DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning
|
|
- Per Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning Forfattere 2014: Rie Andreassen Sonograf Sygehus Sønderjylland, Åbenrå Linda Andresen Sonograf Mageløs Graviditetsscanning, Odense Jette Nymann Boysen Sonograf Næstved Sygehus Gitte Edvardsen Sonograf Herlev Sygehus Richard Farlie Føtalmediciner Herning Sygehus Helle Meyer Sonograf Hvidovre Hospital Gitte Størup Sonograf Sygehus Vendsyssel, Hjørring Korrespondance Tovholder Gitte Størup, mail: Status Første udkast: DFMS hjemmeside + mail til medlemmer d. 1. december 2014 Diskuteret: FØTO- Sandbjerg d januar 2015 Korrigeret udkast: Endelig guideline: Indholdsfortegnelse Forfattere... 1 Guideline... 2 Indledning... 3 Litteratursøgningsmetode... 4 Baggrund: embryologi.. 4 Undersøgelsesteknik... 5 Patientperspektiv Etik trimester kønsbestemmelse trimester kønsbestemmelse Genitalmisdannelser Astraia registrering. 17 Patientinformation. 18 Definitioner.. 19 Referenceliste. 20 1
2 DFMS Guideline for kønsbestemmelse ved ultralyd Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning anbefales som en integreret del af fosterdiagnostikken ved misdannelsesscanning i 2. trimester (B). Undersøgelse af fostrets genitalia bør tilstræbe at udelukke misdannelser (B). Den gravide og dennes partner oplyses inden misdannelsesscanningen om muligheder og begrænsninger ved kønsbestemmelse, såvel ved tilvalg som ved fravalg af kendskab til fostrets køn(b-c). Kønsbestemmelse kan foretages i 1. trimester (B), men anbefales ikke af Dansk Føtal Medicinsk Selskab (DFMS), ligesom selskabet er imod abort pga. køn. Kønsbestemmelse foretages fra 2.trimester ved ultralydsscanning med direkte visualisering af externe genitalia: labia, penis og scrotum (B). Kønsbestemmelse foretages ved 2D abdominal scanning, og fostrets genitalia fremstilles i sagittalt- og transverselt plan. Alternativt kan tangentielt plan fremstilles som erstatning for transverselt plan - gerne alle 3 projektioner(b). Vaginal scanning og 3D teknik kan anvendes efter behov eller som supplerende undersøgelse ved mistanke om genitalmisdannelse (B-C). I tvivlstilfælde kan der suppleres med fremstilling af interne genitalia (B). Tidligt i 2. trimester (fra GA uge 15-16) kan the sagittal sign anvendes til vurdering køn. Vinklen på fostrets genitale tuberkel vurderes i forhold til en horisontal linje langs den lumbosacrale hudoverflade, > 30 grader hos hanligt foster (cranielt), < 30 grader hos hunligt foster (caudalt)(b). Undersøgelsens fund registreres ved afkrydsning i Astraia-databasen under Biometri / Anatomi og fanebladet Genitalia. Det anbefales at fremstille og gemme billeddokumentation. Afgrænsning Denne guideline omhandler kønsbestemmelse i 2. trimester og sætter ikke definitive guidelinekriterier op for kønsbestemmelse ved høj risiko gravide med eks. kønsbundne sygdomme, kromosomabnormiteter eller syndromer. Guidelinen anerkender muligheden for ved CVS og AC samt gennem NIPT (ffdna) at få oplysning om fostrets køn (B), men fokuserer på kønsbestemmelse ved ultralyd. 2
3 Indledning Kønnet på det ufødte barn har til alle tider optaget gravide og deres pårørende. Med indførelsen af ultralydsscanning blev det muligt at visualisere fostrets genitalia og vurdere kønnet. Talrige artikler og undersøgelser har siden 1970 erne dokumenteret vores viden om kønsbestemmelse. Undersøgelsesteknik, billedprojektioner, optimal gestationsalder, reference percentiler for eksterne og interne genitalia, succesrate og begrænsninger er belyst (1; 2; 3; 4; 5; 6; 7; 8; 9; 10) (11; 12; 13; 14; 15; 16; 17; 18; 19; 20) (21; 22). Kønsbestemmelse er medicinsk indiceret ved X-bundne sygdomme, kromosomfejl, syndromer eller tvetydige/ misdannede genitalia samt ved bestemmelse af zygositet i flerfoldsgraviditeter (23; 24; 25; 26; 27; 28). Kriterier for undersøgelse af fostrets køn og mulige genitalmisdannelser er ikke indeholdt i den danske Sundhedsstyrelses anbefalinger til "Retningslinjer for fosterdiagnostik-prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik" fra 2004 (29). Dansk Føtal Medicinsk Selskabs guideline til "Sen gennemscanning" fra 2009 berører ikke emnet kønsbestemmelse ift. teknik, billedprojektioner eller dokumentation - nævnt kort under flerlinger som choriocitetsfaktor (30). Internationale guidelines har ikke detaljerede rekommandationer om kønsbestemmelse; typiske angivelser uden indikation af undersøgelsesteknik er: (AIUM, 2013) "Sex: in multiple gestations and when medically indicated" (ISUOG, 2010) "Genitalia: Characterization of external genitalia is not considered mandatory in the context of the midt-trimester routine scan" (SOGC, 2009)" An attempt should be made to assess the fetal genitalia" (ASUM, 2005) Rarely medically indicated. Care should be taken not to show the genitalia to those not wishing to know the sex of their fetus. On request, information should be based on positive identification of the external genitalia. Patients should be made aware that ultrasound assessment of fetal gender is not % accurate (RCOG, 2000) Nævnt i forslag til patientvejledning:" The scan can sometimes tell what sex the baby appears to be, but not always, and we would usually not do extra scans just to identify the sex of the baby. If the scan does predict the sex of the baby, this is right about 95 % of the time De gravide pars forventning til kønsbestemmelse har været grundlag for studier af forskellig art (31; 32; 33; 34; 35; 36; 37; 9). Overvejende fremgår det, at ca. 75 % efterspørger kønsbestemmelse ved ultralydsscanning. Oplysningen om det kommende barns køn tillægges langt mindre værdi end barnets udvikling og vækst, men betragtes som en mulig tilgængelig viden. Information til de gravide par om kønsbestemmelse håndteres forskelligt. Etiske aspekter på området har forskellig indvirkning afhængig af de enkelte landes traditioner og kodex for prænatale undersøgelser (38; 39). Kønsbestemmelse af fostre ved ultralyd er således velbeskrevet rent undersøgelsesteknisk og ud fra et forældreperspektiv, men altså ikke implementeret i større udstrækning i guidelines. Denne 3
4 guideline søger at samle det faglige grundlag for kønsbestemmelse af fostre ved ultralyd, herunder også at anerkende og indarbejde de gravide pars forventninger på området. Litteratursøgningsmetode Systematisk litteratursøgning er foretaget i PubMed, Cochrane, Embase og Cinahl. 2 emnefelter for søgestrategi er anvendt. OR og AND søgning incl. MESH terms og synonymer. 1. Kønsbestemmelse ved ultralydsscanning Søgeord: Fetal gender, sex, ultrasound, ultrasonography, fetal, prenatal, obstetrical, pregnancy, pregnant, trimesters, determination, analysis, methods, technique, procedure, disclosure, standard, reference, guideline, recommendation -753 artikler fra PubMed med søgekriterier opfyldt, 66 udvalgt som relevante - 18 artikler fra CINAHL med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -104 artikler fra Cochrane med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -371 artikler fra Embase med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed 2. Gravide pars forventning og oplevelse i forhold til kønsbestemmelse Søgeord: Fetal gender, sex, boy, girl, ultrasound, ultrasonography, malformation ultrasound; fetal, prenatal, obstetrical, pregnancy, pregnant, trimesters; expectations, satisfaction; meeting; human relation; experiences; professional competence -56 artikler fra PubMed med søgekriterier opfyldt, 23 udvalgt som relevante -18 artikler fra CINAHL med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -519 artikler fra Cochrane med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed -13 artikler fra Embase med søgekriterier opfyldt, overlap med PubMed Baggrund embryologi Udviklingen af fostrets køn bestemmes ved: 1. Kromosomalt køn (XY, XX ) 2. Gonadalt køn (ovarier, testes). Udvikling begynder efter 6-7. gestationsuge 3. Fænotypisk køn. Bestemmes af hormonal indflydelse på interne og eksterne genitalia Eksterne genitalia udvikles fra 4. gestationsuge. Genital tuberkel, labio-scrotal swelling og urethral fold er ens for begge køn. Fra uge øges genital tuberkel i længde af form som en fallos for begge køn. Efter 11. gestationsuge begynder ydre genitalia at kunne differentieres. I uge 8-14 sker der en maskulinisation af drengefostre under indflydelse af androgener med elongering af fallos til penis, fusion af labio-scrotal swelling til scrotum og dannelse af urethra fra urogenital sinus. Pigefostre feminiseres i fravær af androgener, og fallos omdannes til clitoris, labio-scrotal swelling fusionerer ikke og danner labia majora og nedre vagina. Urogenital sinus udvikles til labia minora og urethra. Differentieringen af føtale genitalia kan bedst visualiseres fra 14. gestationsuge (25; 27). 4
5 Undersøgelsesteknik Direkte visualisering: Kønsbestemmelse foretages i 2. trimester med billedprojektioner af midt sagittalt, transverselt og tangentielt plan af ydre genitalia (16; 15; 11; 10; 9). Altid midt sagittalt snit og transverselt eller tangentielt snit, gerne alle tre projektioner. Foster af hankøn: Påvises med fund af penis og scrotum. Se figur 1-3 med kommentarer. Figur 1 Sagittalt plan Foster, hankøn med penis og scrotum Penis og scrotum = turtle sign, snail sign Gestationsuge Figur 2 Transverselt (= axialt, horisontalt) plan Foster, hankøn med penis og scrotum Penis og scrotum = dome sign Gestationsuge Figur 3 Tangentielt plan (skrå projektion) Foster, hankøn med penis og scrotum OBS fejltolkning ved navlesnor i feltet Gestationsuge
6 Foster af hunkøn: Påvises med fund af labia majora og minora. Se figur 4-6 med kommentarer Figur 4 Sagittalt plan Foster, hunkøn med genitalområde OBS fejltolkning ved navlesnor i feltet Gestationsuge Figur 5 Transverselt (= axialt, horisontalt) plan Foster, hunkøn med 2-4 labia lines Gestationsuge Figur 6 Tangentielt plan (skrå projektion) Foster, hunkøn med begge labia Labia = plum sign, hamburger sign Gestationsuge
7 Sagittal sign: Kønsbestemmelse kan foretages tidligt i 2. trimester ved midt sagittal visualisering af den genitale tuberkel og vinklen af denne i forhold til en horisontal linje gennem den lumbosacrale hudoverflade (15; 14; 8; 7; 6; 5; 2; 1; 40). Sagittal sign teknikken kan anvendes ved tidlig misdannelsesscanning fra uge Foster af hankøn påvises med cranielt rettet genital tuberkel, vinkel > 30 grader (Figur 7) Foster af hunkøn påvises med caudalt rettet genital tuberkel, vinkel < 30 grader (Figur 8) Figur 7 Sagittal sign hankøn Genital tuberkel - craniel Vinkel > 30 grader Drengefoster uge Figur 8 Sagittal sign hunkøn Genital tuberkel - caudal Vinkel < 30 grader Pigefoster uge 7
8 Interne genitalia Studier har vist, at visualisering af interne genitalia kan øge sikkerheden af kønsbestemmelse ved ultralyd, hvor der ikke er mulighed for standardprojektioner, eller hvor der er mistanke om anomalier (4; 17; 22; 19). Se figur Figur 9 Transverselt billede: foster, hunkøn Uterus (oval) har en bikonveks kontur. Endometrium ses Posteriore del af blære fremstår konkavt mod uterus. OBS afstand blære / uterus /rectum 25. gestationsuge (Journal of Ultrasound in Medicine 2007, Glanc et al) Figur 10 Transverselt billede: foster, hankøn Posteriore del af blære fremstår konvekst mod rectum. OBS kort afstand blære / rectum 25. gestationsuge (Journal of Ultrasound in Medicine 2007, Glanc et al) Fremstilling af miction hos fostret med Doppler teknik kan ligeledes benyttes som supplerende undersøgelse (41). 8
9 Normogrammer Ved mistanke om genitalanomali kan normogrammer anvendes til sikring af normale mål for penis længde, corpus spongiosum og scrotum. Måleteknik (se figur 11), se artikler for gestationsafhængige reference mål og kurver fra gestationsuge. Testes ses i scrotum fra 25. gestationsuge (17; 18; 19; 20). Figur 11 Hvid linje = penis længde Hvid pkt. linje = corpus spongiosum længde Sort linje = penis diameter Sort pkt. linje = scrotum diameter gestationsuge (Prenatal Diagnosis 2011, Vuillard et al) Normogram for tværmål og omkreds af uterus er ligeledes udviklet fra gestationsuge (4; 22). Måleteknik (se figur ), se artikler for gestationsafhængige reference mål og kurver. Figur 12 B= blære U= uterus R= rectum Oval pkt. linje = omkreds af uterus Hvid linje= tværmål af uterus Foster, hunkøn 25. gestationsuge (Human Reproduction 1999, Soriano et al) Billedprojektioner af interne genitalia samt mål jvf. normogrammer for penis, scrotum og corpus spongiosum samt uterus anses for at være en specialistopgave. 9
10 Begrænsning Manglende fremstilling af fostrets genitalia med korrekte billedprojektioner ses ved uhensigtsmæssigt foster position, nedsat fostervandsmængde (16) og navlesnor i feltet (42). I tvivlstilfælde kan navlesnor med fordel fremstilles med Doppler colour flow. Adipositas hos den gravide er en betydelig faktor i non-visualisering af fostrets genitalia (43; 42; 44; 13). Chung et al viste, at hos gravide med BMI > 40 var OR 3.83 for inadækvat fremstilling af fostrets køn i trimester (43). Scanningsapparatur Apparatur af god standard anbefales. 2D / 3D abdominal prober og 2D/ 3D vaginal prober med sufficiente frekvensmuligheder. Doppler funktion er påkrævet. Der synes ikke at være publiceret studier med undersøgelse af mulig forskel i billedfremstilling ved insufficient apparatur. 2D scanning transabdominalt anbefales ved kønsbestemmelse i 2. trimester (42; 44). 2D scanning transvaginalt kan altid anvendes som supplerende undersøgelse, men har størst betydning i 1. trimester og tidligt i 2. trimester (45; 12). 3D teknik giver ikke øget prædiktion af køn i trimester (46). 3D scanning har diagnostisk værdi ved mistanke om genital misdannelse eller tvetydige genitalia (25). Erfaring Anciennitet og erfaring hos sonograf eller undersøgende læge, i forhold til opnåelse af korrekte projektioner for diagnostik af føtal anatomi, blev af Chung et al vist at have stor betydning (43). Således var den professionelle med erfaring > 20 år i højere grad i stand til at fremstille adækvat visualisering af den føtale anatomi end den ikke erfarne, hos patienter med BMI > 30 (OR 3.27). Yderligere studier over betydning af novice contra ekspert fremstilling af føtale genitalia synes ikke at være publiceret. Patientperspektiv Undersøgelser har siden 1990 erne søgt at belyse den gravide kvinde og parrets forventninger til scanning i graviditeten (9; 31; 32; 33; 34; 36; 37; 35; 47). De gravide par synes at efterspørge kønsbestemmelse af deres kommende barn, og studierne har vist en forventning om at kende fostrets køn på mellem 69 og 75 % (31; 9), i enkelte studier dog signifikant lavere. Det danske studie af Gudex et al viste, at 60 % af de gravide kvinder ønskede scanning for at undersøge for fostermisdannelser, 55 % for at se, at alt var normalt og 44 % for at blive bekræftet og beroliget. 5 % ønskede fostrets køn oplyst. De gravide blev bedt om, at vælge de tre vigtigste af tolv mulige grunde til, at de ønskede scanning (34). Kooper et al fandt, at 69 % ønskede fostrets køn oplyst i forbindelse med amniocentese svar. 78 % ønskede kønsbestemmelse af nysgerrighed, 68 % blot for at få viden og 67 % fordi det var muligt (31). 10
11 Rapporten Præferencer for rutinemæssige ultralydsundersøgelser i svangreomsorgen (48) afdækkede en anden synsvinkel på, hvilke elementer i ultralydsskanning de gravide tillagde værdi. Værdisætning blev omregnet til betalingsvilje for signifikante karakteristika. Således blev besked om misdannelser værdisat til 2474 kr.; at se barnet på en monitor 267 kr. og besked om barnets køn 188 kr. Det svenske studie af Molander et al fandt, at de gravide kvinder opfattede scanning i graviditeten som en verden af muligheder, der ikke kun afspejlede den medicinske indikation for foster undersøgelsen. De gravide så ved scanningsundersøgelsen en mulighed for oplysninger om det kommende barn, som man ikke i klinisk praksis havde retningslinjer for (33). Flertallet af de gravide ønsker således oplysning om det kommende barns køn, men kønsbestemmelsen betragtes ikke som den væsentligste information. Scanningsundersøgelse for mulige misdannelser og sikring af normal udvikling vægtes af de gravide par højst i den prænatale undersøgelse af fostret. Information til den gravide og dennes partner om muligheder og begrænsninger ved kønsbestemmelse, såvel ved tilvalg som ved fravalg af kendskab til fostrets køn, synes således væsentligt. Etik Kønsbestemmelse uden medicinsk indikation kan være forbundet med etiske problemstillinger. Kønsselektion ses således i visse lande, herunder specielt Kina og Indien (39; 38). Studier viser yderligere, at uønsket køn og forkert udmeldt køn kan føre til somatisering, obstetriske komplikationer, depression, bekymring, ægteskabelige konflikter og vold (49; 50). Kønsselektion er ulovligt i Danmark, udover på medicinsk indikation. Anslået bliver der foretaget mindre end 10 tilfælde af kønsselektion i Danmark om året. Danske private fertilitetsklinikker modtager årligt ca. 1-2 henvendelser angående ønske om et bestemt køn. (Kr. Dagblad ) I Danmark var der medieomtale ultimo 2012 og primo 2013 angående tidlig kønsbestemmelse og abortturisme på denne baggrund. Fokus for omtalen var, at gravide med uønsket køn" hos fostret søgte til Sverige for at få en lovlig abort, her op til 18. graviditetsuge. Omfanget af denne abortturisme viste sig ved senere undersøgelse at være minimal. I maj 2014 var der på ny etisk debat i Danmark på baggrund af rejsetilbud til Cypern for fertilitetsbehandling med mulighed for at kunne vælge et specifikt køn hos det ønskede foster. (Jyllandsposten ) Etisk Råd og sundhedspolitiske ordførere fremførte det uetiske i at fravælge et bestemt køn. Den danske holdning til ligeværd for begge køn blev udfordret, men lovgivningsmæssige tiltag blev ikke foretaget. Dansk Føtal Medicinsk Selskab (DFMS) udsendte i april 2013 en pressemeddelelse, hvori man opfordrede til, at kønsbestemmelse ikke blev foretaget med ultralyd i 1. trimester, udover på medicinsk indikation. Kønsbestemmelse blev således ikke anbefalet i perioden op til 12. graviditetsuge, hvor det ville være muligt med fri abort i Danmark. Pressemeddelelsen er aktuelt indarbejdet i selskabets politik: 11
12 1: DFMS er imod abort på baggrund af køn. 2: DFMS opfordrer til, at man ikke foretager kønsbestemmelse ved ultralyd i 1. trimester, med mindre der er medicinsk indikation herfor. Denne guideline anerkender dette standpunkt. 1. Trimester kønsbestemmelse Undersøgelser har søgt at belyse, hvorvidt det var muligt at foretage kønsbestemmelse i 1. trimester med ultralyd for at undgå invasive indgreb ved eksempelvis kønsbundne sygdomme. Ved kønsbestemmelse tidligt i 2. trimester viser et studie af Emerson et al i 1989 som de første, at det sagittale plan er at foretrække i forhold til det tranverselle (14). Scanningsteknikken blev udviklet med fremstilling af fostrets genitale tuberkel og dennes vinkel i forhold til den lumbosacrale hudoverflade the sagittal sign. En genital tuberkel vinkel > 30 grader (cranielt) angav et drengefoster, en vinkel < 30 grader (caudalt) angav et pigefoster. Flere studier fra omhandler kønsbestemmelse i 1. trimester i intervallet fra uge 11+0 til Følgende studier (2; 44; 51; 52; 53; 5; 40; 7; 8; 54) (55) viser, at der med størst sikkerhed kan kønsbestemmes med ultralyd fra uge 13+2 til Foretages scanningen tidligere, vil der være større usikkerhed, idet der sker en betydelig forøgelse af vinklen på den genitale tuberkel hos drengefostre ved stigende CRL. (Se tabel 1) De præsenterede studier viser signifikante, men ikke enslydende forskelle i diagnosticering af piger versus drenge ved tidlig 1. trimester kønsbestemmelse. Fra 13. gestationsuge ses stor korrelation i nøjagtighed for både pige- og drengefostre.(se tabel 1) Af etiske årsager opfordrer flere studier til, at tidlig kønsbestemmelse foretages i perioden efter gældende abortgrænse (56; 57; 55). Undersøgelsesteknikken kan med fordel anvendes ved flerfoldsgraviditeter og genitalmisdannelser. 12
13 Studie (årstal) Gestations alder uger Lubusky (2012) < >12+2 Antal undersøgte n Ikke påviseligt % Alle nøjagtighed % Piger nøjagtighed % Drenge nøjagtighed % Chelli (2009) Efrat (2006) Mazza (2004) Efrat (1999) Benoit (1999) Whitlow (1999) Tabel trimester studier over kønsbestemmelse med angivelse af nøjagtighed Trimester kønsbestemmelse De først tilgængelige studier findes fra midten af 1970 erne. Sammenligning af studierne er vanskelig på grund af meget forskellige inklusionskriterier. I det følgende er studier medtaget, hvori der indgår kønsbestemmelse i 2. og 3. trimester, for flere desværre med overlap til 1. trimester, hvor der er angivet samlede data for den valgte gestationsperiode. (Se tabel 2) Kendetegnet for studierne fra 1970 erne og starten af 1980 erne er, at scanningen foretages i 2. og 3. trimester, og ofte bruges den transverselle projektion til at identificere kønnet. Studierne angiver en meget høj nøjagtighed og ligger i mange studier over 90 %. Dog er der i disse studier også en forholdsvis stor gruppe, hvor det ikke er muligt at kønsbestemme (58; 59; 60; 55; 61; 16). Fælles for mange af studierne er, at kvinderne bliver scannet flere gange i samme graviditet i 2. og 3. trimester (62; 15; 58; 59; 60), og at antallet af scanninger i samme graviditet afspejler nøjagtigheden i kønsbestemmelsen. Desuden ses en tendens til, at GA er afgørende for sikkerheden af kønsbestemmelse. Jo højere GA, jo større er sikkerheden for kønsbestemmelsen (15; 58; 61)(Se tabel 2). I de senere studier præsenteres nye scanningsplan, det sagittale, det coronale og det tangentielle snit. Også ved disse undersøgelsesteknikker er nøjagtigheden høj. Meager et al fremhæver i sit studie, at fejltolkning kan minimeres ved at kombinere det sagittale og det tangentielle plan (10). 13
14 Og der ses en tendens til, at ved kombinationen af flere forskellige scanningsplan, kan antallet nedbringes af de gravide, hvor det ikke er muligt at vurdere fostrets køn (14; 63; 15). Op gennem 1990 erne sker der en naturlig udvikling indenfor bestemmelse af det ufødte barns køn. De forskellige scanningsplan er nu velbeskrevet, og dette betyder, at nøjagtigheden øges. For mange studier op mod %. Antallet af gravide, hvor det ikke er muligt at kønsbestemme, er lavere, og kønnet kan ses tidligere i graviditeten (4; 64; 57; 9; 10; 65; 13). På spørgsmålet om, hvornår kønsbestemmelse er mest sikker, er der i flere studier en tendens til, at kønsbestemmelse ikke anbefales før GA uge (62; 59; 60; 55). I de nyeste studier ses der ikke overvejende signifikant forskel i diagnosticering af piger versus drenge (Se tabel 2). Studie/Årstal Gestations alder uger Antal undersøgte n Ikke påviseligt % Alle Nøjagtighed % Piger nøjagtighed % Drenge nøjagtighed % Glanc (2007) GA Adeyinka (2005) GA Lev-Toaff (2000) GA Mielke (1998) GA Harrington (1996) GA Meager (1996) GA Nzeh (1996) GA Watson (1990) GA Emerson (1989) GA Reece (1987) GA Elejalde (1985) GA Natsuyama (1984) GA Birnholz (1983) GA Limacher (1983) GA Plattner (1983) GA GA = 43 GA = GA = 34 GA = GA = 14 GA = Dunne (1983) GA GA = GA = GA = 85 GA 15-20= GA = 30 GA = Scholly (1980) GA Stocker (1977) GA Tabel trimester studier over kønsbestemmelse med angivelse af nøjagtighed 14
15 Genitalmisdannelser Tidligere blev anomalier i udvikling af kønsorganerne ofte kaldt intersex tilstande, men efter en konsensus konference i 2006 bliver de nu benævnt Disorders of Sex Development (DSD) og defineres som "congenital conditions in which development of chromosomal, gonadal, or anatomical sex is atypical." (66). Dog anvender World Health Organization, Sundhedsstyrelsen og mange medicinske tidsskrifter stadig intersex som betegnelse. Fordi DSD tilstande har en meget stort spændvidde, er der ingen gode opgørelser af incidens eller prævalens. Samarbejdsgruppen om DSD (Consortium on the Management of Disorders of Sex Developement-CMDSD) angiver incidensen til 1 af 1500 levendefødte (DSDguidelineparents) og National Health Service (NHS) angiver prævalensen til 0,1-0,2 %. I mange kulturer, hvor der er stærke religiøse og/eller sociale holdninger til køn og kønsidentitet, bliver DSD tilstande ikke registreret eller behandlet. Som det er nævnt i afsnittet om embryologi, udvikles både de mandlige og kvindelige genitalia fra de samme kimstrukturer i fosteret. Differentiering skyldes primært hormonal påvirkning i løbet af fostertilværelsen, og DSD tilstande kan skyldes anomalier i kønskromosomerne, det endokrine system, eller som en del af et syndrom med andre anomalier eller misdannelser. DSD defineres af CMDSD som tilstande, der involverer følgende elementer: Congenital development of ambiguous genitalia (e.g., 46,XX virilizing congenital adrenal hyperplasia; clitoromegaly; micropenis) Congenital disjunction of internal and external sex anatomy (e.g., Complete Androgen Insensitivity) Syndrome; 5-alpha reductase deficiency) Incomplete development of sex anatomy (e.g., vaginal agenesis; gonadal agenesis) Sex chromosome anomalies (e.g., Turner Syndrome; Klinefelter Syndrome; sex chromosome mosaicism) Disorders of gonadal development (e.g., ovotestes) Forskellige tilstande kan udvise samme fænotype, så diagnosticering er ikke mulig af den grundlæggende sygdom alene ud fra udseende. Enkelte tilstande har et karakteristisk udseende ved ultralyd, som gør det muligt at diagnosticere dem prænatalt. Hypospadi angives at have en incidens på 0,2 4,1 /0 levendefødte (27), og i et studie fandt man 33 % af hypospadi tilfældende prænatalt (24). The tulip sign ses ved svær proximal hypospadi. (Se figur 13) 15
16 Figur 13 Tulip sign Hypospadi med den bøjede penis mellem to scrotal folder. (Ultrasound Obstet Gynecol 2002, Meizner et al) Hvis kønsorganerne kan visualiseres, men kønnet ikke afgøres, bør man konferere med en specialafdeling mhp videre diagnosticering. I øvrigt bør der, ved tilfælde af genital misdannelser, tvetydige genitalia eller andre misdannelser, iværksættes et prænatalt diagnostisk undersøgelsesprogram med mulighed for involvering af eksempelvis genetiker, pædiater og urolog (26). (Se flowchart figur 14) Figur 14. Flowchart - fetal genital anomalies (Prenatal Diagnosis E. Pajkrt, O.B. Petersen, L.S. Chitty) 16
17 Udredning og behandling af DSD kræver således en tværfaglig indsats, og specielt information og rådgivning af forældrene er en meget vigtig proces (DSDguidelines). CMDSD har udgivet en forældre håndbog, der er skrevet af både fagprofessionelle, forældre og patienter. (DSDparents) Referencer: Handbook for Parents Consortium on the Management of Disorders of Sex Development. Clinical Guidelines for the Management of Disorders of Sex Development in Childhood Consortium on the Management of Disorders of Sex Development. Astraia registrering Den nationalt anerkendte og anvendte Astraia database rummer i Danmark registrering af prænatale ultralydsundersøgelser. Kønsbestemmelse bør registreres i forbindelse med misdannelsesscanning i 2. trimester i Astraia under kategorien Biometri / anatomi i fanebladet Genitalia. Astraia fanebladet Genitalia rummer følgende variable i vurderingen af fostrets køn: 1. Ikke undersøgt 2. Normale mandlige genitalia 3. Normale kvindelige genitalia 4. Normale genitalia (forældrene ønsker ikke at vide barnets køn) + klik i køn, hvis set 5. Indifferent køn (= ikke muligt at kønsbestemme, OBS genitalmisdannelse) 6. Ikke oplyst (= ikke udfyldt / tom rubrik) 7. 1 Undersøgt, men ikke muligt at påvise 7.2 Ikke tilgængelig for undersøgelse Registrering i de forskellige kategorier er obligatoriske for at kunne foretage kvalitetssikring af undersøgelsen på afdelingsniveau og på landsplan. Ordlyden i Astraia for variabel 7.1 / 7.2 er ikke obligatorisk i de regionale Astraia-servere, for enkelte afdelinger er den ikke oprettet. Det anbefales at oprette og ensrette ordlyden svarende til variabel 7.1 til sikring af ensartet national registrering. Ikke undersøgt: Det anbefales at klikke af i Genitalia ved alle misdannelsesscanninger, også ved manglende undersøgelse af køn (variabel 1). 17
18 Parret ønsker kønsbestemmelse: Klik af i Normale mandlige genitalia (variabel 2) eller Normale kvindelige genitalia (variabel 3). Det gravide par har ønsket kønsbestemmelse, men det er ikke muligt at påvise sikkert - klik af i Undersøgt, men ikke muligt at påvise (variabel 7.1 ). Gennem registrering i variabel 7.1 er det muligt at kvantificere omfanget af undersøgelser, hvor parret har ønsket kønsbestemmelse, men hvor det rent teknisk ikke har været muligt at fremstille de korrekte billedprojektioner. Parret ønsker ikke kønsbestemmelse: Klik af i Normale genitalia (forældrene ønsker ikke at vide barnets køn) (variabel 4). Under variabel 4, hvor parret ikke ønsker kønsbestemmelse, er der i Astraia mulighed for at klikke fostrets køn af, hvis undersøgeren har sufficiente projektioner. Denne registrering er synlig på Astraia skærmbilledet, men kommer ikke med på et eventuelt udprint. Registrering af fostrets køn, trods forældrenes ønske, kan være væsentlig ved senere fund af unormale forhold. Indifferent køn Variabel 5 udfyldes, hvor genitalia kan visualiseres, men hvor køn ikke kan diagnosticeres som hverken mandligt eller kvindeligt køn. I tilfælde af tvetydige genitalia bør yderligere undersøgelse for genitalmisdannelse eller disorders of sex development (DSD) iværksættes. Ikke oplyst Variabel 6 repræsenterer en ikke udfyldt eller tom rubrik i Astraia, hvor der ikke er klikket af i variable under Genitalia. Feltet skal således ikke bruges til at angive, at man ikke har oplyst parret om fostrets køn. Brug her variabel 4. Indtastning af kønsbestemmelse i Genitalia under Biometri/ anatomi indgår fra medio 2015 i overførsel af data fra de regionale Astraia databaser til FØTO-databasen, når Astraia version 2.0 er en realitet. Patientinformation Materiale til patientinformation /pjece / hjemmeside angående kønsbestemmelse ved ultralyd: Ved misdannelsesscanning kan fostrets køn ofte, men ikke altid afgøres. Kønsbestemmelse foretages normalt ikke før graviditetsuge Oplysning om det kommende barns køn er frivillig, men det tilstræbes at kønsorganerne undersøges for misdannelser. Kønsbestemmelse kan med 95 % sikkerhed påvise fostrets køn korrekt. Undersøgelsens kvalitet afhænger af fostrets beliggenhed, navlesnorens placering i billedet, samt om den gravide er overvægtig. Kønsbestemmelse kan ikke foretages ved dårlig oversigt. 18
19 Ovennævnte er tænkt som et supplement til afdelingernes oplysningsmateriale til de gravide par angående misdannelsesscanning. Definitioner AC Choriositet Coronalt billedplan CRL CVS ffdna FØTO-Databasen GA Misdannelsesscanning Amniocentese fostervandsprøve Klassifikation af gestationssække ved flerfoldsgraviditet Front to back billede Crown rump length fostrets kropslængdemål fra hoved til hale Chorion Villus Sampling moderkageprøve Frit føtalt DNA blodprøve fra gest.uge 8 til påvisning af føtalt DNA Dansk national database med registrering af prænatale ultralydsundersøgelser fra alle føtalmedicinske / obstetriske afdelinger, præ- og postnatale genetiske undersøgelser fra Dansk Cytogenetisk Centralregister samt fødsels- og abort oplysninger fra Fødselsregisteret og Landspatientregistret. Gestationsalder = graviditetsuge Synonym med malformationsscanning, gennemscanning Systematisk undersøgelse af fostrets anatomi + biometri samt placentabeliggenhed og fostervandmængde i graviditetsuge Non Invasive Prenatal Test Lodret længdesnits billedplan Skråtstillet billedplan Tværsnits billedplan = horisontalt / axialt plan NIPT Sagittal projektion Tangentiel projektion Transversel projektion ULS Ultralydsscanning 1. trimester Graviditetsuge 0 til 13+0 Reference 2. trimester Graviditetsuge 13+1 til 26+6 (Royal College of Obstet and Gynaecol) 3. trimester Graviditetsuge 27+0 til D scanning 3D scanning Todimensionel scanning med abdominal eller vaginal teknik Tredimensionel scanning med abdominal eller vaginal teknik 19
20 Referencer 1. Colmant C, Morin-Surroca M, Fuchs F, Fernandez H, Senat MV. Non-invasive prenatal testing for fetal sex determination: is ultrasound stille relevant. Eur.Jounal of Obst.&Gyn. and reproductive biology. december 2013, s Lubusky M, Studnickova M, Skrivanek A, Vomackova K, Prochazka M. Ultrasound evaluation of fetal gender. Biomed Pap Med Fac Univ Palacky Czech Republic. 19. April 2012, s Odeh MD Marwan, Ella Ophir MD andjacob Bornstein MD, MPA. Hypospadias mimicking female genitalia on early second trimester sonographic examination. Journal of Clinical Ultrasound. November/december 2008, s Glanc P, Umranikar S, Koff D, Tomlinson G, Chitayat D. Fetal sex assignment by sonographic evaluation of the pelvic organs in the second and third trimesters of pregnancy. Journal of Ultrasound in Medicine. May 2007, s Efrat Z, Perri T, Ramati E, Tugendreich D, Meizner I. Fetal gender assignment by first-trimester ultrasound. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. June 2006, s Mazza V, Di Monte I, Pati M, Contu G, Ottolenghi C, Forabosco A, Volpe A. Sonographic biometrical range of external genitalia differentiation in the first trimester of pregnancy: analysis of 2593 cases. Prenatal diagnosis. September 2004, s Efrat Z, Akinfenwa OO, Nicolaides KH. First-trimester determination of fetal gender by ultrasound. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. May 1999, s Benoit. Early fetal gender determination. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. May 1999, s Harrington K, Armstrong V, Freeman J, Aquilina J, Campbell S. Fetal sexing by ultrasound in the second trimester: maternal preference and professional ability. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. November 1996, s Meagher S, Davison G. Early second-trimester determination of fetal gender by ultrasound. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology. November 1996, s Ali, QM. Determination of foetal sex by ultrasound: state of the art. East African medical journal. December 1992, s Bronshtein M, Rottem S, Yoffe N, Blumenfeld Z, Brandes JM. Early determination of fetal sex using transvaginal sonography: technique and pitfalls. Journal of clinical ultrasound. May 1990, s Watson, WJ. Early-second-trimester fetal sex determination with ultrasound. The Journal of reproductive medicine. March 1990, s Emerson DS, Felker RE, Brown DL. The sagittal sign. An early second trimester sonographic indicator of fetal gender. Journal of Ultrasound in Medicine. June 1989, s Natsuyama E, Nishimura T. Sonographic determination of fetal sex from twelve weeks of gestation. American Journal of Obstetrics & Gynaecology. August 1984, s
DFMS. Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning. Guidelinegruppe: Korrespondance. Status. Indholdsfortegnelse
DFMS Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning Guidelinegruppe: Rie Andreassen Sonograf Sygehus Sønderjylland, Åbenrå Linda Andresen Sonograf Mageløs Graviditetsscanning, Odense Jette Nymann Boysen
Læs merePrænatal diagnostik Etiske dilemmaer
Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for
Læs mereRevidereret 1. trimester guideline
Revidereret 1. trimester guideline Olav Bjørn Petersen Karin Sundberg Charlotte Ekelund Ann Tabor 2009 2018 Derfor ikke en klassisk evidensgennemgang Men sammenfatning og praktisk guide i hvad 1. Trimester
Læs mereGruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.
Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve
Læs mereBIOMETRIGUIDELINES. Gestationsalderbestemmelse. CRL (Crown-Rump-Length) BPD
BIOMETRIGUIDELINES Ved biometri forstår vi måling af fostret. Nogle biometrier anvendes til bestemmelse af terminen (CRL crown-rump længde, biparietal diameter BPD og femur længden FL), andre til vægtskøn
Læs mereNIPT og prænatal screening
NIPT og prænatal screening Møderække med SST: DFMS, DSMG, DSOG, (DSKB) 13. Januar, 24. Februar, 31. Marts, 15. Maj 2014 Off. Sygehuse: Roskilde Ålborg Alle? Private klinikker: Mange! 2 1 Abnorme karyotyper
Læs mereH I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen
H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008 På vej Til Sandbjerg Arbejdsgrupper Guidelinegrupper Føto-Sandbjerg 2008 Arbejdsgrupper Styregruppe ASTRAIA-udvalg Forsknings-udvalg Undervisnings- og kursusaktiviteter
Læs mereSummary The thesis consists of three subprojects:
Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort
Læs mereRisikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor
Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve Ann Tabor Risikovurdering biokemiske undersøgelser
Læs mereHjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering
Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Temaeftermiddag Hjemmefødsler 23.11.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Motivation Opgavens struktur
Læs mereSINGLE UMBILICAL ARTERIE
SINGLE UMBILICAL ARTERIE Guideline vedtaget på Føto-Sandbjerg 2007. ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Lisa Neerup Jensen, Annette Kristiansen, Hanne Mohapeloa, Kirsten Pilsgaard, Ann Tabor (tovholder), Karen Wøjdemann.
Læs mereForskningsmetodologisk opgave
Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:
Læs mereUltralydscreening af gravide i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer
Ultralydscreening af gravide i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer Ann Tabor U-kursus i klinisk genetik 2009 Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve fosterblodprøve
Læs mereFørste trimester screening
Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning
Læs mereFirst trimester risk assessment in twins
First trimester risk assessment in twins Ann Tabor Center for Fetal Medicine Rigshospitalet Copenhagen DFMS 6 June 2018 Dagsorden - Kombineret 1. trimester risikoberegning - Invasive prøver - Cellefrit
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereCystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen
Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via
Læs mereAlkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs mereSkanning af cervix uteri
Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereStudie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014
Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,
Læs mereBiometri og graviditetslænge
Biometri og graviditetslænge U-kursus 2009 Connie Jørgensen Rigshospitalet Biometriguideline Anne Catrine Gjerris, Anette Wind Olsen, Connie Jørgensen (torvholder), Lene Sperling, Olav B Petersen og Peter
Læs mereRetningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Efter et fald i fødselstallet gennem de senere år, steg fødselstallet for 2001 til 939 fra 887 i 2000. Fødselsraten steg tilsvarende fra 62,7 i 2000 til 66,3 i 2001 pr. 1000
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs mereNoninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening
2 Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening Louise Stig Hornstrup 1, Louise Ambye 2, Steen Sørensen 2 & Finn Stener Jørgensen 1 Statusartikel 1) Ultralydklinikken, Gynækologisk
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereFjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.
Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller
Læs mereDansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) National årsrapport 2016
Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af
Læs mereBiometri og graviditetslænge
Biometri og graviditetslænge U- kursus 2014 Connie Jørgensen Biometriguideline Anne Catrine Gjerris, Anette Wind Olsen, Connie Jørgensen (torvholder), Lene Sperling, Olav B Petersen og Peter Skovbo. Føto-Sandbjerg
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereBioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk)
Bioeffekter U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereBioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen
Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereInvasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene
Fostervandsprøve og moderkageprøve Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014 Invasive prøver Abortrate Komplikationer hos børnene 1 Abortrate - uden invasiv procedure n US (uger) Abort (uger)
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereHjemmeopgave. I bedes benytte sidste side fra denne opgavetekst i udfyldt stand som forside på jeres opgavebesvarelse. Siden findes også på nettet.
Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2012 Udleveret 2. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (30. oktober-1. november) I Secher et al. (1986) estimeres referencekurver
Læs mereHøringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik
Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik 2. juni 2016 Indhold 1. Indledning... 4 2. Formålet med fosterdiagnostik... 7 3.
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik
Læs mereUNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU
UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne vil vide mere om dette,
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereDansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen)
Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2017 1. januar 2017 31. december 2017 Offentlig version 14.marts 2019 Side 2 af 60 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereDansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2013
Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter
Læs mereDilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007
Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs mereJordemoderforeningen har modtaget det omfattende materiale vedrørende de fosterdiagnostiske tilbud til gravide i Danmark.
Jette Poder Fra: Lillian Bondo Sendt: 1. august 2016 08:55 Til: fob@sst.dk; Christine Brot Cc: Jette Poder; Anne-Mette Schroll Emne: Fosterdiagnostik 3-7010-24/1 Til Sundhedsstyrelsen Jordemoderforeningen
Læs mereStor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning
Stor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning Baggrund Det er efterhånden veldokumenteret at fostre med stor nakkefold og normale kromosomer har øget risiko for føtal død, betydende anomalier
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereDen udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark
Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet
Læs merePSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN
en medicinsk teknologivurdering sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering 2006; 6(13) 2006 PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGEROLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN Center
Læs mereHunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik
Hunting for Down syndrom Etik Teknik Handlingsplan Information Etik DK har i 25 år tilbudt karyotype ved øget risiko for Down syndrom DK har i 25 år screenet: hvor gammel er du Etik DK har i 25 år tilbudt
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).
Læs mereSpørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/
Spørgsmål til tirsdag U-kursus i føtal medicin GE 21/10 2009 Ul-Screening Nævn diagnostiske og screenings (risikovurdering) metoder indenfor prænatal diagnostik Screening: Ultralyd, biokemi. Diagnostik:
Læs mereDanish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form
Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE
Læs mereFertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet
Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereBioeffekter. U-kursus Oktober 2009
Bioeffekter U-kursus Oktober 2009 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereAbnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed
Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed 25. januar 2012 Børneafdelingen, Hvidovre Hospital September 2004, fosterdiagnostik Alle gravide skal have tilbud
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereScanning af cervix uteri
Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode
Læs mereGruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo.
Biometriguideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Introduktion Målsætningen for gruppens
Læs mereÅrsrapport. (udgivet november 2012)
Årsrapport 2011 (udgivet november 2012) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation...
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereUNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK. Prenatal examinations
UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK Prenatal examinations Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne
Læs mereEr tvillinger et obstetriskt problem? Tvillingefødsler. Flerfoldsgraviditet, transfusionssyndrom og fosterreduktion. Tvillinge fødsler pr.
Flerfoldsgraviditet, transfusionssyndrom og fosterreduktion 2,5 Tvillinge fødsler pr. 100 fødsler 2 1,5 1 0,5 0 1960 1970 1980 1990 1997 1998 1999 2000 2001 Danmarks Statistik 2004 1600 1400 1200 1000
Læs mereDISTALE RADIUSFRAKTURER
DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan
Læs mereUltralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen
Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,
Læs mereHelbredsundersøgelsen af søfarende
Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereGenetiske undersøgelser i graviditeten
Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereFøtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk
Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 National database for føtalmedicin FØTO Databasen. National årsrapport 2012 Regionernes Kliniske
Læs mereDansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) National årsrapport 2015
Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af
Læs mereNye retningslinjer under udarbejdelse aktuelt. Behov for nye retningslinjer pga nye metoder i den prænatale diagnostik.
Prænatal Diagnostik Overlæge Christina Fagerberg, Molekylærbiolog Charlotte Brasch Andersen, PhD, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH Afdelingslæge Geske Bak, Føtalmedicinsk Klinik, Gynækologisk-Obstestrisk
Læs mereHow consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay
Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives
Læs mere19 Fødsels og forældreforberedelse
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313
Læs mereInfertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet
Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereTak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet.
NYHEDSBREV FEB.08 Kære alle Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. Vi har nu fået hjemmesiden
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereSkriftlig re eksamen august 2017 Digital stedprøve
Skriftlig re eksamen august 2017 Digital stedprøve Titel på kursus: Uddannelse: Reproduktionsorganernes endokrinologi Medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 4. semester Eksamensdato:
Læs mereUNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen
UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH 2013 Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen Odense University Hospital VISION At arbejde målrettet og evidensbaseret
Læs mereTrisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg
Hvorfor er vi der? Cytogenetisk diagnostik 2005 (PCR, FISH, CGH) Thue Bryndorf Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Dr. Lejeune Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Klassisk cytogenetik (kromosomer)
Læs mere