Visionen. bliver virkelig STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visionen. bliver virkelig STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING"

Transkript

1 Visionen bliver virkelig STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING

2 FORORD Visionen bliver virkelig Københavns Amtsråd sætter med denne strategi et endnu skarpere fokus på samarbejde mellem amtet og det private erhvervsliv om forskning og udvikling. Samarbejdet har udviklet sig i mange år. Senest oprettede amtet i 2002 et nyt politisk udvalg, Udvalget for samarbejde mellem erhverv og forskning. Formålet med fokus på samarbejde mellem erhverv og forskning er todelt. Dels er der et erhvervspolitisk sigte i, at virksomheder får adgang til den viden og kompetence, der er oparbejdet i amtet, hos amtets medarbejdere og i andre offentlige vidensinstitutioner. Dels skal samarbejdet bruges til at give et bedre tilbud til amtets borgere f.eks. i form af nye behandlingsformer, nye metoder eller nyt udstyr. Ud fra amtets opgaver er det især forskning og udvikling på sygehusområdet og grundvandsområdet, der er interessant. Det er amtsrådets opfattelse, at der er uudnyttede muligheder på en række felter. Også set i et regionalt perspektiv, hvor Øresundsregionen har stærke kompetencer inden for bioteknolologi og flere lægelige specialer. Samtidig skal der gøres en målrettet indsats for, at samarbejdsrelationerne kan udbygges og forbedres på de områder, hvor institutioner og medarbejdere i amtet har noget at tilbyde det private erhvervsliv. Amtet har allerede vedtaget et sæt principper og vilkår for amtets samarbejde med virksomhederne. Nu skal det følges op af konkrete aktiviteter. Det sker med afsæt i den strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning, som amtsrådet har vedtaget i december 2003, og som præsenteres på de næste sider. Strategien er et produkt af et meget grundigt analysearbejde og en politisk proces i flere udvalg og amtsrådet. Til at understøtte strategien er der lavet et katalog med 16 initiativer, som vil være det praktiske udgangspunkt for at opnå de mål, amtsrådet har sat op. Ikke alle initiativer kan sættes i gang med det samme. Mange involverer eksterne parter, som naturligvis skal have mulighed for at få indflydelse på arbejdet. Initiativerne skal ses som led i en flerårig proces, og vi er sikre på, at virksomheder og forskere vil tage bolden op og bidrage til igangsætningen af initiativerne. Kataloget over initiativer er naturligvis ikke udtømmende. Så vi vil opfordre alle interesserede til at komme frem med flere gode forslag, der kan bringe os tættere på målene: Bedre udviklingsmuligheder for virksomhederne gennem teknologioverførsel og kommercialisering, faglig udvikling for medarbejderne og ikke mindst en forbedret service til amtets borgere. STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester Bent Larsen Udvalgsformand, 2. viceamtsborgmester 3

3 INDLEDNING Samarbejde mellem erhvervslivet og offentlige vidensinstitutioner har længe været på dagsordenen - også i Københavns Amt, der i mange år har prioriteret offentligt-privat samarbejde højt. Men amtet ønsker at styrke indsatsen yderligere på de områder, hvor institutioner og medarbejdere i amtet har noget særligt værdifuldt at tilbyde det private erhvervsliv. Med udgangspunkt i amtets opgaver er det specielt forskning og udvikling på sygehusområdet og grundvandsområdet, som er interessant. Amtet ønsker, at offentlige midler brugt på forskning og udvikling kommer samfundet, borgerne og erhvervslivet til gode. En forudsætning herfor er ofte et samarbejde med erhvervslivet. Skal gode idéer og viden blive til nye, bedre og billigere produkter eller metoder, skal der typisk privat kapital og kompetencer til. Amtet sætter med denne strategi fokus på samarbejde mellem erhverv og forskning inden for sygehusområdet og grundvandsområdet. Den omfattende forskning og udvikling, der foregår i amtet og andre offentlige vidensinstitutioner, skal omsættes til nye produkter og metoder i et samarbejde, der bringer det bedste frem for både den offentlige og den private part. BEHOV FOR SAMARBEJDE Der er for lidt samarbejde mellem private virksomheder og offentlige forsknings- og vidensinstitutioner. Forskning og udvikling bliver for sjældent omsat til nye produkter eller metoder. Med andre ord skal der være kortere vej fra laboratorium til marked. Amtet giver med denne strategi sit bidrag til at forkorte vejen inden for et område, hvor der er et stort uudnyttet potentiale. Helt grundlæggende kræver processen fra forskning til marked, at der sker en videns- og teknologioverførsel mellem den offentlige og den private sektor samt en efterfølgende kommercialisering af forskningen og udviklingen. Det forudsætter et tæt og øget samarbejde mellem erhverv og forskning. Gevinsterne ved et øget samarbejde kan være nye produkter og services, nye markeder for erhvervslivet, bedre og billigere offentlig service og etableringen af nye virksomheder baseret på offentlig forskning og udvikling. Alt dette skaber grundlag for regionens fremtidige vækst og velfærd. ET REGIONALT ANSVAR Som regional myndighed ønsker amtet bl.a. at skabe attraktive rammebetingelser for eksisterende og nye virksomheder. Let adgang til offentlig forskning og udvikling på højt niveau og adgang til kvalificeret arbejdskraft er blandt de helt centrale faktorer i den internationale storbykonkurrence. På nogle områder står Hovedstads- og Øresundsregionen allerede i dag stærkt. To af de områder er netop bio-sundhedsområdet og miljøområdet, hvor der i regionen er nogle unikke kernekompetencer og rammebetingelser, som amtet ønsker at støtte op om. Bio-sundhedsområdet er specielt interessant, da det er førende, når det gælder om at skabe vækst, fornyelse og velbetalte job. Men skal Hovedstadsregionen fortsat klare sig i konkurrencen, er det afgørende med en mere effektiv teknologioverførsel og kommercialisering af forskning og udvikling. 5

4 FORUDSÆTNINGERNE Et velfungerende samarbejde mellem erhverv og forskning kommer ikke af sig selv. Københavns Amt har gennemført et antal analyser og undersøgelser, der peger på en række forhold eller forudsætninger, som skal være på plads. Forhold, som i dag ikke i tilstrækkeligt omfang er i orden. En strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning står altså over for nogle udfordringer, der skal tages op. Det drejer sig om: Kritisk masse af excellent forskning. Der skal være tilstrækkeligt med god forskning og forskningsmiljøer, hvis der skal skabes erhvervsmæssigt interessante resultater og miljøer, som er en forudsætning for samarbejde. Eksisterende forskning og udvikling skal være synlig. For at et samarbejde kan etableres, kræver det bl.a., at erhvervslivet er opmærksom på og kender til samarbejdsmulighederne. Velfungerende fødekæde for innovation. Skal forskning og udvikling fra amtets og regionens sygehuse blive omsat til kommercielt interessante produkter og metoder, forudsætter det en velfungerende fødekæde for innovation lige fra idé til marked. I en regional sammenhæng er der visse mangler her. Det drejer sig bl.a. om manglende risikovillig kapital i alle led og det forhold, at arbejdet med teknologioverførsel er nyt for amtet og regionen og først nu er under opbygning. Institutionel kritisk masse i teknologioverførslen. En effektiv teknologioverførsel og kommercialisering af offentlig forskning i samarbejde med erhvervslivet forudsætter et vist volumen, da det kræver en række specielle kompetencer eller alternativt en systematisk arbejdsdeling. Nærhed til forskningen. Samtidig med nødvendigheden af et vist volumen og større løsninger er det centralt, at innovations- og rådgivningssystemet har en nærhed til forskningen både geografisk og mentalt. I bilag 1 gives en mere uddybende sammenfatning af styrker, svagheder, muligheder og trusler for samarbejde mellem erhverv og forskning på sygehusområdet i Københavns Amt. 7

5 EN REGIONAL AMBITION Analyserne og de identificerede forudsætninger betyder, at der må arbejdes på tiltag og løsninger på både amtsligt og regionalt niveau. Udgangspunktet for Københavns Amts strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning er en regional ambition: EN VISION FOR KØBENHAVNS AMT Københavns Amt har på den baggrund en vision for amtets arbejde med at fremme samarbejdet mellem erhverv og forskning: Københavns Amt har den regionale ambition, at Hovedstads- og Øresundsregionen i 2010 er Nordeuropas mest effektive region med hensyn til teknologioverførsel og kommercialisering af forskning og udvikling på udvalgte områder. Københavns Amt skal gennem et systematisk arbejde med teknologioverførsel og kommecialisering af forskning og udvikling være rollemodel i Hovedstadsregionen. Amtet skal investere i at udvikle gode initiativer og arbejde aktivt for fælles regionale løsninger. Det er ikke blot en ambition, Københavns Amt har for regionen. Det vurderes ligeledes at være en forudsætning for, at Hovedstads- og Øresundsregionen også i 2010 kan stå distancen i den internationale storbykonkurrence. Forsknings- og videnserhvervene er nemlig én af nøglerne til fremtidens økonomiske vækst. Mange aktører i regionen arbejder for at virkeliggøre det, men der et stykke vej endnu. Amtets bidrag til at realisere ambitionen er bl.a. denne strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning og de tilhørende initiativer. Det er amtets holdning, at nogle tiltag og initiativer skal sættes i værk på regionalt niveau, når det er nødvendigt med en vis kritisk masse. Omvendt skal amtet selvstændigt iværksætte en række initiativer, der kan bidrage til at virkeliggøre den regionale ambition. Med denne vision har Københavns Amt flere roller at spille. For det første skal amtet selv tage initiativ til aktiviteter, som vedrører amtets opgaveløsning på sygehus- og grundvandsområdet, og som kan fremme samarbejdet mellem erhverv, forskning og udvikling. For det andet er det amtets ønske, at de iværksatte initiativer er så perspektivrige, at andre aktører enten ønsker at deltage, så aktiviteterne udbredes til hele regionen, eller at andre aktører selv iværksætter lignende aktiviteter. Det er sådan Københavns Amt vil være rollemodel. Med de selvstændige amtslige initiativer ønsker amtet også at være en troværdig og attraktiv samarbejdspartner i arbejdet med at realisere visionen for regionen. Amtet vil ligeledes arbejde for, at der skabes fælles regionale løsninger med hensyn til teknologioverførsel og kommercialisering af forskning og udvikling. I mange sammenhænge er der i amtet ikke et grundlag, der kan skabe et tilstrækkeligt volumen i aktiviteterne. I andre sammenhænge vil det ikke give mening kun at iværksætte aktiviteterne i amtet. Strategiens initiativer er kort beskrevet i bilag 2 og mere detaljeret i et selvstændigt initiativkatalog. 9

6 FORMÅL FOR KØBENHAVNS AMT Københavns Amts formål med strategien er at styrke den regionale erhvervsudvikling i både amtet og regionen ved at skabe ny viden og teknologi til gavn for borgere, virksomheder, amtet og dets medarbejdere. STRATEGIER Den kommende indsats for at fremme samarbejdet mellem erhverv og forskning er opdelt i fire strategiske mål. Særligt på sygehusområdet er der et stort potentiale for øget samarbejde. Sygehusområdet er samtidig det opgaveområde, der til daglig fylder mest i amtet. De fire strategier er: 1. Styrke sygehusforskningen ved at skabe bedre forskningsbetingelser 2. Skabe flere perspektivrige samarbejdsprojekter med erhvervslivet 3. Øge den erhvervsmæssige nyttiggørelse af forskning og udvikling 4. Fokusere på udvalgte områder 1. STYRKE SYGEHUSFORSKNINGEN VED AT SKABE BEDRE FORSKNINGSBETINGELSER Der er en tydelig sammenhæng mellem mængden af kvalitetsforskning på sygehusene og antallet af kommercielt interessante forskningsresultater. Derfor vil mere kvalitetsforskning alt andet lige skabe basis for flere perspektivrige samarbejdsprojekter med erhvervslivet. Københavns Amt har relativt få forskningsstærke afdelinger, som tilmed ofte er drevet af enkeltpersoners særlige ildhu. Samlet set er den kritiske forskningsmasse i Københavns Amt ikke på niveau med H:S, Århus Amt eller større udenlandske hospitalssystemer. Københavns Amt har i den forbindelse heller ingen frie midler til forskning, og udnyttelsen af eksterne finansieringskilder er meget begrænset sammenlignet med H:S og Århus Amt. Derfor er der behov for at styrke sygehusforskningen i Københavns Amt, så den får en tilstrækkelig kritisk masse, der også gør den kommercielt interessant. Forskningen bliver ofte klemt i forhold til behandling, der har en naturlig førsteprioritet. Men det skal her bemærkes, at en forudsætning for bedre og mere effektiv behandling også er forskning og udvikling. En forudsætning for styrket sygehusforskning er også at sikre rekruttering, fastholdelse og uddannelse af nye dygtige forskere. Ligeledes er gode orlovsmuligheder og øget mobilitet mellem sygehuse, universiteter og virksomheder med til at sikre dynamiske forskningsmiljøer. 10 1

7 2. SKABE FLERE PERSPEKTIVRIGE SAMARBEJDSPROJEKTER MED ERHVERVSLIVET Evalueringen af Københavns Amts retningslinier for samarbejde med private virksomheder viser et stort potentiale i samarbejdsprojekter mellem afdelinger på amtets sygehuse og erhvervslivet. Der er allerede mange samarbejdsprojekter, men der kan ske endnu mere. Skal Københavns Amt udvikle nye teknologier og behandlingstilbud, er det ofte nødvendigt at samarbejde med erhvervslivet. Amtet har brugerkompetencer, forskning og viden, der er af interesse for erhvervslivet, mens erhvervslivet har ressourcer og viden, som amtet kan drage nytte af. Ved at forene kompetencerne kan der skabes ny teknologi og metoder til gavn for patienter, amtet og erhvervslivet. Sådanne samarbejdsprojekter kan derudover føre til egentlige opfindelser, som på sigt kan give Københavns Amt en indtægt. Erfaringerne viser, at nye idéer inden for sundhedsvæsenet ofte opstår ved offentligt-privat samarbejde. 3. ØGE DEN ERHVERVSMÆSSIGE NYTTIGGØRELSE AF FORSKNING OG UDVIKLING Der er et stort økonomisk potentiale ved erhvervsmæssig nyttiggørelse af offentlig forskning. Derudover bør forskning på baggrund af offentlige midler principielt komme samfundet til gode. Desværre bliver for lidt offentlig forskning nyttiggjort. Erhvervsmæssig nyttiggørelse af offentlig forskning sker, når forskningen bliver omsat til nye produkter og metoder, hvilket kan komme både patienter og amtet til gode. Amtet har en lovmæssig forpligtigelse til at søge opfindelser nyttiggjort, såfremt amtet overtager opfindelsen. Det kan typisk ske i samarbejde med private virksomheder. Et andet argument for at øge den erhvervsmæssige nyttiggørelse er at styrke den regionale erhvervsudvikling for dermed at bidrage til vækst og velstand. Det kan bl.a. ske via salg af licenser til eksisterende virksomheder, som på den måde får tilført ny og kommercielt interessant viden. Det kan også ske ved spin-off s af nye udviklingsorienterede virksomheder, der er med til at sikre fornyelse i erhvervslivet. På den måde får amtet mulighed for at tjene penge, der kan omsættes til ny forskning og patientbehandling. Effektiv erhvervsmæssig nyttiggørelse af offentlig forskning kræver et effektivt teknologioverførsels- og kommercialiseringssystem. Nogle af de opgaver, der ligger i et sådant system, vil kunne løses i amtet, mens andre kræver eller har et volumen, hvor opgaverne bedst løses i en regional sammenhæng. 4. FOKUSERE PÅ UDVALGTE OMRÅDER Sundhedsvidenskabelige styrkepositioner Københavns Amt, Hovedstadsregionen og Øresundsregionen har stærke kompetencer inden for en række sundhedsvidenskabelige felter, som er velegnede til et øget samspil mellem erhverv og forskning. Sygehusenes behandling og forskning er på højt internationalt niveau, og regionen har globalt førende virksomheder inden for flere af sundhedsområderne. Øresundsregionen er særlig stærk inden for diabetesområdet. Sygehusenes diabetesbehandling (inklusive forebyggelse og behandling af diverse følgesygdomme) er på højt internationalt niveau. Regionen har med Novo Nordisk i spidsen globalt førende virksomheder på området, både hvad angår medicin, diagnostik og produkter til behandling og pleje. Derudover er Steno Diabetes Center og Lunds Universitet førende forskningsinstitutioner på området. Andre vigtige sundhedsvidenskabelige styrkepositioner er forskning og udvikling inden for kræft, neuroområdet, samt immunologi og betændelsessygdomme. Også her er der dygtige behandlere, forskere og virksomheder i amtet og resten af Øresundsregionen. Hvis Øresundsregionens styrkeposition inden for disse områder skal bevares, er det dog nødvendigt at styrke den offentlige forskning. Private virksomheder placerer i høj grad deres udviklingsafdelinger, hvor der er stærk offentlig forskning. Der er også behov for et øget samspil mellem forskningen og erhvervslivet samt et behov for at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft inden for de forskellige styrkepositioner. Grundvandsområdet Amtet udfører en række funktioner på miljø- og teknikområdet. Derfor er der også her viden og udvikling, der i højere grad kan videreudvikles eller kommercialiseres. Grundvandsområdet er umiddelbart det mest lovende felt for et øget samarbejde mellem amtet, forskning og erhvervslivet. Generelt vil et intensiveret samarbejde øge amtets kompetencer og dermed gøre amtet til en mere attraktiv samarbejdspartner. Det vil med fordel også kunne ske gennem deltagelse i internationale projekter særligt i Østeuropa. Amtet bør på miljø- og teknikområdet også i højere grad udvikle samarbejdet med de vidensinstitutioner, som er i Hovedstads- og Øresundsregionen. Øget samarbejde vil være med til at styrke amtets viden og kompetence og skabe mulighed for etablering af samarbejdsprojekter mellem amtet, forskning og erhvervslivet. 12

8 SAMMENFATNING AF STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER BILAG 1 Styrker Stærke forskningsmiljøer på amtets tre sygehuse og i Hovedstadsregionen Medicon Valley international klynge inden for bio-sundhedsområdet Erfaring med og politisk fokus på samarbejde med private virksomheder samt klare principper og regler for samarbejde Højtuddannet og velkvalificeret arbejdskraft Svagheder Forskningen koncentreret på få afdelinger og personafhængig (manglende kritisk forskningsmasse i amtets sygehusvæsen) Ny fødekæde for innovation og teknologioverførsel i Hovedstadsregionen med visse mangler Få offentlige midler til forskning Manglende kommercialisering i amtets sygehusvæsen (bl.a. kultur og antal anmeldte opfindelser) Muligheder Bio-sundhedsområdet et marked i stor vækst (f.eks. diabetes) Særlige styrkepositioner i regionen Stort potentiale ved samarbejde mellem erhverv og forskning Opbygge, styrke og profilere stærke forskningsmiljøer Påvirke den regionale struktur i forbindelse med teknologioverførselsarbejdet Trusler Fremtidig mangel på kvalificeret arbejdskraft Førende virksomheder flytter Fortsat manglende kapital fra idé til marked Manglende midler til patentberedskab Ikke tilstrækkelige statslige midler til forskning Teknologioverførselsarbejdet fortsat fragmenteret i Hovedstadsregionen Øget international konkurrence mellem internationale regioner på bio-sundhedsområdet Baggrund Som grundlag for strategiarbejdet er der udarbejdet en række analyser, undersøgelser og notater: Forskning Teknologioverførsel Kommercialisering Rapport fra studietur til Californien Kortlægning af innovations- og rådgiversystemet for kommercialisering af offentlige forskning Analyse af best practices for samarbejde mellem erhverv og sygehusforskning Forskning og udvikling ved Københavns Amts sygehuse Eksterne finansieringskilder til sundhedsforskning Diabetesområdet som styrkeposition i Øresundsregionen udfordringer og muligheder Temadrøftelse grundvandsbeskyttelse samarbejde amt, erhverv, forskning Hertil kommer bl.a. analyser udarbejdet af andre aktører i regionen, evalueringen af amtets Retningslinier for samarbejde med private virksomheder samt udarbejdelsen af amtets nye Principper og vilkår for samarbejde med private virksomheder. Med udgangspunkt i baggrundsmaterialet er styrker, svagheder, muligheder og trusler for et øget samarbejde mellem erhverv og forskning opsummeret. På de følgende sider gennemgås de enkelte punkter i skemaet

9 STYRKER Stærke forskningsmiljøer I kortlægningen af forskningen på amtets tre sygehuse viste det sig, at der på hvert sygehus er nogle stærke forskningsmiljøer eller afdelinger, der står stærkt på et eller flere forskningsfelter. Og nogle af forskningsfelterne er inden for kommende og banebrydende teknologier, der vil udgøre fremtidens nye behandlingsformer f.eks. stamceller og genterapi. Det er styrker, som kan udnyttes og udbygges i en strategi for samarbejde mellem forskning og erhverv. Blandt de mere kendte forskningsafdelinger er: Neurologisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup (Hovedpinecenteret), øjenafdelingen og fertilitetsklinikken på Amtssygehuset i Herlev og Dermatologisk Afdeling på Amtssygehuset i Gentofte. Det er blot nogle af eksemplerne. Også på de øvrige sygehuse og forskningsinstitutioner i Hovedstadsregionen er der stærke forskningsmiljøer. Og Københavns Amt samt Hovedstads- og Øresundsregionen er førende inden for en række forskningsområder (f.eks. diabetes- og neuroområdet). Generelt har Københavns Amt og Hovedstadsregionen en forskningsmæssig styrke i kraft af høj kvalitet og standard, herunder en lang tradition for klinisk forskning. International kompetenceklynge inden for bio-sundhedsområdet Bio-sundhedsområdet er i Øresundsregionen en særlig kompetenceklynge. Der er således mange hospitaler, videns-, uddannelses- og forskningsinstitutioner inden for området samtidig med, at der er mange private, velkonsoliderede og forskningstunge virksomheder inden for bio-sundhedsområdet. Hertil kommer, at der er et forholdsvist udbredt samarbejde mellem disse aktører. Nogle af virksomhederne i regionen er også globalt førende på deres område (f.eks. diabetesområdet). Der er typisk tale om områder, hvor den offentlige forskning samtidig står stærkt. Erfaring med og fokus på samarbejde mellem erhverv og forskning En tredje styrke i forbindelse med et øget samarbejde mellem den offentlige forskning og erhvervslivet er den erfaring, Københavns Amt allerede har med offentligt-privat samarbejde. Et område, som gennem mange år har været prioriteret i amtet, hvor mange afdelinger, institutioner og medarbejdere allerede har erfaring med samarbejde. Samtidig har amtet udarbejdet klare retningslinier: Principper og vilkår for samarbejde med private virksomheder med tilhørende værktøjer noget virksomhederne har efterspurgt, og noget amtets medarbejdere kan bruge som udgangspunkt for nye samarbejder. De tilhørende værktøjer (håndbøger) gør det lettere at etablere samarbejder med det private erhvervsliv. Hertil kommer, at bl.a. også H:S igennem flere år har erfaring med - og en politik for - samarbejde, og at der pt. arbejdes på fælles nationale retningslinier for universitetshospitalernes forskningssamarbejder. Det skal også nævnes, at der gennem de senere år har været stigende politisk fokus på og vilje til at prioritere samarbejde mellem erhverv og forskning. Det gælder særligt i Københavns Amt, men også på regionalt og nationalt plan. Højtuddannet og velkvalificeret arbejdskraft En sidste styrke, der bør nævnes i forbindelse med samarbejde mellem erhverv og forskning, er en højtuddannet og velkvalificeret arbejdskraft inden for bio-sundhedsområdet. Der er ingen tvivl om, at en velkvalificeret og højtuddannet arbejdskraft er en betydelig del af grundlaget for Medicon Valley s styrkeposition. Også med hensyn til den samlede arbejdsstyrkes kompetencer ligger Hovedstadsregionen godt. I en international benchmarkinganalyse foretaget af Cowi for Hovedstadens Udviklingsråd placerer Hovedstadsregionen sig som den næstbedste region med hensyn til arbejdskraftens kompetencer (efter Oslo, men foran Helsinki, Stockholm, Amsterdam, Hamborg og Berlin). SVAGHEDER Få og personafhængige forskningsmiljøer Der er også afdækket nogle svagheder i forhold til et øget samarbejde mellem erhverv og forskning. De før omtalte stærke forskningsmiljøer er få og små set i det store billede. Med andre ord er der ikke tilstrækkelig kritisk masse af kvalitetsforskning på amtets sygehuse. Det er et billede, der gælder for både Københavns Amt og Hovedstadsregionen. Der er også peget på, at forskningsmiljøerne på amtets sygehuse er bundet meget op på enkeltpersoner. Det gør dem meget sårbare over for personaleudskiftninger. Det tager lang tid at bygge disse miljøer op, men desværre kort tid at nedbryde dem. Det kan ske i forbindelse med en forskers jobskifte eller pensionering. Ny fødekæde for innovation og teknologioverførsel i Hovedstadsregionen med visse mangler En anden svaghed i forhold til at gøre vejen fra idé til marked kortere der er et af målene med en strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning er, at innovationssystemet (fødekæden) i Hovedstadsregionen ikke har en tilstrækkelig sammenhæng. Der er i baggrundsmaterialet afdækket flere huller i systemet i forhold til teknologioverførsel og kommercialisering. Der er således peget på manglende kvalifikationer og ressourcer i arbejdet med teknologioverførsel. Det gælder på de enkelte institutioner, men også når man ser på Hovedstadsregionen under ét. Arbejdet med teknologioverførsel er spredt på mange institutioner og er småt og utilstrækkeligt i forhold til en effektiv teknologioverførsel mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Arbejdet med teknologioverførsel er forholdsvist nyt i amtet og regionen og er først nu under opbygning. Og det tager tid at opbygge nye specialiserede kompetencer og institutionelle løsninger, der har en tilstrækkelig masse til at løfte opgaverne, samtidig med at nærheden til forskningen sikres. Hertil kommer, at der er et umodent marked for denne type rådgivning i regionen med relativt få udbydere af denne service. Også når det gælder om at bringe gode idéer og innovationer frem til markedet, er der problemer. Et af de store problemer er risikovillig kapital til de indledende faser i processen fra idé til marked. Det drejer sig om manglende kapital til udgifterne i forbindelse med udvikling og dokumentation af idéernes potentiale

10 Få offentlige midler til forskning En tredje og meget central svaghed er, at der i Københavns Amts Sygehusvæsen (KAS) er få midler til forsk-ning. Der er i sygehusvæsenet ikke afsat særskilte puljemidler til forskning. Det er sandsynligvis også medvirkende til, at KAS tilvejebringer færre eksterne midler til forskning sammenlignet med f.eks. H:S og Århus Amt. I 2000 var den eksterne finansiering af forskning i Københavns Amt på 60 mio. kr., i H:S på 293 mio. kr. og i Århus Amt på 192 mio. kr. (kilde: Forskningsstatistikken 2000). Særskilte midler til forskning er en forudsætning for f.eks. tiltrækning af eksterne midler, opbygning af stærke forskningsmiljøer og for at øge mulighederne for kommercialisering. Baggrundsmaterialet viser, at forskningen i dag er afhængig af ekstern finansiering. Det er derfor en væsentlig svaghed, at der ikke er særskilte midler afsat til forskning, som samtidig kan være med til at tilvejebringe den nødvendige eksterne finansiering. Manglende investeringer i forskning er ikke blot noget, der præger Københavns Amt, selvom det i amtet er mere udtalt end andre steder. Generelt peges der på, at forskningen i stigende grad er afhængig af ekstern finansiering fra fonde, private virksomheder og støtteordninger (både nationale ordninger og EU-programmer). Manglende kommercialisering Den sidste væsentlige svaghed, der er peget på, er en begrænset kommercialisering af forskningen i Københavns Amts Sygehusvæsen. En indikator på dette er de relativt få anmeldte opfindelser sammenlignet med f.eks. Århus Amt og H:S. Siden Lov om opfindelser ved offentlig forskningsinstitutioner trådte i kraft 1. januar 2000 har Københavns Amt modtaget ca. 10 anmeldelser, mens H:S og Århus Amt har modtaget henholdsvis 56 og 29 (medio 2003). Den manglende kommercialisering er sandsynligvis bl.a. kulturelt betinget, dvs. at der i Københavns Amts Sygehusvæsen ikke er en kultur eller en udbredt tradition for at tænke kommercielt i forbindelse med forskningen. Det drejer sig om kommerciel tankegang både ved igangsætning af forskningsprojekter, men også det at være opmærksom på de kommercielle aspekter i løbet af et givet forskningsprojekt. En væsentlig forudsætning for et samarbejde med erhvervslivet og kommercialisering af forskningen er foruden en tilstrækkelig mængde kvalitetsforskning en øget synliggørelse af forskningen og samarbejdsmulighederne. 1 19

11 MULIGHEDER Marked i stor vækst Men baggrundsmaterialet har også afdækket en række muligheder for et øget samarbejde mellem erhverv og forskning. Helt overordnet er bio-sundhedsområdet et marked i stor vækst. Dette område skaber mange velbetalte job og tilfører amtet og regionen vigtige kompetencer og ressourcer. Muligheden består i at udnytte denne vækst til at generere et øget samarbejde mellem erhverv og forskning, som både kan komme amtet og virksomhederne til gode. Øget og ny forskning er helt centralt i en understøttelse af bio-sundhedsområdets fortsatte vækst og et samarbejde mellem erhverv og forskning. Ny og øget forskning kan skabe grobund for ny viden og kompetencer, som efterspørges af erhvervslivet. Forskningen er således første og væsentligste led i fødekæden fra idé til marked. Samtidig er samarbejde mellem offentlig forskning og udvikling og private virksomheder en vigtig kilde til innovation og dermed til vækst. Det fremgår ligeledes, at der er et stort økonomisk potentiale i et øget samarbejde mellem amtet og erhvervslivet. For det første kan et øget samarbejde føre til opfindelser, der kan kommercialiseres. Men et øget samarbejde kan også betyde en øget ekstern finansiering af amtets forskning eller nedbringe amtets udgifter til både behandling og forskning. Et øget samarbejde kan således også føre til nye behandlingsformer, en effektivisering af driften og en styrkelse af kernekompetencerne gennem udviklingen af nye metoder og teknologier samt mulighed for at tiltrække og fastholde dygtige forskere og udvikle unikke forskningsmiljøer. Ikke bare samarbejdet mellem amtet og erhvervslivet rummer muligheder. Også et samarbejde i Hovedstadsregionen, over Øresund og med andre førende udenlandske regioner rummer muligheder for at styrke forskningen og dermed gøre den attraktiv for erhvervslivet. Der er peget på, at særligt netværkssamarbejde og integration over Øresund inden for kernekompetencer rummer et stort potentiale. Opbygge, styrke og profilere stærke forskningsmiljøer Stærke forskningsmiljøer er grundlæggende for et øget samarbejde mellem forskning og erhverv. De fremtidige muligheder består således i både at opbygge nye stærke forskningsmiljøer samt at styrke og synliggøre allerede eksisterende miljøer. En forudsætning herfor er flere eksterne midler til forskningen, et øget samarbejde mellem forskningsafdelinger og mellem forskningsinstitutioner samt en markedsføring af forskningen og samarbejdsmuligheder. Det gælder både for Københavns Amt og regionen. Særlige styrkepositioner i regionen Københavns Amt og Hovedstads- og Øresundsregionen har inden for en række felter forskningsmæssige styrkepositioner, der skaber muligheder for et øget samarbejde med erhvervslivet. Ved at styrke og profilere disse områder over for erhvervslivet kan der skabes basis for samarbejde med førende virksomheder. Områderne er diabetes, neurologi, kræft samt immunologi og inflammation, som er identificeret i en rapport fra Boston Consulting Group. Foruden disse styrker inden for bio-sundhedsområdet er der også peget på, at miljø- og energiområdet udgør en styrkeposition i Hovedstadsregionen, som kan danne basis for et øget samarbejde mellem erhverv og forskning. Der er således relativt mange offentlige videns- og forskningsinstitutioner, andre offentlige myndigheder og private virksomheder inden for miljøområdet i Hovedstadsregionen. Stort potentiale i samarbejde Det har også vist sig, at der er et uudnyttet potentiale for samarbejde mellem amtet og erhvervslivet. Der er således basis for et mere udbygget samarbejde. Det bør udnyttes. Det gælder både forskningssamarbejder, udviklingssamarbejder og samarbejder om kliniske afprøvninger. Der er særligt peget på mulighederne ved samarbejde om kliniske forsøg, hvor Københavns Amt og Hovedstadsregionen har en lang tradition for klinisk forskning og forsøg af høj videnskabelig kvalitet. Påvirke den regionale struktur Amtet kan via egne initiativer være med til at sætte dagsordenen og påvirke den regionale struktur i forbindelse med teknologioverførselsarbejdet. De initiativer, amtet tager, kan løftes af amtet alene eller i samarbejde med andre regionale aktører. I baggrundsmaterialet er der identificeret nogle principielle modeller for organisering af teknologioverførsel: Offentligt ejede organisationer specialiseret i hospitalsområdet, offentligt ejede organisationer, der servicerer både universiteter og hospitaler og eksterne operatører med overvejende privat ejerskab. Modellerne har forskellige fordele og ulemper bl.a. med hensyn til nærhed til forskningsmiljøerne, kritisk masse og kontakt med kapital. Der peges også på en række mulige nye delinitiativer på teknologioverførselsområdet, hvoraf nogle kan være basis for indtægtsdækket virksomhed (formidling af kliniske afprøvninger, administration af forskningsfonde, udlejning af ledig hospitalskapacitet, starthus for forskere og studerende og erhvervsrettede kurser). Den regionale struktur er først nu under opbygning. Der er derfor gode muligheder for indflydelse. 20

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder 1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2011-155143 Væksthus Nordjylland Virksomhedsrettet Kompetenceudvikling

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg.

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg. Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 20. december 2012 Sagsbehandler Lærke Østergaard Støchkel Telefon direkte 76 16 10 18 Sagsid 2012-24438 Grænseflader Lokalt, regionalt og nationalt samarbejde Der arbejdes

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Lovkrav om forskning

Lovkrav om forskning Sundhedsforskning i Region Midtjylland Udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet www.regionmidtjylland.dk Lovkrav om forskning Sundhedsloven 194: Regionsrådet skal sikre

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013 18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Vi hjælper din forskning og innovation på vej

Vi hjælper din forskning og innovation på vej AFDELINGEN FOR UNIVERSITETSHOSPITALSANLIGGENDER Vi hjælper din forskning og innovation på vej ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL AFDELINGEN FOR UNIVERSITETSHOSPITALS- ANLIGGENDER Afdelingen for Universitetshospitalsanliggender

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Forskere i dobbeltroller

Forskere i dobbeltroller Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

DTU s innovationspolitik

DTU s innovationspolitik DTU s innovationspolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed.

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Region Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november 2012 - Christiansborg

Region Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november 2012 - Christiansborg Region Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november 2012 - Christiansborg Hvorfor er det godt at forske her? Vi er hjemsted for landets eneste virkelige globale klynge

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer: (A) Henrik Bolberg Formand (A) Ley Plum Næstformand (A) Dorris

Læs mere

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28.

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. Udfordringer for de fynske virksomheder Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. april 2010 Baggrunden for i dag Lindø-værftets lukning er anledningen En fælles kommunal

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer 1

Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Baggrund. Erhvervsudvalget

Baggrund. Erhvervsudvalget Baggrund - Køge - en gammel industriby - Tradition for samarbejde mellem byråd, arbejdsgivere og lønmodtagere - Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR) - Fusion med Skovbo Kommune - En del af Region Sjælland

Læs mere

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009.

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009. Frederikssund den??. februar 2009 Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009. 1 Baggrund og målsætning Denne aftale udgør grundlaget for samarbejdet mellem FETC

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere