IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation Statusnotat maj 2009

Transkript

1 IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation notat maj 2009 på implementering af projekter i it-strategien til understøttelse af samarbejdet mellem sygehus, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Indholdsfortegnelse Side 1) IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation 2 2) Elektronisk kommunikation Projekt sygehus/hjemmepleje Den Regionale samarbejdsaftale Projekt elektronisk genoptræningsplan Projekt sygehus/sundhedspleje Projekt praksis/hjemmepleje/sundhedspleje 10 3) Projekt fælles informationssystem VisInfoSyd 11 4) Telemedicinske projekter Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling Telemedicinsk understøttelse af AK-behandling Telemedicinsk behandling af hudlidelser Anvendelse af videokonference til udskrivningskonference 14 5) Analyseprojekter Indsatsen over for sindslidende Forebyggelsesområdet Syge/dagpengeområdet Lovgivning projekt quickguide 16 6) Organisering 16 7) Konklusion og perspektivering 16 8) Bilag

2 1. IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation Region Syddanmark og kommunerne i regionen har i fællesskab vedtaget en strategi for it-understøttelse af sundhedsaftalerne og samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Ambitionen er, at strategien og e-kommunikation bliver et vigtigt indsatsområde i Region Syddanmark til sikring af det tværsektorielle samarbejde om det sammenhængende patientforløb. og sidste nyt 2 ud af 3 digitaliseringspriser til Syddanmark Den 1. april vandt vi digitaliseringsprisen for vores gode samarbejde om den tværsektorielle it-strategi. I motiveringen fra dommerkomiteen står der bl.a., at samarbejdsprisen går til Region Syddanmark, fordi: regionens projekt giver, eksempelvis i Fredericia Kommune, kvantitative gevinster og øget borgerfokus, når kommune, sygehuse, praktiserende læger, apoteker mv. arbejder sammen. Præcis digital kommunikation afløser i mange tilfælde manuel kontakt og telefon. Derudover vandt Sår i Syd digitaliseringsprisen inden for kategorien Borger. Dommerkomiteen skriver bl.a. i sin begrundelse: Det har flyttet faggrænser, så sygeplejersker i dag udfører opgaver, som tidligere var lægernes. Sønderjylland er pioner på dette område. Patienter, ofte ældre med lange og komplekse forløb, oplever markant forbedret kvalitet i behandlingen. Samarbejdsaftalerne Siden november 2008 har der været arbejdet intenst med at implementere samarbejdsaftalen inden for somatikken, SAM:BO, som vores hjemmeplejeprojekt understøtter digitalt. Rigtigt meget personale skal igennem undervisning, hvor der ikke bare skal indlæres nye arbejdsgange, men også anvendelse af ny teknologi. Det er her, vores it-implementering skal stå sin prøve ved at understøtte de nye arbejdsgange, der skal i drift med SAM:BO. MedCom har ansat i alt 3 konsulenter, der skal understøtte MedComs kommunekommunikationsprojekter og her specielt Ibrugtagning af korrespondance-kommunikation mellem apotekerne og kommunerne. Ibrugtagning af korrespondance-kommunikation mellem praktiserende læger og kommunerne. Vi samarbejder med MedCom om at få mest muligt gavn af konsulenterne i vores region. Udfordringer I forbindelse med vedtagelsen af SAM:BO vedtog man tillige en helt ny meddelelse, der skal sendes fra sygehusene, nemlig forløbsplanen. På baggrund af dette og i samarbejde med Region Hovedstaden, der også har haft ønsker til ny meddelelse, er MedCom i samarbejde med regioner og kommuner ved at revidere de nuværende standarder og etablere en ny standard, der bl.a. kan tilgodese Syddanmarks behov for en elektronisk forløbsplan. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger færdige standarder, som vores leverandører kan gå i gang med at implementere. Vores tidsplan bliver således endnu en gang udskudt. Det har således været og er stadig en stor udfordring at sikre, at de ønsker, vi har i regionen til elektronisk kommunikation og dermed behov for standarder, afstemmes nationalt. Vi kan ikke udvikle vores egne standarder, dels fordi det er et stort teknisk arbejde at udarbejde en standard og at holde den ved lige, dels fordi de it-systemer, vi anvender i kommunerne, i lægepraksis og på sygehuset her i regionen, anvendes over hele landet. Hvis vi alene ønsker en bestemt standard, vil det alene være os, der skal finansiere og vedligeholde den. 2

3 2. Elektronisk kommunikation I it-strategiens prioriterede handlingsplan er den meddelelsesbaserede kommunikation mellem sygehuse og kommuner det vigtigste indsatsområde. Der er igangsat 2 projekter, der har deltagelse fra samtlige kommuner og sygehuse: Elektronisk kommunikation mellem sygehusene og hjemmeplejen (projekt sygehus/hjemmepleje (2.1)) Elektroniske genoptræningsplaner (projekt elektronisk genoptræningsplan (2.2)) Derforuden er for de kommuner og sygehuse, som ønsker det, igangsat følgende projekt: Elektronisk kommunikation mellem sygehusene og sundhedsplejen (projekt sygehus/sundhedspleje (2.3)) 2.1 Projekt sygehus-hjemmepleje Sygehus-hjemmeplejeprojektets formål er at understøtte samarbejdsaftalerne mellem kommuner og sygehuse i forbindelse med indlæggelse og udskrivning af borgere. Målsætning er fuld implementering af MedCom s kommunikationsstandarder for henholdsvis advis, indlæggelses- og udskrivningsrapport. Projektet kan overordnet set opdeles i følgende 3 faser: Fase 1 Advis Teknisk og organisatorisk implementering Gennemført september 2008 Fase 2 Korrespondance Teknisk og organisatorisk implementering. Overgangsløsning til Plejerapporter og Forløbsplaner. Gennemført juni 2009 Fase 3 Plejerapporter (MedCom standard) (Indlæggelses- og udskrivningsrapport) Nye standarder, herunder standard for forløbsplan Gennemført januar

4 Fase 1 Mål: Fuld udbredelse af elektroniske advismeddelelser og indlæggelsessvar mellem sygehus og kommune. : Adviskommunikationen kører alle steder på nær Gynækologisk afdeling og ambulatorium, Obstetrisk afdeling og ambulatorium, Neonatal afdeling, Rehab. Varde på SVS, som anvender Notatmodulet. Disse afd. kommer i drift pr. 1. juni Fase 2 Mål: Implementering af korrespondancemeddelelsen for at give mulighed for at kommunikere indog udskrivningsrapporter mellem sygehus og kommune. Desuden opfordres til kommunikation med andre sundhedsaktører: Praktiserende læger, speciallæger, apoteker med videre. : I forbindelse med vedtagelsen af SAM:BO blev forløbsplanen vedtaget som en ny meddelelse fra sygehuset til kommunen. Der eksisterer ikke en struktureret MedCom-standard for denne, så det er vedtaget, at informationen skal kommunikeres ved hjælp af en korrespondancemeddelse. A: Sygehuse OUH Svendborg Sygehus er i drift, hvad angår fase 2. Afsendelse af forløbsplan i korrespondanceformat igangsættes pr. 1. maj OUH Odense Universitetshospital går i drift med modtagelse af indlæggelsesrapport i Cosmic pr. 1.maj Afsendelse af forløbsplan og udskrivningsrapport går i drift pr. 1. maj Undtaget er dog Kæbekirurgisk afd K, Hjertemedicinsk afd B, og Hjerte-, lunge- og karkrurgisk afd T,,idet de først får udrullet Cosmic pr. september SVS går i drift med fase 2 pr. 1. juni SHS underviser personale i brug af de respektive rapporter sidst i april og i maj. De forventer at være i drift pr. 1. juni SLB går i drift med fase 2 pr. 1. juni B. Kommuner Alle 22 kommuner forventer at være i drift med fase 2 pr. 1. juni 2009 for så vidt angår modtagelse af forløbsplan og udskrivningsrapport, samt afsendelse af kvittering i form af korrespondancemeddelelser. Afsendelse af indlæggelsesrapport sker fra 15 af de 22 kommuner pr. 1. juni De 7 kommuner, som anvender omsorgsjournalen Zealand Care vil senest 1. september 2009 kunne sende indlæggelsesrapporten elektronisk. Rapporten sendes via fax indtil den elektroniske version er udsendt fra leverandøren og implementeret. 16 af de 22 kommuner kører i drift med kommunikation til og fra praktiserende læger, 2 kommuner pilottester pt. og de sidste 4 planlægger at starte op. Det forventes, at alle kommuner er i drift i 3. kvartal. 8 kommuner kommunikerer elektronisk med apotekere, og det forventes, at øvrige kommuner kommer i drift med udgangen af Fase 3 Mål: Implementering af MedCom-standarderne for indlæggelses- og udskrivningsrapporter. Og som noget nyt: Forløbsplanen i MedCom-standard. : MedCom er i færd med at revidere de standarder, der skal anvendes: Indlæggelses- og udskrivningsrapport samt forløbsplanen. Den videre proces i forhold til at implementere disse i vores it-systemer, må afvente vedtagelsen af disse ændringer. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at leverandørerne først udvikler nuværende standarder, for efterfølgende at udvikle de nye reviderede standarder. 4

5 A. Sygehuse Processen med udvikling af MedCom-standarder i sygehussystemerne er delvist i gangsat via jævnlige møder med IT-staben og sygehusprojektlederne. Emnet bringes desuden til drøftelse og planlægning på næste projektledergruppemøde, som afholdes d. 4. maj På dette møde vil forslaget til nye standarder blive drøftet, og der vil blive udarbejdet høringssvar, som skal bringes tilbage til den nationale arbejdsgruppe. B. Kommuner Skal sikre sig, at deres respektive EOJ-system kan sende indlæggelsesrapport samt modtage forløbsplan og udskrivningsrapport i standardformat/kommende standardformat For en samlet oversigt over, hvilke kommunikationsstandarder, der kan sendes og modtages i de enkelte kommune- og sygehussystemer se bilag 1. Der er i projekt sygehus-hjemmepleje afholdt 7 møder for samtlige projektledere og næste møde er planlagt til 4. maj Næste skridt Opfølgning på at fase 2 kommer i mål som planlagt 1. juni 2009 Planlægning af fase 3, herunder nedsættelse af mindre arbejdsgrupper pr. sygehussystem til sikring af god proces ift. kravsspecifikationer og implementering. Afventer lige nu godkendelse af de reviderede og ny MedCom-standarder. Fortsat arbejde i national arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af standard til forløbsplan samt revurdering af gamle standarder. Udarbejdede forslag sendes i høring fra 15. april 2009 til 13. maj 2009 via arbejdsgruppens medlemmer. Ovenstående sikres via fortsatte projektledermøder for alle kommuner og sygehusenheder i regionen, statusmøder med sygehusprojektledere, statusmøder med IT-staben samt via tæt kontakt til de enkelte kommuner og sygehuse. Desuden afholdes kvartalsvise møder med MedCom. Udfordringer Implementering af den regionale samarbejdsaftale samtidig med IT-strategien At få indgået en aftale med EOJ-systemet Zealand Care om snarlig udvikling og release af indlæggelsesrapporten. Møde afholdt d. 16. april 2009 med deltagelse af Zealand Care, Med- Com og de kommuner i RSD, som anvender systemet. Konklusion på mødet: Senest 1. september 2009 kan alle Zealand Care kommuner sende elektronisk indlæggelsesrapport. Forskydning af tidsplanen for fase 3 pga. ændring i MedCom-standarderne Planlægning og implementering af fase 3. Den Regionale samarbejdsaftale Sam:Bo Den regionale samarbejdsaftale er under udrulning og implementering. Opgaven ligger hos de respektive samordningsfora, som har udpeget undervisere og nøglepersoner til at stå for undervisningen af Sam:Bo (Samarbejde om borger/patientforløb) 25 undervisere har i januar måned været på et 2 dags seminar, med en efterfølgende opfølgningsdag, således de er klædt på til at undervise nøglepersoner i eget regi. Til brug for undervisningen er udarbejdet en værktøjskasse bestående af: Taske, mappe, pixibog, usb-nøgle med undervisningsmateriale, plakat med patientforløb samt lidt pr. materiale i form af en vest og lakridsæsker med logo på. Undervisningen og implementeringen er i fuld gang og samkøres med udrulningen af IT-strategien med henblik på at være kørende i hele regionen pr E-læring RSD har ansat projektleder i et år med det formål at udvikle og pilotteste 3-5 E-læringskurser. Sam:Bo er blevet udvalgt som et af de temaer, der skal laves et E-læringskursus til. Kurset er ved at være færdigudviklet, men mangler den endelige finpudsning. 5

6 Kurset er tiltænkt alle personaler, som arbejder med Sam:Bo og kan bruges individuelt, men med fordel som opfølgning i en personalegruppe f.eks. i forbindelse med et personalemøde, idet kurset indeholder cases, som lægger op til drøftelser af løsningsmuligheder. Den indholdsmæssige del består både af tekst, speakede forløb, visualiserede forløb samt checkspørgsmål i form af multiple choice. Det forventes, at kurset kan pilottestes inden sommerferien i udvalgte grupper. EDI-kursus Projektlederne for sygehus-hjemmeplejeprojektet og projekt elektronisk genoptræningsplan tilbydes i lighed med sidste år et 1-dags kursus i den tekniske opbyning af EDI-facter. Kurset var sidste år en stor succes, men blev afholdt under forårets strejke blandt sundhedsfagligt personale. Der har derfor været stor efterspørgsel efter et nyt kursus i år. Kurset afholdes d. 8. juni 2009 og er et gratis tilbud til projektlederne. MedCom står for undervisningen på Kurset mens RSD, afd. for kommunesamarbejde er arrangør og værter. 2.2 Projekt elektronisk genoptræningsplan Projekt elektronisk genoptræningsplans formål er at understøtte sundhedsaftalerne mellem kommuner og sygehuse i forbindelse med genoptræning. Målsætning er implementering af MedComs kommunikationsstandard, den dynamiske genoptræningsplan. Projektet kan overordnet set opdeles i følgende 3 faser: Fase 0 MedCom pilot Pilottest af DGOP standarden Fase 1 Korrespondance Teknisk og organisatorisk implementering Overgangsløsning til genoptræningsplaner Gennemført december 2008 Fase 2 Korrespondance og den gode genoptræningsplan anvendes parallelt i takt med at DGOP-standarden bliver implementeret og taget i brug Fase 3 Den gode genoptræningsplan Teknisk og organisatorisk implementeret i de relevante IT-systemer i kommunerne og på sygehusene i regionen Gennemført december 2009 Fase 0 Mål: Pilottest af Dynamisk genoptræningplans-standarden. Fase 1 : Er afsluttet. Mål: Alle sygehusene i Region Syddanmark skal kunne sende, og alle 22 kommuner skal kunne modtage elektroniske genoptræningsplaner i korrespondancemeddelelse. 6

7 : A. Sygehusene OUH/Svendborg og Sygehus Lillebælt sender GOP som korrespondancemeddelelse. SVS og SHS sender den rigtige standard DGOP. SVS sender i fuld drift. SHS er p.t. stadig i pilotdrift.p.g.a. fortsatte småfejl. ca. 75% af alle genoptræningsplanerne sendes elektronisk fra SHS. Fase 2 B. Kommunerne Alle kommuner med undtagelse af Haderslev og Sønderborg er i fuld drift med modtagelse af genoptræningsplanerne i korrespondancemeddelelse. Mål: Overgangsfase hvor der arbejdes videre med genoptræningsplanerne i korrespondanceformatet, samtidigt med at nogle parter bliver klar med DGOP-standarden. : A. Sygehusene SVS og SHS kan sende den rigtige standard DGOP. SVS er i fuld drift, medens SHS fortsat kører pilotdrift. p.g.a. småfejl, som skal rettes, før det sættes i fuld drift. Dog sendes ca. 75 % af alle genoptræningsplaner elektronisk. Det bemærkes, at fra 1. juni 2009 må DGOP ifølge MedCom kun sendes i DGOP 1.0.versionen. OUH/Svendborg og Sygehus Lillebælt sender fortsat i korrespondance indtil DGOP standarden er leveret til disse systemer. B. Kommunerne Kommunerne modtager fortsat i korrespondanceformat, men flere af kommunesystemerne er ved at være klar til at modtage i DGOP format 1.0. Konvertering fra DGOP til korrespondance foretages af VANS (EDI-posthuset) til de modtagere, der ikke er klar til at modtage i DGOP format. Fase 3 Mål: Alle sygehuse og kommuner i regionen skal kunne håndtere MedCom-standarden, DGOP. : A. Sygehuse Det forventes fortsat, at alle sygehusene i regionen er klar til at afsende DGOP version 1.0 inden årets udgang, og som nævnt ovenfor er SVS og SHS klar. Det kommer måske til at knibe med at kunne modtage DGOP på sygehusene inden årets udgang, men der arbejdes på at få indhentet tilbud på levering af løsninger hertil. B. Kommunerne Flere af de store systemer i kommunerne er lige på trapperne med at kunne modtage DGOP, og det forventes indtil videre at alle er klar inden udgangen af Næste skridt Der arbejdes på at få implementeret DGOP version 1.0 i SLB og OUH/Svendborg sygehuse. Herefter skal der igangsættes en proces med henblik på at få gjort de 4 sygehussystemer klar til at modtage en DGOP. Indtil videre modtages genoptræningsplaner til sygehusene specialiseret genoptræning i korrespondanceformat. Parallelt hermed er der igangsat Projekt den gode og elektroniske genoptræningsplan. Dette projekt går ud på at kvalitetssikre genoptræningsplanerne både hvad angår indhold og de tekniske løsninger. 7

8 Udfordringer Det bliver en stor udfordring at få testet og implementeret modtagelse af DGOP version 1.0 til samtlige kommuner. Hidtil har der været mange udfordringer i dette arbejde specielt i forhold til VANS (postfordelingscentralerne for MedCom meddelelser KMD og Progrator). 2.3 Projekt sygehus/sundhedspleje Projekt sygehus/sundhedsplejes mål er at understøtte tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og sygehuse på fødselsområdet. Målsætningen er implementering af MedComs kommunikationsstandarder for henholdsvis fødselsmeddelelse, korrespondance og relevante epikriser. Derforuden er en løsning til afsendelse af fødselsanmeldelsen til Kirkeministeriet under udarbejdelse. Projektet er overordnet opdelt i følgende 5 faser: Pilottest Fase 1 Fase 2 af elektronisk fødselsmeddelelse i Svendborg Gennemført og i drift Udbredelse Af elektronisk fødselsmeddelelse fra Fyn Udbredelse fra 2008 Pilottest Fase 3 Elektronisk forsendelse af korrespondance, fødselsranmeldelse, epikriser Fase 4 Udvikling Hos de øvrige fødesteder mhp. elektroniske forsendelsesmuligheder Kortlægning iværksættes Fase 5 Udbredelse Elektronisk forsendelse af fødselsmeddelelse, korrespondance, fødselsanmeldelse, epikriser Fase 1 Mål: Målet er pilottest på elektronisk forsendelse af fødselsmeddelelsen fra sygehus til kommune. Involverede parter er Svendborg Kommune og Svendborg Sygehus. : Har været i drift siden december 2008 på Fyn. Fase 2 Mål: Udbredelse af elektronisk forsendelse af fødselsmeddelelse til interesserede kommuner fra fødestederne på Fyn, Svendborg sygehus, Ærø og Odense Universitetshospital. : Udbredt til 11 kommuner i Region Syddanmark pr. april Der sendes ca. 350 elektroniske fødselsmeddelelse pr. måned. (MedComs kommunestatistik). 8

9 Fase 3 Mål: Pilottest af elektronisk forsendelse af: Fødselsanmeldelse fra sygehuset til Den elektroniske Kirkebog i Kirkeministeriet. Korrespondance mellem sundhedsplejersken og jordemoder i forbindelse med varsling af fødsler og kommunikation vedrørende komplicerede svangreforløb. Korrespondance mellem barselsafdelingen og sundhedsplejersken til ad-hoc kommunikation i forbindelse med komplicerede fødselsforløb. Epikriser fra børneafdelingen til sundhedsplejen på indlagte børn med relation til sundhedsplejen. : Fødselsanmeldelsen til kirkeministeriet afventer en afklaring på den tekniske løsning. Elektronisk varsling om forventet fødsel fra jordemoderkonsultationen i Svendborg og elektronisk korrespondance fra barselafdelingen til sundhedsplejen i Svendborg kommune, påbegyndes i løbet af maj måned. Teknisk test på modtagelse af epikriser i sundhedsplejens IT-systemer er påbegyndt. Fortsat pilottest på korrespondancemeddelelsen i Svendborg mellem sundhedsplejen og praksis i kommunen. Fase 4 Mål: Udvikling af de øvrige fødesteders mulighed for afsendelse af elektronisk fødselsmeddelelse til sundhedspleje og kirkeministeriet : Kortlægning af IT-systemer Fødesteder på sygehuse: Kolding: Her registreres fødsler i den elektroniske patientjournal IPJ. Kommunikationsmodulet Medi-mail anvendes, men der ikke er udviklet forsendelse af fødselsmeddelelse til sundhedsplejen og kirkeministeriet. Esbjerg: Her registreres fødsler i den elektroniske patientjournal Notat. Der anvendes ligeledes kommunikationsmodulet Medi-mail, hvor der skal udvikles mulighed for forsendelse til sundhedsplejen og kirkeministeriet. Sønderborg og Haderslev: Registrerer fødsler i det patientadministrative system OPUS, hvor der heller ikke er udviklet forsendelse af fødselsmeddelelse til sundhedsplejen og kirkeministeriet. OUH og Svendborg: Registrer fødsler i det patientadministrative system FPAS, hvor fødselsmeddelelse til sundhedspleje er i drift og udvikling af forsendelse til kirkeministeriet er i gang. Sundhedsplejen i kommunerne 18 kommuner har et IT-system, som kan modtage fødselsmeddelelsen Fase 5 Mål: Planlægning og udbredelse af elektronisk afsendelse af korrespondance, fødselsanmeldelse samt epikriser. I mange kommuner er sundhedsplejen koblet op på sundhedsdatanettet og er klar til at anvende korrespondancen og modtage epikriser. Som inspiration til sundhedsplejen for at komme i gang med elektronisk kommunikation på børneunge området, er der udarbejdet en vejledning, som kan hentes på regions hjemmeside. Et igangværende arbejde om en regional fødeplan forventes færdig i slutningen af Der er ønsker og behov for IT-understøttelse af samarbejdet. KL s digitaliseringsprojekter på børneområdet KL er tovholder på et fællesoffentligt projekt omkring selvbetjening på børneområdet. Projektet har fået udarbejdet en rapport om potentialerne for digitalisering og effektivisering på børneområdet. Rap- 9

10 porten viser, at der er store gevinster at hente. Rapporten indeholder 5 forslag til områder, hvor der er muligheder for at indhente potentialer: Fødselsregistrering Overblik over barsel Vandrejournal Registrering af forældremyndighed Barnets bog Rapporten fremlægges for Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde og vil gå videre med 1-2 fællesoffentlige projekter. Næste skridt Fortsat udbredelse af fødselsmeddelelse fra Fyn til interesserede kommuner.. Opfølgning på varsling om forventet fødsel fra jordemoderkonsultationen og elektronisk korrespondance fra barselafdelingen til sundhedsplejen. Opfølgning på af modtagelse af epikriser i sundhedsplejens IT-systemer. Opfølgning på udvikling og implementering af forsendelse af fødselsanmeldelse til kirkeministeriet fra fyn og de andre fødesteder i regionen. Iværksættelse af kortlægning af elektronisk forsendelse af fødselsmeddelelsen fra de andre fødesteder i Region Syddanmark Udfordringer En regional fødeplan er under udarbejdelse og der vil være behov for IT-understøttelse af implementeringen Udvikling af elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelse til både sundhedspleje og kirkeministeriet i de forskellige EPJ-systemer som anvendes på fødestederne (Kolding, Esbjerg, Haderslev og Sønderborg). 2.4 Projekt praksis/hjemmepleje/sundhedspleje Projekt praksis/hjemmepleje//sundhedsplejes mål er at understøtte tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og praksis på kommunikationsområdet og på sigt elektronisk receptfornyelse via PEM/FMK. Målsætningen er implementering af MedComs kommunikationsstandarder for korrespondancemeddelelse og receptfornyelse. Projektet er et såkaldt kan projekt. Dvs. ingen er forpligtet til at deltage, men der er megen fokus på området og også stor interesse fra de respektive parter. Det forventes desuden, at et af fokusområderne i de kommende Sundhedsaftaler vil være kommunikation mellem praksis og kommuner. Fase 2 i projekt sygehus-hjemmepleje prioriterer implementering af korrespondancemeddelelsen som kommunikationsværktøj mellem sygehuse og hjemmepleje. For at sikre optimal brug af denne tekniske løsning opfordres kommunerne til også at indføre den elektroniske kommunikation med praksis, samt for de kommuner, der har teknisk mulighed for det, den elektroniske receptfornyelse. Kommunerne tilbydes hjælp til opstart i form af fyraftensmøder med de praktiserende læger samt et forslag til en procedureaftale, som danner grundlag for det elektroniske samarbejde. Såvel praksis som kommuner er meget interesserede i at udnytte de fordele, der er ved at anvende elektronisk kommunikation frem for fax og telefon. Det viser sig også i statistikken for kommuner i Region Syddanmark, som allerede anvender korrespondancemeddelelsen og den elektroniske receptfornyelse. Se status under punkt 2.1 Fase 2. Foruden interessen i at kommunikere elektronisk med hjemmeplejen og sundhedsplejen er der også fra både praksis og kommuneside ønsker om at kommunikere med andre afdelinger/forvaltninger i kommunerne. F.eks. jobcentre, sundhedscentre og borgerservice. Udfordringen er her de mange for- 10

11 skellige måder kommunerne er organiseret på, samt om de IT-systemer, de anvender kan sende og modtage korrespondancemeddelelser, eller det kræver en ny udvikling. 3. Projekt fælles informationssystem VisInfoSyd Det er vedtaget at etablere en fælles informationsplatform, VisInfoSyd for det tværsektorielle samarbejde mellem sygehusene, kommunerne og lægepraksis. På VisInfoSyd skal al relevant sundhedsfaglig information være tilgængelig for de parter, der samarbejder om det tværsektorielle patientforløb. VisInfoSyd har fået nyt layout og nye funktioner. Web-redaktørerne har fået tilpasset menu-strukturen således, at det nu er let og hurtigt at finde rundt. Nyheder og Nye/opdaterede sider vises nu via faneblade. Der er også sket ændringer i kalenderfunktionen. Informationen udbygges hele tiden. Specielt kontaktinformation fra sygehusene og kommunerne er informationer, der løbende lægges ind. Det er et stort ønske fra de praktiserende læger, at der for hver kommune kan findes ét akut-telefonnummer til hjemmesygeplejen. Det arbejdes der med at sikre fra alle kommunerne. VisInfoSyd har deltaget i sundhed.dk s arbejdsgruppe vedr. definition af en fælles national skabelon for forebyggelsesinformation for sundhedsfagligt personale. Her er der taget udgangspunkt i den skabelon for information, vi anvender i VisInfoSyd. Formålet er, at forebyggelsesinformation fremstår ensartet. Hensigten er også, at informationen skal være tilgængelig på sundhed.dk, hvilket VisInfoSyds informationer er, idet de eksporteres til sundhed.dk. Forslaget fra sundhed.dk er i høring på nuværende tidspunkt. Sundhed.dk ønsker tillige at gøre kommunernes borgerrettede information om forebyggelse tilgængelig via sundhedsportalen. Faaborg-Midtfyn og Kolding Kommune har deltaget i et forsøg med sundhed.dk og sundhed.dk ønsker nu at udbrede det til øvrige kommuner. Sundhed.dk inviterer alle syddanske kommuner til orienteringsmøde i maj måned. Næste skridt Tilretning af nyhedsinformationen på VisInfoSyd, så den bliver målrettet geografisk og lettere tilgængelig. Der er stadig udeståender vedr. overgang til nyt layout, som der arbejdes teknisk med. Der skal informeres bredt ud om VisInfoSyd. Der arbejdes på forskellige former for informationskampagner. Udfordringer Det er en udfordring at få udbredt kendskabet til VisinfoSyd og de mange informationer, der kan hentes her. Der er behov for informationsmateriale, der er målrettet de forskellige typer af brugere: sygehuspersonale, praktiserende læger, kommunalt ansatte. Der er ligeledes behov for informationsmøder i mange regier. 11

12 4. Telemedicinske projekter It-strategien udpeger telemedicin som et område med et stort potentiale for at udbygge digitaliseringen af samarbejdet. På den baggrund igangsættes telemedicinske spydspidsprojekter med en generel udbredelse i Region Syddanmark som mål. Der arbejdes pt. med følgende områder: Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling (Sår i Syd (4.1)) Telemedicinsk understøttelse af AK-behandling (Web-AK (4.2)) Telemedicinsk behandling af hudlidelser (Teledermatologi (4.3)) Anvendelse af videokonferenceudstyr til udskrivningskonference (4.4) Det er ambitionen at anvende MTV-metoden (Medicinsk Teknologivurdering) som ramme om igangsættelse af kommende telemedicinske projekter. Og det er hensigten på sigt at samle et katalog med pilotprojekter inkl. Kom-godt-i gang -beskrivelser af de enkelte projekter. Generelle udfordringer Flytning af behandlingsansvar fra en sektor til en anden Økonomi: Manglende DRG-takster for telemedicinske ydelser er en stor udfordring en udfordring som skal løses på nationalt plan. Region Syddanmark har dog vedtaget en principbeslutning vedrørende anvendelse af telemedicin, som i hovedtræk går ud på, at manglende DRG-takster ikke skal bremse, hvad der er bedst for patienten Integration: Integration til eksisterende løsninger / single-signon-problematik, så de forskellige løsninger ikke fungerer som isolerede øer Udbredelse og organisering: Udarbejdelse af modeller for udbredelse, der tager hensyn til, at arbejdsgange og praksis er forskellig fra sted til sted Kortlægning af telemedicinske løsninger i Region Syddanmark Inden sommer 2009 igangsættes i regi af Forum for Sundhedskommunikation en kortlægning af allerede eksisterende eller planlagte telemedicinske løsninger på sygehusene. Kortlægningen gennemføres via en spørgeskemaundersøgelse. Formålet er at skabe overblik og viden for at understøtte anvendelse, udbredelse og udvikling af telemedicinske løsninger i Region Syddanmark. 4.1 Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling Sår i Syd Målet er forbedring af behandlingen af kronisk sår gennem anvendelse af telemedicinsk løsning - blandt andet via øget samarbejde mellem sygehus og kommune. Med afsæt i Hurtig MTV en vedrørende telemedicin og sårbehandling i Sønderjylland er igangsat forarbejde med etablering af pilotprojekter, der har til mål at sikre forudsætninger for udbredelse og implementering af telemedicinsk sårvurdering i Syddanmark. Region Syddanmark er spydspidsregion i en ansøgning til ABT-fonden (fonden for arbejdskraftbesparende teknologier) om udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Resultatet af ansøgningen foreligger i juni med eventuel opstart i Ansøger er Digital Sundhed og MedCom som programleder for det nationale telemedicinske program. Næste skridt Kontakt til og samarbejdsaftale med interesserede kommuner Udfordringer Se under generelle udfordringer 12

13 4.2 Telemedicinsk understøttelse af AK-behandling Web-AK Målet er gennem anvendelse af telemedicinske løsninger at bidrage til bedre behandling af patienter i antikoagulansbehandling (AK-behandling) blandt andet gennem opsamling af behandlingsdata og ved at sikre behandler overblik over behandling og dermed mulighed for hurtig reaktion ved problemer. Med afsæt i MTV om anvendelse af en web-baseret understøttelse af patienter i selvstyret AKbehandling er igangsat forarbejde med henblik på pilotafprøvning af WEB-AK på Hjertemedicinsk Afdeling på OUH Odense Universitetshospital bl.a. udarbejdelse af kravspecifikation til udvikling af klinikernes AK-journal før pilotafprøvningen. Pilotafprøvningen er blevet væsentlig forsinket pga. konverteringen af Sundhed.dk til ny platform. Det er forventningen, at WEB-AK er med på den nye platform omkring 1. juli, således at pilotafprøvningen på Hjertemedicinsk Afdeling kan opstartes til november Næste skridt Udvikling af klinikernes AK-journal før pilotafprøvning Konvertering af WEB-AK til ny platform på Sundhed.dk Udfordringer Se under generelle udfordringer 4.3 Telemedicinsk behandling af hudlidelser Teledermatologi Målet er udbredelse af teledermatologi for at forbedre og optimere patientforløb for patienter med lette hudlidelser. Teledermatologi giver mulighed for at få en vurdering fra en specialist uden personligt fremmøde hos speciallægen. Ved hjælp af teledermatolog kan patienten derfor fortsætte behandling hos egen læge, der gennem billedforsendelse kan indhente råd og vejledning hos specialisten. Projekt Udbredelse af teledermatologi i Region Syddanmark er nu gennemført og netop blevet evalueret. Interessen for teledermatologi har været stor set ud fra efterspørgslen på de tilbudte fotokurser. 222 personer deltog i de 4 fotokurser, der blev gennemført i september 2008, heraf var de 168 læger. Projektet bliver efterfølgende fulgt op i form af løbende afholdelse af fotokurser. Der har således været udbudt 2 fotokurser i foråret 2009, hvor der igen var stor interesse, så stor at det har været nødvendigt at afvise adskillige ansøgere. Der har her været h.h.v. 31 og 35 deltager på kursus, heraf 55 læger. I forbindelse med evaluering af ordningen blev der udsendt spørgeskemaer til de 168 læger, der havde deltaget i fotokurserne. Det fremgår af besvarelserne, at 27 ud af de 62 læger som har besvaret spørgeskemaet, er kommet i gang med at anvende teledermatologi. Implementering af ny teknologi i praksis tager tid. At flere endnu ikke er kommet i gang kan dels skyldes, at det er et område med relativt få tilfælde, hvorfor det kan være vanskeligt at opnå rutine. Dernæst at praksislæger ikke har megen tid til fordybelse i ny teknik. De læger som er kommet i gang, har meget positive tilbagemeldinger. Stor stigning i antal billedforsendelser MedComs statistik over sendte elektroniske MEDBIN (billedforsendelse) viser tydeligt, hvilken effekt det har haft, at teledermatologi er blevet udbredt. I september 2008 steg antallet af forsendelser fra praksis til speciallæge fra en 2-4 stk. pr måned til 77. I hele 2008 er der registret 350 forsendelser fra læger i Region Syddanmark mod 368 på landsplan. Det skal bemærkes, at en del af forsendelserne er de test, der blev lavet i forbindelse med opstarten i de enkelte praksis. 13

14 For honorering af teledermatologi er der registreret 132 ydelser (kode 4005 teledermatologi) til de praktiserende læger i Næste skridt Forslag om, at datakonsulenterne besøger praksislæger med henblik på at informere om og afhjælpe nogle af de tekniske problemer i forbindelse med implementeringen Forslag om afholdelse af workshops med de forskellige lægesystemer, hvor lægerne kunne få mulighed for at se, hvordan funktionaliteten med at lagre og sende billeder fungerer i de enkelte systemer. Udfordringer At tilvejebringe de ressourcer, som er nødvendige for at støtte praksislægerne i implementeringen. Vi håber, at de positive resultater og gode eksempler vil inspirerer kolleger. 4.4 Anvendelse af videokonferenceteknologi til udskrivningskonference Målet er udbredelse af videokonference til understøttelse af det allerede eksisterende samarbejde om udskrivning af patienter med efterfølgende behov for ydelser i den kommunale hjemmepleje. Anvendelse af videokonference til udskrivningskonference kan betyde optimerede patientforløb samt spare transport- og indlæggelsestid. Fredericia Kommune og Ortopædkirurgisk Afdeling (OUH, Middelfart Sygehus) (Health Optimum-projekt / MedCom International): Pilotprojektet er afsluttet og overgået til drift Pilotdrift: Fredericia Kommune og Medicinsk Afdeling (B1) (Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus) Næste skridt Pilotafprøvning: Fredericia Kommune og Gerontopsykiatrisk Afdeling (Psykiatrien i Region Syddanmark, Haderslev Sygehus) Pilotafprøvning: Fredericia Kommune og Onkologisk Afdeling (Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus) Udfordringer Se under generelle udfordringer Processen med opkobling og test af videokonferenceudstyr er kompliceret, lang og med risiko for fejl pga. mange involverede parter. Der arbejdes dog på at gøre håndteringen mere smidig. Region Syddanmark har fået en VCS expressway op at stå. Den skal gøre det nemt at koble op til regionens øvrige videokonferenceudstyr og snart også til videokonferenceudstyr uden for Region Syddanmarks netværk. Endvidere arbejder MedCom med at etablere en ny infrastruktur i forbindelse med det nationale teletolkningsprojekt. 5. Analyse-projekter I IT-strategien opereres der foruden implementeringsprojekterne også med analyseprojekter, hvor nøjere analyse af kommunikationsbehov og muligheder bør undersøges grundigere før iværksættelse af egentlig implementering. Der er brug for analyseprojekter i forhold til elektroniske kommunikationsmuligheder inden for følgende områder: Indsatsen over for sindslidende (5.1) Forbyggelsesområdet (5.2) Syge/dagpengeområdet (5.3) Lovgivning (5.4) 14

15 5.1 Indsatsen over for sindslidende Der er 3 spor i projektet: Implementering af de eksisterende kommunikationsstrømme fra de somatiske sygehuse til hjemmeplejen til også at omfatte de psykiatriske sygehusafdelinger. Kortlægning af yderligere kommunikationsbehov mellem sygehuspsykiatrien og kommunerne Kortlægning af kommunikation fra og til socialpsykiatriske tilbud Kortlægning af kommunikation til og fra socialpsykiatriske tilbud I samarbejde med Det Sociale Område og 2 socialpsykiatriske tilbud er udarbejdet en kortlægning af tværsektoriel sundhedskommunikation. Kortlægningen vil danne beslutningsgrundlag for Det Sociale Område om igangsætning af pilotprojekter. Det langsigtede mål med eventuelle pilotprojekter er at bane vejen for udbredelse af elektronisk kommunikation på både regionale og kommunale specialtilbud. 5.2 Forebyggelsesområdet Der er fokus på 2 projektområder: Der ønskes en let og hurtig måde, hvorpå de praktiserende læger kan henvise patienten til kommunal forebyggelse Der vil været behov for at sikre it-understøttelse af samarbejdet mellem praktiserende læge, kommune og sygehusafdeling for at sikre en god og sammenhængende behandling af den kronisk syge Elektronisk henvisning til kommunal forebyggelse Vi deltager i KL s projekt vedr. definition af en standard for elektronisk henvisning til forebyggelse. Også Vejle Kommune deltager i projektet og der skal etableres pilotforsøg, hvor praktiserende læger i Vejle Kommune sender elektroniske henvisninger til sundhedscenteret i kommunen. Der skal anvendes samme standard for elektronisk henvisning, som der anvendes til sygehuset. Det vil betyde, at samtlige lægepraksis hurtigt kan gå i gang med at sende elektroniske henvisninger til kommunerne, hvis de har it-systemer, der kan modtage MedCom-standarden. It-understøttelse af kronikerindsats 4 forløbsprogrammer er under udarbejdelse i regionen. Det er hensigten at indarbejde forslag til itunderstøttelse i de enkelt forløbsprogrammer. På nogle områder kan MedComs standarder anvendes, på andre vil der være behov for nyudvikling. Specielt på området for egenmonitorering vil der være behov for udvikling af it-systemer. 5.3 Syge/dagpengeområdet Samarbejdet og kommunikationen mellem sygehusene og kommunernes syge/dagpengeområde ønskes kortlagt. På baggrund af kortlægningen kan konkrete implementeringsprojekter igangsættes. 11 kommuner sender og modtager nu elektroniske LÆ-blanketter fra de alment praktiserende læger, og der er nu 6 forskellige LÆ-blanketsæt tilgængelige for elektronisk kommunikation. Kommunikationen af LÆ-blanketter sker via MedComs standard for Den Dynamiske Blanket, som er under implementering i flere lægepraksissystemer. 15

16 5.4 Projekt quick-guide Projektet er afsluttet. Der er udgivet en pjece om 6. Organisering Arbejdet med implementering af it-strategien for tværsektoriel sundhedskommunikation er organiseret i: Fælles IT-styregruppe med deltagelse af sygehusene, kommunerne, almen læger og sundhedsstaben i regionen. Sundhedsdirektøren er formand. Fælles projektsekretariat i Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark med 1 chefkonsulent, 3 konsulenter, 1 AC-medarbejder og en projektsekretær. Projektsekretariatet varetager den overordnede projektledelse. Fælles regionale projektgrupper. Her koordineres aktiviteterne og udveksles erfaringer. Lokale projektgrupper på hvert sygehus og i hver kommune. Ansvarlige for implementering i kommunen/på sygehuset. De lokale samordningsfora orienteres via statusrapporter med henblik på den lokale opfølgning på implementeringsprocessen samt nye elektroniske kommunikationsmuligheder. 7. Konklusion og perspektiver Vi står nu overfor fase 3 i vores it-strategi, hvor vi bl.a. skal have taget de rigtige strukturerede Med- Com-meddelelser i anvendelse. Først med implementering af disse vil vi få den fulde effekt af vores digitale samarbejde. Desværre ser det ud til, at vi står overfor en forsinkelse af igangsætning af dette på sygehus/hjemmeplejeområdet. Samtidig skal vi i gang med at udarbejde næste version af vores fælles it-strategi. Også denne gang må vi indtænke og indarbejde it-understøttelsen i vores fælles sundhedsaftaler, som jo udstikker rammerne for samarbejdet. Nye områder presser sig på: Samarbejdet omkring børn og unge. I arbejdet med den regionale fødeplan, er der mange ønsker om it-understøttelse af samarbejdet. Strategi for indsatsen for kronisk syge. It-understøttelse af samarbejdet om kronisk syge med elektronisk kommunikation og telemedicinske løsninger. Der etableres nu en enhed for velfærdsteknologi, hvorved der i stor stil satses på velfærdsteknologiske løsninger. Satsningen skal indebære generel udbredelse af de velfærdsteknologiske løsninger, der er bæredygtige i daglig drift på sygehusene og i det tværsektorielle samarbejde med kommuner og praksis. Det vil bl.a. ske gennem samarbejde med det syddanske erhvervsliv og gennem ekstern finansiering af konkrete projekter. Børne/unge-området, kronikerområdet og velfærdsteknologiske løsninger kunne være de nye fokuspunkter i den næste version af it-strategien. Vi håber på et fortsat godt samarbejde og nye hædersbevisninger! 16

17 Bilag 1 17

18 18

19 19