Retningslinjer. for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer. for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer"

Transkript

1 LEONARDO DA VINCI Transfer of Innovation tune in! Combating drop out Retningslinjer for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer Institute for Quality and Technology Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommission kan ikke drages til ansvar for brugen af oplysningerne heri. LLP-LDV-TOI-13-AT-0001

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. INTRODUKTION SKOLESVIGT OG SKOLEFRAFALD: BAGGRUND ÅRSAGER TIL SKOLEFRAFALD SYMPTOMATOLOGI RÅD TIL PÅVISNING RÅD TIL FOREBYGGELSE KONKLUSIONER BIBLIOGRAFI BILAG Tune in! Combating drop out! Retningslinjer for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer Berufsförderungsinstitut OÖ (Østrig) i samarbejde med ISQ (Portugal), OZARA d.o.o. (Slovenien), Fundacion Metal Asturias (Spanien), IFA Steiermark (Østrig), ENAIP Veneto (Italien) og Produktionsskoleforeningen (Danmark). Et Leonardo da Vinci Transfer of Innovation projekt (LLP-LDV-TOI-13-AT-0001) har licens under Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International License. For at se en kopi af denne licens, besøg:

3 1. INTRODUKTION Meningen med disse retningslinjer er at være en støttende ressource for dem, som arbejder inden for et smalt område med unge sårbare, som er i risikogruppen for tidlig skolefrafald. De børn og unge som falder fra uden af opnå afgangsprøve eller anden form for diplom/certificering. Samfundskonsekvenserne når et ungt menneske dropper ud af skolen omfatter et øget behov for offentlige forsørgelse. De økonomiske og sociale omkostninger ved skolefrafald er høje. Færdiggørelse af en sekundær uddannelse 1 giver den enkelte bedre udsigter når det gælder beskæftigelse og sund livsstil, og resulterer i et højere bidrag til de offentlige budgetter og investeringer. Uddannede mennesker bidrager mere til det demokratiske samfund og bæredygtige økonomier, og de er mindre afhængige af offentlig støtte, og er mindre sårbare over for økonomisk ustabilitet. Samfund med dygtige individer er bedst forberedt til at reagere på aktuelle og fremtidige potentielle kriser. Derfor er det både ret og økonomisk effektivt at investere i primær og sekundær uddannelse for alle, og i særlig grad for børn fra dårlig stillede baggrunde. Over hele deres levetid, har børn, som droppede ud af en sekundær, eller endnu tidligere, uddannelse, en lavere indtjening end personer, der, som det mindste, fik deres studentereksamen. Den nuværende arbejdsløshedsrate i Europa gør det sværere at finde et job på et arbejdsmarked, som er langt mere konkurrencedygtig og specialiseret. Ifølge studier fra CEDEFOP 2 kommer fremtidige ledige stillinger til at være koncentreret om dem med de højeste niveauer af uddannelse 3. Reduktionen af skolefrafald til mindre end 10 procent af den relevante befolkning før 2020, er et af de overordnede mål i Europa 2020 strategien, og et af de fem referencepunkter I den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelsesområdet. 1 Sekundær uddannelse: Efter 9/10. klasse STX, HTX, EUX mf. 2 European Centre for the Development of Vocational Training: 3 ISCED 2-3 and ISCED 5-6 Page 2 of 22

4 2. SKOLESVIGT OG SKOLEFRAFALD: BAGGRUND Forskellige koncepter Skolesvigt: definition Fra et systemisk perspektiv opstår skolesvigt når uddannelsessystemet mislykkes i at give en ret og inkluderende uddannelse, som er berigende for elevernes læringskurve. På skoleniveau kan skolesvigt defineres som den manglende evne til at sikre en ret og inkluderende uddannelse og et passende læringsmiljø, således at eleverne kan opnå resultater, som passer til deres indsats og evner. Fra et individuelt perspektiv kan skolesvigt defineres som elevens nederlag med henblik på at opnå et minimum af viden og færdigheder, som i sidste ende kan føre til skolefrafald 4. Skolefrafald: definition En elev, som er droppet ud af en sekundær uddannelse er definere som en person i gymnasiealderen, som ikke har en studentereksamen, og som ikke er indskrevet eller går på nogen skole. Definitionen på skolefrafald, brugt i EU regi, referer til de personer som forlader uddannelsessystemet på folkeskoleniveau, og som ikke længere er under uddannelse. Introduktion til SKOLEUBEHAG Skoleubehag er en følelsesmæssig tilstand, som ikke er specielt relateret til psykopatologiske lidelser såsom sprog- eller kognitive vanskeligheder, som manifesterer sig gennem dysfunktionel adfærd, som medfører at personen ikke kan leve optimalt og ikke kan lære succesfuldt ved at bruge et maksimum af sin kognitive, følelsesmæssige og relationeller kapacitet 5. Skoleubehag manifestere sig som et problem på grund af en række forskellige årsager: Den større eller mindre evne til at klare forpligtelser og til at løse faglige vanskeligheder kan ikke forklares af den enkeltes årsager, nemlig ved at flytte ansvaret over på den involverede person, da man skal huske at eleverne indgår i deres uddannelse i en skolekontekst og et miljø, som er sociokulturelt forhåndsbestemt. 4 Field, S., M. Kuczera and B. Pont (2007), No More Failures: Ten Steps to Equity in Education 5 Mancini and Gabrielli, 1998 Page 3 of 22

5 3. ÅRSAGER TIL SKOLEFRAFALD Hvilke er affektbetonede faktorer, som fører til skoleubehag? Familie 1.1. Sociokulturelle ulemper: Forældre eller andre slægtninges lave uddannelsesniveau; Socioøkonomiske forhold, arbejdsløshed; Habitats forhold er utilstrækkelige; Lav sproglig og kulturel stimulation, også gældende ved forskellige geografiske og etniske oprindelser 1.2. Utilstrækkelig holdninger ved opdragelse: Overbeskyttende: Fører til vanskeligheder I uvante situationer eller daglige vanskeligheder. Gælder også ved husregler; Autoritær: Benyttes af forældre, og kan påvirke barnet, som evt. reagere ved at blive indadvendt, tendens til at give afkald, tendens til eller modstand mod aggressioner. Eftergivende: Kan bruges af barnet, som et tegn på ingen eller lav interesse, hvilket kan føre til en overvægt af liberalisme, og vier ikke muligheden for at udvikle kapaciteten til at tolerere frustrationer, som uundgåeligt har en negativ indflydelse på relationer og situationer uden for familien. Devaluering af den unge: Holdning, som fører til en følelse af mindreværd og en generel følelse af hjælpeløshed i situationer, hvor en løsning kræves. Derudover, vanskeligheder i forhold med jævnaldrende fordi den unge ofte reagerer mere aggressivt. Mangel på kontinuitet: Den manglende ensartethed og kontinuitet i den voksnes adfærd i forhold til den unge, har en effekt på den unges emotionelle tilstand, og øger vanskeligheden ved at tilpasse Page 4 of 22

6 1.3. Mangler i relationer Lav kvalitet i tilgængelige relationer; Lav kvalitet af forældrenes rolle som mæglere mellem den unge og omgivelserne. Mangel på følelser i relationer Familieisolation Social kontekst: 2.1.Miljø Kommer fra økonomisk fattigt område Opløsning af familien. Børnearbejde Geografiske og institutionelle svigt Økonomiske, geografiske og/eller politisk marginalisering Medieovereksponering 2.2 Kultur Kultur af ligegyldighed Kultur af kommercialisering Kultur af usikkerhed Kultur af risici Kultur af voldlighed Dødskultur (genteknologi, eugenik) Narkoafhængighed, alkoholisme Prostitution, sexslaveri Hvad er de mulige udslag ved skoleubehag? A. Indlæringsvanskeligheder: Personer med indlæringsvanskeligheder udviser ofte en uoverensstemmelse mellem det anslåede kognitive potentiale og præstationer på det faglige niveau. Med andre ord, manifestere de evner og potentiale på normal vis: Indlæringsvanskeligheder kommer an på den dårlig udnyttelse af deres kognitive resurser pga. af forskellige årsager i forhold til forskellige tilgange. Mulige indikatorer er: Page 5 of 22

7 Manglefuld evne til at lagre og præsentere kognitivt information. Mangelful kognitive strukturer, som viser de problemer, der er med, hvordan oplysninger er organiseret og repræsenteret i hukommelsen. Utilstrækkelige kognitive processer, som viser de problemerne, der er med at fortolke og reagere på virkeligheden. Læringsstil er meget funktionel: Hellere udenadslære end at skulle beskrive og forstå; impulsive informationsbehandling og mangel på metakognitive færdigheder. B. Tilbageslag i kognitiv alder skal ikke forveksles med indlæringsvanskeligheder. Faktisk har elever med indlæringsvanskeligheder ofte også rekordlave motivationsniveauer, men motivationsniveauet forbedres når læring forbedres. Dette forekommer ikke når motivationsunderskuddet er forsaget af andre årsager: sociokulturelle ulemper, lærerenes adfærd, undervisningsmetoder, dynamikken i klassen. Mulige indikatorer er: Lavt selvværd (opdaget I flere dimensioner): uddannelsesmæssigt, følelsesmæssigt, familie, krop, interpersonelle Mangel på indre motivation: mangel på nysgerrighed og lavt kompetenceniveau. Mangel på ydre motivation: fremkaldt af miljøet med en ophobning af fiaskoer. Umodenhed: følelsesmæssigt hæmmet, dårlig følelsesmæssig kontrol, separationsangst, lav frustrationstærskel. Utilstrækkelig tilskrivning af attributter: tilskriver faktorer til årsagerne af hændelse uafhængig af emnet; selvtilskreven hjælpeløshed (attributionsteori) C. Ligegyldighed Ubevægelighed eller en reduktion i aktivitetsniveau Mangel på nysgerrighed og interesser Svag evne til at blive knyttet til andre mennesker, ting eller ideer Indadvendthed General træthed D. Forhold og emotionelle vanskeligheder D.1. Overdrevne følelser: Overdrevne emotionelle reaktioner (dvs. Uden logisk sammenhæng) som begejstring, tilfredshed, skuffelse, sorg, fysiske reaktioner såsom overdreven rødme, tårer, bleghed, stammen, latterudbrud, stortuderi, vilde fagter. Page 6 of 22

8 D.2. Angstsyndromer: Præstationssyndrom med overdriven bekymring for succes. Generel angst: Bekymring kan ikke relateres til specifikke situationer Fobier: Overdreven frygt for bestemte ting, dyr eller situationer som forstyrrer normalitet. Social angst: Overdreven generthed over for ukendtheden OCD: Tanker, billeder eller impulser som opstår med en vis hyppighed og som forstyrrer dagligdagen. Depression: En permanent tilstand af sorg ledsaget af foragt, mangel på interesse, tomhed, ligegyldighed, og som ofte associeres med mangel på appetit og søvn. Page 7 of 22

9 4. SYMPTOMATOLOGI Den psykosociale og emotionelle profil af en potential skolefrafalder kan beskrives således: Demotiverede elever uden interesse eller forventninger til deres læringsproces. Unge med mangel på vokse reference og med økonomiske familievanskeligheder (forældre burger mange timer væk hjemmefra, dårligt forhold mellem forældrene m.m.) Elever uden sunde vaner (søvnmangel, dårlig kost, brug af alkohol og/eller tobak, stofmisbrug) Unge med mangel på vigtige kompetencer og resurser som gør dem ude af stand til at gå igennem en læringsproces Dårlig forståelse af sig selv og lavt selvværd Alle disse kendetegn kan blive forværret i specielle kontekster og miljømæssige faktorer. Den rå virkelighed er, at i de fleste OECD lande, har elever med lavere socioøkonomisk status gennemsnitligt lavere opnåede niveauer end de fra højere socioøkonomiske lag. Data bekræfter at mange 15-årige elever fra OECD lande ikke når det minimum af færdigheder, som er nødvendig for deres udvikling. Deres families socioøkonomiske baggrund bliver ved med at være en hindring i deres skolegang. Udsatte skoler kan endda forstærke de negative effekter I en socioøkonomisk baggrund. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle skoler i udsatte boligområder eller med udsatte elever præsterer dårligere eller tilbyder dårligere uddannelse. Page 8 of 22

10 5. RÅD TIL PÅVISNING Hvordan man er opmærksom Mønstre for regelmæssig observation og analyse: hvornår, hvor, hvordan Påvisning af skolesvigt guider os til en klar og præcis diagnose af problemet, som det første skridt/planlægning af et passende indgreb. Derefter kommer et sammendrag af de områder, som er mere relevante for påvisning af risikofaktorer og beskyttelse mod upassende adfærd. Skolepræstation Først og fremmest skal man kende den unges skolehistorik. Der er nogen indikatorer som kan være behjælpelige når man skal påvise skolesvigt: præstation, adfærd og afbrydelse af sociale forhold, fysiske og psykiske sygdomme mm. Lav uddannelsesniveau. Forskelsbehandling mellem dem med større vanskeligheder og mindre/ingen vanskeligheder. Læringsteknikker/metoder: Om der er et passende sted at lære, forståelsesteknikker, husketeknikker, hvordan man klarer eksamener, planlægning m.m. Attitude I klasseværelset: uopmærksomhed, uløste opgaver, mangel på interesse og deltagelse, fravær, undskyldninger, løgne Skoleintegration: klassekammerater, lærere and skolens aktiviteter Fraværsniveau Problemer, konflikter med skolens regler Forventninger til det faglige liv Emotionelle forhold Vanskeligheder med at udtrykke holdninger eller med tilstrækkelig social udvikling Trodsig, aggressiv og/eller fjendtlig opførsel Impulsivitet ved løsning af problemer og beslutningstagning Nervøsitet, ligegyldighed Humørsvingninger Niveauet af sociale færdigheder til at omgås klassekammerater, lærere og familie Klager fra klassekammerater, lærere eller andet skolepersonale Page 9 of 22

11 Stofmisbrug og holdning til narkotika Hyppighed og intensiteten af brugen af lovlige stoffer Hyppighed og intensiteten af brugen af ulovlige stoffer Holdning ti stoffer Opfattelse af risikoen ved brug af stoffer Antisocial opførsel Vandalisme (skolemateriale og eller skolefaciliteter) Tyveri Aggressiv opførsel Livsstil Fysisk udseende: Hurtigt vægttab, hygiejne, påklædning Fritid, fritidsaktiviteter og hobbyer Adgang til penge: Den unge beder ofte om at låne penge fra klassekammerater og/eller venner Familie Familiestruktur Arbejdsforhold Pædagogiske stile: Eftergivende, autoritær, demokratisk Forholdet mellem eleven og andre familiemedlemmer Brug af stoffer og holdningen til dem Andre familieproblemer: Skilsmisse, vold osv. Forældrenes forhold til skolen Forældrekontrol over lektier og den unges adfærd Venner Hvem den unge foretrækker: venner fra skolen, fra naboer, andre Vennernes profil: Alder, livsstil, aktiviteter, niveau af stofmisbrug og fritid Fysisk og socialt miljø Samfundsresurser I nabolaget: sportsfaciliteter, ungdomsklubber mm. Kendskab til og brug af de tilgængelige resurser General karakteristika af nabolaget hvor eleven bor Der henvises til bilag 1, som inkluderer et forslag til et spørgeskema til brug til påvisning af tidlig og risikofyldt adfærd alle ovenstående faktorer er inkluderet i spørgeskemaet. Page 10 of 22

12 6. RÅD TIL FOREBYGGELSE Hvordan man skaber, udvikler, styrker og vedligeholder et optimistisk og givende (lærings)miljø Hvordan man skaber, udvikler, styrker og vedligeholder et optimistisk og givende læringsmiljø er nøglefaktorer når man skal forebygge frafald, specielt når man arbejde med unge I teoretiske timer. Derfor er det meget vigtigt at alle (værksteds)lærere: Forstår det dynamiske lærer-deltagerforhold som letter læringsprocessen (det pædagogiske forhold); Forstår de psykosociale i f.eks. lederskab og læring i grupper; Forstår dynamikken i individuelt tilrettelagt læring inden for en arbejdsgruppe; (Aner)kender deres mæglerrolle i arbejdsgruppen; Bruger kreativitet I det pædagogiske miljø; Indfører inkluderende strategier for de forskellige målgrupper; Forstår, identificerer og anvender forskellige pædagogiske teknikker i forskellige kontekster; Udvælger og anvender de bedst egnede pædagogiske teknikker og metoder for de læringsmål, målgrupper, og andre læringskontekster som man har. Direktiv Evnen til at motivere og holde eleverne motiveret under den teoretiske læringsproces er en vigtig drivkraft for at kunne forhindre skolefrafald. Valget mellem mere ledede eller mindre ledende metoder har også indflydelse på denne motivationsproces. Page 11 of 22

13 Tips til at gøre instruerende metoder mere attraktive for eleverne: - Give dem ægte historier (inviter evt. en gæst); - Gør god brug af analogier, gentagelser, personlige oplevelser, praktiske eksempler og illustrationer Ved brug af aktive metoder giver man eleven et sæt af metoder/teknikker, hvor eleven selv er den aktive og ansvarlig for læring specielt i teoretiske sammenhænge. De er baseret på aktiviteter, frihed og selvlæring, hvor læringssituationen er mindre struktureret og mere interaktiv. Brugen af aktive metoder giver mulighed for en god udvikling af elevens viden, færdigheder og kompetencer, og forbereder eleven til en mere aktiv deltagelse i formidlingen af deres profession. Det fremmer udviklingen af initiativtagning og kreativitet, støttet af de passende midler til at fremme resultater. Eksempler på aktive metoder i et teoretiske læringsmiljø: BRAINSTORMING Proces, som gerne skulle opnå det størst mulige antal ideer inden for en begrænset mængde tid. Ideelt antal: 6-12 deltagere. Tid: minutter. Mål: Tilskynde fantasi og kreativitet; nye ideer til at løse et problem STUDY CASE Består af en undersøgelse af en reel sag eller et reelt problem. Det søger problemløsninger, og er derfor prioriteret. Ideelt antal: 5 deltagere. Tid: 1-3 timer. Mål: Motivere, udvikle analytisk evner, udvikle evnen til at tage gruppebeslutninger. Page 12 of 22

14 ROLLESPIL En speciel form for study case, som foregår gennem skuespil af en reel situation, som kan bruges I uddannelsesmæssig øjesmed. Ideelt antal: 6-10 deltagere. Tid: 15 minutter 2 timer. Mål: forvaltning af gruppeledelse og problemløsning. PROJEKT Et projekt er en arbejdsmetode baseret på deltagelse af gruppens medlemmer med henblik på at opnå gennemførelse af det planlagte arbejde, som er organiseret efter gensidig aftale. Arbejdet er orienteret mod problemløsning. Projektet er en plan, der skal iværksættes for at løse et problem, for at studere et emne, eller gennemføre en handling. Selvom valget af pædagogiske metoder og teknikker altid skal udarbejdes i henhold til det specifikke læringsindhold- og grupper, så er der øvelsestyper, der kan anvendes af alle grupper for at holde eleverne engageret i læringsprocessen, og i sidste ende, motivere dem til at fortsætte deres uddannelsesforløb. PÆDAGOGISKE SPIL Pædagogiske spil er sjove aktiviteter med pædagogiske mål og bør ikke ses som en måde at fylde spildtid. Den glæde og tilfredshed, som spillene medfører spiller en stor rolle i at identificere deltagerne, og øger sammenholdet i den pågældende gruppe. Via spillene deltager og engagere eleverne sig mere end i andre typer af aktiviteter. Page 13 of 22

15 Tips til at motivere elevgrupper: Dyrk en atmosfære af selvtillid. Frem et behagelig og positive social klima i elevgruppen. Udvis glæde, hengivenhed og kærlighed for det du laver. Definer og præciser forventninger og/eller mål. Del dagens mål til elevgruppen. Vis vilje og god humor. Skab en god stemning i elevgruppen. Tilpas opgaver til gruppens interesser. Brug eksempler fra elevernes hverdag. Opdag tegn på frustration og hjælpe til med at fjerne den. Vær fair og konsistent i ros og kritik. Anspor til diskussion og gruppearbejde. Tillæg værdi til den enkelte elevs arbejde/bidrag (fremmer selvværd). Tips til at få engagerede deltagere/elever i undervisningen: Fremhæv elevdeltagelse fra starten. Fremhæv aktiv elevdeltagelse i løbet af dagen. Afslut med at lave et kollektivt resume af dagens arbejde. Tips til at lære gruppens forventninger at kende: Bed deltagerne om at skrive/frotælle om deres forventninger til f.eks. dagens arbejde. Sørg for at tilpasse programmet så godt som muligt til deres forventninger/ skab forbindelser mellem deres forventninger og læringsindholdet. Bekræft, hvis deres forventninger blev mødt, og hvis ikke, så lav et bindeled til næste dag. Page 14 of 22

16 Tips til at opretholde elevernes motivations gennem hele dagen: Veksl mellem pædagogiske metoder og teknikker det fremmer dynamikken; Lær sammen med eleverne; Form et mere uformelt bånd til eleverne; Led eleverne mod deres mål; Udvikl den enkelte elevs egne evner; Udtryk din entusiasme; Brug din stemme; Hold øjenkontakt; Vær kortfattet og præcis i dine formuleringer; Hold pauser Brug historie/vidnesbyrd/erfaringer; Hold stemningen I overensstemmelse med gruppen og arbejdsopgaverne. Page 15 of 22

17 7. KONKLUSIONER Page 16 of 22

18 8. BIBLIOGRAFI os+fracaso+escolar&source=bl&ots=6cept7vnij&sig=5jobjzr10iyvw5juh4pqewztsf0& hl=es&sa=x&ei=w8nwuqvvn6kn0awe0ygybg&ved=0cfgq6aewbg#v=onepage&q=p arametros%20fracaso%20escolar&f=false %20RUIZ_1.pdf OECD (2012), Equity and Quality in Education: Supporting Disadvantaged Students and Schools, OECD Publishing. Page 17 of 22

19 9. BILAG 1 Spørgeskema til brug ved påvisning af tidlig risikofyldt adfærd 1. Med hensyn til sidste periode, er elevens faglighed Forbedret Det samme Forværret Meget forværret 2. Elevens læringsudbytte er: Bedre i emnerne Værre i emnerne Lige i næsten alle emner 3. Eleven synes at have en ordentlig studieteknik når det kommer til: PLanlægning er opgaver: Ja Nej Eleven distraheres nemt: Ja Nej Eleven ar en ordentlig studieteknik: Ja Nej Eleven har et ordentligt sted at studere: Ja Nej Eleven tager noter : Ja Nej 4. Eleven: Har et regelmæssigt fremmøde Ja Nej 5. Elevens attitude i læringsrummet er: Opmærksom/motiveret Ja Nej Involveret i arbejdet Ja Nej Normalt laver eleven lektier Ja Nej Forstyrrer klassekammeraterne Ja Nej Deltagende Ja Nej Page 18 of 22

20 6. Det kan sige at eleven Er social integreret I klassen Ja Nej Er integreret i skolens aktiviteter Ja Nej 7. Skolens regler: Eleven: Respektere de fleste af reglerne Ja Nej Har meget fravær Ja Nej Er involveret i konflikter Ja Nej 8. Eleven: Udtrykker et ønske om at fortsætte sine studier Ja Nej Villigheden omkring studiet er svag Ja Nej Vil gerne stoppe med studierne Ja Nej 9. For tiden, viser eleven tegn på: Trodsig opførsel Aggressiv opførsel Fjendtlighed Impulsivitet ved problemløsning eller beslutninger Pludselig humørsvingninger (nervøs, ligeglad) Ændring i udseende (vægttab, uhygiejnisk) 10. Generelt er eleven: I stand til at relater til sine klassekammerater I stand til at relater til sin lærere, vejledere og anden skolepersonale 11. Elevens klassekammerater Klager jævnligt over elevens opførsel 12. For tiden har eleven været involveret i ulovligheder 13. Eleven burger mest af sin fritid på: Sports På barer/diskoteker Med venner derhjemme Page 19 of 22

21 Hjemme Ude - på gaden Andre steder: 14. Elevens interesser er: 15.Eleven kan lide at være sammen med: Klassekammerater Andet: Venner fra nabolaget Familie Alene 16. Eleven hænger meget ud med: Brugere af lovlige stoffer Brugere af ulovlige stoffer Folk med antisocial opførsel / Ikke-forbrugere af stoffer / Ikke-forbrugere af stoffer / Folk med social opførsel 17. Eleven har et bestemt tidspunkt han/hun skal være hjemme (spærretid) Ja, i hverdagene kl. Nej Ja, i weekend kl. Nej 18. Eleven har en fast løn Ja, Kroner om ugen Nej 19. Sammenlignet med klassekammerater, har eleven: Flere penge Omtrent det samme Færre penge Page 20 of 22

22 20. Eleven er forbruger af: Tobak Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Alkohol Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Hash Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Piller Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Kokain Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Heroin Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Andre ulovlige stoffer Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: 21. Elevens familiestruktur: Far Mor Antal søskende: Andet: 22. Eleven bor ved: 23. Famliens opdragelse ser ud til at bære præg af: Eftergivende Autoritær Demokratisk 24. Familien har klare og konsekvente regler: Ja Nej Page 21 of 22

23 25. Elevens forhold til sin familie er: Tilstrækkelig Ikke tilstrækkelig 26. Familien har store problemområder: Misbrug Arbejdsløshed Medicinforbrug Kriminelle aktiviteter 27. Forældrenes deltagelse i skolens aktiviteter: Altid eller næsten altid deltager begge forældre i vejledermøder En af dem deltager i vejledermøder Ingen af dem deltager i vejledermøder Begge deltager normalt i aktiviteter organiseret af skolen En af dem deltager normalt i aktiviteter organiseret af skolen Ingen af dem deltager i aktiviteter organiseret af skolen 28. En af forældrene tjekker normalt elevent hjememarbejde Ja Nej 29. Elevens nabolag: Bruger ikke nok resurser på unge (sport, ungdomsklub osv.) Bruger nok resurser på unge Er et bekymrende nabolag (stoffer, ungdomskriminalitet) Er ikke bekymrende 30. Eleven kender til de resurser der er til rådighed i sit nabolag Ja Nej Page 22 of 22

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Train the Trainer kursus

Train the Trainer kursus LEONARDO DA VINCI Transfer of Innovation tune in! Tilpasset og oversat Train the Trainer kursus til bekæmpelse af frafald i partnerlande www.tune-in-project.eu Institute for Quality and Technology Dette

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Skab motiverede medarbejdere

Skab motiverede medarbejdere Køb bøgerne i dag 240 kr. / 180 kr. Mobil: Swipp Skab motiverede medarbejdere V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11 Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen - -ETISKE REGLER FOR Lyngby Floorball Forening(LFF) - - Floorball er bygget op omkring en række skrevne og uskrevne etiske spilleregler, der er meget væsentlige at holde fast i: Fairplay, respekt for modstanderne,

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere