DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning"

Transkript

1 DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning Forfattere 2014: Rie Andreassen Sonograf Sygehus Sønderjylland, Åbenrå Linda Andresen Sonograf Mageløs Graviditetsscanning, Odense Jette Nymann Boysen Sonograf Næstved Sygehus Gitte Edvardsen Sonograf Herlev Sygehus Richard Farlie Føtalmediciner Herning Sygehus Helle Meyer Sonograf Hvidovre Hospital Gitte Størup Sonograf Sygehus Vendsyssel, Hjørring Korrespondance Tovholder Gitte Størup, mail: Status Første udkast: DFMS hjemmeside + mail til medlemmer d. 1. december 2014 Diskuteret: FØTO- Sandbjerg d januar 2015 Korrigeret udkast: Endelig guideline: Indholdsfortegnelse Forfattere... 1 Guideline... 2 Indledning... 3 Litteratursøgningsmetode... 4 Baggrund: embryologi.. 4 Undersøgelsesteknik... 5 Patientperspektiv Etik trimester kønsbestemmelse trimester kønsbestemmelse Genitalmisdannelser Astraia registrering. 17 Patientinformation. 18 Definitioner.. 19 Referenceliste. 20 1

2 DFMS Guideline for kønsbestemmelse ved ultralyd Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning anbefales som en integreret del af fosterdiagnostikken ved misdannelsesscanning i 2. trimester (B). Undersøgelse af fostrets genitalia bør tilstræbe at udelukke misdannelser (B). Den gravide og dennes partner oplyses inden misdannelsesscanningen om muligheder og begrænsninger ved kønsbestemmelse, såvel ved tilvalg som ved fravalg af kendskab til fostrets køn(b-c). Kønsbestemmelse kan foretages i 1. trimester (B), men anbefales ikke af Dansk Føtal Medicinsk Selskab (DFMS), ligesom selskabet er imod abort pga. køn. Kønsbestemmelse foretages fra 2.trimester ved ultralydsscanning med direkte visualisering af externe genitalia: labia, penis og scrotum (B). Kønsbestemmelse foretages ved 2D abdominal scanning, og fostrets genitalia fremstilles i sagittalt- og transverselt plan. Alternativt kan tangentielt plan fremstilles som erstatning for transverselt plan - gerne alle 3 projektioner(b). Vaginal scanning og 3D teknik kan anvendes efter behov eller som supplerende undersøgelse ved mistanke om genitalmisdannelse (B-C). I tvivlstilfælde kan der suppleres med fremstilling af interne genitalia (B). Tidligt i 2. trimester (fra GA uge 15-16) kan the sagittal sign anvendes til vurdering køn. Vinklen på fostrets genitale tuberkel vurderes i forhold til en horisontal linje langs den lumbosacrale hudoverflade, > 30 grader hos hanligt foster (cranielt), < 30 grader hos hunligt foster (caudalt)(b). Undersøgelsens fund registreres ved afkrydsning i Astraia-databasen under Biometri / Anatomi og fanebladet Genitalia. Det anbefales at fremstille og gemme billeddokumentation. Afgrænsning Denne guideline omhandler kønsbestemmelse i 2. trimester og sætter ikke definitive guidelinekriterier op for kønsbestemmelse ved høj risiko gravide med eks. kønsbundne sygdomme, kromosomabnormiteter eller syndromer. Guidelinen anerkender muligheden for ved CVS og AC samt gennem NIPT (ffdna) at få oplysning om fostrets køn (B), men fokuserer på kønsbestemmelse ved ultralyd. 2

3 Indledning Kønnet på det ufødte barn har til alle tider optaget gravide og deres pårørende. Med indførelsen af ultralydsscanning blev det muligt at visualisere fostrets genitalia og vurdere kønnet. Talrige artikler og undersøgelser har siden 1970 erne dokumenteret vores viden om kønsbestemmelse. Undersøgelsesteknik, billedprojektioner, optimal gestationsalder, reference percentiler for eksterne og interne genitalia, succesrate og begrænsninger er belyst (1; 2; 3; 4; 5; 6; 7; 8; 9; 10) (11; 12; 13; 14; 15; 16; 17; 18; 19; 20) (21; 22). Kønsbestemmelse er medicinsk indiceret ved X-bundne sygdomme, kromosomfejl, syndromer eller tvetydige/ misdannede genitalia samt ved bestemmelse af zygositet i flerfoldsgraviditeter (23; 24; 25; 26; 27; 28). Kriterier for undersøgelse af fostrets køn og mulige genitalmisdannelser er ikke indeholdt i den danske Sundhedsstyrelses anbefalinger til "Retningslinjer for fosterdiagnostik-prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik" fra 2004 (29). Dansk Føtal Medicinsk Selskabs guideline til "Sen gennemscanning" fra 2009 berører ikke emnet kønsbestemmelse ift. teknik, billedprojektioner eller dokumentation - nævnt kort under flerlinger som choriocitetsfaktor (30). Internationale guidelines har ikke detaljerede rekommandationer om kønsbestemmelse; typiske angivelser uden indikation af undersøgelsesteknik er: (AIUM, 2013) "Sex: in multiple gestations and when medically indicated" (ISUOG, 2010) "Genitalia: Characterization of external genitalia is not considered mandatory in the context of the midt-trimester routine scan" (SOGC, 2009)" An attempt should be made to assess the fetal genitalia" (ASUM, 2005) Rarely medically indicated. Care should be taken not to show the genitalia to those not wishing to know the sex of their fetus. On request, information should be based on positive identification of the external genitalia. Patients should be made aware that ultrasound assessment of fetal gender is not % accurate (RCOG, 2000) Nævnt i forslag til patientvejledning:" The scan can sometimes tell what sex the baby appears to be, but not always, and we would usually not do extra scans just to identify the sex of the baby. If the scan does predict the sex of the baby, this is right about 95 % of the time De gravide pars forventning til kønsbestemmelse har været grundlag for studier af forskellig art (31; 32; 33; 34; 35; 36; 37; 9). Overvejende fremgår det, at ca. 75 % efterspørger kønsbestemmelse ved ultralydsscanning. Oplysningen om det kommende barns køn tillægges langt mindre værdi end barnets udvikling og vækst, men betragtes som en mulig tilgængelig viden. Information til de gravide par om kønsbestemmelse håndteres forskelligt. Etiske aspekter på området har forskellig indvirkning afhængig af de enkelte landes traditioner og kodex for prænatale undersøgelser (38; 39). Kønsbestemmelse af fostre ved ultralyd er således velbeskrevet rent undersøgelsesteknisk og ud fra et forældreperspektiv, men altså ikke implementeret i større udstrækning i guidelines. Denne 3

