Visionen. bliver virkelig STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visionen. bliver virkelig STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING"

Transkript

1 Visionen bliver virkelig STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING

2 FORORD Visionen bliver virkelig Københavns Amtsråd sætter med denne strategi et endnu skarpere fokus på samarbejde mellem amtet og det private erhvervsliv om forskning og udvikling. Samarbejdet har udviklet sig i mange år. Senest oprettede amtet i 2002 et nyt politisk udvalg, Udvalget for samarbejde mellem erhverv og forskning. Formålet med fokus på samarbejde mellem erhverv og forskning er todelt. Dels er der et erhvervspolitisk sigte i, at virksomheder får adgang til den viden og kompetence, der er oparbejdet i amtet, hos amtets medarbejdere og i andre offentlige vidensinstitutioner. Dels skal samarbejdet bruges til at give et bedre tilbud til amtets borgere f.eks. i form af nye behandlingsformer, nye metoder eller nyt udstyr. Ud fra amtets opgaver er det især forskning og udvikling på sygehusområdet og grundvandsområdet, der er interessant. Det er amtsrådets opfattelse, at der er uudnyttede muligheder på en række felter. Også set i et regionalt perspektiv, hvor Øresundsregionen har stærke kompetencer inden for bioteknolologi og flere lægelige specialer. Samtidig skal der gøres en målrettet indsats for, at samarbejdsrelationerne kan udbygges og forbedres på de områder, hvor institutioner og medarbejdere i amtet har noget at tilbyde det private erhvervsliv. Amtet har allerede vedtaget et sæt principper og vilkår for amtets samarbejde med virksomhederne. Nu skal det følges op af konkrete aktiviteter. Det sker med afsæt i den strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning, som amtsrådet har vedtaget i december 2003, og som præsenteres på de næste sider. Strategien er et produkt af et meget grundigt analysearbejde og en politisk proces i flere udvalg og amtsrådet. Til at understøtte strategien er der lavet et katalog med 16 initiativer, som vil være det praktiske udgangspunkt for at opnå de mål, amtsrådet har sat op. Ikke alle initiativer kan sættes i gang med det samme. Mange involverer eksterne parter, som naturligvis skal have mulighed for at få indflydelse på arbejdet. Initiativerne skal ses som led i en flerårig proces, og vi er sikre på, at virksomheder og forskere vil tage bolden op og bidrage til igangsætningen af initiativerne. Kataloget over initiativer er naturligvis ikke udtømmende. Så vi vil opfordre alle interesserede til at komme frem med flere gode forslag, der kan bringe os tættere på målene: Bedre udviklingsmuligheder for virksomhederne gennem teknologioverførsel og kommercialisering, faglig udvikling for medarbejderne og ikke mindst en forbedret service til amtets borgere. STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester Bent Larsen Udvalgsformand, 2. viceamtsborgmester 3

3 INDLEDNING Samarbejde mellem erhvervslivet og offentlige vidensinstitutioner har længe været på dagsordenen - også i Københavns Amt, der i mange år har prioriteret offentligt-privat samarbejde højt. Men amtet ønsker at styrke indsatsen yderligere på de områder, hvor institutioner og medarbejdere i amtet har noget særligt værdifuldt at tilbyde det private erhvervsliv. Med udgangspunkt i amtets opgaver er det specielt forskning og udvikling på sygehusområdet og grundvandsområdet, som er interessant. Amtet ønsker, at offentlige midler brugt på forskning og udvikling kommer samfundet, borgerne og erhvervslivet til gode. En forudsætning herfor er ofte et samarbejde med erhvervslivet. Skal gode idéer og viden blive til nye, bedre og billigere produkter eller metoder, skal der typisk privat kapital og kompetencer til. Amtet sætter med denne strategi fokus på samarbejde mellem erhverv og forskning inden for sygehusområdet og grundvandsområdet. Den omfattende forskning og udvikling, der foregår i amtet og andre offentlige vidensinstitutioner, skal omsættes til nye produkter og metoder i et samarbejde, der bringer det bedste frem for både den offentlige og den private part. BEHOV FOR SAMARBEJDE Der er for lidt samarbejde mellem private virksomheder og offentlige forsknings- og vidensinstitutioner. Forskning og udvikling bliver for sjældent omsat til nye produkter eller metoder. Med andre ord skal der være kortere vej fra laboratorium til marked. Amtet giver med denne strategi sit bidrag til at forkorte vejen inden for et område, hvor der er et stort uudnyttet potentiale. Helt grundlæggende kræver processen fra forskning til marked, at der sker en videns- og teknologioverførsel mellem den offentlige og den private sektor samt en efterfølgende kommercialisering af forskningen og udviklingen. Det forudsætter et tæt og øget samarbejde mellem erhverv og forskning. Gevinsterne ved et øget samarbejde kan være nye produkter og services, nye markeder for erhvervslivet, bedre og billigere offentlig service og etableringen af nye virksomheder baseret på offentlig forskning og udvikling. Alt dette skaber grundlag for regionens fremtidige vækst og velfærd. ET REGIONALT ANSVAR Som regional myndighed ønsker amtet bl.a. at skabe attraktive rammebetingelser for eksisterende og nye virksomheder. Let adgang til offentlig forskning og udvikling på højt niveau og adgang til kvalificeret arbejdskraft er blandt de helt centrale faktorer i den internationale storbykonkurrence. På nogle områder står Hovedstads- og Øresundsregionen allerede i dag stærkt. To af de områder er netop bio-sundhedsområdet og miljøområdet, hvor der i regionen er nogle unikke kernekompetencer og rammebetingelser, som amtet ønsker at støtte op om. Bio-sundhedsområdet er specielt interessant, da det er førende, når det gælder om at skabe vækst, fornyelse og velbetalte job. Men skal Hovedstadsregionen fortsat klare sig i konkurrencen, er det afgørende med en mere effektiv teknologioverførsel og kommercialisering af forskning og udvikling. 5

4 FORUDSÆTNINGERNE Et velfungerende samarbejde mellem erhverv og forskning kommer ikke af sig selv. Københavns Amt har gennemført et antal analyser og undersøgelser, der peger på en række forhold eller forudsætninger, som skal være på plads. Forhold, som i dag ikke i tilstrækkeligt omfang er i orden. En strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning står altså over for nogle udfordringer, der skal tages op. Det drejer sig om: Kritisk masse af excellent forskning. Der skal være tilstrækkeligt med god forskning og forskningsmiljøer, hvis der skal skabes erhvervsmæssigt interessante resultater og miljøer, som er en forudsætning for samarbejde. Eksisterende forskning og udvikling skal være synlig. For at et samarbejde kan etableres, kræver det bl.a., at erhvervslivet er opmærksom på og kender til samarbejdsmulighederne. Velfungerende fødekæde for innovation. Skal forskning og udvikling fra amtets og regionens sygehuse blive omsat til kommercielt interessante produkter og metoder, forudsætter det en velfungerende fødekæde for innovation lige fra idé til marked. I en regional sammenhæng er der visse mangler her. Det drejer sig bl.a. om manglende risikovillig kapital i alle led og det forhold, at arbejdet med teknologioverførsel er nyt for amtet og regionen og først nu er under opbygning. Institutionel kritisk masse i teknologioverførslen. En effektiv teknologioverførsel og kommercialisering af offentlig forskning i samarbejde med erhvervslivet forudsætter et vist volumen, da det kræver en række specielle kompetencer eller alternativt en systematisk arbejdsdeling. Nærhed til forskningen. Samtidig med nødvendigheden af et vist volumen og større løsninger er det centralt, at innovations- og rådgivningssystemet har en nærhed til forskningen både geografisk og mentalt. I bilag 1 gives en mere uddybende sammenfatning af styrker, svagheder, muligheder og trusler for samarbejde mellem erhverv og forskning på sygehusområdet i Københavns Amt. 7

5 EN REGIONAL AMBITION Analyserne og de identificerede forudsætninger betyder, at der må arbejdes på tiltag og løsninger på både amtsligt og regionalt niveau. Udgangspunktet for Københavns Amts strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning er en regional ambition: EN VISION FOR KØBENHAVNS AMT Københavns Amt har på den baggrund en vision for amtets arbejde med at fremme samarbejdet mellem erhverv og forskning: Københavns Amt har den regionale ambition, at Hovedstads- og Øresundsregionen i 2010 er Nordeuropas mest effektive region med hensyn til teknologioverførsel og kommercialisering af forskning og udvikling på udvalgte områder. Københavns Amt skal gennem et systematisk arbejde med teknologioverførsel og kommecialisering af forskning og udvikling være rollemodel i Hovedstadsregionen. Amtet skal investere i at udvikle gode initiativer og arbejde aktivt for fælles regionale løsninger. Det er ikke blot en ambition, Københavns Amt har for regionen. Det vurderes ligeledes at være en forudsætning for, at Hovedstads- og Øresundsregionen også i 2010 kan stå distancen i den internationale storbykonkurrence. Forsknings- og videnserhvervene er nemlig én af nøglerne til fremtidens økonomiske vækst. Mange aktører i regionen arbejder for at virkeliggøre det, men der et stykke vej endnu. Amtets bidrag til at realisere ambitionen er bl.a. denne strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning og de tilhørende initiativer. Det er amtets holdning, at nogle tiltag og initiativer skal sættes i værk på regionalt niveau, når det er nødvendigt med en vis kritisk masse. Omvendt skal amtet selvstændigt iværksætte en række initiativer, der kan bidrage til at virkeliggøre den regionale ambition. Med denne vision har Københavns Amt flere roller at spille. For det første skal amtet selv tage initiativ til aktiviteter, som vedrører amtets opgaveløsning på sygehus- og grundvandsområdet, og som kan fremme samarbejdet mellem erhverv, forskning og udvikling. For det andet er det amtets ønske, at de iværksatte initiativer er så perspektivrige, at andre aktører enten ønsker at deltage, så aktiviteterne udbredes til hele regionen, eller at andre aktører selv iværksætter lignende aktiviteter. Det er sådan Københavns Amt vil være rollemodel. Med de selvstændige amtslige initiativer ønsker amtet også at være en troværdig og attraktiv samarbejdspartner i arbejdet med at realisere visionen for regionen. Amtet vil ligeledes arbejde for, at der skabes fælles regionale løsninger med hensyn til teknologioverførsel og kommercialisering af forskning og udvikling. I mange sammenhænge er der i amtet ikke et grundlag, der kan skabe et tilstrækkeligt volumen i aktiviteterne. I andre sammenhænge vil det ikke give mening kun at iværksætte aktiviteterne i amtet. Strategiens initiativer er kort beskrevet i bilag 2 og mere detaljeret i et selvstændigt initiativkatalog. 9

6 FORMÅL FOR KØBENHAVNS AMT Københavns Amts formål med strategien er at styrke den regionale erhvervsudvikling i både amtet og regionen ved at skabe ny viden og teknologi til gavn for borgere, virksomheder, amtet og dets medarbejdere. STRATEGIER Den kommende indsats for at fremme samarbejdet mellem erhverv og forskning er opdelt i fire strategiske mål. Særligt på sygehusområdet er der et stort potentiale for øget samarbejde. Sygehusområdet er samtidig det opgaveområde, der til daglig fylder mest i amtet. De fire strategier er: 1. Styrke sygehusforskningen ved at skabe bedre forskningsbetingelser 2. Skabe flere perspektivrige samarbejdsprojekter med erhvervslivet 3. Øge den erhvervsmæssige nyttiggørelse af forskning og udvikling 4. Fokusere på udvalgte områder 1. STYRKE SYGEHUSFORSKNINGEN VED AT SKABE BEDRE FORSKNINGSBETINGELSER Der er en tydelig sammenhæng mellem mængden af kvalitetsforskning på sygehusene og antallet af kommercielt interessante forskningsresultater. Derfor vil mere kvalitetsforskning alt andet lige skabe basis for flere perspektivrige samarbejdsprojekter med erhvervslivet. Københavns Amt har relativt få forskningsstærke afdelinger, som tilmed ofte er drevet af enkeltpersoners særlige ildhu. Samlet set er den kritiske forskningsmasse i Københavns Amt ikke på niveau med H:S, Århus Amt eller større udenlandske hospitalssystemer. Københavns Amt har i den forbindelse heller ingen frie midler til forskning, og udnyttelsen af eksterne finansieringskilder er meget begrænset sammenlignet med H:S og Århus Amt. Derfor er der behov for at styrke sygehusforskningen i Københavns Amt, så den får en tilstrækkelig kritisk masse, der også gør den kommercielt interessant. Forskningen bliver ofte klemt i forhold til behandling, der har en naturlig førsteprioritet. Men det skal her bemærkes, at en forudsætning for bedre og mere effektiv behandling også er forskning og udvikling. En forudsætning for styrket sygehusforskning er også at sikre rekruttering, fastholdelse og uddannelse af nye dygtige forskere. Ligeledes er gode orlovsmuligheder og øget mobilitet mellem sygehuse, universiteter og virksomheder med til at sikre dynamiske forskningsmiljøer. 10 1

7 2. SKABE FLERE PERSPEKTIVRIGE SAMARBEJDSPROJEKTER MED ERHVERVSLIVET Evalueringen af Københavns Amts retningslinier for samarbejde med private virksomheder viser et stort potentiale i samarbejdsprojekter mellem afdelinger på amtets sygehuse og erhvervslivet. Der er allerede mange samarbejdsprojekter, men der kan ske endnu mere. Skal Københavns Amt udvikle nye teknologier og behandlingstilbud, er det ofte nødvendigt at samarbejde med erhvervslivet. Amtet har brugerkompetencer, forskning og viden, der er af interesse for erhvervslivet, mens erhvervslivet har ressourcer og viden, som amtet kan drage nytte af. Ved at forene kompetencerne kan der skabes ny teknologi og metoder til gavn for patienter, amtet og erhvervslivet. Sådanne samarbejdsprojekter kan derudover føre til egentlige opfindelser, som på sigt kan give Københavns Amt en indtægt. Erfaringerne viser, at nye idéer inden for sundhedsvæsenet ofte opstår ved offentligt-privat samarbejde. 3. ØGE DEN ERHVERVSMÆSSIGE NYTTIGGØRELSE AF FORSKNING OG UDVIKLING Der er et stort økonomisk potentiale ved erhvervsmæssig nyttiggørelse af offentlig forskning. Derudover bør forskning på baggrund af offentlige midler principielt komme samfundet til gode. Desværre bliver for lidt offentlig forskning nyttiggjort. Erhvervsmæssig nyttiggørelse af offentlig forskning sker, når forskningen bliver omsat til nye produkter og metoder, hvilket kan komme både patienter og amtet til gode. Amtet har en lovmæssig forpligtigelse til at søge opfindelser nyttiggjort, såfremt amtet overtager opfindelsen. Det kan typisk ske i samarbejde med private virksomheder. Et andet argument for at øge den erhvervsmæssige nyttiggørelse er at styrke den regionale erhvervsudvikling for dermed at bidrage til vækst og velstand. Det kan bl.a. ske via salg af licenser til eksisterende virksomheder, som på den måde får tilført ny og kommercielt interessant viden. Det kan også ske ved spin-off s af nye udviklingsorienterede virksomheder, der er med til at sikre fornyelse i erhvervslivet. På den måde får amtet mulighed for at tjene penge, der kan omsættes til ny forskning og patientbehandling. Effektiv erhvervsmæssig nyttiggørelse af offentlig forskning kræver et effektivt teknologioverførsels- og kommercialiseringssystem. Nogle af de opgaver, der ligger i et sådant system, vil kunne løses i amtet, mens andre kræver eller har et volumen, hvor opgaverne bedst løses i en regional sammenhæng. 4. FOKUSERE PÅ UDVALGTE OMRÅDER Sundhedsvidenskabelige styrkepositioner Københavns Amt, Hovedstadsregionen og Øresundsregionen har stærke kompetencer inden for en række sundhedsvidenskabelige felter, som er velegnede til et øget samspil mellem erhverv og forskning. Sygehusenes behandling og forskning er på højt internationalt niveau, og regionen har globalt førende virksomheder inden for flere af sundhedsområderne. Øresundsregionen er særlig stærk inden for diabetesområdet. Sygehusenes diabetesbehandling (inklusive forebyggelse og behandling af diverse følgesygdomme) er på højt internationalt niveau. Regionen har med Novo Nordisk i spidsen globalt førende virksomheder på området, både hvad angår medicin, diagnostik og produkter til behandling og pleje. Derudover er Steno Diabetes Center og Lunds Universitet førende forskningsinstitutioner på området. Andre vigtige sundhedsvidenskabelige styrkepositioner er forskning og udvikling inden for kræft, neuroområdet, samt immunologi og betændelsessygdomme. Også her er der dygtige behandlere, forskere og virksomheder i amtet og resten af Øresundsregionen. Hvis Øresundsregionens styrkeposition inden for disse områder skal bevares, er det dog nødvendigt at styrke den offentlige forskning. Private virksomheder placerer i høj grad deres udviklingsafdelinger, hvor der er stærk offentlig forskning. Der er også behov for et øget samspil mellem forskningen og erhvervslivet samt et behov for at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft inden for de forskellige styrkepositioner. Grundvandsområdet Amtet udfører en række funktioner på miljø- og teknikområdet. Derfor er der også her viden og udvikling, der i højere grad kan videreudvikles eller kommercialiseres. Grundvandsområdet er umiddelbart det mest lovende felt for et øget samarbejde mellem amtet, forskning og erhvervslivet. Generelt vil et intensiveret samarbejde øge amtets kompetencer og dermed gøre amtet til en mere attraktiv samarbejdspartner. Det vil med fordel også kunne ske gennem deltagelse i internationale projekter særligt i Østeuropa. Amtet bør på miljø- og teknikområdet også i højere grad udvikle samarbejdet med de vidensinstitutioner, som er i Hovedstads- og Øresundsregionen. Øget samarbejde vil være med til at styrke amtets viden og kompetence og skabe mulighed for etablering af samarbejdsprojekter mellem amtet, forskning og erhvervslivet. 12

8 SAMMENFATNING AF STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER BILAG 1 Styrker Stærke forskningsmiljøer på amtets tre sygehuse og i Hovedstadsregionen Medicon Valley international klynge inden for bio-sundhedsområdet Erfaring med og politisk fokus på samarbejde med private virksomheder samt klare principper og regler for samarbejde Højtuddannet og velkvalificeret arbejdskraft Svagheder Forskningen koncentreret på få afdelinger og personafhængig (manglende kritisk forskningsmasse i amtets sygehusvæsen) Ny fødekæde for innovation og teknologioverførsel i Hovedstadsregionen med visse mangler Få offentlige midler til forskning Manglende kommercialisering i amtets sygehusvæsen (bl.a. kultur og antal anmeldte opfindelser) Muligheder Bio-sundhedsområdet et marked i stor vækst (f.eks. diabetes) Særlige styrkepositioner i regionen Stort potentiale ved samarbejde mellem erhverv og forskning Opbygge, styrke og profilere stærke forskningsmiljøer Påvirke den regionale struktur i forbindelse med teknologioverførselsarbejdet Trusler Fremtidig mangel på kvalificeret arbejdskraft Førende virksomheder flytter Fortsat manglende kapital fra idé til marked Manglende midler til patentberedskab Ikke tilstrækkelige statslige midler til forskning Teknologioverførselsarbejdet fortsat fragmenteret i Hovedstadsregionen Øget international konkurrence mellem internationale regioner på bio-sundhedsområdet Baggrund Som grundlag for strategiarbejdet er der udarbejdet en række analyser, undersøgelser og notater: Forskning Teknologioverførsel Kommercialisering Rapport fra studietur til Californien Kortlægning af innovations- og rådgiversystemet for kommercialisering af offentlige forskning Analyse af best practices for samarbejde mellem erhverv og sygehusforskning Forskning og udvikling ved Københavns Amts sygehuse Eksterne finansieringskilder til sundhedsforskning Diabetesområdet som styrkeposition i Øresundsregionen udfordringer og muligheder Temadrøftelse grundvandsbeskyttelse samarbejde amt, erhverv, forskning Hertil kommer bl.a. analyser udarbejdet af andre aktører i regionen, evalueringen af amtets Retningslinier for samarbejde med private virksomheder samt udarbejdelsen af amtets nye Principper og vilkår for samarbejde med private virksomheder. Med udgangspunkt i baggrundsmaterialet er styrker, svagheder, muligheder og trusler for et øget samarbejde mellem erhverv og forskning opsummeret. På de følgende sider gennemgås de enkelte punkter i skemaet

9 STYRKER Stærke forskningsmiljøer I kortlægningen af forskningen på amtets tre sygehuse viste det sig, at der på hvert sygehus er nogle stærke forskningsmiljøer eller afdelinger, der står stærkt på et eller flere forskningsfelter. Og nogle af forskningsfelterne er inden for kommende og banebrydende teknologier, der vil udgøre fremtidens nye behandlingsformer f.eks. stamceller og genterapi. Det er styrker, som kan udnyttes og udbygges i en strategi for samarbejde mellem forskning og erhverv. Blandt de mere kendte forskningsafdelinger er: Neurologisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup (Hovedpinecenteret), øjenafdelingen og fertilitetsklinikken på Amtssygehuset i Herlev og Dermatologisk Afdeling på Amtssygehuset i Gentofte. Det er blot nogle af eksemplerne. Også på de øvrige sygehuse og forskningsinstitutioner i Hovedstadsregionen er der stærke forskningsmiljøer. Og Københavns Amt samt Hovedstads- og Øresundsregionen er førende inden for en række forskningsområder (f.eks. diabetes- og neuroområdet). Generelt har Københavns Amt og Hovedstadsregionen en forskningsmæssig styrke i kraft af høj kvalitet og standard, herunder en lang tradition for klinisk forskning. International kompetenceklynge inden for bio-sundhedsområdet Bio-sundhedsområdet er i Øresundsregionen en særlig kompetenceklynge. Der er således mange hospitaler, videns-, uddannelses- og forskningsinstitutioner inden for området samtidig med, at der er mange private, velkonsoliderede og forskningstunge virksomheder inden for bio-sundhedsområdet. Hertil kommer, at der er et forholdsvist udbredt samarbejde mellem disse aktører. Nogle af virksomhederne i regionen er også globalt førende på deres område (f.eks. diabetesområdet). Der er typisk tale om områder, hvor den offentlige forskning samtidig står stærkt. Erfaring med og fokus på samarbejde mellem erhverv og forskning En tredje styrke i forbindelse med et øget samarbejde mellem den offentlige forskning og erhvervslivet er den erfaring, Københavns Amt allerede har med offentligt-privat samarbejde. Et område, som gennem mange år har været prioriteret i amtet, hvor mange afdelinger, institutioner og medarbejdere allerede har erfaring med samarbejde. Samtidig har amtet udarbejdet klare retningslinier: Principper og vilkår for samarbejde med private virksomheder med tilhørende værktøjer noget virksomhederne har efterspurgt, og noget amtets medarbejdere kan bruge som udgangspunkt for nye samarbejder. De tilhørende værktøjer (håndbøger) gør det lettere at etablere samarbejder med det private erhvervsliv. Hertil kommer, at bl.a. også H:S igennem flere år har erfaring med - og en politik for - samarbejde, og at der pt. arbejdes på fælles nationale retningslinier for universitetshospitalernes forskningssamarbejder. Det skal også nævnes, at der gennem de senere år har været stigende politisk fokus på og vilje til at prioritere samarbejde mellem erhverv og forskning. Det gælder særligt i Københavns Amt, men også på regionalt og nationalt plan. Højtuddannet og velkvalificeret arbejdskraft En sidste styrke, der bør nævnes i forbindelse med samarbejde mellem erhverv og forskning, er en højtuddannet og velkvalificeret arbejdskraft inden for bio-sundhedsområdet. Der er ingen tvivl om, at en velkvalificeret og højtuddannet arbejdskraft er en betydelig del af grundlaget for Medicon Valley s styrkeposition. Også med hensyn til den samlede arbejdsstyrkes kompetencer ligger Hovedstadsregionen godt. I en international benchmarkinganalyse foretaget af Cowi for Hovedstadens Udviklingsråd placerer Hovedstadsregionen sig som den næstbedste region med hensyn til arbejdskraftens kompetencer (efter Oslo, men foran Helsinki, Stockholm, Amsterdam, Hamborg og Berlin). SVAGHEDER Få og personafhængige forskningsmiljøer Der er også afdækket nogle svagheder i forhold til et øget samarbejde mellem erhverv og forskning. De før omtalte stærke forskningsmiljøer er få og små set i det store billede. Med andre ord er der ikke tilstrækkelig kritisk masse af kvalitetsforskning på amtets sygehuse. Det er et billede, der gælder for både Københavns Amt og Hovedstadsregionen. Der er også peget på, at forskningsmiljøerne på amtets sygehuse er bundet meget op på enkeltpersoner. Det gør dem meget sårbare over for personaleudskiftninger. Det tager lang tid at bygge disse miljøer op, men desværre kort tid at nedbryde dem. Det kan ske i forbindelse med en forskers jobskifte eller pensionering. Ny fødekæde for innovation og teknologioverførsel i Hovedstadsregionen med visse mangler En anden svaghed i forhold til at gøre vejen fra idé til marked kortere der er et af målene med en strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning er, at innovationssystemet (fødekæden) i Hovedstadsregionen ikke har en tilstrækkelig sammenhæng. Der er i baggrundsmaterialet afdækket flere huller i systemet i forhold til teknologioverførsel og kommercialisering. Der er således peget på manglende kvalifikationer og ressourcer i arbejdet med teknologioverførsel. Det gælder på de enkelte institutioner, men også når man ser på Hovedstadsregionen under ét. Arbejdet med teknologioverførsel er spredt på mange institutioner og er småt og utilstrækkeligt i forhold til en effektiv teknologioverførsel mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Arbejdet med teknologioverførsel er forholdsvist nyt i amtet og regionen og er først nu under opbygning. Og det tager tid at opbygge nye specialiserede kompetencer og institutionelle løsninger, der har en tilstrækkelig masse til at løfte opgaverne, samtidig med at nærheden til forskningen sikres. Hertil kommer, at der er et umodent marked for denne type rådgivning i regionen med relativt få udbydere af denne service. Også når det gælder om at bringe gode idéer og innovationer frem til markedet, er der problemer. Et af de store problemer er risikovillig kapital til de indledende faser i processen fra idé til marked. Det drejer sig om manglende kapital til udgifterne i forbindelse med udvikling og dokumentation af idéernes potentiale

10 Få offentlige midler til forskning En tredje og meget central svaghed er, at der i Københavns Amts Sygehusvæsen (KAS) er få midler til forsk-ning. Der er i sygehusvæsenet ikke afsat særskilte puljemidler til forskning. Det er sandsynligvis også medvirkende til, at KAS tilvejebringer færre eksterne midler til forskning sammenlignet med f.eks. H:S og Århus Amt. I 2000 var den eksterne finansiering af forskning i Københavns Amt på 60 mio. kr., i H:S på 293 mio. kr. og i Århus Amt på 192 mio. kr. (kilde: Forskningsstatistikken 2000). Særskilte midler til forskning er en forudsætning for f.eks. tiltrækning af eksterne midler, opbygning af stærke forskningsmiljøer og for at øge mulighederne for kommercialisering. Baggrundsmaterialet viser, at forskningen i dag er afhængig af ekstern finansiering. Det er derfor en væsentlig svaghed, at der ikke er særskilte midler afsat til forskning, som samtidig kan være med til at tilvejebringe den nødvendige eksterne finansiering. Manglende investeringer i forskning er ikke blot noget, der præger Københavns Amt, selvom det i amtet er mere udtalt end andre steder. Generelt peges der på, at forskningen i stigende grad er afhængig af ekstern finansiering fra fonde, private virksomheder og støtteordninger (både nationale ordninger og EU-programmer). Manglende kommercialisering Den sidste væsentlige svaghed, der er peget på, er en begrænset kommercialisering af forskningen i Københavns Amts Sygehusvæsen. En indikator på dette er de relativt få anmeldte opfindelser sammenlignet med f.eks. Århus Amt og H:S. Siden Lov om opfindelser ved offentlig forskningsinstitutioner trådte i kraft 1. januar 2000 har Københavns Amt modtaget ca. 10 anmeldelser, mens H:S og Århus Amt har modtaget henholdsvis 56 og 29 (medio 2003). Den manglende kommercialisering er sandsynligvis bl.a. kulturelt betinget, dvs. at der i Københavns Amts Sygehusvæsen ikke er en kultur eller en udbredt tradition for at tænke kommercielt i forbindelse med forskningen. Det drejer sig om kommerciel tankegang både ved igangsætning af forskningsprojekter, men også det at være opmærksom på de kommercielle aspekter i løbet af et givet forskningsprojekt. En væsentlig forudsætning for et samarbejde med erhvervslivet og kommercialisering af forskningen er foruden en tilstrækkelig mængde kvalitetsforskning en øget synliggørelse af forskningen og samarbejdsmulighederne. 1 19

11 MULIGHEDER Marked i stor vækst Men baggrundsmaterialet har også afdækket en række muligheder for et øget samarbejde mellem erhverv og forskning. Helt overordnet er bio-sundhedsområdet et marked i stor vækst. Dette område skaber mange velbetalte job og tilfører amtet og regionen vigtige kompetencer og ressourcer. Muligheden består i at udnytte denne vækst til at generere et øget samarbejde mellem erhverv og forskning, som både kan komme amtet og virksomhederne til gode. Øget og ny forskning er helt centralt i en understøttelse af bio-sundhedsområdets fortsatte vækst og et samarbejde mellem erhverv og forskning. Ny og øget forskning kan skabe grobund for ny viden og kompetencer, som efterspørges af erhvervslivet. Forskningen er således første og væsentligste led i fødekæden fra idé til marked. Samtidig er samarbejde mellem offentlig forskning og udvikling og private virksomheder en vigtig kilde til innovation og dermed til vækst. Det fremgår ligeledes, at der er et stort økonomisk potentiale i et øget samarbejde mellem amtet og erhvervslivet. For det første kan et øget samarbejde føre til opfindelser, der kan kommercialiseres. Men et øget samarbejde kan også betyde en øget ekstern finansiering af amtets forskning eller nedbringe amtets udgifter til både behandling og forskning. Et øget samarbejde kan således også føre til nye behandlingsformer, en effektivisering af driften og en styrkelse af kernekompetencerne gennem udviklingen af nye metoder og teknologier samt mulighed for at tiltrække og fastholde dygtige forskere og udvikle unikke forskningsmiljøer. Ikke bare samarbejdet mellem amtet og erhvervslivet rummer muligheder. Også et samarbejde i Hovedstadsregionen, over Øresund og med andre førende udenlandske regioner rummer muligheder for at styrke forskningen og dermed gøre den attraktiv for erhvervslivet. Der er peget på, at særligt netværkssamarbejde og integration over Øresund inden for kernekompetencer rummer et stort potentiale. Opbygge, styrke og profilere stærke forskningsmiljøer Stærke forskningsmiljøer er grundlæggende for et øget samarbejde mellem forskning og erhverv. De fremtidige muligheder består således i både at opbygge nye stærke forskningsmiljøer samt at styrke og synliggøre allerede eksisterende miljøer. En forudsætning herfor er flere eksterne midler til forskningen, et øget samarbejde mellem forskningsafdelinger og mellem forskningsinstitutioner samt en markedsføring af forskningen og samarbejdsmuligheder. Det gælder både for Københavns Amt og regionen. Særlige styrkepositioner i regionen Københavns Amt og Hovedstads- og Øresundsregionen har inden for en række felter forskningsmæssige styrkepositioner, der skaber muligheder for et øget samarbejde med erhvervslivet. Ved at styrke og profilere disse områder over for erhvervslivet kan der skabes basis for samarbejde med førende virksomheder. Områderne er diabetes, neurologi, kræft samt immunologi og inflammation, som er identificeret i en rapport fra Boston Consulting Group. Foruden disse styrker inden for bio-sundhedsområdet er der også peget på, at miljø- og energiområdet udgør en styrkeposition i Hovedstadsregionen, som kan danne basis for et øget samarbejde mellem erhverv og forskning. Der er således relativt mange offentlige videns- og forskningsinstitutioner, andre offentlige myndigheder og private virksomheder inden for miljøområdet i Hovedstadsregionen. Stort potentiale i samarbejde Det har også vist sig, at der er et uudnyttet potentiale for samarbejde mellem amtet og erhvervslivet. Der er således basis for et mere udbygget samarbejde. Det bør udnyttes. Det gælder både forskningssamarbejder, udviklingssamarbejder og samarbejder om kliniske afprøvninger. Der er særligt peget på mulighederne ved samarbejde om kliniske forsøg, hvor Københavns Amt og Hovedstadsregionen har en lang tradition for klinisk forskning og forsøg af høj videnskabelig kvalitet. Påvirke den regionale struktur Amtet kan via egne initiativer være med til at sætte dagsordenen og påvirke den regionale struktur i forbindelse med teknologioverførselsarbejdet. De initiativer, amtet tager, kan løftes af amtet alene eller i samarbejde med andre regionale aktører. I baggrundsmaterialet er der identificeret nogle principielle modeller for organisering af teknologioverførsel: Offentligt ejede organisationer specialiseret i hospitalsområdet, offentligt ejede organisationer, der servicerer både universiteter og hospitaler og eksterne operatører med overvejende privat ejerskab. Modellerne har forskellige fordele og ulemper bl.a. med hensyn til nærhed til forskningsmiljøerne, kritisk masse og kontakt med kapital. Der peges også på en række mulige nye delinitiativer på teknologioverførselsområdet, hvoraf nogle kan være basis for indtægtsdækket virksomhed (formidling af kliniske afprøvninger, administration af forskningsfonde, udlejning af ledig hospitalskapacitet, starthus for forskere og studerende og erhvervsrettede kurser). Den regionale struktur er først nu under opbygning. Der er derfor gode muligheder for indflydelse. 20

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere