DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning"

Transkript

1 DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning Forfattere 2014: Rie Andreassen Sonograf Sygehus Sønderjylland, Åbenrå Linda Andresen Sonograf Mageløs Graviditetsscanning, Odense Jette Nymann Boysen Sonograf Næstved Sygehus Gitte Edvardsen Sonograf Herlev Sygehus Richard Farlie Føtalmediciner Herning Sygehus Helle Meyer Sonograf Hvidovre Hospital Gitte Størup Sonograf Sygehus Vendsyssel, Hjørring Korrespondance Tovholder Gitte Størup, mail: Status Første udkast: DFMS hjemmeside + mail til medlemmer d. 1. december 2014 Diskuteret: FØTO- Sandbjerg d januar 2015 Korrigeret udkast: Endelig guideline: Indholdsfortegnelse Forfattere... 1 Guideline... 2 Indledning... 3 Litteratursøgningsmetode... 4 Baggrund: embryologi.. 4 Undersøgelsesteknik... 5 Patientperspektiv Etik trimester kønsbestemmelse trimester kønsbestemmelse Genitalmisdannelser Astraia registrering. 17 Patientinformation. 18 Definitioner.. 19 Referenceliste. 20 1

2 DFMS Guideline for kønsbestemmelse ved ultralyd Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning anbefales som en integreret del af fosterdiagnostikken ved misdannelsesscanning i 2. trimester (B). Undersøgelse af fostrets genitalia bør tilstræbe at udelukke misdannelser (B). Den gravide og dennes partner oplyses inden misdannelsesscanningen om muligheder og begrænsninger ved kønsbestemmelse, såvel ved tilvalg som ved fravalg af kendskab til fostrets køn(b-c). Kønsbestemmelse kan foretages i 1. trimester (B), men anbefales ikke af Dansk Føtal Medicinsk Selskab (DFMS), ligesom selskabet er imod abort pga. køn. Kønsbestemmelse foretages fra 2.trimester ved ultralydsscanning med direkte visualisering af externe genitalia: labia, penis og scrotum (B). Kønsbestemmelse foretages ved 2D abdominal scanning, og fostrets genitalia fremstilles i sagittalt- og transverselt plan. Alternativt kan tangentielt plan fremstilles som erstatning for transverselt plan - gerne alle 3 projektioner(b). Vaginal scanning og 3D teknik kan anvendes efter behov eller som supplerende undersøgelse ved mistanke om genitalmisdannelse (B-C). I tvivlstilfælde kan der suppleres med fremstilling af interne genitalia (B). Tidligt i 2. trimester (fra GA uge 15-16) kan the sagittal sign anvendes til vurdering køn. Vinklen på fostrets genitale tuberkel vurderes i forhold til en horisontal linje langs den lumbosacrale hudoverflade, > 30 grader hos hanligt foster (cranielt), < 30 grader hos hunligt foster (caudalt)(b). Undersøgelsens fund registreres ved afkrydsning i Astraia-databasen under Biometri / Anatomi og fanebladet Genitalia. Det anbefales at fremstille og gemme billeddokumentation. Afgrænsning Denne guideline omhandler kønsbestemmelse i 2. trimester og sætter ikke definitive guidelinekriterier op for kønsbestemmelse ved høj risiko gravide med eks. kønsbundne sygdomme, kromosomabnormiteter eller syndromer. Guidelinen anerkender muligheden for ved CVS og AC samt gennem NIPT (ffdna) at få oplysning om fostrets køn (B), men fokuserer på kønsbestemmelse ved ultralyd. 2

3 Indledning Kønnet på det ufødte barn har til alle tider optaget gravide og deres pårørende. Med indførelsen af ultralydsscanning blev det muligt at visualisere fostrets genitalia og vurdere kønnet. Talrige artikler og undersøgelser har siden 1970 erne dokumenteret vores viden om kønsbestemmelse. Undersøgelsesteknik, billedprojektioner, optimal gestationsalder, reference percentiler for eksterne og interne genitalia, succesrate og begrænsninger er belyst (1; 2; 3; 4; 5; 6; 7; 8; 9; 10) (11; 12; 13; 14; 15; 16; 17; 18; 19; 20) (21; 22). Kønsbestemmelse er medicinsk indiceret ved X-bundne sygdomme, kromosomfejl, syndromer eller tvetydige/ misdannede genitalia samt ved bestemmelse af zygositet i flerfoldsgraviditeter (23; 24; 25; 26; 27; 28). Kriterier for undersøgelse af fostrets køn og mulige genitalmisdannelser er ikke indeholdt i den danske Sundhedsstyrelses anbefalinger til "Retningslinjer for fosterdiagnostik-prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik" fra 2004 (29). Dansk Føtal Medicinsk Selskabs guideline til "Sen gennemscanning" fra 2009 berører ikke emnet kønsbestemmelse ift. teknik, billedprojektioner eller dokumentation - nævnt kort under flerlinger som choriocitetsfaktor (30). Internationale guidelines har ikke detaljerede rekommandationer om kønsbestemmelse; typiske angivelser uden indikation af undersøgelsesteknik er: (AIUM, 2013) "Sex: in multiple gestations and when medically indicated" (ISUOG, 2010) "Genitalia: Characterization of external genitalia is not considered mandatory in the context of the midt-trimester routine scan" (SOGC, 2009)" An attempt should be made to assess the fetal genitalia" (ASUM, 2005) Rarely medically indicated. Care should be taken not to show the genitalia to those not wishing to know the sex of their fetus. On request, information should be based on positive identification of the external genitalia. Patients should be made aware that ultrasound assessment of fetal gender is not % accurate (RCOG, 2000) Nævnt i forslag til patientvejledning:" The scan can sometimes tell what sex the baby appears to be, but not always, and we would usually not do extra scans just to identify the sex of the baby. If the scan does predict the sex of the baby, this is right about 95 % of the time De gravide pars forventning til kønsbestemmelse har været grundlag for studier af forskellig art (31; 32; 33; 34; 35; 36; 37; 9). Overvejende fremgår det, at ca. 75 % efterspørger kønsbestemmelse ved ultralydsscanning. Oplysningen om det kommende barns køn tillægges langt mindre værdi end barnets udvikling og vækst, men betragtes som en mulig tilgængelig viden. Information til de gravide par om kønsbestemmelse håndteres forskelligt. Etiske aspekter på området har forskellig indvirkning afhængig af de enkelte landes traditioner og kodex for prænatale undersøgelser (38; 39). Kønsbestemmelse af fostre ved ultralyd er således velbeskrevet rent undersøgelsesteknisk og ud fra et forældreperspektiv, men altså ikke implementeret i større udstrækning i guidelines. Denne 3

4 guideline søger at samle det faglige grundlag for kønsbestemmelse af fostre ved ultralyd, herunder også at anerkende og indarbejde de gravide pars forventninger på området. Litteratursøgningsmetode Systematisk litteratursøgning er foretaget i PubMed, Cochrane, Embase og Cinahl. 2 emnefelter for søgestrategi er anvendt. OR og AND søgning incl. MESH terms og synonymer. 1. Kønsbestemmelse ved ultralydsscanning Søgeord: Fetal gender, sex, ultrasound, ultrasonography, fetal, prenatal, obstetrical, pregnancy, pregnant, trimesters, determination, analysis, methods, technique, procedure, disclosure, standard, reference, guideline, recommendation -753 artikler fra PubMed med søgekriterier opfyldt, 66 udvalgt som relevante - 18 artikler fra CINAHL med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -104 artikler fra Cochrane med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -371 artikler fra Embase med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed 2. Gravide pars forventning og oplevelse i forhold til kønsbestemmelse Søgeord: Fetal gender, sex, boy, girl, ultrasound, ultrasonography, malformation ultrasound; fetal, prenatal, obstetrical, pregnancy, pregnant, trimesters; expectations, satisfaction; meeting; human relation; experiences; professional competence -56 artikler fra PubMed med søgekriterier opfyldt, 23 udvalgt som relevante -18 artikler fra CINAHL med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -519 artikler fra Cochrane med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -13 artikler fra Embase med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed Baggrund embryologi Udviklingen af fostrets køn bestemmes ved: 1. Kromosomalt køn (XY, XX ) 2. Gonadalt køn (ovarier, testes). Udvikling begynder efter 6-7. gestationsuge 3. Fænotypisk køn. Bestemmes af hormonal indflydelse på interne og eksterne genitalia Eksterne genitalia udvikles fra 4. gestationsuge. Genital tuberkel, labio-scrotal swelling og urethral fold er ens for begge køn. Fra uge øges genital tuberkel i længde af form som en fallos for begge køn. Efter 11. gestationsuge begynder ydre genitalia at kunne differentieres. I uge 8-14 sker der en maskulinisation af drengefostre under indflydelse af androgener med elongering af fallos til penis, fusion af labio-scrotal swelling til scrotum og dannelse af urethra fra urogenital sinus. Pigefostre feminiseres i fravær af androgener, og fallos omdannes til clitoris, labio-scrotal swelling fusionerer ikke og danner labia majora og nedre vagina. Urogenital sinus udvikles til labia minora og urethra. Differentieringen af føtale genitalia kan bedst visualiseres fra 14. gestationsuge (25; 27). 4

5 Undersøgelsesteknik Direkte visualisering: Kønsbestemmelse foretages i 2. trimester med billedprojektioner af midt sagittalt, transverselt og tangentielt plan af ydre genitalia (16; 15; 11; 10; 9). Altid midt sagittalt snit og transverselt eller tangentielt snit, gerne alle tre projektioner. Foster af hankøn: Påvises med fund af penis og scrotum. Se figur 1-3 med kommentarer. Figur 1 Sagittalt plan Foster, hankøn med penis og scrotum Penis og scrotum = turtle sign, snail sign Gestationsuge Figur 2 Transverselt (= axialt, horisontalt) plan Foster, hankøn med penis og scrotum Penis og scrotum = dome sign Gestationsuge Figur 3 Tangentielt plan (skrå projektion) Foster, hankøn med penis og scrotum OBS fejltolkning ved navlesnor i feltet Gestationsuge

6 Foster af hunkøn: Påvises med fund af labia majora og minora. Se figur 4-6 med kommentarer Figur 4 Sagittalt plan Foster, hunkøn med genitalområde OBS fejltolkning ved navlesnor i feltet Gestationsuge Figur 5 Transverselt (= axialt, horisontalt) plan Foster, hunkøn med 2-4 labia lines Gestationsuge Figur 6 Tangentielt plan (skrå projektion) Foster, hunkøn med begge labia Labia = plum sign, hamburger sign Gestationsuge

7 Sagittal sign: Kønsbestemmelse kan foretages tidligt i 2. trimester ved midt sagittal visualisering af den genitale tuberkel og vinklen af denne i forhold til en horisontal linje gennem den lumbosacrale hudoverflade (15; 14; 8; 7; 6; 5; 2; 1; 40). Sagittal sign teknikken kan anvendes ved tidlig misdannelsesscanning fra uge Foster af hankøn påvises med cranielt rettet genital tuberkel, vinkel > 30 grader (Figur 7) Foster af hunkøn påvises med caudalt rettet genital tuberkel, vinkel < 30 grader (Figur 8) Figur 7 Sagittal sign hankøn Genital tuberkel - craniel Vinkel > 30 grader Drengefoster uge Figur 8 Sagittal sign hunkøn Genital tuberkel - caudal Vinkel < 30 grader Pigefoster uge 7

8 Interne genitalia Studier har vist, at visualisering af interne genitalia kan øge sikkerheden af kønsbestemmelse ved ultralyd, hvor der ikke er mulighed for standardprojektioner, eller hvor der er mistanke om anomalier (4; 17; 22; 19). Se figur Figur 9 Transverselt billede: foster, hunkøn Uterus (oval) har en bikonveks kontur. Endometrium ses Posteriore del af blære fremstår konkavt mod uterus. OBS afstand blære / uterus /rectum 25. gestationsuge (Journal of Ultrasound in Medicine 2007, Glanc et al) Figur 10 Transverselt billede: foster, hankøn Posteriore del af blære fremstår konvekst mod rectum. OBS kort afstand blære / rectum 25. gestationsuge (Journal of Ultrasound in Medicine 2007, Glanc et al) Fremstilling af miction hos fostret med Doppler teknik kan ligeledes benyttes som supplerende undersøgelse (41). 8

9 Normogrammer Ved mistanke om genitalanomali kan normogrammer anvendes til sikring af normale mål for penis længde, corpus spongiosum og scrotum. Måleteknik (se figur 11), se artikler for gestationsafhængige reference mål og kurver fra gestationsuge. Testes ses i scrotum fra 25. gestationsuge (17; 18; 19; 20). Figur 11 Hvid linje = penis længde Hvid pkt. linje = corpus spongiosum længde Sort linje = penis diameter Sort pkt. linje = scrotum diameter gestationsuge (Prenatal Diagnosis 2011, Vuillard et al) Normogram for tværmål og omkreds af uterus er ligeledes udviklet fra gestationsuge (4; 22). Måleteknik (se figur ), se artikler for gestationsafhængige reference mål og kurver. Figur 12 B= blære U= uterus R= rectum Oval pkt. linje = omkreds af uterus Hvid linje= tværmål af uterus Foster, hunkøn 25. gestationsuge (Human Reproduction 1999, Soriano et al) Billedprojektioner af interne genitalia samt mål jvf. normogrammer for penis, scrotum og corpus spongiosum samt uterus anses for at være en specialistopgave. 9

10 Begrænsning Manglende fremstilling af fostrets genitalia med korrekte billedprojektioner ses ved uhensigtsmæssigt foster position, nedsat fostervandsmængde (16) og navlesnor i feltet (42). I tvivlstilfælde kan navlesnor med fordel fremstilles med Doppler colour flow. Adipositas hos den gravide er en betydelig faktor i non-visualisering af fostrets genitalia (43; 42; 44; 13). Chung et al viste, at hos gravide med BMI > 40 var OR 3.83 for inadækvat fremstilling af fostrets køn i trimester (43). Scanningsapparatur Apparatur af god standard anbefales. 2D / 3D abdominal prober og 2D/ 3D vaginal prober med sufficiente frekvensmuligheder. Doppler funktion er påkrævet. Der synes ikke at være publiceret studier med undersøgelse af mulig forskel i billedfremstilling ved insufficient apparatur. 2D scanning transabdominalt anbefales ved kønsbestemmelse i 2. trimester (42; 44). 2D scanning transvaginalt kan altid anvendes som supplerende undersøgelse, men har størst betydning i 1. trimester og tidligt i 2. trimester (45; 12). 3D teknik giver ikke øget prædiktion af køn i trimester (46). 3D scanning har diagnostisk værdi ved mistanke om genital misdannelse eller tvetydige genitalia (25). Erfaring Anciennitet og erfaring hos sonograf eller undersøgende læge, i forhold til opnåelse af korrekte projektioner for diagnostik af føtal anatomi, blev af Chung et al vist at have stor betydning (43). Således var den professionelle med erfaring > 20 år i højere grad i stand til at fremstille adækvat visualisering af den føtale anatomi end den ikke erfarne, hos patienter med BMI > 30 (OR 3.27). Yderligere studier over betydning af novice contra ekspert fremstilling af føtale genitalia synes ikke at være publiceret. Patientperspektiv Undersøgelser har siden 1990 erne søgt at belyse den gravide kvinde og parrets forventninger til scanning i graviditeten (9; 31; 32; 33; 34; 36; 37; 35; 47). De gravide par synes at efterspørge kønsbestemmelse af deres kommende barn, og studierne har vist en forventning om at kende fostrets køn på mellem 69 og 75 % (31; 9), i enkelte studier dog signifikant lavere. Det danske studie af Gudex et al viste, at 60 % af de gravide kvinder ønskede scanning for at undersøge for fostermisdannelser, 55 % for at se, at alt var normalt og 44 % for at blive bekræftet og beroliget. 5 % ønskede fostrets køn oplyst. De gravide blev bedt om, at vælge de tre vigtigste af tolv mulige grunde til, at de ønskede scanning (34). Kooper et al fandt, at 69 % ønskede fostrets køn oplyst i forbindelse med amniocentese svar. 78 % ønskede kønsbestemmelse af nysgerrighed, 68 % blot for at få viden og 67 % fordi det var muligt (31). 10

11 Rapporten Præferencer for rutinemæssige ultralydsundersøgelser i svangreomsorgen (48) afdækkede en anden synsvinkel på, hvilke elementer i ultralydsskanning de gravide tillagde værdi. Værdisætning blev omregnet til betalingsvilje for signifikante karakteristika. Således blev besked om misdannelser værdisat til 2474 kr.; at se barnet på en monitor 267 kr. og besked om barnets køn 188 kr. Det svenske studie af Molander et al fandt, at de gravide kvinder opfattede scanning i graviditeten som en verden af muligheder, der ikke kun afspejlede den medicinske indikation for foster undersøgelsen. De gravide så ved scanningsundersøgelsen en mulighed for oplysninger om det kommende barn, som man ikke i klinisk praksis havde retningslinjer for (33). Flertallet af de gravide ønsker således oplysning om det kommende barns køn, men kønsbestemmelsen betragtes ikke som den væsentligste information. Scanningsundersøgelse for mulige misdannelser og sikring af normal udvikling vægtes af de gravide par højst i den prænatale undersøgelse af fostret. Information til den gravide og dennes partner om muligheder og begrænsninger ved kønsbestemmelse, såvel ved tilvalg som ved fravalg af kendskab til fostrets køn, synes således væsentligt. Etik Kønsbestemmelse uden medicinsk indikation kan være forbundet med etiske problemstillinger. Kønsselektion ses således i visse lande, herunder specielt Kina og Indien (39; 38). Studier viser yderligere, at uønsket køn og forkert udmeldt køn kan føre til somatisering, obstetriske komplikationer, depression, bekymring, ægteskabelige konflikter og vold (49; 50). Kønsselektion er ulovligt i Danmark, udover på medicinsk indikation. Anslået bliver der foretaget mindre end 10 tilfælde af kønsselektion i Danmark om året. Danske private fertilitetsklinikker modtager årligt ca. 1-2 henvendelser angående ønske om et bestemt køn. (Kr. Dagblad ) I Danmark var der medieomtale ultimo 2012 og primo 2013 angående tidlig kønsbestemmelse og abortturisme på denne baggrund. Fokus for omtalen var, at gravide med uønsket køn" hos fostret søgte til Sverige for at få en lovlig abort, her op til 18. graviditetsuge. Omfanget af denne abortturisme viste sig ved senere undersøgelse at være minimal. I maj 2014 var der på ny etisk debat i Danmark på baggrund af rejsetilbud til Cypern for fertilitetsbehandling med mulighed for at kunne vælge et specifikt køn hos det ønskede foster. (Jyllandsposten ) Etisk Råd og sundhedspolitiske ordførere fremførte det uetiske i at fravælge et bestemt køn. Den danske holdning til ligeværd for begge køn blev udfordret, men lovgivningsmæssige tiltag blev ikke foretaget. Dansk Føtal Medicinsk Selskab (DFMS) udsendte i april 2013 en pressemeddelelse, hvori man opfordrede til, at kønsbestemmelse ikke blev foretaget med ultralyd i 1. trimester, udover på medicinsk indikation. Kønsbestemmelse blev således ikke anbefalet i perioden op til 12. graviditetsuge, hvor det ville være muligt med fri abort i Danmark. Pressemeddelelsen er aktuelt indarbejdet i selskabets politik: 11

12 1: DFMS er imod abort på baggrund af køn. 2: DFMS opfordrer til, at man ikke foretager kønsbestemmelse ved ultralyd i 1. trimester, med mindre der er medicinsk indikation herfor. Denne guideline anerkender dette standpunkt. 1. Trimester kønsbestemmelse Undersøgelser har søgt at belyse, hvorvidt det var muligt at foretage kønsbestemmelse i 1. trimester med ultralyd for at undgå invasive indgreb ved eksempelvis kønsbundne sygdomme. Ved kønsbestemmelse tidligt i 2. trimester viser et studie af Emerson et al i 1989 som de første, at det sagittale plan er at foretrække i forhold til det tranverselle (14). Scanningsteknikken blev udviklet med fremstilling af fostrets genitale tuberkel og dennes vinkel i forhold til den lumbosacrale hudoverflade the sagittal sign. En genital tuberkel vinkel > 30 grader (cranielt) angav et drengefoster, en vinkel < 30 grader (caudalt) angav et pigefoster. Flere studier fra omhandler kønsbestemmelse i 1. trimester i intervallet fra uge 11+0 til Følgende studier (2; 44; 51; 52; 53; 5; 40; 7; 8; 54) (55) viser, at der med størst sikkerhed kan kønsbestemmes med ultralyd fra uge 13+2 til Foretages scanningen tidligere, vil der være større usikkerhed, idet der sker en betydelig forøgelse af vinklen på den genitale tuberkel hos drengefostre ved stigende CRL. (Se tabel 1) De præsenterede studier viser signifikante, men ikke enslydende forskelle i diagnosticering af piger versus drenge ved tidlig 1. trimester kønsbestemmelse. Fra 13. gestationsuge ses stor korrelation i nøjagtighed for både pige- og drengefostre.(se tabel 1) Af etiske årsager opfordrer flere studier til, at tidlig kønsbestemmelse foretages i perioden efter gældende abortgrænse (56; 57; 55). Undersøgelsesteknikken kan med fordel anvendes ved flerfoldsgraviditeter og genitalmisdannelser. 12

13 Studie (årstal) Gestations alder uger Lubusky (2012) < >12+2 Antal undersøgte n Ikke påviseligt % Alle nøjagtighed % Piger nøjagtighed % Drenge nøjagtighed % Chelli (2009) Efrat (2006) Mazza (2004) Efrat (1999) Benoit (1999) Whitlow (1999) Tabel trimester studier over kønsbestemmelse med angivelse af nøjagtighed Trimester kønsbestemmelse De først tilgængelige studier findes fra midten af 1970 erne. Sammenligning af studierne er vanskelig på grund af meget forskellige inklusionskriterier. I det følgende er studier medtaget, hvori der indgår kønsbestemmelse i 2. og 3. trimester, for flere desværre med overlap til 1. trimester, hvor der er angivet samlede data for den valgte gestationsperiode. (Se tabel 2) Kendetegnet for studierne fra 1970 erne og starten af 1980 erne er, at scanningen foretages i 2. og 3. trimester, og ofte bruges den transverselle projektion til at identificere kønnet. Studierne angiver en meget høj nøjagtighed og ligger i mange studier over 90 %. Dog er der i disse studier også en forholdsvis stor gruppe, hvor det ikke er muligt at kønsbestemme (58; 59; 60; 55; 61; 16). Fælles for mange af studierne er, at kvinderne bliver scannet flere gange i samme graviditet i 2. og 3. trimester (62; 15; 58; 59; 60), og at antallet af scanninger i samme graviditet afspejler nøjagtigheden i kønsbestemmelsen. Desuden ses en tendens til, at GA er afgørende for sikkerheden af kønsbestemmelse. Jo højere GA, jo større er sikkerheden for kønsbestemmelsen (15; 58; 61)(Se tabel 2). I de senere studier præsenteres nye scanningsplan, det sagittale, det coronale og det tangentielle snit. Også ved disse undersøgelsesteknikker er nøjagtigheden høj. Meager et al fremhæver i sit studie, at fejltolkning kan minimeres ved at kombinere det sagittale og det tangentielle plan (10). 13

14 Og der ses en tendens til, at ved kombinationen af flere forskellige scanningsplan, kan antallet nedbringes af de gravide, hvor det ikke er muligt at vurdere fostrets køn (14; 63; 15). Op gennem 1990 erne sker der en naturlig udvikling indenfor bestemmelse af det ufødte barns køn. De forskellige scanningsplan er nu velbeskrevet, og dette betyder, at nøjagtigheden øges. For mange studier op mod %. Antallet af gravide, hvor det ikke er muligt at kønsbestemme, er lavere, og kønnet kan ses tidligere i graviditeten (4; 64; 57; 9; 10; 65; 13). På spørgsmålet om, hvornår kønsbestemmelse er mest sikker, er der i flere studier en tendens til, at kønsbestemmelse ikke anbefales før GA uge (62; 59; 60; 55). I de nyeste studier ses der ikke overvejende signifikant forskel i diagnosticering af piger versus drenge (Se tabel 2). Studie/Årstal Gestations alder uger Antal undersøgte n Ikke påviseligt % Alle Nøjagtighed % Piger nøjagtighed % Drenge nøjagtighed % Glanc (2007) GA Adeyinka (2005) GA Lev-Toaff (2000) GA Mielke (1998) GA Harrington (1996) GA Meager (1996) GA Nzeh (1996) GA Watson (1990) GA Emerson (1989) GA Reece (1987) GA Elejalde (1985) GA Natsuyama (1984) GA Birnholz (1983) GA Limacher (1983) GA Plattner (1983) GA GA = 43 GA = GA = 34 GA = GA = 14 GA = Dunne (1983) GA GA = GA = GA = 85 GA 15-20= GA = 30 GA = Scholly (1980) GA Stocker (1977) GA Tabel trimester studier over kønsbestemmelse med angivelse af nøjagtighed 14

15 Genitalmisdannelser Tidligere blev anomalier i udvikling af kønsorganerne ofte kaldt intersex tilstande, men efter en konsensus konference i 2006 bliver de nu benævnt Disorders of Sex Development (DSD) og defineres som "congenital conditions in which development of chromosomal, gonadal, or anatomical sex is atypical." (66). Dog anvender World Health Organization, Sundhedsstyrelsen og mange medicinske tidsskrifter stadig intersex som betegnelse. Fordi DSD tilstande har en meget stort spændvidde, er der ingen gode opgørelser af incidens eller prævalens. Samarbejdsgruppen om DSD (Consortium on the Management of Disorders of Sex Developement-CMDSD) angiver incidensen til 1 af 1500 levendefødte (DSDguidelineparents) og National Health Service (NHS) angiver prævalensen til 0,1-0,2 %. I mange kulturer, hvor der er stærke religiøse og/eller sociale holdninger til køn og kønsidentitet, bliver DSD tilstande ikke registreret eller behandlet. Som det er nævnt i afsnittet om embryologi, udvikles både de mandlige og kvindelige genitalia fra de samme kimstrukturer i fosteret. Differentiering skyldes primært hormonal påvirkning i løbet af fostertilværelsen, og DSD tilstande kan skyldes anomalier i kønskromosomerne, det endokrine system, eller som en del af et syndrom med andre anomalier eller misdannelser. DSD defineres af CMDSD som tilstande, der involverer følgende elementer: Congenital development of ambiguous genitalia (e.g., 46,XX virilizing congenital adrenal hyperplasia; clitoromegaly; micropenis) Congenital disjunction of internal and external sex anatomy (e.g., Complete Androgen Insensitivity) Syndrome; 5-alpha reductase deficiency) Incomplete development of sex anatomy (e.g., vaginal agenesis; gonadal agenesis) Sex chromosome anomalies (e.g., Turner Syndrome; Klinefelter Syndrome; sex chromosome mosaicism) Disorders of gonadal development (e.g., ovotestes) Forskellige tilstande kan udvise samme fænotype, så diagnosticering er ikke mulig af den grundlæggende sygdom alene ud fra udseende. Enkelte tilstande har et karakteristisk udseende ved ultralyd, som gør det muligt at diagnosticere dem prænatalt. Hypospadi angives at have en incidens på 0,2 4,1 /0 levendefødte (27), og i et studie fandt man 33 % af hypospadi tilfældende prænatalt (24). The tulip sign ses ved svær proximal hypospadi. (Se figur 13) 15

16 Figur 13 Tulip sign Hypospadi med den bøjede penis mellem to scrotal folder. (Ultrasound Obstet Gynecol 2002, Meizner et al) Hvis kønsorganerne kan visualiseres, men kønnet ikke afgøres, bør man konferere med en specialafdeling mhp videre diagnosticering. I øvrigt bør der, ved tilfælde af genital misdannelser, tvetydige genitalia eller andre misdannelser, iværksættes et prænatalt diagnostisk undersøgelsesprogram med mulighed for involvering af eksempelvis genetiker, pædiater og urolog (26). (Se flowchart figur 14) Figur 14. Flowchart - fetal genital anomalies (Prenatal Diagnosis E. Pajkrt, O.B. Petersen, L.S. Chitty) 16

17 Udredning og behandling af DSD kræver således en tværfaglig indsats, og specielt information og rådgivning af forældrene er en meget vigtig proces (DSDguidelines). CMDSD har udgivet en forældre håndbog, der er skrevet af både fagprofessionelle, forældre og patienter. (DSDparents) Referencer: Handbook for Parents Consortium on the Management of Disorders of Sex Development. Clinical Guidelines for the Management of Disorders of Sex Development in Childhood Consortium on the Management of Disorders of Sex Development. Astraia registrering Den nationalt anerkendte og anvendte Astraia database rummer i Danmark registrering af prænatale ultralydsundersøgelser. Kønsbestemmelse bør registreres i forbindelse med misdannelsesscanning i 2. trimester i Astraia under kategorien Biometri / anatomi i fanebladet Genitalia. Astraia fanebladet Genitalia rummer følgende variable i vurderingen af fostrets køn: 1. Ikke undersøgt 2. Normale mandlige genitalia 3. Normale kvindelige genitalia 4. Normale genitalia (forældrene ønsker ikke at vide barnets køn) + klik i køn, hvis set 5. Indifferent køn (= ikke muligt at kønsbestemme, OBS genitalmisdannelse) 6. Ikke oplyst (= ikke udfyldt / tom rubrik) 7. 1 Undersøgt, men ikke muligt at påvise 7.2 Ikke tilgængelig for undersøgelse Registrering i de forskellige kategorier er obligatoriske for at kunne foretage kvalitetssikring af undersøgelsen på afdelingsniveau og på landsplan. Ordlyden i Astraia for variabel 7.1 / 7.2 er ikke obligatorisk i de regionale Astraia-servere, for enkelte afdelinger er den ikke oprettet. Det anbefales at oprette og ensrette ordlyden svarende til variabel 7.1 til sikring af ensartet national registrering. Ikke undersøgt: Det anbefales at klikke af i Genitalia ved alle misdannelsesscanninger, også ved manglende undersøgelse af køn (variabel 1). 17

18 Parret ønsker kønsbestemmelse: Klik af i Normale mandlige genitalia (variabel 2) eller Normale kvindelige genitalia (variabel 3). Det gravide par har ønsket kønsbestemmelse, men det er ikke muligt at påvise sikkert - klik af i Undersøgt, men ikke muligt at påvise (variabel 7.1 ). Gennem registrering i variabel 7.1 er det muligt at kvantificere omfanget af undersøgelser, hvor parret har ønsket kønsbestemmelse, men hvor det rent teknisk ikke har været muligt at fremstille de korrekte billedprojektioner. Parret ønsker ikke kønsbestemmelse: Klik af i Normale genitalia (forældrene ønsker ikke at vide barnets køn) (variabel 4). Under variabel 4, hvor parret ikke ønsker kønsbestemmelse, er der i Astraia mulighed for at klikke fostrets køn af, hvis undersøgeren har sufficiente projektioner. Denne registrering er synlig på Astraia skærmbilledet, men kommer ikke med på et eventuelt udprint. Registrering af fostrets køn, trods forældrenes ønske, kan være væsentlig ved senere fund af unormale forhold. Indifferent køn Variabel 5 udfyldes, hvor genitalia kan visualiseres, men hvor køn ikke kan diagnosticeres som hverken mandligt eller kvindeligt køn. I tilfælde af tvetydige genitalia bør yderligere undersøgelse for genitalmisdannelse eller disorders of sex development (DSD) iværksættes. Ikke oplyst Variabel 6 repræsenterer en ikke udfyldt eller tom rubrik i Astraia, hvor der ikke er klikket af i variable under Genitalia. Feltet skal således ikke bruges til at angive, at man ikke har oplyst parret om fostrets køn. Brug her variabel 4. Indtastning af kønsbestemmelse i Genitalia under Biometri/ anatomi indgår fra medio 2015 i overførsel af data fra de regionale Astraia databaser til FØTO-databasen, når Astraia version 2.0 er en realitet. Patientinformation Materiale til patientinformation /pjece / hjemmeside angående kønsbestemmelse ved ultralyd: Ved misdannelsesscanning kan fostrets køn ofte, men ikke altid afgøres. Kønsbestemmelse foretages normalt ikke før graviditetsuge Oplysning om det kommende barns køn er frivillig, men det tilstræbes at kønsorganerne undersøges for misdannelser. Kønsbestemmelse kan med 95 % sikkerhed påvise fostrets køn korrekt. Undersøgelsens kvalitet afhænger af fostrets beliggenhed, navlesnorens placering i billedet, samt om den gravide er overvægtig. Kønsbestemmelse kan ikke foretages ved dårlig oversigt. 18

19 Ovennævnte er tænkt som et supplement til afdelingernes oplysningsmateriale til de gravide par angående misdannelsesscanning. Definitioner AC Choriositet Coronalt billedplan CRL CVS ffdna FØTO-Databasen GA Misdannelsesscanning Amniocentese fostervandsprøve Klassifikation af gestationssække ved flerfoldsgraviditet Front to back billede Crown rump length fostrets kropslængdemål fra hoved til hale Chorion Villus Sampling moderkageprøve Frit føtalt DNA blodprøve fra gest.uge 8 til påvisning af føtalt DNA Dansk national database med registrering af prænatale ultralydsundersøgelser fra alle føtalmedicinske / obstetriske afdelinger, præ- og postnatale genetiske undersøgelser fra Dansk Cytogenetisk Centralregister samt fødsels- og abort oplysninger fra Fødselsregisteret og Landspatientregistret. Gestationsalder = graviditetsuge Synonym med malformationsscanning, gennemscanning Systematisk undersøgelse af fostrets anatomi + biometri samt placentabeliggenhed og fostervandmængde i graviditetsuge Non Invasive Prenatal Test Lodret længdesnits billedplan Skråtstillet billedplan Tværsnits billedplan = horisontalt / axialt plan NIPT Sagittal projektion Tangentiel projektion Transversel projektion ULS Ultralydsscanning 1. trimester Graviditetsuge 0 til 13+0 Reference 2. trimester Graviditetsuge 13+1 til 26+6 (Royal College of Obstet and Gynaecol) 3. trimester Graviditetsuge 27+0 til D scanning 3D scanning Todimensionel scanning med abdominal eller vaginal teknik Tredimensionel scanning med abdominal eller vaginal teknik 19

20 Referencer 1. Colmant C, Morin-Surroca M, Fuchs F, Fernandez H, Senat MV. Non-invasive prenatal testing for fetal sex determination: is ultrasound stille relevant. Eur.Jounal of Obst.&Gyn. and reproductive biology. december 2013, s Lubusky M, Studnickova M, Skrivanek A, Vomackova K, Prochazka M. Ultrasound evaluation of fetal gender. Biomed Pap Med Fac Univ Palacky Czech Republic. 19. April 2012, s Odeh MD Marwan, Ella Ophir MD andjacob Bornstein MD, MPA. Hypospadias mimicking female genitalia on early second trimester sonographic examination. Journal of Clinical Ultrasound. November/december 2008, s Glanc P, Umranikar S, Koff D, Tomlinson G, Chitayat D. Fetal sex assignment by sonographic evaluation of the pelvic organs in the second and third trimesters of pregnancy. Journal of Ultrasound in Medicine. May 2007, s Efrat Z, Perri T, Ramati E, Tugendreich D, Meizner I. Fetal gender assignment by first-trimester ultrasound. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. June 2006, s Mazza V, Di Monte I, Pati M, Contu G, Ottolenghi C, Forabosco A, Volpe A. Sonographic biometrical range of external genitalia differentiation in the first trimester of pregnancy: analysis of 2593 cases. Prenatal diagnosis. September 2004, s Efrat Z, Akinfenwa OO, Nicolaides KH. First-trimester determination of fetal gender by ultrasound. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. May 1999, s Benoit. Early fetal gender determination. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. May 1999, s Harrington K, Armstrong V, Freeman J, Aquilina J, Campbell S. Fetal sexing by ultrasound in the second trimester: maternal preference and professional ability. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. November 1996, s Meagher S, Davison G. Early second-trimester determination of fetal gender by ultrasound. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. November 1996, s Ali, QM. Determination of foetal sex by ultrasound: state of the art. East African medical journal. December 1992, s Bronshtein M, Rottem S, Yoffe N, Blumenfeld Z, Brandes JM. Early determination of fetal sex using transvaginal sonography: technique and pitfalls. Journal of clinical ultrasound. May 1990, s Watson, WJ. Early-second-trimester fetal sex determination with ultrasound. The Journal of reproductive medicine. March 1990, s Emerson DS, Felker RE, Brown DL. The sagittal sign. An early second trimester sonographic indicator of fetal gender. Journal of Ultrasound in Medicine. June 1989, s Natsuyama E, Nishimura T. Sonographic determination of fetal sex from twelve weeks of gestation. American Journal of Obstetrics & Gynaecology. August 1984, s

DFMS. Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning. Guidelinegruppe: Korrespondance. Status. Indholdsfortegnelse

DFMS. Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning. Guidelinegruppe: Korrespondance. Status. Indholdsfortegnelse DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning Guidelinegruppe: Rie Andreassen Sonograf Sygehus Sønderjylland, Åbenrå Linda Andresen Sonograf Mageløs Graviditetsscanning, Odense Jette Nymann Boysen

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening 2 Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening Louise Stig Hornstrup 1, Louise Ambye 2, Steen Sørensen 2 & Finn Stener Jørgensen 1 Statusartikel 1) Ultralydklinikken, Gynækologisk

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Stor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning

Stor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning Stor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning Baggrund Det er efterhånden veldokumenteret at fostre med stor nakkefold og normale kromosomer har øget risiko for føtal død, betydende anomalier

Læs mere

Årsrapport. (udgivet november 2012)

Årsrapport. (udgivet november 2012) Årsrapport 2011 (udgivet november 2012) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation...

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Biometriguideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Introduktion Målsætningen for gruppens

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK. Prenatal examinations

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK. Prenatal examinations UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK Prenatal examinations Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2009 Connie Jørgensen, Rigshospitalet 1 Esofgus Normal oesofagus 2 Oesofagusatresi Oesofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg

Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg Terminsfastsættelse Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg Korrespondance Niels Uldbjerg Status Godkendt

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Guideline... 3 Baggrund... 5

Guideline... 3 Baggrund... 5 FØTOSandbjerg Guideline Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Jakob Andersen, Charlotte Ekelund, Carsten Henriques, Eva Hoseth, Torben

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Lone Krebs DSOG sarbejdsgruppe for obstetrisk kvalitet Obstetriske koder - monitoreing og Formål Der bruges meget tid på kodning Kan opgaven blive mere meningsfuld?

Læs mere

Risikovurdering i 2. trimester vedr. Down syndrom Endelige reviderede forslag : Version 13.3.2011

Risikovurdering i 2. trimester vedr. Down syndrom Endelige reviderede forslag : Version 13.3.2011 Risikovurdering i 2. trimester vedr. Down syndrom Endelige reviderede forslag : Version 13.3.2011 Arbejdsopgave : At udarbejde guideline vedr. risikovurdering i 2. trimester for Down syndrom. Tovholder

Læs mere

FØTOSandbjerg Forslag til prænatal a-cgh Guideline Januar 2013. FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116

FØTOSandbjerg Forslag til prænatal a-cgh Guideline Januar 2013. FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116 FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116 Prænatal array-cgh(comparativ Genomisk Hybridisering) Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Ekelund, Christina Fagerberg, Susanne Kjærgaard, Maiken Lundstrøm, Lone

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Guideline... 3 Baggrund... 5

Guideline... 3 Baggrund... 5 FØTOSandbjerg Guideline Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Jakob Andersen, Charlotte Ekelund, Carsten Henriques, Eva Hoseth, Torben

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Indholdsfortegnelse OVERORDNEDE PRINCIPPER...3 AKTIONSDIAGNOSE (A):...3 BIDIAGNOSE (B):...5 TILLÆGSDIAGNOSE (T)...6 HENVISNING-INDIKATION (I):...7 FLERLINGER...8 PROCEDURER/YDELSER

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Secma Blærescanner betjeningsvejledning

Secma Blærescanner betjeningsvejledning Secma Blærescanner betjeningsvejledning Secma Blærescanner måler urinblærens volume ved hjælp af ultralyd. Secma Blærescanner kan måle volumen ved hjælp af 4 metoder benævnt tool4vol. Anvendelsen af en

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN en medicinsk teknologivurdering

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN en medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering 2006; 6(13) 2006 PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN en medicinsk teknologivurdering Center for Evaluering

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d.

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Sikker mundtlig kommunikation under fødsler Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Mål I skal selv prøve at anvende relevante redskaber til sikker mundtlig kommunikation under fødsler Plan Baggrund Gruppe-diskussion

Læs mere

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia:

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia: Cinahl Quick Guide (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Temadage for KBU er Formålet med svangreomsorgen Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Cervixscreening med ultralyd i enkeltgraviditeter

Cervixscreening med ultralyd i enkeltgraviditeter Cervixscreening med ultralyd i enkeltgraviditeter FØTO-Sandbjerg og Sandbjerg 2010 Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Ekelund (primus motor), Richard Farlie, Merete Hein, Rikke Bek Helmig, Carsten Henriques,

Læs mere

Svangerskabsjournal Side 1 af 2

Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forslag til guideline vedrørende cervix-scanning i graviditeten

Forslag til guideline vedrørende cervix-scanning i graviditeten Forslag til guideline vedrørende cervix-scanning i graviditeten FØTOSandbjerg og Sandbjerg 2009 Arbejdsgruppens medlemmer: Richard Farlie (tovholder), Niels Jørgen Secher, Ann Tabor, Charlotte Ekelund,

Læs mere

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail?

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Janni Lisander Larsen, projektsygeplejerske, Cand.Cur., Phd. studerende Henrik Nordin M.D. Afdeling for Infektions sygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere