TOLERANCE. Immanuels KIRKEN

Transkript

1 Immanuels KIRKEN Din Kirke September - Oktober 2010 TOLERANCE LÆS OM: Et intolerant samfund -Danmark? Hvad hvis Jesus kom tilbage som... Ingen fryd som skadefryd Tolerant eller bare ligeglad

2 Tolerancen i dagligdagen AF KRISTIAN MINCK & TRINE TOUSGAARD De fleste af os har et oprigtigt ønske om at kunne hjælpe andre. Vi hjælper venner og familie med at flytte, vi rejser os op i bussen, når en blind eller gangbesværet har brug for en siddeplads, og vi støtter gerne med et par kroner, når der er landsindsamling til fordel for jordskælvsofre og lignende. Men hvor går grænsen for vores hjælpsomhed, og hvor tolerante er vi, når det kommer til modtagerne af vores hjælp? Det nemmeste er at hjælpe folk i deres eget miljø ved eksempelvis at støtte et projekt, der ligger langt fra vores eget nærmiljø. Det kunne være at give nogle penge, og så lade andre om at omsætte pengene til handling, eller det kunne være ved at arbejde frivilligt på f.eks. institutioner eller herberg. Alt sammen godt og prisværdigt. Men hvad sker der, når disse mennesker pludselig dukker op i DIT nærmiljø, når de banker på din dør, dukker op til fællesspisning eller måske endda Gudstjeneste? Lukker du dem ind, men sætter dig ved et andet bord og håber nogen andre tager sig af dem? Eller sætter du dig på kirkebænken sammen med dem? Er det vores pligt, som kirkefællesskab, at lukke disse mennesker ind i fællesskabet, eller er det nok bare at hjælpe dem på afstand? Hvor går din tolerance-tærskel? Den vestlige filosofi begynder altid med at sige: Dette véd vi! Og så går den ud fra dét. Den østlige filosofi begynder med at sige: Dette ved vi (heller) ikke Og går ud fra dét Et intolerant samfund Danmark? AF PETER BAAER Marie Bermann Schmidt er 28 år gammel, er Bachelor i Religionsvidenskab og Retorik og bekender sig som kreationist. Jeg fik en snak med hende om hendes holdninger til vores samfunds videnskabelige teorier, der betragtes som videnskaben omkring jordens skabelse og omkring samfundets hele opbygning ud fra et kreationistisk synspunkt. 2 Din Kirke - Dan Turéll Marie tror på, at Jorden er skabt ved Guds hånd og afviser de såkaldte beviser om Big Bang og evolution.

3 Hvad Jordens skabelse angår, har der sneget sig en holdning ind i kirken mange steder, hvor man forsøger at forene sin tro på Gud med evolutionen og Big Bang, hvilket som flere kreationister ser som problematisk, da Big Bang ikke benævnes i Biblen. Nogle kristne mener, at Gud med sit ord kan havde sat gang i Big Bang og skabelsen dermed er udgået fra dette. Dermed har man helgarderet sig idet, at man stadig giver Gud æren for skabelsen, men samtidig bøjer sig for videnskabens teorier. Da jeg spørger Marie, hvordan hun som kreationist har det med at leve i et samfund, hvor det er videnskaben, der har magten, er hun meget klar i mælet. At det er videnskaben der har magten er noget man lever med - på samme vis som, at Lars Løkke har magten hehe. Men jeg bliver da ofte sat på prøve - men det tror jeg egentlig er generelt for alle troende. For mig handler det om tillid til Gud. Hvis jeg kan tro på at Gud lader Jesus opstå fra de døde, hvorfor skulle han så ikke kunne skabe verden uden Big Bang? Jeg forstår ikke hvorfor flere og flere kristne er begyndt at sige at Gud har skabt Big Bang og evolutionen - for mig at se underminerer man Guds kraft og storhed ved at sige det. Og hvis man gør det, hvordan kan vi så fx bede om helbredelse - de ting hænger sammen. Godt nok er Biblen skrevet af mennesker og sammensat af mennesker, men det kan være farligt at begynde at pille nogle historier ud og kun opfatte dem som myter. I så fald gør man det muligt for andre at tage nogle meget essentielle historier ud og kalde DEM for myter eller i hvert fald misforstået. På den måde kan hele vores trosgrundlag hurtigt komme til at smuldre. Marie er ikke sådan at stoppe i sine overvejelser omkring vores samfunds opbygning og opfattelse vs. kreationismen. Ikke nok med, at universet og Jorden er skabt af Gud uden indblanden fra div. partiklers og mekanismers værk, men endvidere: om man skule undervise i både evolutionsteorien og intelligent design, altså Jordens opståen ud fra en guddommelig indgriben. Det endte dog med, at det i dag er den evolutionistiske lære, der er udgangspunktet. På baggrund af denne debat, spurgte jeg Marie, om hun fandt samfundet intolerant i forhold til det kreationistiske verdenssyn. Jeg oplever generelt at samfundet ikke tolererer den Gudskabende opfattelse. Man har besluttet sig for, at det kun er den evolutionistiske skabelsesberetning som er rigtig. Jeg sætter det bevidst i citationstegn for at angive, at dén - på lige fod med den kristne skabelsesberetning - er en teori. Det er sjovt, at hvis folk der er religiøse siger, at de har fundet SANDHEDEN - så kan ikke-religiøse blive nærmest arrige ved tanken om religiøse skulle vide bedre. Men når ateister siger at kende SANDHEDEN om skabelsen, så skal vi religiøse blot acceptere denne. Vil man f. eks. give sine børn en anden skabelsesopfattelse, da må man sætte dem i en friskole, for der er ikke plads til den slags tanker i folkets skole - og det på trods af at folkets skole jo må have en vis befolkningslighed med folkets kirke, som ca. 80 % er medlem af. Samtidig undrer samfundet sig over at nogle sætter deres børn i religiøse friskoler - det kan endda bliver opfattet som sekterisk eller uintegreret i det danske samfund. Dermed må det være op til os selv at afgøre om det er samfundet, der er intolerant over for religiøse mennesker af en anden verdensopfattelse. Eller om det er os kristne i mindretal, der ikke vil indordne os under flertallets afgørelse Gud skabte manden og kvinden med hver sine muligheder og kundskaber - han skabte os ikke ens. DERFOR skal vi ikke forsøge at være ens. Her mener jeg, at ligestillingsdebatten er gået af sporet. Vi må erkende, at vi lever i et samfund, hvor evolutionsteorien har vundet, om man så må sige. Det er ikke så mange år siden, der var en hed debat i medierne om folkeskolen, hvor man diskuterede MARIE BERMANN SCHMIDT, 28 ÅR Din Kirke 3

4 SIGØJNER Hvad hvis Jesus kom tilbage som... HOMOSEKSUEL AF TRINE TOUSGAARD For efterhånden 10 år siden hørte jeg første gang sangen What If Jesus Comes Back Like This til en Gudstjeneste. Både dengang, og når jeg efterfølgende har hørt den, prikker den til noget i mig - flovhed, dårlig samvittighed eller måske noget helt andet. Sangen fortæller to forskellige historier, om henholdsvis en vagabond og en baby afhængig af stoffer fordi hendes mor er narkoman. Ingen af dem er ønskede, de passer ligesom ikke ind. Sangen spørger, hvad nu hvis det var Jesus der vendte tilbage til jorden i skikkelse af en af disse to personer? Ville vi så også vende Ham ryggen? Billederne til denne artikel, er taget i Århus. Det vil sige, at alle disse mennesker vil du kunne møde, når du færdes i byen. Når jeg møder den hjemløse alkoholiker, må jeg indrømme at det nok ikke er tanken om at det kunne være den genkomne Kristus der sidder der fordrukken, på bænken, der strejfer mig. Jeg håber nok mest på, at han ikke spørger efter en skilling, for selvom jeg gerne vil hjælpe ham, vil jeg ikke bidrage til hans misbrug. Det er jo nok ikke Jesus, men blot et andet medmenneske jeg møder. Et medmenneske, der ligesom jeg selv, har fejl og mangler, og derfor har krav på forståelse og tolerance. Endnu bedre ville det være, hvis vi husker hvad Jesus har sagt til os: Elsk din næste! Så gik det nok også lidt nemmere med tolerancen. FLASKESAMLER RIDDER LYKKE 4 Din Kirke

5 INDVANDRER ALKOHOLIKER What If Jesus Comes Back Like This He came to town on an old freight train He jumped off in the puring rain Everybody says he s insane Just a low down account hobo Two months early and hooked on crack Will we let him in or turn our back Oh what if Jesus comes back like that He made his bed beneath the county bridge Nobody said life is fair The town folks said that s not his They signed a petition they re gonna get rid We ve all got a cross to bear When it gets a little hard to care Of that white trash low down no count Just think of Jesus hanging there He came to town on a cold dark night On an old freight train in a hobo hat A single star was his only light Will we let him in or turn our back The baby born that silent night A manger for his bed Hey what if Jesus comes back like that Born with a habit of drug abuse She couldn t help what her mama used It wasn t like she got to choose Now she s layin there all alone Where will he find out hearts are at Will he let us in or turn his back Hey what if Jesus comes back like that Will he cry when he sees where our hearts are at Got a monkey on her back Nurses say they never saw a smile like that Will he let us in or turn his back Oh what if Jesus comes back like that Doctor says she might stand a chance Tekst: Collin Raye If somebody takes her home FORELSKET TEENAGER HJEMLØS Din Kirke 5

6 INGEN FRYD OM SKADEFRYD INGEN FRYD OM SKADEFRYD Konflikter og kriser sælger bedre end ægte kærlighed! AF LARS RASMUSSEN, JOURNALIST Drab, svindel, utroskab og ulykker sælger. Det gør lottomillionærer og hverdagens helte nu også. Sensationen er den vigtigste præmis, når boulevardpressen skal vælge forsidehistorier ud fra de gamle principper om, hvad en god nyhed skal indeholde nemlig aktualitet, væsentlighed, identifikation og sensation. I dramaerne, konflikterne og kriserne er der ofte mest identifikation og sensation. Derfor sælger de bedst. De kan give gyset, godt det ikke er mig! eller forstærke frygten, tænk hvis det en dag er mig? Desuden kan det give et lille kick til et kedeligt liv, hvis man kan læse om andres ulykker. Du ved, ingen fryd som skadefryd Historierne om alle de slemme syndere kan også animere til vores selvretfærdige dom det er dog utroligt, DE kan finde på det. Underforstået, det er vi godt nok for gode til. Klassiske kioskbaskere er med til at understøtte fordømmelse frem for forståelse, splittelse frem for sammenhold, og det bunder i tre dybtliggende paradigmer hos os mennesker. For det første, at vi ser hinanden som adskilte. Vi oplever gennem vore personligheder og egoer. Ikke gennem ånd eller sjæl. Hvis vi gjorde det, forstod vi, at alle på denne klode er en dråbe af det samme hav; at naboen, nordmanden og nigerianeren blot er en anden del af mig, og at vi alle er forbundet til den guddommelige skaberkraft (uanset hvad vi kalder den), og så ville skadefryden svinde bort. Så ville empatien tage over. Så ville det være sværere at sælge og at finde intolerante historier. For det andet kan vi mennesker helt basalt kun vælge at lade os styre af frygt eller kærlighed. Enten underbevidst eller bevidst. Kærligheden avler følelser som glæde, fred, tilgivelse og taknemmelighed, mens frygten kan vise sig som mistillid, jalousi, afsky, had og fordømmelse. Frygten afslører sig i ydre magt, våben, hære og i følelser som intolerance. For det tredje bilder vi os ind, at vi har begrænsede ressourcer. Vi tror ikke, her er plads og føde til alle, og derfor mener vi at være i vores gode ret til at holde andre væk fra vores goder. Derfor accepterer vi intolerance. Mediernes historier er kun et billede på den kollektive bevidsthed; på summen af tanker og følelser hos hver enkelt af os. Så længe, der er flest, som lader sig styre af frygt for at miste i stedet for kærligheden til at give, er der grobund for intolerance-historierne. Skal vi tolerere intolerancen? Alt andet vil være intolerant, kunne man fristes til at sige. Du må acceptere og holde af dig selv og andre trods intolerancen. Se ind bag og kvæl den i kærlighed til den sjæl, der skjules af hver eneste intolerante udsagn og historie. Først når hver enkelt af os lærer at lytte til vores inderste, kærlige sjæl uden frygten for at miste, vil de intolerante historier blive færre. Men vær tålmodig. Det virker ikke i morgen, men det DU tænker, føler og gør, gør en forskel! 6 Din Kirke

7 Sidste nyt fra pakkeudvalget. Pakkeudvalget har i maj afsendt i alt 54 kasser og lifte. Der er sendt 11 kasser til Afrika, 8 lifte og 35 kasser til Letland. I efteråret 2010 vil der igen være mulighed for at sende til Letland og vi vil gøre meget for at få en sending mere af sted på det tidspunkt, da vi ved at der vil være et stort behov for tøj til den kommende vinter. Vi takker for indkomne bidrag, for uden denne støtte vil dette arbejde ikke kunne Køre. Også tak for hjælpen med at få kasserne pakket og sendt. Med kærlig hilsen pakkeudvalget Gurli Petersen Loppemarked. Med et overskud på ca. kr ,00 skal der lyde en stor tak til alle, der på en eller anden måde har hjulpet til til loppemarkedets afholdelse i juni måned. Overskuddet vil blive brugt til ungdomsarbejde i kirken. Loppeudvalget Tolerant eller bare ligeglad AF KRISTIAN MINCK Det hænder at lokale historier bliver så kraftige, at de kommer frem i landsdækkende medier. Nogle gange bliver der en hel storm af reaktioner, hvor familie, naboer og endda politikere har travlt med at udtale sig om dette og hint. Andre gange bliver sager tiet ihjel. En af sommerens større historier handlede om den 20-årige dansk-tyrkiske pige fra Randers, der forsvandt under en ferie til Tyrkiet. Først gik der rygter om, at hun var blevet kidnappet af sin fætter, der ønskede at gifte sig med hende, men det tyrkiske politi lukkede sagen efter et par dage, da pigen mødte op på en politistation og fortalte, at hun selv ønskede forholdet til fætteren. Herefter havde både pigens far og noget af familien i Danmark svært ved at tro på pigens forklaring, men hvor blev reaktionerne fra resten af det danske samfund af, og hvad tænkte du selv om sagen? Valgte du at udvise tolerance, og tænkte: Jeg skal ikke blande mig i andres sager, og det er jo sikkert en del af deres kultur, eller valgte du bare at være ligeglad, da det alligevel ikke handlede om en pige, som du kender? Nogle gange er der en hårfin grænse mellem at være tolerant og ligeglad. Det er positivt at være tolerant, men pas på, at du ikke går hen og bliver ligeglad. Vi skal ikke tolerere alt! Din Kirke 7

8 Kalender September September - Oktober 2010 Oktober Fredag 3/ Fredags Kick-in Søndag 5/ Brunchgudstjeneste Tirsdag 7/ Fællesspisning v Spejdermøde Fredag 10/ Fredags Kick-in Lørdag 11/ Spejdermøde Søndag 12/ Gudstjeneste + menighedsmøde Mandag 13/ Bibelgruppe m. Taizéinspiration Tirsdag 14/ Menighedsrådsmøde Torsdag 16/ Seniorkreds: Ny rejse til Afrika v. Dorthe Adamsen Fredag 17/ Fredags Kick-in Lørdag 18/ PÅ TVÆRS: Mindeparksrundbold Søndag 19/ Morgenmad Høstgudstjeneste Tirsdag 21/ Fællesspisning v Spejdermøde Fredag 24/ Fredags Kick-in Søndag 26/ Gospelgudstjeneste Fællesspsning Aftenbøn Mandag 27/ Gildemøde: Vi ser tilbage på div. udflugter & weekender Bibelgruppe m. Taizéinspiration Tirsdag 28/ Fællesspisning v Spejdermøde Immanuels KIRKEN Hedemannsgade 1, 8000 Århus C. Tlf: mail@immanuelaros.dk Giro: Bank: Menighedsrådets formand: Søren Thingbak, Hans Tausens Vej 14, 8260 Viby. Tlf: / soeren.thingbak@gmail.com Præst: Jens Christensen, tlf: jens@immanuelaros.dk Fredag 1/ Fredags Kick-in Spejdernes Totalweekend starter Gospelfestival Deadline på Din Kirke m. temaet: håb. Søndag 3/ Gudstjeneste Total-weekend slutter Gospelfestival slutter Tirsdag 5/ Fællesspisning v Spejdermøde Fredag 8/ Fredags Kick-in Lørdag 9/ Spejdermøde Søndag 10/ Gudstjeneste + café Mandag 11/ Bibelgruppe m. Taizéinspiration Tirsdag 12/ Menighedsrådsmøde Fredag 15/ Kulturnat Fredags Kick-in Søndag 17/ Gudstjeneste Søndag 24/ Gudstjeneste Mandag 25/ Gildemøde - besøg på Århus Bymuseum Tirsdag 26/ Fællesspisning v. Torsdag 28/ Seniorkreds: Enepige v. Poul Reumer & Karina Sørensen Musikmedarbejder & pedel: Rune Funch, tlf: For fuldt opdateret kalender www. immanuelaros.dk TEEN/UNG: THE GOOSE & PLET (opstart i sept/okt) KONTAKT: DAN NGUYEN (dan@immanuelaros.dk) GOSPELKOR: INJOY : ONSDAGE KL // LIVING GOSPEL : TORSDAGE KL KONTAKT: MARLENE ANDERSEN (marlene@immanuelaros.dk) Din Kirke immanuelaros.dk Din Kirke udgives af Århus Baptistmenighed. Bladet udkommer 6 gange årligt og kan modtages gratis pr. post eller mail. Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller menighedens holdning. Redaktion Layout Trine Tousgaard, tlf: Dan Nguyen, tlf: Kristian Minck, tlf: dan@immanuelaros.dk dinkirke@immanuelaros.dk Ekspedition: Arne Valbak, tlf: a.valbak@stofanet.dk