Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere*

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere*"

Transkript

1 HELENE BYGHOLM CHRISTENSEN Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere* Baggrund og formål Forstyrrelser i alkoholikerens psykosociale fungeren og hans/hendes relationer til sine nærmeste er væsentlige begrebsbestemmende karakteristika i såvel diagnostiske som mere beskrivende definitioner på alkoholisme (American Psychiatric Association 1995; WHO ICD ; Bateson 1987; Hansen 1992). Forskning har i overensstemmelse med dette peget på, at en stor andel af personer med DSM-IV diagnoserne alkoholafhængighed og alkoholmisbrug også oplever andre psykiske problemer, som f.eks. angst, depression og antisociale personlighedsforstyrrelser (Vaillant 1995, ; McCrady 1993, ). Undersøgelser omkring symptomer på psykiske belastninger hos ægtefæller til alkoholikere viser tilsvarende, at ægtefæller til aktive alkoholikere oplever signifikant flere symptomer på psykiske belastninger end en demografisk matched kontrolgruppe (Billings & Moos 1983). Konsekvenserne af alkoholikerens forstyrrede relationer til sine nærmeste kan også aflæses i en række forskningsresultater, der peger på, at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er mere dysfunktionel end interaktionen i familier uden alkoholproblemer (Christensen 1998). Andre undersøgelser har dog peget på, at alkoholismens konsekvenser for familien og de enkelte familiemedlemmer ikke er entydig, men vil være relateret til faktorer som alkoholikerens drikkemønster (Steinglass 1981) og familiens *Artiklen udspringer af projekt Børnefamilier med alkoholproblemer En undersøgelse af psykologiske interventioners indvirkning på familiesamspillet og barnets psykosociale tilpasning. Projektet er finansieret af Sundhedsministeriets Alkoholforskningsmidler. Tak til behandlere på Frederiksborg amts alkohol ambulatorium, Majorgården i Ålsgårde og Egåhus ved Århus for en stor indsats med at rekruttere familier til projektet. 267

2 socioøkonomiske status (Haugland & Havik 1998). Endvidere ser det ud til, at der er et vist sammenhæng mellem familiens fungeren og graden af symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikeren og ægtefællen (Cronkite 1990). I en undersøgelsesrække af Moos et al. har man anvendt stressmestringsperspektivet som teoretisk forklaringsmodel for hvilke faktorer, der har betydning for de enkelte familiemedlemmers fungeren i familier med alkoholproblemer (Moos et al. 1982, 1984; Cronkite et al. 1990). Med dette perspektiv fremhæves, at selvom en alkoholiseret partner typisk vil repræsentere en væsentlig stressor i familiens liv, er det nødvendigt også at inddrage andre faktorer for at forstå, hvordan alkoholikerens ægtefælle påvirkes af alkoholismen. Moos et al. s undersøgelser viste blandt andet, at dårlig psykosocial fungeren hos alkoholikeren var stærkt relateret til dårligere psykosocial fungeren hos ægtefællen. Man fandt, at den alkoholiske partners alkoholbrug ikke havde en selvstændig indflydelse på ægtefællens fungeren. Derimod havde alkoholikerens sociale og psykologiske svækkelse en signifikant selvstændig indflydelse på ægtefællens symptomer på depression og fysiske symptomer. Disse fund peger på, at alkoholproblemerne influerer på ægtefællens fungeren gennem alkoholikerens svækkelse på andre psykiske og sociale områder (Cronkite 1990, 322). I undersøgelserne (Moos et al. 1984; Cronkite et al. 1990, 322) fandt man endvidere, at ægtefællens fungeren var relateret til familieinteraktionen. Ægtefæller i familier, der scorede lavt på sammenhængsdimensionen, rapporterede flere fysiske symptomer, mens ægtefæller i familier med højt konfliktniveau oplevede mere depression og flere fysiske symptomer. Ægtefæller i mindre ekspressive familier oplevede mere depression. Vægt på moralsk-religiøse temaer i familien var relateret til flere fysiske symptomer hos ægtefællen. Andre undersøgelser har fokuseret på, hvordan familien som helhed påvirkes af alkoholproblemerne. Man har blandt andet fundet, at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er mindre koordineret og mindre samarbejdende (Steinglass 1981; Moos & Moos 1984), der er mindre kontakt familiemedlemmerne imellem og mindre tolerance overfor følelsesmæssige udtryk og divergerende holdninger (Steinglass 1981), interaktionen er mere rigidt mønstret og ufleksibel (Rotunda et al. 1995), og familiemedlemmerne oplever mindre sammenhæng og udtryksfuldhed og mere konflikt (Clair & Genest 1987; Moos & Billings 1982). Samlet peger disse undersøgelser på, at kvaliteten af familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er mere belastet og dysfunktionel sammenlignet med interaktionen i familier uden alkoholproblemer (Christensen 1998). Steinglass (1979, 1981; Steinglass et al. 1987) har ud fra systematiserede observationer af familier og begreber hentet fra systemteorien opstillet en teori for, hvordan alkoholmisbrug hos et enkelt familiemedlem kan få sådanne implikationer for hele familien. I store træk beskriver Steinglass, hvordan der skal være et goodness-of-fit mellem alkoholikerens drikkemønster og familiens reguleringsmekanismer for, at alkoholismen kan trives og over tid blive indlejret som det centralt organiserende princip for familiens liv. Hvis ikke dette fit er til stede, vil familien sætte grænser op omkring den dysfunktionelle drikkeadfærd eller ekskludere alkoholikeren fra familien. Derimod vil de familier, hvor der eksisterer dette goodness-of-fit, centrere familiens aktiviteter og energi omkring alkoholikeren på en sådan måde, at familiens reguleringsmekanismer gradvist tilpasses alkoholismen systemets mest ufleksible og dysfunktionelle part. I disse familier er alkoholismen og den alkoholrelaterede adfærd blevet det centralt organiserende princip, der styrer hele familiens liv. Steinglass (1981) har endvidere undersøgt 268

3 betydningen af, om alkoholikerens drikkemønster var karakteriseret ved at være henholdsvis stabilt vådt (misbruget foregår kontinuerligt og forudsigeligt), i en overgangsfase hvor drukperioder afløses af uger/måneder med afholdenhed eller stabilt tørt (misbruget er afløst af en længerevarende periode med afholdenhed). Undersøgelsen viste, at alkoholrelaterede interaktioner (stabilt våde og overgangsfamilier) var mere ekstreme i forhold til familiemedlemmernes tilbøjelighed til at dele såvel fysisk rum som verbal kontakt med hinanden, omend i forskellig retning: de stabilt våde familier opholdt sig spredt i hjemmet og indgik kun i interaktion med hinanden, hvis dette havde et konkret formål, overgangsfamilierne derimod var meget tæt fysisk interagerende. De stabilt tørre familier scorede middel på denne dimension. Undersøgelsen viste også, at interaktionerne i stabilt våde og overgangsfamilierne var associeret med mere indskrænkede spillerum for tilladelige affektive udtryk, verbale udvekslinger og flertydighedsintolerance sammenlignet med stabilt tørre familier. En undersøgelsesrække af Jacob et al. (i Rotunda et al. 1995, 97) viste endvidere, at par, hvor alkoholikeren drak periodevist, var hårdere belastet end par, hvor alkoholikeren havde et stabilt vådt drikkemønster. Par, hvor alkoholikeren drak periodevist, viste mindre problemløsningskapacitet og mere negativitet end par, hvor alkoholikeren drak kontinuerligt (Jacob & Leonard 1988). De sidstnævnte par så endvidere ud til at være mere stabile og være mere tilfredse med deres ægteskab (Jacob et al. 1981). Disse resultater kunne tyde på, at forudsigeligheden i et kontinuerligt drikkemønster kan medvirke til at mindske anspændtheden i familien og dermed stabilisere et ellers potentielt kaotisk familiemiljø. I modsætning til de to ovenstående undersøgelser fandt man i en norsk undersøgelse (Haugland & Havik 1998) ingen signifikante korrelationer mellem alkoholikerens drikkemønster (blandt andet alkoholproblemernes varighed, stabilt vådt eller kvartalsdrikkeri) og familieinteraktion. Man fandt dog positivt signifikante sammenhænge mellem sværhedsgraden af alkoholproblemerne og dysfunktionel familieinteraktion. I Haugland & Haviks undersøgelse (1998) fandt man endvidere, at højere socioøkonomisk status (i form af højt uddannelsesniveau og erhvervsmæssig tilknytning) var relateret til bedre fungeren på samtlige dimensioner for familieinteraktion. Formålet med denne artikel er at undersøge familiefungeren og symptomer på psykiske belastninger hos en gruppe danske alkoholikere (n=58) og ægtefæller til alkoholikere (n=23). Udfra den eksisterende forskning har vi opstillet følgende hovedhypoteser: 1) Familier med alkoholproblemer vil opleve flere symptomer på psykiske belastninger og mere dysfunktionel familieinteraktion end normative referencepopulationer. 2) Der vil være en positiv sammenhæng mellem belastet familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere. 3) Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger vil være relateret til familiens socioøkonomiske status og visse aspekter af alkoholikerens drikkemønster. Metode Instrumenter I undersøgelsen blev anvendt følgende standardiserede selvrapporteringsinstrumenter: Self-Report Family Inventory (SFI): SFI er et 36-items selvrapporterings-instrument, som er designet til at måle hvert enkelt familiemedlems oplevelse af familiens fungeren. SFI anvender en 5-point Likertskala fra 1 = Ja, passer meget godt på vores familie til 5 = Nej, passer ikke på vores familie. Højere scores på SFI-skalaen indikerer mere forstyrret interak- 269

4 tion. Teoretisk er SFI baseret på Beavers systemteoretiske model for familiers fungeren (Beavers 1981; Beavers & Voeller 1983). SFI besvarelserne scores på fem dimensioner: familiens sundhedsproblemer (19 items, f.eks. glæde, optimisme, problemløsningsevner, lytteevner, kærlighed, voksenkoalitioner, ikke bebrejdende adfærd og plads til individualitet), konflikt (12 items, vedrørende f.eks. uløste konflikter, skænderier, bebrejdelser, problemløsning og accept af personligt ansvar), familie sammenhæng (5 items vedrørende områder som glæde ved at være sammen, prioritering af aktiviteter i familien kontra samvær med andre), lederskab (3 items vedrørende initiativ og lederevner i familien) og ekspressivitet (5 items vedrørende forhold som følelse af nærhed, fysiske udtryk for følelser og evnen til at udtrykke varme og omsorg i familien). De fem dimensioner i SFI er tilvejebragt gennem faktoranalyse (item loadings >0.50). Cronbach s α blev beregnet for nærværende population i den danske oversættelse af SFI (Christensen 1996). Vi fandt god indre konsistens for sundhedsproblemer (α=.90), konflikt (α=.84), sammenhæng (α=.67) og ekspressivitet (α=.71). For lederskabsdimensionen var α-værdien dog så lav (α=.11), at vi valgte at udelade denne dimension fra den videre analyse. God test-retest reliabilitet over 1- og 3- måneders intervaller er fundet i den engelske version. Man har endvidere demonstreret konstruktionsvaliditet på SFI-dimensionerne sundhedsproblemer og sammenhæng ved at sammenligne selvrapporteringsscores med observationsscores fra Beavers model. Familiens score på sundhedsproblemer kan endvidere omregnes til en overordnet kompetence-score (fra Beavers observa tions model), hvor familierne kan inddeles i fem typer afhængig af deres funktionsniveau: optimale, adækvate, middel, borderline og udpræget dysfunktionelle familier. Optimale og adækvate familier er karakteriseret ved, at forældrene fleksibelt deler autoriteten og har tydelige og egalitære ledelsesprincipper. Grænserne mellem familiemedlemmerne er tydelige og bliver respekteret, og konflikter familiemedlemmerne imellem bliver som regel løst. Middel og borderline familierne er karakteriseret ved rigide og kontrol-orienterede forhold med mindre klarhed i kommunikationen og mindre respektfulde forhandlinger. Det følelsesmæssige toneleje i disse familier er ofte angstfuldt, fjendtligt eller deprimeret. De udpræget dysfunktionelle familier er kaotiske og uden lederskab, de mangler ofte et fælles opmærksomhedsfokus, og grænserne mellem familiemedlemmerne er utydelige og svage. Stemningen i familien er gennemsyret af håbløshed og for tvivlelse (Beavers et al. 1990). I den dansk oversættelse af SFI har vi valgt at oversætte den oprindelige Health dimension i den engelske version til Sundhedsproblemer. Dette er gjort med henblik på at lette forståelsen af dataanalysen, idet det forekommer os meningsforstyrrende, at familier, der har høj sundhed er de mest dysfunktionelle. Brief Symptom Inventory (BSI): BSI er et 53 spørgsmåls selvrapporteringsskema, som anvendes til at vurdere personens oplevelse af symptomer på psykiske belastninger både i form af et helhedsbillede af personens belastningsgrad Global Severity Indeks (GSI) og ni symptomdimensioner: Somatisering (f.eks. svimmelhed, kvalme, varme/kuldefornemmelser), kompulsivitet (f.eks. svært ved at tage beslutninger, behov for at dobbeltchecke, tanketomhed), interpersonel sensitivitet (f.eks. let at såre, føler andre ikke kan li en, underlegenhedsfølelse), depression (f.eks. selvmordstanker, ensomhedsfølelse, nedtrykthed, håbløshed), angst (f.eks. nervøsitet, pludselig ubegrundet følelse af angst, anspændthed, panikagtige anfald, rastløshed), fjendtlighed (f.eks. irritabel og opfarende, ukontrollerbare følelsesmæssige udbrud, lyst til at slå eller skade nogen, lyst til at smadre ting, hyppige skænderier med andre), fobisk angst (f.eks. bange for åbne pladser, bange 270

5 i busser, tog, i større mængder eller alene), paranoia (f.eks. at andre er skyld i ens problemer, andre ikke er til at stole på, følt sig udnyttet, andre taler om en) og psykoticisme (f.eks. følt at andre kan kontrollere ens tanker, følt sig alene sammen med andre, følt at man skal straffes for sine synder, tanker om at der er noget psykisk galt) (Derogatis & Lazarus 1994; Derogatis 1993; Derogatis & Melisaratos 1983). Hvert spørgsmål på BSI en scores på en 5-point Likertskala (0-4) fra slet ikke til i meget høj grad. BSI er en forkortet udgave af SCL-90-R, og der er fundet overordentlig gode korrelationer mellem dimensionerne på de to tests. Der er desuden fundet god indre reliabilitet og test-retest reliabilitet for BSI en. I denne undersøgelse anvendes en dansk oversættelse af BSI (Zachariae, årstal ukendt). Indre reliabilitet på BSI-dimensionerne blev beregnet til Cronbach s α-værdier på på nærværende population i den danske oversættelse af BSI. Demografiske data: Informanterne besvarede endvidere spørgeskema vedrørende følgende demografiske data: Køn, alder, civil status, uddannelse (egen og partners), erhverv (egen og partners), indkomstgrundlag (egen og partners), tidligere alkoholbehandlinger (egen og partners), tidligere psykiatrisk og psykologisk behandling (egen og partners). Alkoholrelateret adfærd: Informationer omkring alkoholikerens alkoholrelaterede adfærd det foregående år blev indhentet gennem behandlingsinstitutionen. Alkoholikerens pri mærbehandler udfyldte et spørgeskema vedrørende følgende aspekter: 1) DSM-IV kriterier for alkoholmisbrug og -afhængighed (American Psychiatric Association 1995), 2) drikkemønster: Stabilt vådt, kvartalsdrikkeri eller stabilt tørt/kontrolleret alkoholbrug (Steinglass 1981), 3) adfærd under beruselse (f.eks. aggressivitet, tilbagetrukkethed, drak ude eller hjemme) og 4) hvor mange år alkohol havde været et problem. Materiale Fra projektets start var det ønsket at få intakte familier til at deltage i undersøgelsen, således at besvarelser fra både alkoholiker og ægtefælle kunne indgå i analyserne. Rekrutteringsprocessen viste sig dog at være langt vanskeligere end forventet, og det blev nødvendigt at slække på disse krav for at dataindsamlingen kunne forløbe nogenlunde planmæssigt. De 81 alkoholikere og ægtefæller, der deltog i undersøgelsen (se tabel 1), kom således fra 67 familier, idet der kun var 14 familier, hvor begge ægtefæller ønskede at besvare skemaerne. Tabel 1. Køn og alkoholstatus for respondenterne Mænd Kvinder I alt Alkoholikere Ægtefæller I alt I 33 af de 67 familier var det kvinden, der var alkoholiker, og i 34 familier var det manden, der var alkoholiker. Alle respondenter havde børn i aldersgruppen 5-17 år. Gennemsnitsalderen for gruppen var 41,5 år (fra år, SD=6). 45 % af respondenterne var enlige, og 55 % var gifte eller samlevende. 20 % var lavtuddannede (< = folkeskolens 9. /10. klasse/ EFG niveau), 64 % havde mellemlange uddannelser (studentereksamen og/eller 2-4 år videregående uddannelse), og 16 % var højtuddannede (akademisk grad eller mere end 4 års uddannelse efter gymnasiet). Erhvervsmæssigt var 32 % af populationen ude af erhverv (arbejdsløse, uddannelsessøgende, pensionister), 18 % var arbejdere (både faglærte og ufaglærte), og 50 % var selvstændige eller 271

6 tjenestemænd (med og uden ledelsesmæssige funktioner). Således var 32 % af populationen på overførelsesindkomst, og den resterende gruppe havde lønbaserede indkomster. Samtlige alkoholikere var i behandling for deres alkoholproblemer på rapporteringstidspunktet. Ifølge behandlervurderingerne var den gennemsnitlige længde af alkoholproblemernes varighed 12,7 år (SD 6,7). I forhold til DSM-IV kriterierne for alkoholmisbrug og -afhængighed (American Psychiatric Association 1995) blev 86 % af alkoholikerne vurderet som værende afhængige af alkohol, og 7 % blev vurderet som alkoholmisbrugere indenfor det sidste år. De sidste 8 % blev vurderet som værende hverken afhængige eller misbrugere indenfor den sidste 12 måneders periode. Dette skyldes for størstepartens vedkommende, at de havde været i længerevarende ambulant behandling på rapporteringstidspunktet. 54 % af alkoholikerne havde et stabilt vådt drikkemønster, det vil sige, at de havde drukket kontinuerligt over længerevarende perioder (hver dag eller fra weekend til weekend), og 27 % af alkoholikerne var kvartalsdrankere (længerevarende perioder med afholdenhed afløstes af drukperioder). De sidste 10 % havde enten et stabilt tørt drikkemønster (havde ikke rørt alkohol i de sidste 12 måneder) eller et kontrolleret alkoholbrug. I forhold til alkoholikerens adfærd under beruselse vurderede behandlerne, at 48 % af alkoholikerne blev mere tilbagetrukket fra andre, når de drak, for 34 % kunne der forekomme episoder med verbal eller fysisk vold under beruselse, for de resterende 7 % vurderede behandlerne, at deres interaktion med familien ikke ændrede sig markant i forbindelse med beruselse. 63 % af alkoholikeren blev endvidere vurderet til primært at drikke hjemme, og 25 % drak primært ude (blandt andre og på værtshuse). Referencepopulation Den oprindelige BSI-standard for en ikkepsykiatrisk population anvendes som reference for respondenternes BSI-besvarelser. BSIstandarden bygger på besvarelser fra en amerikansk ikke-psykiatrisk population (N=719). Halvdelen af populationen var kvinder, størsteparten var hvide (86 %), og 60 % af populationen var gifte (Derogatis 1993). Besvarelserne på SFI sammenlignes med referencedata fra amerikanske velfungerende ikke-kliniske familier (n=96) og en klinisk population, hvor familieinteraktionen er så dysfunktionel, at den er behandlingskrævende (n=156) (Beavers et al. 1990). Anvendelsen af amerikanske standarder for BSI og SFI beror på, at der endnu ikke er lavet danske normer for de to tests. Dataindsamling og procedure Familierne blev rekrutteret fra seks forskellige alkoholbehandlingsinstitutioner, fordelt over hele landet. Størsteparten (90 %) af familierne blev rekrutteret fra Alkoholambulatoriet i Farum (n=27), Majorgården i Ålsgårde (n=16) og Egåhus dag- og døgnbehandling ved Århus (n=17). Så tidligt som muligt efter at alkoholikeren påbegyndte behandlingen, blev han/hun og eventuel ægtefælle præsenteret for undersøgelsen af vedkommendes primærbehandler. I ambulant regi blev så tidligt som muligt vurderet individuelt af den enkelte behandler i forhold til den enkelte klient. I dag- og døgnbehandlingsregi blev projektet oftest præsenteret for alkoholikeren i hans/hendes tredje behandlingsuge, da dette var tidspunktet, hvor man forberedte alkoholikeren på familiebehandlingen, som påbegyndtes den efterfølgende uge (Majorgården og Egåhus dag- og døgnbehandling). Alkoholikerens ægtefæller blev præsenteret for projektet i denne familieuge. Gennemsnitsbehandlingstiden på rapporteringstidspunktet for alkoholikere i døgnbehandling (n=24) og ambulant behandling (n=43) var henholdsvis 5 og 84 uger. Behandleren gav først alkoholikeren/ægtefæl- 272

7 Tabel 2. Gennemsnitsværdier (med standardafvigelser i parentes) for de tre populationers besvarelser på BSI Alkoholiker Ægtefæller Referencepopulation (N=57) (N=23) (N=719) Somatisering.48 (.64)*.39 (.40).29 (.40) Kompulsiv.82 (.86)*.69 (.68).43 (.48) Interpersonel sensitivit.89 (1.07)***.76 (.61)**.32 (.48) Depression.90 (1.01)***.79 (.66)**.28 (.46) Angst.84 (.85)***.73 (.59)**.35 (.45) Fjendtlighed.55 (.68)*.58 (.57).35 (.42) Fobisk angst.29 (.63).11 (.19).17 (.36) Paranoia.64 (.79)**.62 (.55)*.34 (.45) Psykoticisme.67 (.80)***.54 (.49)**.15 (.30) Total (GSI).69 (.68)***.58 (.40)**.30 (.31) Forskellen er signifikant på * p<0.05 niveau, ** p<0.01 niveau, *** p<0.001 niveau (t-test) len en mundtlig beskrivelse af formålet med projektet, og hvad det indebærer for dem at deltage. Dernæst fik familierne en skriftlig folder med mere detaljerede informationer. Hvis alkoholiker/ægtefælle herefter ønskede at deltage i undersøgelsen, udleverede behandleren en spørgeskemapakke til vedkommende, som han/ hun herefter udfyldte (enten hjemme eller på institutionen) og videresendte til undertegnede. For Alkoholambulatoriet i Farum var proceduren lidt anderledes, idet behandleren her valgte at udfylde skemaerne sammen med klienterne. Statistisk analyse Statistikprogrammet SPSS blev anvendt til dataanalyse. T-test for uafhængige stikprøver blev anvendt til at sammenligne undersøgelsespopulationens gennemsnitsscores på BSI og SFI med ikke-psykiatriske referencepopulationer. T-test anvendtes endvidere til at undersøge forskelle mellem undergrupper i alkoholiker- og ægtefællepopulationer. I tilfælde, hvor undergrupper var mindre end 25, anvendtes Mann Whitneys non-parametriske test. T-test og ANO- VA blev anvendt til at undersøge forskelle på BSI og SFI scores i forhold til demografiske variabler og alkoholikerens drikkemønster. Spearmann s korrelationskoefficient blev anvendt til at undersøge sammenhænge mellem den enkeltes oplevelse af familiemiljøet og egne symptomer på psykiske belastninger. Resultater BSI: Symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller For at undersøge om alkoholikerne og ægtefællerne havde forhøjede symptomer på psykiske belastninger sammenlignede vi disse to grupper med normerne for en ikke-psykiatrisk population (Derogatis 1993) (se tabel 2). Tabel 2 viser, at alkoholikergruppen adskilte sig signifikant fra referencepopulationen på alle BSI dimensioner, på nær fobisk angst. Ægtefællerne adskilte sig signifikant fra referencepopulationen på mål for interpersonel 273

8 sensitivitet, depression, angst, paranoia, psykoticisme og GSI. T-test for uafhængige populationer blev anvendt til at undersøge, om der var signifikante forskelle mellem alkoholikerens og ægtefællernes og mellem mænds og kvinders symptomer på psykiske belastninger. Vi fandt ingen signifikante forskelle mellem alkoholikerens og ægtefællernes symptomer på psykiske belastninger. Heller ikke mænds og kvinders besvarelser (uafhængig af alkoholstatus) var signifikant forskellige fra hinanden. En sammenligning af alkoholiserede mænd og alkoholiserede kvinder viste endvidere, at der ikke var forskelle på de symptomer på psykiske belastninger disse to grupper havde. Heller ikke i gruppen af ikke-alkoholiserede ægtefæller fandt vi signifikante forskelle på mænds og kvinders symptomer på psykiske belastninger. SFI: Oplevelse af familieinteraktion i familier med alkoholproblemer Tabel 3 viser familiernes fordeling i forhold til SFI ens fem forskellige typer af overordnet familiekompetence: Optimale, adækvate, middel, borderline og udpræget dysfunktionelle familier. Tabel 3. Overordnet familiekompetence i familier med alkoholproblemer (n=65), målt på SFI Overordnet familiekompetence n % Optimal 0 0 Adækvat Middel Borderline Udpræget dysfunktionel 2 3 Som det fremgår af tabel 3, er størsteparten af familierne i denne undersøgelse indenfor området middel/borderline (58 %), ingen af familierne er optimalt fungerende, og kun 3 % er udpræget dysfunktionelle. Hvis man udregner gennemsnittet for gruppen som helhed, befinder disse familier sig indenfor området middel-familiekompetence. SFI blev endvidere anvendt til at sammenligne familier med alkoholproblemer på de fire dimensioner sundhedsproblemer, konflikt, sammenhæng og ekspressivitet med familieinteraktionen i familier uden problemer og kliniske familier (Beavers 1990) (se tabel 4). Tabel 4 viser, at der var signifikante forskelle mellem familier med alkoholproblemer og de ikke-kliniske familier på sundhedsproblemer, konflikt og sammenhæng. På konfliktdimen- Tabel 4. Sammenligning af familier med alkoholproblemer med referencedata på en ikke-klinisk population og en klinisk population. Højere scores på SFI indikerer mere dysfunktionel interaktion Familier med Ikke-kliniske Kliniske alkoholproblemer kompetente familier familier (n=65) (n=96) (n=156) Mean (SD) Mean (SD) Mean (SD) Sundhedsproblemer 2.35 (.71) 1.85 (.29)*** 2.80 (.63)*** Konflikt 1.97 (.70) 2.21 (.28)** 3.07 (.68)*** Sammenhæng 2.54 (.69) 2.30 (.52)* 3.04 (.81)*** Ekspressivitet 2.11 (.80) 2.03 (.41) 2.57 (.75)*** Forskellen i forhold til familier med alkoholproblemer er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 niveau (t-test). 274

9 Tabel 5. Korrelationer mellem alkoholikerens oplevelse af familieinteraktionen og egne symptomer på psykiske belastninger (n=55) For at undersøge, om der var sammenhænge mellem den enkeltes oplevelse af familiemiljøet og hans/hendes egne symptomer på psykiske belastninger, beregnede vi Spearmann s korrelationskoefficient mellem alkoholikernes BSI og SFI besvarelser (tabel 5) og ægtefællernes besvarelser på BSI og SFI (tabel 6). Tabel 5 viser, at samtlige SFI dimensioner korrelerer positivt med størsteparten af alkoholikerens symptomer på psykiske belastninger (undtaget somatisering med konflikt og sammenhængsdimensionen). Det viser, at for alkoholikerne er der en betydelig positiv og signifikant sammenhæng mellem deres oplevelse af familieinteraktionen og deres symptomer på psykiske belastninger. Tabel 6 viser, at ud over at sundhedsproblemer er relateret til fjendtlighed, er det kun konfliktdimensionen, der udviser en sammenhæng med flere BSI dimensioner hos ægtefællen. En sammenligning af tabel 5 og tabel 6 viser, at der er langt færre signifikante korrelationer mellem den ikke-alkoholisere- Sundhedsproblemer Konflikt Sammenhæng Ekspressivitet Somatisering.28*.31* Kompulsiv.59***.45**.42**.49** Interpersonel sensitivitet.53***.50***.30*.41** Depression.69***.62***.44**.61*** Angst.50***.50***.43**.42** Fjendtlighed.55***.45**.42**.51*** Fobisk angst.46***.43**.40**.41** Paranoia.34**.34*.30*.39** Psykoticisme.58***.60***.37**.45** Total (GSI).66***.58***.48***.59*** Korrelationen er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 niveau sionen scorede de ikke-kliniske familier dog højere end familier med alkoholproblemer. Ved at sammenligne familier med alkoholproblemer med kliniske familier fandt vi, at der var højsignifikante forskelle mellem disse to grupper på samtlige dimensioner, hvilket viser, at familieinteraktionen i gruppen af familier med alkoholproblemer er signifikant bedre end interaktionen i kliniske familier. T-test for uafhængige stikprøver viste, at der ikke var signifikante forskelle på SFI i forhold til, om det var far eller mor, der var alkoholiker. Vi fandt heller ingen forskelle mellem alkoholikerens og ægtefællernes besvarelser på SFI. Hvis vi derimod sammenlignede mænds og kvinders besvarelser (uafhængig af alkoholstatus), fandt vi en signifikant forskel på sundhedsproblemer (p<.05), hvor kvinderne vurderede familiens interaktion på sundhedsproblemer signifikant højere end mændene. T-test for uafhængige stikprøver viste endvidere, at der ikke var signifikante forskelle mellem alkoholiserede mænds og alkoholiserede kvinders oplevelse af familieinteraktionen. Vi fandt heller ingen forskelle mellem mandlige ægtefællers og kvindelige ægtefællers oplevelse af familiemiljøet. Sammenhænge mellem egen vurdering af familieinteraktionen og egne symptomer på psykiske belastninger 275

10 Tabel 6. Korrelationer mellem ægtefællens oplevelse af familieinteraktionen og egne symptomer på psykiske belastninger (n=23) Sundhedsproblemer Konflikt Sammenhæng Ekspressivitet Somatisering.48* Kompulsiv.52* Interpersonel sensitivitet.53* Depression.43* Angst Fjendtlighed.43*.45* Fobisk angst Paranoia.49* Psykoticisme Total (GSI).60** Korrelationen er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01 niveau. de ægtefælles vurdering af familiemiljøet og hans/hendes symptomer på psykiske belastninger i forhold til alkoholikerens. Envejs-ANOVA blev anvendt til at undersøge, om der var forskel på symptomer på psykiske belastninger i forhold til familiens overordnede kompetence. For alkoholikeren fandt vi signifikante forskelle på kompulsivitet (p=.000), interpersonel sensitivitet (p=.000), depression (p=.000), angst (p=.034), fjendtlighed (p=.000), paranoia (p=.045), psykoticisme (p=.000) og GSI (p=.001). Turkeys post hoc-test viste, at det var alkoholikerne fra familier med adækvat kompetence, der generelt adskilte sig fra de øvrige grupper ved at score signifikant lavere på ovennævnte mål. For ægtefælle-gruppen fandt vi kun forskelle i forhold til symptomer på fjendtlighed (p=.043) og paranoia (p=.005). På grund af det lille antal personer i grupperne var det var ikke muligt at lave post hoc-test på ægtefællegruppen. Betydningen af socioøkonomiske baggrundsvariabler Vi fandt signifikante forskelle på ægtefællernes scores på kompulsivitet og fobisk angst i forhold til, om han/hun var på overførselsindkomst (n=3) eller havde lønindtægt (n=19). Derudover fandt vi ingen signifikante forskelle i forhold til ovenstående baggrundsvariabler og scores på BSI og SFI. Overordnet viser dette, at demografiske forhold som civilstand, erhverv, uddannelse, indtægtsgrundlag stort set er uden betydning for oplevelsen af familieinteraktionen og graden af oplevede symptomer på psykiske belastninger for denne gruppe alkoholikere og ægtefæller. Betydningen af alkoholrelaterede faktorer Vi fandt ingen sammenhænge mellem alkoholproblemets varighed og alkoholikerens scores på BSI og SFI (Spearmanns korrelationskoefficient). Derimod fandt vi negative korrelationer mellem varigheden af alkoholproblemet og ægtefællens somatisering (r=-.48, p=.03), kompulsivitet (r=-.50, p=.02), mellemmenneskelige sensibilitet (r=-.52,p=.02) og GSI (r=-.47, p=.03). Det vil sige, at der er sammenhæng mellem længerevarende alkoholproblemer og mindre oplevede symptomer på somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet og overordnede symptomer på 276

11 psykiske belastninger hos ægtefællen, således at jo længere alkoholproblemet har varet jo mindre af disse symptomer. I forhold til DSM-IV kriterierne for alkoholafhængighed og -misbrug fandt vi for alkoholikerne signifikante forskelle på SFIdimensionerne sundhedsproblemer (F=3,7, p=.03) og ekspressivitet (F=3,7, p=.03). I begge tilfælde var det gruppen af alkoholafhængige, der vurderede deres familier som dårligere fungerende på disse dimensioner. For ægtefællerne var det ikke relevant at lave denne analyse, da to af grupperne (misbrugere og hverken misbrugere eller afhængig indenfor de seneste 12 måneder) kun bestod af henholdsvis to og én ægtefælle. Vi fandt ingen forskelle på hverken alkoholikerens eller ægtefællens scores på BSI og SFI i forhold til alkoholikerens drikkemønster (stabilt vådt, kvartals eller tørt/kontrolleret). I forhold til alkoholikerens adfærd under beruselse (tilbagetrukket, aggressiv eller samme) fandt vi ingen forskelle i forhold til ægtefællens scores på BSI og SFI. Til gengæld fandt vi en række forskelle i forhold til alkoholikerens egne symptomer på psykiske belastninger: alkoholikere, der havde episoder med aggressiv adfærd under beruselse, scorede signifikant højere end alkoholikere, der blev mere tilbagetrukket under beruselse på mål for interpersonel sensitivitet (p=.03), depression (p=.05), paranoia (p=.006) og GSI (p=.05). På mål for kompulsivitet scorede denne gruppe endvidere signifikant højere end både de, der blev mere tilbagetrukket (p=.005) og de, der opretholdt samme grad af interaktion under beruselse (p=.02). I forhold til betydningen af om alkoholikeren primært drak ude eller hjemme, viste t-test, at alkoholikere, der primært drak ude, scorede signifikant højere på fjendtlighed (p=.04) end alkoholikere, der primært drak hjemme. Vi fandt endvidere, at ægtefæller til alkoholikere, der primært drak hjemme, scorede signifikant højere på psykoticisme (p=.03) i forhold til ægtefæller til alkoholikere, der primært drak ude. Diskussion Indledningsvis skal nævnes enkelte metodemæssige forbehold, som bør tages i forhold til validering og generalisering af undersøgelsens resultater. For det første bygger undersøgelsen på selvrapporteringsmetodik, hvor de adspurgte skriftligt besvarer standardiserede psykologiske spørgeskemaer. Selvrapporteringsmetodik giver informationer om den adspurgtes selvopfattelse og bevidste fremstilling af egne problemer. Visse klinikere fraråder at anvende selvrapporteringsskemaer til klientgrupper, der er karakteriseret ved bevidst eller ubevidst at fordreje deres oplevelser herunder misbrugere (Rosenberg & Mortensen 1993, 99). Indenfor nyere alkoholforskning er der dog ikke enighed i denne argumentation, idet man mener, at det netop også er væsentligt at få indblik i alkoholikerens egne oplevelser og fremstilling af sig selv i modsætning til udelukkende at basere sine data på behandlervurderinger (Duckert 1996). I undersøgelsen har vi endvidere forsøgt at efterleve simple metoder, foreslået af Babor et al. (1990), der kan medvirke til at øge validiteten af selvrapporteringsdata fra alkoholikere, herunder sikre sig at alkoholikeren er ædru under besvarelserne, at han/hun er velinformeret om formålet med undersøgelsen, og at dette formål implicit inkorporerer en ikke-fordømmende holdning til de informationer, man forventer at få fra alkoholikeren. Endvidere mener Babor et al., at skriftlige besvarelser forekommer mindre truende for alkoholikeren end face-to-face interviews, hvorfor skriftlige besvarelser vil medføre mindre brug af forsvarsmæssige strategier i form af fordrejning af virkeligheden (refereret i Cooney et al. 1995, 46-47). Det ville dog uden tvivl have været en fordel, hvis det indenfor undersøgelsens rammer havde været muligt at sammenligne selvrapporteringsdata med behandlerinformationer, kliniske interviews eller observationsdata. For det andet kan det have betydning, at 277

12 der i undersøgelsen er anvendt amerikanske referencepopulationer i stedet for danske, idet kulturelle forskelle mellem danske og amerikanske populationer formodentlig også vil afspejle sig i nogle af de mål, der anvendes i undersøgelsen. I forhold til generalisering af undersøgelsens resultater til gruppen af danske alkoholikere og deres ægtefæller kan det være problematisk, at undersøgelsen er baseret på en klinisk population. Det vil sige alkoholikere, der er i behandling for deres alkoholproblemer. En sådan population er sandsynligvis ikke repræsentativ for den brede gruppe af danskere med alkoholproblemer, idet det forventes, at kun en lille procentdel af disse er at finde indenfor behandlingssystemet. Gruppen er end videre selekteret ved, at samtlige respondenter har børn i 5-17 års alderen, som de enten er samboende med eller har jævnlig kontakt med. Overvejelser omkring, hvorvidt disse forhold medvirker til at undersøgelsens resultater over- eller undervurderer problemfeltet i en repræsentativ population af danske alkoholikere og ægtefæller, kan kun blive rent spekulative. Formodentlig er en klinisk gruppe mere belastet end en gruppe af alkoholikere, der ikke er i behandling, hvilket vil påvirke undersøgelsens resultater i retning af en overvurdering af problemfeltet. Men det at samtlige alkoholikere på rapporteringstidspunktet er i en restitutionsproces påvirker måske resultaterne i den modsatte retning. Ligesom undersøgelsen formodentligt har fraselekteret de dårligst fungerende familier, der ikke har kontakt til deres børn eller ikke har overskud til at besvare spørgeskemaerne. Endvidere var der kun meget få mandlige ægtefæller (n=3), der deltog i undersøgelsen. Dette forhold afspejler sandsynligvis den virkelighed, at mænd ofte forlader deres alkoholiserede hustruer, hvorimod kvinder ofte bliver hos deres alkoholiserede mænd (Taksdal 1997). Denne virkelighed gør dog, at de dataanalyser, der direkte indrager undergruppen af mandlige ægtefæller, må tages med et vist forbehold. Forhøjet forekomst af symptomer på psykiske belastninger Resultaterne fra denne undersøgelse bekræfter tidligere undersøgelser i, at alkoholisme er et forhold, der er relateret til forhøjet risiko for en række psykiske forstyrrelser både for alkoholikeren selv og for ægtefællen. Begge disse grupper adskiller sig signifikant fra referencepopulationen på GSI, som er et overordnet mål for personens psykiske belastning. De to grupper adskiller sig også højsignifikant fra referencepopulationen på mål for internaliserede psykiske vanskeligheder som angst, depression og interpersonel sensitivitet. Det, der imidlertid kan forekomme overraskende er, at populationen også er betydeligt belastet på symptomer på psykiatriske forstyrrelser som paranoia og psykoticisme. Det tankevækkende i denne sammenhæng er, at samtlige af klienterne rummes inden for det almindelige alkoholbehandlingssystem (inkl. Minnesotabehandling), hvor man ikke i væsentlig grad har ressourcer til at arbejde med klientens psykiatriske og psykiske lidelser. Undersøgelsen viste også, at typen og graden af symptomer på psykiske belastninger ikke adskilte sig væsentligt i forhold til personens køn og alkoholstatus. Udfra dette kan sluttes, at det i samme grad er psykisk belastende at være ægtefælle til en alkoholiker som selv at være alkoholiker, og at personens køn ikke har væsentlig betydning for personens oplevelse af symptomer på psykiske belastninger hverken hos alkoholikeren eller ægtefællen. Samlet kan vi sige, at gruppen som helhed er betydeligt belastet i forhold til en række symptomer på psykiske problemer. Ud fra undersøgelsens design kan vi dog ikke sige noget om, hvorvidt sådanne psykiske problemer er samtidige med, forudgående for eller konsekvenser af alkoholismen. Vi kan 278

13 kun give et øjebliksbillede af det problemfelt, alkoholikeren og hans/hendes familie befinder sig i uafhængig af ætiologiske forklaringer. Andre undersøgelser med longitudinalt design har dog vist, at de problemer, ægtefæller til alkoholikere oplever, aftager i forbindelse med længerevarende afholdenhed hos alkoholikeren. Dette peger hen imod, at ægtefællens forhøjede symptomer på psykiske belastninger er direkte forbundet med den kroniske stress, der påføres ham/hende i forbindelse med ægtefællens alkoholproblemer: når alkoholproblemet løses, aftager ægtefællens psykiske problemer gradvist (Billings & Moos 1983; McCrady 1990). Disse forskningsresultater står i modsætning til tidligere antagelser om, at ægtefæller til alkoholikere havde bagvedliggende personlighedsforstyrrelser (f.eks. neurotiske behov for kontrol, afhængighed eller vrede), som hun løste ved at gifte sig med en alkoholiseret mand. Hvis manden havde held med at løse sit alkoholproblem, ville det medføre, at kvindens forsvar blev trukket væk under hende, og man forventede, at hun ville kompensere ved at udvikle mere alvorlig psykopatologi (McCrady 1990, ). Dysfunktionel familieinteraktion i familier med alkoholproblemer Vi fandt, at 58 % af familierne havde et interaktionsmønster, der i forhold til Beavers model kan betegnes som middel/borderline, karakteriseret ved rigide, kontrolorienterede forhold, med uklar kommunikation og en stemning af angst, fjendtlighed og depression. Denne karakteristik af interaktionen i familier med alkoholproblemer er i overensstemmelse med anden forskning på området (Moos & Moos 1984; Steinglass 1981). Det er dog vigtigt også at bemærke, at kun 3 % af familierne var udpræget dysfunktionelle, og at interaktionen i hele 39 % af familierne overordnet kunne betegnes som adækvat. Det ser således ud til, at nogle familier er i stand til at opretholde et tilstrækkeligt sundt interaktionsmønster i familien på trods af alkoholismen. Sammenligning af familiernes gennemsnitsscores med kliniske familier viste, at familier med alkoholproblemer var signifikant mere velfungerende på alle fire dimensioner (sundhedsproblemer, konflikt, sammenhæng og ekspressivitet). Dette peger på, at disse familier som gruppe ikke er dysfunktionelle i klinisk grad på ovennævnte dimensioner. En sammenligning af familierne med ikkekliniske kompetente familier viste dog, at familier med alkoholproblemer var signifikant dårligere fungerende på sundhedsproblemer og sammenhængsdimensionen. Tilsammen peger disse forhold på, at gruppen af familier med alkoholproblemer er mere dysfunktionel på visse aspekter af familieinteraktionen, men at forstyrrelserne ikke er inden for det kliniske område. Endvidere fandt vi, at de kompetente ikkekliniske familier scorede signifikant højere på konfliktdimensionen end familier med alkoholproblemer. Steinglass har beskrevet et mønster i familier med alkoholproblemer, som er kendetegnet ved, at ægteparrene kun rørte ved emotionelt eksplosive sider af ægte skabet i alkoholpåvirkede interaktioner blandt andet i form af kraftige skænderier ægtefællerne imellem (Steinglass 1979). Det lave konfliktniveau kan i henhold til dette forklares ved, at alle alkoholikerne på rapporteringstidspunktet er i behandling, hvilket betyder, at alkoholikeren ikke aktuelt drikker, hvilket i sig selv vil sænke konfliktniveauet i familien. For det andet har man også fundet, at konfliktniveauet i familier til alkoholikere i behandling eller umiddelbart efter behandling ofte sænkes, af den simple grund at familiemedlemmerne er nervøse for at trigge et nyt tilbagefald hos alkoholikeren (Billings & Moos 1983; Cronkite et al. 1990, 314). Et forhold, som ikke har været dokumenteret i tidligere forskning, men som vi nok alligevel havde forventet at finde, var, at fami- 279

