#05. Tema: Svært helende sår. Multidisciplinært. Tidlig identifikation. Patienten er hovedrolleindehaveren. Spot på den diabetiske fod

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#05. Tema: Svært helende sår. Multidisciplinært. Tidlig identifikation. Patienten er hovedrolleindehaveren. Spot på den diabetiske fod"

Transkript

1 JUNI 2014 Tema: Svært helende sår Tidlig identifikation og struktur reducerer helingstiden Patienten er hovedrolleindehaveren Multidisciplinært team bag succes i Skövde Spot på den diabetiske fod #05 Januar 2013 smith-nephew.dk 03

2 LEDER viden om Millioner at spare på svært helende sår Svært helende sår står højt på den sundhedsmæssige agenda og ikke uden grund Set ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning er der ikke megen tvivl om, at det er en oplagt investering at rette blikket mod området. Der er millioner at spare, i kroner og øre samt tusinder af timer som kan frigives til større fokus på forebyggelse og på den enkelte sårpatients velbefindende. Men hvad er svært helende sår egentlig for en størrelse. Det ser vi nærmere på i dette nummer af Nordic Wound Life Magasin, hvor vi også ser på, hvordan man identificerer et svært helende sår, hvilke faktorer som påvirker helingen og hvad man kan gøre for at forebygge. Ligesom vi ser nærmere på de diabetiske fodsår og et spændende nyt nordisk netværk. Vi har været på rundtur i Norden, hvor vi blandt andet har talt med sygeplejerske Anette Schmidt i Varde, Danmark om klassificering af det svært helende sår. I Skövde, Sverige har vi mødt fodspecialist Gunilla Jägeblad, der fortæller om det multidisciplinære samarbejde. Overlæge og ortopæd Bobo Günther ved Sygehuset Stord, Norge fortæller om alt fra trombose Men hvad er svært helende sår egentlig. Det ser vi nærmere på i dette nummer af Nordic Wound Life Magasin. koncentrat til sårbehandling med negativt tryk (NPWT). I Norge har vi også mødt Forbundsleder i Fotterapiforbundet Mona Boysen, som fortæller om vigtigheden af at indtænke fodterapi i det forebyggende arbejde. Og endelig har vi mødt overlæge Guro Vaagbø ved Universitetssygehuset i Bergen, Norge som fortæller om, hvordan manglen på et tværfagligt tilbud og klare retningslinier betyder at diabetespatienter med kroniske sår ofte falder ned mellem flere stole. Rigtig god læsning Birgit Ölmestig, Adm. direktør, AWM Norden Hvad er et svært helende sår egentlig? Og hvilke faktorer påvirker heling? Alle har på et eller andet tidspunkt i livet haft et sår. Og for de fleste, er heling en enkel og hurtig proces. Men for nogle er sårheling en lang og smertelig affære, der påvirker livskvaliteten negativt. Spørgsmålet er, hvad er et svært helende sår egentlig? Hvilke faktorer påvirker helingen? Og hvordan takler klinikeren de mange udfordringer langvarig sårheling kan være forbundet med? Indholdsfortegnelse Leder: Millioner at spare på svært helende sår 2 Hvad er et svært helende sår egentlig? Og hvilke faktorer påvirker heling? 3 Pleje - Aktiv indgriben? Hvornår Hvorfor? 6 Velfungerende sårpoliklinik 8 Manglende kompetencer på området den diabetiske fod 12 NORDIC DIABETIC FOOT TASK FORCE 13 Spot på den diabetiske fod 14 Ny ALLEVYN emballage 16 Udgiver & redaktion: Slotsmarken 14, DK-290 Hørsholm Trine Gram & Carina Ekbladh Layout & produktion: copenhagenwindows.dk Oplag: stk. Nordic Wound Life magasinet er produceret af Smith & Nephew i samarbejde med Copenhagen Windows. Artiklerne afspejler ikke nødvendigvis Smith & Nephew s holdninger. Alle rettigheder er forbeholdt Smith & Nephew. Eventuelle kommentarer kan rettes til Et svært helende sår er defineret som et sår, der ikke responderer tilfredsstillende på standardbehandling inden for en afgrænset periode 1. Definitionen gælder både akutte og kroniske sår og er uafhængig af sårtype og årsag. Selve årsagen til såret, patientens alder, herunder eventuelle øvrige væsentlige sygdomme har indvirkning på helingsprocessen, ligesom sårets størrelse og dybde, selve placeringen af såret og hvor lang tid patienten har haft såret, spiller en væsentlig rolle 2. Sårhelingen er en kompliceret proces Sårets størrelse og alder påvirker som sagt helingen. Store sår er ofte længere tid om at hele end små sår og mere tilbøjelige til at udvikle komplikationer f eks i form af infektion, hvilket kan betyde langsommere heling. Sårets størrelse er ofte relateret til den bagvedliggende tilstand samt status af den omkringliggende hud. Begge dele kan have indflydelse på helingen. Hertil kommer, at en vedvarende inflammation i forbindelse med svært helende sår resulterer i dårlig cellefunktion - tab af cellens evne til at dele sig og vokse 2. Og dels har ældre patienter ofte forskellige sygdomme samtidigt, som kræver medicinering, hvilket kan have indflydelse på helingen. Dels påvirker aldring i sig selv både hastighed og kvalitet af helingsprocessen. Samtidig er processen påvirket af, hvorvidt patienten har flere samtidige sygdomme, der påvirker sårhelingen. 02 smith-nephew.com juni 2014 juni 2014 smith-nephew.com 03

3 VIDEN OM Diabetes kan have en væsentlig betydning for sårhelingen, ved at blandt andet at ændre cellemembranstrukturen, at påvirke den inflammatoriske reaktion grundet ændringer i de hvide blodlegemer og at reducere blodtilførslen til sårområdet. Hertil kommer inflammation som er en nødvendig del af helingsprocessen, men er skadelig, hvis det fortsætter på et upassende niveau ud over de indledende faser af helingen, eller hvis den er stimuleret af andre årsager, såsom infektion i såret. Ligesom ressourcer i sundhedssektoren, tilgang til produkter, viden samt kompetenceniveau hos sundhedspersonale og kompleksiteten af selve såret også alt sammen spiller en væsentlig rolle. Kan man forudsige, hvornår et sår er svært at hele? Helt overordnet kan man sige, at fremskridt i behandlingen bør være synlige inden for fire-seks uger3. Smith & Nephew tilbyder uddannelse i struktureret sårvurdering ved hjælp af TIME* konceptet og i behandlingen af svært helende sår. Kontakt os på tlf eller på for nærmere information. *Courtesy of International Advisory Board on Wound Bed Preparation 2003 Hvilken betydning har forsinket sårheling for patienten? Behandling af et svært helende sår tager tid og kræver ofte flere klinikbesøg eller ugentlige bandageskift gennem længere tid nogle gange gennem flere år. Både for yngre og ældre patienter kan det være en stor udfordring i forhold til hverdagslivet og ikke mindst arbejdslivet. Man skal have fri fra arbejdet for at passe behandlingen og det kan have store konsekvenser. Men forsinket sårheling handler ikke kun om tid og økonomi. Patientens mobilitet, generelle sundhed og sociale adfærd bliver også påvirket. Jo mere sårhelingen forsinkes jo mere påvirker det patienten. Nogle af de faktorer, som påvirker og som har stor indflydelse på såvel patienten som familiens livskvalitet handler om smertebehandling, kontrol af væske og lugt 1. Er der ikke styr på disse områder, påvirker det patientsamarbejdet og øger risikoen for at såret ikke heler2,4. Vidste du at: Mange sår udvikles til svært helende sår med en gennemsnitlig helingstid på 280 dage Men forsinket sårheling handler ikke kun om tid og økonomi. Patientens mobilitet, generelle sundhed og sociale adfærd bliver også påvirket. 1 ud af sår i kommunerne har længere varighed end et år. Identifikationen af et svært helende sår kræver en grundig undersøgelse af hele patienten, herunder selve såret, området omkring såret samt behandlingsrutiner. Sårmåling i den indledende fase. Ændringer i sårstørrelsen i den indledende fase af behandlingen har vist sig at være en væsentlig indikator i forhold til efterfølgende respons på behandling og i sidste ende helingen2. Indledningsvis er noget af det vigtigste derfor at kortlægge og måle såret omhyggeligt. Disse målinger kan bidrage i forhold til identificering af de sår, som ikke heler inden for den forventede tid ved standardbehandlingen for den pågældende sårtype. En tidlig vurdering og revurdering kan forudsige om såret er på vej at hele eller ej5. Ref: Jørgensen et al, Meeting the challenges of wound care in Danish home care, Journal of wound care vol 22, NO 10, Oct 2013 Reducerede omkostninger og bedre livskvalitet for patienter med forsinket sårheling kræver bl.a.: Tidlig identifikation af svært helende sår Målrettet brug af avancerede sårprodukter Faktorer som kan forsinke helingen P atient-relaterede faktorer (f.eks underliggende patologi / co-morbiditet, svære smerter, psykologiske faktorer, køn og nedsat mobilitet) S år-relaterede faktorer (f.eks mavesår størrelse> 10cm2, mavesår varighed> 6 måneder, anatomiske placering og sårbundens tilstand) Kliniske kompetence faktorer (f.eks sundhedspersonales færdigheder og viden) Ressourcer og behandlingsrelaterede faktorer (f.eks tilgængelighed og egnethed) Kilde: Vowden P. Hard-to-heal wounds Made Easy. Wounds International 2011; 2(4): Available from 04 smith-nephew.com juni 2014 Referencer: 1. Vowden P. Hard-to-heal wounds Made Easy. Wounds International 2011; 2(4): Available from 2. European Wound Management Association (EWMA). Position Document: Hard-to-heal wounds: a holistic approach. London: MEP Ltd; Forssgren A, Fransson I, Nelzon O. Leg ulcer point prevalence can be decreased by broad-scale intervention: a follow-up cross-sectional study of a defined geographical population. Acta Derm Venereol. 2008; 88(3): International Consensus. Optimising wellbeing in people living with a wound. An expert working group review. London: Wounds International, Available from 5. Flanagan M. Journal of Wound Care, Vol 12, no 5, May 2003 maj 2014 smith-nephew.com 05

4 Interview Pleje - Aktiv indgriben? Hvornår Hvorfor? AKTIV PASSIV I Varde ryster man ikke på hånden, når der skal prioriteres og klassificeres. Og man er heller ikke i tvivl om vigtigheden af at finde netop det produkt som matcher borgerens hverdag bedst og ej heller om hvilken rolle patienten selv spiller i forhold til sårheling. Alligevel er der stadig rum for forbedring og justering på flere planer. Anette Schmidt Sårsygeplejerske I bladet Sår årgang 21. nr kan du læse Anette Schmidts artikel Forbedrede forløb hos borgere med sår. En artikel der blandt andet handler om, hvordan brug af et produkt, som matcher borgerens hverdag, fik sat skub i såvel sårheling som store smil hos patienterne og glæde og tilfredshed blandt de økonomiansvarlige og sygeplejerskerne. Når vi får besked om, at vi skal se på en patient med sår, så ved vi på forhånd, at behandlingen vil give os en række udfordringer. Ikke sjældent har borgeren selv forsøgt sig i flere måneder, inden han eller hun atter opsøger lægen. Så når vi ser borgeren første gang, handler det således om at få udredt borgerens helbredstilstand i en fart; At finde årsagen eller årsagerne til, at såret ikke heler som forventet. Ved første besøg handler det om at få set på hele patienten; Hvem er patienten har vi at gøre med en diabetisk grundsygdom eller en borger med ikke diagnosticeret venøs insufficiens. Der kan være rigtig mange og forskellige strenge, vi skal spille på. Og før vi har fået et overblik over, hvem borgeren er, kan vi ganske enkelt ikke igangsætte den nødvendige og korrekte behandling. Er der f eks tale om en venøs insufficiens, så nytter det ikke at blive ved med at rense og behandle såret, hvis f.eks. ødem ikke behandles med kompression. Det er rigtig vigtigt at finde årsagen til den udeblevne sårheling, fortæller sårsygeplejerske Anette Schmidt. Og hernæst handler det i sagens natur om at finde frem til, hvilken fase såret er i, at få behandlet det korrekt. Når vi vurderer såret, ser vi på sårfase, væske, gule og sorte nekroser, fibrin og infektion som kan nedsætte helingspotentialet. Vi renser op og checker såret, indtil man kommer ned til det granulerende væv og hertil skal vi indtage en mere passiv rolle som primært er at sikre en optimal bandage med lang bæretid. En passiv rolle kan endog være rigtig svær for både sygeplejersker og borgere. Vi skal huske også at bruge lang tid på at informere borgeren om, at en lang bæretid for bandager er det optimale for sårhelingen. Vi skal simpelthen lære at sætte os på fingrene. Borgeren kan godt selv. Og i særdeleshed, når vi har sørget for at finde gode produkter, der matcher borgerens hverdag. Det er her vi kan gøre borgeren medansvarlig, fortælle hvad det er, man skal holde øje med som patient. Det handler om at få inddraget borgeren i denne fase, at få borgeren til at tage ansvar borgeren skal ud at gå, lave øvelser, bruge kompressionsstrømperne i stedet for at lade dem hænge over stoleryggen. Vi skal lære at smide bolden tilbage til borgeren, vi kan kun lede borgeren på rette vej de skal og kan selv gå. Vi skal som fagpersonale ikke bare vente på at helingen vil ske, hvis vi venter længe nok og blot tilser såret... Og det er ikke kun i forhold til den plejeindsats vi kan blive bedre. På den aktive side har vi brug for større mod til at handle. Patienten får igennem et behandlingsforløb typisk besøg af mange forskellige sundhedsfaglige personer. Det er derfor vigtigt, at der altid ligger en handlingsplan for, hvad der skal vurderes ved hvert besøg, så alle går efter samme mål og følger samme plan. Vores arbejde skal være målbart og der skal igangsættes avancerede sårbehandlingsmetoder, når der er brug for det til de svært helende sår. Vi skal som fagpersonale ikke bare vente på at helingen vil ske, hvis vi venter længe nok og blot tilser såret..., slutter Anette Schmidt. 06 smith-nephew.com juni 2014 juni 2014 smith-nephew.com 0

5 Spot på den diabetiske fod Velfungerende sårpoliklinik På Stord Sjukehus i Norge tilbydes avancerede behandlingsmetoder. Overlæge og ortopæd Bodo Günther er ansvarlig leder for en velfungerende sårpoliklinik. S kal vi reducere antallet af amputationer, så skal den diabetiske fod tages alvorligt. Det er et stort og ressourcekrævende arbejde, men også spændende og givende, siger Bodo Günther. Sammen med fire sårsygeplejersker og to læger har han ansvaret for hospitalets sårpoliklinik som blev oprettet i Der kommer omkring 25 patienter om ugen. Bodo Günter, som har flere år bag sig som bestyrelsesmedlem i NIFS (Norsk interesseforening for sårheling), er ikke bange for at træffe utraditionelle valg. Han hilser nye behandlingsmetoder velkommen, men har hele tiden fokus på patientens bedste. God sårbehandling er dyr og tidskrævende, men kan betyde forskellen mellem et godt og et dårligt liv God sårbehandling er dyr og tidskrævende, men kan betyde forskellen mellem et godt og et dårligt liv. Mange patienter med kroniske sår føler nok at deres liv er blevet taget fra dem. Sårene lugter grimt, de væsker og er smertefulde. En stor del af dagen går måske med pleje og med at skifte bandage. Og hvad sker der så med deres sociale liv? Hvordan skal man turde gå ud eller tage på besøg når man kan mærke lugten af et sår som ikke vil hele? INDIVIDUEL BEHANDLING: Udfordringen ved sårbehandling er at ikke to sår er ens. Hver enkelt patient skal behandles individuelt. Det siger overlæge og ortopæd Bodo Günter fra Stord Sjukehus. 08 smith-nephew.com juni 2014 Overlægen mener at kontinuitet er vigtig i behandlingen af patienter med kroniske sår: Tidligere mødte vores patienter hele tiden nye behandlere. Nu er vi et fast sårteam med et standardiseret behandlingsskema. Endvidere har vi et netværk på hospitalet. Det skaber tryghed for alle parter. Günter ønsker sig sårpoliklinikker i alle byer og tætbebyggede områder. Skal vi reducere antallet af amputationer, så skal sårbehandlingen igangsættes hurtigt. En diabetiker skal have fødderne undersøgt mindst en gang om året. Jeg tror ikke at alle praktiserende læger har indset alvoren i dette. Henvisning til videre behandling tager også alt for lang tid. Jeg mener at både fodterapeuter og patienten selv bør have henvisningsret. Hvor det drejer sig om lokal behandling af diabetiske fodsår, er der generel enighed om at man skal debridere såret hvis der foreligger nekrose, og derefter behandle med bandager som sørger for et optimalt fugtigt miljø i sårhulen. Der er en bred vifte af bandageprodukter at vælge imellem, men de fleste er polyuretanskum, alginater eller hydrofiberprodukter. Der anvendes også i stigende grad bandager tilsat sølv som antibakterielt middel. Günther synes at en sølvbandage er et naturligt valg ved behandling af diabetiske fodsår. En fordel ved disse bandager er at man i mange tilfælde kan undgå brugen af antibiotika. Han er også begejstret for den antibakterielle sårsalve IODOSORB. Den indeholder jod; et stof der har været benyttet i hundredvis af år, men som næsten var gået i glemmebogen. I de senere år er også sårbehandling med negativt tryk blevet en etableret behandlingsform. PICO har med sin handy størrelse revolutioneret denne behandlingsform. Det lille lette apparat er nemt at betjene både for os og for patienten selv. PICO kan dog ikke altid erstatte den store gamle vakuumpumpe. Hvad der vælges, afhænger af sårets størrelse og mængden af sekret, siger Günter. juni 2014 smith-nephew.com 09

6 Spot på den diabetiske fod Udviklet sammen med patienter og klinikere Günter fortæller endvidere at et nemt diabetessår koster omkring kroner hvis det behandles på hospitalet. Bare 5-6 dage på hospital koster samfundet kroner. Forebyggelse vil derfor gavne både patienten og samfundet. Problemet i Norge er at der er for få der lægger pres på myndighederne. ALLEVYN Life er en ny generation bandager udviklet til mennesker der tilfældigvis er patienter. Selvom sårbehandling har fået større fokus de seneste år, er gruppen af ildsjæle fortsat lille. Vi halter også langt bagefter det øvrige Europa på flere områder. ALLEVYN Life bidrager til forbedring af Günter fortæller endvidere at et nemt diabetessår koster omkring kroner hvis det behandles på hospitalet. Bare 5-6 dage på hospital koster samfundet kroner. Forebyggelse vil derfor gavne både patienten og samfundet. Problemet i Norge er at der er for få der lægger pres på myndighederne. patientens velbefindende1,2, klinikerens tilfredshed2 og økonomiske fordele3*. *Beregninger ud fra bæretid, demografiske undersøgelser og kontrolrapporter 3,4,5 Ud over flere sårpoliklinikker ønsker Günter sig ambulante sårteams. Dette bør være ud over behandling på poliklinik. Behandling af patienten hjemme eller på hospitalet betyder store økonomiske besparelser. Det samme gælder for telemedicin. Her er Danmark kommet meget længere end vi, men nu er det juridiske på plads, og vi er i gang med et studieprojekt med DiaFoto på Stavanger Universitetssjukehus. Jeg har stor tiltro til den danske model. Ansatte i hjemmesygeplejen bruger en smartphone til at sende billeder med. Derefter bliver billederne vurderet af specialisterne. Hensigten er at få en bedre oversigt over sårudviklingen og samtidig reducere antallet af kontroller. for mere information. 6, rm o f as p r isk ekant e k Sik rgonome klæb Bodo Günter fortæller videre at enkelte sårpatienter desværre ikke har indset alvoren og er meget lidt samarbejdsvillige. Skal sårbehandlingen lykkes, og faren for amputation reduceres, er det vigtigt at holde blodsukkeret stabilt, undersøge benene ofte og sørge for trykaflastning. Alligevel er det ikke alle sår der kan helbredes. Så er der bare palliativ behandling tilbage. E eder r B Wound Management Smith & Nephew A/S Slotsmarken Hørsholm T F smith-nephew.com juni Varemærke tilhørende Smith & Nephew TMAlle varemærker godkendt Smith & Nephew februar UK Referencer 1. Bali and Monterey Research Insights Summary Document. Smith & Nephew Rossington A et al., Clinical performance and positive impact on patient wellbeing of ALLEVYN Life. Wounds UK 2013, Vol 9, No Stephen-Haynes et al., An appraisal of the clinical performance and economic benefits of a silicone foam in a large UK primary care organisation. Journal of Community Nursing PSSRU - Unit Costs of Health & Social Care L. Curtis. 5. O Keefe M (2006) Evaluation of a Community-based Wound Care Programme in an Urban Area. Poster Presentation. EWMA Conference Smith & Nephew data on file report OR-DOF 020 An open, prospective, randomised, comparative volunteer trial to compare the performance of silicone adhesive dressings. MepilexTM Border. Smith & Nephew data on file report OR-DOF 041 An open, prospective, comparative volunteer trial to assess the retention qualities of ALLEVYN Life and BiatainTM Silicone. Designed for people who happen to be patients September 2012 smith-nephew.dk 13

7 Interview NYT Manglende kompetencer på området den diabetiske fod Diabetespatienter med kroniske sår tilbydes et suboptimalt tilbud. Manglen på et velorganiseret tværfagligt tilbud medfører at disse patienter nemt falder mellem flere stole. Systemsvigt på nationalt plan, siger overlæge Guro Vaagbø fra Haukeland Universitetssjukehus i Bergen. Hun er ikke tilfreds med sundhedsvæsenets håndtering af diabetiske fodsår og efterlyser klare retningslinjer for et samarbejde. Diabetesbehandlingen mangler retningslinjer for hvem der skal gøre hvad, og for hvordan tilbuddet skal være organiseret, siger Vaagbø som blandt andet ønsker flere ressourcer til forebyggelse: Regelmæssig behandling hos en fodterapeut med specialuddannelse i den diabetiske fod er særdeles vigtigt, men det koster penge. Løsningen kan være en refusionsordning, men i så fald skal staten ind i billedet. Vaagbø ønsker et tværfagligt samarbejde med endokrinolog, ortopæd, karkirurg, infektionsmediciner, sårsygeplejerske, ortopædiingeniør og fodterapeut. SYSTEMSVIGT: Det organiserede tilbud til patienter med diabetiske fodsår skal være bedre. En rosværdig undtagelse er de der brænder for denne opgave. Ildsjæle der arbejder benhårdt på velfungerende sårpoliklinikker hvor patienterne får individuel behandling med tæt opfølgning. Men vi skal have bedre retningslinjer og stille krav til hvordan tilbuddet skal være organiseret, siger overlæge Guro Vaagbø. I Norge er der i dag ca der har diabetes type 1, oplyser overlæge Guro Vaagbø. Endvidere antager man at der er der har type 2, men halvdelen af disse er ikke selv klar over det. En person med diabetes har omkring 30 procents risiko for at få diabetisk fodsår på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er sår der kan blive så alvorlige at det medfører amputation. Dette er fagpersoner der er nødvendige for at den diabetiske fod kan få den hjælp der er behov for. I dag har vi hverken retningslinjer eller et godt system hvor disse hurtigt kan blive hentet ind. Desuden skal vi have inddraget både den primære sundhedssektor og specialisterne. Vores fælles mål må være færre kroniske sår og færre amputationer af lår eller underben hos diabetikerne. I 2011 og 2012 blev der tilsammen foretaget næsten amputationer af lår, underben og fod. Hertil kommer amputation af tæer. Diabetiske fodsår opstår som regel fordi flere risikofaktorer virker sammen. Hos de fleste patienter spiller perifer neuropati en central rolle. 50 procent af type 2-diabetikere har perifer neuropati og har derfor pr. definition en risikofod. Neuropati fører til nedsat følelse og i nogle tilfælde også til foddeformiteter ofte med et unormalt gangmønster til følge. Nedsat følelse medfører at mange får sår uden selv at kunne mærke det. Jævnlig undersøgelse af fødderne er derfor af stor vigtighed. NORDIC DIABETIC FOOT TASK FORCE Et nyt nordisk netværksinitiativ på tværs af fag Det er ikke lige meget, hvor man bor, hvis man skal sikre sig den bedst tænkelige diabetiske fodpleje i de nordiske lande. Trods samme overordnede principper og politiske anbefalinger for klinisk praksis er der store forskelle. Og forskellene viser sig ikke alene de nordiske lande imellem. også på byniveau er der store forskelle. I nogle byer er borgerne sikret bedst tænkelige behandling med et fint og velfungerende tværfagligt samarbejde, mens andre byer er stærkt udfordret på begge dele. På baggrund af denne viden og i ønsket om at tilbyde alle borgere i de nordiske lande den bedst tænkelige diabetiske fodpleje har man dannet netværket Nordic Diabetic Foot Task Force. Styregruppe medlemmer Danmark Klaus Kirketerp -Møller, MD, Orthopedic Consultant Ortopædkirurgisk Afdeling, Forskningsenheden for amputationer og sår Hvidovre Hospital Sverige Magnus Løndahl, MD, Consultant Endocrinologist Endokrinologisk Afdeling og reproduktiv medicin Skånes Universitetshospital Motivation Nordic Diabetic Foot Task force samler nationale og internationale klinikere med tværfaglig baggrund i et unikt samarbejde; Et samarbejde der vil iværksætte og støtte forskellige aktiviteter på nationalt plan, for at fremme systematisk og aktiv implementering af kliniske retningslinjer i diabetisk fodbehandling. Aktiviteterne vil blive gennemført af nationale arbejdsgrupper i hvert enkelt land og skabe pres for at iværksætte nye initiativer, der kan understøtte det videre arbejde med bedste praksis. Den formelle dannelse af Nordisk Diabetic Norge Tore Julsrud Berg, MD, Consultant Endocrinologist, Associate Professor Endokrinologisk Afdeling Oslo Universitetshospital Finland Vesa Juutilianen MD, Consultant Plastic Surgeon Institut for plastikkirurgi Helsinki University Hospital Foot Task Force fandt sted ved første styregruppemøde i februar 2014 i København. Styregruppen er ansvarlig for strategisk planlægning og prioritering og består af eksperter fra hvert af de nordiske lande. De nationale arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne vil bestå af eksperter med klinisk ekspertise i ortopædisk kirurgi, plastikkirurgi, karkirurgi og endokrinologi samt med underspeciale i diabetes. De nationale sår og podiatriorganisationer vil også være repræsenteret. De nationale arbejdsgrupper vil primært have fokus på implementering af nationale retningslinier, støttemidler til lokale projekter og initiativer samt halvårlig oplysning og opdatering omkring igangværende og planlagte aktiviteter. De nationale arbejdsgrupper mødes efter behov. Nordisk Diabetisk Fod symposium Desuden vil taskforcen hvert andet år være vært ved Nordisk Diabetisk Fod symposium, hvor formålet er at fremme og sikre vidensdeling og uddannelse vedrørende implementering af bedste praksis i diabetisk fodpleje i de nordiske lande. Det første symposium afholdes 5-6. november 2014 i Malmø. Foredragsholderne vil være en blanding af nordiske og internationale diabetisk fodeksperter samt repræsentanter for diabetesforeninger og eksperter med viden og erfaring med kvalitetsmonitorering og kvalitetsregistre. Læs mere på 12 smith-nephew.com juni 2014 juni 2014 smith-nephew.com 13

8 rubrikken Interview Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug Spot på den diabetiske fod Vi har ingen konkrete tal på, hvad det betyder, at vi arbejder med et multidisciplinært team, men vi er ikke i tvivl om, at det er rette vej at gå i behandlingen af den diabetiske fod. Vi arbejder på at finde en model, som egner sig i forhold til dette, da det er yderst væsentligt f eks i forhold til helingstiden, slutter Gunilla Jägeblad. 14 smith-nephew.com juni 2014 n In va t I o In Samarbejde alene gør det selvfølgelig ikke. Vi holder os i sagens natur løbende opdateret via ny forskning. I dag sker det i stort omfang via netværk initieret af bl.a. Smith & Nephew, hvilket er utrolig værdifuldt for os, siger Gunilla Jägeblad. Teamet træffes en eftermiddag hver 14. dag og her gennemgår vi patienter med diabetiske fodsår. Vi går en fodrunde som vi kalder det. Alle vurderer patienten ud fra den enkeltes specialistkendskab. Hver enkelt i teamet tilser fodsårspatienten og gør sine egne notater og herefter skrives en individuel handlingsplan for patienten. Måske skal patienten indlægges for operation, måske skal der bruges en anden bandage, en anden sko. Ofte ændrer vi i medicineringen, der udskrives fx insulin i stedet for tabletter, der bliver eventuelt udskrevet antibiotika pointen er, at det hele klares på en og samme gang. Patienten skal ikke rende til 6 forskellige besøg. Og herefter tager fodterapeuten over og sørger for at det hele fungerer i henhold til handlingsplanen. no n Der er mange fordele ved at arbejde tæt i et multidisciplinært team. Dels lærer vi meget af hinanden, dels betyder vores samarbejde, at vi sammenlagt har en enorm erfaring og viden inden for den diabetiske fod. Viden som vi har glæde og gavn af i hverdagen, viden som kommer vores patienter til gode, når de skal behandles. Samarbejde alene gør det selvfølgelig ikke. Vi holder os i sagens natur opdateret via ny forskning hele tiden. I dag sker det i stort omfang via netværk initieret af bl.a. Smith & Nephew, hvilket er utrolig værdifuldt for os, siger Gunilla Jägeblad va t I o B ag det multidisciplinære team står fodterapeut Gunilla Jägeblad, som også er ophavskvinden. Vi har talt med Gunilla Jägeblad, som her giver os et lille indblik i, hvordan det er at arbejde på tværs af fag, hvad det betyder for behandlingen og endelig hvad et samarbejde som dette betyder for patienten. Vores team består af karkirurg, infektionsspecialist, hudspecialist og diabetesspecialist. Derudover har vi tilgang til ortopædkirurg, diabetessygeplejerske, fodterapeut og ortopædskomager. Alle relevante faggrupper er med andre ord repræsenteret og tilgængelige. no Samarbejde på tværs af fag er lige så naturligt som Amen i kirken på Fodsårscentrum ved Skaraborgs Sjukhus i Skövde nordøst for Göteborg. Gennem mere end 30 år har man på Bensårscentrum arbejdet med et multidisciplinært team i ønsket om at give patienter med diabetiske fodsår den bedst tænkelige behandling. circuscom.se Tryk på den orange knap Patienter med svært helende sår oplever ofte frustration, angst og svækket selvtillid. Mange isolerer sig og indskrænker deres aktivitetsniveau på grund af deres sår1. PICO gør NPWT-behandling i eget hjem muligt og patienten kan fortsætte med at leve normalt, samtidig med at sårhelingen fremskyndes. PICO er effektiv sårbehandling med negativt tryk i lommeformat. Pumpen tillader et aktivt og socialt liv, uden at patienten føler uro. PICO gør det muligt. Smith & Nephew Juli 2012, Reference 1. International consensus. Optimising wellbeing in people living with a wound. An expert working group review. juni 2014 smith-nephew.com 15

9 Ny ALLEVYN emballage Enkel. Informativ. Effektiv. Med stigende fokus på tid og ressourcer ved vi hvor vigtigt det er nemt at kunne vælge den rigtige bandage. Derfor har vi tilpasset vores ALLEVYN emballage med tydelige og informative symboler: Produktnavne med farvekoder Allevyn Life Allevyn Adhesive Allevyn Non-Adhesive Allevyn Gentle Nye ikoner der gør det nemmere at vælge den rigtige bandage: (Eksempler) Allevyn Gentle Border Lite Allevyn Gentle Border Antal bandager: Absorptionsniveau: x10 x10 0 x1 CHANGE CHANGE INDICATOR INDICATOR LOCK AWAY CORELOCK AWAY CORE SILICONE ADHESIVE SILICONE ADHESIVE CHANGE HIGH HIGH UP TO 5 DAYSUP TO 5 D INDICATOR LOCK AWAY CORE SILICONE ADHESIVE HIGH UP TO 5 DAYS Klæbetype/styrke: Bæretid (i dage): 0 x10 x10 x1 CHANGE INDICATOR SILICONE ADHESIVE SILICONE HIGH ADHESIVE MODERATE MODERATE UP LOCK TO AWAY DAYS CORE SILICONE ADHESIVE MODERATE UP TO DAYS UP UP TO TO 5 DAYS Alle ALLEVYN emballager vil overgå til det nye udseende i løbet af sommer/efterår x10 0 x10 x1 Smith & Nephew tilbyder et komplet udvalg af effektive sårbehandlingsprodukter kombineret med en indsigt og viden SILICONE ADHESIVE MODERATE LOW UP UP TO TO DAYS DAYS om best-practice SILICONE til at forebygge ADHESIVE SILICONE og behandle ADHESIVE sår. LOW På baggrund LOW af UP denne TO DAYS viden UP finder TO vi DAYS innovative og nytænkende løsninger, der forbedrer resultaterne af sårbehandlingen for patienterne og samtidigt tager hensyn til ressourceforbruget i den danske sundhedssektor. 0 x10 Smith x10 x1 & Nephew A/S Slotsmarken Hørsholm tlf fax SOFT SILICONE GEL ADHESIVE MODERATE LOW UP UP TO TO DAYS DAYS SOFT GEL ADHESIVE SOFT GEL ADHESIVE MODERATE MODERATE UP TO DAYSUP TO DAYS

#05. Tema: Svært helende sår. Multidisciplinært. Tidlig identifikation. Patienten er hovedrolleindehaveren. Spot på den diabetiske fod

#05. Tema: Svært helende sår. Multidisciplinært. Tidlig identifikation. Patienten er hovedrolleindehaveren. Spot på den diabetiske fod JUNI 2014 Tema: Svært helende sår Tidlig identifikation og struktur reducerer helingstiden Patienten er hovedrolleindehaveren Multidisciplinært team bag succes i Skövde Spot på den diabetiske fod #05 Januar

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Sårbehandling med kvalitet

Sårbehandling med kvalitet Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte

Læs mere

Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger:

Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: Patientinformation Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: 2 Indledning Denne patienthåndbog indeholder vigtig information om

Læs mere

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Hej! I denne brochure fortæller vi om, hvordan din sårbehandling med negativt tryk (NPWT) fungerer, og hvorfor vi har valgt at behandle dine sår med

Læs mere

En cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os.

En cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os. Aabenraa Kommune Birgit Møller, hjemmesygepl. og sårsygepl Aabenraa Kommune. Sår-efterudd år 2000 og løbende årlige kurser. Har 12 timer pr. uge til sårspecialet (geografisk stort landområde med to sygeplejegrupper

Læs mere

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Dokumentation i sårbehandlingen Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Hvad gjorde vi? Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger Audit på amputationer over en 2 års periode (2002-2004) Spørgeskema

Læs mere

Principper for sårbehandling og bandagevalg

Principper for sårbehandling og bandagevalg Principper for sårbehandling og bandagevalg Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling af såret Lokal

Læs mere

Life #01. Patientfokuseret sårbehandling. Nordic Wound Life: Et magasin udviklet specielt til dig med interesse for sårbehandling.

Life #01. Patientfokuseret sårbehandling. Nordic Wound Life: Et magasin udviklet specielt til dig med interesse for sårbehandling. Nordic Wound Life Maj 2011 Patientfokuseret sårbehandling Behandling der både tilgodeser ønsket om at ØGE KVALITETEN OG SAMTIDIG SPARE RESSOURCER Nordic Wound Life: Et magasin udviklet specielt til dig

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe Implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland -et fælles anliggende mellem kommuner, region og almen praksis Vores mål med indsatsen 1 Vi har en plan. Det nationale initiativ MedCom

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Kliniske anbefalinger

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Kliniske anbefalinger National implementering af telemedicinsk sårvurdering Kliniske anbefalinger MedCom Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 www.medcom.dk Dato: 08.10.13 1 Indhold 1 Forord... 3 2 Indledning...

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Engangshælløfter mod tryksår. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår?

Engangshælløfter mod tryksår. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår? Trykaflastning Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår? Af Aase Fremmelevholm, Tryksårssygeplejerske, Odense Universitetshospital Aase Fremmelevholm Tryksårssygeplejerske Odense

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

SårDebatten. Tema om stress og sårsmerter INDHOLD: Internationalt studie Kan stress forsinke sårheling?... side 2-3

SårDebatten. Tema om stress og sårsmerter INDHOLD: Internationalt studie Kan stress forsinke sårheling?... side 2-3 SårDebatten FOR VIDENSBASERET OG PRAKTISK SÅRBEHANDLING Nummer 1 2010 Tema om stress og sårsmerter INDHOLD: Internationalt studie Kan stress forsinke sårheling?......... side 2-3 Reportageartikel Behandling

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering V/ Rikke Viggers, Konsulent MedCom National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen/KL/Danske Regioner,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W Sårkursus Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Kursets relevans Udviklingen

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Emne (kort beskrivelse)

Emne (kort beskrivelse) Pædiatrisk afdeling Igangværende eller afsluttede sygeplejefaglige udviklings og forskningsmæssige tiltag i afdelingen Kriterier: der skal foreligge en protokol eller projektbeskrivelse tværfaglige udviklingsog

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG OVERSKUD TIL OMSORG Enkel og effektiv lejring af sengeliggende Stabilitet Tryghed afslapning nedsat tonus nedsat arousel Hvorfor er lejring vigtig? Lejring har afgørende betydning for borgerens komfort

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Kinetic Concepts Inc. KCI Medical ApS

Kinetic Concepts Inc. KCI Medical ApS Kinetic Concepts Inc Hvem er vi og hvad står vi for En verdensomspændende medicoteknisk virksomhed Førende indenfor sårheling og terapeutiske madrasser og senge Arbejder intenst med at forbedre kvaliteten

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon. Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby

Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon. Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby Baggrund Baggrund 3 Hjemmemonitorering af gravide?:

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2. Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro

Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2. Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2 Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro Vigtigste udfordringer En vigtig udfordring i bekæmpelsen af sårinfektioner er at kunne håndtere bakterievæksten

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere