Uddannelsesplan for Fårup Skole

Transkript

1 Uddannelsesplan for Fårup Skole Historie, kultur og særkende for Fårup Skole Historien starter på en mark i Fårup for meget længe siden, helt så langt tilbage som til ca. 1818, her blev sået det første kim til en skole. Den var dog kun for unge karle om vinteren. Denne første skole blev revet ned og en ny blev bygget samme sted i I denne skole gik man i starten kun hver anden dag, for der skulle jo hjælpes til derhjemme på gården. Den nuværende skole blev indviet i Skolen havde klasser til og med 7. klasse. Meget hurtigt herefter i 1960 kom 8. klasse til og i 1961 blev den fuldt udbygget med realafdelingen. Der var på det tidspunkt ca. 192 elever med ca elever i klasserne. Der blev også indført en skolebus, som kørte hele året med eleverne fra Kousted men kun om vinteren for eleverne fra Asferg. Siden 1959 er der kommet nogle sidegrene til. I 1961 kom D-fløjen. C- og E- fløjen kom i 1974 og F- fløjen kom i A-fløjen har haft knobskydning med ny gang og fællesrum. Skole fremstår i dag som en moderne og meget velholdt skole med 209 elever pr. 1. september 2015 fra børnehaveklasse til 9. klassetrin. Aktuelt er der 10 klasser på skolen. Eleverne på Fårup Skole er børn fra eget skoledistrikt og de tilstødende distrikter. Det er typisk børn, hvis forældre har følgende baggrund: Håndværkere, selvstændige, landmænd, mellem- og videregående uddannelser med vægt på førstnævnte. Organisering Fårup Skole er delt i tre afdelinger fra klasse, klasse og fra klasse. Fårup Skole, SFO og børnehave beskæftiger ca. 35 medarbejdere fordelt på ledelse, lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, sekretær og servicemedarbejdere. I afdeling 1 arbejdes der med sociale kompetencer, inklusion, læseindlæring og læringsparathed samt individuelle læringsprocesser og den gode overgang fra henholdsvis daginstitutioner til skole og fra 3. årgang til 4. årgang.

2 I afdeling 2 og 3 er målet, at eleverne i højere grad udnytter deres potentiale og bliver mere motiverede. Desuden vægtes et tæt lærer/elev samarbejde med tydelig forventningsafklaring samt elevinddragelse. Dette for at skabe et større engagement, glæde og positivitet hos eleverne med det formål at skærpe deres fordybelse i det faglige arbejde. Endelig vægtes det også, at der bliver lavet en løbende evaluering af elevernes faglige, sociale og personlige udvikling her ind tænkes også brugen af en dynamisk elevplan, der skal sikre dialogen mellem elev, skole og hjem. Skolens kerneopgave Vi sætter rammerne og giver eleverne den bedst mulige kvalitet i deres læringsprocesser og udvikler derigennem deres sociale kompetencer. Fårup Skoles værdigrundlag Alle børn, forældre og ansatte skal møde hinanden med respekt uanset baggrund, evner og vanskeligheder. Alle børn, forældre og ansatte skal møde hinanden med et krav om at gøre deres bedste. Alle børn skal have muligheder for at lære det, deres evner rækker til. Alle børn, forældre og ansatte skal bidrage til at skabe en kultur, hvor omsorg, tryghed, læring, tolerance, fordybelse og engagement er i centrum. Skolens indsatsområder og udviklingsmål Vi arbejder med følgende indsatsområder og udviklingsmål: Implementering af skolereformen Inklusion Sikre sammenhæng og overgangen mellem Fårup børnehave og Fårup Skole Målet er en udvikling, hvor det gode læringsmiljø kan understøttes og udvikles til gavn for alle i organisationen.

3 Samarbejder med læreruddannelsen om praktik og praksissamarbejde Fårup Skole tilbyder lærerstuderende: Observationer i forbindelse med opgaveskrivning Materialeindhentning til cases Dialog om undervisningsmateriale Inddragelse i udviklingsprojekter Mulighed for sparring Fårup Skole stiller gerne erfaringer og viden til rådighed for de lærerstuderende. Skolens udgangspunkt er via praktikperioder og samarbejde at være med til at give lærerstuderende et godt fundament. Praktikkens organisering Praktik og koordinering Viceskoleleder Marianne Larsen er ansvarlig for praktik, er praktikkoordinator, er den daglige ansvarlige og har mentoropgaven. Opgaver kan uddelegeres helt eller delvis til lærere på skolen. De lærerstuderende får i videst muligt omfang et praktikforløb med praktikfag i undervisningsfaget for det aktuelle studieår. Det søges i videst mulige omfang at praktikken rummer mulighed for at observerer undervisningsfag, som de studerende i det efterfølgende studieår har som undervisningsfag og/eller fag eller faglige områder der er en særlig interesse for. Lærere med praktikfag Lærere, som samarbejder med de lærerstuderende i praktik, har lyst til og evner at dele ud af sin viden og erfaring til de lærerstuderende. Den enkelte lærer tilkendegiver, om der er en særlig interesse for at modtage lærerstuderende i praktik. Skolens ansatte bestræber sig på at modtage de lærerstuderende i praktik og bidrage til, at lærerstuderende opnår et godt arbejdsmiljø på praktikskolen.

4 Samarbejdet med lærerstuderende Organisering af samarbejdet studerende, praktiklærere, team, ressourcepersoner, ledelse m.fl. Den lærerstuderende får tilknyttet en eller flere lærere med praktikfag. Det er den praktikansvarlige, der tager første kontakt til de lærerstuderende og aftaler formalia. Når de lærerstuderende modtager kontaktdata på lærere med praktikfag, forventes det, at de lærerstuderende selv tager kontakt og træffer aftaler for møder m.m. Lærere med praktikfag kan mødes med de lærerstuderende i lærernes diverse tid. Med de nye arbejdstidsregler for lærerne har lærerne på Fårup Skole hovedsagligt en arbejdsdag fra kl dog onsdage til kl De studerendes begrundelser og overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse af de forestående undervisningsforløb danner grundlag for før-vejledningen, hvor lærere med praktikfag og evt. den praktikansvarlige mødes med de lærerstuderende. Lærere med praktikfag og evt. den praktikansvarlige mødes med de lærerstuderende i forbindelse med efter-vejledningen, hvor indholdet er de lærerstuderendes oplevelser og refleksioner samt deres observationer. Lærere med praktikfag står for den fag-faglige vejledning i forbindelse med forberedelse af lektioner. Lærere som underviser i fag, hvor de lærerstuderende observerer undervisningen, kan mødes med de lærerstuderende i et aftalt omfang efter aftale med den praktikansvarlige. Lærere med praktikfag forestår den løbende vejledning evt. Sammen med den praktikansvarlige og tager afsæt i konkrete observationer, som har fundet sted ved overværelse af de lærerstuderendes undervisning og arbejde med elever. Vejledningen foregår ofte i praktikgruppen og kan hvis en af parterne ønsker være individuel. Lærere med praktikfag og den praktikansvarlige varetager opgaven med at vejkede de studerende til lærergerningen, og vejledningen tager afsæt i kompetenceområder og vidensmål fastsat for praktikniveauet i læreruddannelsen.

5 Studerende på Fårup Skole Krav og forventninger til lærerstuderende Fårup Skole byder lærerstuderende velkommen som kollegaer. De lærerstuderende får adgang til skolens intrasystem i et skoleår ad gangen. De lærerstuderende kan hente inspiration, følge med i skolens liv og dagligdag i praktikperioden og skoleåret. De lærerstuderende er velkomne til at henvende sig til skolen udenfor praktikperioden. Tavshedspligten er vigtig at være bevidst om som lærerstuderende såvel det omhandler skolens dagligdag i praktikperioden på selve skolen som det der sker i skolens digitale liv i skoleintra, dvs. på personale, elev- og forældreintra. Lærerstuderende tillader, at skolen indhenter staffeattest og børneattest m.v. før praktikken. Fårup Skoles forventninger til lærerstuderende i praktik: Du har gjort dig egne tankerom, hvorfor du vil være lærer Du har sat dig ind i mål og indhold i praktikperioden jf. læreruddannelseskrav og beskrivelser Du har overvejet hvilke ønsker om udfordringer, du vil have indfriet Du er indstillet på at udnytte periodens muligheder aktivt og selvstændigt Du har indset at praktik er fuldtidsarbejde Du melder klart ud i hvor høj grad, opgaverne passer til dine forudsætninger Du bestræber dig på i hele din adfærd på skolen at agere som lærer Du viser vilje til samarbejde Du skal være en god rollemodel for eleverne Du skal være forberedt og vise initiativ Du skal observere, registrere og vurdere med-studerendes og læreres undervisning og opgavevaretagelse Du har en anerkendende tilgang til skolens elever og har en høflig optræden Fårup Skole opfordrer lærerstuderende til at man som praktikant: Gerne må være en inspiration og fornyelse i undervisningen Gerne må udnytte chancen for at deltage i skolens liv Gerne må prøve og afprøve sig selv man har lov til at fejle

6 Tilstedeværelse En arbejdsuge for lærerstuderende i praktik består af undervisningstid og diverse tid, som er forberedelse, efterbehandling, vejledning, skole-hjem aktiviteter, samarbejde, personalemøder og andre opgaver relateret til undervisningen eller samarbejdet med kollegaer, samarbejdspartner eller forældre. Mødetid er som udgangspunkt kl. 7:45 og arbejdsdagen slutter kl. 15:30, dog onsdage kl. 17 og fredage kl. 14:30 med mindre andet er aftalt. Lærerstuderende er minimum 30 timer på skolen pr. uge, hvor de lærerstuderende følger den aftalte studieplan for praktikken. Den lærerstuderendes dagligdag bestræber vi os på at skulle ligne en lærers så meget som muligt. Derfor deltager en lærerstuderende i skolens aktiviteter som skole-hjemsamarbejde, møder med eksterne parter, kollegaer og ledelse, hvor det er relevant. De lærerstuderende løser opgaver knyttet til undervisningen i de klasser, hvor de lærerstuderende har praktikfag. Der må påregnes aftenarrangementer, hvor deltagelse er obligatorisk. Dette kan f.eks. være forældremøder, personalemøde, skolefest m.v. Fårup Skoleforventer de lærerstuderende deltager i et antal aktiviteter under praktikken samt minimum 2 efter praktikken. I skoleåret 2015/2016 er mødedag onsdage. Der kan foreligge andre møder på andre dage. Møder lægges ind i skolens kalender på personaleintra. Nogle møder aftales løbende dvs. efter skoleårets start det er derfor vigtig, at de lærerstuderende løbende orienterer sig i skolens kalender. Sygemelding skal ske til skolesekretær Lene Skovgaard mellem 6:45-7:00 på eller Raskmelding sker i samme tidsrum eller dagen før. Faglige kompetencer forberedelse, vejledning, samarbejde Fårup Skole forventer, at lærerstuderende er: Faglig solid funderet Møder velforberedt til undervisningen, møder og vejledning Overholder aftaler truffet med gruppen af lærerstuderende, lærere med praktikfag og den praktikansvarlige Aktive og selv med til at forme at indholdet på møder er relevante og vedkommende. Lærere med praktikfag og den praktikansvarlige udformer dagsorden for møderne. Selvstændigt gør sig overvejelser om, hvordan de lærerstuderende bedst bruger hinanden som en ressource ift. at udvikle kompetencer blandt gruppen af lærerstuderende i praktik.

7 Dette kan f.eks. relateres til forberedelse eller efterbehandling samt vejledning i forlængelse ad en gennemført undervisningssituation. Åbne og aktive for indbyrdes at give hinanden respons og sammen reflekterer over undervisningen og f.eks. forud for aftale observationspunkter. Observationspunkterne kan relatere sig til de generelle mål for praktikken og/eller mål den lærerstuderende individuelt opstiller. Aktivt arbejder med de lærerstuderendes portefølje, hvori fokuspunkter for observationer og efterfølgende refleksioner fremgår. Vi forventer, at de lærerstuderende i praktik er professionelle omkring samarbejdet i forhold til medstuderende og samarbejdet med lærere med praktikfag, teams samt den praktikansvarlige. IKT-kompetencer Vi forventer, at lærerstuderende som minimum har basale it-kundskaber og kan bruge IT som et arbejdsredskab i undervisningen. Vi forventer, lærerstuderende kan kommunikere og anvende dele af skoleintra efter en evt. introduktion, samt at de lærerstuderende kan anvende computere (word, powerpoint og lignende) og er villige til at sætte sig ind i digitale undervisningsmidler og programmer. Det forventes, at de lærerstuderende kan anvende interaktive tavler evt. efter en introduktion. Inddragelse i teamorganiseringen Skolens teamstruktur understøtter det vigtige samarbejde om undervisningsopgaven. De lærerstuderende deltager i teamsamarbejdet på skolen. Klasseteamet er klassens matematik- og dansklærer samt skolepædagog i klasse. Totalteamet er lærerene, der underviser klassen samt klassepædagoger og inklusionspædagoger. Afdelingsteamet er hhv. indskoling (0.-3. klasse) mellemtrin (4.-6. klasse) og overbygning (7.-9. klasse).

8 De lærerstuderende bliver i praktikken en del af klasse- og afdelingsteam og vil herigennem få mulighed for samarbejde med kollegaer, begrunde, målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle undervisning, Inddragelse i skole-hjemsamarbejdet De studerende har mulighed for at deltage i forældremøder og skole-hjemsamtaler, hvor det er muligt. Deltagelse i samtaler sker efter forudgående accept fra forældre og elever. Lærere med praktikfag og den praktikansvarlige aftaler med de studerende omfang og hvilken rolle de lærerstuderende har. Der kan være samtaler og møder, hvor skolen ikke ønsker de lærestuderende deltager. Regler for video- og audio optagelser og anvendelse heraf Dette kan kun ske efter forudgående skriftlig accept fra hjemmet samt accept fra lærere med praktikfag eller den praktikansvarlige. Der skal foreligge en skriftlig beskrivelse af, hvad der ønskes optaget, i hvilken sammenhæng det ønskes benyttet, samt hvornår det anvendes og endelig, hvordan det destrueres efter brug. Lektioner og vejledningstid Praktikfag min. 9 timer (dvs. 12 lektioner a f45 minutter) i lærerstuderendes undervisningsfag Observationsfag i lærerstuderendes undervisningsfag i det efterfølgende studieår eller anden relevante fag/fagområder efter aftale. Der kan være observation i andet nuværende eller kommende linjefag. Min. 5-6 lektioner pr. gruppe pr. uge samt bevægelsesaktiviteter og tilsyn i en eller flere afdelinger Vejledning med lærere i praktikfag og den praktikansvarlige: 5 timer pr. studerende som samlet pulje til lærere med praktikfag og den praktikansvarlige 0,5 time individuel bedømmelsessamtale

9 Evaluering Evaluering af praktikken består af to dele. Praktikken afsluttes med en mundtlig evaluering af praktikken med den praktikansvarlige. Den studerende vil til en individuel samtale før praktikkens ophør få besked på om praktikken er bestået eller ej, hvilket efter samtalen meddeleles læreruddannelsen af den praktikansvarlige. Fårup Skole kan tilbyde at afholde praktikprøven på skolen og vil også kunne deltage ved afholdelse af prøverne et andet sted. Hvad skolen kan tilbyde afhænger af, hvornår aftalen indgås herom af hensyn til skolens sikker-drift hensyn. Lærer med praktikfag eller den praktikansvarlige har mulighed for at deltage ved eksamination som skolens repræsentant. Kompetence-, videns og færdighedsmål De lærerstuderende får mulighed for at lede undervisningen med lærere i praktikfag samt praktikansvarlig som vejleder og sparringspartner. De lærerstuderende vil inden praktikken påbegyndes have talt med lærere og praktikansvarlig for klassen, elevernes forskellige forudsætninger, således at de studerende i samarbejde med lærere i praktikfag kan udvikle klare og positive rammer for elevernes læring og klassens sociale fællesskab. Praktik på 1. og 2. praktikniveau tager afsæt i kompetence-, videns- og færdighedsmål for pågældende niveau under hensyntagen til faglig progression. Det er inden for rammerne af de opsatte mål at lærere med praktikfag og den praktikansvarlige udfordrer de studerende mhp. at der opnås viden om folkeskolens formål, læreplaner og grundlæggende principper for undervisningens tilrettelæggelse med afsæt i lærere med praktikfags egne praksiserfaringer samt metoder og principper der anvendes på skolen i faget eller teamet. Eksamen i praktik De studerende skal til eksamen i praktik, og denne varetages på Bjerregrav Skole af viceskoleleder sammen med en underviser fra LIA. De studerende vil i forhold til udarbejdelse af synopsis deltage i møde med viceskoleleder og underviser fra LIA.

10 Hvis der i løbet af praktikken er tegn på, at en studerende måske ikke består eksamen i praktik, inddrages viceskoleleder og skolens leder med det formål at ændre på de forhold, der peger mod ikke-bestået. Evaluering af praktikken foregår sammen med praktiklærere, viceskoleleder og skolens leder.

11 Hvordan arbejdes der med kompetencemålene under praktikken på 1. praktikniveau 1. praktikniveau Kompetenceområder Kompetencemål Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende Den studerende har viden om: kan: 1. Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, b) evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, b) redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, c) observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. c) analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen.

12 2. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse, lede elevernes deltagelse i undervisningen 3. Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, b) skole-hjemsamarbejde. kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, b) kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave.

13 Ad 1 Praktiklærer: skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i en klasse. Da de studerende lige er startet på deres uddannelse forventer vi ikke, at de står for undervisningssekvensers gennemførelse i starten. Omvendt vil det være en god idé, at de studerende i løbet af praktikken prøver at forberede, gennemføre og evaluere en undervisningssekvens. Krav til studerende: efter at have observeret den erfarne lærer i starten og gennem vejledning om undervisningens planlægning, undervisningsmetoder og elevforudsætninger, bør de studerende prøve at lave lektionsplaner for hver time med henblik på tydelig mål- og rammesætning. Ad 1b) Praktiklærer: skal vejlede de studerende i vigtigheden af at evaluere samt vise, hvordan man kan evaluere i forhold til undervisningens indhold og en given elevgruppe. Krav til studerende: det forventes af de studerende, at de evaluerer den undervisning, de kommer til at stå for samt observerer, hvorledes eleverne reagerer på undervisningen. Ad 1c) Praktiklærer: i forhold til de studerendes undervisning observerer praktiklæreren og i forbindelse med vejledningen vil disse observationer bliver anvendt som redskab til at udvikle den studerendes undervisningskompetence. Krav til studerende: det forventes af de studerende, at de observerer hinandens undervisning for gennem efterfølgende samtale at kvalificere undervisningen yderligere.

14 Ad 2 Praktiklærer: skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes. De studerende støttes i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning, som sikrer elevernes læringsudbytte og arbejdsro. Krav til studerende: de studerende kan lave lektionsplaner for hver time med henblik på tydelig mål- og rammesætning. De studerende bør være i dialog med praktiklæreren for at sikre, at vejledningen italesætter klasseledelsens vigtighed. Ad 3 Praktiklærer: via egne erfaringer med undervisning italesætter praktiklæreren relationsarbejdets indhold og vigtighed. Gennem vejledningen gives der bud på, hvorledes de kommunikative kompetencer kan styrkes i forhold til elever, forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere. Krav til studerende: det er vigtigt for de studerende at fornemme vigtigheden af relationsarbejdets betydning i forhold til elever, forældre, kolleger og andre. De studerende opfordres til at indgå i forskellige samarbejdsrelationer på skolen. Ad 3b) Praktiklærer: lad gerne de studerende stå for en forældrekontakt i form af f.eks. et forældrebrev om undervisningens indhold og struktur. Hvis der er mulighed for det, så lad de studerende deltage i samråd eller forældremøde. Krav til studerende: de studerende spørger praktiklæreren, hvorledes forældrekontakten kan foretages. Hvordan arbejdes der med kompetencemålene under praktikken på 2. praktikniveau

15 Kompetenceområder Kompetencemål 2. praktikniveau Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende Den studerende har viden om: kan: 1. Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, b) formative og summative evalueringsmetoder samt test, b) evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, c) observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. c) observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen.

16 2. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og 3. Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, b) Kommunikation. b) kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. Ad 1 Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærerpraksis støttes studerende i udformning af undervisningsplaner med begrundet anvendelse af forskellige metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og IT. Det betyder, at læreren kan vise konkrete skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser under anvendelse af varierede metoder og læremidler.

17 Krav til studerende: der skal lave en skriftlig plan for et undervisningsforløb med varieret anvendelse af metoder og læremidler. Ad 1b) Praktiklærer: viser eksempler på evaluering af et undervisningsforløb og hjælper i indkredsningen af tegn på elevernes læring. Krav til studerende: skal evaluere undervisningsforløb og kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i relation til formulerede mål. Ad 1c) Praktiklærer: praktiklæreren skal gennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale problemstillinger som udgangspunkt for og justering af undervisningen med henblik på vejledning. Krav til studerende: Skal lave systematiske iagttagelser af egen og medstuderendes praksis med henblik på udvikling af undervisning. Ad 2 Praktiklærer: praktiklæreren skal italesætte betydningen af klasseledelse og via vejledningen give de studerende inspiration til, hvorledes undervisningen kan organiseres, så det højner det sociale og faglige læringsmiljø. Krav til studerende: de studerende skal have fokus på betydningen af klasseledelse og være bevidste om forskellige virkemidler til at fremme et godt læringsmiljø.

18 Ad 3 Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærerpraksis eksemplificerer praktiklæreren, hvordan man som lærer kommunikerer dialogisk i undervisningen med henblik på elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren støtter desuden den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Krav til studerende: skal kommunikere dialogisk med kolleger, medstuderende og elever med henblik på elevernes aktive deltagelse. Ad 3b) Praktiklærer: giver den studerende mulighed for at deltage i en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, de studerende har planlagt og vil gennemføre. Krav til studerende: at studerende informerer forældrene i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre.