Inuuneritta II. Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inuuneritta II. Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden 2013-2019"

Transkript

1 Inuuneritta II Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden

2 Sundhed er ikke bare en modsætning til sygdom, men har også en bredere betydning som mål for et godt liv. Et godt og sundt liv er forbundet med livskvalitet og har ikke nødvendigvis sammenhæng med et bedre kondital, ikke at ryge eller drikke eller at være slank. Men konditallet, vægten og vores rusmiddelvaner har stor betydning for, at vi ikke bliver syge eller begrænsede i vores dagligdag og dermed risikerer at få en nedsat livskvalitet. Agathe Fontain Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed

3 Departementet for Sundhed, 2012 Fotos: Inuuteq Kriegel, side 2 Nukaraq Eugenius, side 4, 21, 22, 25, 26 Ulrik Bang, side 8, 17 Kristine S. Kreutzmann, side 12, 18, 28, 34 Layout: Tegnestuen Tita, v. Nina S. Kreutzmann Tryk: Clemens A/S

4 Indhold Indledning 4 Hvad bestemmer vores sundhed? 8 Alkohol og hash 12 Rygning 18 Fysisk aktivitet 22 Kost 26 Forankring og implementering 28 Monitorering og evaluering 34 5 De 5 folkesundhedsråd 37 Litteratur 38

5 Indledning 4 Inuuneritta

6 Inuuneritta II ser sundhed som det gode liv og har til formål at øge befolkningens livskvalitet. Det gode liv handler om fuldt ud at kunne udnyt te sine evner og sine muligheder for at leve godt og meningsfuldt. Det gode liv skabes i et samspil med andre mennes ker. Det gælder ikke mindst for børn og i famili en. Når vi har det godt i vores nære relationer, ska ber det overskud til at indgå i andre sociale sammenhænge og til at tage aktiv del i samfundet. Vi er samtidig bedre rustet til at kunne håndtere stres sende eller traumatiske hændel ser. Visionen med Inuuneritta II er derfor, at: Alle borgere i Grønland skal have de bedste mulig heder for at få et godt og langt liv. Det betyder, at vi skal: leve længere og med en højere livskvalitet have flere gode leveår og færre med sygdom og begrænsninger have lige muligheder for at leve et sundt og a ktivt liv og bruge disse muligheder Inuuneritta II har fokus på konsekvenserne af vores livsstil og på de livsstilsfaktorer, der har den største betydning for helbredet i den grønlandske befolk ning. Dette fokus er valgt, fordi andre store, tvær gå ende initiativer allerede tager hånd om specielt børns, unges og familiers sociale forhold og trivsel. Hensigten med Inuu ne ritta er at supplere disse initiativer uden at overlappe dem. Inuunerittas temaer er også valgt ud fra en praktisk synsvinkel. Det er emner, som den enkelte umiddelbart kan genkende fra hverdagen. De egner sig til konkret forebyg gel se, og der kan opstilles nogle klare mål for dem. Temaerne for Inuuneritta II er: Alkohol og hash, fordi misbrug er årsag til en meget stor del af de problemer, som børn, unge og familier har, herunder dårligt psykisk helbred og dårlig trivsel. Når børn udsættes for alkoholmisbrug i familien og seksuelle overgreb, øges risikoen for senere selvmord. Dette tema er det vigtigste. Rygning, fordi rygning er årsag til mange sygdom me, tidlig død og tabte gode leveår. Fysisk aktivitet, fordi fysisk aktivitet forebygger en lang række sygdomme og har en veldokumenteret betyd ning for menneskers sundhed. Kost, fordi usund kost er en medvirkende årsag til den stigende forekomst af fedme, diabetes og andre sygdomme. Indsatserne selvmordsforebyggelse, Tidlig indsats overfor gravide familier og information/formidling fra Inuu neritta vil fortsætte i Inuuneritta II. Børn, unge og familier er særlige målgrupper Et folkesundhedsprogram er selvfølgelig for hele befolkningen, men en særlig vigtig målgruppe i Inuu ne ritta II er børn, unge og familier. Der er mange gode grunde til at satse specielt på disse grupper. Børn og unge er sær ligt udsatte, fordi de er afhængige af både deres familie og af samfundet i for Inuuneritta

7 hold til, at deres trivsel og udvikling bliver sikret. Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen. Kun igennem systematisk fokus på rammerne for sundhed og på de basale sundheds-, omsorgs- og uddannel sesmæssige ydelser i samfundet kan den sociale ulig hed i sundhed blandt børn, unge og fami lier på længe re sigt mindskes. Inuuneritta II supple rer de øvrige initiativer omkring børn- og unge og satser på at skabe gode sundhedsvaner fra starten af livet. Inuuneritta II s fire temaer er vigtige for hele befolkningen, men især for børn, unge og familier. De ne gative konsekvenser ved at vokse op i en familie med misbrug er store, og det kan være svært at bryde den negative sociale arv. Mange starter med at ryge i barndoms- og ungdomsårene. Gode vaner omkring fysisk aktivitet og gode kostvaner bør grund lægges fra barndommen, fordi usunde vaner på dis se områder senere i livet er årsag til sygdom, tidlig død og tabte gode leveår. En sund livsstil grundlægges i barndommen og rækker ind i alderdommen. Det er en vigtig forudsætning for en sund aldring at nå frem til pensionsalderen med et godt helbred og gode sundhedsvaner. Inuu nerit ta II vil derfor også få stor betydning for gruppen af ældre. Fra Inuuneritta til Inuuneritta II Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta var det første, samlede folkesundhedsprogram for Grønland. Forudsætningerne er derfor anderledes nu. Inuune ritta II starter ikke på bar bund, men skal fortsætte arbejdet i en vifte af forebyggelses- og sundhedsfremmende programmer og projekter ikke blot i sundhedssektoren, men også i fx undervisnings- og socialsektoren. De væsentligste forskelle på det første fol kesundhedsprogram og Inunneritta II er, at de faglige tema er og mål er præciseret og reduceret væsentligt, at der lægges vægt på at styrke koordineringen af programmet, og at der skal indgås sundhedsaftaler, der fastlægger an svaret for indsatserne under programmet. Ligeledes er ønsket med dette program at synliggøre, at strukturel forebyggelse, dvs. rammer for menneskers liv, skal være et bærende element. Strukturel forebyggelse når ud til alle, til forskel fra massekampagner og individuel forebyggelse, og har derfor større mulighed for at mindske den sociale ulighed i samfundet. Endelig vil der fra Inuuneritta II s begyndelse ske en løbende monitorering og evaluering af indsatserne. Forbedring af folkesundhed skal ses i et langt perspektiv En målelig forbedring af folkesundheden kan ikke ses fra år til år. Derfor er det nødvendigt at tilrette lægge et folkesundhedsprogram efter de bedste kendte principper og derefter følge udviklingen løb ende. Det er vigtigt at fortsætte arbejdet, også selv om de ønskede resultater ikke kan måles med det samme. Der kan i nogle tilfælde gå gene rationer, før en negativ social arv er brudt. 6 Inuuneritta

8 Misbrug af alkohol og hash er et symptom på et samfund i ubalance. Dårlig økonomi, dårlige boligforhold, arbejdsløshed, fattigdom og en belastet opvækst er blandt årsagerne bag misbruget. Men i et konkret folkesundhedsprogram er disse grundlæggende årsager alt for overvældende. Det betyder dog ikke, at de må glemmes eller skubbes til side. Først når de samfundsmæssige årsager til folkesundhedsproblemerne er løst, bliver det muligt at nå det overordnede mål for Inuuneritta, nemlig at sikre den størst mulige livskvalitet for alle mennesker i Grønland. Effekten af Inuuneritta Forebyggelse og sundhedsfremme er den eneste måde, hvorpå samfundets samlede sygdomsbyrde og udgifterne til sundhedsvæsenet effektivt kan nedbringes. Men fore byggelse og sundhedsfremme er langsigtede strategier, og på kortere sigt må der både påregnes udgifter til sundhedsvæsenet i forbindelse med en stor sygdomsbyrde og store udgifter til forebyggelse. Danmark viser, at sundhedsvæsenets årlige merudgifter i forbindelse med sygdomme forårsaget af rygning, manglende fysisk aktivitet og overvægt andrager 7,7 milliarder kroner. Hertil kommer betydelige samfundsøkonomiske udgifter. Disse tal kan ikke direkte overføres til Grønland, hvor fx forekomsten af rygning og overvægt er større, mens der bruges færre midler på sundhedsvæsenet. Hvis Inuuneritta II s mål nås, vil det på længere sigt resultere i en mærkbar besparelse. Som slutbemærkning må det dog pointeres, at ho vedformålet med Inuune ritta ikke er at spare penge, men at reducere forekomst af sygdom og lidelse og at medvirke til at skabe de nødvendige rammer for et godt liv. Den positive effekt på samfundsøkonomien er en sidegevinst. Strukturel forebyggelse kan være: Den generelle udvikling på folkesundhedsområdet gennem de seneste 10 år er kun i et vist omfang gået i den rigtige retning. Årsagen til dette må findes i en uoverensstemmelse mellem den generelle samfundsmæs sige udvikling og den forebyggende ind sats. Den forebyggende indsats har bl.a. på grund af sparsomme bevillingsmæssige forudsætninger været klart utilstrækkelig. Hvor meget har det grønlandske samfund råd til at investere i forebyggelse og sundhedsfremme? Det kommer an på hvilken synsvinkel, der anlægges. Beregninger fra Lovgivning omkring alkohol, tobak, støtte til idræt og færdselssikkerhed, der sikrer sunde valg Indretning af skoler og daginstitutioner, der understøtter fysisk aktivitet Byplanlægning, der sikrer adgang til cykelstier e ller områder, hvor befolkningen kan udfolde sig fysisk aktivt Sundhedspolitikker på daginstitutioner, sko ler og arbejdspladser Servicekontrakter, der sikrer et udvalg af sunde og billige basisvarer Strategiske tiltag på nationalt niveau som dette folkesundhedsprogram Inuuneritta

9 Hvad bestemmer vores sundhed? 8 Inuuneritta

10 Lighed har en fremtrædende plads i koalitionsaftalen for , og derfor sætter Inuuneritta II fokus på de sociale forskelle i sundhed her i landet og ønsker at bi drage til at mindske forskellene. Der er i dag udtalte forskelle i både levevilkår og sundhed mellem befolkningen i byer og bygder, mellem landsdelene og mellem befolkningsgrupper, der adskiller sig med hensyn til erhverv, indkomst og velstand. De fleste mennesker tænker, at årsagerne til sygdom er tobak, alkohol, stress, bakterier, virus osv. I et folkesundhedsperspektiv er det imidlertid vigtigt at se på de bagvedlig gende årsager til, at mennesker bliver syge. Det er som regel levevilkårene og de sociale forhold i samfundet, der bestemmer, i hvil ket omfang det enkelte menneske udsættes for sygdomsfremkaldende årsager. Figuren på side 11 viser, hvordan sundhed og sygdom for den enkelte og for befolknings grupper er bestemt af en lang række faktorer i samfundet og i dagliglivet. Modstandskraft mod sygdom dannes i barndommen og opvæksten under livslang påvirkning fra forældre, familie og omgangskreds i videste forstand. Den enkeltes mulighed for at vælge en sund livsstil er i høj grad betinget af opvækstvilkår og de rammer, samfundet stiller til rådighed. Hvis man fx er født ind i en familie uden tradition for boglig uddannelse, er ens chance for at få en uddannelse, et godt arbejde og en god løn mindre, end hvis man kommer fra en familie med tradition for uddannelse. Manglende økonomisk råderum betyder, at man måske har en bolig, som man deler med mange andre, hvilket kan være en psykisk belastning. Man bliver måske også udsat for kulde og træk. Samtidig kan man være udsat for andre belastende faktorer, fx på sin arbejdsplads. Hvis man desuden i sin barndom eller under opvæksten har været udsat for tobaksrygning og misbrug af alkohol i omgivelserne, er man udsat for de fleste af de umiddelbare årsager til sygdom, der kan aflæses af den inderste cirkel på figuren. Den enkelte kan gøre meget for at bevare og forbedre sit helbred, men som det fremgår af figuren ligger en stor del af mulig he d erne for at gøre noget ude i samfundet. Det er derfor nødvendigt, at Selvstyret og kommunerne påtager sig deres del af ansvaret for folkesundheden ved at skabe sundhedsfremmende rammer for befolkningens liv. Inuuneritta

11 Udfordringer for folkesundheden Lav middellevetid og høj spædbarnsdødelighed Selvom middellevetiden stiger, og spædbarnsdødeligheden falder, er der stadig langt igen, før Grønland er på niveau med de nordiske lande. Middellevetiden i Grønland svarer til middellevetiden i lande som Guatemala, Hviderusland, Tyrkiet og Marokko. I var middellevetiden 66 år for mænd og 71 år for kvinder. I var den steget til henholdsvis 68 og 73 år. I årene var spædbarnsdødeligheden 13 pr levendefødte, i pr levendefødte. Spædbarnsdødeligheden er betydeligt højere end i de øvrige nordiske lande, lidt højere end i Alaska og Northwest Territories, Canada og omtrent svarende til Nunavut, Canada. Social ulighed i sundhed I Grønland er den økonomiske ulighed stør re end i de øvrige nordiske lande. Leve vilkår og sundhedstilstand varierer betyde ligt mellem by og bygd og mellem landsdelene. Undersøgelser fra Grønland har vist regionale forskelle i spædbarnsdødelighed, alkoholforbrug og dødelighed af selvmord og ulykker. Selvmord og selvmordstanker forekom tidligere hyppigere i byer end i bygder, men det er omvendt nu. For kost og fysisk aktivitet og selvvurderet helbred er der fundet social variation i forhold til bl.a. erhverv og velstand. For børns vedkommende er der forskelle i sundhedsforhold mellem Nuuk, byer og bygder, og for mange forholds ved kommende er det børn i bygder, der er dårligst stillede. Livsstilsfaktorerne har udviklet sig i forskellig retning i takt med ændringerne i samfundet. Overordnet set går det den rigtige vej, omend langsomt, med forbruget af alkohol og tobak, mens det for fysisk aktivitet og kost går den forkerte vej. Alkohol Misbrug af alkohol og hash er det største, enkeltstående folkesundhedsproblem i Grønland. Denne vurdering deles af deltagerne i befolkningsundersøgelserne. Skatteog Velfærdskommissionen vurderede, at alkohol- og hashmisbrug er medvirkende årsag til mange børns og unges mistrivsel og en vigtig faktor for vedligeholdelsen af den negative sociale arv. Misbrug ligger bag en meget betydelig del af de problemer, som børn, unge og familier konfronteres med. Det må understreges, at selvom alkoholforbruget er faldet, så har vi en tung byrde at bære fra det udbredte alkoholmisbrug i 1970 erne og 80 erne. Mange børn i Grønland har været udsat for alkoholproblemer i familien. Forskningen viser, at vold, seksuelle overgreb, og selvmordstanker er tæt knyttet til forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen og alkoholproblemer i barndomshjemmet. Hashrygning er udbredt, men der findes ikke pålidelige tal for hashforbruget. Ludomani optræder ofte sammen med misbrug af alkohol og hash. 10 Inuuneritta

12 Rygning Hele 66 % af den voksne befolkning ryger, og hver anden 15-årige ryger dagligt. Befolkningsundersøgelserne viser, at der siden 1999 er blevet færre mandlige rygere, mens der ikke er sket ændringer for kvinder nes vedkommende. Det gennemsnitlige cigaretforbrug er aftagende. Dødeligheden af lunge kræft har i mange år været jævnt stigende, især blandt kvinder, og det er endnu for tidligt at spejde efter en virkning af nedgangen i udbredelse af rygning. Fysisk aktivitet og kost Vi er blevet mindre fysisk aktive på arbejdet og i hjemmet, men der sker ikke en tilsva r en de øgning af motion i fritiden. Dermed er den samlede mængde fysisk aktivitet aftagende. Kosten ændrer sig stadig i retning af mindre traditionel kost og mere importeret kost. Der spises og drikkes både mere af de sunde, importerede fødevarer som frugt og grøntsager - og mere af de usunde varer som slik, chips og sodavand. Som en konsekvens af udviklingen i kost og fysisk aktivitet er forekomsten af svær overvægt kraftigt stigende. Det gælder især for kvinder. Forekomsten af diabetes er steget markant siden 1960 erne. Mellem to befolkningsundersøgelser for diabetes i 1999 og har der dog kun været tale om en stigning i forekomsten blandt ældre. En positiv konsekvens af ændringerne i kost er, at befolkningens indtag af kviksølv fra havpattedyr er reduceret, men dette har kun mindre betydning for folkesundheden. Levevilkår Hverdagsliv Økonomi Livsstil Kost Psykisk belastning Virus Tobak Alkohol Arbejdsmiljø Motion Familie Kultur Bakterier Arbejde Figur 2.1 Model for sundhed i social sammenhæng Sociale forhold Inuuneritta

13 Alkohol og hash 12 Inuuneritta

14 Målene for Inuuneritta er at forebygge, at børn og unge starter et misbrug, at begrænse synligheden af påvirkede voksne og at redu cere hash- og alkoholforbruget mest muligt. I er indsatserne rettet mod: At gravide ikke drikker alkohol eller ryger hash At forebygge, at børn og unge drikker alkohol, ryger hash eller sniffer At ingen børn oplever voksne, som er påvirkede af alkohol eller hash Misbrug af alkohol og hash er det største, enkeltstående folkesundhedsproblem i Grønland, ligesom det har en klar sammenhæng med sociale og psykiske problemer. Misbrug af alkohol og hash ligger bag en meget betydelig del af de problemer, som børn, unge og familier konfronteres med. Misbrug hænger ofte sammen med dårlig økonomi, manglende uddannelse, dårlige boligforhold og arbejdsløshed. Det er derfor vigtigt sideløbende at arbejde med de overordnede rammer for befolkningens liv, hvis folkesundheden skal forbedres. Hvad er hovedproblemerne? Drikkemønsteret Det er drikkemønsteret snarere end et stort gennemsnitligt forbrug, der skaber problemer. I 2011 blev der i Grønland indført 9,8 l alkohol pr. person over 14 år, mens der i Danmark blev drukket 11,1 liter alkohol pr. person over 14 år. I Grønland er der flere, som er helt afholdende, og derfor er forbruget fordelt på færre personer. Der drikkes ikke jævnt hen over ugen eller måneden, men mere koncentreret i weekender og ved lønudbetalinger. Der er således tale om binge drinking eller rusdrikkeri, hvilket både er årsag til sociale problemer og til akutte og kroniske helbredsproblemer. Hashmisbrug Hash er et rusmiddel, der kan give hjerneskader ved langvarig brug og udløse psyki s ke problemer (hashpsykose) både efter langvarig, men også efter kortvarig brug. Problemet med hash set i et folkesundhedsperspektiv er de afledte sociale konsekvenser for især børn og unge. Unges forbrug af alkohol, hash og snifning En netop udgivet rapport fra HBSC undersøgelsen i 2010 (Health Behaviour in School Aged Children sundhedsadfærd blandt skolebørn) viser, at udviklingen går den forkerte vej, når det gælder de unges alkoholforbrug og snifning, mens der ses et lille fald i andelen af unge, der har røget hash. Misbrugsproblemer blandt gravide Gravide er en særligt udsat gruppe, fordi der nogle gange kun skal små mængder alkohol og/eller hash til, før fosteret skades. Midtvejsevalueringen af projektet Tidlig Inuuneritta

15 ind sats overfor gravide familier viser, at en stor del af alle gravide vil kunne inkluderes i dette projekt alene på grund af udbredte misbrugsproblemer. Misbrugets sociale konsekvenser De sociale konsekvenser af misbrug af alkohol og hash er ikke begrænset til misbrugeren selv, men rammer alle personer i omgivelserne. Misbruget går især ud over børnene og den nærmeste familie. Der tales ligefrem om passiv drikning som en parallel til det mere kendte begreb passiv rygning. Misbrug i familien har store negative konse k ven ser for den næste generation. Der kan desuden påvises øget forekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt personer, der som børn har oplevet alkoholproblemer i familien. Belastning af socialvæsenet og sundhedsvæsenet Socialvæsenet bruger mange ressourcer på at håndtere de sociale konsekvenser af misbrug af alkohol og hash. Alkohol har også en betydning for efterspørgslen på ydelser i sundhedsvæsenet, hvor antallet af akutte henvendelser grundet alkoholrelaterede skader medfører en større vagtbelastning. Alt i alt: Der er for mange rusdrikkere Der er for mange gravide, der drikker alkohol under graviditeten Der er for mange børn, der vokser op i familier med et potentielt skadeligt alkoholforbrug Der er for mange unge, der har prøvet at være fulde, ryge hash og sniffe Hvilke initiativer er der på området? Restriktioner Tilgængelighed og salg af alkohol har altid været genstand for regulering fx i form af rationering, lokale restriktioner, begrænsninger i åbningstider for salg, kontrol med udskænkning og en jævnt stigende beskatning af alkohol. Alle disse tiltag har vist sig at være effektive sundhedsfremmende initiativer ligesom de afgifter, som pålægges alkoholiske drikke, har betydning for den forebyggende indsats. Kommunerne har myndighed til at udstede lejlighedsbevillinger i forbindelse med lokale arrangementer og har på den måde mulighed for at kontrollere omfanget og indhol det af lokale lejlighedsbevillinger. Alkohol- og Narkotikarådet Alkohol- og Narkotikarådet er nedsat i henhold til lov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. Rådet er et rådgivende organ for Naalakkersuisoq for Sundhed inden for forebyggelse, sundhedsfremme, kontrol og behandling på alkohol- og rusmiddelområdet. Rådet er kommet med 3 anbefalinger om alkohol. 14 Inuuneritta

16 1. Unge under 18 år bør helt undgå alkohol 2. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed 3. Undgå alkohol før og under graviditeten samt ved amning Herudover er rådet kommet med 6 gode råd til forældre i forhold til hash. Alkohol- og rusmiddelpolitikker I 2012 har Departementet for Sundhed, som en del af Børne- og Ungestrategien, igangsat et udviklingsarbejde omkring alkohol- og rusmiddelpolitikker på alle ungdomsuddannelser, ligesom der er igangsat kursus- og uddannelsesaktiviteter på området. Indsats rettet mod gravide I forbindelse med den første undersøgelse hos sundhedsvæsenet bliver alle gravide spurgt om deres brug af alkohol og hash. Hvis et misbrug identificeres hos den gravide eller i husstanden, tilbyder sundhedsvæsenet behandling samt deltagelse i Tid lig indsats overfor gravide familier. Misbrugsbehandling Sundhedsvæsenet har i 2012 fået et nyt alkoholbehandlingstilbud, der sikrer behandling lokalt og centralt. Dette tilbud har fokus på familiebehandling og efterbehandling. Der er også tilbud til børn og unge, der lever i misbrugsfamilier, ligesom det nye behandlingstilbud tilbyder specielle forløb for personer med hashmisbrug. Eksempler på fremtidige indsatser Indsatser over for misbrug af alkohol og hash skal være bredt funderet med inddragelse af lovgivning, sundhedsvæsen, sociale myndigheder, arbejdspladser, handlen de, værtshusholdere, idrætsklubber, skoler, daginstitutioner, fritidsordninger mv. Fordi problemet er så enormt og komplekst, anbefales det, at hovedparten af indsatsen lægges, hvor børn og unge er ramt. Det vil sige i forbindelse med sundhedsvæsenets tilbud om undersøgelse af den gravide, i Tid lig indsats overfor gravide familier, i børnefamilier med misbrug, i skoler, og hvor børn og unge i øvrigt færdes. En effektiv indsats på alkoholområdet kræver, at der sættes ind på fire fronter: 1. Fokus på årsager til misbrug Der skal igangsættes initiativer, der reducerer ubalancen i samfundet og der med den ofte bagvedliggende årsag til rusdrikkeri, skadelig brug af alkohol og misbrug i øvrigt. Disse årsager omfatter bl.a. dårlig økonomi, manglende uddannelse, dårlige boligforhold og arbejdsløshed. 2. Forebyggelse Der skal anvendes metoder til at regu lere tilgængeligheden af alkohol og til at påvirke alkoholkulturen i en sundere ret Inuuneritta

17 ning, der kan sikre, at Alkohol- og Narkotikarådets 3 anbefalinger efterleves. Eksempler på mulige indsatsområder Håndhævelse og kontrol af forbud mod salg af alkohol til unge under 18 år Afgiftsforhøjelse på alkoholiske drikke Forbud mod reklamering for alkohol i alle medier Kommunerne strammer kriterierne for lejlighedsbevillinger til offentlige arrangementer Begrænsning og restriktioner i forhold til bl.a. salg og åbningstider Fokus på at begrænse tilgangen af hash til markedet og adgangen til hash Udbygning og offentliggørelse af alkoholog rusmiddelpolitikker for institutioner for børn og unge, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser Øge kendskabet til forældre-/voksen ansvar Øget information om bl.a. hashens skadelige virkninger samt genstandsgrænser og sundhedsskadelige effekter af et alkoholmisbrug Fokus på borgere, som er opvokset i et misbrugsmiljø, men som ikke aktuelt lever i et, og deres behov for at få tidligere oplevelser bearbejdet 3. Hurtig indgriben Erfaringer viser, at hvis et misbrug af alkohol eller hash opstår, så er mulig heden for succes størst, jo hurtigere der gribes ind over for problemet. Eksempler på mulige indsatsområder Kompetenceudvikling af alle professionel le, der i dagligdagen har berøring med mange borgere, således at den hurtige opsporing sikres Udbredelse af viden om støttemulighe d er, behandlingsmuligheder, henvisningsmuligheder, opfølgning og inddragelse af pårørende 4. Behandling og efterbehandling De sociale konsekvenser af et misbrug er ikke begrænset til misbrugeren selv, men rammer alle personer i omgivelserne, herunder specielt børnene og den nærmeste familie. Det er vigtigt, at alle mennesker med et misbrugsproblem, som er motiverede for behandling, til enhver tid er sikret et behandlingstilbud, ligesom der skal sikres indsatser over for den nærmeste familie. Eksempler på mulige indsatsområder Misbrugsbehandlingsgaranti Systematisk henvisning til behandling af personer, som har et misbrugsproblem Sikre systematisk støtte til børn og andre pårørende til misbrugere Sikre helhedsorienterede efterbehandlingsplaner, således at de bagvedliggende årsager til misbruget også bearbej des Sikre koordination mellem samarbejdende offentlige enheder med hensyn til behandling og efterbehandling 16 Inuuneritta

18 Inuuneritta

19 Rygning 18 Inuuneritta

20 Målene for Inuuneritta er at forebygge, at børn og unge begynder at ryge, at begrænse passiv rygning og at redu ce re andelen af rygere og disses tobaksforbrug mest muligt. I er indsatsen rettet mod: At gravide ikke ryger At forebygge, at børn og unge begynder at ryge At begrænse andelen af rygere i befolkningen, så børn ikke oplever ryg ning som en naturlig del af dagliglivet 66 % af den voksne befolkning ryger. Over halvdelen af de 15-årige ryger dagligt. I 2006 røg 16 % af de 13-årige dagligt, i 2010 var dette tal steget til 24%. Rygning øger risikoen for at udvikle en række sygdomme som bl.a. kræft og hjertekarsygdom. Det er sygdomme, der fylder meget i sundhedsvæsenet, og som er årsag til mange dødsfald i forholdsvis ung alder. Udgifterne til behandling af rygerelaterede sygdomme er høje. Det anslås, at en fjerdedel af alle dødsfald i Danmark skyldes tobaksrygning. Da forekomsten af rygning i Grønland er betydeligt højere end i Danmark, er andelen af tobaksrelaterede dødsfald sandsynligvis en del højere her i landet. Rygning er årsag til komplikationer i svangerskabet og lav fødselsvægt. Derfor bør gravide helt lade være med at ryge. Hvilke initiativer er der på området? Lovgivning og afgifter Inatsisartut lov nr. 15 af 26. maj 2010 om forbud mod rygning og landstingsforordning nr. 10 af 14. november 2004 om mærkning af tobaksvarer medfører, at det i vid udstræk ning er blevet forbudt at ryge indendørs på offentlige og private institutioner og arbejdspladser, samt at rygere advares mod de sundhedsskadelige konsekvenser ved rygning. Afgifter, som pålægges tobaksvarer, er vigtige i forebyggende sammenhæng. Strategi for forebyggelse af rygning Departementet for Sundhed har i 2012 udarbejdet en strategi for forebyggelse af rygning. Denne strategi skal være en overgang til den langsigtede indsats i Inuuneritta II. Departementets kommende kræftplan kommer også til at beskrive forebyggelse af rygning som en vigtig forudsætning for at nedsætte hyppigheden af kræft. Sundhedsvæsenets tilbud til gravide og patienter Sundhedsvæsenets retningslinjer for omsorgen for de gravide (de perinatale retningslinjer) har bl.a. fokus på de gravides Inuuneritta

21 rygning og passive rygning. I forbindelse med undersøgelserne hos sundhedsvæ senet bliver de gravide tilbudt rygeafvænning. Livsstilsambulatorierne (lnuunerissarfiit) har til formål at få sundhedsvæsenet til at arbej de systematisk med forebyggelse. Det er en videreudvikling af arbejdet med at styrke kvaliteten af diabetesbehandlingen, som nu også omfatter rygerlunger (kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL) og forhøjet blodtryk. Livstilsambulatorierne fokuserer på rygning og manglende fysisk aktivitet som vigtige risikofaktorer. Departementet for Sundheds strategi til forebyggelse af rygning oplister en lang række initiativer inden for fem temaer. Nogle af de mere overordnede initiativer, der kan fortsættes i , er: Håndhævelse af rygeloven Afgiftsforhøjelse på tobaksvarer Udbygning af rygepolitikker for institutioner for børn og unge, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser Udbygning af rygestoptilbud Rygestopinstruktører Uddannelse af rygestopinstruktører har været en væsentlig del af Paarisas indsats på tobaksområdet under det første Inuuneritta. Rygestopkurser har været afholdt i forskellige regier. Rygepolitikker En lang række offentlige og private arbejdspladser har etableret en rygepolitik, der bl.a. har baggrund i rygeloven fra Eksempler på fremtidige indsatsområder De vigtigste forebyggende indsatser er dem, der er rettet mod børn og unge. Forebyggelsen skal derfor især rettes mod at undgå, at børn og unge begynder at ryge. Voksne optræder som rollemodeller for børn, og derfor er den bedste måde at forebygge rygning blandt børn, at de voksne ikke ryger. 20 Inuuneritta

22 Inuuneritta

23 Fysisk aktivitet 22 Inuuneritta

24 Målene for Inuuneritta er, at befolkningen opretholder en fysisk aktiv livsstil for at sikre et højt funktionsniveau langt op i årene og bremse udviklingen i forekomsten af overvægt og en række sygdomme. I er indsatsen rettet mod: At sikre 1 times skemalagt fysisk aktivitet dagligt i hverdagen for alle skolesøgende børn og unge under 18 år At alle større arbejdspladser med overvejende stillesiddende arbejde sikrer, at medarbejderne har mulighed for at være fysisk aktive i arbejdstiden At forbedre hele befolkningens mulighed for at leve op til de gældende anbefalinger for fysisk aktivitet Udviklingen i samfundet de sidste 50 år har betydet, at vi i langt højere grad end tidlig e re har en hverdag, der er præget af stillesiddende aktiviteter både på arbejdet og i fritiden. Mindre fysisk aktivitet på arbejdspladsen opvejes ikke af en mere aktiv fritid. Fysisk aktivitet har en veldokumenteret betydning for menneskers sundhed og trivsel. Fysisk aktivitet kan bidrage til mindre stress og større psykisk velvære og har vist sig at forlænge levetiden og spille en væsentlig rolle i forebyggelsen af en lang række livsstilssygdomme. Fysisk inaktivitet er sammen med usunde kostvaner en hovedårsag til stigningen i forekomsten af fedme og diabetes. En fysisk aktiv livsstil gennem hele livet bidrager til at opretholde en god funktionsevne og er dermed en forudsætning for en sund aldring. Fysisk aktivitet er vigtig for helbredet, men det er mindst lige så vigtigt, at fysisk aktivitet er sjov, indholdsrig og styrker oplevelsen af socialt sammenhold. Hvilke initiativer er der på området? Der findes flere eksempler på initiativer på området, hvoraf kun nogle eksempler skal nævnes her: Ernæringsrådet Ernæringsrådet har til formål at rådgive Naalakkersuisoq for Sundhed. En af rådets 10 anbefalinger til befolkningen er, at alle skal være i bevægelse mindst en time om dagen. Sundhedsvæsenet har øget fokus på fysisk aktivitet Livsstilsambulatorierne (lnuunerissarfiit) har fokus på fysisk aktivitet og bruger skridttællere som redskab til at måle og motivere til fysisk aktivitet. Hjemmesiden amisut.gl, som varetages af Livsstilsgruppen, indeholder information om motion og bevægelse, herunder konkurrencer om antallet af tilbagelagte skridt, information om afholdelse af livsstilscaféer mv. Livsstilshåndbogen Livet Inuuneritta

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London

Læs mere

7. Særlige grupper. Gravide

7. Særlige grupper. Gravide 7. Særlige grupper Der er mange grupper i befolkningen, der kan betegnes som særligt sårbare, enten på grund af alder (børn, unge, ældre), særlige biologiske omstændigheder (gravide), sygdom (psykisk syge,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 0 National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 1 Indhold 1 Indledning... 2 2 Formål... 3 3 Fakta... 4 3.1 Definition af fysisk aktivitet... 4 3.2 Anbefalinger for fysisk

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere