Retningslinjer. for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer
|
|
- Dagmar Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LEONARDO DA VINCI Transfer of Innovation tune in! Combating drop out Retningslinjer for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer Institute for Quality and Technology Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommission kan ikke drages til ansvar for brugen af oplysningerne heri. LLP-LDV-TOI-13-AT-0001
2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. INTRODUKTION SKOLESVIGT OG SKOLEFRAFALD: BAGGRUND ÅRSAGER TIL SKOLEFRAFALD SYMPTOMATOLOGI RÅD TIL PÅVISNING RÅD TIL FOREBYGGELSE KONKLUSIONER BIBLIOGRAFI BILAG Tune in! Combating drop out! Retningslinjer for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer Berufsförderungsinstitut OÖ (Østrig) i samarbejde med ISQ (Portugal), OZARA d.o.o. (Slovenien), Fundacion Metal Asturias (Spanien), IFA Steiermark (Østrig), ENAIP Veneto (Italien) og Produktionsskoleforeningen (Danmark). Et Leonardo da Vinci Transfer of Innovation projekt (LLP-LDV-TOI-13-AT-0001) har licens under Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International License. For at se en kopi af denne licens, besøg:
3 1. INTRODUKTION Meningen med disse retningslinjer er at være en støttende ressource for dem, som arbejder inden for et smalt område med unge sårbare, som er i risikogruppen for tidlig skolefrafald. De børn og unge som falder fra uden af opnå afgangsprøve eller anden form for diplom/certificering. Samfundskonsekvenserne når et ungt menneske dropper ud af skolen omfatter et øget behov for offentlige forsørgelse. De økonomiske og sociale omkostninger ved skolefrafald er høje. Færdiggørelse af en sekundær uddannelse 1 giver den enkelte bedre udsigter når det gælder beskæftigelse og sund livsstil, og resulterer i et højere bidrag til de offentlige budgetter og investeringer. Uddannede mennesker bidrager mere til det demokratiske samfund og bæredygtige økonomier, og de er mindre afhængige af offentlig støtte, og er mindre sårbare over for økonomisk ustabilitet. Samfund med dygtige individer er bedst forberedt til at reagere på aktuelle og fremtidige potentielle kriser. Derfor er det både ret og økonomisk effektivt at investere i primær og sekundær uddannelse for alle, og i særlig grad for børn fra dårlig stillede baggrunde. Over hele deres levetid, har børn, som droppede ud af en sekundær, eller endnu tidligere, uddannelse, en lavere indtjening end personer, der, som det mindste, fik deres studentereksamen. Den nuværende arbejdsløshedsrate i Europa gør det sværere at finde et job på et arbejdsmarked, som er langt mere konkurrencedygtig og specialiseret. Ifølge studier fra CEDEFOP 2 kommer fremtidige ledige stillinger til at være koncentreret om dem med de højeste niveauer af uddannelse 3. Reduktionen af skolefrafald til mindre end 10 procent af den relevante befolkning før 2020, er et af de overordnede mål i Europa 2020 strategien, og et af de fem referencepunkter I den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelsesområdet. 1 Sekundær uddannelse: Efter 9/10. klasse STX, HTX, EUX mf. 2 European Centre for the Development of Vocational Training: 3 ISCED 2-3 and ISCED 5-6 Page 2 of 22
4 2. SKOLESVIGT OG SKOLEFRAFALD: BAGGRUND Forskellige koncepter Skolesvigt: definition Fra et systemisk perspektiv opstår skolesvigt når uddannelsessystemet mislykkes i at give en ret og inkluderende uddannelse, som er berigende for elevernes læringskurve. På skoleniveau kan skolesvigt defineres som den manglende evne til at sikre en ret og inkluderende uddannelse og et passende læringsmiljø, således at eleverne kan opnå resultater, som passer til deres indsats og evner. Fra et individuelt perspektiv kan skolesvigt defineres som elevens nederlag med henblik på at opnå et minimum af viden og færdigheder, som i sidste ende kan føre til skolefrafald 4. Skolefrafald: definition En elev, som er droppet ud af en sekundær uddannelse er definere som en person i gymnasiealderen, som ikke har en studentereksamen, og som ikke er indskrevet eller går på nogen skole. Definitionen på skolefrafald, brugt i EU regi, referer til de personer som forlader uddannelsessystemet på folkeskoleniveau, og som ikke længere er under uddannelse. Introduktion til SKOLEUBEHAG Skoleubehag er en følelsesmæssig tilstand, som ikke er specielt relateret til psykopatologiske lidelser såsom sprog- eller kognitive vanskeligheder, som manifesterer sig gennem dysfunktionel adfærd, som medfører at personen ikke kan leve optimalt og ikke kan lære succesfuldt ved at bruge et maksimum af sin kognitive, følelsesmæssige og relationeller kapacitet 5. Skoleubehag manifestere sig som et problem på grund af en række forskellige årsager: Den større eller mindre evne til at klare forpligtelser og til at løse faglige vanskeligheder kan ikke forklares af den enkeltes årsager, nemlig ved at flytte ansvaret over på den involverede person, da man skal huske at eleverne indgår i deres uddannelse i en skolekontekst og et miljø, som er sociokulturelt forhåndsbestemt. 4 Field, S., M. Kuczera and B. Pont (2007), No More Failures: Ten Steps to Equity in Education 5 Mancini and Gabrielli, 1998 Page 3 of 22
5 3. ÅRSAGER TIL SKOLEFRAFALD Hvilke er affektbetonede faktorer, som fører til skoleubehag? Familie 1.1. Sociokulturelle ulemper: Forældre eller andre slægtninges lave uddannelsesniveau; Socioøkonomiske forhold, arbejdsløshed; Habitats forhold er utilstrækkelige; Lav sproglig og kulturel stimulation, også gældende ved forskellige geografiske og etniske oprindelser 1.2. Utilstrækkelig holdninger ved opdragelse: Overbeskyttende: Fører til vanskeligheder I uvante situationer eller daglige vanskeligheder. Gælder også ved husregler; Autoritær: Benyttes af forældre, og kan påvirke barnet, som evt. reagere ved at blive indadvendt, tendens til at give afkald, tendens til eller modstand mod aggressioner. Eftergivende: Kan bruges af barnet, som et tegn på ingen eller lav interesse, hvilket kan føre til en overvægt af liberalisme, og vier ikke muligheden for at udvikle kapaciteten til at tolerere frustrationer, som uundgåeligt har en negativ indflydelse på relationer og situationer uden for familien. Devaluering af den unge: Holdning, som fører til en følelse af mindreværd og en generel følelse af hjælpeløshed i situationer, hvor en løsning kræves. Derudover, vanskeligheder i forhold med jævnaldrende fordi den unge ofte reagerer mere aggressivt. Mangel på kontinuitet: Den manglende ensartethed og kontinuitet i den voksnes adfærd i forhold til den unge, har en effekt på den unges emotionelle tilstand, og øger vanskeligheden ved at tilpasse Page 4 of 22
6 1.3. Mangler i relationer Lav kvalitet i tilgængelige relationer; Lav kvalitet af forældrenes rolle som mæglere mellem den unge og omgivelserne. Mangel på følelser i relationer Familieisolation Social kontekst: 2.1.Miljø Kommer fra økonomisk fattigt område Opløsning af familien. Børnearbejde Geografiske og institutionelle svigt Økonomiske, geografiske og/eller politisk marginalisering Medieovereksponering 2.2 Kultur Kultur af ligegyldighed Kultur af kommercialisering Kultur af usikkerhed Kultur af risici Kultur af voldlighed Dødskultur (genteknologi, eugenik) Narkoafhængighed, alkoholisme Prostitution, sexslaveri Hvad er de mulige udslag ved skoleubehag? A. Indlæringsvanskeligheder: Personer med indlæringsvanskeligheder udviser ofte en uoverensstemmelse mellem det anslåede kognitive potentiale og præstationer på det faglige niveau. Med andre ord, manifestere de evner og potentiale på normal vis: Indlæringsvanskeligheder kommer an på den dårlig udnyttelse af deres kognitive resurser pga. af forskellige årsager i forhold til forskellige tilgange. Mulige indikatorer er: Page 5 of 22
7 Manglefuld evne til at lagre og præsentere kognitivt information. Mangelful kognitive strukturer, som viser de problemer, der er med, hvordan oplysninger er organiseret og repræsenteret i hukommelsen. Utilstrækkelige kognitive processer, som viser de problemerne, der er med at fortolke og reagere på virkeligheden. Læringsstil er meget funktionel: Hellere udenadslære end at skulle beskrive og forstå; impulsive informationsbehandling og mangel på metakognitive færdigheder. B. Tilbageslag i kognitiv alder skal ikke forveksles med indlæringsvanskeligheder. Faktisk har elever med indlæringsvanskeligheder ofte også rekordlave motivationsniveauer, men motivationsniveauet forbedres når læring forbedres. Dette forekommer ikke når motivationsunderskuddet er forsaget af andre årsager: sociokulturelle ulemper, lærerenes adfærd, undervisningsmetoder, dynamikken i klassen. Mulige indikatorer er: Lavt selvværd (opdaget I flere dimensioner): uddannelsesmæssigt, følelsesmæssigt, familie, krop, interpersonelle Mangel på indre motivation: mangel på nysgerrighed og lavt kompetenceniveau. Mangel på ydre motivation: fremkaldt af miljøet med en ophobning af fiaskoer. Umodenhed: følelsesmæssigt hæmmet, dårlig følelsesmæssig kontrol, separationsangst, lav frustrationstærskel. Utilstrækkelig tilskrivning af attributter: tilskriver faktorer til årsagerne af hændelse uafhængig af emnet; selvtilskreven hjælpeløshed (attributionsteori) C. Ligegyldighed Ubevægelighed eller en reduktion i aktivitetsniveau Mangel på nysgerrighed og interesser Svag evne til at blive knyttet til andre mennesker, ting eller ideer Indadvendthed General træthed D. Forhold og emotionelle vanskeligheder D.1. Overdrevne følelser: Overdrevne emotionelle reaktioner (dvs. Uden logisk sammenhæng) som begejstring, tilfredshed, skuffelse, sorg, fysiske reaktioner såsom overdreven rødme, tårer, bleghed, stammen, latterudbrud, stortuderi, vilde fagter. Page 6 of 22
8 D.2. Angstsyndromer: Præstationssyndrom med overdriven bekymring for succes. Generel angst: Bekymring kan ikke relateres til specifikke situationer Fobier: Overdreven frygt for bestemte ting, dyr eller situationer som forstyrrer normalitet. Social angst: Overdreven generthed over for ukendtheden OCD: Tanker, billeder eller impulser som opstår med en vis hyppighed og som forstyrrer dagligdagen. Depression: En permanent tilstand af sorg ledsaget af foragt, mangel på interesse, tomhed, ligegyldighed, og som ofte associeres med mangel på appetit og søvn. Page 7 of 22
9 4. SYMPTOMATOLOGI Den psykosociale og emotionelle profil af en potential skolefrafalder kan beskrives således: Demotiverede elever uden interesse eller forventninger til deres læringsproces. Unge med mangel på vokse reference og med økonomiske familievanskeligheder (forældre burger mange timer væk hjemmefra, dårligt forhold mellem forældrene m.m.) Elever uden sunde vaner (søvnmangel, dårlig kost, brug af alkohol og/eller tobak, stofmisbrug) Unge med mangel på vigtige kompetencer og resurser som gør dem ude af stand til at gå igennem en læringsproces Dårlig forståelse af sig selv og lavt selvværd Alle disse kendetegn kan blive forværret i specielle kontekster og miljømæssige faktorer. Den rå virkelighed er, at i de fleste OECD lande, har elever med lavere socioøkonomisk status gennemsnitligt lavere opnåede niveauer end de fra højere socioøkonomiske lag. Data bekræfter at mange 15-årige elever fra OECD lande ikke når det minimum af færdigheder, som er nødvendig for deres udvikling. Deres families socioøkonomiske baggrund bliver ved med at være en hindring i deres skolegang. Udsatte skoler kan endda forstærke de negative effekter I en socioøkonomisk baggrund. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle skoler i udsatte boligområder eller med udsatte elever præsterer dårligere eller tilbyder dårligere uddannelse. Page 8 of 22
10 5. RÅD TIL PÅVISNING Hvordan man er opmærksom Mønstre for regelmæssig observation og analyse: hvornår, hvor, hvordan Påvisning af skolesvigt guider os til en klar og præcis diagnose af problemet, som det første skridt/planlægning af et passende indgreb. Derefter kommer et sammendrag af de områder, som er mere relevante for påvisning af risikofaktorer og beskyttelse mod upassende adfærd. Skolepræstation Først og fremmest skal man kende den unges skolehistorik. Der er nogen indikatorer som kan være behjælpelige når man skal påvise skolesvigt: præstation, adfærd og afbrydelse af sociale forhold, fysiske og psykiske sygdomme mm. Lav uddannelsesniveau. Forskelsbehandling mellem dem med større vanskeligheder og mindre/ingen vanskeligheder. Læringsteknikker/metoder: Om der er et passende sted at lære, forståelsesteknikker, husketeknikker, hvordan man klarer eksamener, planlægning m.m. Attitude I klasseværelset: uopmærksomhed, uløste opgaver, mangel på interesse og deltagelse, fravær, undskyldninger, løgne Skoleintegration: klassekammerater, lærere and skolens aktiviteter Fraværsniveau Problemer, konflikter med skolens regler Forventninger til det faglige liv Emotionelle forhold Vanskeligheder med at udtrykke holdninger eller med tilstrækkelig social udvikling Trodsig, aggressiv og/eller fjendtlig opførsel Impulsivitet ved løsning af problemer og beslutningstagning Nervøsitet, ligegyldighed Humørsvingninger Niveauet af sociale færdigheder til at omgås klassekammerater, lærere og familie Klager fra klassekammerater, lærere eller andet skolepersonale Page 9 of 22
11 Stofmisbrug og holdning til narkotika Hyppighed og intensiteten af brugen af lovlige stoffer Hyppighed og intensiteten af brugen af ulovlige stoffer Holdning ti stoffer Opfattelse af risikoen ved brug af stoffer Antisocial opførsel Vandalisme (skolemateriale og eller skolefaciliteter) Tyveri Aggressiv opførsel Livsstil Fysisk udseende: Hurtigt vægttab, hygiejne, påklædning Fritid, fritidsaktiviteter og hobbyer Adgang til penge: Den unge beder ofte om at låne penge fra klassekammerater og/eller venner Familie Familiestruktur Arbejdsforhold Pædagogiske stile: Eftergivende, autoritær, demokratisk Forholdet mellem eleven og andre familiemedlemmer Brug af stoffer og holdningen til dem Andre familieproblemer: Skilsmisse, vold osv. Forældrenes forhold til skolen Forældrekontrol over lektier og den unges adfærd Venner Hvem den unge foretrækker: venner fra skolen, fra naboer, andre Vennernes profil: Alder, livsstil, aktiviteter, niveau af stofmisbrug og fritid Fysisk og socialt miljø Samfundsresurser I nabolaget: sportsfaciliteter, ungdomsklubber mm. Kendskab til og brug af de tilgængelige resurser General karakteristika af nabolaget hvor eleven bor Der henvises til bilag 1, som inkluderer et forslag til et spørgeskema til brug til påvisning af tidlig og risikofyldt adfærd alle ovenstående faktorer er inkluderet i spørgeskemaet. Page 10 of 22
