne bog ikke det tilfælde, at naturvidenskabelige fag befinder sig på det analyserende 48

52 niveau i AT, og vi betragter derfor kun analyse i humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Analyse i humanistiske og samfundsvidenskabelige fag Når du befinder dig på det analyserende niveau inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, skal du anvende relevant empiri og metode. Samfundsfag-/psykologilæreren forventer at se samfundsvidenskabelig metode og dansk/sproglæreren eller historielæreren forventer at se humanvidenskabelig metode, hvilket du viser ved at analysere og fortolke en tekst eller udføre kildekritik på udvalgte kilder. Hvis du inddrager et litterært værk, forventes der en litterær analyse og ikke blot en redegørelse for tekstens handling, og anvender du historie som fag, er det ikke nok blot at redegøre for et historisk forløb. Husk: Analyserer du en skønlitterær tekst, en artikel, en tale, en film, et stykke musik osv. skal du sætte dig ind i danskfagets metoder. Husk på, at danskfagets metoder er anvendelige i alle de tilfælde, hvor du laver tekstanalyse, også selvom faget ikke er dansk. Arbejder du med historiske kilder, skal du have fat i historiefagets kildekritik. Arbejder du med målelige størrelser formuleret i tal, skal du have fat i en kvantitativ metode fra samfundsfag. Brug AT-bogens bilag! I bilaget til sidst i bogen kan du for hvert fag orientere dig i, hvilken empiri og hvilke metoder, du kan anvende til at analysere med i de enkelte fag. Videnskabelige metoder I AT ligger fokus på at have styr på fagets metoder, og det er i anvendelsen og beskrivelsen af dem, du skal lægge din energi. Netop i analyseafsnittet kan du dog i de fleste tilfælde meningsfyldt sige, at en analysemetode hører under en videnskabelig metode. Analyserer du fx tekster eller laver kildekritik, er det den hermeneutiske metode, og laver du en meningsmåling om stemmefordeling til et valg, er det en kvantitativ induktiv metode, du skal benytte. Er du i tvivl om, hvordan du kan kategorisere en faglig metode, kan du altid spørge dine vejledere. Overvej: Kan problemstillingen løses på andre måder? Når du arbejder på det analyserende niveau, skal du også bruge noget tid på at overveje, om du kan løse problemstillingerne på andre måder, fx ved en anden af fagets metoder. Det er nemlig noget, der kan blive spurgt ind til ved eksamen. Kunne romanen have været analyseret biografisk i stedet for nykritisk? Kunne spørgeskemaet have været udformet på en anden måde? Havde kvantitative data været bedre til at belyse problemstillingen? Det vurderende niveau På det vurderende niveau skal du selvstændigt tage stilling til et emne eller en problemstilling. I en vurdering er det vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilke kriterier, du lægger til grund for din vurdering. Det er en selvstændig stillingtagen, men det skal være begrundet! Når du arbejder på det vurderende niveau, kan du bl.a. 49

53 Stille synspunkter op over for hinanden. Være kritisk over for din analyse. Sætte emnet i relation til andre synsvinkler og sammenhænge. Reflektere over dit emne. Konklusionen Stemmer din problemformulering overens med din konklusion? Når du er tilfreds med problemformulering, problemstillinger og konklusionerne på dit emne, er det tid til at kigge på problemformuleringen igen. Konklusionen skal besvare hovedspørgsmålet. Selvom du selv har lavet din problemformulering, trækker det rigtig meget ned, hvis du ikke besvarer hovedspørgsmålet. Er der ikke helt overensstemmelse mellem konklusionen og dit hovedspørgsmål, må du enten tilrette hovedspørgsmålet eller problemstillingerne. Du må gerne ændre problemformuleringen, så længe du kan redegøre for, hvorfor du har ændret i den, men tal alligevel med dine vejledere om det. Du skal selvfølgelig efterstræbe at besvare den problemformulering, du er blevet enig med dine vejledere om, men små ændringer og justeringer er kun at forvente og viser blot, at du har arbejdet seriøst med dit emne. Som Studieretningsprojektet, men alligevel ikke Selvom du ikke skal aflevere en stor opgave over din undersøgelse, skal selve arbejdet med din problemformulering faktisk være lige så omfattende, som hvis du skulle skrive en anden større opgave, fx Studieretningsprojektet. Alle de tanker og overvejelser du havde i forbindelse med dit Studieretningsprojekt, skal også indgå i dit AT projekt plus lidt flere. Du kan forestille dig, at det arbejde, du skal lave inden den mundtlige eksamen i juni, vil være nok til, at du, når eksamen er overstået, vil kunne sætte dig ned og skrive hele opgaven ned på papir uden yderligere forberedelse. Mange glemmer dette, når de forbereder sig til AT, også fordi de jo har almindelig skole ved siden af, men det er faktisk meningen, at du fra den dag, du modtager emnet (31. januar), skal arbejde med projektet måske ikke hver dag, men i hvert fald flere gange om ugen helt indtil den mundtlige eksamen. Du skal blive ekspert inden for dit emne og have delkonklusioner klar til dine underspørgsmål og selvfølgelig også til dit hovedspørgsmål. På den måde er du til eksamen forberedt på alt, hvad lærer og censor kunne finde på at spørge om både faglige, men også metodiske spørgsmål. Lad som om, du skriver opgaven Som arbejdet skrider frem, skal du begynde at skrive notater. Da du jo ikke skal skrive en færdig opgave som i SRP, kan du nøjes med notater. Arbejd med dine problemstillinger og skriv mulige svar til dem, som du får arbejdet med dem. På den måde vil du til sidst sidde med et groft udkast til en opgave med kommentarer og delkonklusioner til hver problemstilling, og sammenholder du dem, skulle du gerne få svaret på hele din problemformulering. Denne disposition med kommentarer bliver så det, du skriver din synopsis ud fra, og du kan på den måde sikre dig, at du har det hele med og især, at din problemformulering og din endelige konklusion stemmer overens. 50

54 Figur 2: Fra Problemformulering til konklusion Arbejdsprocessen kan illustreres ved figur 2. Først skal du finde problemformuleringen (hovedspørgsmål og underspørgsmål), som du derefter trækker nogle problemstillinger ud fra. Der skal nu arbejdes med problemstillingerne, og ud fra dette arbejde kan du drage delkonklusioner, som tilsammen giver konklusionen. Når du så efterfølgende skal skrive synopsen, skal du ikke i detaljer svare på, hvad hver delkonklusion er på hver problemstilling. Du skal derimod sætte dig op i helikopteren og overordnet forklare, hvordan du har løst alle problemstillingerne. 51

55 Kapitel 8 Skriv synopsen Som du nok kan regne ud, er det ikke nok at gøre én af delene. Laver du en kanon undersøgelse, men kan du ikke finde ud af at disponere fremlæggelsen, vinder du ikke. Har du en god, men utroværdig konklusion, fordi du ikke argumenterer grundigt for den, vinder du heller ikke. Den, der vinder, har derimod både en god undersøgelse, som peger mod en troværdig konklusion og en god struktureret præsentation. Ikke helt tilfældigt har ovenstående konkurrence en hel del til fælles med eksamen i AT, og det du skal, når du skriver synopsen, er i det store hele at efterligne vinderens strategi. Din synopsis skal derfor groft sagt give lærer og censor et indtryk af, at: 1. du har lavet en grundig undersøgelse (dvs. synopsen beskriver, hvad du har gjort, og hvordan du har gjort det). 2. de konklusioner du drager, har bund i undersøgelsen. Forestil dig, at du deltager i en konkurrence, hvor du skal lave en undersøgelse, og det eneste juryen udvælger vinderen på baggrund af, er en 10 minutters mundtlig fremlæggelse (du bliver diskvalificeret, hvis du blot bruger ét sekund for meget). Hvad tror du, der skal til for at vinde konkurrencen? Skal du blot fremlægge den endelige konklusion? Skal du blot fremlægge, hvordan du er kommet frem til konklusionen? Skal du blot fremlægge, hvorfor din undersøgelse er spændende? Synopsen kan du altså først lave, når du stort set er færdig med din undersøgelse og har skrevet konklusionerne (altså har lavet arbejdet i kapitel 4, 5, 6 og 7). Den skal give det forkromede overblik over din opgave. Med synopsisopgaven er det vigtigt at huske på, at den ikke i sig selv udgør en del af det, du bliver bedømt på. Synopsen skal nærmere fungere som en hjælpende hånd til din lærer og eksaminator, så de ved, hvad du har planlagt at sige og kan forberede nogle gode spørgsmål. Derudover gør det, at lærer og censor kender til din synopsis på forhånd, at du kan tillade dig at bruge mere tid på de mest interessante dele af din undersøgelse til den mundtlige eksamen. 52

56 Derfor vil en grundigt gennemarbejdet synopsis hjælpe dig til at have et godt udgangspunkt over for lærer og censor, og den vil gøre dit arbejde med at lave et talepapir meget lettere. Skabelon til synopsis Denne gennemgang af synopsis er ikke den eneste måde at lave en synopsis på, men den fungerer. Husk på, at en synopsis ikke er en fristil, men derimod en kortfattet oversigt over dine problemstillinger, dine delkonklusioner med dertilhørende empiri, metode og teori, samt din konklusion og litteraturliste. Din synopsis giver læseren overblikket over det arbejde, du har lavet. Om du skriver din synopsis i stikord, punktform, længere sætninger eller skiftevis blander de tre nævnte måder afhænger altså af, hvad der fungerer bedst i netop din synopsis. Vi anbefaler dig at følge vores eksempler, da dette fungerer. En synopsis er tre til fem sider lang og indeholder følgende elementer: Omslag På den første side angiver du titlen på sagen (emnet), dit navn, din fagkombination og niveauet på fagene. Derudover skriver du navnet på dine vejledere. Du kan evt. indsætte et billede, hvis det har relevans for din synopsis. Eksempel: Sag: Kernekraft Fag: Fysik (B) - samfundsfag (A) Vejledere: Niels Randbo Back og Jean-Christophe Balmisse Indledning En kort indledning er en god måde at slå synopsen an på. Her skaber du læserens forventninger til synopsen, og det vil hjælpe dig i dit mundtlige oplæg, fordi du har noget at tage udgangspunkt i. Det overordnede mål med din indledning er, at læseren skal få en klar fornemmelse for, hvorfor du skriver projektet, og hvad du vil gøre. En god indledning skal dermed opfylde to ting. Den skal: 1. præsentere din sag og dit hovedspørgsmål (hvad skal undersøges?) 2. vække læserens interesse (hvad er det interessante ved netop denne sag?) NB: Du skal ikke forvente, at du kan skrive den endelige indledning i første hug. Det er helt normalt at skrive indledningen om mindst et par gange - og også at rette den til som det sidste, efter synopsen er gennemarbejdet. Længden på indledningen i synopsen er kortere end normale indledninger og skal ca. fylde ord. Tragtindledning En god måde at starte din indledning på, er ved at bruge en tragtindledning, der går fra noget generelt til noget konkret. Det generelle kunne være sagen, du arbejder med, set i et større perspektiv, en opridsning af relevante problemstillinger, du vil berøre eller historiske begivenheder, der knytter sig til din sag eller områder i nutiden, hvor din sag spiller en rolle. Herefter kredser du indledningens berøringsfelt ind imod dit fokus og dit hovedspørgsmål. 53

57 Præsentation af problemformulering (Hovedspørgsmål, underspørgsmål og problemstillinger) Her indsætter du dit hovedspørgsmål, dine underspørgsmål og de dertilhørende problemstillinger (se kapitel 4). Eksempel: Hovedspørgsmål: Hvorfor udnytter Danmark ikke atomkraftens fordele? Underspørgsmål og problemstillinger: 1. Hvad er et kernekraftværk, og hvordan fungerer det? Figur 3: Tragtindledning - Fra noget generelt til den konkrete sag Eksempel på en tragtindledning til sagen: Kernekraft Et af det 20. århundredes store videnskabelige landvindinger har været udviklingen af atomkraften - en videnskab, der både militært og civilt har tydeliggjort sammenhængen mellem videnskab og ansvar. På verdensplan eksisterer i dag 436 atomkraftværker. I Frankrig og USA havde man i 2000 henholdsvis 59 og 104 atomkraftværker og i vores naboland Sverige var der 10. I Danmark har vi ikke et eneste atomkraftværk. Hvorfor udnytter Danmark ikke atomkraftens fordele? 14 Efter din indledning til sagen, skulle din problemformulering nu gerne komme helt naturligt. 14 Eksemplet med kernekraft, der er anvendt i skabelonen er fra: Hvilke konkrete fordele og ulemper er der ved brugen af kernekraft? 2. Hvordan kommer fordelene og ulemperne til udtryk i de danske partiers holdning til kernekraft? 3. Analyse af forskellige politiske partiers holdning til atomkraft: 3.1. Har nogle af partierne specielle grunde (interesser) til at mene det, de gør? 3.2. Hvordan adskiller udenlandske partiers argumentation sig fra de danske? Og hvorfor? 4. Diskussion af de danske politikeres afvisning af kernekraft og berettigelsen af samme: 4.1. Har de danske partier belæg for deres holdning til atomkraft? 4.2. Opvejer fordelene ved atomkraft ulemperne? 54