14 lieinteraktionen i familier med alkoholiserede kvinder var mere dysfunktionel end interaktionen i familier med alkoholiserede mænd. Dette ud fra en formodning om, at det primært er kvinderne (med en mere relationsbaseret og omsorgsrelateret selvforståelse), der tegner det psykiske klima i familien (Gilligan 1982; Kessler & McLeod 1984). Vi fandt ikke denne forskel, hvilket kan indikere (hvis vi holder fast i ovennævnte antagelse om kvinders primærfunktion), at centreringen omkring alkoholikeren gør, at den kvindelige ægtefælle ikke formår at skabe et familiemiljø, der adskiller sig karakteristisk fra familier med kvindelige alkoholikere. Relationen mellem familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger Undersøgelsen viste, at ud over en sammenhæng mellem ægtefællens fjendtlighed og sundhedsproblemer i familien var graden af konflikt den eneste familiedimension, der var relateret til størsteparten af ægtefællens symptomer på psykiske belastninger. Dette viser, at konflikt i familien (f.eks. uløste konflikter, skænderier, bebrejdelser, problemløsningsevner og accept af personligt ansvar) kan være en væsentlig medierende faktor for den psykiske belastning, ægtefæller til alkoholikere oplever i forbindelse med alkoholproblemerne. For alkoholikeren fandt vi sammenhæng mellem stort set alle symptomer på psykiske belastninger og samtlige SFI- dimensioner. For ægtefællen derimod var der som sagt kun få sammenhænge mellem familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger. Denne forskel i forhold til sammenhænge mellem familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger i de to grupper kan tolkes på to måder: 1) enten er alkoholikerens psykiske tilstand mere påvirket af familieinteraktionen end ægtefællens eller 2) familiens måde at være sammen på er mere påvirket af alkoholikerens psykiske tilstand end af ægtefællens psykiske tilstand. Sidstnævnte tolkning er formodentlig den mest plausible, idet der kan findes teoretisk støtte for den i Steinglass centrerings-begreb, der beskriver, hvordan familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer ofte bliver centreret omkring alkoholikerens tilstand på en sådan måde, at denne bliver styrende for hele familiens liv (Steinglass 1987). Demografiske variabler og drikkemønstrets relation til symptomer på psykiske belastninger og familieinteraktionen I forhold til faktorer relateret til alkoholproblemerne, fandt vi, at jo længere alkoholproblemerne havde varet, jo bedre havde ægtefællen det på mål for somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet og GSI. Dette umiddelbart paradoksale forhold kan tolkes i retning af, at ægtefæller til alkoholikere med en meget langvarig misbrugshistorie, efter en årrække med utallige forgæves forsøg på at få bugt med alkoholikerens misbrug, må forventes, med Steinglass termer, enten at ekskludere alkoholikeren fra familien eller alternativt finde mere hensigtsmæssige mestringsstrategier. Sådanne handlinger kan meget vel indebære aspekter, der vedrører at give slip på ansvarsfølelsen overfor misbruget og erkende at problemet ligger hos misbrugeren og ikke handler om én selv aspekter som kan sandsynliggøre, at ægtefællen får det bedre på de ovennævnte BSI-mål. I modsætning til Haugland & Haviks norske undersøgelse (1998) fandt vi ingen sammenhænge mellem demografiske variabler og familieinteraktionen. Denne forskel kan eventuelt skyldes, at Haugland & Haviks population var karakteriseret ved generelt at have mere dysfunktionel interaktion end den danske population (10 % var udpræget dysfunktionelle, 80 % var borderline/middel og kun 10 % var adækvate). I forhold til faktorer relateret til alkoholproblemerne fandt vi sammenhæng mellem DSM-IV kriterier og 280

15 alkoholikerens vurdering af familiens sundhedsproblemer og ekspressivitet. De øvrige alkoholrelaterede faktorer var ikke relateret til familieinteraktionen. Dette stemmer godt overens med Haugland & Haviks undersøgelse (1998), hvor man ligeledes fandt, at familieinteraktionen var relateret til alkoholproblemernes sværhedsgrad men ikke til alkoholproblemernes varighed og drikkemønstret. Resultaterne er dog ikke i overensstemmelse med amerikanske undersøgelsers beskrivelse af, at familier med kvartalsdrikkeri er mere belastede end familier med stabilt vådt drikkemønster (Rotunda 1995). Praksisrelaterede implikationer Undersøgelsen dokumenterer nødvendigheden af, at klinisk praksis i større udstrækning får mulighed for at behandle alkoholproblemer som mere end blot psykisk afhængighed. I henhold til undersøgelsens resultater påkræves en større indsats i forhold til kortlægning af og efterfølgende behandling af symptomer på psykiske belastninger og i visse tilfælde mere familieorienteret behandling, hvor ægtefælle og den øvrige familie inddrages. Konklusion Denne undersøgelse har vist, at alkoholikere og ægtefæller har højere forekomst af symptomer på psykiske belastninger, og at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer på nogle punkter er mere dysfunktionel end interaktionen i ikke-kliniske familier. Vi fandt, at familieinteraktionen og alkoholikerens og ægtefællens symptomer på psykiske belastninger var relativt uafhængig af baggrundsfaktorer som køn, socioøkonomisk status og drikkemønster. Undersøgelsen peger således på, at det er alkoholmisbruget i sig selv, der er den betydeligste belastningsfaktor i forhold til ovennævnte vanskeligheder. REFERENCER American Psychiatric Association (1995): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition. Washington, DC Babor, T.F. & Brown, J. & Del Boca, F.K. (1990): Validity of self-reports in applied research on additive behaviours: Facts or fiction? Behavioral Assessment 12: 1-27 Bateson, G. (1987): Steps to an Ecology of Mind. London: Jason Aronson Inc. Beavers, W.R. (1981): A System Model of Family for Family Therapists. Journal of Marital and Family Therapy (July): Beavers, W.R. & Voeller, M.N. (1983): Family Models: Comparing and Contrasting the Olson Circumplex Model with the Beavers Systems Model. Family Process 22: Beavers, W.R & Hampson, R.B. & Hulgus, Y.F. (1990): Beavers System Model Manual. Dallas, TX: Southwest Family Institute Billings, A.G. & Moos, R.H. (1983): Psychosocial Processes of Recovery among Alcoholics and their Families: Implications for Clinicians and Program Evaluators. Addictive Behaviors 8: Christensen, H.B. (1996): Dansk oversættelse af Self-report Family Inventory. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Christensen, H.B. (1998): Alkoholisme, relation og familieinteraktion. Nordisk Psykologi 50 (4): Clair, D. & Genest, M. (1987): Variables Associated with the Adjustment of Offsprings of Alcoholic Fathers. Journal of Studies on Alcohol 48 (4): Cooney, N.L. & Zweben, A. & Fleming, M.F. (1995): Screening for Alcohol Problems and At- Risk Drinking in Health-Care Settings. In: Hester, R.K. & Miller, W.R. (eds.): Handbook of Alcoholism Treatment Approaches. Effective Alternatives, 2. ed. Boston: Allyn and Bacon Cronkite, R.C. & Finney, J.W. & Nekich, J. & Moos, R.H. (1990): Remission Among Alcoholic Patients and Family Adaptation to Alcoholism: A Stress and Coping Perspective. In: Collins, R.L. & Leonard, K.E. & Searles, J. (eds.): Alcohol and the Family. Research and Clinical Perspectives. New York: The Guildford Press, Derogatis, L.R. & Melisaratos, N. (1983): The Brief Symptom Inventory: An Introductory Report. Psychological Medicin (13):

16 Derogatis, L.R. (1993): BSI. Brief Symptom Inventory. Administration, Scoring and Procedures Manual. Minneapolis, USA: National Computer System Inc. Derogatis, L.R. & Lazarus, L. (1994): SCL-90-R, Brief Symptom Inventory and Matching Clinical Rating Scale. In: Maruisen, M.E. & Erlbaum, L. (eds.): The Use of Psychological Testing for Treatment Planning and Outcome Assesment. New Jersey: Associations Publishers, Duckert, F. (1996): Personlig kommunikation Gilligan, C. (1982): In a Different Voice. Cambridge, MA: Harvard University Press Hansen, F. (1992): Fra avmakt til handlekraft. En terapeuts møte med voksne barn af rusmisbrukere. Tidsskrift for Norsk Psykologforening 29: Haugland, B.S. & Havik, O.E. (1998): Correlates of Family Competence in Families with Parental Alcohol Abuse. Psychological Reports 83: Jacob, T. & Dunn, N. & Leonard, K. (1981): Patterns of Alcohol Abuse and Family Stability. Alcoholism: Clinical and Experimental Research 7: Jacob, T. & Leonard, K. (1988): Alcoholic- Spouse Interaction as a Function of Alcoholism Subtype and Alcohol Consumption. Journal of Abnormal Psychology, 97: Kessler, R.C. & McLeod, J.D. (1984): Sex Differences in Vulnerability to Undesirable Life Events. American Sociological Review 49: McCrady, B.S. (1990): The Marital Relationship and Alcoholism Treatment. In: Collins, R.L. & Leonard, K.E. & Searles, J.S. (eds.): Alcohol and the Family. Research and Clinical Perspectives. New York: The Guildford Press McCrady, B.S. (1993): Alcoholism. In: Barlow, D.H. (ed.): Clinical Handbook of Psychological Disorders, 2. ed. New York: The Guildford Press Moos, R.H. & Billings, A.G. (1982): Children of Alcoholics during the Recovering Process: Alcoholic and Matched Control Families. Addictive Behavior 7: Moos, R.H. & Moos, B.S. (1984): The Process of Recovery from Alcoholism: III Comparing Functioning in Families of Alcoholics and Matched Control Families. Journal of Studies on Alcohol 45 (2): Rosenberg, N.K. & Mortensen, K.V. (1993): Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologisk forskning. I: Rosenberg, N.K. & Mortensen, K.V. & Hougaard, E. & Lunn, S. & Theilgaard, A. (red.) (1993): Klinisk psykologisk forskning. S København: Dansk Psykologisk Forlag, Rotunda, R.J. & Scherer, D.G. & Imm, P.S. (1995): Family Systems and Alcohol Misuse: Research on the Effects of Alcoholism on Family Functioning and Effective Family Interventions. Professional Psychology: Research and Practice 26 (1): Steinglass, P. (1979): The Alcoholic Family in the Interaction Laboratory. Journal of Nervous and Mental Disease 167 (7): Steinglass, P. (1981): The Alcoholic Family at Home. Archives of General Psychology 38 (May): Steinglass, P. & Bennett, L. & Wolin, S.J. & Reiss, D. (1987): The Alcoholic Family. New York: Basic Books Taksdal, A. (1997): Kvinderettet rusbehandling. Oslo Rusmiddeldirektoratet/Sosial- og Helsedepartementet Vaillant, G.E. (1995): The Natural History of Alcoholism. Revisited. The President and Fellows of Harvard College. Cambridge: Harvard University Press WHO ICD-10 (1996): Psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Zachariae, B. (årstal ukendt): Dansk oversættelse af Brief Symptom Inventory. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 282

17 Summary Helene Bygholm Christensen: Family interaction and symptoms of psychological distress among alcoholics and spouses This article focuses on the relationship between alcoholism, dysfunctional family interaction and symptoms of psychological distress among alcoholics and spouses. In a Danish sample of 58 alcoholics and 23 spouses, measures of psychological distress showed that both alcoholics and spouses were psychologically impaired (Brief Symptom Inventory). We found no significant differences between the two groups, indicating that being a spouse of an alcoholic is connected to the same amount of psychological distress as being alcoholic. Family interaction in this group of alcoholic families is characterized by being rigid and control oriented, with unclear communication and an atmosphere of depressiveness, hostility and anxiety (measured with Self- Report Family Inventory). Measures of family interaction and symptoms of psychological distress were mostly unrelated to measures of socioeconomic status and drinking pattern. We found strong correlations between all dimensions of family interaction and alcoholics symptoms of psychological distress. Contrary to this, spouses symptoms of psychological distress were almost only related to the level of conflict in the family. The results of this study emphasize the necessity of bringing considerations of comorbidity and family interaction into the treatment of alcoholics. Key words: Alcoholism, spouse, family interaction, psychological distress, demographics, drinking pattern. Yhteenveto Helene Bygholm Christensen: Päihdeongelmaisten sekä heidän aviopuolisoidensa psyykkiset oireet sekä perheen vuorovaikutus Artikkelissa keskitytään alkoholismin, päihdeongelmaisten ja heidän aviopuolisoidensa psyykkisestä rasituksesta kertovien oireiden sekä huonosti toimivan perhekulttuurin välisiin suhteisiin. Tanskalaisessa 58 päihdeongelmaisen ja 23 aviopuolison otoksessa psyykkistä rasitusta kuvaavat mittarit osoittivat, että niin päihdeongelmaiset kuin heidän aviopuolisonsakin olivat saaneet psyykkisiä ongelmia (Brief Symptom Inventory). Kahden ryhmän välillä ei löytynyt tilastollisesti merkitseviä eroja, mikä viittaisi siihen, että päihdeongelmaisen aviopuolisona oleminen aiheuttaa yhtä paljon psyykkistä rasitusta kuin päihdeongelmaisena oleminenkin. Perheen vuorovaikutusta tässä alkoholistiperheiden ryhmässä luonnehditaan jäykäksi ja kontrolliorientoituneeksi, ja ilmapiiriä leimasivat epäselvä viestintä, depressiivisyys, vihamielisyys sekä ahdistus (mittarina Self- Report Family Inventory). Perheen vuorovaikutusta ja psyykkistä rasitusta koskevat mittarit olivat enimmäkseen sosioekonomista statusta ja juomatapoja koskevista mittareista riippumattomia. Kaikkien perheen vuorovaikutusta kuvaavien ja päihdeongelmaisten psyykkisistä rasituksesta kertovien oireiden välillä oli voimakkaita korrelaatioita. Sen sijaan aviopuolisoiden oireet psyykkisestä rasituksesta olivat lähes pelkästään yhteydessä perheessä ilmeneviin ristiriitoihin. Tutkimuksen tulokset vahvistavat käsitystä, jonka mukaan päihdeongelmaisten hoidossa olisi otettava huomioon myös perhedynamiikkaan ja läheisriippuvuuteen liittyvät seikat. 283

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

NÅR MOR OG FAR DRIKKER

NÅR MOR OG FAR DRIKKER Faktablad 1: ALKOHOLKULTUR I DANMARK I Danmark drikker næsten alle alkohol Kun 7 % drikker ikke alkohol. Det er den laveste andel i EU. I EU i gennemsnit er det 25 %, der ikke drikker alkohol. 1 I Danmark

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene

Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene Familier med Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene HELLE LINDGAARD Forord Alkoholproblemer anskues ikke længere kun som et individuelt problem, men i allerhøjeste grad også

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Evalueringsrapport 2014 EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Af Marie Stigaard Tølbøll og Niels Hoffmann Haahr Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter August 2014, version 2 INDHOLD

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

ALKOHOLISMENS PÅRØRENDE - Befrielsen & Kærligheden. Copyright: Mads Dahlgaard +45 61 31 19 05

ALKOHOLISMENS PÅRØRENDE - Befrielsen & Kærligheden. Copyright: Mads Dahlgaard +45 61 31 19 05 ALKOHOLISMENS PÅRØRENDE - Befrielsen & Kærligheden Copyright: Mads Dahlgaard +45 61 31 19 05 Forlaget Sisifos Saltværksvej 2 2770 Kastrup, Danmark +45 31 90 41 49 www.sisifos.com Omslag & layout: Mads

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d.

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. 70-80% stor belastning Familie klima angst, tristhed, sorg, vrede, skyld, økonomisk belastning 1/3 Depression

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere