Fodgængere i Københavns. December 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fodgængere i Københavns. December 2013"

Transkript

1 Fodgængere i Københavns Kommune December 2013

2 ISBN December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks København V Forsidefoto: Ursula Bach Rapporten er udarbejdet af YouGov Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer 2

3 Indhold 1. Undersøgelsens formål 4 2. Metode og gennemførelse Vejning af data Signifikante afvigelser Statistisk usikkerhed 6 3. Anbefalinger 8 4. Hovedresultater Årsager til at have gået i løbet af den sidste uge Gåture i hverdag og weekend/feriedag antal og varighed Benyttede transportmidler Brug af transportmidler til forskellige destinationer Ture i bil Hvad motiverer københavnerne til at gå? Personlige årsager, der begrænser gåture i lokalområdet Miljømæssige årsager, der begrænser gåture i lokalområdet Tryghed og sikkerhed i dagtimer og aften/nattetimer Det lokale fodgængermiljø Motiver til at ville gå mere i lokalområdet Bilag Åbne besvarelser 50 3

4 1. Undersøgelsens formål Fodgængere i Københavns Kommune er en undersøgelse, der gennemføres årligt. Undersøgelsen blev gennemført første gang i Resultaterne for indeværende undersøgelse bliver i denne rapport sammenlignet med resultaterne for Formålet med fodgænger-undersøgelsen er at afdække, hvordan københavnerne bruger byen som fodgængere, herunder med afdækning af københavnernes gangvaner, deres motivation og begrænsninger i forhold til at gå i og at bruge byen og deres tryghedsfølelse som fodgængere i deres lokalområde. Yderligere afdækker undersøgelsen københavnernes foretrukne transportformer i forhold til den daglige transport til og fra arbejde/skole og fokuserer ligeledes på de transportformer, københavnerne anvender i deres fritid. Undersøgelsen afdækker desuden københavnernes holdning til Københavns indretning bl.a. med fokus på, hvad københavnerne ønsker ændret og forbedret med henblik på at både at gå mere i København og at øge varigheden af både ture til fods og deciderede ophold i København. 2. Metode og gennemførelse Undersøgelsen er blevet gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i perioden den 23. oktober til den 12. november Besvarelserne er indsamlet via Københavns Kommunes borgerpanel og er herved gennemført blandt borgere bosiddende i Københavns Kommune i alderen år. 2.1 Baggrundsoplysninger For at få indblik i mulige forskelle på tværs af forskellige demografika blev respondenterne adspurgt om følgende baggrundsoplysninger: Bydel Køn Alder Husstandsindkomst Beskæftigelsesstatus Fysisk Handicap Demografisk profil (haves hjemmeboende børn/haves børnebørn, færdsel i København/eget lokalområde, forhold til at bo i byen, arbejdes der i København) 4

5 2.2 Vejning af data Totalpopulationen i undersøgelsen er vejet ud fra et ideal for sammensætningen af borgere i Københavns Kommune, hvorfor det er muligt at udtale sig repræsentativt om københavnerne på baggrund af svarene i denne undersøgelse. Vejningen i undersøgelsen ser således ud: Base (%) uvejet Base vejet Base (%) vejet Total % % Køn Kvinde ,4% % Mand % % Alder år % % år % % år ,8% % 66+ år ,5% % 2.3 Signifikante afvigelser Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er brugt et konfidensinterval på 95. Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne, dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige grupper af danskere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test: Chi 2 -test: Chi 2 -testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%. 5

6 2.3 Statistisk usikkerhed Den statistiske udvalgsusikkerhed på en stikprøveundersøgelse som denne med 561 interview er omkring +/- 4,0 procentpoint på et procenttal, der er baseret på alle besvarelser i undersøgelsen. Dette betyder, at såfremt 25% af de 561 københavnere i undersøgelsen svarer ja til et givent spørgsmål, bør det resultat, som man ville have opnået, hvis man havde spurgt samtlige københavnere i alderen 15 år +, ikke være lavere end 21% og ikke højere end 29%. Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige stikprøvestørrelser, når totalpopulationen er kendt. Det vil sige, at tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikker man kan være på et givent resultat. Det er vigtigt at understrege, at den statistiske udvalgsusikkerhed stiger, hvis man sammenligner mindre delgrupper med hinanden. Dette betyder, at såfremt man sammenligner 100 respondenter, der alle har samme karakteristika (eksempelvis en bestemt alder), med 100 andre respondenter med et andet karakteristika, og 25% af førstnævnte gruppe har svaret ja, så skal sidstnævnte gruppe afvige med mindst 11 procentpoint. Det betyder, at mindst 14% og mere end 36% skal svare ja, før man kan konstatere, at den fundne forskel kan generaliseres til at gælde alle de personer med de pågældende karakteristika og ikke blot de to gange 100 respondenter, der har deltaget i undersøgelsen. Ovenstående er i særdeleshed vigtigt at tage højde for, når resultaterne analyseres på bydelsniveau. Antallet af interview i de enkelte bydele varierer, og Bispebjerg er med 27 interview den bydel, der er repræsenteret med færrest interview, og Nørrebro er med 109 interview den bydel, der er repræsenteret med flest. På bydelsniveau er resultaterne i 6

7 statistisk forstand baseret på relativt små baser for de baser, der indeholder under 100 respondenter. Som eksempel på den statistiske usikkerhed på bydelsniveau er der i det følgende taget udgangspunkt i, at det gennemsnitlige antal interview pr. bydel er 50. Såfremt vi ud af de 50 interview i en af de givne bydele observerer, at 25% svarer ja til et spørgsmål, vil den statistiske udvalgsusikkerhed være +/- 12 procentpoint. Det betyder, at såfremt man havde stillet alle beboere i den givne bydel samme spørgsmål, ville den sande værdi ligge i intervallet 13-37%. På bydelsniveau er der tale om en meget stor statistisk usikkerhed grundet flere små baser. Københavnerne i undersøgelsen er samtidig blevet spurgt om, hvorvidt de har et fysisk handicap, der begrænser deres daglige aktiviteter. Andelen af københavnere med et konkret defineret fysisk handicap er i statistisk forstand relativ lille, idet 54 personer i denne undersøgelse angiver et fysisk handicap. Der er derfor ligeledes her tale om en stor statistisk usikkerhed på de enkelte grupper med et fysisk handicap, hvorfor det i undersøgelsen ikke med sikkerhed kan konkluderes, at de enkelte grupper adskiller sig fra borgere, som ikke har et fysisk handicap. 7

8 3. Anbefalinger Iagttagelse: Det er et gennemgående træk i 2013-undersøgelsen, at flere københavnere er begyndt at gå og at gå oftere/længere. Undersøgelsen viser også en gennemgående tendens til, at flere københavnere er begyndt at cykle, når de skal frem og tilbage fra forskellige destinationer/ærinder. Den øgede aktivitet i forhold til at gå og cykle har influeret på den andel, der tidligere har gjort brug af offentlig transport. Denne andel er faldet i I 2013 er adfærden vedrørende bilisme stort set identisk med bilismeadfærden for upåvirket fra 2012 til Anbefaling: På baggrund af ovenstående anbefales Københavns Kommune at fortsætte de konkrete indsatser/tiltag, der er gjort i 2012 for at fremme fodgængerlivet i København. Det lader til, at de forskellige tiltag har haft god succes med at påvirke københavnerne til at gå og også at cykle mere frem for især at gøre brug af offentlig transport. Idet graden af bilismen til sammenligning forekommer upåvirket af Københavns Kommunes 2012-indsatser, anbefales det Københavns Kommune fremadrettet at tænke endnu mere i tiltag med det fokus at få bilisterne til at lade bilen stå og gå/cykle i stedet for. Der skal således igangsættes initiativer, der kan skabe den samme tendens som ses for den faldende brug af offentlige transportmidler. Iagttagelse Københavnerne fremhæver i særdeleshed fem forskellige initiativer, der kan tilskynde dem til at gå mere: Flere grønne ruter og stier Grønnere omgivelser Bedre luftkvalitet En renere by Mindre trafik 8

9 Anbefaling: Københavns Kommune anbefales at fokusere på nye tiltag inden for de fem områder, som allerflest københavnerne og flere end i 2012 ønsker forbedringer inden for med henblik på at øge deres aktivitet som fodgængere i deres lokalområde. Det drejer sig således om at iværksætte nye tiltag, at videreføre eller at udvide tiltag inden for disse fem områder: At anlægge flere grønne ruter og stier At anlægge grønnere omgivelser At afhjælpe dårlig luftkvalitet At sikre en mere renholdt by At sikre mindre trafik 9

10 4. Hovedresultater I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedresultater. Resultaterne er blevet segmenteret på en række demografika herunder køn, alder og bydel. Fordelingen af køn og alder afspejler den faktiske fordeling i Københavns Kommune, hvorfor det er muligt at udlede generelle repræsentative konklusioner på baggrund af køn og alder. Fordelingen på bydelsniveau er ikke repræsentativ, hvorfor det ikke er muligt at udlede generelle repræsentative konklusioner på bydelsniveau. Hvad angår opdelingen på bydelsniveau, er Østerbro (106 besvarelser) og Nørrebro (109 besvarelser) de eneste bydele repræsenteret med mere end 100 besvarelser. Bispebjerg (27 besvarelser) og Brønshøj-Husum (28 besvarelser) er de to bydele med færrest besvarelser. Antallet af interview i de enkelte bydele gør resultaterne på bydelsniveau meget usikre, hvilket man bør have in mente, når man tolker resultaterne på bydelsniveau. Resultaterne er endvidere blevet segmenteret på beskæftigelsesstatus, om man har hjemmeboende børn, om man har børnebørn, og om man har et fysisk handicap, der kan hindre brugen af byen. I fremholdelsen af resultaterne vil svarene fra de mange forskellige nedbrydningsgrupper blive præsenteret og kommenteret, såfremt der er observeret signifikante forskelle grupperne i mellem. Der henvises til tabelbilaget for en endnu mere detaljeret præsentation af resultaterne segmenteret i forhold til de forskellige nedbrydningsgrupper i forhold til hvert enkelt spørgsmål. 10

11 4.1 Årsager til at have gået i løbet af den sidste uge Ud af fem mulige grunde har københavnerne i undersøgelsen i gennemsnit angivet 2,29 grunde til, at de gik i løbet af den sidste uge. Dette er nogenlunde på niveau med 2012, hvor københavnerne i gennemsnit angav 2,18 grunde til at have gået. Københavnernes to primære årsager til at have gået inden for den seneste uge er, at de gik hele vejen til en bestemt destination, hvor ingen anden form for transport var involveret (62%), og at de gik for at få adgang til offentlig transport (61%). Tredje flest angiver, at de gik en tur i den forgangne uge uden andre formål end selve det at gå en tur (58%). Københavnere med børn i husstanden under 18 år (76%) gik i signifikant større omfang end københavnere uden børn i husstanden under 18 år (58%) hele vejen til en bestemt destination. Aldersmæssigt er der få signifikant afvigelser til dette spørgsmål. Den mest iøjnefaldende afvigelse viser, at københavnere i alderen år (72%) i signifikant højere grad end de årige københavnere (52%) gik hele vejen til en bestemt destination. 11

12 4.2 Gåture i hverdag og weekend/feriedag antal og varighed I spørgsmålet omkring hvor mange ture københavnerne sammenlagt går på en typisk hverdag eller weekenddag/feriedag, er resultatet baseret på følgende definition af en tur, som respondenterne blev præsenteret for i undersøgelsen: En gåtur skal forstås som enten gåture til og fra et parkeret transportmiddel, gåture til og fra endelige destinationer samt gåture uden andet formål end det at gå en tur. Respondenterne blev bedt om at tælle hver gåtur (både gåturen ud og gåturen hjem). Det betyder f.eks., at en respondent, der gik til og fra et supermarked, har angivet to gåture for denne handling én gåtur til supermarkedet og én gåtur hjem fra supermarkedet. Undersøgelsen viser, at københavnerne i gennemsnit går 4,3 ture på en hverdagsdag. Aldersmæssigt er den eneste signifikante forskel, at tre gange så mange årige (13%) som årige (4%) ikke går en tur hver dag i hverdagene ( ingen tur ). 12

13 På weekend- og feriedage går københavnerne i undersøgelsen i gennemsnit 3,8 ture om dagen lidt færre ture end i hverdagene, hvor gennemsnittet er 4,3 ture pr. dag. Mænd (14%) går i signifikant højere grad end kvinder (16%) 6-10 ture på weekend- og feriedage. Sammenlignet med de årige (3%) går tre gange så mange i alderen år (9%) og 66+ år (8%) ingen ture på weekend- og feriedage. 13

14 Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er der ikke signifikante forskelle i varigheden af københavnernes gåture i hverdage og weekender/feriedage. Københavnerne går typisk længere ture i weekenderne end i hverdagene. 37% af københavnerne i undersøgelsen går over 1 time på en typisk weekend- og feriedag mod 14

15 16% på en typisk hverdag. I hverdagene er varigheden af gåture primært under en ½ time (42%) eller mellem ½ til 1 time (42%). Segmenteret på køn er der ingen signifikante forskelle. Aldersmæssigt er der til gengæld sammenlignet med de øvrige aldersgrupper signifikant færre over 66 år (30%), der går under en halv time i hverdagen. Til gengæld går dobbelt så mange københavnerne over 66 år (24%) som københavnerne i alderen år (12%) over 1 time til hverdag. De yngste københavnere i undersøgelsen, år (54%), er markant mere repræsenteret i den gruppe, der går mellem ½ til 1 time hver dag end københavnere i alderen år (39%) og 66+ år (41%). Segmenteret på københavnernes beskæftigelsesstatus er der ikke overraskende signifikante forskelle i forhold til varigheden af gåture (bemærk dog, at der her er tale om små baser). Københavnere, der arbejder på fuldtid (48%) og deltid (51%), går i signifikant større omfang en tur under ½ time til hverdag end pensionister (27%). Fuldtidsstuderende går i signifikant højere grad mellem en halv til hel time på weekendog feriedage (60%) end københavnere, der arbejder på fuldtid (42%) eller er pensionerede (45%). 15

16 4.3 Benyttede transportmidler Som det fremgår af ovenstående grafbillede, er cyklen stadig (og i stigende grad) det mest tilgængelige transportmiddel. I 2013 tilkendegiver 9 ud af 10 københavnere i undersøgelsen, at de har adgang til en cykel (91%) mod 8 ud af 10 i 2012 (83%). Også flere københavnere, 7 procentpoint flere end i 2012 (43%), har fået en bil til rådighed i 2013 (50%). Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper har signifikant flest københavnerne i alderen år (95%) og år (95%) en cykel til rådighed. Omvendt har en signifikant overvægt af københavnere i alderen år (63%) og over 66 år (73%) en bil til rådighed, når der sammenholdes med københavnere under 50 år. Københavnere med børn i husstanden (98%) har i signifikant højere grad en cykel til rådighed end københavnere uden børn i husstanden (89%). Segmenteret på beskæftigelsesstatus er der signifikant forskel på, hvem der har henholdsvis cykel og bil til rådighed (bemærk dog små baser). Københavnere, der er fuldtidsstuderende, har i højere grad en cykel (96%) til rådighed end en bil (20%). Signifikant flere københavnske pensionister har en bil (73%) til rådighed end 16

17 fuldtidsstuderende (20%). Pensionisterne er samtidig den beskæftigelsesgruppe (79%), i hvilken færrest har en cykel til rådighed Brug af transportmidler til forskellige destinationer Udover at afdække, hvilke transportmidler københavnere har adgang til, har undersøgelsen undersøgt, hvilke transportmidler københavnerne bruger til forskellige formål. Dette er målt på 14 forskellige formål/typer af ture, som vil blive præsenteret i det følgende. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle ture er relevante for alle københavnere, hvorfor antallet af besvarelser for de enkelte typer af ture vil variere. Eksempelvis er der få pensionister, der finder det relevant at transportere sig selv til/fra arbejde eller uddannelse eller at ledsage børn i skole. Det er heller ikke alle respondenter, der har en hund, og derfor kan svare på, hvilke transportmidler de bruger i forbindelse med hundeluftning. I gennemsnit vurderer københavnerne, at 10,28 ud af de 14 ture og/eller ærinder er relevante for dem. Dette er på niveau med 2012-undersøgelsen, hvor det var 10,22 ud af 14 ture. I det følgende vises der for hver type tur/ærinde en oversigt over, hvilke transportmidler der anvendes til den pågældende type tur/ærinde. 17

18 For de fleste destinationers vedkommende ses sammenlignet med 2012 nu i 2013 en stigning i den andel af Københavnere, der vælger at cykle til en pågældende destination. I 2013 er der også i forhold til mange destinationer en stigning i den andel af københavnere, der vælger at gå til en given destination. For de fleste destinationernes vedkommende betyder den øgede andel, der enten går eller cykler til en given destination, at færre københavnere end i 2012 benytter offentlig transport i Cyklen er med 76% det transportmiddel, flest københavnere anvender til/fra arbejde eller uddannelse. Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er der tale om stigning på 12 procentpoint svarende til en stigning på 19% fra 2012 til Samtidig bruger 7 procentpoint færre københavnere i 2013 (28%) offentlig transport som transportmiddel til og fra arbejde/uddannelse, når der sammenlignes med 2012 (35%). Det svarer til et fald på 20%. Segmenteret på køn cykler signifikant flere kvinder (66%) end mænd (53%) til/fra arbejde eller uddannelse (66%). Aldersmæssigt er der sammenlignet med de øvrige aldersgrupper en signifikant overvægt af københavnerne i alderen år (85%) og år (71%), der cykler til/fra arbejde eller uddannelse. Omvendt tager signifikant flere i 18

19 alderen år (27%) og år (22%) bilen, når der sammenlignes med de yngste, år (6%), og de ældste københavnerne over 66 år (9%). I forhold til beskæftigelsesstatus ses forskellige afvigelser grupperne i mellem (bemærk dog små baser). De fuldtidsstuderende (87%) og fuldtidsarbejdende (73%) benytter i signifikant højere grad cyklen til/fra uddannelse eller arbejde end københavnerne fra de øvrige beskæftigelsesgrupper. Københavnere, der arbejder på fuld tid benytter også i signifikant højere grad bilen (27%), når de skal til/fra arbejde, end de andre grupper af beskæftigelse. Københavnerne med børn under 18 år i husstanden (77%) benytter i signifikant højere grad cykel til og fra arbejde/uddannelse end københavnere uden børn i husstanden (55%). Cyklen er med 65% det mest benyttede transportmiddel i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter. Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er der tale om en stigning på 20%. Segmenteret på køn er der signifikant flere mænd (22%) end kvinder (15%), der benytter bilen (22%) til arbejdsrelaterede aktiviteter, mens signifikant flere kvinder (53%) end 19

20 mænd (36%) benytter cyklen til dette. I forhold til alder bruger de årige (59%) og årige (55%) i højere grad cyklen i arbejdsøjemed end de øvrige aldersgrupper. Bilen anvendes til arbejdsrelateret transport af signifikant flest i alderen år (26%) og år (22%). Københavnerne uden børn (60%) cykler i signifikant højere grad end københavnerne uden børn (40%) i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter. Med 60% er cykel den mest benyttede transportform til at ledsage børn til skole i I forhold til 2012 ses en stor stigning i antallet af cyklende i 2013 fra 42% i 2012 til 60% i 2013 (bemærk dog små baser). Det svarer til en stigning på 45% flere københavnere, der i 2013 følger deres børn til skole ved at cykle. Grundet de små baser er der ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle i relation til valg af transportmiddel, når københavnske børn skal følges i skole. 20

21 Som i 2012 (81%) vælger flest og endnu flere end sidste år - at gå til en legeplads i 2013 (91%). Det svarer til en stigning på 12%. Markant færre københavnere benytter i dette års undersøgelse (11%) offentlig transport end sidste år (4%) set i relation til at komme til og fra en legeplads. Der er ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle i relation til valg af transportform ved besøg på legepladser grundet usikkerheden ved meget små baser. 21

22 Cyklen er igen i 2013 (75%) det transportmiddel, flest københavnere anvender i forbindelse med personlige ærinder. Også her ses en stigning, her på 18%, i den andel, der sammenlignet med sidste år, vælger cyklen. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (77%) end mænd (68%), der benytter cyklen i forbindelse med personlige ærinder. Københavnere i alderen år (88%) og år (82%) benytter i højere grad cyklen i forbindelse med personlige ærinder end de øvrige aldersgrupper. 22

23 Cyklen er med 70% igen i 2013 det transportmiddel, flest københavnere anvender i forbindelse med café- og/eller restaurantbesøg. Der er tale om en stigning fra 2012 (58%) til 2013 (70%) på 21%. Signifikant flere kvinder (72%) end mænd (57%) cykler, når de skal på café eller restaurant. Det samme gør signifikant flere årige (86%) og årige (75%) end københavnere i de ældre aldersgrupper. De årige (63%) skiller sig også signifikant ud fra de øvrige aldersgrupper ved at være den gruppe, der går mest i forbindelse med at skulle på café eller restaurant. Københavnere med børn i husstanden (cykel 44% og til fods 64%) cykler og går i højere grad, når de skal på café eller restaurant, end københavnere uden børn i husstanden (cykel 62% og til fods 50%). Københavnere med børn i husstanden (13%) er også mere tilbøjelige end dem uden børn (8%) til at tage bilen dette er dog ikke signifikant. Når der skæves til beskæftigelse, benytter fuldtidsstuderende (92%) i signifikant højere grad cyklen til café- eller restaurantbesøg end de øvrige beskæftigelsesgrupper, mens københavnske pensionister (26%) i signifikant lavere grad end de øvrige grupper benytter cyklen, når de skal på café eller restaurant. 23

24 Cyklen er også i 2103 (66%) det mest anvendte transportmiddel, når københavnere skal besøge venner/familie. Fra 2012 (57%) til 2013 (66%) er der tale om en stigning på 16% flere, der bruger cyklen til dette. Sammenlignet med de ældre aldersgrupper anvender en signifikant overvægt af københavnere i alderen år (83%) og år (75%) cyklen til at besøge venner/familie, mens de årige (51%) omvendt er signifikant mere tilbøjelige end de øvrige aldersgrupper til at tage bilen, når de skal besøge venner/familie. 24

25 I relation til sport/underholdning/arrangementer er cyklen ligeledes det mest benyttede transportmiddel også her ses en stigning fra 2012 (62%) til 2013 (74%), her på 19%. Signifikant flere københavnere i alderen år (86%) og år (73%) end københavnere over 50 år benytter cyklen til sport/underholdning/arrangementer. De årige (38%) er desuden oftere til fods end de øvrige aldersgrupper, når det handler om at komme til og fra sport/underholdning/arrangementer. Københavnere med børn under 18 år i husstanden tager i højere grad cyklen (76%) end københavnere uden børn i husstanden (60%), når de skal til sport/underholdning/arrangementer. 25

26 Når københavnerne tager en tur med det formål at få motion anvender de som sidste år typisk cykel eller går. Lidt flere cykler i 2013 (55%) end i 2012 (51%) og stort set lige mange går i henholdsvis 2012 (72%) og 2013 (74%). 26

27 Igen i 2013 er cyklen med 69% den mest anvendte transportform ved parkbesøg og ved besøg i naturområder, havnebad eller strand. Fra 2012 (59%) til 2013 (69%) er der 17% flere, der cykler i denne henseende. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper cykler signifikant flere af de årige (77%) og årige (73%) københavnere i forbindelse med parkbesøg og ved besøg i naturområder, havnebad eller strand. De årige (65%) transporterer sig også i højere grad til fods end de øvrige aldersgrupper. 27

28 Nok mindre overraskende går de fleste københavnerne, knap 9 ud af 10, når de lufter deres hund (87%). Mere overraskende er, at næsten dobbelt så mange i 2013 (25%) som i 2012 (14%) lufter deres hund ved at cykle. Eftersom andelen af københavnere med hund i undersøgelsen er relativ lille, og den statistiske usikkerhed derfor er relativ stor, er der ikke kommenteret videre på demografiske forskelle. 28

29 Cyklen er med 68% det transportmiddel, flest københavnere benytter sig af, når de skal besøge torve/pladser eller strøggader. Fra 2012 (56%) til 2013 (68%) er der tale om stigning på 21% flere, der cykler i denne henseende. Signifikant flere kvinder (73%) end mænd (61%) cykler, når de skal besøge torve/pladser eller strøggader. De årige (83%) og årige (74%) benytter i højere grad end de øvrige aldersgrupper cyklen i denne henseende. 29

30 Flertallet af københavnere på 69% går, når skal på indkøb/markeder, mens næst flest cykler (58%). Hver femte københavner tager bilen på indkøb/marked (23%). Sammenlignet med 2012 er der ikke ændret meget ved denne fordeling. Segmenteret på køn er der observeret en række interessante forskelle. Signifikant flere mænd (27%) end kvinder (19%) tager bilen på indkøb/marked, mens signifikant flere kvinder (63%) end mænd (53%) cykler i denne sammenhæng. Københavnerne over 50 år, år (34%) og 66+ år (33%), kører i signifikant højere grad i bil på indkøb/marked end de yngre københavnere, år (11%) og år (18%). Københavnerne under 50 år, år (62%) og år (64%), kører i signifikant højere grad på cykel på indkøb/marked end de ældre københavnere, år (55%) og 66+ år (44%). At gå til indkøb/marked er der signifikant færrest i alderen 66+ år (55%), der gør i sammenligning med de øvrige aldersgrupper. 30

31 Tallene viser, at de fleste forbinder en tur uden andet formål end turen i sig selv med enten at gå eller cykle. Det ses ved, at de typisk valgte transportformer til denne aktivitet er til fods (82%) og på cykel (47%). Sammenlignet med i 2012 er der i 2013 lidt flere, der enten går (6 procentpoint flere) og cykler (3 procentpoint flere) end sidste år. Der er ikke observeret nogen nævneværdige demografiske forskelle i relation til valg af transportmiddel i forbindelse med ture uden andet formål end turen i sig selv. 31

32 4.3 Ture i bil 50% af københavnerne i undersøgelsen har adgang til bil. Ud af disse kører halvdelen aldrig (52%) en lille tur på under 3 km. En lav andel på 3% kører dagligt en lille tur på under 3 km. 15% kører en tur under 3 km dagligt, og 10% kører en tur under 3 km månedligt. Signifikant flere københavnere med adgang til bil i alderen 66+ år kører dagligt (7%) eller ugentligt (22%) en tur under 3 km, når der sammenlignes med de øvrige aldersgrupper. De helt unge, år (64%), skiller sig signifikant ud som den aldersgruppe, der mindst hyppigt kører en tur under 3 km (svarer aldrig ). Københavnere med børn i husstanden (41% svarer aldrig ) kører oftere en tur på under 3 km end københavnere uden børn i husstanden (56% svarer aldrig ). 32

33 De københavnere i undersøgelsen, der kører korte ture under 3 km i bil, er blevet bedt om at angive formålet med turene. Som i 2012-undersøgelsen (67%) er indkøb/shopping stadig det formål, flest angiver i 2013 (63%). I 2013 (14%) er formålet med de korte ture for mere end dobbelt så mange som i 2012 (6%) at aflevere/hente børn. 33

34 De københavnere i undersøgelsen, der kører korte ture under 3 km i bil, blev bedt om at vurdere, hvad der kan få dem til at erstatte de korte køreture i bil med gåture. Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er der sket et mindre fald på 4 procentpoint i andelen af københavnere, der vurderer, at de ikke er interesseret i at erstatte deres korte bilture med gåture. Denne andel udgjorde 48% i 2012 og er i 2013 faldet til 44%. Denne udvikling er set støt faldende siden 2011, hvilket kan indikere, at københavnerne er blevet mere bevidste om at bruge deres bil mindre til korte tur under 3 km. De faktorer, der primært kan få københavnerne, der kører korte ture under 3 km til at gå i stedet for, er flere fodgængerforbindelser (14%), en mere attraktiv/renere by (13%), bredere fortove (13%), renere luft (12%) og information om miljøproblemer (9%). 34

35 4.4 Hvad motiverer københavnerne til at gå? Københavnerne i undersøgelsen angiver i gennemsnit 5,75 årsager til at gå. Dette er en anelse højere end i 2012-undersøgelsen, hvor københavnerne i gennemsnit nævnte 5,25 grunde til at gå. Fordi jeg kan lide at kigge mig omkring og nyde miljøet (66%) er den årsag til at gå, flest nævner, efterfulgt af Fordi jeg nyder at være udendørs (65%) og Fordi motion er godt for mig (61%). Denne top tre er den samme som sidste år. Forskellen fra sidste år til i år er, at hver respondent udpeger flere årsager til at gå i deres lokalområde end sidste år. Segmenteret på køn er der en række interessante forskelle. Sammenlignet med mænd udpeger signifikant flere kvinder de følgende grunde til at gå; nyde miljøet (72%), at motion er godt (66%), at det er afslappende (59%), for at udforske nye områder (42%) og for at gå med andre og møde dem på samme tid (34%). Aldersmæssigt er der ligeledes observeret en række interessante demografiske forskelle. De årige nævner generelt flere grunde til at gå end de øvrige aldersgrupper. De unge adskiller sig signifikant fra de øvrige aldersgrupper ved i højere grad at vælge årsagerne: Nyder at være udenfor (76%), fordi det er afslappende (66%), for at udforske nye områder (46%), det er billigere (41%), gå med andre og møde dem på samme tid 35

36 (51%) og ingen andre alternative transportmuligheder (36%). De årige går i højere grad end de øvrige aldersgrupper, fordi det er hurtigere (50%). Københavnere med børn i husstanden angiver i højere grad, at de går, fordi det er hurtigere (49%) end københavnerne uden børn i husstanden (37%). Københavnerne i undersøgelsen udpeger disse to grunde som de vigtigste grunde til at gå: Fordi motion er godt for mig (21%), og Fordi det er mere praktisk (20%). At den vigtigste grund til at gå er, fordi motion er godt, svares i signifikant højere grad af de årige (24%) og 66+ årige (34%) end af de yngre københavnere. 36

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2013

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2013 BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2013 Københavnerne sætter stor pris på mulighederne for at få græs under fødderne, nyde solen på en bænk, eller opsøge kultur i byen. Københavnere går

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, juni 2011 Udarbejdet af: Marie Christiansen Krøyer Ida Mørch Pernille Jønsson

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Effektanalyse af R.E.M. - koncerten

Effektanalyse af R.E.M. - koncerten Effektanalyse af R.E.M. - koncerten 25. juni 2005 på Forum Horsens Stadion 2 Tekst: Jesper Langkjær Horsens Kommune Udgiver: PR-gruppen Horsens Kommune Foto: Per Algreen og Ulrich Bache Opsætning: Grafisk

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008

Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008 Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008 1 Indhold Undersøgelsens formål Side 3 Metode og gennemførelse Side 4 Anbefalinger Side 8 Hovedkonklusioner Side 11 Hovedresultater

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Analyse Sommerskrald

Analyse Sommerskrald Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet d. 22.04.2015, som omhandler 360 graders eftersynet.

Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet d. 22.04.2015, som omhandler 360 graders eftersynet. Side 1/5 Afd. 23. Deltagere: Afd. Bestyrelsen Hans Jensen Helle Thode Davidsen Fra administrationen: Jens Erik Grøn Allan Kirch Pedersen(ref.) Dato: 03.03.2015 Sted: Viktoriagade 20 Møde ang.: Formøde

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

GRØNNE KØBENHAVNERE Undersøgelse af københavnernes forhold til miljø November 2010

GRØNNE KØBENHAVNERE Undersøgelse af københavnernes forhold til miljø November 2010 GRØNNE KØBENHAVNERE Undersøgelse af københavnernes forhold til miljø November 2010 ISBN 978-87-92689-30-6 Københavns Kommune November 2010 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Resultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende)

Resultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende) Resultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende) Konklusioner Om undersøgelsen og respondenterne Antal besvarelser i alt: 39 Besvarelserne er blevet indsamlet ved at gå

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Temaplanche 1 - På stuen

Temaplanche 1 - På stuen Temaplanche 1 - På stuen Fald-, kontakt- og klemskader indendørs Formål: Planchen lægger særligt op til en snak om bevægelsesformer indendørs, og hvordan møbler og andre større redskaber bruges til leg.

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2011

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2011 BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2011 København har en vision om at være en metropol for mennesker. En by med et mangfoldigt og unikt byliv for alle. Vi har sat os tre mål for bylivet

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Læs mere