4 guideline søger at samle det faglige grundlag for kønsbestemmelse af fostre ved ultralyd, herunder også at anerkende og indarbejde de gravide pars forventninger på området. Litteratursøgningsmetode Systematisk litteratursøgning er foretaget i PubMed, Cochrane, Embase og Cinahl. 2 emnefelter for søgestrategi er anvendt. OR og AND søgning incl. MESH terms og synonymer. 1. Kønsbestemmelse ved ultralydsscanning Søgeord: Fetal gender, sex, ultrasound, ultrasonography, fetal, prenatal, obstetrical, pregnancy, pregnant, trimesters, determination, analysis, methods, technique, procedure, disclosure, standard, reference, guideline, recommendation -753 artikler fra PubMed med søgekriterier opfyldt, 66 udvalgt som relevante - 18 artikler fra CINAHL med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -104 artikler fra Cochrane med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -371 artikler fra Embase med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed 2. Gravide pars forventning og oplevelse i forhold til kønsbestemmelse Søgeord: Fetal gender, sex, boy, girl, ultrasound, ultrasonography, malformation ultrasound; fetal, prenatal, obstetrical, pregnancy, pregnant, trimesters; expectations, satisfaction; meeting; human relation; experiences; professional competence -56 artikler fra PubMed med søgekriterier opfyldt, 23 udvalgt som relevante -18 artikler fra CINAHL med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -519 artikler fra Cochrane med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -13 artikler fra Embase med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed Baggrund embryologi Udviklingen af fostrets køn bestemmes ved: 1. Kromosomalt køn (XY, XX ) 2. Gonadalt køn (ovarier, testes). Udvikling begynder efter 6-7. gestationsuge 3. Fænotypisk køn. Bestemmes af hormonal indflydelse på interne og eksterne genitalia Eksterne genitalia udvikles fra 4. gestationsuge. Genital tuberkel, labio-scrotal swelling og urethral fold er ens for begge køn. Fra uge øges genital tuberkel i længde af form som en fallos for begge køn. Efter 11. gestationsuge begynder ydre genitalia at kunne differentieres. I uge 8-14 sker der en maskulinisation af drengefostre under indflydelse af androgener med elongering af fallos til penis, fusion af labio-scrotal swelling til scrotum og dannelse af urethra fra urogenital sinus. Pigefostre feminiseres i fravær af androgener, og fallos omdannes til clitoris, labio-scrotal swelling fusionerer ikke og danner labia majora og nedre vagina. Urogenital sinus udvikles til labia minora og urethra. Differentieringen af føtale genitalia kan bedst visualiseres fra 14. gestationsuge (25; 27). 4

5 Undersøgelsesteknik Direkte visualisering: Kønsbestemmelse foretages i 2. trimester med billedprojektioner af midt sagittalt, transverselt og tangentielt plan af ydre genitalia (16; 15; 11; 10; 9). Altid midt sagittalt snit og transverselt eller tangentielt snit, gerne alle tre projektioner. Foster af hankøn: Påvises med fund af penis og scrotum. Se figur 1-3 med kommentarer. Figur 1 Sagittalt plan Foster, hankøn med penis og scrotum Penis og scrotum = turtle sign, snail sign Gestationsuge Figur 2 Transverselt (= axialt, horisontalt) plan Foster, hankøn med penis og scrotum Penis og scrotum = dome sign Gestationsuge Figur 3 Tangentielt plan (skrå projektion) Foster, hankøn med penis og scrotum OBS fejltolkning ved navlesnor i feltet Gestationsuge

6 Foster af hunkøn: Påvises med fund af labia majora og minora. Se figur 4-6 med kommentarer Figur 4 Sagittalt plan Foster, hunkøn med genitalområde OBS fejltolkning ved navlesnor i feltet Gestationsuge Figur 5 Transverselt (= axialt, horisontalt) plan Foster, hunkøn med 2-4 labia lines Gestationsuge Figur 6 Tangentielt plan (skrå projektion) Foster, hunkøn med begge labia Labia = plum sign, hamburger sign Gestationsuge

7 Sagittal sign: Kønsbestemmelse kan foretages tidligt i 2. trimester ved midt sagittal visualisering af den genitale tuberkel og vinklen af denne i forhold til en horisontal linje gennem den lumbosacrale hudoverflade (15; 14; 8; 7; 6; 5; 2; 1; 40). Sagittal sign teknikken kan anvendes ved tidlig misdannelsesscanning fra uge Foster af hankøn påvises med cranielt rettet genital tuberkel, vinkel > 30 grader (Figur 7) Foster af hunkøn påvises med caudalt rettet genital tuberkel, vinkel < 30 grader (Figur 8) Figur 7 Sagittal sign hankøn Genital tuberkel - craniel Vinkel > 30 grader Drengefoster uge Figur 8 Sagittal sign hunkøn Genital tuberkel - caudal Vinkel < 30 grader Pigefoster uge 7

8 Interne genitalia Studier har vist, at visualisering af interne genitalia kan øge sikkerheden af kønsbestemmelse ved ultralyd, hvor der ikke er mulighed for standardprojektioner, eller hvor der er mistanke om anomalier (4; 17; 22; 19). Se figur Figur 9 Transverselt billede: foster, hunkøn Uterus (oval) har en bikonveks kontur. Endometrium ses Posteriore del af blære fremstår konkavt mod uterus. OBS afstand blære / uterus /rectum 25. gestationsuge (Journal of Ultrasound in Medicine 2007, Glanc et al) Figur 10 Transverselt billede: foster, hankøn Posteriore del af blære fremstår konvekst mod rectum. OBS kort afstand blære / rectum 25. gestationsuge (Journal of Ultrasound in Medicine 2007, Glanc et al) Fremstilling af miction hos fostret med Doppler teknik kan ligeledes benyttes som supplerende undersøgelse (41). 8

9 Normogrammer Ved mistanke om genitalanomali kan normogrammer anvendes til sikring af normale mål for penis længde, corpus spongiosum og scrotum. Måleteknik (se figur 11), se artikler for gestationsafhængige reference mål og kurver fra gestationsuge. Testes ses i scrotum fra 25. gestationsuge (17; 18; 19; 20). Figur 11 Hvid linje = penis længde Hvid pkt. linje = corpus spongiosum længde Sort linje = penis diameter Sort pkt. linje = scrotum diameter gestationsuge (Prenatal Diagnosis 2011, Vuillard et al) Normogram for tværmål og omkreds af uterus er ligeledes udviklet fra gestationsuge (4; 22). Måleteknik (se figur ), se artikler for gestationsafhængige reference mål og kurver. Figur 12 B= blære U= uterus R= rectum Oval pkt. linje = omkreds af uterus Hvid linje= tværmål af uterus Foster, hunkøn 25. gestationsuge (Human Reproduction 1999, Soriano et al) Billedprojektioner af interne genitalia samt mål jvf. normogrammer for penis, scrotum og corpus spongiosum samt uterus anses for at være en specialistopgave. 9

10 Begrænsning Manglende fremstilling af fostrets genitalia med korrekte billedprojektioner ses ved uhensigtsmæssigt foster position, nedsat fostervandsmængde (16) og navlesnor i feltet (42). I tvivlstilfælde kan navlesnor med fordel fremstilles med Doppler colour flow. Adipositas hos den gravide er en betydelig faktor i non-visualisering af fostrets genitalia (43; 42; 44; 13). Chung et al viste, at hos gravide med BMI > 40 var OR 3.83 for inadækvat fremstilling af fostrets køn i trimester (43). Scanningsapparatur Apparatur af god standard anbefales. 2D / 3D abdominal prober og 2D/ 3D vaginal prober med sufficiente frekvensmuligheder. Doppler funktion er påkrævet. Der synes ikke at være publiceret studier med undersøgelse af mulig forskel i billedfremstilling ved insufficient apparatur. 2D scanning transabdominalt anbefales ved kønsbestemmelse i 2. trimester (42; 44). 2D scanning transvaginalt kan altid anvendes som supplerende undersøgelse, men har størst betydning i 1. trimester og tidligt i 2. trimester (45; 12). 3D teknik giver ikke øget prædiktion af køn i trimester (46). 3D scanning har diagnostisk værdi ved mistanke om genital misdannelse eller tvetydige genitalia (25). Erfaring Anciennitet og erfaring hos sonograf eller undersøgende læge, i forhold til opnåelse af korrekte projektioner for diagnostik af føtal anatomi, blev af Chung et al vist at have stor betydning (43). Således var den professionelle med erfaring > 20 år i højere grad i stand til at fremstille adækvat visualisering af den føtale anatomi end den ikke erfarne, hos patienter med BMI > 30 (OR 3.27). Yderligere studier over betydning af novice contra ekspert fremstilling af føtale genitalia synes ikke at være publiceret. Patientperspektiv Undersøgelser har siden 1990 erne søgt at belyse den gravide kvinde og parrets forventninger til scanning i graviditeten (9; 31; 32; 33; 34; 36; 37; 35; 47). De gravide par synes at efterspørge kønsbestemmelse af deres kommende barn, og studierne har vist en forventning om at kende fostrets køn på mellem 69 og 75 % (31; 9), i enkelte studier dog signifikant lavere. Det danske studie af Gudex et al viste, at 60 % af de gravide kvinder ønskede scanning for at undersøge for fostermisdannelser, 55 % for at se, at alt var normalt og 44 % for at blive bekræftet og beroliget. 5 % ønskede fostrets køn oplyst. De gravide blev bedt om, at vælge de tre vigtigste af tolv mulige grunde til, at de ønskede scanning (34). Kooper et al fandt, at 69 % ønskede fostrets køn oplyst i forbindelse med amniocentese svar. 78 % ønskede kønsbestemmelse af nysgerrighed, 68 % blot for at få viden og 67 % fordi det var muligt (31). 10

11 Rapporten Præferencer for rutinemæssige ultralydsundersøgelser i svangreomsorgen (48) afdækkede en anden synsvinkel på, hvilke elementer i ultralydsskanning de gravide tillagde værdi. Værdisætning blev omregnet til betalingsvilje for signifikante karakteristika. Således blev besked om misdannelser værdisat til 2474 kr.; at se barnet på en monitor 267 kr. og besked om barnets køn 188 kr. Det svenske studie af Molander et al fandt, at de gravide kvinder opfattede scanning i graviditeten som en verden af muligheder, der ikke kun afspejlede den medicinske indikation for foster undersøgelsen. De gravide så ved scanningsundersøgelsen en mulighed for oplysninger om det kommende barn, som man ikke i klinisk praksis havde retningslinjer for (33). Flertallet af de gravide ønsker således oplysning om det kommende barns køn, men kønsbestemmelsen betragtes ikke som den væsentligste information. Scanningsundersøgelse for mulige misdannelser og sikring af normal udvikling vægtes af de gravide par højst i den prænatale undersøgelse af fostret. Information til den gravide og dennes partner om muligheder og begrænsninger ved kønsbestemmelse, såvel ved tilvalg som ved fravalg af kendskab til fostrets køn, synes således væsentligt. Etik Kønsbestemmelse uden medicinsk indikation kan være forbundet med etiske problemstillinger. Kønsselektion ses således i visse lande, herunder specielt Kina og Indien (39; 38). Studier viser yderligere, at uønsket køn og forkert udmeldt køn kan føre til somatisering, obstetriske komplikationer, depression, bekymring, ægteskabelige konflikter og vold (49; 50). Kønsselektion er ulovligt i Danmark, udover på medicinsk indikation. Anslået bliver der foretaget mindre end 10 tilfælde af kønsselektion i Danmark om året. Danske private fertilitetsklinikker modtager årligt ca. 1-2 henvendelser angående ønske om et bestemt køn. (Kr. Dagblad ) I Danmark var der medieomtale ultimo 2012 og primo 2013 angående tidlig kønsbestemmelse og abortturisme på denne baggrund. Fokus for omtalen var, at gravide med uønsket køn" hos fostret søgte til Sverige for at få en lovlig abort, her op til 18. graviditetsuge. Omfanget af denne abortturisme viste sig ved senere undersøgelse at være minimal. I maj 2014 var der på ny etisk debat i Danmark på baggrund af rejsetilbud til Cypern for fertilitetsbehandling med mulighed for at kunne vælge et specifikt køn hos det ønskede foster. (Jyllandsposten ) Etisk Råd og sundhedspolitiske ordførere fremførte det uetiske i at fravælge et bestemt køn. Den danske holdning til ligeværd for begge køn blev udfordret, men lovgivningsmæssige tiltag blev ikke foretaget. Dansk Føtal Medicinsk Selskab (DFMS) udsendte i april 2013 en pressemeddelelse, hvori man opfordrede til, at kønsbestemmelse ikke blev foretaget med ultralyd i 1. trimester, udover på medicinsk indikation. Kønsbestemmelse blev således ikke anbefalet i perioden op til 12. graviditetsuge, hvor det ville være muligt med fri abort i Danmark. Pressemeddelelsen er aktuelt indarbejdet i selskabets politik: 11

12 1: DFMS er imod abort på baggrund af køn. 2: DFMS opfordrer til, at man ikke foretager kønsbestemmelse ved ultralyd i 1. trimester, med mindre der er medicinsk indikation herfor. Denne guideline anerkender dette standpunkt. 1. Trimester kønsbestemmelse Undersøgelser har søgt at belyse, hvorvidt det var muligt at foretage kønsbestemmelse i 1. trimester med ultralyd for at undgå invasive indgreb ved eksempelvis kønsbundne sygdomme. Ved kønsbestemmelse tidligt i 2. trimester viser et studie af Emerson et al i 1989 som de første, at det sagittale plan er at foretrække i forhold til det tranverselle (14). Scanningsteknikken blev udviklet med fremstilling af fostrets genitale tuberkel og dennes vinkel i forhold til den lumbosacrale hudoverflade the sagittal sign. En genital tuberkel vinkel > 30 grader (cranielt) angav et drengefoster, en vinkel < 30 grader (caudalt) angav et pigefoster. Flere studier fra omhandler kønsbestemmelse i 1. trimester i intervallet fra uge 11+0 til Følgende studier (2; 44; 51; 52; 53; 5; 40; 7; 8; 54) (55) viser, at der med størst sikkerhed kan kønsbestemmes med ultralyd fra uge 13+2 til Foretages scanningen tidligere, vil der være større usikkerhed, idet der sker en betydelig forøgelse af vinklen på den genitale tuberkel hos drengefostre ved stigende CRL. (Se tabel 1) De præsenterede studier viser signifikante, men ikke enslydende forskelle i diagnosticering af piger versus drenge ved tidlig 1. trimester kønsbestemmelse. Fra 13. gestationsuge ses stor korrelation i nøjagtighed for både pige- og drengefostre.(se tabel 1) Af etiske årsager opfordrer flere studier til, at tidlig kønsbestemmelse foretages i perioden efter gældende abortgrænse (56; 57; 55). Undersøgelsesteknikken kan med fordel anvendes ved flerfoldsgraviditeter og genitalmisdannelser. 12

13 Studie (årstal) Gestations alder uger Lubusky (2012) < >12+2 Antal undersøgte n Ikke påviseligt % Alle nøjagtighed % Piger nøjagtighed % Drenge nøjagtighed % Chelli (2009) Efrat (2006) Mazza (2004) Efrat (1999) Benoit (1999) Whitlow (1999) Tabel trimester studier over kønsbestemmelse med angivelse af nøjagtighed Trimester kønsbestemmelse De først tilgængelige studier findes fra midten af 1970 erne. Sammenligning af studierne er vanskelig på grund af meget forskellige inklusionskriterier. I det følgende er studier medtaget, hvori der indgår kønsbestemmelse i 2. og 3. trimester, for flere desværre med overlap til 1. trimester, hvor der er angivet samlede data for den valgte gestationsperiode. (Se tabel 2) Kendetegnet for studierne fra 1970 erne og starten af 1980 erne er, at scanningen foretages i 2. og 3. trimester, og ofte bruges den transverselle projektion til at identificere kønnet. Studierne angiver en meget høj nøjagtighed og ligger i mange studier over 90 %. Dog er der i disse studier også en forholdsvis stor gruppe, hvor det ikke er muligt at kønsbestemme (58; 59; 60; 55; 61; 16). Fælles for mange af studierne er, at kvinderne bliver scannet flere gange i samme graviditet i 2. og 3. trimester (62; 15; 58; 59; 60), og at antallet af scanninger i samme graviditet afspejler nøjagtigheden i kønsbestemmelsen. Desuden ses en tendens til, at GA er afgørende for sikkerheden af kønsbestemmelse. Jo højere GA, jo større er sikkerheden for kønsbestemmelsen (15; 58; 61)(Se tabel 2). I de senere studier præsenteres nye scanningsplan, det sagittale, det coronale og det tangentielle snit. Også ved disse undersøgelsesteknikker er nøjagtigheden høj. Meager et al fremhæver i sit studie, at fejltolkning kan minimeres ved at kombinere det sagittale og det tangentielle plan (10). 13

14 Og der ses en tendens til, at ved kombinationen af flere forskellige scanningsplan, kan antallet nedbringes af de gravide, hvor det ikke er muligt at vurdere fostrets køn (14; 63; 15). Op gennem 1990 erne sker der en naturlig udvikling indenfor bestemmelse af det ufødte barns køn. De forskellige scanningsplan er nu velbeskrevet, og dette betyder, at nøjagtigheden øges. For mange studier op mod %. Antallet af gravide, hvor det ikke er muligt at kønsbestemme, er lavere, og kønnet kan ses tidligere i graviditeten (4; 64; 57; 9; 10; 65; 13). På spørgsmålet om, hvornår kønsbestemmelse er mest sikker, er der i flere studier en tendens til, at kønsbestemmelse ikke anbefales før GA uge (62; 59; 60; 55). I de nyeste studier ses der ikke overvejende signifikant forskel i diagnosticering af piger versus drenge (Se tabel 2). Studie/Årstal Gestations alder uger Antal undersøgte n Ikke påviseligt % Alle Nøjagtighed % Piger nøjagtighed % Drenge nøjagtighed % Glanc (2007) GA Adeyinka (2005) GA Lev-Toaff (2000) GA Mielke (1998) GA Harrington (1996) GA Meager (1996) GA Nzeh (1996) GA Watson (1990) GA Emerson (1989) GA Reece (1987) GA Elejalde (1985) GA Natsuyama (1984) GA Birnholz (1983) GA Limacher (1983) GA Plattner (1983) GA GA = 43 GA = GA = 34 GA = GA = 14 GA = Dunne (1983) GA GA = GA = GA = 85 GA 15-20= GA = 30 GA = Scholly (1980) GA Stocker (1977) GA Tabel trimester studier over kønsbestemmelse med angivelse af nøjagtighed 14

15 Genitalmisdannelser Tidligere blev anomalier i udvikling af kønsorganerne ofte kaldt intersex tilstande, men efter en konsensus konference i 2006 bliver de nu benævnt Disorders of Sex Development (DSD) og defineres som "congenital conditions in which development of chromosomal, gonadal, or anatomical sex is atypical." (66). Dog anvender World Health Organization, Sundhedsstyrelsen og mange medicinske tidsskrifter stadig intersex som betegnelse. Fordi DSD tilstande har en meget stort spændvidde, er der ingen gode opgørelser af incidens eller prævalens. Samarbejdsgruppen om DSD (Consortium on the Management of Disorders of Sex Developement-CMDSD) angiver incidensen til 1 af 1500 levendefødte (DSDguidelineparents) og National Health Service (NHS) angiver prævalensen til 0,1-0,2 %. I mange kulturer, hvor der er stærke religiøse og/eller sociale holdninger til køn og kønsidentitet, bliver DSD tilstande ikke registreret eller behandlet. Som det er nævnt i afsnittet om embryologi, udvikles både de mandlige og kvindelige genitalia fra de samme kimstrukturer i fosteret. Differentiering skyldes primært hormonal påvirkning i løbet af fostertilværelsen, og DSD tilstande kan skyldes anomalier i kønskromosomerne, det endokrine system, eller som en del af et syndrom med andre anomalier eller misdannelser. DSD defineres af CMDSD som tilstande, der involverer følgende elementer: Congenital development of ambiguous genitalia (e.g., 46,XX virilizing congenital adrenal hyperplasia; clitoromegaly; micropenis) Congenital disjunction of internal and external sex anatomy (e.g., Complete Androgen Insensitivity) Syndrome; 5-alpha reductase deficiency) Incomplete development of sex anatomy (e.g., vaginal agenesis; gonadal agenesis) Sex chromosome anomalies (e.g., Turner Syndrome; Klinefelter Syndrome; sex chromosome mosaicism) Disorders of gonadal development (e.g., ovotestes) Forskellige tilstande kan udvise samme fænotype, så diagnosticering er ikke mulig af den grundlæggende sygdom alene ud fra udseende. Enkelte tilstande har et karakteristisk udseende ved ultralyd, som gør det muligt at diagnosticere dem prænatalt. Hypospadi angives at have en incidens på 0,2 4,1 /0 levendefødte (27), og i et studie fandt man 33 % af hypospadi tilfældende prænatalt (24). The tulip sign ses ved svær proximal hypospadi. (Se figur 13) 15

16 Figur 13 Tulip sign Hypospadi med den bøjede penis mellem to scrotal folder. (Ultrasound Obstet Gynecol 2002, Meizner et al) Hvis kønsorganerne kan visualiseres, men kønnet ikke afgøres, bør man konferere med en specialafdeling mhp videre diagnosticering. I øvrigt bør der, ved tilfælde af genital misdannelser, tvetydige genitalia eller andre misdannelser, iværksættes et prænatalt diagnostisk undersøgelsesprogram med mulighed for involvering af eksempelvis genetiker, pædiater og urolog (26). (Se flowchart figur 14) Figur 14. Flowchart - fetal genital anomalies (Prenatal Diagnosis E. Pajkrt, O.B. Petersen, L.S. Chitty) 16

17 Udredning og behandling af DSD kræver således en tværfaglig indsats, og specielt information og rådgivning af forældrene er en meget vigtig proces (DSDguidelines). CMDSD har udgivet en forældre håndbog, der er skrevet af både fagprofessionelle, forældre og patienter. (DSDparents) Referencer: Handbook for Parents Consortium on the Management of Disorders of Sex Development. Clinical Guidelines for the Management of Disorders of Sex Development in Childhood Consortium on the Management of Disorders of Sex Development. Astraia registrering Den nationalt anerkendte og anvendte Astraia database rummer i Danmark registrering af prænatale ultralydsundersøgelser. Kønsbestemmelse bør registreres i forbindelse med misdannelsesscanning i 2. trimester i Astraia under kategorien Biometri / anatomi i fanebladet Genitalia. Astraia fanebladet Genitalia rummer følgende variable i vurderingen af fostrets køn: 1. Ikke undersøgt 2. Normale mandlige genitalia 3. Normale kvindelige genitalia 4. Normale genitalia (forældrene ønsker ikke at vide barnets køn) + klik i køn, hvis set 5. Indifferent køn (= ikke muligt at kønsbestemme, OBS genitalmisdannelse) 6. Ikke oplyst (= ikke udfyldt / tom rubrik) 7. 1 Undersøgt, men ikke muligt at påvise 7.2 Ikke tilgængelig for undersøgelse Registrering i de forskellige kategorier er obligatoriske for at kunne foretage kvalitetssikring af undersøgelsen på afdelingsniveau og på landsplan. Ordlyden i Astraia for variabel 7.1 / 7.2 er ikke obligatorisk i de regionale Astraia-servere, for enkelte afdelinger er den ikke oprettet. Det anbefales at oprette og ensrette ordlyden svarende til variabel 7.1 til sikring af ensartet national registrering. Ikke undersøgt: Det anbefales at klikke af i Genitalia ved alle misdannelsesscanninger, også ved manglende undersøgelse af køn (variabel 1). 17

18 Parret ønsker kønsbestemmelse: Klik af i Normale mandlige genitalia (variabel 2) eller Normale kvindelige genitalia (variabel 3). Det gravide par har ønsket kønsbestemmelse, men det er ikke muligt at påvise sikkert - klik af i Undersøgt, men ikke muligt at påvise (variabel 7.1 ). Gennem registrering i variabel 7.1 er det muligt at kvantificere omfanget af undersøgelser, hvor parret har ønsket kønsbestemmelse, men hvor det rent teknisk ikke har været muligt at fremstille de korrekte billedprojektioner. Parret ønsker ikke kønsbestemmelse: Klik af i Normale genitalia (forældrene ønsker ikke at vide barnets køn) (variabel 4). Under variabel 4, hvor parret ikke ønsker kønsbestemmelse, er der i Astraia mulighed for at klikke fostrets køn af, hvis undersøgeren har sufficiente projektioner. Denne registrering er synlig på Astraia skærmbilledet, men kommer ikke med på et eventuelt udprint. Registrering af fostrets køn, trods forældrenes ønske, kan være væsentlig ved senere fund af unormale forhold. Indifferent køn Variabel 5 udfyldes, hvor genitalia kan visualiseres, men hvor køn ikke kan diagnosticeres som hverken mandligt eller kvindeligt køn. I tilfælde af tvetydige genitalia bør yderligere undersøgelse for genitalmisdannelse eller disorders of sex development (DSD) iværksættes. Ikke oplyst Variabel 6 repræsenterer en ikke udfyldt eller tom rubrik i Astraia, hvor der ikke er klikket af i variable under Genitalia. Feltet skal således ikke bruges til at angive, at man ikke har oplyst parret om fostrets køn. Brug her variabel 4. Indtastning af kønsbestemmelse i Genitalia under Biometri/ anatomi indgår fra medio 2015 i overførsel af data fra de regionale Astraia databaser til FØTO-databasen, når Astraia version 2.0 er en realitet. Patientinformation Materiale til patientinformation /pjece / hjemmeside angående kønsbestemmelse ved ultralyd: Ved misdannelsesscanning kan fostrets køn ofte, men ikke altid afgøres. Kønsbestemmelse foretages normalt ikke før graviditetsuge Oplysning om det kommende barns køn er frivillig, men det tilstræbes at kønsorganerne undersøges for misdannelser. Kønsbestemmelse kan med 95 % sikkerhed påvise fostrets køn korrekt. Undersøgelsens kvalitet afhænger af fostrets beliggenhed, navlesnorens placering i billedet, samt om den gravide er overvægtig. Kønsbestemmelse kan ikke foretages ved dårlig oversigt. 18

19 Ovennævnte er tænkt som et supplement til afdelingernes oplysningsmateriale til de gravide par angående misdannelsesscanning. Definitioner AC Choriositet Coronalt billedplan CRL CVS ffdna FØTO-Databasen GA Misdannelsesscanning Amniocentese fostervandsprøve Klassifikation af gestationssække ved flerfoldsgraviditet Front to back billede Crown rump length fostrets kropslængdemål fra hoved til hale Chorion Villus Sampling moderkageprøve Frit føtalt DNA blodprøve fra gest.uge 8 til påvisning af føtalt DNA Dansk national database med registrering af prænatale ultralydsundersøgelser fra alle føtalmedicinske / obstetriske afdelinger, præ- og postnatale genetiske undersøgelser fra Dansk Cytogenetisk Centralregister samt fødsels- og abort oplysninger fra Fødselsregisteret og Landspatientregistret. Gestationsalder = graviditetsuge Synonym med malformationsscanning, gennemscanning Systematisk undersøgelse af fostrets anatomi + biometri samt placentabeliggenhed og fostervandmængde i graviditetsuge Non Invasive Prenatal Test Lodret længdesnits billedplan Skråtstillet billedplan Tværsnits billedplan = horisontalt / axialt plan NIPT Sagittal projektion Tangentiel projektion Transversel projektion ULS Ultralydsscanning 1. trimester Graviditetsuge 0 til 13+0 Reference 2. trimester Graviditetsuge 13+1 til 26+6 (Royal College of Obstet and Gynaecol) 3. trimester Graviditetsuge 27+0 til D scanning 3D scanning Todimensionel scanning med abdominal eller vaginal teknik Tredimensionel scanning med abdominal eller vaginal teknik 19

20 Referencer 1. Colmant C, Morin-Surroca M, Fuchs F, Fernandez H, Senat MV. Non-invasive prenatal testing for fetal sex determination: is ultrasound stille relevant. Eur.Jounal of Obst.&Gyn. and reproductive biology. december 2013, s Lubusky M, Studnickova M, Skrivanek A, Vomackova K, Prochazka M. Ultrasound evaluation of fetal gender. Biomed Pap Med Fac Univ Palacky Czech Republic. 19. April 2012, s Odeh MD Marwan, Ella Ophir MD andjacob Bornstein MD, MPA. Hypospadias mimicking female genitalia on early second trimester sonographic examination. Journal of Clinical Ultrasound. November/december 2008, s Glanc P, Umranikar S, Koff D, Tomlinson G, Chitayat D. Fetal sex assignment by sonographic evaluation of the pelvic organs in the second and third trimesters of pregnancy. Journal of Ultrasound in Medicine. May 2007, s Efrat Z, Perri T, Ramati E, Tugendreich D, Meizner I. Fetal gender assignment by first-trimester ultrasound. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. June 2006, s Mazza V, Di Monte I, Pati M, Contu G, Ottolenghi C, Forabosco A, Volpe A. Sonographic biometrical range of external genitalia differentiation in the first trimester of pregnancy: analysis of 2593 cases. Prenatal diagnosis. September 2004, s Efrat Z, Akinfenwa OO, Nicolaides KH. First-trimester determination of fetal gender by ultrasound. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. May 1999, s Benoit. Early fetal gender determination. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. May 1999, s Harrington K, Armstrong V, Freeman J, Aquilina J, Campbell S. Fetal sexing by ultrasound in the second trimester: maternal preference and professional ability. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. November 1996, s Meagher S, Davison G. Early second-trimester determination of fetal gender by ultrasound. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. November 1996, s Ali, QM. Determination of foetal sex by ultrasound: state of the art. East African medical journal. December 1992, s Bronshtein M, Rottem S, Yoffe N, Blumenfeld Z, Brandes JM. Early determination of fetal sex using transvaginal sonography: technique and pitfalls. Journal of clinical ultrasound. May 1990, s Watson, WJ. Early-second-trimester fetal sex determination with ultrasound. The Journal of reproductive medicine. March 1990, s Emerson DS, Felker RE, Brown DL. The sagittal sign. An early second trimester sonographic indicator of fetal gender. Journal of Ultrasound in Medicine. June 1989, s Natsuyama E, Nishimura T. Sonographic determination of fetal sex from twelve weeks of gestation. American Journal of Obstetrics & Gynaecology. August 1984, s

DFMS. Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning. Guidelinegruppe: Korrespondance. Status. Indholdsfortegnelse

DFMS. Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning. Guidelinegruppe: Korrespondance. Status. Indholdsfortegnelse DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning Guidelinegruppe: Rie Andreassen Sonograf Sygehus Sønderjylland, Åbenrå Linda Andresen Sonograf Mageløs Graviditetsscanning, Odense Jette Nymann Boysen

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

BIOMETRIGUIDELINES. Gestationsalderbestemmelse. CRL (Crown-Rump-Length) BPD

BIOMETRIGUIDELINES. Gestationsalderbestemmelse. CRL (Crown-Rump-Length) BPD BIOMETRIGUIDELINES Ved biometri forstår vi måling af fostret. Nogle biometrier anvendes til bestemmelse af terminen (CRL crown-rump længde, biparietal diameter BPD og femur længden FL), andre til vægtskøn

Læs mere

NIPT og prænatal screening

NIPT og prænatal screening NIPT og prænatal screening Møderække med SST: DFMS, DSMG, DSOG, (DSKB) 13. Januar, 24. Februar, 31. Marts, 15. Maj 2014 Off. Sygehuse: Roskilde Ålborg Alle? Private klinikker: Mange! 2 1 Abnorme karyotyper

Læs mere

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008 På vej Til Sandbjerg Arbejdsgrupper Guidelinegrupper Føto-Sandbjerg 2008 Arbejdsgrupper Styregruppe ASTRAIA-udvalg Forsknings-udvalg Undervisnings- og kursusaktiviteter

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:

Læs mere

SINGLE UMBILICAL ARTERIE

SINGLE UMBILICAL ARTERIE SINGLE UMBILICAL ARTERIE Guideline vedtaget på Føto-Sandbjerg 2007. ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Lisa Neerup Jensen, Annette Kristiansen, Hanne Mohapeloa, Kirsten Pilsgaard, Ann Tabor (tovholder), Karen Wøjdemann.

Læs mere

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve Ann Tabor Risikovurdering biokemiske undersøgelser

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Temaeftermiddag Hjemmefødsler 23.11.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Motivation Opgavens struktur

Læs mere

Skanning af cervix uteri

Skanning af cervix uteri Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening 2 Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening Louise Stig Hornstrup 1, Louise Ambye 2, Steen Sørensen 2 & Finn Stener Jørgensen 1 Statusartikel 1) Ultralydklinikken, Gynækologisk

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

Invasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene

Invasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene Fostervandsprøve og moderkageprøve Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014 Invasive prøver Abortrate Komplikationer hos børnene 1 Abortrate - uden invasiv procedure n US (uger) Abort (uger)

Læs mere

Biometri og graviditetslænge

Biometri og graviditetslænge Biometri og graviditetslænge U- kursus 2014 Connie Jørgensen Biometriguideline Anne Catrine Gjerris, Anette Wind Olsen, Connie Jørgensen (torvholder), Lene Sperling, Olav B Petersen og Peter Skovbo. Føto-Sandbjerg

Læs mere

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik 2. juni 2016 Indhold 1. Indledning... 4 2. Formålet med fosterdiagnostik... 7 3.

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Efter et fald i fødselstallet gennem de senere år, steg fødselstallet for 2001 til 939 fra 887 i 2000. Fødselsraten steg tilsvarende fra 62,7 i 2000 til 66,3 i 2001 pr. 1000

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

Jordemoderforeningen har modtaget det omfattende materiale vedrørende de fosterdiagnostiske tilbud til gravide i Danmark.

Jordemoderforeningen har modtaget det omfattende materiale vedrørende de fosterdiagnostiske tilbud til gravide i Danmark. Jette Poder Fra: Lillian Bondo Sendt: 1. august 2016 08:55 Til: fob@sst.dk; Christine Brot Cc: Jette Poder; Anne-Mette Schroll Emne: Fosterdiagnostik 3-7010-24/1 Til Sundhedsstyrelsen Jordemoderforeningen

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer

Læs mere

Stor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning

Stor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning Stor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning Baggrund Det er efterhånden veldokumenteret at fostre med stor nakkefold og normale kromosomer har øget risiko for føtal død, betydende anomalier

Læs mere

Bioeffekter. U-kursus Oktober 2009

Bioeffekter. U-kursus Oktober 2009 Bioeffekter U-kursus Oktober 2009 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2013

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2013 Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne vil vide mere om dette,

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Årsrapport. (udgivet november 2012)

Årsrapport. (udgivet november 2012) Årsrapport 2011 (udgivet november 2012) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation...

Læs mere

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering 2006; 6(13) 2006 PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGEROLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN Center

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning? TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Nye retningslinjer under udarbejdelse aktuelt. Behov for nye retningslinjer pga nye metoder i den prænatale diagnostik.

Nye retningslinjer under udarbejdelse aktuelt. Behov for nye retningslinjer pga nye metoder i den prænatale diagnostik. Prænatal Diagnostik Overlæge Christina Fagerberg, Molekylærbiolog Charlotte Brasch Andersen, PhD, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH Afdelingslæge Geske Bak, Føtalmedicinsk Klinik, Gynækologisk-Obstestrisk

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik Hunting for Down syndrom Etik Teknik Handlingsplan Information Etik DK har i 25 år tilbudt karyotype ved øget risiko for Down syndrom DK har i 25 år screenet: hvor gammel er du Etik DK har i 25 år tilbudt

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed

Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed 25. januar 2012 Børneafdelingen, Hvidovre Hospital September 2004, fosterdiagnostik Alle gravide skal have tilbud

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Hvorfor er vi der? Cytogenetisk diagnostik 2005 (PCR, FISH, CGH) Thue Bryndorf Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Dr. Lejeune Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Klassisk cytogenetik (kromosomer)

Læs mere

Skriftlig re eksamen august 2017 Digital stedprøve

Skriftlig re eksamen august 2017 Digital stedprøve Skriftlig re eksamen august 2017 Digital stedprøve Titel på kursus: Uddannelse: Reproduktionsorganernes endokrinologi Medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 4. semester Eksamensdato:

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen

UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH 2013 Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen Odense University Hospital VISION At arbejde målrettet og evidensbaseret

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Helbredsundersøgelsen af søfarende

Helbredsundersøgelsen af søfarende Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600

Læs mere

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Esofgus Normal eosofagus Øsofagusatresi Øsofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Biometriguideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Introduktion Målsætningen for gruppens

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK. Prenatal examinations

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK. Prenatal examinations UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK Prenatal examinations Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne

Læs mere

Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk

Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 National database for føtalmedicin FØTO Databasen. National årsrapport 2012 Regionernes Kliniske

Læs mere

Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet.

Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. NYHEDSBREV FEB.08 Kære alle Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. Vi har nu fået hjemmesiden

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2014

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2014 Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Prænatal information og rådgivning ved fund af kromosomsygdom og andre sygdomme hos fostret.

Prænatal information og rådgivning ved fund af kromosomsygdom og andre sygdomme hos fostret. Prænatal information og rådgivning ved fund af kromosomsygdom og andre sygdomme hos fostret. Guideline grupens medlemmer: Ann Tabor, Helle Zingenberg, Ida Vogel, Katja Dahl, Lone Nørgaard, Stina Lou, Olav

Læs mere

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/ Spørgsmål til tirsdag U-kursus i føtal medicin GE 21/10 2009 Ul-Screening Nævn diagnostiske og screenings (risikovurdering) metoder indenfor prænatal diagnostik Screening: Ultralyd, biokemi. Diagnostik:

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster

Genetisk udredning af det syge foster Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2009 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse Laboratorieundersøgelser

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Vurdering af det truede IUGR/SGA barn

Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vores opgave er: -at forebygge fosterdød -at forbygge eller minimere perinatal morbiditet ved at optimere fødselstidspunktet -at konfirmere at fosteret har det godt,

Læs mere

Udkast til biometriguideline 2008. Biometri guideline

Udkast til biometriguideline 2008. Biometri guideline Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Biometri og terminsfastsættelse

Biometri og terminsfastsættelse Biometri og terminsfastsættelse U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Biometri og graviditetslængde Første trimester: Diameteren af gestationssækken kun til embryoet kan måles. (uge 4 6) CRL til 13 uger

Læs mere

Organisation. Obstetrisk UL TERMIN & UL. Niveau 1. Kranium 06-05-2011

Organisation. Obstetrisk UL TERMIN & UL. Niveau 1. Kranium 06-05-2011 Obstetrisk UL Organisation Organisation Niveau 1 enhver obstetriker Niveau 2 certificering Uge 12 (med serum-screening): Down Uge 19 Misdannelse 3 trimester: fosterets trivsel www.gads-forlag.dk/ultralydskanning

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Referat fra DFMS bestyrelsesinternat d 5-6 november 2015

Referat fra DFMS bestyrelsesinternat d 5-6 november 2015 Referat fra DFMS bestyrelsesinternat d 5-6 november 2015 Deltagere: Helle Zingenberg, Pernille Nørgaard, Gitte Størup, Eva Hoseth, Anne Sørensen, Hanne Søndergaard Jensen, Lotte Mathiassen, Helle Mogensen,

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d.

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. FØTAL RHD TYPNING ERFARINGER FRA DANMARK Frederik Banch Clausen frederik.banch.clausen@regionh.dk Biolog, ph.d. Blodgenetisk Laboratorium Klinisk Immunologisk

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse

Læs mere