3. Årgang No. 4 August 2010 Lillebælt Fritidsfiskerforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Årgang No. 4 August 2010 Lillebælt Fritidsfiskerforening"

Transkript

1 3. Årgang No. 4 August 2010

2 Indhold: Medlemsblad for Foreningens formål er at varetage det frie fiskeri på vandet medlemmernes interesser over for myndighederne lokale værdier på Lillebælt bæredygtige fiskebestande Rimelige bådpladsleje i lystbådehavnen at deltagelse aktiv i fiskepleje Udgivet af: Bestyrelse: Formand: Næstformand Kasserer: Ernst Lundsberg Michael Oxholm Christa Poulsen Redaktion: Ernst Lundsberg (ansvarshavende) Anchersvej Fredericia Forsidebilledet: Sommersjov Foto: Merete Side 3 God sommer til alle. Side 4 Sommersjov Side 6 Sponser tak Side 7 Levende fisk Side 8 Sommerudflugt den 21 Aug Side 10 Loppen verdens stærkeste Side 14 Fiskeplejens historie Side 18 Mindstemål Side 19 Tangsorter Side 22 Advarsel Side 23 Støren Udgives Bladet Ca. 15. Februar Ca. 15. April Ca. 15. Juni Ca. 15. August Ca. 15. Oktober Ca. 15. December Deadline Stof til bladet, skal indleveres 14 dage før udgivelsen 2

3 God sommer til alle. Ja, så er denne sommer ved at være overstået og vi skal til at kigge på, hvad vi skal lave resten af året. Først vil jeg lige remse nogle af vores aktivitet op, som vi enten er i gang med eller har afsluttet og her vil jeg endnu engang fremhæve vores Sommersjov 2010 som i år blev afviklet i uge 26 med noget af en bragende succes. Vi havde ca. 65 børn i denne uge og alt gik fantastisk. En kæmpe stor tak til alle der deltog med at sejle ud med børnene, stod for de praktiske ting på land med frokost, fileterede fisk til grill, passede på børnene så de ikke faldt i vandet, når de var på krabbejagt alt var bare så fantastisk og vejret var også fint. Lokalplanen for Lystbådehavnen er i høring indtil den 8. september, så først efter denne dag ved vi noget mere om, hvad der skal ske på lystbådehavne i år og i fremtiden. Efterårets mødekalender skal plottes ind med diverse aktiviteter såsom klubmøder, fiskerbanko, julefrokost m.v. og så kunne det jo være en god idé, hvis du havde nogle forslag til, hvad vi skal beskæftiges os med til efteråret og foråret 2011, så kom med nogle idéer på 1. klubmøde i september. Nøglefiskeri er godt i gang og vi startede op i juni måned, hvor vi havde 3 fangster, men vi nåede det ikke lige inden for den periode som DTU foreskriver fra den 1. til 10. i måneden. Fangsten var meget normalt og det viser sig, at der er flere fisk i år end sidste år i sommerperioden. Fangstskemaerne sendte vi til DTU for juni måned og meddelte dem, at vi ikke kunne foretage nogen fangster i juli måned pga. ferie, men er nu startet op igen her i august. Hans Jørgen i Skærbæk har endnu ikke modtaget nogen redskaber, så vi skal lige have kontaktet DTU om, hvad der er årsagen til det. Knud og Ernst har her i august udsat 5000 stk. åleyngel op langs Trelde kysten. Det bliver en spændende tid vi går i møde. Vi har sendt forslag/ønsker til lokalplanen i februar til Teknik & Miljø og vi håber selvfølgelig, at der bliver lavet nogle huse til vores foreningsarbejde/ aktiviteter. I forbindelse med sommersjov mangler vi virkeligt et sted, hvor vi kan mødes med børnene og ligeså opbevare vores grej som bruges til sommersjov. 3

4 Hørt blandt børnene: Der var ikke mange krabbe at fange i ugens løb og flere lokkemidle blev afprøvet. Én fik en ide til at afprøve et cigaretskod, hvortil en anden kommenterede med væmmelse i stemmen. "Man kan sku da ikke fange krabber med et cigaretskod!" Hvor kan man fange fiskefileter? En lille fyr, var vist ikke helt tryg ved at være væk fra mor og far og på et tidspunkt prøvede han at trøste sig selv ved at sige: "Jeg har ikke spor imod at være væk fra min mor og far!" Umiddelbart efter blev han ramt af et fiskenet, som gav anledning til lidt gråd og mulighed for trøst hos en voksen. En pige spurgte om jeg kunne gætte, hvilken klasse hun skulle starte i. Jeg gættede på 1., fordi hun ikke var særlig høj. Hun grinede højt og svarede " Jeg skal i 4., men det gør ikke noget, at man ikke er så høj, når man bare er god til det hele," Det har hun nok hørt mange gange før og manglede bestemt ikke selvtillid. Iflg mandskabet på "Stinni"gik hun med ildhu igang med at rense garn og fisk og gjorde nærmest mandskabet overfldig. 4

5 På T-broen fik en dreng øje på mit armbåndsur (Merete) og siger: "Man kan da ikke være fisker og så gå med mærkevare." Ugens bommert: Som fotograf går man rundt blandt børnene, når de krabbefisker og stolt kommer de og viser, når de har fanget noget. En dreng kommer med sin bakke og vil vise mig sin krabbe. Jeg beder ham tage den op i hånden, så han kunne blive fotograferet med den. Men intet billede, væk var krabben og drengen ligeså. Umiddelbart efter tog jeg bakken og hælte vandet ud på broen og et brøl lød nedefra: "Hvem f... står og hælder vand ned i mit hovedet"? Stakkels dreng - først mister han sin krabbe og bagefter i brusebad under broen." Men jeg tror jeg blev tilgivet Hørt blandt de voksne: En skipper kiggede på sit ur og sagde højt: "Hvad er klokken?" Han gav sig selv svaret ved at sige: "!. juni." Ja, der skal jo sparres, hvor der sparres kan også på ordene. Skipper på "Lilleurd" sejlede ud et par dage med fortografen. Ombord blev der nævnt nogle gange, at vi agerede "Paparazzifotograf" Da vi anløb T-broen og skibber gik i land, mødte han en bekendt, som spurgte, hvad han lavede her, hvortil han svarede lidt stammende: "Jeg agerer pava - papa - papsi - og endelig kom det - " PIZZAFOTOGRAF!" Ellers kan jeg blot sige, at jeg syntes vi havde en kanon god uge. Alt forløb planmæssigt, masser af sol og sommer, herlige unger, en del gengangere og nogen bedyrede, at de kom igen til næste år.. En stor succes med diplomet og pointgivningen. Foto og tekst Merete 5

6 TAK TIL SPONSORER TIL SOMMERSJOV En stor tak til vores sponsorer som har bidraget med forskellige ting til Sommersjov Fredericia Kommune bidrager med kr. SuperBrugsen, Nymarksvej har sørget for, at vi har fået frokost hver dag med pølser og brød med tilbehør. Carlsberg har leveret badebolde til børnene. Casino Bodega og Star Hotel & Restaurant har leveret caps, trøjer og drikkeflasker til børnene. DRØMMEN & IDEEN Restaurant Oven Vande bygger på en filosofi og drømme, som er basis for de fleste mennesker. Vi tror, at det er basalt vigtigt at mødes over et godt måltid til hverdag og fest. Vi mener, at livet er for kort til ligegyldige og dårlige råvarer. Vi ønsker, at skabe glæde og festlige rammer for vore gæster og god livskvalitet for vore ansatte. Vi når vore mål, gennem kvalitet og troværdighed og naturligvis glade gæster, som bliver vore gode ambassadører. Hermed byder vi alle velkommen til Restaurant Oven Vande og håber at De vil finde inspiration og gode ideer til Deres næste fest eller blot når De skal forkæle Dem selv. Så gå roligt på opdagelse i Oven Vandes univers. Ønsker De personlig vejledning, skal de blot kontakte os for en uforpligtende rundvisning og drøftelse af Deres kommende arrangement. 6

7 Levende fisk efterlyses Atlas over danske saltvandsfisk munder ud i en stor bog. For hver art skal der vises et flot farvefoto, hvor man fra siden tydeligt kan se alle dele af fisken. Billederne af de små og mellemstore fiskearter tages overvejende i akvarier på Zoologisk Museum, mens billederne af de store arter tages af fisken liggende på et ensfarvet underlag. Der er imidlertid problemer med at skaffe hhv. levende eller friske eksemplarer af de mere sjældne fiskearter. Fanger du en fisk, som du mener, kunne være interessant at få billeder af til bogen, bedes du kontakte Fiskeatlasset på / Et typisk foto, som det skal være i Atlasbogen. Denne fisk er en ålekvabbe. Foto Henrik Carl 7

8 Sommerudflugt den 21. august til Paradisbroen. I år har vi besluttet, at sommerudflugten skal gå til Paradisbroen ved Kolding Fjord, hvor Motorbådsklubben har en bro. Turen er på ca. 1 ½ til 2 timer og vi starter kl og mødes ved Havnekontoret. Vi lægger til ved broen og her er der mulighed for at gå en dejlig tur i den smukke skov og man kan gå langs vandet dels på stien og lige i vandkanten. Der er en del faste borde og bænke og grillplads, så der er alt, hvad vi behøver til nogle hyggelige timer sammen på landjorden med vores frokostpakke. Det er nødvendigt med tilmelding til turen, da vi skal sikre os, at der er både nok, der kan sejle med de tilmeldte. Der er en del der har sejlbåd/motorbåd, så mon ikke vi kan lade fiskekutterne blive i havnen og samles hos de andre både. Vi mødes torsdag den 19. august i LUNA kl , hvor vi lige snakke de praktiske ting for turen igennem og lige finde ud af, hvordan vejrudsigten bliver for turen. TILMELDING HURTIGST MULIGT TIL ERNST TLF /

9 Vi kan også tilbyde overnatning i et af vores 13 nye værelser til 815 kr. pr. pers. overnatning incl. morgenmad. For et dob. værelse med 2 per. er prisen 995 Kr. incl. morgenmad. 9

10 Verdens stærkeste dyr Vandloppen Acartia tonsa forsat fra sidste nr. Andre dyr har kun ét bevægeapparat (fx har en fugl vinger, en hest har ben), og på grund af risiko for materialetræthed er der en øvre grænse for kraftproduktionen i et bevægeapparat, der bruges næsten konstant. Vandloppen har mundlemmer, som vibrerer og danner en fødestrøm, og samtidig får den til at bevæge sig eller svømme næsten uafbrudt. Derudover har den 4-5 par svømmeben eller springben, som den hopper med for at flygte eller for at angribe bytte. De bruges kun ind imellem og meget kortvarigt. Musklerne i de to systemer er nogenlunde ens, men gearingen af springsystemet er tunet til kortvarig, høj kraftproduktion. Vandloppen oplever ikke materialetræthed, fordi den har de to bevægesystemer at gøre godt med. Svømmebenene, som den bruger til at hoppe med, er toptunede, og vandloppens hydrodynamiske design er helt optimalt for høj hastighed, hvilket gør flugthoppet usædvanligt kraftigt og hurtigt, forklarer Thomas Kiørboe. Veludviklet sanseapparat Selv om vandloppen både er blind og så lillebitte, at vandet føles tykt som sirup for den, har den formået at løse den ingeniørmæssige opgave at flygte hurtigt og effektivt fra rovdyr. Løsningen er de to bevægeapparater med forskellig gearing. Dens veludviklede sanseapparat tolker ekstremt hurtigt alt, hvad der rører sig og sender besked til svømmebenene. Det sker ved en usædvanlig hurtig nervetransmission for et hvirvelløst dyr at være, hvilket skyldes en særlig udformning af nervebanerne. Og takket være sin strømlinede, hydrodynamiske facon og rå muskelstyrke har vandloppen sit kraftfulde spring. Professor Thomas Kiørboe, DTU Aqua 10

11 Flemmings teknik og Bådservice Koldingvej 27a 6600 Vejen Mobil Salg og reparation af Motor,gear, drev Mek udstyr Rig,Wir,beslag Skadearbejde gelcoat Glasfiber Mont af bovpropeller Rullesystemer Forsikringsskader Rustfri arbejde Vinterkonsevering Forårsklargøring Varme Gas Køleanlæg Suzuki påhængsmotorer Salg af reservedele - forhandler Vetus Yanmar Bukh Lambardini Sole diesel Volvo Penta Nanni diesel 11

12 August Sø 1 Ma 2 31 Ti 3 On 4 To 5 Fr 6 Lø 7 Sø 8 Ma 9 32 Ti 10 On 11 To 12 Fr 13 Lø 14 Sø 15 Marsvinet udkommer Ma Ti 17 On 18 To 19 Fr 20 Lø 21 Sommerudflugt Sø 22 Ma Ti 24 On 25 To 26 Fr 27 Lø 28 Sø 29 Ma Ti 31 September On 1 To 2 Fr 3 Lø 4 Sø 5 Ma 6 36 Ti 7 On 8 To 9 Fr 10 Lø 11 Sø 12 Ma Ti 14 On 15 To 16 Fr 17 Lø 18 Sø 19 Ma Ti 21 On 22 To 23 Klubmøde i Luna kl Fr 24 Lø 25 Sø 26 Ma Ti 28 On 29 To 30 12

13 Oktober Fr 1 Lø 2 Sø 3 Ma 4 40 Ti 5 On 6 To 7 Fr 8 Lø 9 Sø 10 Ma Ti 12 On 13 To 14 Klubmøde i Luna Fr 15 Marsvinet udkommer Lø 16 Sø 17 Ma Ti 19 On 20 To 21 Fr 22 Lø 23 Sø 24 Ma Ti 26 On 27 To 28 Fr 29 Lø 30 Sø 31 November Ma 1 44 Ti 2 On 3 To 4 Klubmøde i Luna Fr 5 Lø 6 Sø 7 Ma 8 45 Ti 9 On 10 To 11 Fr 12 Lø 13 Sø 14 Ma Ti 16 On 17 To 18 Fiskebanko Fr 19 Lø 20 Sø 21 Ma Ti 23 On 24 To 25 Fr 26 Lø 27 Sø 28 Ma Ti 30 13

14 Fiskeplejens historie Runesten fra Norge, som fortæller at udsætninger af fisk blev foretaget helt tilbage i 1100-tallet. Pleje af søernes fiskebestande har fundet sted siden meget gamle dage, hvor søfiskeriet havde stor økonomiske betydning. Den tidligste skriftlige beretning fra de nordiske lande om udsætning af fisk findes på en norsk runesten fra tallet. Her står: "Ailifr alkr bar fiska i raupo sio", hvilket oversat betyder "Eilif Elg bar fisk til Rausø". I midten af 1800-tallet startede de første klækkerier, hvorefter det blev muligt at udsætte store mængder yngel eller ungfisk. I starten blev der fokuseret mest på opdræt af ørred til udsætning i søer og damme som en slags ekstensive dambrug og til dels også i vandløb. Senere begyndte opdræt af geddeyngel til udsætning. Det første egentlige geddeklækkeri blev startet ved Tissø i Siden kom der flere til, hovedsageligt på Sjælland, men også i Jylland. Og i løbet af 1900-tallet blev der sat anseelige mængder geddeyngel ud over hele landet, dog med hovedvægt på Sjælland (se figuren nedenfor). Der har sandsynligvis været tale om udsætning af ørred i en sø, der har været fisketom siden istiden. Det at skabe fiskeri i en sø var tydeligvis noget, man dengang mente, det var værd at 'skrive hjem om' eller at mindes. Udsætning af fisk i søerne for at forbedre fiskeriet har været kendt herhjemme siden middelalderen. Først drejede det sig om fisk som suder, karusser og senere karpe og helt. Metoden var i alt sin enkelhed at udsætte et mindre antal store fisk med det formål at etablere en bestand, der kunne formere sig. Altså en enkelt udsætning med mange års fremtidigt fiskeri som resultat. Mængden af registrerede udsætninger af geddeyngel i perioden I 1930'erne udsatte man helt op til 3-4 millioner stk. geddeyngel om året. Udsætningerne aftog i 1960'erne og 70'erne, da man fandt ud af, at de mange udsatte smågedder sjældent førte til en større bestand af større gedder. Siden blev geddeudsætninger genoptaget i Fiskeplejens regi, og i en årrække fra starten af 1990 erne er der sat gedder ud hovedsagelig i forbindelse med sørestaurering. Men også her tyder undersøgelser på, at udsætning af gedder ofte slet ikke giver det ønskede resultat. 14

15 Erik Lillelund FRUGTAVLER Erik Lillelund Kystvejen 26 Båring Mark 5466 Asperup

16 Derfor anbefaler DTU i dag. at der ikke sættes gedder ud ved sørestaureger. Der sker dog stadig geddeudsætninger i nyskabte eller genskabte søer, da de har vist sig at være en god metode til at etablere en geddebestand. Optegnelser viser, at man tidligere lokalt har udsat suderyngel, og brasenyngel. Udsætninger af sandart blev første gang forsøgt i slutningen af 1800-tallet, men først efter gentagne udsætninger omkring 1930 begyndte bestande at etablere sig i flere af vore større søer. Fiskeriet efter sandart var herefter i mange år en god indtægtskilde for erhvervsfiskere på disse søer. Siden 1980'erne er fangsterne gået meget tilbage i takt med tilbagegangen i erhvervsfiskeriet på vore søer. Til gengæld er sandart i dag en højt værdsat fangst blandt lystfiskere. Nu til dags gives der meget sjældent tilladelse til udsætning af sandart. Det skyldes, at sandart kan have en negativ effekt på bestanden af andre fiskearter, f.eks. aborre. Åleudsætninger er foregået siden begyndelsen af 1900-tallet enten med udsætning af små ål eller glasål. Oprindelig fangede man glasål i åmundinger og flyttede dem til søerne, men efter ålefangsternes bratte tilbagegang siden slutningen af 1970 erne er dette ikke længere tilladt. Årsagen til stoppet for åleudsætning i landets søer er dels, at det er svært og dyrt at skaffe glasål, dels at man vil undgå spredning af åleparasitten svømmeblæreorm. Siden 1990 har man importeret glasål fra Sydeuropa til opdræt og udsætning. Siden 1903 har erhvervsfiskere i søer og enkelte af landets åer indsendt årlige fangstrapporter. Disse indberetninger er en meget vigtig kilde til viden om fiskebestandenes udvikling i vore søer gennem de sidste 100 år. I 1914 startede Der er i tidens løb udsat ørreder i en række søer landet over med det formål at forbedre fiskeriet efter denne eftertragtede fisk. Ofte som kompensation for manglende gydemuligheder i tilløb til søerne, men i andre tilfælde som en form for put-and-take, i lighed med udsætning af ørred ved vore kyster. Indtil midt i 1980 erne anvendte man i nogle tilfælde regnbueørred til den slags udsætninger. Men da de udsatte ørreder kun i sjældne tilfælde har betydet forbedrede fangster er udsætning af ørreder i søer nu ophørt mange steder. "Undersøgelser af de Ferske Vandes Fiskeriforhold", der med tiden udviklede sig til det der i dag er Afdeling for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg. Herefter dannede biologiske undersøgelser sammen med fangstrapporter grundlag for en driftsplan for den enkelte sø. Heri fik søens ejer eller forpagter anvisninger på, hvordan fiskebestanden i søen skulle forvaltes for at opnå det højst mulige udbytte. Søerne blev dengang i høj grad betragtet som arealer, der ligesom en mark skulle udnyttes optimalt. 16

17 En driftsplan kunne anbefale udsætning af fisk indeholde anvisninger på fjernelse af uønskede fisk. Man vidste f.eks. at en stor bestand af brasen, ikke var godt for afkastet fra søen. I flere søer prøvede man at bekæmpe brasenbestanden ved vodfiskeri. Begrundelsen var at brasen var en stor fødekonkurrent til ålen. Først langt senere fandt man ud af, at brasen og andre såkaldte 'skidtfisk' kan forringe vandkvaliteten i søer, fordi de æder den dyreplankton, som holder de grønne alger i skak. Driftsplanerne var anbefalede også, hvordan man kunne undgå forurening af søerne ved at standse udledningen af spildevand eller møddingsvand. Det var især biologen C.V. Otterstrøm, der var foregangsmand på dette område. Så tidligt som i 1920'erne og 30'erne kunne han konstatere, at søerne og deres fiskebestande blev tydeligt negativt påvirket af udledningen af spildevand. Selv om Otterstrøm ikke kendte den fulde betydning af tilledningen af næringsstoffer og organiske iltforbrugende stoffer, var han vel en af de første, der talte imod forurening herhjemme. Desværre skulle der gå mange år, før man tog hans advarsler alvorligt. Forbedring af fiskenes levesteder og gydemuligheder i søerne kan ske ved udlægning af såkaldte risvaser. En risvase består af en kreds af nedrammede pæle, som pakkes tæt med grene og små grantræer evt. enebærris. Risvasen bindes grundigt, og herefter bankes pælene ned under vandoverfladen, så vasen kan tåle isdække. Vaserne bruges som gydeplads for aborrer, sandart og andre fisk samt opholdssted for større fisk. Tovvaser, hvor smågraner bindes langs en jernkæde og lægges ud i søen, er også brugt. Pleje af vore søers fiskebestand er altså ikke noget nyt fænomen, men formålet har ændret sig markant. Tidligere var det den rationelle drift af søerne, der var begrundelsen for at pleje fiskebestandene. I dag, hvor det kommercielle fiskeri på vore søer stort set er ophørt, plejes fiskebestandene i højere grad for at tilgodese det rekreative fiskeri samt for at bevare eller forbedre miljøforholdene i søen. I dag varetages plejen af vore søer og deres fisk af et nært samarbejde mellem lokale lystfiskerforeninger, de kommunale miljømyndigheder, statslige myndigheder som Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Fiskeriundersøgelser. En del af det økonomiske fundament for plejen stammer fra det obligatoriske fisketegn. Pengene bruges til udsætninger og undersøgelser, der skal forbedre vores viden om søernes økosystem. Af Seniorforsker Lene Jacobsen og seniorforsker Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 17

18 Mindstemål i saltvand og ferskvand Bemærk, at totallængden er regnet fra snudespids til halefinnens spids. Listen er ikke udtømmende. Casino Bodega Købmagergade Fredericia Telefon Byens Bedste Billard Havørred...40,0 cm Bækørred... 30,0 cm Laks... 60,0 cm Torsk (Skagerrak, Kattegat). 30,0 cm Torsk (Nordsøen)...35,0 cm Torsk (Østersøen og Bælterne).38,0 cm Rødspætte...27,0 cm Pighvar...30,0 cm Slethvar... 30,0 cm Søtunge... 24,0 cm Rødtunge...26,0 cm Skrubbe... 25,5 cm Ising... 25,0 cm Aborre i saltvand... 20,0 cm Gulål i saltvand... 36,0 cm Gedde i saltvand ,0 cm 18

19 De almindeligste tangsorter deles op i tre grupper: Grønalger. De, der vokser i ferskvand, er oftest små og enkønnede, mens de sorter, der holder sig til havet, er større. Grønalger vokser i de øverste vandlag. I brakvand findes praktisk talt kun grønalger. Brunalger. Alle brunalger er flercellede. I denne gruppe finder vi f.eks. vor største tangsort, palmetang (Laminaria). De allerfleste brunalger vokser i havet, og de fleste kræver et stort saltindhold. Rødalger. De fleste af disse tangsorter vokser dybt i havet, så langt lyset kan nå ned og de kræver søvand med stort saltindhold. Facts om nogle af de almindeligste tangsorter: Blæretang (Fucus vesiculosus) Savtang (Fucus serratus) Fingertang (Laminaria digitata) Almindelig Bændeltang (Zostera marina) Gaffeltang (Furcellaria lumbricalis) Palmetang (Laminaria hyperborea) Langfrugtet klørtang (Fucus evanescens) Sukkertang (Laminaria saccarine) Skulpetang (Halidrys siliquosa) Lav Klørtang (Fucus spiralis) 19

20 Tang og tang, tang er så meget. Sukkertang (Laminaria saccharina) kan blive 3 m lang og 30 cm bred, men som regel er de tangplanter, man finder på stranden 1-1,5 m lange. Sukkertang har krusede og bølgede blade. Den hæfter sig til sten på 1 til 30 meters dybde. Den mest almindelige af de flerårige bladtangarter. Sukkertang er en af de store brunalger. Sukkertang indeholder store mængder af en sukkerart, der hedder mannit. Når algen tørrer, udskiller der sig gerne et sødt smagende, hvidligt overtræk af mannitol på løvet. Det smager sødt og godt og har derfor fået navnet Sukkertang. I Japan regnes denne tang for en delikatesse. I botanikken er denne karakteristiske kammer-inddelte frugtform med navnet skulpe kendt fra blomstergruppen korsblomster, og det er nok denne lighed, botanikerne har haft i tankerne, da de gav Skulpetangen navn. Skærer man flydeblærerne ( skulpen ) igennem, vil man se 4-5 små luftkamre. De skulpelignende organer er ikke som hos korsblomsterne kammerdelte frugter, men kammerdelte luftblærer, som holder algen oppe. De andre luftblærer indeholder hanlige og hunlige kønsorganer, og skærer man dem igennem, er der ingen kamre. Skulpetangen kan blive indtil 2 m med mange sideskud, dvs. også én af de store brunalger. Den er hyppig i opskyllet og findes fastsiddende på 4-8 m s dybde i Skagerrak og Nordsøen. Skulpetang, (Halidrys siliquos) en indtil 2 m lang brunalge. Har slanke, læderagtige, forgrenede skud med aflange flydeblærer, opdelt i 5-15 rum. Vokser ned til flere meters dybde; almindelig langs vore kyster. 20

21 Almindelig Bændeltang (Zostera marina) Savtang er let at kende på de meterlange og 5-8 mm brede blade. Det er meget almindeligt ved de fleste af vores kyster, mest hvor vandet er roligt. Bændeltang danner tit store klumper, som er vokset sammen. Bændeltang er en blomsterplante som lever på havbunden, hvor den får meterlange blade, som er glatte. Bændeltang kaldes også ålegræs, fordi den har leddelte rødder og bladskeder ligesom græs. Men den er i virkeligheden slet ikke en egentlig tangplante. Omkring 1930 gik det meste Bændeltang til grunde som følge af en sygdom fremkaldt af en svamp, og planten var i mange år en sjældenhed, uden for Østersøen. Nu er arten ved at komme over sygdommen, men der er alligevel ikke så mange, som der var engang. De tørrede blade blev brugt under krigen som fyld i madrasser. På Læsø har man brugt Almindelig Bændeltang til at tække med og i Ebeltoft ser man stadig rester af de tangdiger man byggede for at værne byen mod oversvømmelser. Savtang har, i modsætning til blæretrang, ingen parvise flydeblærer men et tydeligt savtakket løv (deraf navnet) med en midterribbe. Partier i skudspidserne er ligesom hos blæretangen formeringsorganer. Forplantningen foregår om vinteren, hvorefter kønsorganerne dør bort. Savtang danner tætte bestande ned til 4 m s dybde, men spredte bevoksninger kan gå ned til m. Både blæretang og savtang er bevokset med mindre alger såkaldte epifytter, hvilket betyder på planter. Savtang kan blive op til 60 cm. høj. 21

22 Advarsel til fiskerne i Lillebælt. Vi hører om nye arter af fisk som kommer her til Danmark og som de fleste nok har læst og set i Pressen, ja så kan man jo få sig en slem forskrækkelse, hvis man tager kampen op mod de store fisk. Den store hval (40 ton) som sprang op på en sejlbåd ved Cape Town i Sydafrika her i midten af juli var jo noget af en sensation, og hvis det skulle ske, at en sådan hval kommer i Lillebælt, så lad være med at chikanere den og husk at holde afstand fra sådan en hval. Det er påkrævet at der holdes 300 m afstand til sådan en hval. Billunds Boghandel Gothersgade Fredericia Tlf

23 Ny stør-art fanget i Danmark Den 15. maj 2010 fangede en fisker en stør på ca. 125 cm i sine skrubbegarn ved Hejlsminde. Støren blev hjemtaget, inden det gik op for fangeren, at der kunne ære tale om en fredet art. Den frosne stør, der var blevet renset og parteret, blev senere afhentet af en medarbejder fra Fiskeatlasset. På Zoologisk Museum blev fisken undersøgt, og det viste sig at være en stjernehus, Acipenser stellatus. Artsbestemmelsen er senere bekræftet af de tyske støreksperter, der er involveret i genudsætningen af stører i Europa. Fangsten er opsigtsvækkende, for stjernehusen er aldrig tidligere fanget i danske farvande men støren fra Hejlsminde stammer sandsynligvis ikke fra en havedam, men snarere fra et østeuropæisk opdræt. Med den seneste fangst kender man nu til seks forskellige størarter fra naturen i Danmark: diamantstør, europæisk stør, sibirisk stør, sterlet, stjernehus og vestatlantisk stør. Kun to af arterne er dog oprindelige: den europæiske stør, Acipenser sturio, og den vestatlantiske stør, Acipenser oxyrinchus. De forskellige størarter kan være meget svære at kende fra hinanden, så fiskeatlasset opfordrer alle til at genudsætte samtlige stører, selvom kun den europæiske og den vestatlantiske stør er fredet. Det er en god ide at tage billeder (gerne fra alle vinkler) og aflæse eventuelle mærker. Man bør i alle tilfælde kontakte Fiskeatlasset og fortælle om fangsten. Sker det, at en stør dør under fangsten, er Zoologisk Museum meget interesseret i at få fisken til sikker artsbestemmelse. Stjernehusen findes normalt i området omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav, hvor den er en truet art. Den kan blive mere end to meter lang og komme til at veje 80 kg. I de sidste par år har man kunnet købe den i danske havedamscentre (under det tyske navn "Sternhauser"), LillebæltFritidsfiskerforening Tilbyder annoncering til følgende priser pr. år: 1/1 side H:18,5 x B:12,5 cm kr ,- 1/2 side H:12,5 x B:9 cm kr. 600,- Bladet udkommer 6 gange årlig. Oplag ca. 250 stk. Annonce bedes tilsendt: Redaktionen: Ernst Lundsberg Anchersvej Fredericia Tlf

24 Retur adresse Anchersvej Fredericia Velkommen Til Mekonomen Butikker med autoreservedele, tilbehør og udstyr til bilen og båden. Alt i høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Skandinaviens største værkstedskæder Mekonomen Autoteknik og MekoPartner tilbyder service og reparation af alle bilmærker. 24

5. Årgang No. 4 August 2012 Lillebælt Fritidsfiskerforening

5. Årgang No. 4 August 2012 Lillebælt Fritidsfiskerforening 5. Årgang No. 4 August 2012 Indhold: Medlemsblad for Foreningens formål er at varetage at deltagelse aktiv i fiskepleje samt virke for en bærerdygtige fiskebestande. Øge kendskabet til de fiskearter, der

Læs mere

8. Årgang No. 2 April 2015. Lillebælt Fritidsfiskerforening. www.lillebaelt-fritidsfisker-forening.dk

8. Årgang No. 2 April 2015. Lillebælt Fritidsfiskerforening. www.lillebaelt-fritidsfisker-forening.dk 8. Årgang No. 2 April 2015 Lillebælt Fritidsfiskerforening Indhold: Medlemsblad for Lillebælt Fritidsfiskerforening Foreningens formål er at varetage Arrangerer medlemsmøder, kurser der fremme kendskab

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler Lyst- og fritidsfiskere Fiskepleje og fiskeriregler 2009 1 Indhold Indledning...3 1. Fisketegn...4 Lystfiskertegn...4 Fritidsfiskertegn...4 2. Fiskeren og omgivelserne...5 3. Fiskeplejemidlerne...6 4.

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

7. Årgang No. 1 Februar 2014. Lillebælt Fritidsfiskerforening. www.lillebaelt-fritidsfisker-forening.dk

7. Årgang No. 1 Februar 2014. Lillebælt Fritidsfiskerforening. www.lillebaelt-fritidsfisker-forening.dk 7. Årgang No. 1 Februar 2014 Lillebælt Fritidsfiskerforening Indhold: Medlemsblad for Lillebælt Fritidsfiskerforening Foreningens formål er at varetage Arrangerer medlemsmøder, kurser der fremme kendskab

Læs mere

FORSIDE. NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG

FORSIDE. NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG FORSIDE NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG RINGSTED SPORTSFISKERFORENING FORMAND: NÆSTFORMAND: KASSERER: SEKRETÆR: HUSUDVALG: PENSIONISTUDVALG: HAVUDVALG: KYSTUDVALG: JUNIORUDVALG: VANDPLEJEUDVALG: MEDEUDVALG:

Læs mere

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf. 57804771 eller begosiiger@os.dk.

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf. 57804771 eller begosiiger@os.dk. Program 2015. JUNIOR - hver onsdag (undtaget i ferierne) er der juniorklubaften fra 19.00-21.00 i klubhuset. Fra 6/5 tager vi på søerne fra 18.30, først Sorø Sø, og senere (fra 3/6) på Tuel Sø. Spørgsmål

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune Blå Flag program 2015 Ud i det blå med Sønderborg Kommune Aktivitetskalender Juni Juli August On 1 Aktiv sommer Lø 1 Undervandsjagt + Spis din kyst To 2 Aktiv sommer Sø 2 Snorkelsafari Fr 3 Aktiv sommer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

HADERSLEV CUP SMÅBÅDSKONKURRENCE

HADERSLEV CUP SMÅBÅDSKONKURRENCE SMÅBÅDSKONKURRENCE ÅRØSUND HAVN VED FYRET - LØRDAG 2. APRIL 2011 Stævne P Rampe VENTEPOSITION INDEN START START Rampe Stævnetelt P WC Den røde streg markerer hvor der må gives gas. Venligst respekter.

Læs mere

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt. Referat af generalforsamling mandag d. 9. marts 2015 kl. 1700 i Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afviklet hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen. Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard

Læs mere

Samsø Naturskoles. og Blå-Flag Centers. Naturture og aktiviteter Juli - august 2014. Samsø Kommune, Naturafdelingen

Samsø Naturskoles. og Blå-Flag Centers. Naturture og aktiviteter Juli - august 2014. Samsø Kommune, Naturafdelingen Samsø Naturskoles og Blå-Flag Centers Naturture og aktiviteter Juli - august 2014 Samsø Kommune, Naturafdelingen Langørevej 12, 8305 Samsø Tlf.: 86 59 64 54 Samsø Kommunes Naturafdeling byder velkommen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.4. Oktober November December-34. årg. 2013 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

SLAGELSE SPORTSFISKERFORENING

SLAGELSE SPORTSFISKERFORENING SLAGELSE SPORTSFISKERFORENING MEDLEMSMAPPE 2008 INDHOLD Side 3-5 FORENINGENS LOVE 6-14 BESTEMMELSER FOR FORENINGENS FISKERI, MATERIEL MV. 14 KORTSALGSSTEDER 15 FREDNINGSTIDER OG MINDSTEMÅL 16 JUNIORAFDELING.

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor SERVICE I TOPKLASSE citat TripAdvisor HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE Lige der, hvor den gamle Lillebæltsbro rammer Jylland. Lige der, hvor Lillebælt smyger sig gennem noget af det smukkeste natur i Danmark.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHD MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHDNORDSJÆLLAND SIDE 3 5 Nyt fra bestyrelsen 7 Fisketur med SKJOLD på Øresund 11 Café for voksne med ADHD 13 Besøg foreningens hjemmeside

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

SØNDAG. Milliarder på krogen

SØNDAG. Milliarder på krogen SØNDAG 27. OKTOBER NR. 39 / 2013 SØNDAG Milliarder på krogen Gordon P. Henriksen har gjort en glødende passion for lystfiskeri til sit levebrød. De danske farvande, søer og vandløb er nøglen til et turistmarked

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Lystfiskerforeningen-af-1926-3-Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å

Lystfiskerforeningen-af-1926-3-Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å Lystfiskerforeningenaf19263Aktiviteter2013 Premierefiskeri ved Karup Å Tid: 1 marts Sted: Høgild Møllegård, Åhusevej 31, 7470, Karup Traditionen tro starter fiskesæsonen, for mange medlemmer af Lystfiskerforeningen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Få dit fisketegn nemt og hurtigt på nettet Nu bliver det lettere at være lyst- og fritidsfisker Vi er mange, der har fiskeri som fritidsinteresse.

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Efter et par år hvor vi ikke har kunnet levere på grund en kombination af sygdomme på dambruget og oddere der har spist vores fisk, er vi igen ved at være oppe

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Nr. 3 2006 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand & kontaktperson til DT: Steen Andersen, Højensvej 129, Egense Tlf. 2066 2026 Næstformand : Ebbe Jørgensen, Magnavej

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005.

Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. Tissø Geddeklækkeri - historien om et betonfundament Lisbeth Pedersen Besøgende i Klinteskoven ved Tissø s østlige

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

FISKERI 02 PUT & TAKE 03 HAVFISKERI 05 GEDDEFISKERI 07 KYSTFISKERI 08 Å-FISKERI

FISKERI 02 PUT & TAKE 03 HAVFISKERI 05 GEDDEFISKERI 07 KYSTFISKERI 08 Å-FISKERI FISKERI 2014 02 PUT & TAKE 03 HAVFISKERI 05 GEDDEFISKERI 07 KYSTFISKERI 08 Å-FISKERI PUT&TAKE FÅ DIN DRØMMEFANGST PÅ FLUE! FANGER DU DEN STØRSTE FISK, VINDER DU ET SCIERRA FLUESÆT TIL EN VÆRDI AF KR. 5.000,-

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Januar 2006 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Temauge Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby Kend din by Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Introduktion Vi har i uge 43 her på Kildeskolen beskæftiget os med vores

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Danmark Lystfiskeri i THY

Danmark Lystfiskeri i THY Danmark Lystfiskeri i THY www.thy.dk Velkommen til THY et af Danmarks bedste lystfiskerområder og måske også en af de bedst bevarede hemmeligheder i lystfiskerkredse. Thy er lidt anderledes i kraft af

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Mulige aktiviteter i lodshuset på Albuen

Mulige aktiviteter i lodshuset på Albuen Fiskeri: Mad af fisk: Fang aftensmaden ved at sætte garn, ruser, ålekroge og røgte fiskeredskaberne dagen efter. Udførlig vejledning er udarbejdet. Der findes intet bedre mad end nyfangede fjordrejer.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering.

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering. Horsens d. 27.6.2014 Referat af bestyrelsesmøde den 16.juni 2014 Fra klokken 19.00 til 21.30 På Sundbakken 10 Deltagere :Svend Smedegaard, Carl Erik Carlsen, Henrik Frederiksen, Ole Harby, Anne Skjerning,

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Nyhedsbrev fra Syddanske Lystfiskere 4 19. oktober 2014

Nyhedsbrev fra Syddanske Lystfiskere 4 19. oktober 2014 Nyhedsbrev fra Syddanske Lystfiskere 4 19. oktober 2014 Nyhedsbrev Der er siden seneste Nyhedsbrev i august ikke sket de store begivenheder. Fiskeriet er så vidt vides kørt på forholdsvis lavt blus det

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser rev. okt. 2014 = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing

Læs mere

Fest og ferie ved Stevns Klint

Fest og ferie ved Stevns Klint Fest og ferie ved Stevns Klint Velkommen til Konference & Hotel Klinten Konference & Hotel Klinten ligger direkte ud til Østersøen med udsigt til Rødvigs bedste badestrand og Stevns hyggeligste havn, Rødvig

Læs mere

Revideret referat af møde i 7 udvalget den 24. september 2014

Revideret referat af møde i 7 udvalget den 24. september 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 22. januar 2015 Revideret referat af møde i 7 udvalget

Læs mere

60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér!

60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér! 60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér! Klub 60+ startede op på en ny sæson Mandag d. 6 November kl. 9.30 12.00. I samme tidsrum, er Klubhuset herefter åbent hver mandag, vinteren igennem,-

Læs mere

Et tilbud til børn fra og med NUVÆRENDE 0. klasse til og med NUVÆRENDE 6. klasse

Et tilbud til børn fra og med NUVÆRENDE 0. klasse til og med NUVÆRENDE 6. klasse Et tilbud til børn fra og med NUVÆRENDE 0. klasse til og med NUVÆRENDE 6. klasse INFORMATION SOMMERSKOLEN 2014 PERIODE Sommerskolen er i ugerne 27 og 28 HVEM KAN DELTAGE Børn i nuværende 0. - 6. klasse

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.2. April Maj Juni -35. årg. 2014 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm 64433334/23

Læs mere