12 6. RÅD TIL FOREBYGGELSE Hvordan man skaber, udvikler, styrker og vedligeholder et optimistisk og givende (lærings)miljø Hvordan man skaber, udvikler, styrker og vedligeholder et optimistisk og givende læringsmiljø er nøglefaktorer når man skal forebygge frafald, specielt når man arbejde med unge I teoretiske timer. Derfor er det meget vigtigt at alle (værksteds)lærere: Forstår det dynamiske lærer-deltagerforhold som letter læringsprocessen (det pædagogiske forhold); Forstår de psykosociale i f.eks. lederskab og læring i grupper; Forstår dynamikken i individuelt tilrettelagt læring inden for en arbejdsgruppe; (Aner)kender deres mæglerrolle i arbejdsgruppen; Bruger kreativitet I det pædagogiske miljø; Indfører inkluderende strategier for de forskellige målgrupper; Forstår, identificerer og anvender forskellige pædagogiske teknikker i forskellige kontekster; Udvælger og anvender de bedst egnede pædagogiske teknikker og metoder for de læringsmål, målgrupper, og andre læringskontekster som man har. Direktiv Evnen til at motivere og holde eleverne motiveret under den teoretiske læringsproces er en vigtig drivkraft for at kunne forhindre skolefrafald. Valget mellem mere ledede eller mindre ledende metoder har også indflydelse på denne motivationsproces. Page 11 of 22
13 Tips til at gøre instruerende metoder mere attraktive for eleverne: - Give dem ægte historier (inviter evt. en gæst); - Gør god brug af analogier, gentagelser, personlige oplevelser, praktiske eksempler og illustrationer Ved brug af aktive metoder giver man eleven et sæt af metoder/teknikker, hvor eleven selv er den aktive og ansvarlig for læring specielt i teoretiske sammenhænge. De er baseret på aktiviteter, frihed og selvlæring, hvor læringssituationen er mindre struktureret og mere interaktiv. Brugen af aktive metoder giver mulighed for en god udvikling af elevens viden, færdigheder og kompetencer, og forbereder eleven til en mere aktiv deltagelse i formidlingen af deres profession. Det fremmer udviklingen af initiativtagning og kreativitet, støttet af de passende midler til at fremme resultater. Eksempler på aktive metoder i et teoretiske læringsmiljø: BRAINSTORMING Proces, som gerne skulle opnå det størst mulige antal ideer inden for en begrænset mængde tid. Ideelt antal: 6-12 deltagere. Tid: minutter. Mål: Tilskynde fantasi og kreativitet; nye ideer til at løse et problem STUDY CASE Består af en undersøgelse af en reel sag eller et reelt problem. Det søger problemløsninger, og er derfor prioriteret. Ideelt antal: 5 deltagere. Tid: 1-3 timer. Mål: Motivere, udvikle analytisk evner, udvikle evnen til at tage gruppebeslutninger. Page 12 of 22
14 ROLLESPIL En speciel form for study case, som foregår gennem skuespil af en reel situation, som kan bruges I uddannelsesmæssig øjesmed. Ideelt antal: 6-10 deltagere. Tid: 15 minutter 2 timer. Mål: forvaltning af gruppeledelse og problemløsning. PROJEKT Et projekt er en arbejdsmetode baseret på deltagelse af gruppens medlemmer med henblik på at opnå gennemførelse af det planlagte arbejde, som er organiseret efter gensidig aftale. Arbejdet er orienteret mod problemløsning. Projektet er en plan, der skal iværksættes for at løse et problem, for at studere et emne, eller gennemføre en handling. Selvom valget af pædagogiske metoder og teknikker altid skal udarbejdes i henhold til det specifikke læringsindhold- og grupper, så er der øvelsestyper, der kan anvendes af alle grupper for at holde eleverne engageret i læringsprocessen, og i sidste ende, motivere dem til at fortsætte deres uddannelsesforløb. PÆDAGOGISKE SPIL Pædagogiske spil er sjove aktiviteter med pædagogiske mål og bør ikke ses som en måde at fylde spildtid. Den glæde og tilfredshed, som spillene medfører spiller en stor rolle i at identificere deltagerne, og øger sammenholdet i den pågældende gruppe. Via spillene deltager og engagere eleverne sig mere end i andre typer af aktiviteter. Page 13 of 22
15 Tips til at motivere elevgrupper: Dyrk en atmosfære af selvtillid. Frem et behagelig og positive social klima i elevgruppen. Udvis glæde, hengivenhed og kærlighed for det du laver. Definer og præciser forventninger og/eller mål. Del dagens mål til elevgruppen. Vis vilje og god humor. Skab en god stemning i elevgruppen. Tilpas opgaver til gruppens interesser. Brug eksempler fra elevernes hverdag. Opdag tegn på frustration og hjælpe til med at fjerne den. Vær fair og konsistent i ros og kritik. Anspor til diskussion og gruppearbejde. Tillæg værdi til den enkelte elevs arbejde/bidrag (fremmer selvværd). Tips til at få engagerede deltagere/elever i undervisningen: Fremhæv elevdeltagelse fra starten. Fremhæv aktiv elevdeltagelse i løbet af dagen. Afslut med at lave et kollektivt resume af dagens arbejde. Tips til at lære gruppens forventninger at kende: Bed deltagerne om at skrive/frotælle om deres forventninger til f.eks. dagens arbejde. Sørg for at tilpasse programmet så godt som muligt til deres forventninger/ skab forbindelser mellem deres forventninger og læringsindholdet. Bekræft, hvis deres forventninger blev mødt, og hvis ikke, så lav et bindeled til næste dag. Page 14 of 22
16 Tips til at opretholde elevernes motivations gennem hele dagen: Veksl mellem pædagogiske metoder og teknikker det fremmer dynamikken; Lær sammen med eleverne; Form et mere uformelt bånd til eleverne; Led eleverne mod deres mål; Udvikl den enkelte elevs egne evner; Udtryk din entusiasme; Brug din stemme; Hold øjenkontakt; Vær kortfattet og præcis i dine formuleringer; Hold pauser Brug historie/vidnesbyrd/erfaringer; Hold stemningen I overensstemmelse med gruppen og arbejdsopgaverne. Page 15 of 22
17 7. KONKLUSIONER Page 16 of 22
18 8. BIBLIOGRAFI os+fracaso+escolar&source=bl&ots=6cept7vnij&sig=5jobjzr10iyvw5juh4pqewztsf0& hl=es&sa=x&ei=w8nwuqvvn6kn0awe0ygybg&ved=0cfgq6aewbg#v=onepage&q=p arametros%20fracaso%20escolar&f=false %20RUIZ_1.pdf OECD (2012), Equity and Quality in Education: Supporting Disadvantaged Students and Schools, OECD Publishing. Page 17 of 22
19 9. BILAG 1 Spørgeskema til brug ved påvisning af tidlig risikofyldt adfærd 1. Med hensyn til sidste periode, er elevens faglighed Forbedret Det samme Forværret Meget forværret 2. Elevens læringsudbytte er: Bedre i emnerne Værre i emnerne Lige i næsten alle emner 3. Eleven synes at have en ordentlig studieteknik når det kommer til: PLanlægning er opgaver: Ja Nej Eleven distraheres nemt: Ja Nej Eleven ar en ordentlig studieteknik: Ja Nej Eleven har et ordentligt sted at studere: Ja Nej Eleven tager noter : Ja Nej 4. Eleven: Har et regelmæssigt fremmøde Ja Nej 5. Elevens attitude i læringsrummet er: Opmærksom/motiveret Ja Nej Involveret i arbejdet Ja Nej Normalt laver eleven lektier Ja Nej Forstyrrer klassekammeraterne Ja Nej Deltagende Ja Nej Page 18 of 22
20 6. Det kan sige at eleven Er social integreret I klassen Ja Nej Er integreret i skolens aktiviteter Ja Nej 7. Skolens regler: Eleven: Respektere de fleste af reglerne Ja Nej Har meget fravær Ja Nej Er involveret i konflikter Ja Nej 8. Eleven: Udtrykker et ønske om at fortsætte sine studier Ja Nej Villigheden omkring studiet er svag Ja Nej Vil gerne stoppe med studierne Ja Nej 9. For tiden, viser eleven tegn på: Trodsig opførsel Aggressiv opførsel Fjendtlighed Impulsivitet ved problemløsning eller beslutninger Pludselig humørsvingninger (nervøs, ligeglad) Ændring i udseende (vægttab, uhygiejnisk) 10. Generelt er eleven: I stand til at relater til sine klassekammerater I stand til at relater til sin lærere, vejledere og anden skolepersonale 11. Elevens klassekammerater Klager jævnligt over elevens opførsel 12. For tiden har eleven været involveret i ulovligheder 13. Eleven burger mest af sin fritid på: Sports På barer/diskoteker Med venner derhjemme Page 19 of 22
21 Hjemme Ude - på gaden Andre steder: 14. Elevens interesser er: 15.Eleven kan lide at være sammen med: Klassekammerater Andet: Venner fra nabolaget Familie Alene 16. Eleven hænger meget ud med: Brugere af lovlige stoffer Brugere af ulovlige stoffer Folk med antisocial opførsel / Ikke-forbrugere af stoffer / Ikke-forbrugere af stoffer / Folk med social opførsel 17. Eleven har et bestemt tidspunkt han/hun skal være hjemme (spærretid) Ja, i hverdagene kl. Nej Ja, i weekend kl. Nej 18. Eleven har en fast løn Ja, Kroner om ugen Nej 19. Sammenlignet med klassekammerater, har eleven: Flere penge Omtrent det samme Færre penge Page 20 of 22
22 20. Eleven er forbruger af: Tobak Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Alkohol Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Hash Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Piller Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Kokain Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Heroin Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Andre ulovlige stoffer Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: 21. Elevens familiestruktur: Far Mor Antal søskende: Andet: 22. Eleven bor ved: 23. Famliens opdragelse ser ud til at bære præg af: Eftergivende Autoritær Demokratisk 24. Familien har klare og konsekvente regler: Ja Nej Page 21 of 22
23 25. Elevens forhold til sin familie er: Tilstrækkelig Ikke tilstrækkelig 26. Familien har store problemområder: Misbrug Arbejdsløshed Medicinforbrug Kriminelle aktiviteter 27. Forældrenes deltagelse i skolens aktiviteter: Altid eller næsten altid deltager begge forældre i vejledermøder En af dem deltager i vejledermøder Ingen af dem deltager i vejledermøder Begge deltager normalt i aktiviteter organiseret af skolen En af dem deltager normalt i aktiviteter organiseret af skolen Ingen af dem deltager i aktiviteter organiseret af skolen 28. En af forældrene tjekker normalt elevent hjememarbejde Ja Nej 29. Elevens nabolag: Bruger ikke nok resurser på unge (sport, ungdomsklub osv.) Bruger nok resurser på unge Er et bekymrende nabolag (stoffer, ungdomskriminalitet) Er ikke bekymrende 30. Eleven kender til de resurser der er til rådighed i sit nabolag Ja Nej Page 22 of 22
Retningslinjer. for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer
LEONARDO DA VINCI Transfer of Innovation tune in! Combating drop out Retningslinjer for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer www.tune-in-project.eu Institute for Quality
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereScore Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål
Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs mereAT GENKENDE ADHD SYMPTOMER
AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER Følgende viser, hvilken adfærd, man kan møde hos børn. Der er tale om ADHD og også om et antal relaterede tilstande. Hvorfor er det vigtigt at kende symptomerne på ADHD? ADHD
Læs mereMartin Langagergaard. Agenda
Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMålformulering. Faaborg-Midtfyn Kommune
2017 Målformulering Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Indholdsfortegnelse Målindikator 1: Personlige færdigheder... 2 Målindikator 1A: Håndtering af mødet med nye mennesker... 2 Målindikator 1B: Initiativ i forhold
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereArtikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Læs mereVærdiregelsæt for Vester Mariendal Skole
Værdiregelsæt for Vester Mariendal Skole Vester Mariendal er en skole med godt 500 elever fordelt på normal- og specialklasser, hvoraf ca. 13 % har en to-kulturel baggrund. På skolen opleves elevgruppens
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereSKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING
SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING FORÆLDRES SKÆRMBRUG KAN FORSINKE BARNETS UDVIKLING Forældres brug af skærm kan stå i vejen for interaktioner, samvær og rutiner, der fremmer barnets udvikling, faglige
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereHVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE
HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT 16-24-ÅRIGE DECEMBER 17 Du forstår, at kvart et menneske er en øy. Og den eneste broen over til andre er via ord.
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereDet er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.
FORÆLDRE GUIDEN BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER
ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER Tidligere forskning Familier med ADHD har et mere stresset og konfliktfyldt familieliv (Gadow
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger
Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer
Læs mereCHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER
CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord
Læs mereBørn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.
Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien
Læs mereTrain the Trainer kursus
LEONARDO DA VINCI Transfer of Innovation tune in! Tilpasset og oversat Train the Trainer kursus til bekæmpelse af frafald i partnerlande www.tune-in-project.eu Institute for Quality and Technology Dette
Læs mereintegration vs. inklusion
integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1: Lundby Børnehave 1.2: hele perioden 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereDISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder
DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereLIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor
Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af
Læs mereTalenternes forældre
ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mere1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere
1. Social farming 1.1 Definition på social farming Social farming er en konstellation, der bygger på flere aspekter, som alle bygger på beskæftigelse specielt inden for landbrugs eller fødevaresektoren.
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereBegrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge
Begrebshåndbog af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Forord Denne begrebshåndbog skal være et understøttende
Læs mereOverholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereBig Five Personlighedsfacetter
Reflector Big Five Personality 2.1 Big Five Personlighedsfacetter Behov for stabilitet N1 Følsomhed Denne skala måler den grad af bekymring, en person oplever. Personer med høj score vil med stor sandsynlighed
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereTRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM
Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereKærlighed er ikke nok. Sofie Münster
Kærlighed er ikke nok Sofie Münster At være der for dem uden at gøre det for dem Et guidende princip Det starter med os selv Vi har for meget fokus på resultater frem for på processen Vi roser børn,
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereVærdiregelsæt for Søndermarksskolen Værdiregelsættet er gældende for alle på Søndermarksskolen.
Værdiregelsæt for Søndermarksskolen Værdiregelsættet er gældende for alle på Søndermarksskolen. Søndermarksskolen bygger sin virksomhed på værdierne: Ansvarlighed, respekt, fællesskab, læring, trivsel
Læs mereSamarbejdsbaseret problemløsning
Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereBeredskabsplan i forhold til hash og andre rusmidler
Beredskabsplan i forhold til hash og andre rusmidler Formålet med beredskabsplanen er at sikre den enkelte elevs faglige læring, sociale udvikling og almene dannelse, som er gymnasiets kerneopgave. Vi
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mereLP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen
LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet
Læs mere