3. Årgang No. 4 August 2010 Lillebælt Fritidsfiskerforening

Transkript

1 3. Årgang No. 4 August 2010

2 Indhold: Medlemsblad for Foreningens formål er at varetage det frie fiskeri på vandet medlemmernes interesser over for myndighederne lokale værdier på Lillebælt bæredygtige fiskebestande Rimelige bådpladsleje i lystbådehavnen at deltagelse aktiv i fiskepleje Udgivet af: Bestyrelse: Formand: Næstformand Kasserer: Ernst Lundsberg Michael Oxholm moxen@sport.dk Christa Poulsen Redaktion: Ernst Lundsberg (ansvarshavende) Anchersvej Fredericia lundsberg@ .dk Forsidebilledet: Sommersjov Foto: Merete Side 3 God sommer til alle. Side 4 Sommersjov Side 6 Sponser tak Side 7 Levende fisk Side 8 Sommerudflugt den 21 Aug Side 10 Loppen verdens stærkeste Side 14 Fiskeplejens historie Side 18 Mindstemål Side 19 Tangsorter Side 22 Advarsel Side 23 Støren Udgives Bladet Ca. 15. Februar Ca. 15. April Ca. 15. Juni Ca. 15. August Ca. 15. Oktober Ca. 15. December Deadline Stof til bladet, skal indleveres 14 dage før udgivelsen 2

3 God sommer til alle. Ja, så er denne sommer ved at være overstået og vi skal til at kigge på, hvad vi skal lave resten af året. Først vil jeg lige remse nogle af vores aktivitet op, som vi enten er i gang med eller har afsluttet og her vil jeg endnu engang fremhæve vores Sommersjov 2010 som i år blev afviklet i uge 26 med noget af en bragende succes. Vi havde ca. 65 børn i denne uge og alt gik fantastisk. En kæmpe stor tak til alle der deltog med at sejle ud med børnene, stod for de praktiske ting på land med frokost, fileterede fisk til grill, passede på børnene så de ikke faldt i vandet, når de var på krabbejagt alt var bare så fantastisk og vejret var også fint. Lokalplanen for Lystbådehavnen er i høring indtil den 8. september, så først efter denne dag ved vi noget mere om, hvad der skal ske på lystbådehavne i år og i fremtiden. Efterårets mødekalender skal plottes ind med diverse aktiviteter såsom klubmøder, fiskerbanko, julefrokost m.v. og så kunne det jo være en god idé, hvis du havde nogle forslag til, hvad vi skal beskæftiges os med til efteråret og foråret 2011, så kom med nogle idéer på 1. klubmøde i september. Nøglefiskeri er godt i gang og vi startede op i juni måned, hvor vi havde 3 fangster, men vi nåede det ikke lige inden for den periode som DTU foreskriver fra den 1. til 10. i måneden. Fangsten var meget normalt og det viser sig, at der er flere fisk i år end sidste år i sommerperioden. Fangstskemaerne sendte vi til DTU for juni måned og meddelte dem, at vi ikke kunne foretage nogen fangster i juli måned pga. ferie, men er nu startet op igen her i august. Hans Jørgen i Skærbæk har endnu ikke modtaget nogen redskaber, så vi skal lige have kontaktet DTU om, hvad der er årsagen til det. Knud og Ernst har her i august udsat 5000 stk. åleyngel op langs Trelde kysten. Det bliver en spændende tid vi går i møde. Vi har sendt forslag/ønsker til lokalplanen i februar til Teknik & Miljø og vi håber selvfølgelig, at der bliver lavet nogle huse til vores foreningsarbejde/ aktiviteter. I forbindelse med sommersjov mangler vi virkeligt et sted, hvor vi kan mødes med børnene og ligeså opbevare vores grej som bruges til sommersjov. 3

4 Hørt blandt børnene: Der var ikke mange krabbe at fange i ugens løb og flere lokkemidle blev afprøvet. Én fik en ide til at afprøve et cigaretskod, hvortil en anden kommenterede med væmmelse i stemmen. "Man kan sku da ikke fange krabber med et cigaretskod!" Hvor kan man fange fiskefileter? En lille fyr, var vist ikke helt tryg ved at være væk fra mor og far og på et tidspunkt prøvede han at trøste sig selv ved at sige: "Jeg har ikke spor imod at være væk fra min mor og far!" Umiddelbart efter blev han ramt af et fiskenet, som gav anledning til lidt gråd og mulighed for trøst hos en voksen. En pige spurgte om jeg kunne gætte, hvilken klasse hun skulle starte i. Jeg gættede på 1., fordi hun ikke var særlig høj. Hun grinede højt og svarede " Jeg skal i 4., men det gør ikke noget, at man ikke er så høj, når man bare er god til det hele," Det har hun nok hørt mange gange før og manglede bestemt ikke selvtillid. Iflg mandskabet på "Stinni"gik hun med ildhu igang med at rense garn og fisk og gjorde nærmest mandskabet overfldig. 4

5 På T-broen fik en dreng øje på mit armbåndsur (Merete) og siger: "Man kan da ikke være fisker og så gå med mærkevare." Ugens bommert: Som fotograf går man rundt blandt børnene, når de krabbefisker og stolt kommer de og viser, når de har fanget noget. En dreng kommer med sin bakke og vil vise mig sin krabbe. Jeg beder ham tage den op i hånden, så han kunne blive fotograferet med den. Men intet billede, væk var krabben og drengen ligeså. Umiddelbart efter tog jeg bakken og hælte vandet ud på broen og et brøl lød nedefra: "Hvem f... står og hælder vand ned i mit hovedet"? Stakkels dreng - først mister han sin krabbe og bagefter i brusebad under broen." Men jeg tror jeg blev tilgivet Hørt blandt de voksne: En skipper kiggede på sit ur og sagde højt: "Hvad er klokken?" Han gav sig selv svaret ved at sige: "!. juni." Ja, der skal jo sparres, hvor der sparres kan også på ordene. Skipper på "Lilleurd" sejlede ud et par dage med fortografen. Ombord blev der nævnt nogle gange, at vi agerede "Paparazzifotograf" Da vi anløb T-broen og skibber gik i land, mødte han en bekendt, som spurgte, hvad han lavede her, hvortil han svarede lidt stammende: "Jeg agerer pava - papa - papsi - og endelig kom det - " PIZZAFOTOGRAF!" Ellers kan jeg blot sige, at jeg syntes vi havde en kanon god uge. Alt forløb planmæssigt, masser af sol og sommer, herlige unger, en del gengangere og nogen bedyrede, at de kom igen til næste år.. En stor succes med diplomet og pointgivningen. Foto og tekst Merete 5

6 TAK TIL SPONSORER TIL SOMMERSJOV En stor tak til vores sponsorer som har bidraget med forskellige ting til Sommersjov Fredericia Kommune bidrager med kr. SuperBrugsen, Nymarksvej har sørget for, at vi har fået frokost hver dag med pølser og brød med tilbehør. Carlsberg har leveret badebolde til børnene. Casino Bodega og Star Hotel & Restaurant har leveret caps, trøjer og drikkeflasker til børnene. DRØMMEN & IDEEN Restaurant Oven Vande bygger på en filosofi og drømme, som er basis for de fleste mennesker. Vi tror, at det er basalt vigtigt at mødes over et godt måltid til hverdag og fest. Vi mener, at livet er for kort til ligegyldige og dårlige råvarer. Vi ønsker, at skabe glæde og festlige rammer for vore gæster og god livskvalitet for vore ansatte. Vi når vore mål, gennem kvalitet og troværdighed og naturligvis glade gæster, som bliver vore gode ambassadører. Hermed byder vi alle velkommen til Restaurant Oven Vande og håber at De vil finde inspiration og gode ideer til Deres næste fest eller blot når De skal forkæle Dem selv. Så gå roligt på opdagelse i Oven Vandes univers. Ønsker De personlig vejledning, skal de blot kontakte os for en uforpligtende rundvisning og drøftelse af Deres kommende arrangement. 6

7 Levende fisk efterlyses Atlas over danske saltvandsfisk munder ud i en stor bog. For hver art skal der vises et flot farvefoto, hvor man fra siden tydeligt kan se alle dele af fisken. Billederne af de små og mellemstore fiskearter tages overvejende i akvarier på Zoologisk Museum, mens billederne af de store arter tages af fisken liggende på et ensfarvet underlag. Der er imidlertid problemer med at skaffe hhv. levende eller friske eksemplarer af de mere sjældne fiskearter. Fanger du en fisk, som du mener, kunne være interessant at få billeder af til bogen, bedes du kontakte Fiskeatlasset på / info@fiskeatlas.dk. Et typisk foto, som det skal være i Atlasbogen. Denne fisk er en ålekvabbe. Foto Henrik Carl 7

8 Sommerudflugt den 21. august til Paradisbroen. I år har vi besluttet, at sommerudflugten skal gå til Paradisbroen ved Kolding Fjord, hvor Motorbådsklubben har en bro. Turen er på ca. 1 ½ til 2 timer og vi starter kl og mødes ved Havnekontoret. Vi lægger til ved broen og her er der mulighed for at gå en dejlig tur i den smukke skov og man kan gå langs vandet dels på stien og lige i vandkanten. Der er en del faste borde og bænke og grillplads, så der er alt, hvad vi behøver til nogle hyggelige timer sammen på landjorden med vores frokostpakke. Det er nødvendigt med tilmelding til turen, da vi skal sikre os, at der er både nok, der kan sejle med de tilmeldte. Der er en del der har sejlbåd/motorbåd, så mon ikke vi kan lade fiskekutterne blive i havnen og samles hos de andre både. Vi mødes torsdag den 19. august i LUNA kl , hvor vi lige snakke de praktiske ting for turen igennem og lige finde ud af, hvordan vejrudsigten bliver for turen. TILMELDING HURTIGST MULIGT TIL ERNST TLF /

9 Vi kan også tilbyde overnatning i et af vores 13 nye værelser til 815 kr. pr. pers. overnatning incl. morgenmad. For et dob. værelse med 2 per. er prisen 995 Kr. incl. morgenmad. 9

10 Verdens stærkeste dyr Vandloppen Acartia tonsa forsat fra sidste nr. Andre dyr har kun ét bevægeapparat (fx har en fugl vinger, en hest har ben), og på grund af risiko for materialetræthed er der en øvre grænse for kraftproduktionen i et bevægeapparat, der bruges næsten konstant. Vandloppen har mundlemmer, som vibrerer og danner en fødestrøm, og samtidig får den til at bevæge sig eller svømme næsten uafbrudt. Derudover har den 4-5 par svømmeben eller springben, som den hopper med for at flygte eller for at angribe bytte. De bruges kun ind imellem og meget kortvarigt. Musklerne i de to systemer er nogenlunde ens, men gearingen af springsystemet er tunet til kortvarig, høj kraftproduktion. Vandloppen oplever ikke materialetræthed, fordi den har de to bevægesystemer at gøre godt med. Svømmebenene, som den bruger til at hoppe med, er toptunede, og vandloppens hydrodynamiske design er helt optimalt for høj hastighed, hvilket gør flugthoppet usædvanligt kraftigt og hurtigt, forklarer Thomas Kiørboe. Veludviklet sanseapparat Selv om vandloppen både er blind og så lillebitte, at vandet føles tykt som sirup for den, har den formået at løse den ingeniørmæssige opgave at flygte hurtigt og effektivt fra rovdyr. Løsningen er de to bevægeapparater med forskellig gearing. Dens veludviklede sanseapparat tolker ekstremt hurtigt alt, hvad der rører sig og sender besked til svømmebenene. Det sker ved en usædvanlig hurtig nervetransmission for et hvirvelløst dyr at være, hvilket skyldes en særlig udformning af nervebanerne. Og takket være sin strømlinede, hydrodynamiske facon og rå muskelstyrke har vandloppen sit kraftfulde spring. Professor Thomas Kiørboe, DTU Aqua tk@aqua.dtu.dk 10

11 Flemmings teknik og Bådservice Koldingvej 27a 6600 Vejen Mobil Salg og reparation af Motor,gear, drev Mek udstyr Rig,Wir,beslag Skadearbejde gelcoat Glasfiber Mont af bovpropeller Rullesystemer Forsikringsskader Rustfri arbejde Vinterkonsevering Forårsklargøring Varme Gas Køleanlæg Suzuki påhængsmotorer Salg af reservedele - forhandler Vetus Yanmar Bukh Lambardini Sole diesel Volvo Penta Nanni diesel 11

12 August Sø 1 Ma 2 31 Ti 3 On 4 To 5 Fr 6 Lø 7 Sø 8 Ma 9 32 Ti 10 On 11 To 12 Fr 13 Lø 14 Sø 15 Marsvinet udkommer Ma Ti 17 On 18 To 19 Fr 20 Lø 21 Sommerudflugt Sø 22 Ma Ti 24 On 25 To 26 Fr 27 Lø 28 Sø 29 Ma Ti 31 September On 1 To 2 Fr 3 Lø 4 Sø 5 Ma 6 36 Ti 7 On 8 To 9 Fr 10 Lø 11 Sø 12 Ma Ti 14 On 15 To 16 Fr 17 Lø 18 Sø 19 Ma Ti 21 On 22 To 23 Klubmøde i Luna kl Fr 24 Lø 25 Sø 26 Ma Ti 28 On 29 To 30 12

13 Oktober Fr 1 Lø 2 Sø 3 Ma 4 40 Ti 5 On 6 To 7 Fr 8 Lø 9 Sø 10 Ma Ti 12 On 13 To 14 Klubmøde i Luna Fr 15 Marsvinet udkommer Lø 16 Sø 17 Ma Ti 19 On 20 To 21 Fr 22 Lø 23 Sø 24 Ma Ti 26 On 27 To 28 Fr 29 Lø 30 Sø 31 November Ma 1 44 Ti 2 On 3 To 4 Klubmøde i Luna Fr 5 Lø 6 Sø 7 Ma 8 45 Ti 9 On 10 To 11 Fr 12 Lø 13 Sø 14 Ma Ti 16 On 17 To 18 Fiskebanko Fr 19 Lø 20 Sø 21 Ma Ti 23 On 24 To 25 Fr 26 Lø 27 Sø 28 Ma Ti 30 13

14 Fiskeplejens historie Runesten fra Norge, som fortæller at udsætninger af fisk blev foretaget helt tilbage i 1100-tallet. Pleje af søernes fiskebestande har fundet sted siden meget gamle dage, hvor søfiskeriet havde stor økonomiske betydning. Den tidligste skriftlige beretning fra de nordiske lande om udsætning af fisk findes på en norsk runesten fra tallet. Her står: "Ailifr alkr bar fiska i raupo sio", hvilket oversat betyder "Eilif Elg bar fisk til Rausø". I midten af 1800-tallet startede de første klækkerier, hvorefter det blev muligt at udsætte store mængder yngel eller ungfisk. I starten blev der fokuseret mest på opdræt af ørred til udsætning i søer og damme som en slags ekstensive dambrug og til dels også i vandløb. Senere begyndte opdræt af geddeyngel til udsætning. Det første egentlige geddeklækkeri blev startet ved Tissø i Siden kom der flere til, hovedsageligt på Sjælland, men også i Jylland. Og i løbet af 1900-tallet blev der sat anseelige mængder geddeyngel ud over hele landet, dog med hovedvægt på Sjælland (se figuren nedenfor). Der har sandsynligvis været tale om udsætning af ørred i en sø, der har været fisketom siden istiden. Det at skabe fiskeri i en sø var tydeligvis noget, man dengang mente, det var værd at 'skrive hjem om' eller at mindes. Udsætning af fisk i søerne for at forbedre fiskeriet har været kendt herhjemme siden middelalderen. Først drejede det sig om fisk som suder, karusser og senere karpe og helt. Metoden var i alt sin enkelhed at udsætte et mindre antal store fisk med det formål at etablere en bestand, der kunne formere sig. Altså en enkelt udsætning med mange års fremtidigt fiskeri som resultat. Mængden af registrerede udsætninger af geddeyngel i perioden I 1930'erne udsatte man helt op til 3-4 millioner stk. geddeyngel om året. Udsætningerne aftog i 1960'erne og 70'erne, da man fandt ud af, at de mange udsatte smågedder sjældent førte til en større bestand af større gedder. Siden blev geddeudsætninger genoptaget i Fiskeplejens regi, og i en årrække fra starten af 1990 erne er der sat gedder ud hovedsagelig i forbindelse med sørestaurering. Men også her tyder undersøgelser på, at udsætning af gedder ofte slet ikke giver det ønskede resultat. 14

15 Erik Lillelund FRUGTAVLER Erik Lillelund Kystvejen 26 Båring Mark 5466 Asperup

16 Derfor anbefaler DTU i dag. at der ikke sættes gedder ud ved sørestaureger. Der sker dog stadig geddeudsætninger i nyskabte eller genskabte søer, da de har vist sig at være en god metode til at etablere en geddebestand. Optegnelser viser, at man tidligere lokalt har udsat suderyngel, og brasenyngel. Udsætninger af sandart blev første gang forsøgt i slutningen af 1800-tallet, men først efter gentagne udsætninger omkring 1930 begyndte bestande at etablere sig i flere af vore større søer. Fiskeriet efter sandart var herefter i mange år en god indtægtskilde for erhvervsfiskere på disse søer. Siden 1980'erne er fangsterne gået meget tilbage i takt med tilbagegangen i erhvervsfiskeriet på vore søer. Til gengæld er sandart i dag en højt værdsat fangst blandt lystfiskere. Nu til dags gives der meget sjældent tilladelse til udsætning af sandart. Det skyldes, at sandart kan have en negativ effekt på bestanden af andre fiskearter, f.eks. aborre. Åleudsætninger er foregået siden begyndelsen af 1900-tallet enten med udsætning af små ål eller glasål. Oprindelig fangede man glasål i åmundinger og flyttede dem til søerne, men efter ålefangsternes bratte tilbagegang siden slutningen af 1970 erne er dette ikke længere tilladt. Årsagen til stoppet for åleudsætning i landets søer er dels, at det er svært og dyrt at skaffe glasål, dels at man vil undgå spredning af åleparasitten svømmeblæreorm. Siden 1990 har man importeret glasål fra Sydeuropa til opdræt og udsætning. Siden 1903 har erhvervsfiskere i søer og enkelte af landets åer indsendt årlige fangstrapporter. Disse indberetninger er en meget vigtig kilde til viden om fiskebestandenes udvikling i vore søer gennem de sidste 100 år. I 1914 startede Der er i tidens løb udsat ørreder i en række søer landet over med det formål at forbedre fiskeriet efter denne eftertragtede fisk. Ofte som kompensation for manglende gydemuligheder i tilløb til søerne, men i andre tilfælde som en form for put-and-take, i lighed med udsætning af ørred ved vore kyster. Indtil midt i 1980 erne anvendte man i nogle tilfælde regnbueørred til den slags udsætninger. Men da de udsatte ørreder kun i sjældne tilfælde har betydet forbedrede fangster er udsætning af ørreder i søer nu ophørt mange steder. "Undersøgelser af de Ferske Vandes Fiskeriforhold", der med tiden udviklede sig til det der i dag er Afdeling for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg. Herefter dannede biologiske undersøgelser sammen med fangstrapporter grundlag for en driftsplan for den enkelte sø. Heri fik søens ejer eller forpagter anvisninger på, hvordan fiskebestanden i søen skulle forvaltes for at opnå det højst mulige udbytte. Søerne blev dengang i høj grad betragtet som arealer, der ligesom en mark skulle udnyttes optimalt. 16

17 En driftsplan kunne anbefale udsætning af fisk indeholde anvisninger på fjernelse af uønskede fisk. Man vidste f.eks. at en stor bestand af brasen, ikke var godt for afkastet fra søen. I flere søer prøvede man at bekæmpe brasenbestanden ved vodfiskeri. Begrundelsen var at brasen var en stor fødekonkurrent til ålen. Først langt senere fandt man ud af, at brasen og andre såkaldte 'skidtfisk' kan forringe vandkvaliteten i søer, fordi de æder den dyreplankton, som holder de grønne alger i skak. Driftsplanerne var anbefalede også, hvordan man kunne undgå forurening af søerne ved at standse udledningen af spildevand eller møddingsvand. Det var især biologen C.V. Otterstrøm, der var foregangsmand på dette område. Så tidligt som i 1920'erne og 30'erne kunne han konstatere, at søerne og deres fiskebestande blev tydeligt negativt påvirket af udledningen af spildevand. Selv om Otterstrøm ikke kendte den fulde betydning af tilledningen af næringsstoffer og organiske iltforbrugende stoffer, var han vel en af de første, der talte imod forurening herhjemme. Desværre skulle der gå mange år, før man tog hans advarsler alvorligt. Forbedring af fiskenes levesteder og gydemuligheder i søerne kan ske ved udlægning af såkaldte risvaser. En risvase består af en kreds af nedrammede pæle, som pakkes tæt med grene og små grantræer evt. enebærris. Risvasen bindes grundigt, og herefter bankes pælene ned under vandoverfladen, så vasen kan tåle isdække. Vaserne bruges som gydeplads for aborrer, sandart og andre fisk samt opholdssted for større fisk. Tovvaser, hvor smågraner bindes langs en jernkæde og lægges ud i søen, er også brugt. Pleje af vore søers fiskebestand er altså ikke noget nyt fænomen, men formålet har ændret sig markant. Tidligere var det den rationelle drift af søerne, der var begrundelsen for at pleje fiskebestandene. I dag, hvor det kommercielle fiskeri på vore søer stort set er ophørt, plejes fiskebestandene i højere grad for at tilgodese det rekreative fiskeri samt for at bevare eller forbedre miljøforholdene i søen. I dag varetages plejen af vore søer og deres fisk af et nært samarbejde mellem lokale lystfiskerforeninger, de kommunale miljømyndigheder, statslige myndigheder som Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Fiskeriundersøgelser. En del af det økonomiske fundament for plejen stammer fra det obligatoriske fisketegn. Pengene bruges til udsætninger og undersøgelser, der skal forbedre vores viden om søernes økosystem. Af Seniorforsker Lene Jacobsen og seniorforsker Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 17

18 Mindstemål i saltvand og ferskvand Bemærk, at totallængden er regnet fra snudespids til halefinnens spids. Listen er ikke udtømmende. Casino Bodega Købmagergade Fredericia Telefon Byens Bedste Billard Havørred...40,0 cm Bækørred... 30,0 cm Laks... 60,0 cm Torsk (Skagerrak, Kattegat). 30,0 cm Torsk (Nordsøen)...35,0 cm Torsk (Østersøen og Bælterne).38,0 cm Rødspætte...27,0 cm Pighvar...30,0 cm Slethvar... 30,0 cm Søtunge... 24,0 cm Rødtunge...26,0 cm Skrubbe... 25,5 cm Ising... 25,0 cm Aborre i saltvand... 20,0 cm Gulål i saltvand... 36,0 cm Gedde i saltvand ,0 cm 18

19 De almindeligste tangsorter deles op i tre grupper: Grønalger. De, der vokser i ferskvand, er oftest små og enkønnede, mens de sorter, der holder sig til havet, er større. Grønalger vokser i de øverste vandlag. I brakvand findes praktisk talt kun grønalger. Brunalger. Alle brunalger er flercellede. I denne gruppe finder vi f.eks. vor største tangsort, palmetang (Laminaria). De allerfleste brunalger vokser i havet, og de fleste kræver et stort saltindhold. Rødalger. De fleste af disse tangsorter vokser dybt i havet, så langt lyset kan nå ned og de kræver søvand med stort saltindhold. Facts om nogle af de almindeligste tangsorter: Blæretang (Fucus vesiculosus) Savtang (Fucus serratus) Fingertang (Laminaria digitata) Almindelig Bændeltang (Zostera marina) Gaffeltang (Furcellaria lumbricalis) Palmetang (Laminaria hyperborea) Langfrugtet klørtang (Fucus evanescens) Sukkertang (Laminaria saccarine) Skulpetang (Halidrys siliquosa) Lav Klørtang (Fucus spiralis) 19

20 Tang og tang, tang er så meget. Sukkertang (Laminaria saccharina) kan blive 3 m lang og 30 cm bred, men som regel er de tangplanter, man finder på stranden 1-1,5 m lange. Sukkertang har krusede og bølgede blade. Den hæfter sig til sten på 1 til 30 meters dybde. Den mest almindelige af de flerårige bladtangarter. Sukkertang er en af de store brunalger. Sukkertang indeholder store mængder af en sukkerart, der hedder mannit. Når algen tørrer, udskiller der sig gerne et sødt smagende, hvidligt overtræk af mannitol på løvet. Det smager sødt og godt og har derfor fået navnet Sukkertang. I Japan regnes denne tang for en delikatesse. I botanikken er denne karakteristiske kammer-inddelte frugtform med navnet skulpe kendt fra blomstergruppen korsblomster, og det er nok denne lighed, botanikerne har haft i tankerne, da de gav Skulpetangen navn. Skærer man flydeblærerne ( skulpen ) igennem, vil man se 4-5 små luftkamre. De skulpelignende organer er ikke som hos korsblomsterne kammerdelte frugter, men kammerdelte luftblærer, som holder algen oppe. De andre luftblærer indeholder hanlige og hunlige kønsorganer, og skærer man dem igennem, er der ingen kamre. Skulpetangen kan blive indtil 2 m med mange sideskud, dvs. også én af de store brunalger. Den er hyppig i opskyllet og findes fastsiddende på 4-8 m s dybde i Skagerrak og Nordsøen. Skulpetang, (Halidrys siliquos) en indtil 2 m lang brunalge. Har slanke, læderagtige, forgrenede skud med aflange flydeblærer, opdelt i 5-15 rum. Vokser ned til flere meters dybde; almindelig langs vore kyster. 20

21 Almindelig Bændeltang (Zostera marina) Savtang er let at kende på de meterlange og 5-8 mm brede blade. Det er meget almindeligt ved de fleste af vores kyster, mest hvor vandet er roligt. Bændeltang danner tit store klumper, som er vokset sammen. Bændeltang er en blomsterplante som lever på havbunden, hvor den får meterlange blade, som er glatte. Bændeltang kaldes også ålegræs, fordi den har leddelte rødder og bladskeder ligesom græs. Men den er i virkeligheden slet ikke en egentlig tangplante. Omkring 1930 gik det meste Bændeltang til grunde som følge af en sygdom fremkaldt af en svamp, og planten var i mange år en sjældenhed, uden for Østersøen. Nu er arten ved at komme over sygdommen, men der er alligevel ikke så mange, som der var engang. De tørrede blade blev brugt under krigen som fyld i madrasser. På Læsø har man brugt Almindelig Bændeltang til at tække med og i Ebeltoft ser man stadig rester af de tangdiger man byggede for at værne byen mod oversvømmelser. Savtang har, i modsætning til blæretrang, ingen parvise flydeblærer men et tydeligt savtakket løv (deraf navnet) med en midterribbe. Partier i skudspidserne er ligesom hos blæretangen formeringsorganer. Forplantningen foregår om vinteren, hvorefter kønsorganerne dør bort. Savtang danner tætte bestande ned til 4 m s dybde, men spredte bevoksninger kan gå ned til m. Både blæretang og savtang er bevokset med mindre alger såkaldte epifytter, hvilket betyder på planter. Savtang kan blive op til 60 cm. høj. 21

22 Advarsel til fiskerne i Lillebælt. Vi hører om nye arter af fisk som kommer her til Danmark og som de fleste nok har læst og set i Pressen, ja så kan man jo få sig en slem forskrækkelse, hvis man tager kampen op mod de store fisk. Den store hval (40 ton) som sprang op på en sejlbåd ved Cape Town i Sydafrika her i midten af juli var jo noget af en sensation, og hvis det skulle ske, at en sådan hval kommer i Lillebælt, så lad være med at chikanere den og husk at holde afstand fra sådan en hval. Det er påkrævet at der holdes 300 m afstand til sådan en hval. Billunds Boghandel Gothersgade Fredericia Tlf billunds@bogpost.dk 22

23 Ny stør-art fanget i Danmark Den 15. maj 2010 fangede en fisker en stør på ca. 125 cm i sine skrubbegarn ved Hejlsminde. Støren blev hjemtaget, inden det gik op for fangeren, at der kunne ære tale om en fredet art. Den frosne stør, der var blevet renset og parteret, blev senere afhentet af en medarbejder fra Fiskeatlasset. På Zoologisk Museum blev fisken undersøgt, og det viste sig at være en stjernehus, Acipenser stellatus. Artsbestemmelsen er senere bekræftet af de tyske støreksperter, der er involveret i genudsætningen af stører i Europa. Fangsten er opsigtsvækkende, for stjernehusen er aldrig tidligere fanget i danske farvande men støren fra Hejlsminde stammer sandsynligvis ikke fra en havedam, men snarere fra et østeuropæisk opdræt. Med den seneste fangst kender man nu til seks forskellige størarter fra naturen i Danmark: diamantstør, europæisk stør, sibirisk stør, sterlet, stjernehus og vestatlantisk stør. Kun to af arterne er dog oprindelige: den europæiske stør, Acipenser sturio, og den vestatlantiske stør, Acipenser oxyrinchus. De forskellige størarter kan være meget svære at kende fra hinanden, så fiskeatlasset opfordrer alle til at genudsætte samtlige stører, selvom kun den europæiske og den vestatlantiske stør er fredet. Det er en god ide at tage billeder (gerne fra alle vinkler) og aflæse eventuelle mærker. Man bør i alle tilfælde kontakte Fiskeatlasset og fortælle om fangsten. Sker det, at en stør dør under fangsten, er Zoologisk Museum meget interesseret i at få fisken til sikker artsbestemmelse. Stjernehusen findes normalt i området omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav, hvor den er en truet art. Den kan blive mere end to meter lang og komme til at veje 80 kg. I de sidste par år har man kunnet købe den i danske havedamscentre (under det tyske navn "Sternhauser"), LillebæltFritidsfiskerforening Tilbyder annoncering til følgende priser pr. år: 1/1 side H:18,5 x B:12,5 cm kr ,- 1/2 side H:12,5 x B:9 cm kr. 600,- Bladet udkommer 6 gange årlig. Oplag ca. 250 stk. Annonce bedes tilsendt: Redaktionen: Ernst Lundsberg Anchersvej Fredericia Tlf Lundsberg@ .dk 23

24 Retur adresse Anchersvej Fredericia Velkommen Til Mekonomen Butikker med autoreservedele, tilbehør og udstyr til bilen og båden. Alt i høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Skandinaviens største værkstedskæder Mekonomen Autoteknik og MekoPartner tilbyder service og reparation af alle bilmærker. 24