og de frafaldne 12 trin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og de frafaldne 12 trin"

Transkript

1 12 trin De indviede, de uindviede og de frafaldne et kritisk blik på 12-trins behandling og anonyme fællesskaber AF ANJA PLESNER BLOCH og Michael Jourdan Mange kender det kun fra film. En gruppe mennesker er samlet i et lokale. De sidder i rundkreds og skiftes til at dele deres livshistorie med de andre mødedeltagere. Skæbnerne i rummet har adskilligt tilfælles. De ønsker alle et bedre liv. De er afhængige (af alkohol eller stoffer og/eller andet), og de ønsker at være/blive clean. Oldtimerne tager sig kærligt og omsorgsfuldt af de nytilkomne og forsikrer de nye om, at de er kommet til det rette sted. Her er løsningen for mig og dermed også for dig. Alle udstyres med samme efternavn : Mit navn er Anja. Jeg er narkoman. Det lærte jeg at sige, da jeg for 18 år siden blev introduceret til AA/NA. Nærmere bestemt i 1995 i forbindelse med et behandlingsophold på Egeborg, hvor det at gå til møde var en del af behandlingen. Sidenhen har jeg været i behandling mange gange. I forståelse med min visitator har jeg oftest valgt en Minnesota-institution eller aflæggere heraf. I forbindelse med ophold i halfway house har det at gå til møder nærmest været som en navlestreng. Efter udskrivning og endt behandling har jeg af egen drift - som jeg har lært det - fortsat gået til møder for at holde mig clean og give programmet videre til andre. Et slag på tasken siger, at jeg må have gået til langt over møder gennem årene. På den baggrund er det ikke så underligt, at jeg undervejs har fået en bestemt forståelse af, hvad mit problem er, og hvordan det skal tackles. Og at det har været umådelig svært og en langstrakt proces efterfølgende at distancere sig og forholde sig kritisk til, hvad jeg havde lært var Sandheden. Mit første møde Første gang jeg hørte de andre medpatienter/klienter omtale et møde, anede jeg ikke, hvad de talte om. Jeg var på Egeborg, og jeg fik af vide, at der på institutionen var to slags møder. Der var et møde for de væltede, og så var der et mere seriøst møde. Det var de væltedes møder, som jeg hørte til, fordi jeg var på medicin stadigvæk, men SELVFØLGELIG på nedtrapning, da clean jo var og stadigvæk ER hovedformålet i alle 12-trins behandlinger. Selv om det ikke var det fine af de to slags møder, var jeg nu vældig imponeret. Der var helt mørkt i lokalet. Nogle fyrfadslys var sat på gulvet inde i midten af cirklen. Det gav en vildt hyggelig stemning. Så blev der læst nogle tekster op - de samme hver gang. Teksterne fortæller os, at vi er syge mennesker, der lider af en kronisk, fremadskridende og dødelig sygdom, der altid ender på samme måde FÆNGSLER, INSTITU- TIONER OG DØD!! (Det siger man sammen højt i kor). Der er noget trygt ved, at det er de samme tekster, den samme rundkreds, den samme stemningsfulde belysning, de samme ord. Og jeg var SÅ imponeret over de ting, folk delte, hvilket er, hvad man kalder det, når man skiftes til 49

2 at tage ordet uden at blive modsagt eller afbrudt af de andre mødedeltagere, som lytter respektfuldt, indtil de selv eventuelt tager ordet uden at kommentere direkte på andres vidnesbyrd. At opleve folk, der sidder og krænger deres inderste ud og f.eks. fortæller, hvad kunder, der købte sex, havde fået dem til at føle, eller om barndomstraumer, svigt og overgreb ALT blev blottet. Det var selvfølgelig frivilligt, men de, der turde blotte sig mest de, der delte mest - blev også takket for det delte, rost og anerkendt af de andre, mere erfarne mødedeltagere. Som nytilkommen anede man efter få møder, at ved at dele det rigtige, arbejdede man sig ind i Fællesskabet og op i hierarkiet. Møderne havde ganske vist også et religiøst islæt over sig, som man ikke kunne undgå at lægge mærke til fra start. Man indleder mødet med i stilhed at tænke på dem, der er derude og fortsat lider (dem, der endnu ikke har fundet den rette vej). Man beder en bøn Sindsrobønnen - som afslutning på mødet, hvori man beder Gud om hjælp. Og man taler meget om en højere magt, som godt nok siges ikke nødvendigvis at have noget med Gud at gøre (man kan vælge sin egen højere magt: kærlighed, naturen, ens cykel hvad som helst ). Men alligevel: Der er noget, der indledningsvis skal sluges her, hvis man ikke er religiøs eller ikke føler sig ganske magtesløs. Men tvivlen undertrykkes af de fleste, og hvis man spiller spillet, så bliver man bombet med kærlighed og opmærksomhed og får at vide, at man er kommet til det rette sted. Det er ikke svært at blive overbevist, når man kommer udefra, hvor gadens lov gælder, hvor alle tager røven på alle, hvor kriminaliseringen gør det så svært at overleve, hvor der er koldt og mørkt og ingen stearinlys...eller nogen, der gider lytte... Så er mødet nærmest en åbenbaring. Hele scenariet fremkalder en varm religiøs følelse, og med det sammenligningsgrundlag, som man har med sig, gør det hele pakken nærmest uimodståelig. Hele pakken I behandlingen og til møderne i fællesskaberne bliver det fastslået, at 12-trins programmet virker, og at sandhederne, som siges og læses, er veletablerede og ubetvivlelige. Bill og Bob har ret (grundlæggerne af AA). Punktum.Lad det være sagt med det samme: Nogle brugere er måske godt hjulpet. De køber gladelig og ukritisk hele pakken. De svælger lyksaligt i beskrivelser af tidligere elendighed og betoner om og om igen alle de lyksaligheder, som omvendelsen og den rette vej har bibragt deres tilværelse. De bliver optændt af den hellige ild. De fortabte sønner og døtre vender tilbage. Godt for dem! De forlader gamle legepladser og siger farvel til gamle legekammerater. De søger nye relationer - knytter sig til vindere og undgår tabere. De vender deres gamle selv ryggen og forsøger at genopstå som et nyt ydmygt menneske, der lider af en kronisk sygdom. De erkender deres magtesløshed og overlader gerne deres kamp for et bedre liv til Fællesskabet, Programmet og en højere magt for det meste Gud. De kaster sig ind i at befordre egen bedring (egen frelse) ved at give budskabet videre til de ulykkelige, som endnu lider som er derude, og som endnu ikke har fundet svaret (set lyset). Nogle er måske godt tjent med at få denne knage, hvor de kan hænge deres hat. Selvtænkning og forkerte tanker Andre har som jeg haft det sværere ved at købe hele pakken. Vi er en del, der føler, at behandlingerne og møderne har været en vanskelig øvelse, hvor man har prøvet at høre til, prøvet at gøre, hvad der blev forventet og krævet alt det, de andre sagde virkede. Samtidigt har man følt, at man ikke passede ind. At man skulle fortie tanker, undertrykke sider af sig selv og tilpasse sine livserfaringerne, så de passede ind i en bestemt skabelon, som ikke var til diskussion. I behandlingsforløbene har jeg skullet erkende min magtesløshed, overgive mig til en højere magt, lave trinarbejde og deltage i 12-trins behandling, høre højtlæsning af bestemte passager og selv læse den blå bog og andre skrifter, bede sindsrobøn og - som jeg ser det udefra nu med den frafaldnes distance - holde op med at tænke selv. Til møderne gentages mangt og meget fra behandlingen, så hvad, der er op og ned, er banket ind hos dem, der holder ved. Ingen lades i tvivl om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, samt at fængsler, institutioner og død er skæbnen, der venter den frafaldne. Kan man ikke få programmet til at stemme med egne værdier 50 Stof 21

3 og livserfaringer, er man derimod galt på den. Selv har jeg jævnligt tænkt og følt - og af og til sagt - farlige og forkerte ting. For dette er jeg undervejs blevet irettesat. Enten direkte eller indirekte er det blevet påpeget, at mit virkelighedskompas var i udu. Det jeg følte var forkert. Det, jeg tænkte, var forkert. Det, jeg sagde, var forkert. Man skal ikke betvivle eller sætte spørgsmålstegn. Hvad man påduttede mig var: Overgiv dig til programmet. Se, hvor det at tænke selv har bragt dig hen! Efter et årelangt tilløb er jeg holdt op med at gå til møder. Til min overraskelse er jeg ikke i fængsel, ikke på institution, og jeg lever i bedste velgående. Som alle andre har jeg problemer. Jeg har måske endda mere end min del. Men jeg kigger andetsteds end fællesskaberne og de 12 trin for hjælp. Og jeg har måttet tage et opgør - et selvopgør. Jeg er blevet ret så kritisk over for meget af det, som jeg tidligere har accepteret ukritisk eller nærmere: som blev acceptabelt, fordi jeg set i tilbageblik - lærte at holde op med at tænke selv. Det blev sagt: Det eneste, dit hoved vil, er at slå dig selv ihjel. Det mener jeg ikke er rigtigt snarere tværtimod. For at få det bedre er min vej, at jeg er nødt til at lytte til mig selv, have mig selv og mit kritiske intellekt med. Jeg er nødt til at se selv og tænke selv. Det holder ikke kun at give plads til og udtryk for, hvad jeg tror, at andre vil høre, eller hvad der passer ind og forventes i en bestemt ideologiseret behandlingsform. Efter endnu et tilløb skrev jeg så for et par år siden en note på Facebook, hvor jeg stillede spørgsmål ved nogle ret typiske træk ved 12-trinsbehandling og fællesskaberne AA/NA. Jeg kritiserede og problematiserede nogle ting og erfaringer. Til min store forbløffelse fik jeg en masse positive mails fra andre stofbrugere med førstehåndserfaringer, som havde gjort sig tilsvarende tanker. Det har jeg efterfølgende grublet en del over. Og jeg er nået frem til, at det ikke kun er brugerne, som kan have behov for at forstå, hvad 12-trins behandling og tilknytning til fællesskaberne består i og har gjort ved dem. En højere magt Anja: Let go, let God. Den har jeg hørt mange gange. Eller opfordringer til at bede min sindsrobøn. Har man religiøse tilbøjeligheder, er det måske trygt og godt at vide, at en højere magt vil hjælpe en, bare man overgiver sig. Hvad hvis man er ateist eller bare ikke tror på den der højere magt? Hvad hvis man mener, at det er ved egen hjælp, hjælp til selvhjælp, kærlighed eller noget så lavpraktisk som terapi og omsorg, at man kan få et bedre liv? Er man så en genstridig vantro - eller hvad er det lige, man er? De uindviede Det er mit indtryk, at også mange velmenende kræfter rundt omkring i kommunernes visiterende instanser kunne have brug for at vide mere. De, som ikke har førstehåndkendskab til 12-trinsbehandlingen, som ikke går til møder i de anonyme fælleskaber og ikke kender til det fælles tankegods, der kommer herfra, er ikke er indviet i, 51

4 Dæmoniske stoffer Anja: Meget af det, man deler til møderne, er beretninger om, hvilket helvede livet var blevet. Man fortæller om kontroltab, black outs, magtesløshed og fornedrelse. I historierne er det stoffet, der styrer mennesket. Ikke omvendt. Et digt som frk. Heroin bekræfter den ubestridelige sandhed, at stofferne er dæmoniske. At det er mennesket, der tager stoffet og ikke omvendt. At stoffet i nogle tilfælde kan være en krykke, der vælges som det mindste onde af mennesker med en tung gang på jorden. At der kan være tale om selvmedicinering. At mange måske ville have begået selvmord, hvis de ikke havde kunnet dulme traumerne og livssmerten. Sådanne kætterske tanker har ingen plads i fortællingen. Kunne det tænkes, at dæmoniseringen gør stofbrugere forudindtaget mod medicin og substitutionsbehandling? Og medfører modtagelsen af et sådant tilbud et nederlag forbundet med skam, mindreværd og utilstrækkelighed? Kunne det ikke tænkes, at det er uhensigtsmæssigt, at folk kommer til at tro, at den (stof-)aktive personlighed helt overtager, når man bruger stof eller medicin? At man under påvirkning ikke er sig selv, og det kun er, når man er clean, at man er sig selv. Du er ikke hjemme, det er stoffet, der taler. FRØKEN HEROIN Nå, lille mand, du er blevet træt af hash, LSD, kokain og andet Og en, du synes er smart og fin, siger: Lad mig præsentere dig for frøken Heroin... Men før du begynder at flirte med mig, så lad mig fortælle, hvad jeg vil gøre ved dig Jeg vil forføre dig, og du vil blive min slave Hav ingen illusioner, jeg har taget stærkere mænd end dig af dage Du tror måske ikke, du vil synke så dybt og blive afhængig af noget så spændende og nyt Men den dag, du inhalerer mig og synes, det er rart, ved jeg, du vil tage mig i dine arme snart.. Når først jeg i dine årer har fundet ly, vil behovet for mig gøre dig syg... Du skal bruge mange penge for at pumpe åren fuld, for du ved, min ven: Jeg dyrere end guld Du vil snyde din mor og far - for bare et enkelt skud Forvandles til et vildt og ækelt udskud Du vil overfalde og stjæle for min neurotiske charme, og kun ha det godt, når jeg er i dine arme Den dag du indser, hvilket skrog du er, min ven, den dag lover du højtideligt aldrig at røre mig igen Men hvis du tror, at du kan slippe så let af med mig, vil jeg vise, at du er et ynkeligt kvaj Opkastninger, kramper og tarme i knuder Endnu et skud, eller dine nerver tuder Kuldegysninger, svedeture, dit vildt bankende hjerte.. Kun mine små hvide molekyler kan stoppe din smerte Der er ingen vej ud, selvom du er bange For inderst inde ved du, du er min fange Desperat kravler du tilbage til din pusher-ven Og byder mig velkommen i dine arme igen Når du kommer tilbage, som jeg har fortalt, vil du give mig din krop, din sjæl, dit alt Du vil give mig din fremtid, din frihed, dit hjerte Du opgiver alt, og livet du spilder For du er min, til døden os skiller. (Hvem der oprindeligt har skrevet digtet vides ikke. Det dukkede op første gang i 70 erne og findes i mange versioner på engelsk og andre sprog. ) Brugerens valg af behandlingsform Det er en svær øvelse at finde det rette tilbud både for bruger og for visitator. Valget af behandlingsform skal ideelt set ske i samarbejde mellem de to. Så man deler anhvad der er foregået og fortsat foregår i miljøet. Kommunens behandlere og visitatorer er derfor ikke vidende om, hvad der foregår på behandlingsinstitutionerne og til møderne, som de visiterer brugere til: hvilken ideolog, der hersker, hvilken problemforståelse, som benyttes, og hvilke forklaringer og udlægninger, der gives. Og sidst - men ikke mindst - hvilke uhensigtsmæssigheder, problemer og potentielle skader disse kan forvolde. For ganske vist kunne man forestille sig, at det var godt, at andre tog over. Men for bange og på en række punkter ressourcesvage, fortvivlede mennesker kan det of- fentliges hjælp til at komme ind i sekterisk misbrugsbehandling og religiøst prægede fællesskaber være et tveægget sværd, hvilket ofte erkendes alt for sent. Dette skal jeg forsøge at rette lidt op på i denne artikel skrevet af en frafalden med henblik på at give et insiderblik til outsider ne, et outsiderblik til insider ne og et reflektions- og diskussionsrum til dem, der har et ben i hver lejr. svaret brugeren bliver spurgt, hvad man kunne tænke sig, og hvad man tror, er det rigtige for en. Det er sådan, det for det meste er; det er også sådan, det skal være. Som bruger må jeg derfor gribe i egen barm og spørge: Hvorfor troede jeg, at netop dette ville være godt for mig, når det (samme eller næsten det samme) flere gange før ikke havde været godt for mig? Det korte svar er, at jeg tror, at jeg valgte det, jeg kendte. Det, jeg havde hørt godt om. Det, jeg var tryg ved. Spørgsmålet er også, om jeg var hjernevasket til at komme tilbage igen og igen til noget, der ikke var godt for mig - men noget, som jeg troede på? 52 Stof 21

5 Det længere svar er, at alle, der har været ude i mørket, ved, at hvis man er ved at drukne, så griber man efter noget at klamre sig til. Nogle er villige til at betale nærmest hvad som helst for billetten til den lyse side for hvad kan blive værre end det, jeg er i lige nu? At man som bruger lader sig indskrive sker i en situation, hvor håbet om bedring er flygtigt og uhåndgribeligt, mens desperationen og rådvildheden er til at tage og føle på. Bagtæppet for beslutningen er akutte problemer og en omfattende utilfredshed med livet - mismod, håbløshed, tomhed, brutale opvækstvilkår, ensomhed, meningsløshed, et brudt forhold til en elsket - og/eller psykologiske problemer som depression og deslige. Hvortil kommer stofmisbrug eller alkoholisme. Hvis det forholder sig således, er der primært tale om nedbrudte, fortvivlede, desperate og ulykkelige mennesker, der har rigtig ondt i livet, og som vil gøre næsten alt for at komme ud på livets lyse side - no matter what. Man søger efter radikal forandring. Hvem kan ikke forstå dette ønske? Hvem kan ikke forstå, at målet må hellige midlet, og at man søger et sted, som stiller radikal forandring i udsigt uanset, at man måske har prøvet det før uden det håbede resultat? Og uanset, at der er forskellige ting, man ikke har det godt med Sagt med andre ord er det nærliggende, at det måske mere er desperation end information og refleksion, som ligger til grund for brugerens ønske om (igen) at komme i 12-trins behandling og (igen) at gå til møder. Visitators valg af behandlingsform Selv om de glade Egeborg-dage er slut, er det den dag i dag fortsat sådan, at i rigtig mange tilfælde visiterer kommunerne til en behandlingsform, der er importeret fra Amerika og kendes under betegnelsen Minnesota-behandling eller 12-trins behandling eller varianter og modifikationer heraf. Nu om dage vil man ofte støde på institutioner, som kalder sig noget andet, men ved et nærmere eftersyn eller ved selvsyn i forbindelse med indskrivning et sådan sted vil man opdage, at personalet har baggrund i Minnesota- og 12-trinsbehandling, og at dette præger behandlingen på afgørende måde, hvad angår såvel metoder som ideologi. Alt dette tankegods ved man ikke nødvendigvis særligt meget om som kommunalt ansat behandler og visitator. Det kunne ellers være ønskværdigt, for det siger sig selv, at det ikke kan være fremmende for et godt behandlingsresultat, hvis brugeren ikke føler sig hjemme i det behandlingsprogram, vedkommende kommer ind i. Lakmusprøver For den uindviede er der en oplagt lakmustest, der indledende kan påvise, om der er tale om Minnesota- og 12-trinsbehandling eller ej. Testen består i at konstatere, om behandlingen udgør en introduktion til AA/NA- fællesskaberne, som klienterne enten henvises til at deltage i ude i byen, eller om afholdelse af møder på behandlingsstedet indgår som en del af behandlingen. Et andet kendetegn er, om man som indskrevet anses for at have en sygdom, der i dette regi fastslås som værende progressiv, dødelig og kronisk. Det sidste skal forstås helt bogstaveligt. En alkoholiker, der ikke har drukket i 25 år, er stadig at forstå som alkoholiker blot en ædru en af slagsen. Vedkommende vil per definition ALDRIG kunne indtage så meget som en dråbe alkohol socialt og kontrolleret. Et tredje kendetegn er, at man skal være clean eller blive clean. Der tælles cleandage, -måneder og -år og uddeles nøgleringe og mønter til at markere mærkedage. Dogmet er næsten uden undtagelse, at en stofmisbruger på livstid skal holde sig fra ALLE psykoaktive stoffer idet også substitutionsmedicin eller anden medikamentel behandling er at betragte som misbrugsstoffer. Et fjerde kendetegn er, at sygdommen ifølge den vedtagne sandhed kun kan holdes i skak ved at gå til møder og deltage i fællesskabet hele livet. Ønsker man ikke dette, eller tvivler man herpå, er ens skæbne beseglet. Frafaldne går en fremtid i møde med fængsler, institutioner og død. Sådan lyder det i de benyttede tekster i fællesskaberne. Så bastant ser man på sagen, og sådan er retorikken. Som man ser, er tingene sort/ hvide i denne form for behandling. Man er enten fortabt eller på vej til frelse. Kun at bruge lidt, er lidt for meget! Mådehold er IKKE en sejr, for én er for meget, og tusind for lidt. Dydens smalle sti udgøres af totalt afholdenhed. Selv den mindste afstikker er et svigt, som ikke gradbøjes. Man får 53

6 brugeren åbenbart ikke havde ramt sin bund og dermed nået det vendepunkt, som er forudsætningen for at vælge en anden vej. De, som fortsat er afholdende, må fra sidelinjen bede til, at den aktive bruger finder sin bund snarligt og vender angrende tilbage til fællesskabet. Familie og venner skal i mellemtiden tage afstand, lukke døren og ligefrem slå hånden af folk ellers gør man sig skyldig i medafhængighed. Det er velkendt, at det mest almindelige resultat af stoffrihedsorienteret behandling er tilat vide eller mærker på anden vis, at man har syndet, er beskidt og har gjort noget forbudt. Enten er man clean, eller også er man ikke clean og dermed uren og farlig for sig selv og smittefarlig for de andre, som tager afstand fra en. Mange andre kendetegn - ud over disse - fortæller den indviede, at vi har at gøre med, hvad der i mine og ligesindedes øjne må betegnes som en sekt og alt, hvad det indebærer. Det kan være svært for den uindviede at få øje på. Endnu sværere er det for den uindviede at forstå, hvad langtidsvirkningerne kan være af disse behandlingsforløb og tilknytningsforhold til fællesskaberne. I det følgende kommer jeg med nogle eksempler på dette vidt udbredte tankegods. At nå sin bund I Minnesota-inspirerede behandlingsformer har man en bestemt forståelse af afhængighedsforløbets faser - både udviklingen til det værre og til det bedre. Forudsætningen for forandring til det bedre er, at man har nået en korsvej et lavpunkt, hvor man indser, hvor galt det er fat, og rækker ud efter programmet, principperne, en højere magt og fællesskabet efter hjælp. Det lyder ganske religiøst spørgsmålet er, om det også er farligt at anskue tingene på den måde? Det korte af det lange er, at man ikke skal se sig selv som en, der har styrker, men derimod erkende sin magtesløshed særligt over for sin afhængighed. Først idet man rammer sin bund, kan man vælge livet frem for døden. Vejen frem går altså via et personligt lavpunkt. Et behandlingskiks skyldes, at Bunden Anja: Umiddelbart virker modellen måske tilforladelig. Men er det sådan, det er? For mig at se er det en skadelig, selvopfyldende profeti at tro fuldt og fast på, at man SKAL nå sin bund, før det kan blive bedre en tro, som medfører mere kaotiske og potentielt katastrofale tilbagefald. Vejen frem bliver vejen ned. Det skal gøre ondt nok. Ud og lege på motorvejen, til du er klar. bagefald/fortsat stofbrug. Jeg kan konstatere, at rigtig mange, jeg har kendt, som søgte hjælp i fællesskaberne og i 12-trinsbehandlingen, er døde. Jeg kan konstatere, at rigtig mange af dem, jeg har kendt, har vekslet mellem perioder, hvor de er oppe på stoffrihedshesten igen, afløst af dramatiske og selvdestruktive tilbagefald med tryk på fald. De har i deres stofbrugende perioder været i frit fald på vej mod den bund, som vi har lært er den uundgåelige rute for folk med vores sygdom. Hvilket kan illustreres med, hvad man sagde til 54 Stof 21

7 Clean Det ord, som har forvoldt størst skade - og som i den grad har sneget sig ind ad bagdøren i alt for manges bevidsthed - er ordet clean. At være clean betyder at være totalt afholdende fra alt, der er stærkere end Panodil! Cleantime (antallet af cleandage ) tælles og belønnes med nøg leringe, mønter, klapsalver og afføder en vis stolthed hos indehaveren af mærkedagen. Cleantime er et statussymbol. Lang cleantime er noget, der giver en respekt hos andre i gruppen og indebærer, at man taler med større vægt ved møderne. Man kan ligefrem blive indbudt til at være speaker til møder fjerne steder, i behandlingsinstitutioner eller til store regionale, nationale eller internationale konventer, hvor medlemmerne samles i fælles fejring af det samlede antal clean-dage. Status har i den grad noget med cleantime at gøre. Uanset hvad man siger og deler, betyder kort cleantime, at man taler med mindre vægt. Hvis man som narmig, da jeg ville udskrives fra en behandling: Godt så du vil altså ud og lege på motorvejen Hvis man vender tilbage til brugen af stoffer og medicin, medfører den tillærte sandhed om den magtesløshed, som man lider under, ofte en meget voldsom tilgang til at tage stoffer igen. Man går simpelthen ud for at finde sin bund. Trossætningen om at nå sin bund bliver til en målsætning. Man går planken ud på unødig selvdestruktiv vis. Ifølge den vedtagne sandhed er man nemlig ikke klar til at modtage hjælp succesfuldt, før man har nået sin bund. Det er min erfaring, at mange er døde i jagten på at finde den bund! Troen på, at det skal gøre ondt, før det kan blive godt, kan dermed blive fatal. Det kan blive en selvopfyldende profeti, der fører til selvdestruktiv adfærd, for som frafalden er der for så vidt ingen pointe i at tage vare på sig selv under sit tilbagefald. Man hopper ud fra vippen med fuld skrue og alskens saltomortaler på vej mod den bund, som forhåbentlig indfinder sig snarere - end senere - eller aldrig. Sekteriske begreber En af de gaver, man får i 12-trinsbehandling og fællesskaberne, er en række begreber, som umiddelbart lyder godt eller i hvert fald ikke alarmerende. Hvem kan sige noget negativt om ord og begreber, som benægtelse, medafhængighed, sygdom, tilbagefald, sindsro, bedring, helbredelse, et nyt liv eller clean? Mange af begreberne er blevet gængse. De er flydt ind i dagligsproget og bruges i flæng, selv om de er udtryk for tænkemåder og forestillinger med fælles ophav, som man ikke nødvendigvis deler eller måske slet ikke er klar over. De mange flotte ord skinner og blænder udenforstående, outsidere og andre uindviede. Disse ord og begreber har jo ikke umiddelbart en negativ klang, men betydningen af ordene inde i fællesskabet er en anden end uden for fællesskabet. Oversættelsen har en altafgørende betydning, hvis man skal forstå, hvad 12-trins behandling og fællesskaberne handler om. koman eller addict, som det nu hedder - har drukket et glas vin til maden inden mødet, er man ikke clean, uagtet at man aldrig har haft et problematisk forbrug af alkohol. Man må derfor ikke tale. Desuden er det at være clean et absolut succeskriterium i 12-trins fællesskabet. Det er det, man er rettet mod. Det er det, livet drejer sig om. Det er fokuspunktet over alle. Det er også adgangsbilletten: Man er kun velkommen til et møde, hvis man har et ønske om at holde op med at bruge. Medicin er misbrug Det betyder, at mennesker, som for en kortere eller længere periode eksempelvis har behov for lægeordineret substitutionsmedicin IKKE er clean, uanset hvor velfungerende de i øvrigt er med deres medicin, og uanset hvilke fremskridt de i øvrigt gør. Mange substitutionsmedicinerede fungerer fint med job og familie og har masser af livskvalitet. Men lige dér er de realiteten sat ud af spillet. Hvis du ikke har renskurede receptorer, hvis du er på medicin eller blot nyder et glas vin i weekenden, er du ikke clean. Det første af de 12 trin lyder: Vi indrømmede, at vi er magtesløse over for stoffer. Og at vores liv var blevet uhåndterligt. Dette anses som en fundamental sandhed. Så urokkelig er denne sandhed, at man ikke kan få lov at være en del af fællesskabet med sin medicin. Det betyder, at mange desperat forsøger at undgå eller hurtigt at smide nødvendig medicin. Og de får opbakning og klapsalver for deres bedrifter. 55

8 I det øjeblik de så er tilbage på medicin, er de ikke en del af fællesskabet længere. Og denne udstødelse er fatal. Indoktrineringen og påskyndelsen til at blive clean gør - sammen med den brutale udstødelse - at mange i resten af deres liv aldrig kan vende tilbage til - eller profitere - af en nødvendig og stabil medicinering, som de har lært ikke er godt nok. Som er et nederlag, der gør dem til ringere mennesker end andre, der ikke tager medicin. Dette kan betyde, at de for resten af deres liv vil tro på og leve efter sandheden om, at de er magtesløse over for alle psykoaktive stoffer herunder altså substitutionsmedicin. Går de i behandling, vil det, de har lært, være det eneste, der dur. De vil vende tilbage til den samme behandling igen og igen og jagte et succeskriterium, som de ikke kan leve op til og ikke har nytte af. I flere år var det også sådan, jeg selv tænkte og handlede. Sygdom At afhængige mennesker er syge mennesker kan betyde noget helt forskelligt inden for sekten og uden for sekten. Sygdom kan betyde flere ting. Uden for sekten kan sygdom betyde, at vi har at gøre med udsatte mennesker med behov for hjælp, omsorg og behandling. Det kan betyde, at man har at gøre med mennesker, som måske er dobbeltbelastede og kunne blive udstyret med en dobbeltdiagnose, hvis de ikke allerede har den. Eller at de har pådraget sig somatiske lidelser af det liv, de har ført. Eller man kan opfylde kriterierne for af- hængighedsdiagnosen, hvilket indebærer, at man på forskellige faser og tidspunkter i sit liv kan have brug for medicinsk understøttet behandling og sociale støtteforanstaltninger af forskellig art. Inden for sekten betyder sygdomsbegrebet noget andet. Her deler man folk op i to klasser: de syge og de ikke syge, dem, der kan tåle noget og dem, der ikke kan tåle noget. Mennesker med en særlig brist med en addiktiv personlighed - lider af eller har udviklet en særlig kronisk allergi, som gør, at de resten af livet ikke kan tåle det, som andre kan. Man er syg i den forstand, at det er sygdommen, der styrer. Ikke manden eller kvinden. De, der lider af sygdommen, kan aldrig blive kureret. Stofafhængighed er en kronisk sygdom, som altid ender på samme måde: Fængsler, institutioner og død. Sådan lyder det inden for Minnesotainspirerede behandlingsformer og i fællesskaberne AA og NA. Men sygdommen kan holdes i ave ved afholdenhed, der kan opnås ved at følge et bestemt program, ved få sig en sponsor og ved at gå til møder med andre, der lider af samme sygdom og følger programmet. Et kiks, et tilbagefald, skyldes, at programmet ikke blev efterlevet, og møderne forsømt. Det er ifølge den vedtagne sandhed umuligt for en, der lider af sygdommen afhængighed, at lære mådeholdenhed. En alkoholiker kan ALDRIG lære at drikke socialt, normalt og ansvarligt. Doktrinen holdes så højt, at skulle det vise sig, at en person, som på et tidligere tidspunkt har ramt sin bund, haft store alkoholproblemer, oplevet helbredsproblemer og social deroute, er gået i behandling og gået til møder, har lavet trinarbejde og passet sit program og opnået 10 års cleantime på et senere tidspunkt i sit liv efter alt dette alligevel magter at drikke socialt ved særlige lejligheder, ja, så tages det som udtryk for, at personen i så fald ikke var alkoholiker in the first place! I sektens forståelse af begrebet sygdom er moderation og mådehold således udelukket. Det er ikke en farbar vej - ikke gangbar og ikke efterstræbelsesværdig. Det er således ikke noget, man lærer noget om, og ikke noget, man deler med hinanden. Sidst, men ikke mindst betyder sygdom inden for sekten noget særligt i forhold til det at tvivle, være kritisk og tænke selv. Som tidligere nævnt hersker en række vedtagne sandheder, der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, og som hverken kan modificeres, nuanceres eller kritiseres. Tvivlen gøres til noget skamfuldt, som skal bekæmpes og undertrykkes ved gentagelse af dogmer, med trinarbejde, med møder og atter møder og med at følge programmet. Man skal (mod)tage hele pakken. Der er tale om en art hellig videnskab, som er åbenbaret for grundlæggerne Bill and Bob, og som er bekræftet om og om igen af vidnesbyrd fra de mange tilhængerne. Doktrinerne er evige og ufejlbarlige. Indser man ikke den totale rigtighed af disse dogmer, er det et udslag af sygdommen, som spiller en et puds: Man er i benægtelse. Aben er placeret på forhånd, når 56 Stof 21

9 det kommer til problemer med at efterleve programmet og anvisningerne. Fejlen er ens egen! Denne udlægning har jeg og mange andre taget for gode varer ganske længe. Skyldbevidstheden og skammen er internaliseret til evindelige selvbebrejdelser: Man følger ikke programmet. Man går ikke til nok møder. Man omgås de forkerte mennesker. Man udviser gammel adfærd. Man har (igen, igen) ikke ramt sin bund. Eller værst af alt: Man er måske en af disse ulykkelige, som ikke kan hjælpes af programmet og hvis skæbne dermed er givet: fængsler, institutioner og død. Især død! Sandhed med stort S I kraft af, at det er en lukket subkultur, har NA/AA kontrol over informationerne i miljøet. NA/AA s viden proklameres som Sandhed med stort S. Man hører ikke om andet. Er der noget, du ikke kan tilslutte dig, noget, der klinger for- kert i forhold til dine erfaringer, så vil du føle, at din egen erfaring med virkeligheden er falsk og uvirkelig. Da de garvede kræfter med lang cleantime forventer en bestemt adfærd, så vil du gennem dette gruppepres opføre dig, som sekten forventer, og skjule tvivl, som måtte opstå. Man lærer, at den hellige videnskab står over dig, hvilket indebærer tilskyndelse til, at du omskriver dit eget livsforløb, så det stemmer overens med myterne i NA/AA. Selvbiografiske fakta, der ikke passer ind i historien, skrives ud af historien. For at undertrykke din egen tvivl, må du indrette dig efter NA/AA s verdensbillede. Du må tillære dig NA/AA s udgave af sandheden med tilhørende kortfattede, enkle klicheer og begrebsapparat. Herved programmeres dit sprog og efterfølgende også din tankegang, eftersom du tænker med dit sprog. Der er ikke noget sted at gå hen for at blive afprogrammeret. Du har lært, at det er dig, der er galt på den ikke programmet. Hvis du har et problem med programmet, begreberne og forståelserne, så er det dig selv, der er problemet: Sygdommen spiller dig et puds - du er i benægtelse! Frafald og behandlingsskade NA/AA s viden er en selvbekræftende og altdominerende virkelighed. Har man først taget den til sig eller blevet udsat for passende doser længe nok, er det svært - for ikke at sige umuligt - at vriste sig fri igen. Man præges af det. At tænke trinløst er overmådelig vanskeligt. Uagtet om NA/AA betragter en afhopper som fortabt, uvidende, taber, ballademager eller noget helt andet, så vil du - hvis du bryder med NA/AA - sjældent have ressourcer til selv at reetablere dit oprindelige verdensbillede. At afvise de tillærte sandheder kan nærmest betyde, at man ikke længere har nogen virkelighed at forholde sig selv til. Accept af egen værdighed og egen eksistens på godt og ondt har svære vilkår. Lang tid efter, at man har flyttet sig eller forsøgt på det kan man blive indhentet af NA/AA s verdensbillede. Den gamle verden kan opfattes som triviel og intetsigende. Du kan føle, at der ikke længere er plads til dig og dit liv. Dit netværk er ikke længere intakt, hvortil kommer, at du ikke magter at tabe ansigt over for dem, der oprindeligt advarede dig. Skulle du få problemer igen, er du alene og prisgivet og dømt ude også af dig selv. Hvem sagde behandlingskadet? 57

10 Behandlingpolitiske udløbere Realiteten er, at mange falder fra og bruger stoffer igen på forskellig sæt og vis efter endt stoffrihedsbehandling eller efter at have gået til møder, hvor det eneste, der talte, var at forblive clean. Disse brugere dømmer sig selv hårdt. Deres forståelser og selvforståelser er præget af det, de er blevet indoktrineret med. Deres handlerum er indskrænket. Deres forhåbninger til fremtiden som (medicin- eller stof-) bruger er forudindtaget. De giver ikke medicin herunder vedligeholdelse en chance, for det tæller ikke at få et bedre liv på medicin, hvis vejen til det gode liv udelukkende er udstukket som at være clean. De er forvisset om, at enhver brug er et tilbagefald noget, der ikke gradbøjes efter alvorlighed, udstrækning og skadelighed. De mister retten til at tale til møder, hvis de eksempelvis bruger metadon. De er andenrangs mennesker. De er farlige. De smitter. De er faldne. De ved, at bunden venter. En selvopfyldende og skadelig profeti er i spil. Set med en frafaldens blik er der ganske meget ubegribeligt i dansk behandlings-virkelighed anno Kan det virkelig være rigtigt, at højkompetente kommunale visitationsprocesser sender stærkt udsatte og stigmatiserede stofbrugere direkte i favnen på noget, der i mangt og meget har karakter af en sekt?! Med potentielle skadevirkninger til følge Hvis ovenstående karakteristik rammer bare nogenlunde plet - og hvis det forholder sig sådan, at sekterisk behandling og religiøst prægede fællesskaber spiller en Visioner for Brugernes Akademi I snart tre årtier har det heddet sig, at stoffrihed ikke er det eneste saliggørende. Men jeg vil vove den påstand, at den underliggende dagsorden blandt alle stofbrugere, behandlere og politikere, som er 12-trins påvirkede - eller som bare nærer urealistisk høje forventninger til, hvad behandling kan udrette på en kort tidshorisont over for udsatte mennesker med mange problemer - er, at stofbrugere SKAL gøres clean de skal hjælfremtrædende og problematisk rolle i misbrugshandlingen i Danmark - hvorfor er det så lige, at politikerne og det offentlige behandlingssystem vedvarende er villige til at henvise klienter til disse fællesskaber og behandlingssteder? For mig at se er det fortvivlende, at det etablerede behandlingssystem vedvarende og ukritisk benytter sig af ideologisk orienterede behandlingssteder, hvor programmet står over personen. Det er svært at forstå, hvorfor argumentet jamen, det virker jo for nogle bliver tillagt så stor værdi, at det kan bruges som begrundelse for at sende folk ind i et program, der i længden kun hjælper de færreste, og hvor tilbagefald er reglen og ikke undtagelsen. Det offentlige burde være en garanti for behandlingens kvalitet. Kan det ikke gøres bedre? Har vi ikke brug for en gennemgribende analyse af hele den såkaldte sociale behandling af stofbrugere, der tager højde for, hvad der foregår på et felt, hvor alle er enige om at gøre noget, men ganske mange ikke har været indviet i, hvad der faktisk foregår? Og skal en sådan analyse der i sidste instans gerne skulle føre til, at flere bliver hjulpet bedre ikke i langt højere grad, end det har været tilfældet hidtil, bygge på brugererfaringer fra de mange, der ikke føler sig hjulpet - eller kun dårligt hjulpet - eller som helt holder sig væk fra eksisterende behandlingsformer? Er det ikke på tide at interessere sig mere for og lytte til erfaringerne fra de frafaldne frem for at samle på sjældne solstrålehistorier om de få, der får uddannelse, job, villa, Volvo og hestefold? 58 Stof 21

11 ANJA PLESNER BLOCH DEBATTØR, FOREDRAGSHOLDER FORMAND FOR BRUGERNES AKADEMI MICHAEL JOURDAN FILOSOF pes ud af deres afhængighed. Vi mangler fortsat, at man holder op med at bruge begrebet clean - i betydningen totalt stofog medicinfri - som foretrukne og højeste målsætning. At stoffrihed ikke er et mål i sig selv, men for nogle kan være et middel til et bedre liv, er ikke særligt velforstået. Heller ikke, at stoffrihed som mål for andre kan være uopnåeligt, og at bestræbelserne herpå kan være skadelige. Vi mangler forståelse for, at langt de fleste veksler mellem i perioder at være afholdende, mens de i andre perioder veksler mellem lidt eller flere stoffer og måske i perioder for mange. Vi mangler også accept af - og forståelse for - at vedligeholdelsesbehandling og anden medicin for nogle mennesker kan være et livslangt behov, som kan være langt at foretrække frem for alternativet: selvmedicinering med illegale stoffer. Man kunne også ønske sig større forståelse for, at mennesker, der tager deres medicin, - hvad dette end måtte være kan have samme muligheder for og ønske om bedring og recovery, som brugere, der sigter på stoffrihed eller - med øje for, hvad man ønsker at de skal ønske siger, at de sigter på stoffrihed. For at hjælpe disse og andre erkendelser på vej har en kreds af brugere og fagpersoner dannet en forening kaldet Brugernes Akademi. I skrivende stund er det en nydannet forening med et sigte, der går videre end kritik af 12-trins behandling og NA-møder, men som selvfølgelige giver rum til vore erfaringer. Vi ønsker at skabe et netværk, hvor man kan tale om tingene, som de er, uden som bruger at blive sanktioneret! Hvor det er OK at være i tvivl og OK at være kritisk. Brugere har længe holdt kortene tæt til kroppen. De ting, man er i tvivl om, ytrer man ikke højlydt. De ting, man er kritisk overfor, får man ikke sagt. Som bruger beskytter man sig selv bedst muligt over for mulige sanktioner fra forskellig side. Det betyder, at der er et kæmpe hul i kommunikationsvejen mellem lovgivere og brugere, mellem behandlere og brugere, mellem bruger og bruger og bruger og eksbruger. Som det er nu, kan brugere og eksbrugere skiftevis praktisere apartheid over for hinanden alt efter, hvor vi lige er for tiden. Selv om vi - som brugere er flest - veksler mellem at bruge og ikke at bruge, gør skellet mellem clean og dirty, at vi ikke har mulighed for at hjælpe hinanden. Vi ønsker at nedbryde det stigma, som vi rammes af udefra, men som vi selv er med til at opretholde. Vi ønsker at uddanne os selv i skadesreduktion, så vi kan blive bedre til at passe på os selv og hinanden i livskriser. Vi skal lære af hinanden og forholde os til den del af vores tilværelse, hvor det ikke går efter planen. Vi skal begrænse skaderne og forhindre katastrofer. Vi skal kunne bruge hinanden bedre, også når det er svært. Vi vil gerne uddanne os selv i at tage tilbagefald, der ikke slår os ihjel. Man skal lære at passe på sig selv og være bedre til i perioder at have behov for at passe ekstra på sig selv. Svaret er ikke: Bare lad være eller: at man skal ramme sin bund. Meget ville være vundet, hvis vi kunne forholde os forskelligt til forskellige situationer - i stedet for at handle ens over for alle. Vi ønsker at uddanne behandlere og ser gerne, at man lytter mere til brugerne. Behandlere/visitatorer kunne trække på den viden, som nuværende og tidligere brugere har om behandlingsstederne og hjælpe folk, der ikke har gavn af den tilbudte behandling, til et forum, hvor det er legitimt at tvivle. For vi mangler, at flere i højere grad tør stå ved sine tvivl og vedkende sig, at ikke alt er vel. Noget af det, man gør og praktiserer, kan have utilsigtede skadelige følgevirkninger. Problemerne skal identificeres og lokaliseres. Det er ikke befordrende for en forbedret indsats, at de i artiklen beskrevne problemstillinger mestendels befinder sig under radaren. Det er ikke kun brugerne, der kan have behov for af-progammering. Hele indsatsen på feltet kalder på større bevågenhed for ting, der faktisk hjælper, og opgør med ting, der kan skade. Det bedste må ikke blive det godes fjende. Vi ønsker at uddanne politikerne i, hvordan man laver love og tiltag på det her område, der virker hensigtsmæssigt i den virkelige og uperfekte verden. Som man vil se er visionerne for Brugernes Akademi mange og ambitionerne høje. Har noget af dette vakt genklang, er du, kære læser, hermed indbudt til facebook-gruppen Brugernes Akademi: deltag i debatten om denne artikels indhold, indgå i samarbejde, kom til møder og bidrag med input i årene, der kommer. 59

DE INDVIEDE, DE UINDVIEDE OG DE FRAFALDNE

DE INDVIEDE, DE UINDVIEDE OG DE FRAFALDNE STOF nr. 21, 2013 DE INDVIEDE, DE UINDVIEDE OG DE FRAFALDNE - ET KRITISK BLIK PÅ 12-TRINSBEHANDLING OG ANONYME FÆLLESSKABER AF ANJA PLESNER BLOCH & MICHAEL JOURDAN Mange kender det kun fra film. En gruppe

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Lindvig Osmundsen Side 1 11-11-2015 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Det er ikke let at bevare troen. Men kan vi leve uden troen? Den kamp kender vi. Der er ikke ret mange

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Hæfter på dansk. At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Alkoholisme en karrusel ved navn benægtelse

Hæfter på dansk. At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Alkoholisme en karrusel ved navn benægtelse Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag.

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag. 14. s.e.trin. B. 2016 Johs 5,1-15 Salmer: 331-658-52 157-400-7 Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag. Også selvom man ikke er enig med foredragsholderen. Det er godt at høre

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.10 Matt 11,2-10 Temaet for gudstjenesten her på 3.søndag i advent er

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1 11-12-2016 side 1 Prædiken til 3.søndag i advent 2016. Engesvang, Christianshede Tekst. Matt. 11,2-10. Hvis man skulle sætte en farve på 3. søndag i Advent, som den kommer til os i gudstjenestens læsninger,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13 Prædiken 23. s.e trinitatis Mk. 12 38-44; Jer.7 1-11; Fil. 3 17-21 Salmer: 745, 301, 68--750, 448, 321 (alterg.), 13 Lad os alle bede! Kære Herre. Vi beder om at du vil gå i hjertet på os, og gøre os til

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. september 2013 Kirkedag: 16.s.e.Trin/A Høst- & Takkegudstj Tekst: Luk 7,11-17 Salmer: SK: Nu går vi glad * 727 * 730 * 729 * 477 * 728 LL: Nu går vi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere