SprogcenterNyt. Nr. 4 - Maj Godt igang i Bilka >>> 6. Undervisning - også om lørdagen >>> 8. Nytårsfest i Ry >>> 10

Transkript

1 SprogcenterNyt Nr. 4 - Maj 2006 Godt igang i Bilka >>> 6 Undervisning - også om lørdagen >>> 8 Nytårsfest i Ry >>> 10 Sprogcenter Horsens - en verden til forskel 1

2 Godt igang i Bilka >>> 6 Undervisning - også om lørdagen >>> 8 Nytårsfest i Ry >>> 10 Sprogcenter Horsens - en verden til forskel I n d h o l d SprogcenterNyt Nr. 4 - Maj Leder 4 Med Danish Crown på danskkursus Forsiden: Hygge i studieværkstedet 5 We are the world - international dag på sprogcentret Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Horsens Holmboes Alle Horsens Tlf Fax sprogc@sprogcenter-horsens.dk Ansvarshavende Redaktør: Forstander Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Tove Fleischer Karin Ellebye Oplag: 1000 eksemplarer Produktion: Sprogcenter Horsens Tryk: Grafisk Forum, Horsens A/S Udgivelsestidspunkt: Maj SprogcenterNyt udkommer to gange om året. 6-7 Godt igang 8-9 Undervisning - også om lørdagen Den nye dag Hjem og hjemløshed God undervisning, rene lokaler - men røg på trappen 16 Landbrugsmedhjælpere på skolebænken 17 Til minde om Erik Engberg 18 Statsborgerskab - endnu engang 19 Opslagstavlen >>> 2

3 Leder: Hvad kan jeg gøre for Danmark? Da kommende borgmester i Horsens Kommune, Jan Trøjborg, for nyligt besøgte sprogcentret og gik i dialog med kursisterne, spurgte en kursist: Hvad kan jeg gøre for Horsens Kommune?. Hun kunne også godt have spurgt som formuleret i overskriften. Dette nummer af SprogcenterNyt er fyldt med eksempler på kursister, der gør alt det, de skal, og lidt mere til: Borgere med fuldtidsarbejde, der går til danskundervisning hver lørdag, slagteriarbejdere, der sætter sig på skolebænken for at blive bedre til at læse og skrive dansk, landbrugsmedhjælpere, der i deres fritid får undervisning i dansk sprog og dansk landbrug, og borgere, der efter afsluttet danskuddannelse tager et kursus i dansk detailhandel, kombineret med ulønnet praktik i en butik. Udlændinge, der kommer til Danmark, skal som noget helt nyt underskrive en erklæring, hvori det bl.a. hedder, at de vil lære dansk og skaffe sig viden om det danske samfund hurtigst muligt, og at de vil arbejde på at blive selvforsørgende hurtigst muligt. De kursister, vi møder på sprogcentret, nøjes ikke med at erklære disse ting, men de handler også: arbejder målrettet på at blive medborgere, der taler sproget, forstår kulturen og forsørger sig selv. De gunstige konjunkturer i Danmark i disse år er medvirkende til at holde motivationen oppe. Målet om et arbejde er blevet opnåeligt for mange. Til gengæld kan man frygte, at de nye skrappe kriterier for at opnå statsborgerskab, kan lægge en dæmper på motivationen. Et vellykket medborgerskab er nemlig ikke længere nødvendigvis vejen til statsborgerskab. Kun for de få meget veluddannede er dansk statsborgerskab nu et realistisk mål. Læs mere om alt dette inde i bladet. Men sprogcentret må ikke - i sin iver efter at opfylde kursisternes faglige mål glemme de sociale dimensioner. Derfor skal vi også være med til at skabe rammer for et frugtbart fællesskab mellem forskellige kulturer og religioner. I Ry har vi netop været med til at hele byen kunne fejre det afghanske nytår på den lokale erhvervsvirksomhed Pressalit, og i Horsens har kursistrådet med stor succes holdt en international dag, hvor 65 forskellige nationaliteter præsenterede sig for hinanden. Læs også om disse arrangementer i bladet. Rigtig god læselyst vi kommer igen til november! Lene Glyngø Forstander S P R O G C E N T E R N Y T 3

4 Med Danish Crown på danskkursus Af Charlotte Krolmer Tirsdag den 7. marts klokken 6.30 mødte en gruppe morgenfriske slagteriarbejdere op på Sprogcenter Horsens. De skulle deltage i et specialkursus over fem uger, fordi de ønskede at styrke deres læsekundskaber og øge deres viden om Danish Crown. Humøret var højt fra starten, og snakken gik livligt. Den store gruppe mænd i alle aldre fra lande som Irak, Sri Lanka, Tyrkiet og Kosovo var vant til at lave sjov med hinanden, hvilket ikke blev bremset af, at deres danskkundskaber ikke var på samme niveau. Vi var to undervisere, der skulle tilbringe i alt fem tirsdage med slagteriarbejderne. Undervisningsmaterialet bestod af vigtig information om Danish Crown, såsom den interne samarbejdsaftale, personalehåndbogen samt tilbud om efteruddannelseskurser og en tur til Prag. En svinekam i barselsgave Lige fra starten oplevede vi et godt engagement og en stor spørgelyst. Spørgsmålene angik alt muligt, lige fra pensionsordninger og muligheden for efterløn til medarbejdergaver ved specielle lejligheder. Hvad får du af Danish Crown i barselsgave, lød spørgsmålet, og svaret kom prompte og under megen latter fra forsamlingen: - en svinekam. Undervisningen blev løbende afbrudt af livlige diskussioner mellem mændene om akkordspørgsmål og fravær, og de udvekslede personlige erfaringer med os lærere som ordstyrere. Du taler ikke sjovt du er sjov Vi forklarede om betydningen af humor i en diskussion om omgangstonen på arbejdspladsen. Vi bragte emner op som samarbejde og ansvarlighed. Gennemgangen af vigtige informationer blev afløst af læseog skriveopgaver, hvor koncentrationen, forståelsen og samarbejdet mellem slagteriarbejderne blev udfordret. Her bestod nogle af opgaverne i at definere centrale ord og begreber: Hvad er barnets første sygedag, hvad betyder karantæne, og hvad skal Danish Crowns sikkerhedsgruppe sørge for? Sidst på dagen foregik undervisningen foran computeren, hvor mændene individuelt løste opgaver på Danish Crowns Intranet og fagforeningen NNF s hjemmeside, mens de læste og højlydt kommenterede aktuelle nyheder om Danish Crown. Det er dejligt at få tingene forklaret, så man kan forstå dem Slagteriarbejderne var tilfredse med kurset. De syntes, at den ugentlige undervisningsgang var en god afveksling og et godt supplement til deres daglige arbejde. Det er dejligt at få tingene forklaret langsomt og grundigt, så man kan forstå dem, påpegede en af mændene, og de andre bakkede ham op. Jeg havde ikke forstået det, hvis jeg selv skulle læse det, sagde en anden. Det er fint at få det gennemgået på denne her måde. Vi tager afsked med Danish Crown for denne gang på gensyn. 4

5 We are the world - international dag på sprogcentret Dinka fra Bulgarien havde bagt festens flotteste kage. Mechado ng pinoy fra Filippinerne, islandske klejner, tamilske kikærter og dansk rugbrød alle blev mætte! Af Rikke Gawinski Fredag den 7. april var der international dag på Sprogcenter Horsens. Hele 3. sal på Holmboes Allé var pyntet med flag fra 60 forskellige lande, billeder, guirlander og balloner. Dagen var arrangeret af kursistrådet, hvor otte kursister i en måned har knoklet for at lave en fest for kursister, ansatte og frivillige lektiehjælpere på sprogcentret. International festkomite Arrangørerne var et internationalt indslag i sig selv: Sarah og Suzanne fra USA, Gail fra Filippinerne, Dawei fra Kina, Kristin og Lára fra Island, Kritsana fra Thailand og Sarah fra Uganda. Smagsprøver til alle Efter fællessangen We are the world var der dækket op med lækre smagsprøver på mad fra hele verden. Alle kursister havde medbragt mad fra deres hjemland, og der var både amerikanske brownies, dansk æblekage, kinesiske forårsruller og tyrkiske dolmere. Sang og dans Efter maden begyndte de kulturelle indslag, som alle var forberedt af skolens egne kursister og lærere. Først var der en lille klassisk klaverkoncert. Derefter var der vietnamesisk og dansk sang og rap, billeder fra Bulgarien, linedance og kurdisk folkedans. Wo jiao Dawei Dagens sjoveste indslag var et lille teaterstykke, hvor en kinesisk kvinde var læreren, der skulle undervise kursisterne i at sige deres navn på kinesisk. Alle tilskuere kunne genkende deres eget første forsøg med at lære dansk, og lærerne fik stof til eftertanke. Konkurrencer Dagen sluttede med konkurrencer som stoledans og talentkonkurrence, hvor der blev gjort brug af karaoke-anlægget. Der var præmier til alle vindere, og den sidste gave blev overrakt til rengøringsassistenten som tak for hendes ekstra arbejde. Lára fra Island var i nationaldragt. Ni jao sheng me ming zi? 5

6 Samira er 31 år og kommer fra Irak. Hun kom til Danmark i 2000 og har gået to år på sprogskole. I efteråret 2005 deltog hun i et kursus i virksomhedsdansk målrettet mod at få arbejde i detailhandlen. I dag arbejder hun i Bilka, og to aftener om ugen går hun til danskundervisning. Godt iga Af Lise Huulgaard Smil til kunderne Samira synes hun har et godt job i Bilka, hvor hun fylder varer op i slagteriafdelingen. Hun fortæller: - I dag kender jeg næsten alle varenavnene, men det var svært i starten. Jeg taler hver dag med mange kunder, og især pensionisterne vil gerne snakke og have hjælp til at finde varerne. Så handler det om at finde smilet frem og være kundevenlig. I dag ved Samira præcis, hvad kundeservice er. Hun husker lektionerne på sprogcentret og synes, at hun har lært meget på kurset. Undervisning i dansk detailhandel Da Samira begyndte i praktik i Bilka, begyndte hun også på et kursus i virksomhedsdansk på Sprogcenter Horsens. Den kendte sprogundervisning blev indholdsmæssigt ændret til at omfatte lektioner i for eksempel personalepolitik, kundeservice, kropssprog, bestillingsprocedurer og generel viden om dansk detailhandel. Formålet med undervisningen var både at forbedre den sproglige kompetence og øge det ordforråd, som vedrører detailbranchen. Samtidig fik kursisterne en forståelse af, hvad Bilka er set i en arbejds- og samfundsmæssig sammenhæng. Small-talk på arbejdspladsen Kurset gav desuden mulighed for refleksion og fælles bearbejdning af de kulturelle barrierer, som kursisterne mødte på arbejdspladsen. Samira husker især de lektioner, hvor netop kulturforskellene blev diskuteret, og smalltalk fra arbejdspauserne blev trænet. Det gav hende sikkerhed og mod på at snakke med kollegaerne og dermed mulighed for at indgå i fællesskabet i Bilka. - Nu ser jeg TV-avisen hver dag, siger Samira. - Før var jeg lidt ligeglad, men nu er det både spændende og nødvendigt for at følge med og være med i samtalerne på arbejdet. På lige fod med danske kollegaer Samira er tilfreds med sit arbejde, hvor hun ofte får nye opgaver. -I starten gik jeg ikke med telefon, men nu tager jeg den og svarer på spørgsmål, fortæller hun. I dag arbejder Samira på lige fod med sine danske kollegaer. Hjælp til fagudtryk Samira føler, at kurset på Sprogcenter Horsens var en god hjælp til at forstå Bilka og hvad det vil sige at arbejde i en detailforretning. Når hun i dag får nye opgaver, hører hun fagudtryk, som hun kan genkende fra kurset. Hvad betyder for eksempel hyldeforkant, sidste salgsdato og kolonial? - Det giver mig mulighed for at forstå og stille spørgsmål. Det er meget vigtigt at turde spørge. Heldigvis har jeg gode kollegaer, som gerne vil forklare, og så kan jeg udføre mit job lige så godt som alle andre, siger Samira. En lille familie Samira er meget glad for sit arbejde i Bilka og siger: - Jeg har nogle søde kollegaer, vi er som en lille familie. 6

7 Virksomhedsdansk - Bilka Undervisningstid: 140 lektioner ng Modul 1: Arbejdspladsen Detailhandelen, virksomhedsstrukturer, organisation Bilkas historie, personalepolitik og værdigrundlag Kvalitet og kundeservice Modul 2: Kommunikation på jobbet Modtage og give informationer Svare på kundespørgsmål Modul 3: Arbejdspladskultur Mål og forventninger Samarbejdsevne og omstillingsparathed Holdninger og kulturforskelle 7

8 Siden januar 2006 har sprogcentret tilbudt lørdagsundervisning. Men hvad får 36 personer til at vælge at bruge fire timer om lørdagen fra kl. 9 til 13 på at blive bedre til dansk? Undervisning - også om lørdagen Af Kasper Nielsen Der er ikke mange biler eller mennesker på gaden i Horsens en normal lørdag morgen kl Men på Holmboes Alle 2 er parkeringspladsen næsten fyldt op, og mange mennesker er på vej ind ad dørene til Horsens Uddannelsescenter. Denne morgen er der flere, der kommer bærende med malerrammer og staffelier. Der er åbenbart en del, som godt vil bruge en dag i weekenden på deres hobby. Men maling er nu ikke det eneste, som foregår på Uddannelsescentret denne lørdag. Oppe på 3. sal er der undervisning i dansk som andetsprog. Sprogcenter Horsens har i flere år ud over sin dagundervisning også tilbudt aftenundervisning til flygtninge og indvandrere, som på grund af arbejde ikke kan gå om dagen. Siden januar har sprogcentret som noget nyt også tilbudt lørdagsundervisning. Og det er faktisk blevet en stor succes. Lørdagsundervisningen har endnu ikke så stor søgning som aftenundervisningen, hvor der går 84 kursister, men den er godt på vej. Tre lørdagshold For øjeblikket går der 36 kursister fordelt på tre hold. Et hold som sigter mod Prøve i Dansk 2. Et andet hold som sigter mod Prøve i Dansk 3. Og desuden har man også et FVUhold trin 1, særligt tilrettelagt for tosprogede. FVU-undervisningen har vist sig at være en god støtte til de kursister, som har et godt talesprog, men som gerne vil blive bedre til at læse og skrive. Men hvad får 36 personer til at vælge at bruge fire timer om lørdagen fra kl. 9 til 13 på at blive bedre til dansk? Suad Kara kom til Danmark fra Tyrkiet for to år siden. Efter at have gået på sprogskole om dagen i et halvt år fik han via en klassekammerat forbindelse til vikarbureauet Temp Team. Tre måneder efter blev han fastansat på Inter Stil, et af de firmaer, vikarbureauet havde udlånt ham til. I dag arbejder han på lageret, hvor han pakker møbler til eksport. Efter fastansættelsen begyndte Suad at gå til dansk om aftenen, men er senere skiftet til lørdagsundervisning, hvor han føler, at han lærer mere: - Jeg arbejder hårdt, fortæller han. - Jeg er træt om aftenen, og så har jeg svært ved at koncentrere mig. Da jeg gik i aftenskole, og læreren begyndte at snakke, så fik jeg det ligesom dengang, jeg var barn, og min mor sang godnatsang for mig. Jeg blev bare så søvnig. Nu, når jeg er færdig med at arbejde fredag, så kan jeg slappe af, og så er jeg meget frisk lørdag morgen, når jeg kommer i skole. 8

9 Friske om lørdagen Mange af lørdagskursisterne giver udtryk for, at de er mere friske om lørdagen end om aftenen, men der er også andre grunde til at vælge dette tilbud. Mahmoud Dashti har arbejdet på Danish Crown i halvandet år. Den første tid arbejdede han om dagen og kunne så forbedre sit dansk ved at gå til aftenundervisning. Da han for et års tid siden kom på aftenhold, lukkede denne mulighed sig for ham. Så han er glad for, at han nu kan gå om lørdagen. Også selv om det ikke bliver til ret megen søvn natten mellem fredag og lørdag. Arbejdet på Danish Crown slutter kl. 24, og inden han er hjemme, er klokken et. Og så skal han lige have lidt at spise og falde til ro, inden han kan sove. Men Mahmoud betaler gerne de omkostninger, det har at blive bedre til dansk. Og han er ikke den eneste med denne holdning. Joanna Barszcz fra Polen har studeret marketing og økonomi på Vitus Bering i et halvt år. Hun går både til aftenundervisning og til lørdagsundervisning og ville ikke undvære nogle af delene, fordi begge tilbud har deres fordele og ulemper. Aftenundervisningen kan hun lide, fordi det er to gange om ugen: - Nogle gange er det bedre ikke at lave så meget, men tit. Og om lørdagsundervisningen siger hun: -Det er godt, fordi undervisningstiden er længere, så vi kan lave mange, mange ting på en gang, og så får vi mange lektier til næste gang. Motiverede kursister Det er ikke kun kursisterne, som er glade for lørdagsundervisningen. Også lærerne, som underviser på de tre lørdagshold, giver udtryk for, at det er en god nyskabelse. Hanne Poulsen fortæller, at der er en anden motivation om lørdagen: - Kursisterne er meget målrettede, de siger selv, hvad de gerne vil have, og hvad de har problemer med. Så er det også nemmere at undervise. Der er også en anden stemning. For eksempel får vi altid kaffe og rundstykker kl. 10. Det, at det er om lørdagen, gør det ligesom til et fælles projekt. Der er simpelthen mere overskud, mere fornøjelse. God weekend Klokken 13 er det slut. Bøgerne pakkes i tasken, der ønskes god weekend, og så er det ellers ud af døren og ned ad trappen. Hjem til en lørdag eftermiddag i weekenden, hvor frokosten venter og bagefter måske sofaen eller rengøring. Eller alt det andet forskellige, som 36 kursister kan finde på efter fire timer i skole. Denne eftermiddag bliver der ikke læst lektier. Det sker først senere på ugen. 9

10 Den nye dag Af Erik Engberg Ry har længe stået på gloende pæle. Både her på sprogskolen, i de mange afghanske hjem, blandt de frivillige og især på Pressalit. En dag i februar forelagde vi projektet for vores kursister. - Kan vi feste med danskerne, når de tegner billeder af Muhammed, og muslimer brænder danske ambassader og flag? Hvad vil andre muslimer tænke om os? spurgte en kvindelig kursist. Ja, vi kan feste, især nu er det vigtigt at feste, lød det enstemmige svar fra den store afghanske gruppe i Ry, fra Pressalit Group, fra frivilliggruppen og fra sprogcentret. Og så gik vi i gang. Rosiner og mandler af rette kvalitet På sprogskolen såede vi byg i 50 urtepotter, fremstillede persisk-dansk parlør, samlede og nedskrev opskrifter og traditioner. I hjemmene sad de store afghanske børn og lavede lysbilledshow, udstillingsplancher, indspillede musik og øvede dans. På Pressalit trykte man danske og afghanske flag, udsendte indbydelser og indrykkede annoncer med invitation til byens borgere. Og Alex Kirkegaard, køkkenchef i Pressalits kantine, holdt med hård hånd og engleblid tålmodighed styr på 60 afghanere, hvoraf den kvindelige halvdel invaderede hans køkken. Han holdt søndagsmøder med de afghanske kvinder, børn og mænd. Han bestilte kød, grøntsager, brød og kage i Bazar Vest. Stuvede afghanske kvinder i bilen og tog dem med på indkøb i basaren. Tålmodigt vandrede han fra butik til butik anført af kvinderne, indtil rosiner og mandler af den rette kvalitet blev fundet. Og så blev der kokkereret det meste af en uge i hans køkken, på dansk og farsi. Han lærte at forstå den virkelige betydning af et samtalekøkken. Tirsdag den 21 marts er der dækket op til 250 festdeltagere i Cafe litten - Pressalits kantine. Knap 100 afghanere og 150 danskere siver ind og fordeler sig ved bordene. Lyset vinder over mørket Det var engang i januar, at Pressalits fokusgruppe fik den ide at invitere borgerne i Ry, danskere som indvandrere, til at fejre Nowruz. Og nu er ideen blevet til virkelighed. Vi er samlet for at fejre den urgamle mesopotamiske nytårsfest med mere end tre tusinde år gamle rødder. Festen, der stadig fejres i Afghanistan, afholdes ved forårsjævndøgn. Døgnet hvor lyset vinder over mørket. Nowruz betyder direkte oversat 10

11 Drenge iklædt afghanske festdragter. Køkkenchef, i Pressalits kantine, Alex Kirkegaard var med til at byde velkommen til nytårsfesten. - Nytår i Ry ny dag. Unge piger og drenge iklædt afghanske festdragter tager imod og uddeler velkomstdrinken brygget på de traditionelle syv tørrede frugter Haft Meveh. Frugterne symboliserer: Sandhed, retfærdighed, gode gerninger, gode tanker, dydighed, lykke og udødelighed. Køkkenchef Alex Kirkegaard, tidligere oberst i det afghanske luftvåben Ghulam Soltani og direktør Dan Boyter byder velkommen. Efter velkomsten overrækker afghanerne Dan Boyter et træ, en himmalayabirk. Et symbol på de nye borgere fra fjerne himmelstrøg, der i disse år slår rod i Rys jord. Mine tanker glider tilbage på de år, jeg har arbejdet for sprogcentret her i Ry. På alle de på alle vi, der med vores vidt forskellige baggrunde og forudsætninger har arbejdet sammen mod et fælles mål. Foran mig står en urtepotte med lange bygspirer. Jeg knytter en knude på dem. Traditionelt et ønske om ægteskab, men i aften er det et ønske om fortsat fællesskab. Denne aften i Ry vinder lyset over mørket og over mørkekvinderne- og mændene. Vi spiser solid afghansk bondemad. Bugnende tallerknerne hober sig op på bordet foran os. Gamle og nuværende kursister kommer for at få en sludder. Og alle de andre fra virksomhederne, fra skolerne, fra kommunen, de frivillige vi trykker hænder og snakker og fester. Fællesskabet i Ry Vi har gjort det godt i Ry, sagde Dan Boyter i sin velkomsttale, men i disse muhammedtider er det mere vigtigt end nogensinde, at vi står sammen. Pressalits direktør Dan Boyter fik af de afghanske familier overrakt en himmalayabrik med ønsket om et godt nytår. 11

12 Hvorfor er der mennesker i Danmark der tigger? Hvorfor ser vi somme tider en mand på vejen med en hund og en barnevogn fuld af øl? En gruppe kursister fra Odder søgte i et emnearbejde svar på disse spørgsmål. Hjem og h j e m l ø s h e d Af Bodil Schjemte Jensen Hvorfor er der mennesker i Danmark, der tigger?, Hvorfor ser vi somme tider en mand på vejen med en hund og en barnevogn fuld af øl? Disse og lignende spørgsmål blev stillet af et par kursister og udløste et emnearbejde om hjem og hjemløshed blandt de kursister, som Sprogcenter Horsens underviser i satellitten i Odder. Kursisterne undrede sig dybt over, at der findes hjemløse i et samfund som det danske, for alle kan jo få hjælp af kommunen. At det ikke er helt så enkelt, kom vi frem til ved at læse artikler og bøger og finde masser af informationer på nettet, blandt andet at de fleste har misbrugsproblemer og/eller er psykisk syge, at mange har familie og børn, at langt de fleste hjemløse er mænd, og at der er hjemløse i Danmark, hvilket var en stor overraskelse. Besøg på en varmestue For at få et mere præcist billede af hvem de hjemløse er, besøgte vi Kirkens Korshær i Århus, hvor organisationen driver en varmestue og en nattjeneste. Else, der arbejder på varmestuen, tog imod os og fortalte engageret om hverdagen og besvarede vores spørgsmål. Hun kunne blandt andet opklare, hvorfor de hjemløse ikke bare får en lejlighed af kommunen og bor der. Hjemløse, der er psykisk syge, har ofte haft en bolig, men de kan ikke holde ud at være der og søger i stedet for ud på gaden. Hjemløse med et misbrug beholder sjældent deres bolig ret længe, for når valget står mellem at købe stoffer eller alkohol på den ene side og betale husleje på den anden, er det abstinenserne, der vinder. En anden forklaring lyder, at når gaden og misbruget er det kendte, kan dét føles mere trygt og sikkert end at bo alene i en 12

13 lejlighed. Et andet punkt, vi havde snakket meget om på forhånd, var, hvor de hjemløse får penge fra. Else fortalte, at de enten modtager kontanthjælp eller er pensionister, men da en narkoman som regel bruger 2000 kr. på stoffer om dagen, supplerer mange indtægten med tyverier. Fordomme Vi kom med en fordom om, at alle hjemløse er opvokset som forsømte børn i misbrugsfamilier, men den antagelse skød Else ned, da hun i dag ser mange fra såkaldt almindelige familier. En typisk historie kunne være en mand, hvis nedtur begynder med, at konen forlader ham. Derefter tager drikkeriet over, han mister sit job, senere sin bolig og ender på gaden. Det gav anledning til at få afprøvet en hypotese om, hvorfor de fleste hjemløse er mænd. Ifølge Else er kvinder stærkere. Det affødte ivrige nik fra samtlige kvindelige kursister. Kvinderne er bedre til at bede om hjælp, før det går galt og lider ofte ikke af samme stolthed som mænd. Naturligvis var kursisterne nysgerrige efter at vide, om der også kom indvandrere på varmestuen og det gør der, fra mange forskellige lande, men stort set alle er mænd og de har ofte et narkotikamisbrug. Mennesket bag Det gjorde indtryk, at de ansatte og frivillige på varmestuen ikke ser deres brugere som narkomaner, alkoholikere og syge, men som individer. De får øje på mennesket bag øllerne og narkoen. Ikke et menneske som skal reddes, men et menneske som kun kan hjælpe sig selv ved at tage en beslutning om at leve et andet liv. Vores undren over at der i Danmark findes mennesker uden et hjem, er ikke helt borte, men ved at kaste et blik på velfærdssamfundets skyggeside har vi fået en viden om og en begyndende forståelse for, at nogle mennesker lever i en virkelighed, der er helt anderledes end vores. Kursister fra Sprogcenter Horsens på ekskursion til Kirkens Korshærs varmestue i Århus 13

14 God undervisning, rene - men røg på trappen Af Torkill Jensen Sprogcentrets lokaler er rene! Det er det næsten enstemmige udsagn fra kursisterne. I en måling foretaget i dette forår går 87% af kursisterne ind for udsagnet, mens 13% forholder sig neutrale og slet ingen siger nej. Kommer det derimod til toiletterne, er der mere spredt fægtning. 65% finder dem rene, 5% finder, at de ikke er rene, mens 30% forholder sig neutrale. Det er nogle af resultaterne af en undervisn ingsmiljøvurdering foretaget på Sprogcenter Horsens i dette forår. 116 besvarelser Vurderingen af undervisningsmiljøet på Sprogcenter Horsens er sket ved, at 116 kursister har besvaret spørgeskemaer med 39 nærgående spørgsmål om trivselen på stedet. Spørgsmålene drejer sig om bygningerne, lokalerne, udstyret, undervisningen og samværet. Ifølge loven om undervisningsmiljø skal alle uddannelsessteder lave en såkaldt undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år. Den skal være tilgængelig for personale, kursister og andre interesserede, og den skal følges op af en handlingsplan, så eventuelle miljøproblemer kan afhjælpes. Røg generer En anstødssten er rygningen. Mindre end 1/3 af kursisterne er rygere, og omkring 60% af samtlige kursister føler sig generet af røg. Rygning i bygningen finder sted i opholdsarealerne i trapperummet, og mange føjer en kommentar til om, at det er generende at skulle gennem røgen for at komme ind på sprogcentret. Bortset fra rygningen peger flertallet af kursisterne ikke på store fysiske miljøproblemer. Hvad angår det psykiske undervisningsmiljø svarer over 95% af kursisterne, at de har god kontakt med lærerne. Blot 12 af de 116 kursister svarer nej til spørgsmålet, om de har god kontakt med medkursisterne. Det er ikke noget stort antal, men måske et alvorligt problem for nogle af de 12. Det er måske et af de problemer, der skal drøftes, når undersøgelsen skal omsættes i 14 SprogcenterNyt

15 lokaler handleplaner. Den generende rygning er et andet. Stor tilfredshed med undervisningen Hele 99% svarer, at de er glade for at gå på sprogcentret, og 97% siger, at deres lærer er velforberedt. De bliver også bedt om at tilkendegive deres tilfredshed med forskellige sider af undervisningen. Her ser det ud til at udtaleundervisningen bør opprioriteres se faktaboksen. De nye modultest har vi naturligvis også spurgt til, og her svarer 87%, at testsystemet er godt. Næsten 8 ud af 10 kursister er tilfredse med antallet af computere på stedet, og de allerfleste synes også, computerne er gode. Til gengæld peger undersøgelsen på, at en stor del af kursisterne har et ønske om flere ekskursioner og mere brug af gæster udefra i undervisningen. Endelig er det også en markant tendens, at næsten en tredjedel af kursisterne sommetider føler sig generet af kursister, der taler deres eget sprog i undervisningen. Kursisterne er blevet spuigt, hvor vidt de er tilfredse med forskellige sider af undervisningen: Tilfredshed med undervisningen At læse dansk 94 % At skrive dansk 85 % At tale og forstå dansk 85 % Udtale 72 % Om dansk kultur og samfund 84 % Om det danske arbejdsmarked 81 % 15

16 Landbrugsmedhjælpere på skolebænken Af Lene Dal Hver torsdag aften mødes otte udenlandske landbrugsmedhjælpere til undervisning i Skanderborg. De arbejder i det danske landbrug, og kommer for at lære dansk sprog og for at lære om danske samfundsog kulturforhold, men også om det danske landbrug. De fleste har ikke modtaget undervisning i dansk før, selv om enkelte af dem har arbejdet i Danmark igennem flere år. Sprog og socialt netværk Ud over grundlæggende sprogundervisning og samfundskundskab, som for eksempel snak om skat, lægebesøg, kongehus, dansk geografi og sammenligninger mellem Danmark og kursisternes respektive hjemlande, beskæftiger vi os naturligvis også med svinefarmerterminologi, vi holder spørgetime, hvor kursisterne kan få opklaret, hvordan man egentlig skal sige dette eller hint til sin arbejdsgiver, eller hvad arbejdsgiveren egentlig mener, når han siger bestemte ting, de tit har hørt, men aldrig forstået. Ud over at kursisterne lærer dansk og dermed lettere kan begå sig på arbejde og i fritiden, giver undervisningen dem også en velkommen mulighed for at møde andre i samme situation, og det er tydeligt, at alle befinder sig godt socialt på holdet. cand. mag. i russisk. Det giver os en unik mulighed for at få afklaret både sproglige, faglige og private spørgsmål. I pauserne hjælper jeg dem med alskens praktiske problemer - fra skattespørgsmål til mobiloptankning på dansk. I dette sprogmiks lærer vi alle noget i Skanderborg. Og ikke mindst: vi har det sjovt imens. Kurset tager udgangspunkt i deltagerens dagligdag og har som formål, at deltagerne: bliver bedre til at tale og forstå dansk Hvordan kommunikerer jeg med min arbejdsgiver og andre danskere får informationer om dansk landbrug Landbrugets rolle i samfundet Hverdagen i en moderne svineproduktion får viden om dansk kultur og samfund Hvordan køber jeg billetter til tog og bus? Hvordan kommer jeg til læge/på skadestuen? Hvordan er regler og love i Danmark Russisk er fællessproget På holdet er der nu tre russere, to litauere, en ukrainer og to polakker. Der var en forventning om, at deltagerne fortrinsvis ville komme fra Østeuropa, og derfor er det en stor fordel, at jeg som underviser har en baggrund som 16

17 Til minde om Erik Engberg Lærer ved Sprogcenter Horsens, Erik Engberg, døde den 6. april, 57 år gammel. Af Tove Fleischer og Lene Glyngø Af Lisbeth Mortensen og Anne Sofie Petersen Det var et chok for os alle, da Erik pludselig døde midt i sin undervisergerning. Erik var ansat ved Sprogcenter Horsens siden Allerede fra starten placerede han sig centralt i flere af sprogcentrets udviklingsopgaver, bl.a. i opbygningen og driften af vores satellit i Ry, ligesom han var lokomotiv i udviklingen af sprogcentrets erhvervsafdeling. Erik var en nærværende og dygtig lærer, der på samme tid stillede krav og støttede sine kursister. Han var meget hjælpsom og generøs med sin tid, når han blev opsøgt af en kursist eller en kollega. Vi nød godt af hans enestående viden og skarpsindighed, men også hans smittende humor. Han var derfor højt respekteret af alle. Noget af det sidste, som Erik var optaget af, var at arrangere en afghansk nytårsfest i Ry i samarbejde med den afghanske flygtningegruppe, erhvervsvirksomheden Pressalit og de mange frivillige i byen. De mange udfordringer undervejs, både menneskeligt, politisk og praktisk har Erik skildret i en artikel om festen her i bladet. Erik efterlader et stort tomrum på Sprogcenter Horsens. Vi vil savne hans stærke personlighed og intellekt, hans entusiasme og hans faglighed. Æret være Eriks minde. Erik var en mand med mod og hjerte og med stor sans for tilværelsens poesi, tragedier og komik. Vi har moret os meget sammen med ham, og vi har nydt hans mange fortællinger, som ofte kom pr. mail midt om natten, efter han havde oplevet noget, som havde gjort indtryk. Erik havde et stort og varmt engagement for kursisterne. Han kunne lytte og handle, når der var brug for det. Han kunne støtte og stille krav - og frem for alt kunne han altid se mulighederne i det enkelte menneske. Hans tilgange og løsninger var ofte utraditionelle, men han sparede ikke sig selv for at gennemføre det, han brændte for, også selv om det kunne koste opslidende diskussioner med os andre. Netop alle disse diskussioner var det inspirerende omdrejningspunkt i vores samarbejde, fordi de også rummede al den begejstring, tillid og handlekraft, som Erik udstrålede. Han lod os aldrig slippe på den nemme måde, men vi havde til gengæld en ven, som vi altid kunne stole på, både privat og arbejdsmæssigt. En ven, som har beriget vores liv med sit engagement, sin humor, sin store viden og sin rummelige personlighed. Det er et ufatteligt tab for os, at han ikke er her mere. 17

18 Tema Statsborgerskab - endnu engang Af Tove Fleischer Den 8. december 2005 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om indfødsret, der med et slag hævede kravene til danskkundskaber for de udlændinge, som ønsker at søge dansk statsborgerskab. Hvor det hidtil havde været tilstrækkeligt at have bestået Prøve i Dansk 2, skulle ansøgerne nu have bestået Prøve i Dansk 3. Sprogcentrene var ikke blevet orienteret om lovændringen på forhånd, og vi var da også ude af stand til at besvare de mange spørgsmål, som bekymrede kursister og prøvedeltagere efterfølgende stillede. Siden da har vi fået klarhed både over de nye regler og over de overgangsordninger, der er blevet indført. Men der er stadig spørgsmål, som vi ikke kan besvare. Det sværeste af dem er spørgsmålet om, hvorfor ikke alle kursister kan blive indstillet til Prøve i Dansk 3. Prøve i Dansk 3 er beregnet til en ganske bestemt målgruppe, nemlig de kursister, som kommer til Danmark med en lang skoleuddannelse i bagagen. Studentereksamen eller noget der ligner. Prøven skal sikre, at kursisterne har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne klare sig videre i det danske uddannelsessystem, og derfor fokuserer den meget på læse- og skrivekundskaberne. Man skal kunne læse og forstå store tekstmængder på en begrænset tid. Man skal skriftligt kunne give udtryk for sin stillingtagen til samfundsaktuelle emner og begrunde sine holdninger, og det skal ske på et komplekst, flydende og nuanceret dansk. Det kan mange indfødte danskere uden studenterksamen ikke. Det kan for eksempel gruppen af slagteriarbejdere, som er omtalt andetsteds her i SprogcenterNyt, heller ikke. De passer deres arbejde, betaler deres skat, dygtiggør sig i dansk, følger med i den danske debat lever på alle måder op til de krav, som samfundet og arbejdsgiverne måtte stille til dem. De stiller også gerne op til diskussion om aktuelle emner, men de vil aldrig opnå den beherskelse af skriftsproget, som er nødvendig for at bestå Prøve i Dansk 3. De hører ikke til den målgruppe, som Prøve i Dansk 3 er beregnet for, for ingen af dem har en lang skolebaggrund fra deres hjemland. Siden den 8. december 2005 hører de heller ikke til den målgruppe, som fremover vil kunne søge dansk statsborgerskab. Muligheden for at søge dansk statsborgerskab er fremover kun reserveret til de i forvejen veluddannede. Det er en udvikling, som vi på Sprogcenter Horsens dybt beklager. 18

19 Opslagstavlen Sprogcenter Horsens Prisen Ved translokationen onsdag den 21. december 2005 uddelte Sprogcenter Horsens fire priser. Tre priser gik til tre af skolens kursister, der har ydet en ekstraordinær indsats, den fjerde pris gik til en person uden for sprogcentret - en ildsjæl, der har ydet en ekstraordinær indsats og gjort et betydningsfuldt arbejde for at understøtte integrationsprocessen i lokalsamfundet. Den eksterne pris gik til fællestillidsmand Lars Mose fra Danish Crown, fordi han har kæmpet for kolleger på Danish Crown, som er blevet udvist af landet, selv om slagteriet har brug for deres arbejdskraft, og selv om de og deres familier har slået rødder i Danmark. Lars har ført debatten med så stor gennemslagskraft, at hans budskaber er nået langt ud over Horsens Kommunes grænser. Med prisen har sprogcentret ønsket at påskønne Lars ildsjæleindsats. Fælledstillidsmand Lars Mose fra Danish Crown modtog i december 2005 Sprogcenter Horsens Prisen. Besøg af kommende borgmester Jan Trøjborg 10% af de unge blandt etniske danskere får ikke nogen ungdomsuddannelse, men blandt de unge fra etniske minoriteter er det hele 23%.Det var en statistisk oplysning, kommende borgmester Jan Trøjborg betonede i sit indlæg til kursisterne, da han den 1. marts var på besøg på Sprogcenter Horsens. Det er en helt uholdbar forskel, som kalder på, at vi gør noget alvorligt for at jævne den ud. I 1994 var 18% af kontanthjælpsmodtagerne i Horsens fra de etniske minoriteter. I dag er det 30%. Heldigvis er der på det seneste tegn på en lille nedgang i antallet. Jan Trøjborg var i sit indlæg optimistisk på den ny Horsens Kommunes vegne. Der er store forventninger og gode kræfter, der vil gøre noget for et godt resultat. Hvad kan jeg gøre for NyHorsens, spurgte en kursist. Alle kan gøre noget, var Jan Trøjborgs omgående svar. Du kan gøre en indsats på de områder, hvor du føler, fællesskabet kan blive lidt bedre. I debatten var det først og fremmest problemerne med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, der skinnede igennem. Jan Trøjborg lovede ingen nemme løsninger, men betonede, at virksomhederne og kommunen selvfølgelig skal strenge sig an, samtidig med at den enkelte borger selv har et stort ansvar for at planlægge sin fremtid og opnå de kvalifikationer, der baner vej til et ønsket job. Prøvedatoer Sprogprøver: Skriftlige prøver: 23. maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: juni Jan Trøjborg, kommende borgmester i Horsens Kommune besøgte sprogcentret den 1. marts Translokation: 30. juni kl Modultest: 28. juni Danskuddannelse 1 og juni Danskuddannelse 2 19

20 Sprogcenter Horsens ligger i Horsens Uddannelsescenter Holmboes Allé 2, 8700 Horsens Sprogcenter Horsens - en verden til forskel Satellitter: Skanderborg: Højvangen 6 Ry : Ellemosen 9 Odder : Nørregade 18 Sprogcenter Horsens Holmboes Alle Horsens Tlf Fax sprogc@sprogcenter-horsens.dk S P R O G C E N T E R N Y T