Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere*

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere*"

Transkript

1 HELENE BYGHOLM CHRISTENSEN Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere* Baggrund og formål Forstyrrelser i alkoholikerens psykosociale fungeren og hans/hendes relationer til sine nærmeste er væsentlige begrebsbestemmende karakteristika i såvel diagnostiske som mere beskrivende definitioner på alkoholisme (American Psychiatric Association 1995; WHO ICD ; Bateson 1987; Hansen 1992). Forskning har i overensstemmelse med dette peget på, at en stor andel af personer med DSM-IV diagnoserne alkoholafhængighed og alkoholmisbrug også oplever andre psykiske problemer, som f.eks. angst, depression og antisociale personlighedsforstyrrelser (Vaillant 1995, ; McCrady 1993, ). Undersøgelser omkring symptomer på psykiske belastninger hos ægtefæller til alkoholikere viser tilsvarende, at ægtefæller til aktive alkoholikere oplever signifikant flere symptomer på psykiske belastninger end en demografisk matched kontrolgruppe (Billings & Moos 1983). Konsekvenserne af alkoholikerens forstyrrede relationer til sine nærmeste kan også aflæses i en række forskningsresultater, der peger på, at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er mere dysfunktionel end interaktionen i familier uden alkoholproblemer (Christensen 1998). Andre undersøgelser har dog peget på, at alkoholismens konsekvenser for familien og de enkelte familiemedlemmer ikke er entydig, men vil være relateret til faktorer som alkoholikerens drikkemønster (Steinglass 1981) og familiens *Artiklen udspringer af projekt Børnefamilier med alkoholproblemer En undersøgelse af psykologiske interventioners indvirkning på familiesamspillet og barnets psykosociale tilpasning. Projektet er finansieret af Sundhedsministeriets Alkoholforskningsmidler. Tak til behandlere på Frederiksborg amts alkohol ambulatorium, Majorgården i Ålsgårde og Egåhus ved Århus for en stor indsats med at rekruttere familier til projektet. 267

2 socioøkonomiske status (Haugland & Havik 1998). Endvidere ser det ud til, at der er et vist sammenhæng mellem familiens fungeren og graden af symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikeren og ægtefællen (Cronkite 1990). I en undersøgelsesrække af Moos et al. har man anvendt stressmestringsperspektivet som teoretisk forklaringsmodel for hvilke faktorer, der har betydning for de enkelte familiemedlemmers fungeren i familier med alkoholproblemer (Moos et al. 1982, 1984; Cronkite et al. 1990). Med dette perspektiv fremhæves, at selvom en alkoholiseret partner typisk vil repræsentere en væsentlig stressor i familiens liv, er det nødvendigt også at inddrage andre faktorer for at forstå, hvordan alkoholikerens ægtefælle påvirkes af alkoholismen. Moos et al. s undersøgelser viste blandt andet, at dårlig psykosocial fungeren hos alkoholikeren var stærkt relateret til dårligere psykosocial fungeren hos ægtefællen. Man fandt, at den alkoholiske partners alkoholbrug ikke havde en selvstændig indflydelse på ægtefællens fungeren. Derimod havde alkoholikerens sociale og psykologiske svækkelse en signifikant selvstændig indflydelse på ægtefællens symptomer på depression og fysiske symptomer. Disse fund peger på, at alkoholproblemerne influerer på ægtefællens fungeren gennem alkoholikerens svækkelse på andre psykiske og sociale områder (Cronkite 1990, 322). I undersøgelserne (Moos et al. 1984; Cronkite et al. 1990, 322) fandt man endvidere, at ægtefællens fungeren var relateret til familieinteraktionen. Ægtefæller i familier, der scorede lavt på sammenhængsdimensionen, rapporterede flere fysiske symptomer, mens ægtefæller i familier med højt konfliktniveau oplevede mere depression og flere fysiske symptomer. Ægtefæller i mindre ekspressive familier oplevede mere depression. Vægt på moralsk-religiøse temaer i familien var relateret til flere fysiske symptomer hos ægtefællen. Andre undersøgelser har fokuseret på, hvordan familien som helhed påvirkes af alkoholproblemerne. Man har blandt andet fundet, at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er mindre koordineret og mindre samarbejdende (Steinglass 1981; Moos & Moos 1984), der er mindre kontakt familiemedlemmerne imellem og mindre tolerance overfor følelsesmæssige udtryk og divergerende holdninger (Steinglass 1981), interaktionen er mere rigidt mønstret og ufleksibel (Rotunda et al. 1995), og familiemedlemmerne oplever mindre sammenhæng og udtryksfuldhed og mere konflikt (Clair & Genest 1987; Moos & Billings 1982). Samlet peger disse undersøgelser på, at kvaliteten af familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er mere belastet og dysfunktionel sammenlignet med interaktionen i familier uden alkoholproblemer (Christensen 1998). Steinglass (1979, 1981; Steinglass et al. 1987) har ud fra systematiserede observationer af familier og begreber hentet fra systemteorien opstillet en teori for, hvordan alkoholmisbrug hos et enkelt familiemedlem kan få sådanne implikationer for hele familien. I store træk beskriver Steinglass, hvordan der skal være et goodness-of-fit mellem alkoholikerens drikkemønster og familiens reguleringsmekanismer for, at alkoholismen kan trives og over tid blive indlejret som det centralt organiserende princip for familiens liv. Hvis ikke dette fit er til stede, vil familien sætte grænser op omkring den dysfunktionelle drikkeadfærd eller ekskludere alkoholikeren fra familien. Derimod vil de familier, hvor der eksisterer dette goodness-of-fit, centrere familiens aktiviteter og energi omkring alkoholikeren på en sådan måde, at familiens reguleringsmekanismer gradvist tilpasses alkoholismen systemets mest ufleksible og dysfunktionelle part. I disse familier er alkoholismen og den alkoholrelaterede adfærd blevet det centralt organiserende princip, der styrer hele familiens liv. Steinglass (1981) har endvidere undersøgt 268

3 betydningen af, om alkoholikerens drikkemønster var karakteriseret ved at være henholdsvis stabilt vådt (misbruget foregår kontinuerligt og forudsigeligt), i en overgangsfase hvor drukperioder afløses af uger/måneder med afholdenhed eller stabilt tørt (misbruget er afløst af en længerevarende periode med afholdenhed). Undersøgelsen viste, at alkoholrelaterede interaktioner (stabilt våde og overgangsfamilier) var mere ekstreme i forhold til familiemedlemmernes tilbøjelighed til at dele såvel fysisk rum som verbal kontakt med hinanden, omend i forskellig retning: de stabilt våde familier opholdt sig spredt i hjemmet og indgik kun i interaktion med hinanden, hvis dette havde et konkret formål, overgangsfamilierne derimod var meget tæt fysisk interagerende. De stabilt tørre familier scorede middel på denne dimension. Undersøgelsen viste også, at interaktionerne i stabilt våde og overgangsfamilierne var associeret med mere indskrænkede spillerum for tilladelige affektive udtryk, verbale udvekslinger og flertydighedsintolerance sammenlignet med stabilt tørre familier. En undersøgelsesrække af Jacob et al. (i Rotunda et al. 1995, 97) viste endvidere, at par, hvor alkoholikeren drak periodevist, var hårdere belastet end par, hvor alkoholikeren havde et stabilt vådt drikkemønster. Par, hvor alkoholikeren drak periodevist, viste mindre problemløsningskapacitet og mere negativitet end par, hvor alkoholikeren drak kontinuerligt (Jacob & Leonard 1988). De sidstnævnte par så endvidere ud til at være mere stabile og være mere tilfredse med deres ægteskab (Jacob et al. 1981). Disse resultater kunne tyde på, at forudsigeligheden i et kontinuerligt drikkemønster kan medvirke til at mindske anspændtheden i familien og dermed stabilisere et ellers potentielt kaotisk familiemiljø. I modsætning til de to ovenstående undersøgelser fandt man i en norsk undersøgelse (Haugland & Havik 1998) ingen signifikante korrelationer mellem alkoholikerens drikkemønster (blandt andet alkoholproblemernes varighed, stabilt vådt eller kvartalsdrikkeri) og familieinteraktion. Man fandt dog positivt signifikante sammenhænge mellem sværhedsgraden af alkoholproblemerne og dysfunktionel familieinteraktion. I Haugland & Haviks undersøgelse (1998) fandt man endvidere, at højere socioøkonomisk status (i form af højt uddannelsesniveau og erhvervsmæssig tilknytning) var relateret til bedre fungeren på samtlige dimensioner for familieinteraktion. Formålet med denne artikel er at undersøge familiefungeren og symptomer på psykiske belastninger hos en gruppe danske alkoholikere (n=58) og ægtefæller til alkoholikere (n=23). Udfra den eksisterende forskning har vi opstillet følgende hovedhypoteser: 1) Familier med alkoholproblemer vil opleve flere symptomer på psykiske belastninger og mere dysfunktionel familieinteraktion end normative referencepopulationer. 2) Der vil være en positiv sammenhæng mellem belastet familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere. 3) Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger vil være relateret til familiens socioøkonomiske status og visse aspekter af alkoholikerens drikkemønster. Metode Instrumenter I undersøgelsen blev anvendt følgende standardiserede selvrapporteringsinstrumenter: Self-Report Family Inventory (SFI): SFI er et 36-items selvrapporterings-instrument, som er designet til at måle hvert enkelt familiemedlems oplevelse af familiens fungeren. SFI anvender en 5-point Likertskala fra 1 = Ja, passer meget godt på vores familie til 5 = Nej, passer ikke på vores familie. Højere scores på SFI-skalaen indikerer mere forstyrret interak- 269

4 tion. Teoretisk er SFI baseret på Beavers systemteoretiske model for familiers fungeren (Beavers 1981; Beavers & Voeller 1983). SFI besvarelserne scores på fem dimensioner: familiens sundhedsproblemer (19 items, f.eks. glæde, optimisme, problemløsningsevner, lytteevner, kærlighed, voksenkoalitioner, ikke bebrejdende adfærd og plads til individualitet), konflikt (12 items, vedrørende f.eks. uløste konflikter, skænderier, bebrejdelser, problemløsning og accept af personligt ansvar), familie sammenhæng (5 items vedrørende områder som glæde ved at være sammen, prioritering af aktiviteter i familien kontra samvær med andre), lederskab (3 items vedrørende initiativ og lederevner i familien) og ekspressivitet (5 items vedrørende forhold som følelse af nærhed, fysiske udtryk for følelser og evnen til at udtrykke varme og omsorg i familien). De fem dimensioner i SFI er tilvejebragt gennem faktoranalyse (item loadings >0.50). Cronbach s α blev beregnet for nærværende population i den danske oversættelse af SFI (Christensen 1996). Vi fandt god indre konsistens for sundhedsproblemer (α=.90), konflikt (α=.84), sammenhæng (α=.67) og ekspressivitet (α=.71). For lederskabsdimensionen var α-værdien dog så lav (α=.11), at vi valgte at udelade denne dimension fra den videre analyse. God test-retest reliabilitet over 1- og 3- måneders intervaller er fundet i den engelske version. Man har endvidere demonstreret konstruktionsvaliditet på SFI-dimensionerne sundhedsproblemer og sammenhæng ved at sammenligne selvrapporteringsscores med observationsscores fra Beavers model. Familiens score på sundhedsproblemer kan endvidere omregnes til en overordnet kompetence-score (fra Beavers observa tions model), hvor familierne kan inddeles i fem typer afhængig af deres funktionsniveau: optimale, adækvate, middel, borderline og udpræget dysfunktionelle familier. Optimale og adækvate familier er karakteriseret ved, at forældrene fleksibelt deler autoriteten og har tydelige og egalitære ledelsesprincipper. Grænserne mellem familiemedlemmerne er tydelige og bliver respekteret, og konflikter familiemedlemmerne imellem bliver som regel løst. Middel og borderline familierne er karakteriseret ved rigide og kontrol-orienterede forhold med mindre klarhed i kommunikationen og mindre respektfulde forhandlinger. Det følelsesmæssige toneleje i disse familier er ofte angstfuldt, fjendtligt eller deprimeret. De udpræget dysfunktionelle familier er kaotiske og uden lederskab, de mangler ofte et fælles opmærksomhedsfokus, og grænserne mellem familiemedlemmerne er utydelige og svage. Stemningen i familien er gennemsyret af håbløshed og for tvivlelse (Beavers et al. 1990). I den dansk oversættelse af SFI har vi valgt at oversætte den oprindelige Health dimension i den engelske version til Sundhedsproblemer. Dette er gjort med henblik på at lette forståelsen af dataanalysen, idet det forekommer os meningsforstyrrende, at familier, der har høj sundhed er de mest dysfunktionelle. Brief Symptom Inventory (BSI): BSI er et 53 spørgsmåls selvrapporteringsskema, som anvendes til at vurdere personens oplevelse af symptomer på psykiske belastninger både i form af et helhedsbillede af personens belastningsgrad Global Severity Indeks (GSI) og ni symptomdimensioner: Somatisering (f.eks. svimmelhed, kvalme, varme/kuldefornemmelser), kompulsivitet (f.eks. svært ved at tage beslutninger, behov for at dobbeltchecke, tanketomhed), interpersonel sensitivitet (f.eks. let at såre, føler andre ikke kan li en, underlegenhedsfølelse), depression (f.eks. selvmordstanker, ensomhedsfølelse, nedtrykthed, håbløshed), angst (f.eks. nervøsitet, pludselig ubegrundet følelse af angst, anspændthed, panikagtige anfald, rastløshed), fjendtlighed (f.eks. irritabel og opfarende, ukontrollerbare følelsesmæssige udbrud, lyst til at slå eller skade nogen, lyst til at smadre ting, hyppige skænderier med andre), fobisk angst (f.eks. bange for åbne pladser, bange 270

5 i busser, tog, i større mængder eller alene), paranoia (f.eks. at andre er skyld i ens problemer, andre ikke er til at stole på, følt sig udnyttet, andre taler om en) og psykoticisme (f.eks. følt at andre kan kontrollere ens tanker, følt sig alene sammen med andre, følt at man skal straffes for sine synder, tanker om at der er noget psykisk galt) (Derogatis & Lazarus 1994; Derogatis 1993; Derogatis & Melisaratos 1983). Hvert spørgsmål på BSI en scores på en 5-point Likertskala (0-4) fra slet ikke til i meget høj grad. BSI er en forkortet udgave af SCL-90-R, og der er fundet overordentlig gode korrelationer mellem dimensionerne på de to tests. Der er desuden fundet god indre reliabilitet og test-retest reliabilitet for BSI en. I denne undersøgelse anvendes en dansk oversættelse af BSI (Zachariae, årstal ukendt). Indre reliabilitet på BSI-dimensionerne blev beregnet til Cronbach s α-værdier på på nærværende population i den danske oversættelse af BSI. Demografiske data: Informanterne besvarede endvidere spørgeskema vedrørende følgende demografiske data: Køn, alder, civil status, uddannelse (egen og partners), erhverv (egen og partners), indkomstgrundlag (egen og partners), tidligere alkoholbehandlinger (egen og partners), tidligere psykiatrisk og psykologisk behandling (egen og partners). Alkoholrelateret adfærd: Informationer omkring alkoholikerens alkoholrelaterede adfærd det foregående år blev indhentet gennem behandlingsinstitutionen. Alkoholikerens pri mærbehandler udfyldte et spørgeskema vedrørende følgende aspekter: 1) DSM-IV kriterier for alkoholmisbrug og -afhængighed (American Psychiatric Association 1995), 2) drikkemønster: Stabilt vådt, kvartalsdrikkeri eller stabilt tørt/kontrolleret alkoholbrug (Steinglass 1981), 3) adfærd under beruselse (f.eks. aggressivitet, tilbagetrukkethed, drak ude eller hjemme) og 4) hvor mange år alkohol havde været et problem. Materiale Fra projektets start var det ønsket at få intakte familier til at deltage i undersøgelsen, således at besvarelser fra både alkoholiker og ægtefælle kunne indgå i analyserne. Rekrutteringsprocessen viste sig dog at være langt vanskeligere end forventet, og det blev nødvendigt at slække på disse krav for at dataindsamlingen kunne forløbe nogenlunde planmæssigt. De 81 alkoholikere og ægtefæller, der deltog i undersøgelsen (se tabel 1), kom således fra 67 familier, idet der kun var 14 familier, hvor begge ægtefæller ønskede at besvare skemaerne. Tabel 1. Køn og alkoholstatus for respondenterne Mænd Kvinder I alt Alkoholikere Ægtefæller I alt I 33 af de 67 familier var det kvinden, der var alkoholiker, og i 34 familier var det manden, der var alkoholiker. Alle respondenter havde børn i aldersgruppen 5-17 år. Gennemsnitsalderen for gruppen var 41,5 år (fra år, SD=6). 45 % af respondenterne var enlige, og 55 % var gifte eller samlevende. 20 % var lavtuddannede (< = folkeskolens 9. /10. klasse/ EFG niveau), 64 % havde mellemlange uddannelser (studentereksamen og/eller 2-4 år videregående uddannelse), og 16 % var højtuddannede (akademisk grad eller mere end 4 års uddannelse efter gymnasiet). Erhvervsmæssigt var 32 % af populationen ude af erhverv (arbejdsløse, uddannelsessøgende, pensionister), 18 % var arbejdere (både faglærte og ufaglærte), og 50 % var selvstændige eller 271

6 tjenestemænd (med og uden ledelsesmæssige funktioner). Således var 32 % af populationen på overførelsesindkomst, og den resterende gruppe havde lønbaserede indkomster. Samtlige alkoholikere var i behandling for deres alkoholproblemer på rapporteringstidspunktet. Ifølge behandlervurderingerne var den gennemsnitlige længde af alkoholproblemernes varighed 12,7 år (SD 6,7). I forhold til DSM-IV kriterierne for alkoholmisbrug og -afhængighed (American Psychiatric Association 1995) blev 86 % af alkoholikerne vurderet som værende afhængige af alkohol, og 7 % blev vurderet som alkoholmisbrugere indenfor det sidste år. De sidste 8 % blev vurderet som værende hverken afhængige eller misbrugere indenfor den sidste 12 måneders periode. Dette skyldes for størstepartens vedkommende, at de havde været i længerevarende ambulant behandling på rapporteringstidspunktet. 54 % af alkoholikerne havde et stabilt vådt drikkemønster, det vil sige, at de havde drukket kontinuerligt over længerevarende perioder (hver dag eller fra weekend til weekend), og 27 % af alkoholikerne var kvartalsdrankere (længerevarende perioder med afholdenhed afløstes af drukperioder). De sidste 10 % havde enten et stabilt tørt drikkemønster (havde ikke rørt alkohol i de sidste 12 måneder) eller et kontrolleret alkoholbrug. I forhold til alkoholikerens adfærd under beruselse vurderede behandlerne, at 48 % af alkoholikerne blev mere tilbagetrukket fra andre, når de drak, for 34 % kunne der forekomme episoder med verbal eller fysisk vold under beruselse, for de resterende 7 % vurderede behandlerne, at deres interaktion med familien ikke ændrede sig markant i forbindelse med beruselse. 63 % af alkoholikeren blev endvidere vurderet til primært at drikke hjemme, og 25 % drak primært ude (blandt andre og på værtshuse). Referencepopulation Den oprindelige BSI-standard for en ikkepsykiatrisk population anvendes som reference for respondenternes BSI-besvarelser. BSIstandarden bygger på besvarelser fra en amerikansk ikke-psykiatrisk population (N=719). Halvdelen af populationen var kvinder, størsteparten var hvide (86 %), og 60 % af populationen var gifte (Derogatis 1993). Besvarelserne på SFI sammenlignes med referencedata fra amerikanske velfungerende ikke-kliniske familier (n=96) og en klinisk population, hvor familieinteraktionen er så dysfunktionel, at den er behandlingskrævende (n=156) (Beavers et al. 1990). Anvendelsen af amerikanske standarder for BSI og SFI beror på, at der endnu ikke er lavet danske normer for de to tests. Dataindsamling og procedure Familierne blev rekrutteret fra seks forskellige alkoholbehandlingsinstitutioner, fordelt over hele landet. Størsteparten (90 %) af familierne blev rekrutteret fra Alkoholambulatoriet i Farum (n=27), Majorgården i Ålsgårde (n=16) og Egåhus dag- og døgnbehandling ved Århus (n=17). Så tidligt som muligt efter at alkoholikeren påbegyndte behandlingen, blev han/hun og eventuel ægtefælle præsenteret for undersøgelsen af vedkommendes primærbehandler. I ambulant regi blev så tidligt som muligt vurderet individuelt af den enkelte behandler i forhold til den enkelte klient. I dag- og døgnbehandlingsregi blev projektet oftest præsenteret for alkoholikeren i hans/hendes tredje behandlingsuge, da dette var tidspunktet, hvor man forberedte alkoholikeren på familiebehandlingen, som påbegyndtes den efterfølgende uge (Majorgården og Egåhus dag- og døgnbehandling). Alkoholikerens ægtefæller blev præsenteret for projektet i denne familieuge. Gennemsnitsbehandlingstiden på rapporteringstidspunktet for alkoholikere i døgnbehandling (n=24) og ambulant behandling (n=43) var henholdsvis 5 og 84 uger. Behandleren gav først alkoholikeren/ægtefæl- 272

7 Tabel 2. Gennemsnitsværdier (med standardafvigelser i parentes) for de tre populationers besvarelser på BSI Alkoholiker Ægtefæller Referencepopulation (N=57) (N=23) (N=719) Somatisering.48 (.64)*.39 (.40).29 (.40) Kompulsiv.82 (.86)*.69 (.68).43 (.48) Interpersonel sensitivit.89 (1.07)***.76 (.61)**.32 (.48) Depression.90 (1.01)***.79 (.66)**.28 (.46) Angst.84 (.85)***.73 (.59)**.35 (.45) Fjendtlighed.55 (.68)*.58 (.57).35 (.42) Fobisk angst.29 (.63).11 (.19).17 (.36) Paranoia.64 (.79)**.62 (.55)*.34 (.45) Psykoticisme.67 (.80)***.54 (.49)**.15 (.30) Total (GSI).69 (.68)***.58 (.40)**.30 (.31) Forskellen er signifikant på * p<0.05 niveau, ** p<0.01 niveau, *** p<0.001 niveau (t-test) len en mundtlig beskrivelse af formålet med projektet, og hvad det indebærer for dem at deltage. Dernæst fik familierne en skriftlig folder med mere detaljerede informationer. Hvis alkoholiker/ægtefælle herefter ønskede at deltage i undersøgelsen, udleverede behandleren en spørgeskemapakke til vedkommende, som han/ hun herefter udfyldte (enten hjemme eller på institutionen) og videresendte til undertegnede. For Alkoholambulatoriet i Farum var proceduren lidt anderledes, idet behandleren her valgte at udfylde skemaerne sammen med klienterne. Statistisk analyse Statistikprogrammet SPSS blev anvendt til dataanalyse. T-test for uafhængige stikprøver blev anvendt til at sammenligne undersøgelsespopulationens gennemsnitsscores på BSI og SFI med ikke-psykiatriske referencepopulationer. T-test anvendtes endvidere til at undersøge forskelle mellem undergrupper i alkoholiker- og ægtefællepopulationer. I tilfælde, hvor undergrupper var mindre end 25, anvendtes Mann Whitneys non-parametriske test. T-test og ANO- VA blev anvendt til at undersøge forskelle på BSI og SFI scores i forhold til demografiske variabler og alkoholikerens drikkemønster. Spearmann s korrelationskoefficient blev anvendt til at undersøge sammenhænge mellem den enkeltes oplevelse af familiemiljøet og egne symptomer på psykiske belastninger. Resultater BSI: Symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller For at undersøge om alkoholikerne og ægtefællerne havde forhøjede symptomer på psykiske belastninger sammenlignede vi disse to grupper med normerne for en ikke-psykiatrisk population (Derogatis 1993) (se tabel 2). Tabel 2 viser, at alkoholikergruppen adskilte sig signifikant fra referencepopulationen på alle BSI dimensioner, på nær fobisk angst. Ægtefællerne adskilte sig signifikant fra referencepopulationen på mål for interpersonel 273

8 sensitivitet, depression, angst, paranoia, psykoticisme og GSI. T-test for uafhængige populationer blev anvendt til at undersøge, om der var signifikante forskelle mellem alkoholikerens og ægtefællernes og mellem mænds og kvinders symptomer på psykiske belastninger. Vi fandt ingen signifikante forskelle mellem alkoholikerens og ægtefællernes symptomer på psykiske belastninger. Heller ikke mænds og kvinders besvarelser (uafhængig af alkoholstatus) var signifikant forskellige fra hinanden. En sammenligning af alkoholiserede mænd og alkoholiserede kvinder viste endvidere, at der ikke var forskelle på de symptomer på psykiske belastninger disse to grupper havde. Heller ikke i gruppen af ikke-alkoholiserede ægtefæller fandt vi signifikante forskelle på mænds og kvinders symptomer på psykiske belastninger. SFI: Oplevelse af familieinteraktion i familier med alkoholproblemer Tabel 3 viser familiernes fordeling i forhold til SFI ens fem forskellige typer af overordnet familiekompetence: Optimale, adækvate, middel, borderline og udpræget dysfunktionelle familier. Tabel 3. Overordnet familiekompetence i familier med alkoholproblemer (n=65), målt på SFI Overordnet familiekompetence n % Optimal 0 0 Adækvat Middel Borderline Udpræget dysfunktionel 2 3 Som det fremgår af tabel 3, er størsteparten af familierne i denne undersøgelse indenfor området middel/borderline (58 %), ingen af familierne er optimalt fungerende, og kun 3 % er udpræget dysfunktionelle. Hvis man udregner gennemsnittet for gruppen som helhed, befinder disse familier sig indenfor området middel-familiekompetence. SFI blev endvidere anvendt til at sammenligne familier med alkoholproblemer på de fire dimensioner sundhedsproblemer, konflikt, sammenhæng og ekspressivitet med familieinteraktionen i familier uden problemer og kliniske familier (Beavers 1990) (se tabel 4). Tabel 4 viser, at der var signifikante forskelle mellem familier med alkoholproblemer og de ikke-kliniske familier på sundhedsproblemer, konflikt og sammenhæng. På konfliktdimen- Tabel 4. Sammenligning af familier med alkoholproblemer med referencedata på en ikke-klinisk population og en klinisk population. Højere scores på SFI indikerer mere dysfunktionel interaktion Familier med Ikke-kliniske Kliniske alkoholproblemer kompetente familier familier (n=65) (n=96) (n=156) Mean (SD) Mean (SD) Mean (SD) Sundhedsproblemer 2.35 (.71) 1.85 (.29)*** 2.80 (.63)*** Konflikt 1.97 (.70) 2.21 (.28)** 3.07 (.68)*** Sammenhæng 2.54 (.69) 2.30 (.52)* 3.04 (.81)*** Ekspressivitet 2.11 (.80) 2.03 (.41) 2.57 (.75)*** Forskellen i forhold til familier med alkoholproblemer er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 niveau (t-test). 274

9 Tabel 5. Korrelationer mellem alkoholikerens oplevelse af familieinteraktionen og egne symptomer på psykiske belastninger (n=55) For at undersøge, om der var sammenhænge mellem den enkeltes oplevelse af familiemiljøet og hans/hendes egne symptomer på psykiske belastninger, beregnede vi Spearmann s korrelationskoefficient mellem alkoholikernes BSI og SFI besvarelser (tabel 5) og ægtefællernes besvarelser på BSI og SFI (tabel 6). Tabel 5 viser, at samtlige SFI dimensioner korrelerer positivt med størsteparten af alkoholikerens symptomer på psykiske belastninger (undtaget somatisering med konflikt og sammenhængsdimensionen). Det viser, at for alkoholikerne er der en betydelig positiv og signifikant sammenhæng mellem deres oplevelse af familieinteraktionen og deres symptomer på psykiske belastninger. Tabel 6 viser, at ud over at sundhedsproblemer er relateret til fjendtlighed, er det kun konfliktdimensionen, der udviser en sammenhæng med flere BSI dimensioner hos ægtefællen. En sammenligning af tabel 5 og tabel 6 viser, at der er langt færre signifikante korrelationer mellem den ikke-alkoholisere- Sundhedsproblemer Konflikt Sammenhæng Ekspressivitet Somatisering.28*.31* Kompulsiv.59***.45**.42**.49** Interpersonel sensitivitet.53***.50***.30*.41** Depression.69***.62***.44**.61*** Angst.50***.50***.43**.42** Fjendtlighed.55***.45**.42**.51*** Fobisk angst.46***.43**.40**.41** Paranoia.34**.34*.30*.39** Psykoticisme.58***.60***.37**.45** Total (GSI).66***.58***.48***.59*** Korrelationen er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 niveau sionen scorede de ikke-kliniske familier dog højere end familier med alkoholproblemer. Ved at sammenligne familier med alkoholproblemer med kliniske familier fandt vi, at der var højsignifikante forskelle mellem disse to grupper på samtlige dimensioner, hvilket viser, at familieinteraktionen i gruppen af familier med alkoholproblemer er signifikant bedre end interaktionen i kliniske familier. T-test for uafhængige stikprøver viste, at der ikke var signifikante forskelle på SFI i forhold til, om det var far eller mor, der var alkoholiker. Vi fandt heller ingen forskelle mellem alkoholikerens og ægtefællernes besvarelser på SFI. Hvis vi derimod sammenlignede mænds og kvinders besvarelser (uafhængig af alkoholstatus), fandt vi en signifikant forskel på sundhedsproblemer (p<.05), hvor kvinderne vurderede familiens interaktion på sundhedsproblemer signifikant højere end mændene. T-test for uafhængige stikprøver viste endvidere, at der ikke var signifikante forskelle mellem alkoholiserede mænds og alkoholiserede kvinders oplevelse af familieinteraktionen. Vi fandt heller ingen forskelle mellem mandlige ægtefællers og kvindelige ægtefællers oplevelse af familiemiljøet. Sammenhænge mellem egen vurdering af familieinteraktionen og egne symptomer på psykiske belastninger 275

10 Tabel 6. Korrelationer mellem ægtefællens oplevelse af familieinteraktionen og egne symptomer på psykiske belastninger (n=23) Sundhedsproblemer Konflikt Sammenhæng Ekspressivitet Somatisering.48* Kompulsiv.52* Interpersonel sensitivitet.53* Depression.43* Angst Fjendtlighed.43*.45* Fobisk angst Paranoia.49* Psykoticisme Total (GSI).60** Korrelationen er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01 niveau. de ægtefælles vurdering af familiemiljøet og hans/hendes symptomer på psykiske belastninger i forhold til alkoholikerens. Envejs-ANOVA blev anvendt til at undersøge, om der var forskel på symptomer på psykiske belastninger i forhold til familiens overordnede kompetence. For alkoholikeren fandt vi signifikante forskelle på kompulsivitet (p=.000), interpersonel sensitivitet (p=.000), depression (p=.000), angst (p=.034), fjendtlighed (p=.000), paranoia (p=.045), psykoticisme (p=.000) og GSI (p=.001). Turkeys post hoc-test viste, at det var alkoholikerne fra familier med adækvat kompetence, der generelt adskilte sig fra de øvrige grupper ved at score signifikant lavere på ovennævnte mål. For ægtefælle-gruppen fandt vi kun forskelle i forhold til symptomer på fjendtlighed (p=.043) og paranoia (p=.005). På grund af det lille antal personer i grupperne var det var ikke muligt at lave post hoc-test på ægtefællegruppen. Betydningen af socioøkonomiske baggrundsvariabler Vi fandt signifikante forskelle på ægtefællernes scores på kompulsivitet og fobisk angst i forhold til, om han/hun var på overførselsindkomst (n=3) eller havde lønindtægt (n=19). Derudover fandt vi ingen signifikante forskelle i forhold til ovenstående baggrundsvariabler og scores på BSI og SFI. Overordnet viser dette, at demografiske forhold som civilstand, erhverv, uddannelse, indtægtsgrundlag stort set er uden betydning for oplevelsen af familieinteraktionen og graden af oplevede symptomer på psykiske belastninger for denne gruppe alkoholikere og ægtefæller. Betydningen af alkoholrelaterede faktorer Vi fandt ingen sammenhænge mellem alkoholproblemets varighed og alkoholikerens scores på BSI og SFI (Spearmanns korrelationskoefficient). Derimod fandt vi negative korrelationer mellem varigheden af alkoholproblemet og ægtefællens somatisering (r=-.48, p=.03), kompulsivitet (r=-.50, p=.02), mellemmenneskelige sensibilitet (r=-.52,p=.02) og GSI (r=-.47, p=.03). Det vil sige, at der er sammenhæng mellem længerevarende alkoholproblemer og mindre oplevede symptomer på somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet og overordnede symptomer på 276

11 psykiske belastninger hos ægtefællen, således at jo længere alkoholproblemet har varet jo mindre af disse symptomer. I forhold til DSM-IV kriterierne for alkoholafhængighed og -misbrug fandt vi for alkoholikerne signifikante forskelle på SFIdimensionerne sundhedsproblemer (F=3,7, p=.03) og ekspressivitet (F=3,7, p=.03). I begge tilfælde var det gruppen af alkoholafhængige, der vurderede deres familier som dårligere fungerende på disse dimensioner. For ægtefællerne var det ikke relevant at lave denne analyse, da to af grupperne (misbrugere og hverken misbrugere eller afhængig indenfor de seneste 12 måneder) kun bestod af henholdsvis to og én ægtefælle. Vi fandt ingen forskelle på hverken alkoholikerens eller ægtefællens scores på BSI og SFI i forhold til alkoholikerens drikkemønster (stabilt vådt, kvartals eller tørt/kontrolleret). I forhold til alkoholikerens adfærd under beruselse (tilbagetrukket, aggressiv eller samme) fandt vi ingen forskelle i forhold til ægtefællens scores på BSI og SFI. Til gengæld fandt vi en række forskelle i forhold til alkoholikerens egne symptomer på psykiske belastninger: alkoholikere, der havde episoder med aggressiv adfærd under beruselse, scorede signifikant højere end alkoholikere, der blev mere tilbagetrukket under beruselse på mål for interpersonel sensitivitet (p=.03), depression (p=.05), paranoia (p=.006) og GSI (p=.05). På mål for kompulsivitet scorede denne gruppe endvidere signifikant højere end både de, der blev mere tilbagetrukket (p=.005) og de, der opretholdt samme grad af interaktion under beruselse (p=.02). I forhold til betydningen af om alkoholikeren primært drak ude eller hjemme, viste t-test, at alkoholikere, der primært drak ude, scorede signifikant højere på fjendtlighed (p=.04) end alkoholikere, der primært drak hjemme. Vi fandt endvidere, at ægtefæller til alkoholikere, der primært drak hjemme, scorede signifikant højere på psykoticisme (p=.03) i forhold til ægtefæller til alkoholikere, der primært drak ude. Diskussion Indledningsvis skal nævnes enkelte metodemæssige forbehold, som bør tages i forhold til validering og generalisering af undersøgelsens resultater. For det første bygger undersøgelsen på selvrapporteringsmetodik, hvor de adspurgte skriftligt besvarer standardiserede psykologiske spørgeskemaer. Selvrapporteringsmetodik giver informationer om den adspurgtes selvopfattelse og bevidste fremstilling af egne problemer. Visse klinikere fraråder at anvende selvrapporteringsskemaer til klientgrupper, der er karakteriseret ved bevidst eller ubevidst at fordreje deres oplevelser herunder misbrugere (Rosenberg & Mortensen 1993, 99). Indenfor nyere alkoholforskning er der dog ikke enighed i denne argumentation, idet man mener, at det netop også er væsentligt at få indblik i alkoholikerens egne oplevelser og fremstilling af sig selv i modsætning til udelukkende at basere sine data på behandlervurderinger (Duckert 1996). I undersøgelsen har vi endvidere forsøgt at efterleve simple metoder, foreslået af Babor et al. (1990), der kan medvirke til at øge validiteten af selvrapporteringsdata fra alkoholikere, herunder sikre sig at alkoholikeren er ædru under besvarelserne, at han/hun er velinformeret om formålet med undersøgelsen, og at dette formål implicit inkorporerer en ikke-fordømmende holdning til de informationer, man forventer at få fra alkoholikeren. Endvidere mener Babor et al., at skriftlige besvarelser forekommer mindre truende for alkoholikeren end face-to-face interviews, hvorfor skriftlige besvarelser vil medføre mindre brug af forsvarsmæssige strategier i form af fordrejning af virkeligheden (refereret i Cooney et al. 1995, 46-47). Det ville dog uden tvivl have været en fordel, hvis det indenfor undersøgelsens rammer havde været muligt at sammenligne selvrapporteringsdata med behandlerinformationer, kliniske interviews eller observationsdata. For det andet kan det have betydning, at 277

12 der i undersøgelsen er anvendt amerikanske referencepopulationer i stedet for danske, idet kulturelle forskelle mellem danske og amerikanske populationer formodentlig også vil afspejle sig i nogle af de mål, der anvendes i undersøgelsen. I forhold til generalisering af undersøgelsens resultater til gruppen af danske alkoholikere og deres ægtefæller kan det være problematisk, at undersøgelsen er baseret på en klinisk population. Det vil sige alkoholikere, der er i behandling for deres alkoholproblemer. En sådan population er sandsynligvis ikke repræsentativ for den brede gruppe af danskere med alkoholproblemer, idet det forventes, at kun en lille procentdel af disse er at finde indenfor behandlingssystemet. Gruppen er end videre selekteret ved, at samtlige respondenter har børn i 5-17 års alderen, som de enten er samboende med eller har jævnlig kontakt med. Overvejelser omkring, hvorvidt disse forhold medvirker til at undersøgelsens resultater over- eller undervurderer problemfeltet i en repræsentativ population af danske alkoholikere og ægtefæller, kan kun blive rent spekulative. Formodentlig er en klinisk gruppe mere belastet end en gruppe af alkoholikere, der ikke er i behandling, hvilket vil påvirke undersøgelsens resultater i retning af en overvurdering af problemfeltet. Men det at samtlige alkoholikere på rapporteringstidspunktet er i en restitutionsproces påvirker måske resultaterne i den modsatte retning. Ligesom undersøgelsen formodentligt har fraselekteret de dårligst fungerende familier, der ikke har kontakt til deres børn eller ikke har overskud til at besvare spørgeskemaerne. Endvidere var der kun meget få mandlige ægtefæller (n=3), der deltog i undersøgelsen. Dette forhold afspejler sandsynligvis den virkelighed, at mænd ofte forlader deres alkoholiserede hustruer, hvorimod kvinder ofte bliver hos deres alkoholiserede mænd (Taksdal 1997). Denne virkelighed gør dog, at de dataanalyser, der direkte indrager undergruppen af mandlige ægtefæller, må tages med et vist forbehold. Forhøjet forekomst af symptomer på psykiske belastninger Resultaterne fra denne undersøgelse bekræfter tidligere undersøgelser i, at alkoholisme er et forhold, der er relateret til forhøjet risiko for en række psykiske forstyrrelser både for alkoholikeren selv og for ægtefællen. Begge disse grupper adskiller sig signifikant fra referencepopulationen på GSI, som er et overordnet mål for personens psykiske belastning. De to grupper adskiller sig også højsignifikant fra referencepopulationen på mål for internaliserede psykiske vanskeligheder som angst, depression og interpersonel sensitivitet. Det, der imidlertid kan forekomme overraskende er, at populationen også er betydeligt belastet på symptomer på psykiatriske forstyrrelser som paranoia og psykoticisme. Det tankevækkende i denne sammenhæng er, at samtlige af klienterne rummes inden for det almindelige alkoholbehandlingssystem (inkl. Minnesotabehandling), hvor man ikke i væsentlig grad har ressourcer til at arbejde med klientens psykiatriske og psykiske lidelser. Undersøgelsen viste også, at typen og graden af symptomer på psykiske belastninger ikke adskilte sig væsentligt i forhold til personens køn og alkoholstatus. Udfra dette kan sluttes, at det i samme grad er psykisk belastende at være ægtefælle til en alkoholiker som selv at være alkoholiker, og at personens køn ikke har væsentlig betydning for personens oplevelse af symptomer på psykiske belastninger hverken hos alkoholikeren eller ægtefællen. Samlet kan vi sige, at gruppen som helhed er betydeligt belastet i forhold til en række symptomer på psykiske problemer. Ud fra undersøgelsens design kan vi dog ikke sige noget om, hvorvidt sådanne psykiske problemer er samtidige med, forudgående for eller konsekvenser af alkoholismen. Vi kan 278

13 kun give et øjebliksbillede af det problemfelt, alkoholikeren og hans/hendes familie befinder sig i uafhængig af ætiologiske forklaringer. Andre undersøgelser med longitudinalt design har dog vist, at de problemer, ægtefæller til alkoholikere oplever, aftager i forbindelse med længerevarende afholdenhed hos alkoholikeren. Dette peger hen imod, at ægtefællens forhøjede symptomer på psykiske belastninger er direkte forbundet med den kroniske stress, der påføres ham/hende i forbindelse med ægtefællens alkoholproblemer: når alkoholproblemet løses, aftager ægtefællens psykiske problemer gradvist (Billings & Moos 1983; McCrady 1990). Disse forskningsresultater står i modsætning til tidligere antagelser om, at ægtefæller til alkoholikere havde bagvedliggende personlighedsforstyrrelser (f.eks. neurotiske behov for kontrol, afhængighed eller vrede), som hun løste ved at gifte sig med en alkoholiseret mand. Hvis manden havde held med at løse sit alkoholproblem, ville det medføre, at kvindens forsvar blev trukket væk under hende, og man forventede, at hun ville kompensere ved at udvikle mere alvorlig psykopatologi (McCrady 1990, ). Dysfunktionel familieinteraktion i familier med alkoholproblemer Vi fandt, at 58 % af familierne havde et interaktionsmønster, der i forhold til Beavers model kan betegnes som middel/borderline, karakteriseret ved rigide, kontrolorienterede forhold, med uklar kommunikation og en stemning af angst, fjendtlighed og depression. Denne karakteristik af interaktionen i familier med alkoholproblemer er i overensstemmelse med anden forskning på området (Moos & Moos 1984; Steinglass 1981). Det er dog vigtigt også at bemærke, at kun 3 % af familierne var udpræget dysfunktionelle, og at interaktionen i hele 39 % af familierne overordnet kunne betegnes som adækvat. Det ser således ud til, at nogle familier er i stand til at opretholde et tilstrækkeligt sundt interaktionsmønster i familien på trods af alkoholismen. Sammenligning af familiernes gennemsnitsscores med kliniske familier viste, at familier med alkoholproblemer var signifikant mere velfungerende på alle fire dimensioner (sundhedsproblemer, konflikt, sammenhæng og ekspressivitet). Dette peger på, at disse familier som gruppe ikke er dysfunktionelle i klinisk grad på ovennævnte dimensioner. En sammenligning af familierne med ikkekliniske kompetente familier viste dog, at familier med alkoholproblemer var signifikant dårligere fungerende på sundhedsproblemer og sammenhængsdimensionen. Tilsammen peger disse forhold på, at gruppen af familier med alkoholproblemer er mere dysfunktionel på visse aspekter af familieinteraktionen, men at forstyrrelserne ikke er inden for det kliniske område. Endvidere fandt vi, at de kompetente ikkekliniske familier scorede signifikant højere på konfliktdimensionen end familier med alkoholproblemer. Steinglass har beskrevet et mønster i familier med alkoholproblemer, som er kendetegnet ved, at ægteparrene kun rørte ved emotionelt eksplosive sider af ægte skabet i alkoholpåvirkede interaktioner blandt andet i form af kraftige skænderier ægtefællerne imellem (Steinglass 1979). Det lave konfliktniveau kan i henhold til dette forklares ved, at alle alkoholikerne på rapporteringstidspunktet er i behandling, hvilket betyder, at alkoholikeren ikke aktuelt drikker, hvilket i sig selv vil sænke konfliktniveauet i familien. For det andet har man også fundet, at konfliktniveauet i familier til alkoholikere i behandling eller umiddelbart efter behandling ofte sænkes, af den simple grund at familiemedlemmerne er nervøse for at trigge et nyt tilbagefald hos alkoholikeren (Billings & Moos 1983; Cronkite et al. 1990, 314). Et forhold, som ikke har været dokumenteret i tidligere forskning, men som vi nok alligevel havde forventet at finde, var, at fami- 279

14 lieinteraktionen i familier med alkoholiserede kvinder var mere dysfunktionel end interaktionen i familier med alkoholiserede mænd. Dette ud fra en formodning om, at det primært er kvinderne (med en mere relationsbaseret og omsorgsrelateret selvforståelse), der tegner det psykiske klima i familien (Gilligan 1982; Kessler & McLeod 1984). Vi fandt ikke denne forskel, hvilket kan indikere (hvis vi holder fast i ovennævnte antagelse om kvinders primærfunktion), at centreringen omkring alkoholikeren gør, at den kvindelige ægtefælle ikke formår at skabe et familiemiljø, der adskiller sig karakteristisk fra familier med kvindelige alkoholikere. Relationen mellem familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger Undersøgelsen viste, at ud over en sammenhæng mellem ægtefællens fjendtlighed og sundhedsproblemer i familien var graden af konflikt den eneste familiedimension, der var relateret til størsteparten af ægtefællens symptomer på psykiske belastninger. Dette viser, at konflikt i familien (f.eks. uløste konflikter, skænderier, bebrejdelser, problemløsningsevner og accept af personligt ansvar) kan være en væsentlig medierende faktor for den psykiske belastning, ægtefæller til alkoholikere oplever i forbindelse med alkoholproblemerne. For alkoholikeren fandt vi sammenhæng mellem stort set alle symptomer på psykiske belastninger og samtlige SFI- dimensioner. For ægtefællen derimod var der som sagt kun få sammenhænge mellem familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger. Denne forskel i forhold til sammenhænge mellem familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger i de to grupper kan tolkes på to måder: 1) enten er alkoholikerens psykiske tilstand mere påvirket af familieinteraktionen end ægtefællens eller 2) familiens måde at være sammen på er mere påvirket af alkoholikerens psykiske tilstand end af ægtefællens psykiske tilstand. Sidstnævnte tolkning er formodentlig den mest plausible, idet der kan findes teoretisk støtte for den i Steinglass centrerings-begreb, der beskriver, hvordan familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer ofte bliver centreret omkring alkoholikerens tilstand på en sådan måde, at denne bliver styrende for hele familiens liv (Steinglass 1987). Demografiske variabler og drikkemønstrets relation til symptomer på psykiske belastninger og familieinteraktionen I forhold til faktorer relateret til alkoholproblemerne, fandt vi, at jo længere alkoholproblemerne havde varet, jo bedre havde ægtefællen det på mål for somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet og GSI. Dette umiddelbart paradoksale forhold kan tolkes i retning af, at ægtefæller til alkoholikere med en meget langvarig misbrugshistorie, efter en årrække med utallige forgæves forsøg på at få bugt med alkoholikerens misbrug, må forventes, med Steinglass termer, enten at ekskludere alkoholikeren fra familien eller alternativt finde mere hensigtsmæssige mestringsstrategier. Sådanne handlinger kan meget vel indebære aspekter, der vedrører at give slip på ansvarsfølelsen overfor misbruget og erkende at problemet ligger hos misbrugeren og ikke handler om én selv aspekter som kan sandsynliggøre, at ægtefællen får det bedre på de ovennævnte BSI-mål. I modsætning til Haugland & Haviks norske undersøgelse (1998) fandt vi ingen sammenhænge mellem demografiske variabler og familieinteraktionen. Denne forskel kan eventuelt skyldes, at Haugland & Haviks population var karakteriseret ved generelt at have mere dysfunktionel interaktion end den danske population (10 % var udpræget dysfunktionelle, 80 % var borderline/middel og kun 10 % var adækvate). I forhold til faktorer relateret til alkoholproblemerne fandt vi sammenhæng mellem DSM-IV kriterier og 280

15 alkoholikerens vurdering af familiens sundhedsproblemer og ekspressivitet. De øvrige alkoholrelaterede faktorer var ikke relateret til familieinteraktionen. Dette stemmer godt overens med Haugland & Haviks undersøgelse (1998), hvor man ligeledes fandt, at familieinteraktionen var relateret til alkoholproblemernes sværhedsgrad men ikke til alkoholproblemernes varighed og drikkemønstret. Resultaterne er dog ikke i overensstemmelse med amerikanske undersøgelsers beskrivelse af, at familier med kvartalsdrikkeri er mere belastede end familier med stabilt vådt drikkemønster (Rotunda 1995). Praksisrelaterede implikationer Undersøgelsen dokumenterer nødvendigheden af, at klinisk praksis i større udstrækning får mulighed for at behandle alkoholproblemer som mere end blot psykisk afhængighed. I henhold til undersøgelsens resultater påkræves en større indsats i forhold til kortlægning af og efterfølgende behandling af symptomer på psykiske belastninger og i visse tilfælde mere familieorienteret behandling, hvor ægtefælle og den øvrige familie inddrages. Konklusion Denne undersøgelse har vist, at alkoholikere og ægtefæller har højere forekomst af symptomer på psykiske belastninger, og at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer på nogle punkter er mere dysfunktionel end interaktionen i ikke-kliniske familier. Vi fandt, at familieinteraktionen og alkoholikerens og ægtefællens symptomer på psykiske belastninger var relativt uafhængig af baggrundsfaktorer som køn, socioøkonomisk status og drikkemønster. Undersøgelsen peger således på, at det er alkoholmisbruget i sig selv, der er den betydeligste belastningsfaktor i forhold til ovennævnte vanskeligheder. REFERENCER American Psychiatric Association (1995): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition. Washington, DC Babor, T.F. & Brown, J. & Del Boca, F.K. (1990): Validity of self-reports in applied research on additive behaviours: Facts or fiction? Behavioral Assessment 12: 1-27 Bateson, G. (1987): Steps to an Ecology of Mind. London: Jason Aronson Inc. Beavers, W.R. (1981): A System Model of Family for Family Therapists. Journal of Marital and Family Therapy (July): Beavers, W.R. & Voeller, M.N. (1983): Family Models: Comparing and Contrasting the Olson Circumplex Model with the Beavers Systems Model. Family Process 22: Beavers, W.R & Hampson, R.B. & Hulgus, Y.F. (1990): Beavers System Model Manual. Dallas, TX: Southwest Family Institute Billings, A.G. & Moos, R.H. (1983): Psychosocial Processes of Recovery among Alcoholics and their Families: Implications for Clinicians and Program Evaluators. Addictive Behaviors 8: Christensen, H.B. (1996): Dansk oversættelse af Self-report Family Inventory. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Christensen, H.B. (1998): Alkoholisme, relation og familieinteraktion. Nordisk Psykologi 50 (4): Clair, D. & Genest, M. (1987): Variables Associated with the Adjustment of Offsprings of Alcoholic Fathers. Journal of Studies on Alcohol 48 (4): Cooney, N.L. & Zweben, A. & Fleming, M.F. (1995): Screening for Alcohol Problems and At- Risk Drinking in Health-Care Settings. In: Hester, R.K. & Miller, W.R. (eds.): Handbook of Alcoholism Treatment Approaches. Effective Alternatives, 2. ed. Boston: Allyn and Bacon Cronkite, R.C. & Finney, J.W. & Nekich, J. & Moos, R.H. (1990): Remission Among Alcoholic Patients and Family Adaptation to Alcoholism: A Stress and Coping Perspective. In: Collins, R.L. & Leonard, K.E. & Searles, J. (eds.): Alcohol and the Family. Research and Clinical Perspectives. New York: The Guildford Press, Derogatis, L.R. & Melisaratos, N. (1983): The Brief Symptom Inventory: An Introductory Report. Psychological Medicin (13):

16 Derogatis, L.R. (1993): BSI. Brief Symptom Inventory. Administration, Scoring and Procedures Manual. Minneapolis, USA: National Computer System Inc. Derogatis, L.R. & Lazarus, L. (1994): SCL-90-R, Brief Symptom Inventory and Matching Clinical Rating Scale. In: Maruisen, M.E. & Erlbaum, L. (eds.): The Use of Psychological Testing for Treatment Planning and Outcome Assesment. New Jersey: Associations Publishers, Duckert, F. (1996): Personlig kommunikation Gilligan, C. (1982): In a Different Voice. Cambridge, MA: Harvard University Press Hansen, F. (1992): Fra avmakt til handlekraft. En terapeuts møte med voksne barn af rusmisbrukere. Tidsskrift for Norsk Psykologforening 29: Haugland, B.S. & Havik, O.E. (1998): Correlates of Family Competence in Families with Parental Alcohol Abuse. Psychological Reports 83: Jacob, T. & Dunn, N. & Leonard, K. (1981): Patterns of Alcohol Abuse and Family Stability. Alcoholism: Clinical and Experimental Research 7: Jacob, T. & Leonard, K. (1988): Alcoholic- Spouse Interaction as a Function of Alcoholism Subtype and Alcohol Consumption. Journal of Abnormal Psychology, 97: Kessler, R.C. & McLeod, J.D. (1984): Sex Differences in Vulnerability to Undesirable Life Events. American Sociological Review 49: McCrady, B.S. (1990): The Marital Relationship and Alcoholism Treatment. In: Collins, R.L. & Leonard, K.E. & Searles, J.S. (eds.): Alcohol and the Family. Research and Clinical Perspectives. New York: The Guildford Press McCrady, B.S. (1993): Alcoholism. In: Barlow, D.H. (ed.): Clinical Handbook of Psychological Disorders, 2. ed. New York: The Guildford Press Moos, R.H. & Billings, A.G. (1982): Children of Alcoholics during the Recovering Process: Alcoholic and Matched Control Families. Addictive Behavior 7: Moos, R.H. & Moos, B.S. (1984): The Process of Recovery from Alcoholism: III Comparing Functioning in Families of Alcoholics and Matched Control Families. Journal of Studies on Alcohol 45 (2): Rosenberg, N.K. & Mortensen, K.V. (1993): Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologisk forskning. I: Rosenberg, N.K. & Mortensen, K.V. & Hougaard, E. & Lunn, S. & Theilgaard, A. (red.) (1993): Klinisk psykologisk forskning. S København: Dansk Psykologisk Forlag, Rotunda, R.J. & Scherer, D.G. & Imm, P.S. (1995): Family Systems and Alcohol Misuse: Research on the Effects of Alcoholism on Family Functioning and Effective Family Interventions. Professional Psychology: Research and Practice 26 (1): Steinglass, P. (1979): The Alcoholic Family in the Interaction Laboratory. Journal of Nervous and Mental Disease 167 (7): Steinglass, P. (1981): The Alcoholic Family at Home. Archives of General Psychology 38 (May): Steinglass, P. & Bennett, L. & Wolin, S.J. & Reiss, D. (1987): The Alcoholic Family. New York: Basic Books Taksdal, A. (1997): Kvinderettet rusbehandling. Oslo Rusmiddeldirektoratet/Sosial- og Helsedepartementet Vaillant, G.E. (1995): The Natural History of Alcoholism. Revisited. The President and Fellows of Harvard College. Cambridge: Harvard University Press WHO ICD-10 (1996): Psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Zachariae, B. (årstal ukendt): Dansk oversættelse af Brief Symptom Inventory. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 282

17 Summary Helene Bygholm Christensen: Family interaction and symptoms of psychological distress among alcoholics and spouses This article focuses on the relationship between alcoholism, dysfunctional family interaction and symptoms of psychological distress among alcoholics and spouses. In a Danish sample of 58 alcoholics and 23 spouses, measures of psychological distress showed that both alcoholics and spouses were psychologically impaired (Brief Symptom Inventory). We found no significant differences between the two groups, indicating that being a spouse of an alcoholic is connected to the same amount of psychological distress as being alcoholic. Family interaction in this group of alcoholic families is characterized by being rigid and control oriented, with unclear communication and an atmosphere of depressiveness, hostility and anxiety (measured with Self- Report Family Inventory). Measures of family interaction and symptoms of psychological distress were mostly unrelated to measures of socioeconomic status and drinking pattern. We found strong correlations between all dimensions of family interaction and alcoholics symptoms of psychological distress. Contrary to this, spouses symptoms of psychological distress were almost only related to the level of conflict in the family. The results of this study emphasize the necessity of bringing considerations of comorbidity and family interaction into the treatment of alcoholics. Key words: Alcoholism, spouse, family interaction, psychological distress, demographics, drinking pattern. Yhteenveto Helene Bygholm Christensen: Päihdeongelmaisten sekä heidän aviopuolisoidensa psyykkiset oireet sekä perheen vuorovaikutus Artikkelissa keskitytään alkoholismin, päihdeongelmaisten ja heidän aviopuolisoidensa psyykkisestä rasituksesta kertovien oireiden sekä huonosti toimivan perhekulttuurin välisiin suhteisiin. Tanskalaisessa 58 päihdeongelmaisen ja 23 aviopuolison otoksessa psyykkistä rasitusta kuvaavat mittarit osoittivat, että niin päihdeongelmaiset kuin heidän aviopuolisonsakin olivat saaneet psyykkisiä ongelmia (Brief Symptom Inventory). Kahden ryhmän välillä ei löytynyt tilastollisesti merkitseviä eroja, mikä viittaisi siihen, että päihdeongelmaisen aviopuolisona oleminen aiheuttaa yhtä paljon psyykkistä rasitusta kuin päihdeongelmaisena oleminenkin. Perheen vuorovaikutusta tässä alkoholistiperheiden ryhmässä luonnehditaan jäykäksi ja kontrolliorientoituneeksi, ja ilmapiiriä leimasivat epäselvä viestintä, depressiivisyys, vihamielisyys sekä ahdistus (mittarina Self- Report Family Inventory). Perheen vuorovaikutusta ja psyykkistä rasitusta koskevat mittarit olivat enimmäkseen sosioekonomista statusta ja juomatapoja koskevista mittareista riippumattomia. Kaikkien perheen vuorovaikutusta kuvaavien ja päihdeongelmaisten psyykkisistä rasituksesta kertovien oireiden välillä oli voimakkaita korrelaatioita. Sen sijaan aviopuolisoiden oireet psyykkisestä rasituksesta olivat lähes pelkästään yhteydessä perheessä ilmeneviin ristiriitoihin. Tutkimuksen tulokset vahvistavat käsitystä, jonka mukaan päihdeongelmaisten hoidossa olisi otettava huomioon myös perhedynamiikkaan ja läheisriippuvuuteen liittyvät seikat. 283

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Børnefamilier med alkoholproblemer

Børnefamilier med alkoholproblemer HELENE BYGHOLM CHRISTENSEN Børnefamilier med alkoholproblemer Forandringer i forbindelse med behandling I Danmark er der indenfor de seneste år iværksat flere og flere tiltag, hvor problemdrikkeres familie

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2006

HoNOS Årsrapport for 2006 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Alkoholkultur i Danmark

Alkoholkultur i Danmark Faktablad 1 Når mor og far drikker Alkoholkultur i Danmark I Danmark drikker næsten alle alkohol: Kun 7 % drikker ikke alkohol. Det er den laveste andel i EU I EU i gennemsnit er det 25 %, der ikke drikker

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual Ved professor, ovl. Niels Bilenberg (klinisk ansv. i BupBase), DBUH, Odense BupBase sekretariatet: BupBase sekretariatet

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

NÅR MOR OG FAR DRIKKER

NÅR MOR OG FAR DRIKKER Faktablad 1: ALKOHOLKULTUR I DANMARK I Danmark drikker næsten alle alkohol Kun 7 % drikker ikke alkohol. Det er den laveste andel i EU. I EU i gennemsnit er det 25 %, der ikke drikker alkohol. 1 I Danmark

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

HoNOS. Årsrapport for 2004

HoNOS. Årsrapport for 2004 HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Copenhagen Burnout Inventory

Copenhagen Burnout Inventory Februar, 2004. Copenhagen Burnout Inventory Data fra et repræsentativt udsnit af danskere for skalaen Personlig udbrændthed Resultater fra PUMA-undersøgelsen* for Personlig udbrændthed, Arbejdsrelateret

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 10/09/16 Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 FIT NEWS SFI følgeforskning Silkeborg Familiecenter, 2016: Arbejdet med FIT vurderes positivt af familier og behandlere Behandlere fremhæver

Læs mere

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Diætetisk behandling af børn med overvægt med fokus på hele familien.

Diætetisk behandling af børn med overvægt med fokus på hele familien. Diætetisk behandling af børn med overvægt med fokus på hele familien. Af Kenneth Christiansen, klinisk diætist, kok, Cand. Pæd. Pæd. og Heidi Dinesen, Sundhedsfaglig konsulent. Baggrund Denne artikels

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere