Visionen. bliver virkelig STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING

Transkript

1 Visionen bliver virkelig STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING

2 FORORD Visionen bliver virkelig Københavns Amtsråd sætter med denne strategi et endnu skarpere fokus på samarbejde mellem amtet og det private erhvervsliv om forskning og udvikling. Samarbejdet har udviklet sig i mange år. Senest oprettede amtet i 2002 et nyt politisk udvalg, Udvalget for samarbejde mellem erhverv og forskning. Formålet med fokus på samarbejde mellem erhverv og forskning er todelt. Dels er der et erhvervspolitisk sigte i, at virksomheder får adgang til den viden og kompetence, der er oparbejdet i amtet, hos amtets medarbejdere og i andre offentlige vidensinstitutioner. Dels skal samarbejdet bruges til at give et bedre tilbud til amtets borgere f.eks. i form af nye behandlingsformer, nye metoder eller nyt udstyr. Ud fra amtets opgaver er det især forskning og udvikling på sygehusområdet og grundvandsområdet, der er interessant. Det er amtsrådets opfattelse, at der er uudnyttede muligheder på en række felter. Også set i et regionalt perspektiv, hvor Øresundsregionen har stærke kompetencer inden for bioteknolologi og flere lægelige specialer. Samtidig skal der gøres en målrettet indsats for, at samarbejdsrelationerne kan udbygges og forbedres på de områder, hvor institutioner og medarbejdere i amtet har noget at tilbyde det private erhvervsliv. Amtet har allerede vedtaget et sæt principper og vilkår for amtets samarbejde med virksomhederne. Nu skal det følges op af konkrete aktiviteter. Det sker med afsæt i den strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning, som amtsrådet har vedtaget i december 2003, og som præsenteres på de næste sider. Strategien er et produkt af et meget grundigt analysearbejde og en politisk proces i flere udvalg og amtsrådet. Til at understøtte strategien er der lavet et katalog med 16 initiativer, som vil være det praktiske udgangspunkt for at opnå de mål, amtsrådet har sat op. Ikke alle initiativer kan sættes i gang med det samme. Mange involverer eksterne parter, som naturligvis skal have mulighed for at få indflydelse på arbejdet. Initiativerne skal ses som led i en flerårig proces, og vi er sikre på, at virksomheder og forskere vil tage bolden op og bidrage til igangsætningen af initiativerne. Kataloget over initiativer er naturligvis ikke udtømmende. Så vi vil opfordre alle interesserede til at komme frem med flere gode forslag, der kan bringe os tættere på målene: Bedre udviklingsmuligheder for virksomhederne gennem teknologioverførsel og kommercialisering, faglig udvikling for medarbejderne og ikke mindst en forbedret service til amtets borgere. STRATEGI FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG FORSKNING Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester Bent Larsen Udvalgsformand, 2. viceamtsborgmester 3

3 INDLEDNING Samarbejde mellem erhvervslivet og offentlige vidensinstitutioner har længe været på dagsordenen - også i Københavns Amt, der i mange år har prioriteret offentligt-privat samarbejde højt. Men amtet ønsker at styrke indsatsen yderligere på de områder, hvor institutioner og medarbejdere i amtet har noget særligt værdifuldt at tilbyde det private erhvervsliv. Med udgangspunkt i amtets opgaver er det specielt forskning og udvikling på sygehusområdet og grundvandsområdet, som er interessant. Amtet ønsker, at offentlige midler brugt på forskning og udvikling kommer samfundet, borgerne og erhvervslivet til gode. En forudsætning herfor er ofte et samarbejde med erhvervslivet. Skal gode idéer og viden blive til nye, bedre og billigere produkter eller metoder, skal der typisk privat kapital og kompetencer til. Amtet sætter med denne strategi fokus på samarbejde mellem erhverv og forskning inden for sygehusområdet og grundvandsområdet. Den omfattende forskning og udvikling, der foregår i amtet og andre offentlige vidensinstitutioner, skal omsættes til nye produkter og metoder i et samarbejde, der bringer det bedste frem for både den offentlige og den private part. BEHOV FOR SAMARBEJDE Der er for lidt samarbejde mellem private virksomheder og offentlige forsknings- og vidensinstitutioner. Forskning og udvikling bliver for sjældent omsat til nye produkter eller metoder. Med andre ord skal der være kortere vej fra laboratorium til marked. Amtet giver med denne strategi sit bidrag til at forkorte vejen inden for et område, hvor der er et stort uudnyttet potentiale. Helt grundlæggende kræver processen fra forskning til marked, at der sker en videns- og teknologioverførsel mellem den offentlige og den private sektor samt en efterfølgende kommercialisering af forskningen og udviklingen. Det forudsætter et tæt og øget samarbejde mellem erhverv og forskning. Gevinsterne ved et øget samarbejde kan være nye produkter og services, nye markeder for erhvervslivet, bedre og billigere offentlig service og etableringen af nye virksomheder baseret på offentlig forskning og udvikling. Alt dette skaber grundlag for regionens fremtidige vækst og velfærd. ET REGIONALT ANSVAR Som regional myndighed ønsker amtet bl.a. at skabe attraktive rammebetingelser for eksisterende og nye virksomheder. Let adgang til offentlig forskning og udvikling på højt niveau og adgang til kvalificeret arbejdskraft er blandt de helt centrale faktorer i den internationale storbykonkurrence. På nogle områder står Hovedstads- og Øresundsregionen allerede i dag stærkt. To af de områder er netop bio-sundhedsområdet og miljøområdet, hvor der i regionen er nogle unikke kernekompetencer og rammebetingelser, som amtet ønsker at støtte op om. Bio-sundhedsområdet er specielt interessant, da det er førende, når det gælder om at skabe vækst, fornyelse og velbetalte job. Men skal Hovedstadsregionen fortsat klare sig i konkurrencen, er det afgørende med en mere effektiv teknologioverførsel og kommercialisering af forskning og udvikling. 5

4 FORUDSÆTNINGERNE Et velfungerende samarbejde mellem erhverv og forskning kommer ikke af sig selv. Københavns Amt har gennemført et antal analyser og undersøgelser, der peger på en række forhold eller forudsætninger, som skal være på plads. Forhold, som i dag ikke i tilstrækkeligt omfang er i orden. En strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning står altså over for nogle udfordringer, der skal tages op. Det drejer sig om: Kritisk masse af excellent forskning. Der skal være tilstrækkeligt med god forskning og forskningsmiljøer, hvis der skal skabes erhvervsmæssigt interessante resultater og miljøer, som er en forudsætning for samarbejde. Eksisterende forskning og udvikling skal være synlig. For at et samarbejde kan etableres, kræver det bl.a., at erhvervslivet er opmærksom på og kender til samarbejdsmulighederne. Velfungerende fødekæde for innovation. Skal forskning og udvikling fra amtets og regionens sygehuse blive omsat til kommercielt interessante produkter og metoder, forudsætter det en velfungerende fødekæde for innovation lige fra idé til marked. I en regional sammenhæng er der visse mangler her. Det drejer sig bl.a. om manglende risikovillig kapital i alle led og det forhold, at arbejdet med teknologioverførsel er nyt for amtet og regionen og først nu er under opbygning. Institutionel kritisk masse i teknologioverførslen. En effektiv teknologioverførsel og kommercialisering af offentlig forskning i samarbejde med erhvervslivet forudsætter et vist volumen, da det kræver en række specielle kompetencer eller alternativt en systematisk arbejdsdeling. Nærhed til forskningen. Samtidig med nødvendigheden af et vist volumen og større løsninger er det centralt, at innovations- og rådgivningssystemet har en nærhed til forskningen både geografisk og mentalt. I bilag 1 gives en mere uddybende sammenfatning af styrker, svagheder, muligheder og trusler for samarbejde mellem erhverv og forskning på sygehusområdet i Københavns Amt. 7

5 EN REGIONAL AMBITION Analyserne og de identificerede forudsætninger betyder, at der må arbejdes på tiltag og løsninger på både amtsligt og regionalt niveau. Udgangspunktet for Københavns Amts strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning er en regional ambition: EN VISION FOR KØBENHAVNS AMT Københavns Amt har på den baggrund en vision for amtets arbejde med at fremme samarbejdet mellem erhverv og forskning: Københavns Amt har den regionale ambition, at Hovedstads- og Øresundsregionen i 2010 er Nordeuropas mest effektive region med hensyn til teknologioverførsel og kommercialisering af forskning og udvikling på udvalgte områder. Københavns Amt skal gennem et systematisk arbejde med teknologioverførsel og kommecialisering af forskning og udvikling være rollemodel i Hovedstadsregionen. Amtet skal investere i at udvikle gode initiativer og arbejde aktivt for fælles regionale løsninger. Det er ikke blot en ambition, Københavns Amt har for regionen. Det vurderes ligeledes at være en forudsætning for, at Hovedstads- og Øresundsregionen også i 2010 kan stå distancen i den internationale storbykonkurrence. Forsknings- og videnserhvervene er nemlig én af nøglerne til fremtidens økonomiske vækst. Mange aktører i regionen arbejder for at virkeliggøre det, men der et stykke vej endnu. Amtets bidrag til at realisere ambitionen er bl.a. denne strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning og de tilhørende initiativer. Det er amtets holdning, at nogle tiltag og initiativer skal sættes i værk på regionalt niveau, når det er nødvendigt med en vis kritisk masse. Omvendt skal amtet selvstændigt iværksætte en række initiativer, der kan bidrage til at virkeliggøre den regionale ambition. Med denne vision har Københavns Amt flere roller at spille. For det første skal amtet selv tage initiativ til aktiviteter, som vedrører amtets opgaveløsning på sygehus- og grundvandsområdet, og som kan fremme samarbejdet mellem erhverv, forskning og udvikling. For det andet er det amtets ønske, at de iværksatte initiativer er så perspektivrige, at andre aktører enten ønsker at deltage, så aktiviteterne udbredes til hele regionen, eller at andre aktører selv iværksætter lignende aktiviteter. Det er sådan Københavns Amt vil være rollemodel. Med de selvstændige amtslige initiativer ønsker amtet også at være en troværdig og attraktiv samarbejdspartner i arbejdet med at realisere visionen for regionen. Amtet vil ligeledes arbejde for, at der skabes fælles regionale løsninger med hensyn til teknologioverførsel og kommercialisering af forskning og udvikling. I mange sammenhænge er der i amtet ikke et grundlag, der kan skabe et tilstrækkeligt volumen i aktiviteterne. I andre sammenhænge vil det ikke give mening kun at iværksætte aktiviteterne i amtet. Strategiens initiativer er kort beskrevet i bilag 2 og mere detaljeret i et selvstændigt initiativkatalog. 9

6 FORMÅL FOR KØBENHAVNS AMT Københavns Amts formål med strategien er at styrke den regionale erhvervsudvikling i både amtet og regionen ved at skabe ny viden og teknologi til gavn for borgere, virksomheder, amtet og dets medarbejdere. STRATEGIER Den kommende indsats for at fremme samarbejdet mellem erhverv og forskning er opdelt i fire strategiske mål. Særligt på sygehusområdet er der et stort potentiale for øget samarbejde. Sygehusområdet er samtidig det opgaveområde, der til daglig fylder mest i amtet. De fire strategier er: 1. Styrke sygehusforskningen ved at skabe bedre forskningsbetingelser 2. Skabe flere perspektivrige samarbejdsprojekter med erhvervslivet 3. Øge den erhvervsmæssige nyttiggørelse af forskning og udvikling 4. Fokusere på udvalgte områder 1. STYRKE SYGEHUSFORSKNINGEN VED AT SKABE BEDRE FORSKNINGSBETINGELSER Der er en tydelig sammenhæng mellem mængden af kvalitetsforskning på sygehusene og antallet af kommercielt interessante forskningsresultater. Derfor vil mere kvalitetsforskning alt andet lige skabe basis for flere perspektivrige samarbejdsprojekter med erhvervslivet. Københavns Amt har relativt få forskningsstærke afdelinger, som tilmed ofte er drevet af enkeltpersoners særlige ildhu. Samlet set er den kritiske forskningsmasse i Københavns Amt ikke på niveau med H:S, Århus Amt eller større udenlandske hospitalssystemer. Københavns Amt har i den forbindelse heller ingen frie midler til forskning, og udnyttelsen af eksterne finansieringskilder er meget begrænset sammenlignet med H:S og Århus Amt. Derfor er der behov for at styrke sygehusforskningen i Københavns Amt, så den får en tilstrækkelig kritisk masse, der også gør den kommercielt interessant. Forskningen bliver ofte klemt i forhold til behandling, der har en naturlig førsteprioritet. Men det skal her bemærkes, at en forudsætning for bedre og mere effektiv behandling også er forskning og udvikling. En forudsætning for styrket sygehusforskning er også at sikre rekruttering, fastholdelse og uddannelse af nye dygtige forskere. Ligeledes er gode orlovsmuligheder og øget mobilitet mellem sygehuse, universiteter og virksomheder med til at sikre dynamiske forskningsmiljøer. 10 1

7 2. SKABE FLERE PERSPEKTIVRIGE SAMARBEJDSPROJEKTER MED ERHVERVSLIVET Evalueringen af Københavns Amts retningslinier for samarbejde med private virksomheder viser et stort potentiale i samarbejdsprojekter mellem afdelinger på amtets sygehuse og erhvervslivet. Der er allerede mange samarbejdsprojekter, men der kan ske endnu mere. Skal Københavns Amt udvikle nye teknologier og behandlingstilbud, er det ofte nødvendigt at samarbejde med erhvervslivet. Amtet har brugerkompetencer, forskning og viden, der er af interesse for erhvervslivet, mens erhvervslivet har ressourcer og viden, som amtet kan drage nytte af. Ved at forene kompetencerne kan der skabes ny teknologi og metoder til gavn for patienter, amtet og erhvervslivet. Sådanne samarbejdsprojekter kan derudover føre til egentlige opfindelser, som på sigt kan give Københavns Amt en indtægt. Erfaringerne viser, at nye idéer inden for sundhedsvæsenet ofte opstår ved offentligt-privat samarbejde. 3. ØGE DEN ERHVERVSMÆSSIGE NYTTIGGØRELSE AF FORSKNING OG UDVIKLING Der er et stort økonomisk potentiale ved erhvervsmæssig nyttiggørelse af offentlig forskning. Derudover bør forskning på baggrund af offentlige midler principielt komme samfundet til gode. Desværre bliver for lidt offentlig forskning nyttiggjort. Erhvervsmæssig nyttiggørelse af offentlig forskning sker, når forskningen bliver omsat til nye produkter og metoder, hvilket kan komme både patienter og amtet til gode. Amtet har en lovmæssig forpligtigelse til at søge opfindelser nyttiggjort, såfremt amtet overtager opfindelsen. Det kan typisk ske i samarbejde med private virksomheder. Et andet argument for at øge den erhvervsmæssige nyttiggørelse er at styrke den regionale erhvervsudvikling for dermed at bidrage til vækst og velstand. Det kan bl.a. ske via salg af licenser til eksisterende virksomheder, som på den måde får tilført ny og kommercielt interessant viden. Det kan også ske ved spin-off s af nye udviklingsorienterede virksomheder, der er med til at sikre fornyelse i erhvervslivet. På den måde får amtet mulighed for at tjene penge, der kan omsættes til ny forskning og patientbehandling. Effektiv erhvervsmæssig nyttiggørelse af offentlig forskning kræver et effektivt teknologioverførsels- og kommercialiseringssystem. Nogle af de opgaver, der ligger i et sådant system, vil kunne løses i amtet, mens andre kræver eller har et volumen, hvor opgaverne bedst løses i en regional sammenhæng. 4. FOKUSERE PÅ UDVALGTE OMRÅDER Sundhedsvidenskabelige styrkepositioner Københavns Amt, Hovedstadsregionen og Øresundsregionen har stærke kompetencer inden for en række sundhedsvidenskabelige felter, som er velegnede til et øget samspil mellem erhverv og forskning. Sygehusenes behandling og forskning er på højt internationalt niveau, og regionen har globalt førende virksomheder inden for flere af sundhedsområderne. Øresundsregionen er særlig stærk inden for diabetesområdet. Sygehusenes diabetesbehandling (inklusive forebyggelse og behandling af diverse følgesygdomme) er på højt internationalt niveau. Regionen har med Novo Nordisk i spidsen globalt førende virksomheder på området, både hvad angår medicin, diagnostik og produkter til behandling og pleje. Derudover er Steno Diabetes Center og Lunds Universitet førende forskningsinstitutioner på området. Andre vigtige sundhedsvidenskabelige styrkepositioner er forskning og udvikling inden for kræft, neuroområdet, samt immunologi og betændelsessygdomme. Også her er der dygtige behandlere, forskere og virksomheder i amtet og resten af Øresundsregionen. Hvis Øresundsregionens styrkeposition inden for disse områder skal bevares, er det dog nødvendigt at styrke den offentlige forskning. Private virksomheder placerer i høj grad deres udviklingsafdelinger, hvor der er stærk offentlig forskning. Der er også behov for et øget samspil mellem forskningen og erhvervslivet samt et behov for at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft inden for de forskellige styrkepositioner. Grundvandsområdet Amtet udfører en række funktioner på miljø- og teknikområdet. Derfor er der også her viden og udvikling, der i højere grad kan videreudvikles eller kommercialiseres. Grundvandsområdet er umiddelbart det mest lovende felt for et øget samarbejde mellem amtet, forskning og erhvervslivet. Generelt vil et intensiveret samarbejde øge amtets kompetencer og dermed gøre amtet til en mere attraktiv samarbejdspartner. Det vil med fordel også kunne ske gennem deltagelse i internationale projekter særligt i Østeuropa. Amtet bør på miljø- og teknikområdet også i højere grad udvikle samarbejdet med de vidensinstitutioner, som er i Hovedstads- og Øresundsregionen. Øget samarbejde vil være med til at styrke amtets viden og kompetence og skabe mulighed for etablering af samarbejdsprojekter mellem amtet, forskning og erhvervslivet. 12

8 SAMMENFATNING AF STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER BILAG 1 Styrker Stærke forskningsmiljøer på amtets tre sygehuse og i Hovedstadsregionen Medicon Valley international klynge inden for bio-sundhedsområdet Erfaring med og politisk fokus på samarbejde med private virksomheder samt klare principper og regler for samarbejde Højtuddannet og velkvalificeret arbejdskraft Svagheder Forskningen koncentreret på få afdelinger og personafhængig (manglende kritisk forskningsmasse i amtets sygehusvæsen) Ny fødekæde for innovation og teknologioverførsel i Hovedstadsregionen med visse mangler Få offentlige midler til forskning Manglende kommercialisering i amtets sygehusvæsen (bl.a. kultur og antal anmeldte opfindelser) Muligheder Bio-sundhedsområdet et marked i stor vækst (f.eks. diabetes) Særlige styrkepositioner i regionen Stort potentiale ved samarbejde mellem erhverv og forskning Opbygge, styrke og profilere stærke forskningsmiljøer Påvirke den regionale struktur i forbindelse med teknologioverførselsarbejdet Trusler Fremtidig mangel på kvalificeret arbejdskraft Førende virksomheder flytter Fortsat manglende kapital fra idé til marked Manglende midler til patentberedskab Ikke tilstrækkelige statslige midler til forskning Teknologioverførselsarbejdet fortsat fragmenteret i Hovedstadsregionen Øget international konkurrence mellem internationale regioner på bio-sundhedsområdet Baggrund Som grundlag for strategiarbejdet er der udarbejdet en række analyser, undersøgelser og notater: Forskning Teknologioverførsel Kommercialisering Rapport fra studietur til Californien Kortlægning af innovations- og rådgiversystemet for kommercialisering af offentlige forskning Analyse af best practices for samarbejde mellem erhverv og sygehusforskning Forskning og udvikling ved Københavns Amts sygehuse Eksterne finansieringskilder til sundhedsforskning Diabetesområdet som styrkeposition i Øresundsregionen udfordringer og muligheder Temadrøftelse grundvandsbeskyttelse samarbejde amt, erhverv, forskning Hertil kommer bl.a. analyser udarbejdet af andre aktører i regionen, evalueringen af amtets Retningslinier for samarbejde med private virksomheder samt udarbejdelsen af amtets nye Principper og vilkår for samarbejde med private virksomheder. Med udgangspunkt i baggrundsmaterialet er styrker, svagheder, muligheder og trusler for et øget samarbejde mellem erhverv og forskning opsummeret. På de følgende sider gennemgås de enkelte punkter i skemaet

9 STYRKER Stærke forskningsmiljøer I kortlægningen af forskningen på amtets tre sygehuse viste det sig, at der på hvert sygehus er nogle stærke forskningsmiljøer eller afdelinger, der står stærkt på et eller flere forskningsfelter. Og nogle af forskningsfelterne er inden for kommende og banebrydende teknologier, der vil udgøre fremtidens nye behandlingsformer f.eks. stamceller og genterapi. Det er styrker, som kan udnyttes og udbygges i en strategi for samarbejde mellem forskning og erhverv. Blandt de mere kendte forskningsafdelinger er: Neurologisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup (Hovedpinecenteret), øjenafdelingen og fertilitetsklinikken på Amtssygehuset i Herlev og Dermatologisk Afdeling på Amtssygehuset i Gentofte. Det er blot nogle af eksemplerne. Også på de øvrige sygehuse og forskningsinstitutioner i Hovedstadsregionen er der stærke forskningsmiljøer. Og Københavns Amt samt Hovedstads- og Øresundsregionen er førende inden for en række forskningsområder (f.eks. diabetes- og neuroområdet). Generelt har Københavns Amt og Hovedstadsregionen en forskningsmæssig styrke i kraft af høj kvalitet og standard, herunder en lang tradition for klinisk forskning. International kompetenceklynge inden for bio-sundhedsområdet Bio-sundhedsområdet er i Øresundsregionen en særlig kompetenceklynge. Der er således mange hospitaler, videns-, uddannelses- og forskningsinstitutioner inden for området samtidig med, at der er mange private, velkonsoliderede og forskningstunge virksomheder inden for bio-sundhedsområdet. Hertil kommer, at der er et forholdsvist udbredt samarbejde mellem disse aktører. Nogle af virksomhederne i regionen er også globalt førende på deres område (f.eks. diabetesområdet). Der er typisk tale om områder, hvor den offentlige forskning samtidig står stærkt. Erfaring med og fokus på samarbejde mellem erhverv og forskning En tredje styrke i forbindelse med et øget samarbejde mellem den offentlige forskning og erhvervslivet er den erfaring, Københavns Amt allerede har med offentligt-privat samarbejde. Et område, som gennem mange år har været prioriteret i amtet, hvor mange afdelinger, institutioner og medarbejdere allerede har erfaring med samarbejde. Samtidig har amtet udarbejdet klare retningslinier: Principper og vilkår for samarbejde med private virksomheder med tilhørende værktøjer noget virksomhederne har efterspurgt, og noget amtets medarbejdere kan bruge som udgangspunkt for nye samarbejder. De tilhørende værktøjer (håndbøger) gør det lettere at etablere samarbejder med det private erhvervsliv. Hertil kommer, at bl.a. også H:S igennem flere år har erfaring med - og en politik for - samarbejde, og at der pt. arbejdes på fælles nationale retningslinier for universitetshospitalernes forskningssamarbejder. Det skal også nævnes, at der gennem de senere år har været stigende politisk fokus på og vilje til at prioritere samarbejde mellem erhverv og forskning. Det gælder særligt i Københavns Amt, men også på regionalt og nationalt plan. Højtuddannet og velkvalificeret arbejdskraft En sidste styrke, der bør nævnes i forbindelse med samarbejde mellem erhverv og forskning, er en højtuddannet og velkvalificeret arbejdskraft inden for bio-sundhedsområdet. Der er ingen tvivl om, at en velkvalificeret og højtuddannet arbejdskraft er en betydelig del af grundlaget for Medicon Valley s styrkeposition. Også med hensyn til den samlede arbejdsstyrkes kompetencer ligger Hovedstadsregionen godt. I en international benchmarkinganalyse foretaget af Cowi for Hovedstadens Udviklingsråd placerer Hovedstadsregionen sig som den næstbedste region med hensyn til arbejdskraftens kompetencer (efter Oslo, men foran Helsinki, Stockholm, Amsterdam, Hamborg og Berlin). SVAGHEDER Få og personafhængige forskningsmiljøer Der er også afdækket nogle svagheder i forhold til et øget samarbejde mellem erhverv og forskning. De før omtalte stærke forskningsmiljøer er få og små set i det store billede. Med andre ord er der ikke tilstrækkelig kritisk masse af kvalitetsforskning på amtets sygehuse. Det er et billede, der gælder for både Københavns Amt og Hovedstadsregionen. Der er også peget på, at forskningsmiljøerne på amtets sygehuse er bundet meget op på enkeltpersoner. Det gør dem meget sårbare over for personaleudskiftninger. Det tager lang tid at bygge disse miljøer op, men desværre kort tid at nedbryde dem. Det kan ske i forbindelse med en forskers jobskifte eller pensionering. Ny fødekæde for innovation og teknologioverførsel i Hovedstadsregionen med visse mangler En anden svaghed i forhold til at gøre vejen fra idé til marked kortere der er et af målene med en strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning er, at innovationssystemet (fødekæden) i Hovedstadsregionen ikke har en tilstrækkelig sammenhæng. Der er i baggrundsmaterialet afdækket flere huller i systemet i forhold til teknologioverførsel og kommercialisering. Der er således peget på manglende kvalifikationer og ressourcer i arbejdet med teknologioverførsel. Det gælder på de enkelte institutioner, men også når man ser på Hovedstadsregionen under ét. Arbejdet med teknologioverførsel er spredt på mange institutioner og er småt og utilstrækkeligt i forhold til en effektiv teknologioverførsel mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Arbejdet med teknologioverførsel er forholdsvist nyt i amtet og regionen og er først nu under opbygning. Og det tager tid at opbygge nye specialiserede kompetencer og institutionelle løsninger, der har en tilstrækkelig masse til at løfte opgaverne, samtidig med at nærheden til forskningen sikres. Hertil kommer, at der er et umodent marked for denne type rådgivning i regionen med relativt få udbydere af denne service. Også når det gælder om at bringe gode idéer og innovationer frem til markedet, er der problemer. Et af de store problemer er risikovillig kapital til de indledende faser i processen fra idé til marked. Det drejer sig om manglende kapital til udgifterne i forbindelse med udvikling og dokumentation af idéernes potentiale

10 Få offentlige midler til forskning En tredje og meget central svaghed er, at der i Københavns Amts Sygehusvæsen (KAS) er få midler til forsk-ning. Der er i sygehusvæsenet ikke afsat særskilte puljemidler til forskning. Det er sandsynligvis også medvirkende til, at KAS tilvejebringer færre eksterne midler til forskning sammenlignet med f.eks. H:S og Århus Amt. I 2000 var den eksterne finansiering af forskning i Københavns Amt på 60 mio. kr., i H:S på 293 mio. kr. og i Århus Amt på 192 mio. kr. (kilde: Forskningsstatistikken 2000). Særskilte midler til forskning er en forudsætning for f.eks. tiltrækning af eksterne midler, opbygning af stærke forskningsmiljøer og for at øge mulighederne for kommercialisering. Baggrundsmaterialet viser, at forskningen i dag er afhængig af ekstern finansiering. Det er derfor en væsentlig svaghed, at der ikke er særskilte midler afsat til forskning, som samtidig kan være med til at tilvejebringe den nødvendige eksterne finansiering. Manglende investeringer i forskning er ikke blot noget, der præger Københavns Amt, selvom det i amtet er mere udtalt end andre steder. Generelt peges der på, at forskningen i stigende grad er afhængig af ekstern finansiering fra fonde, private virksomheder og støtteordninger (både nationale ordninger og EU-programmer). Manglende kommercialisering Den sidste væsentlige svaghed, der er peget på, er en begrænset kommercialisering af forskningen i Københavns Amts Sygehusvæsen. En indikator på dette er de relativt få anmeldte opfindelser sammenlignet med f.eks. Århus Amt og H:S. Siden Lov om opfindelser ved offentlig forskningsinstitutioner trådte i kraft 1. januar 2000 har Københavns Amt modtaget ca. 10 anmeldelser, mens H:S og Århus Amt har modtaget henholdsvis 56 og 29 (medio 2003). Den manglende kommercialisering er sandsynligvis bl.a. kulturelt betinget, dvs. at der i Københavns Amts Sygehusvæsen ikke er en kultur eller en udbredt tradition for at tænke kommercielt i forbindelse med forskningen. Det drejer sig om kommerciel tankegang både ved igangsætning af forskningsprojekter, men også det at være opmærksom på de kommercielle aspekter i løbet af et givet forskningsprojekt. En væsentlig forudsætning for et samarbejde med erhvervslivet og kommercialisering af forskningen er foruden en tilstrækkelig mængde kvalitetsforskning en øget synliggørelse af forskningen og samarbejdsmulighederne. 1 19

11 MULIGHEDER Marked i stor vækst Men baggrundsmaterialet har også afdækket en række muligheder for et øget samarbejde mellem erhverv og forskning. Helt overordnet er bio-sundhedsområdet et marked i stor vækst. Dette område skaber mange velbetalte job og tilfører amtet og regionen vigtige kompetencer og ressourcer. Muligheden består i at udnytte denne vækst til at generere et øget samarbejde mellem erhverv og forskning, som både kan komme amtet og virksomhederne til gode. Øget og ny forskning er helt centralt i en understøttelse af bio-sundhedsområdets fortsatte vækst og et samarbejde mellem erhverv og forskning. Ny og øget forskning kan skabe grobund for ny viden og kompetencer, som efterspørges af erhvervslivet. Forskningen er således første og væsentligste led i fødekæden fra idé til marked. Samtidig er samarbejde mellem offentlig forskning og udvikling og private virksomheder en vigtig kilde til innovation og dermed til vækst. Det fremgår ligeledes, at der er et stort økonomisk potentiale i et øget samarbejde mellem amtet og erhvervslivet. For det første kan et øget samarbejde føre til opfindelser, der kan kommercialiseres. Men et øget samarbejde kan også betyde en øget ekstern finansiering af amtets forskning eller nedbringe amtets udgifter til både behandling og forskning. Et øget samarbejde kan således også føre til nye behandlingsformer, en effektivisering af driften og en styrkelse af kernekompetencerne gennem udviklingen af nye metoder og teknologier samt mulighed for at tiltrække og fastholde dygtige forskere og udvikle unikke forskningsmiljøer. Ikke bare samarbejdet mellem amtet og erhvervslivet rummer muligheder. Også et samarbejde i Hovedstadsregionen, over Øresund og med andre førende udenlandske regioner rummer muligheder for at styrke forskningen og dermed gøre den attraktiv for erhvervslivet. Der er peget på, at særligt netværkssamarbejde og integration over Øresund inden for kernekompetencer rummer et stort potentiale. Opbygge, styrke og profilere stærke forskningsmiljøer Stærke forskningsmiljøer er grundlæggende for et øget samarbejde mellem forskning og erhverv. De fremtidige muligheder består således i både at opbygge nye stærke forskningsmiljøer samt at styrke og synliggøre allerede eksisterende miljøer. En forudsætning herfor er flere eksterne midler til forskningen, et øget samarbejde mellem forskningsafdelinger og mellem forskningsinstitutioner samt en markedsføring af forskningen og samarbejdsmuligheder. Det gælder både for Københavns Amt og regionen. Særlige styrkepositioner i regionen Københavns Amt og Hovedstads- og Øresundsregionen har inden for en række felter forskningsmæssige styrkepositioner, der skaber muligheder for et øget samarbejde med erhvervslivet. Ved at styrke og profilere disse områder over for erhvervslivet kan der skabes basis for samarbejde med førende virksomheder. Områderne er diabetes, neurologi, kræft samt immunologi og inflammation, som er identificeret i en rapport fra Boston Consulting Group. Foruden disse styrker inden for bio-sundhedsområdet er der også peget på, at miljø- og energiområdet udgør en styrkeposition i Hovedstadsregionen, som kan danne basis for et øget samarbejde mellem erhverv og forskning. Der er således relativt mange offentlige videns- og forskningsinstitutioner, andre offentlige myndigheder og private virksomheder inden for miljøområdet i Hovedstadsregionen. Stort potentiale i samarbejde Det har også vist sig, at der er et uudnyttet potentiale for samarbejde mellem amtet og erhvervslivet. Der er således basis for et mere udbygget samarbejde. Det bør udnyttes. Det gælder både forskningssamarbejder, udviklingssamarbejder og samarbejder om kliniske afprøvninger. Der er særligt peget på mulighederne ved samarbejde om kliniske forsøg, hvor Københavns Amt og Hovedstadsregionen har en lang tradition for klinisk forskning og forsøg af høj videnskabelig kvalitet. Påvirke den regionale struktur Amtet kan via egne initiativer være med til at sætte dagsordenen og påvirke den regionale struktur i forbindelse med teknologioverførselsarbejdet. De initiativer, amtet tager, kan løftes af amtet alene eller i samarbejde med andre regionale aktører. I baggrundsmaterialet er der identificeret nogle principielle modeller for organisering af teknologioverførsel: Offentligt ejede organisationer specialiseret i hospitalsområdet, offentligt ejede organisationer, der servicerer både universiteter og hospitaler og eksterne operatører med overvejende privat ejerskab. Modellerne har forskellige fordele og ulemper bl.a. med hensyn til nærhed til forskningsmiljøerne, kritisk masse og kontakt med kapital. Der peges også på en række mulige nye delinitiativer på teknologioverførselsområdet, hvoraf nogle kan være basis for indtægtsdækket virksomhed (formidling af kliniske afprøvninger, administration af forskningsfonde, udlejning af ledig hospitalskapacitet, starthus for forskere og studerende og erhvervsrettede kurser). Den regionale struktur er først nu under opbygning. Der er derfor gode muligheder for indflydelse. 20