Ecstasy MDMA et designerdrug

Transkript

1 Ecstasy MDMA et designerdrug Et af de nyere stoffer på det illegale marked i Danmark kaldes Ecstasy eller»the loving drug«. Den kemiske betegnelse for stoffet er MDMA, som er en forkortelse af 3,4 methylen-dioxy-methamfetamin. Ecstasy er i familie med amfetamin og bliver især brugt blandt unge i teknomiljøet. Det er stoffets centralstimulerende virkning, der udnyttes, så man kan holde sig vågen og danse hele natten. Moden er opstået i England ved de såkaldte»raves«, der er vilde fester, hvor mange unge mennesker danser i simpelt indrettede lokaler. Ecstasy klassificeres i megen litteratur som et hallucinogen, altså et stof der fremkalder stærke uvirkelige synsoplevelser. Dette er kun delvist korrekt, idet stoffet i lighed med amfetamin først fremkalder disse symptomer, når man bliver forgiftet. Historien bag MDMA MDMA blev patenteret i Det var nogle år forinden blevet fremstillet på en tysk kemifabrik. Her arbejdede man på at udvikle et stof, der ligesom amfetamin kunne give mæthedsfornemmelse hos soldater. MDMA blev dog aldrig nogen succes, hverken millitært eller kommercielt. Først omkring 1970 blev MDMA genopdaget af en gruppe amerikanske psykiatere. De gav stoffet til deres patienter i forbindelse med psykoterapeutiske samtaler. På den måde ændrede man patienternes mentale tilstand, så de blev mere følsomme, åbne og snakkesagelige. Dette gav anledning til megen presseomtale, som førte til at stoffet blev kendt i vide kredse. Godt støttet af psykiaterne, der roste MDMA for dets egenskaber, var der mange der gerne ville prøve denne behandling som genvej til at få løst deres følelsesmæssige problemer. Derefter gik det slag i slag, og der opstod hurtigt et illegalt marked. Da man efter nogle år fik lært MDMA's bivirkninger at kende (se senere), og blev klar over, at det ikke virkede i behandlingen af psykiske problemer, greb de amerikanske sundhedsmyndigheder ind og forbød stoffet i Lovgivning og designerdrugs Ved fremstilling af nye kemiske forbindelser kan disse uhindret sælges. Der er nemlig ingen lovgivning i Amerika og Europa, som forbyder udviklingen af designerdrugs. Det skal først bevises, at stofferne er eller kan bruges som rusmidler. Derefter skal der politisk gennemføres en lov, der forbyder det enkelte designerdrug, inden ordensmagten kan gribe ind. Imens kan man holde produktion og salg i gang, uden at det er ulovligt. Designerdrugs og kemi

2 Designerdrugs er fællesbetegnelsen for en lang række illegale rusmidler, der er syntetisk fremstillet. MDMA hører til i denne gruppe, ligesom MDA der står for 3,4-methylen-dioxy-amfetamin. Den eneste forskel på de to stoffer er en metylgruppe som angivet i fig Fig Kemiske formler for MDA og MDMA. Tager man grundstrukturen i MDMA, består denne af en benzenring, en ethylgruppe og en aminogruppe. Denne kemiske struktur findes i olien fra en lang række planter så som dild, persille, muskatnød, krokus. Det interessante er, at små kemiske ændringer af molekylet fuldstændigt ændrer stoffets virkning på CNS. Ser vi f.eks på forskellen mellem MDMA og MDA, er der tale om en enkelt methylgruppe. Dette afstedkommer den store forskel, at hvor MDMA ikke er hallucinogent i normale doser, så kan man ved indtagelse af MDA opleve voldsomme hallucinationer. De to stoffer påvirker de samme receptorsystemer i CNS, og alligevel er der denne forskel. Hvordan dette skal forklares, ved man ikke, men en mulighed er, at det ene stof påvirker nogle af receptorerne kraftigere end det andet. Et er dog sikkert, vi står igen med et eksempel på, hvor fin en balance der hersker i hjernens neurale netværk. Forrykkes denne balance blot en smule i den forkerte retning, kan det have dødelige konsekvenser, som vi skal se i tilfældet med ecstasy. Det ubehagelige ved alle designerdrugs er, at de fremstilles illegalt på primitive laboratorier uden nogen form for kvalitetskontrol. Man aner derfor ikke, hvad det er man indtager, og hvor rent det er. Kombineres dette med, hvor biologisk forskelligt vi reagerer på de samme stoffer (se Biologisk variation), kan det være noget nær russisk roulette at indtage designerdrugs. I Holland har man derfor oprettet laboratorier, hvor brugerne af designerdrugs gratis og anonymt kan få testet kvaliteten af deres tabletter. Sprogligt hersker der en vis forvirring, idet ecstasy nogen steder i litteraturen klassificeres som centralstimulerende og andre steder som et hallucinogen. Forvirringen opstår, fordi MDA let kan

3 fremkalde hallucinationer, hvad MDMA først gør i forgiftningsdoser. Det mest korrekte må være at opfatte stofferne som centralstimulerende, da der er tale om amfetaminderivater. Ved diskrimineringsforsøg (se Rusmidlerne virker forskelligt) har rotter været oplært til at skelne amfetamin fra placebo. Efterfølgende har de ikke kunnet skelne virkningen af MDMA fra virkningen af amfetamin. Derimod kunne de kende forskel på, om det var MDA eller amfetamin de fik. Virkningen af MDMA har på forsøgsdyr kunnet blokeres ved at behandle dyrene med serotonin- og dopaminantagonister. Ved diskrimineringsforsøg er rotter blevet oplært i at skelne MDMA-rusen fra placebo. Hvis man derefter behandlede dyrene med serotonin- og dopaminantagonister inden de fik MDMA, reagerede de som om de havde fået placebo. Konklusionen bliver, at rusoplevelsen ved indtagelse af MDMA ændres så betydeligt af de omtalte antagonister, at forsøgsdyrene ikke kan genkende MDMA-rusen. Ecstasy versus økologisk kærlighed Efter et foredrag om rusmidler på en gymnasieskole blev forfatteren kontaktet af en 18-årig pige, der ønskede at få hjælp til at komme ud af sit ecstasy misbrug. Hun havde over en periode på ca. to år brugt stoffet næsten hver weekend. Dette havde ført til, at hun oplevede tilværelsen som grå og trist. Specielt var alt med kærlighed blevet»leverpostejsfarvet«, hvis hun ikke var på ecstasy. Dette syntes hun var problematisk og, som hun udtrykte det:»jeg vil gerne tilbage til økologisk kærlighed«. MDMA's optagelse og udskillelse MDMA er et hvidt pulver, der almindeligvis indtages som tabletter eller kapsler. Den gennemsnitlige dosis pr. rus ligger på 120 mg, som i de fleste tilfælde indtages ved spisning. Mere belastede misbrugere kan finde på at indsprøjte tabletterne, efter de er blevet opløst i vand. Det må frarådes i enhver sammenhæng at bruge sprøjter og kanyler, da risikoen for infektion og vævsskader er alt for stor. Ecstasy optages hurtigt og fuldstændigt fra mave-tarmkanalen, og passerer ligeledes let over blodhjerne barrieren. Halveringstiden i den menneskelige organisme er ikke kendt, men en rus varer fra 4 til 6 timer. Der ses ikke øget effekt ved indtagelse af større doser, men derimod en let toleransudvikling. Metaboliseringen finder primært sted i leveren, dels ved en konjugering (se Metabolisering), dels ved en deaminering, som er en proces hvorved amino- (-NH 2 ) gruppen fraspaltes. Hvis man skal teste, om en person har taget ecstasy, undersøges urinen for tilstedeværelsen af metabolitterne. Det er vist i dyreforsøg, at en vis del af den indtagne MDMA i organismen omdannes til MDA ved en demethylering. Herved forstås fraspaltning af en methylgruppe. Som det fremgår af fig vil en fjernelse af -CH 3 gruppen, der er bundet til aminet i MDMA, føre til dannelsen af MDA.

4 Undgå dehydrering = Drik rigeligt Undgå alkoholiske drikke = Drik koldt vand Undgå overophedning = Opsøg kølige omgivelser Undgå fysisk udmattelse = Hold pauser i dansen Undgå mørk urin = Drik meget mere vand Tabel Vigtige forholdsregler for at undgå overophedning ved brug af ecstasy. MDMA's fysiologiske virkninger MDMA virker frem for alt ved at øge udskillelsen af serotonin fra serotonindannende neuroner. Samtidig blokerer stoffet i mindre grad genoptagelsen af serotonin i de præsynaptiske neuroner. Herudover har stoffet en vis virkning på det dopamin-dannende system ved at øge udskillelsen af transmitterstoffet. Ecstasy giver ligesom amfetamin eufori. Derudover ses øget psykomotorisk tempo, velbefindende og talelyst. Man bliver mere vågen og aktiv, ligesom mange beskriver, at de bliver mere kærlige i deres adfærd. Dette kommer til udtryk gennem en større lyst til at røre ved hinanden, danse og være mere imødekommende over for andre. Det er således sensualiteten der stiger. Potensen og lysten til sex stiger eller er uforandret. Samtidig indtræder der en øget følsomhed over for lydindtryk. Dette betyder en anderledes og mere intens oplevelse af musikken. Man kommer i en tilstand af ekstase på engelsk ecstasy. Det interessante, men samtidigt meget skræmmende ved ecstasy, er den blivende ændring, der sker i de serotonin-dannende neuroner. Det er nemlig ved dyreforsøg vist, at der efter flere ganges brug af MDMA eller MDA sker et fald i produktionen af serotonin. Dette fører til en reduceret aktivitet i de serotonindannende neuroner og dermed til depression. Mængden af serotonin i CNS har som tidligere beskrevet stor betydning for, hvordan vores humør er. De nyeste efterundersøgelser på mennesker der angiveligt har brugt ecstasy støtter, at brugen kan føre til langvarige ændringer i hjernens funktion. Den mest alvorlige bivirkning ved ecstasy er den dødeligt forløbende hypertermi (temperaturstigning). Uvist af hvilken grund ophører kroppens temperaturregulering med at fungere. Feber op til 43 Celsius er målt, og ved så høje temperaturer indtræder en yderst farlig tilstand kaldet DIK, der står for dissemineret-intravaskulær-koagulation. Dette betyder, at der overalt i kroppen sker en koagulation af blodet inde i blodbanen proteinerne begynder simpelt hen

5 at koagulere, som når man koger et æg. De små klumper af størknet blod er for store til at passere gennem arterioler og kapillærer, som derfor stopper til. De organer der har den største blodgennemstrømning, vil være mest udsat. Det vil sige hjerne, nyrer, hjerte og lunger. Døden indtræder efter ca. et døgn. Denne alvorlige bivirkning ses især ved dansefester, hvor lokalet er opvarmet og dårligt ventileret. Manglende væskeindtagelse og fysisk udmattelse er medvirkende årsager til udviklingen af hypertermi. Med tiden udvikles der tolerans over for de positive virkninger, hvilket fører til, at man øger dosis for at få en tilfredsstillende rus. Meget tyder dog på, at de negative virkninger bliver værre med stigende dosis uden en tilsvarende forbedring af de positive. Det er endnu uklart, hvor stor risikoen er for at blive afhængig af ecstasy. Det ubehagelige er, at man ikke kender langtidseffekten ved selv kortvarig brug af stoffet. Enkelte undersøgelser tyder på, at den depressive tilstand, som ses efter et ecstasy-misbrug, ikke fortager sig med tiden. Endelig ses der ved ecstasymisbrug de samme bivirkninger som ved amfetamin i form af søvnbesvær, angstanfald, rastløshed, dårlig koncentration og forfølgelsesforestillinger paranoia. Fig Ecstasy-piller kan indeholde mange forskellige, aktive stoffer. Foto: Jacob Honoré [Forside] [Indhold] [Top] [Forrige afsnit] [Næste afsnit] Sundhedsstyrelsen Version 1.0 den 15. marts 2000 Denne publikation findes på adressen: Copyright (c) Sundhedsstyrelsen

6