OPP-nyt. Offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis. November 2008, udgave 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPP-nyt. Offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis. November 2008, udgave 1"

Transkript

1 OPP-nyt Offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis November 2008, udgave 1 Velkommen til OPP-nyt! Af ph.d-stipendiat Ole Helby Petersen, redaktør, Viden om offentlig-private partnerskaber (OPP) skal ikke samle støv på hylderne. Med lanceringen af nyhedsbrevet OPP-nyt findes nu et medie, som i et tilgængeligt format kommunikerer den nyeste viden om partnerskaber. Formålet er at bringe indlæg af høj faglig kvalitet og dermed stimulere videndeling og erfaringsopsamling på OPP-området. Nyhedsbrevet er uafhængigt af alle økonomiske interesser og er åbent for bidrag. Begrebet OPP er en omdiskuteret størrelse. Et partnerskab kan være reelt indhold - eksempelvis en aftale om opførelse, drift, vedligeholdelse og finansiering af en skole men kan også blive misbrugt og forveksles med andre beslægtede begreber. Risikoen ved begrebsforvirring er, at koncepterne frarøves enhver reel betydning samtidig med, at erfaringsopsamling og læring umuliggøres, når man ikke taler samme sprog. OPP-nyt skal bidrage til begrebsafklaring, og derfor bydes begrebsdiskuterende indlæg varmt velkommen. Første udgave af OPP-nyt har fire indlæg. I første artikel præsenterer Lasse Ring Christensen ny viden om de danske kommuners brug af OPP. I anden artikel skriver Anders Thomsen om erfaringer med offentligprivate selskabsdannelser. I tredje artikel skriver Guri Weihe om de britiske erfaringer med OPP efter, at kontrakten er underskrevet. Sluttelig giver Ole Helby Petersen i den fjerde artikel en oversigt over EU s politik og regulering på OPP-området. De fire artikler og deres respektive forfattere repræsenterer den diversitet, som OPP-nyt forsøger at opnå. Artiklerne efterfølges af en sektion med korte nyheder på OPP-området. Velkommen til OPP-nyt og god læselyst! Ny viden om OPP i de danske kommuner Af stud.scient.pol Lasse Ring Christensen, Antallet af færdige OPP-projekter i de danske kommuner kan tælles på én finger, men arbejdet med OPP strækker sig videre end OPPskolen i Herning (tidligere Trehøje) Kommune. Dette dokumenteres blandt andet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, der i den nyligt oprettede OPS-projektdatabase præsenterer erfaringer fra 15 kommunale OPP-projekter fordelt på 14 kommuner (www.ebst.dk). På trods af at flere kommuner arbejder med OPP er spørgsmålet om, hvorvidt OPP-arbejdet foregår i en bestemt type kommuner så vidt vides uudforsket i den danske OPP-litteratur. Foregår arbejdet med OPP i kommuner med en særlig ideologisk profil, med en særlig likviditet, med en særlig størrelse eller med en særlig tradition for samarbejde med private aktører? Svaret på disse spørgsmål er afgørende for at opnå en bedre forståelse af OPP. Denne korte gennemgang sætter de første tal og ord på karakteristika og tendenser ved de 14 kommuner, som indtil videre har forsøgt sig med OPP. I nedenstående tabel er de 14 OPPkommuners gennemsnitlige placering på centrale variable opgjort og sammenligne med de tilsvarende tal for alle landets kommuner. 1

2 Karakteristika ved OPP-kommunerne Tal for 2007, gennemsnit Indbyggertal Andel borgerlige borgmestre Beskatningsgrundlag per indbygger Likviditet per indbygger Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) OPP-kommuner % ,7 Kommunerne i alt % ,6 Kilde: Velfærdsministeriets kommunale nøgletal og egne beregninger OPP-kommunernes gennemsnitlige indbyggertal er næsten dobbelt så højt som gennemsnittet for kommunerne i alt. Selv om København og Århus påvirker gennemsnittet betydeligt, er der en klar tendens i opgørelsen, der kan hænge sammen med, at et stort og kompliceret OPP-projekt lettere kan håndteres af en større kommune. Andelen af borgerlige borgmestre i OPP-kommunerne er ikke nævneværdigt forskellig fra andelen i kommunerne i alt. Inddragelsen af private aktører i den offentlige opgaveløsning associeres ofte med en borgerlig-liberal ideologi, men en sådan ideologiske tendens kan ikke identificeres i kommunernes hidtidige arbejde med OPP. Beskatningsgrundlag og likviditet er to mål for en kommunes finansieringsmuligheder. Både likviditet og beskatningsningsgrundlag er gennemsnitligt lidt højere i OPPkommunerne end i gennemsnitskommunen. Dette indikerer, at de danske kommuner ikke anvender OPP pga. manglende likviditet, hvilket er bemærkelsesværdigt i et OPPhistorisk perspektiv, hvor OPP i Storbritannien oprindeligt var en finansieringsmodel for den offentlige sektors anlægsinvesteringer. IKU er et mål for graden af den kommunale konkurrenceudsættelse, og der er ikke nogen forskel på det gennemsnitlige konkurrenceudsættelsessniveau i OPP-kommunerne og i kommunerne i alt. Det kunne ellers forventes, at de kommuner, der i størst grad anvender private aktører i opgaveløsningen, også ville være mere tilbøjelige til at anvende OPP, men dette er ikke tilfældet i det forelø- bige kommunale OPP-arbejde. Det kan konkluderes, at OPP-kommunerne generelt ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnitskommunen, men at det hidtidige arbejde med OPP dog primært er udført i større kommuner. Denne opgørelse af centrale tendenser i kommunernes OPP-arbejde lukker langt fra diskussionen om, hvilke kommuner der bruger OPP. Snarere er dette bidrag et første skridt på vejen mod en mere kvantitativ forståelse af OPP og en opfordring til flere undersøgelser af denne art, når mere omfattende data foreligger. Kommunale-private aktieselskaber: Fælles ejerskab giver nye muligheder Af cand.scient.soc Anders Thomsen, En af de samarbejdsformer, der afprøves i øjeblikket på OPS-området, er kommunaleprivate aktieselskaber. I det fælles aktieselskab går en kommune sammen med en privat part for i fællesskab at udvikle et produkt eller en service. Det giver nogle fordele i forhold til mere traditionelle udbudsformer med en mere stringent opdeling mellem en offentlig part, der bestiller, og en privat part, der leverer. Det særegne ved denne model er, at den kommunale part beholder en stor indflydelse på leveringen, i den tid kontrakten løber. Denne artikel vil give et bud på de fordele kommuner og private kan opnå gennem aktieselskabsmodellen. En undersøgelse af to kommunale-private aktieselskaber beskæftiget med madservice i henholdsvis Skive og Helsingør viser, at både kommunale og private parter kan udnytte hinandens kompetencer ved at samarbejde i aktieselskabsformen. I begge kommuner blev 2

3 den kommunale madservice i årene omdannet til kommunale-private aktieselskaber under navnet Det Danske Madhus. Et af de lovgivningsmæssige krav til selskabsformen er, at kommunal viden videreudvikles, og det skete ved at lade selskaberne bruge det kommunale produktionsudstyr og samtidig overtage medarbejderne fra den tidligere kommunale produktion. Derved skabtes et selskab, der kunne producere uden de store entry-omkostninger, og som fra starten havde en stabil kundekreds. Den private part har i begge tilfælde tilføjet sit kendskab til organisation, marked og afsætning til de nye selskaber. Det lykkedes begge steder for parterne at kombinere kommunale kompetencer inden for ernæring og pleje med private kompetencer inden for organisation og salg. Med privat deltagelse er der sket en stigning i afsætningen, som er blevet bredt ud over de oprindelige kommunegrænser, og brugertilfredsheden er steget. Kommunerne sikrede sig med det fælles ejerskab, at de kunne regulere på produktet i løbet af kontraktperioden; at de med andre ord kunne blande sig i driften. Den mulighed udnytter de gennem bestyrelsens overordnede styring, men derudover også ved en øget kontakt til køkkenchefen og direktionen. Det er med til at fastholde, at kvaliteten af maden altid er et politisk ansvar. Byrådet kan ikke løbe fra ansvaret ved at skyde skylden på en leverandør, der ikke lever op til sine kontraktlige forpligtelser. Derudover opfylder det fælles ejerskab et kommunalt behov for forsyningssikkerhed, fordi opgaven let kan trækkes hjem, og samtidig bevares arbejdspladser i kommunen. Sidstnævnte hensyn kan meget vel være i strid med økonomiske overvejelser om f.eks. at flytte produktionen til bedre faciliteter i en anden kommune, men ikke desto mindre afgørende i den kommunale virkelighed. For den private deltager i selskabet åbnes et marked, og der opnås samtidig en tæt kontakt til det politiske beslutningsniveau gennem byrådsmedlemmerne i bestyrelsen. I både Skive og Helsingør har udskillelsen af madservice i et eget selskab ført til organisatorisk rene linjer, hvor beslutningskompetencen er blevet klart placeret hos køkkenchefen, og opgaven præciseret som mad af høj kvalitet. Det fælles ejerskab gør det muligt at udvikle samarbejdsformer, hvor metoderne og målene kan reguleres i kontraktperioden. En kommune skal tage samfundsmæssige hensyn, som kan konflikte med et profitmaksimerende fokus, og her tilbyder det fælles ejerskab i aktieselskabsmodellen sig som en løsning, fordi den anerkender, at det ikke kun er et måltid, der skal leveres, men en større pakke af samfundsmæssige hensyn. Denne pakke kan ændre sig med samme fart som den politiske proces, og det kræver en god del fleksibilitet at holde det politiske tempo, der ikke nødvendigvis følger markedets. Madservice er dermed også en opgave, der er svær at definere, og som derfor kræver kontraktforhold, der kan tage højde for denne kompleksitet. Med aktieselskabsmodellen kan man fastholde oparbejdede kommunale kompetencer og supplere dem med private, samtidig med at det anerkendes, at politikere har behov for at bevare indflydelse på leverancerne. Efter tegnebrættet: Når en OPP-aftale skal omsættes til praksis Af ph.d. Guri Weihe, COWI, Tidligere forskning har primært fokuseret på juridiske, tekniske og økonomiske forhold ved OPP samt aspekter, der relaterer sig til udbudsfasen af et OPP-forløb. Forbavsende lidt opmærksomhed er blevet rettet mod OPPprojekternes driftsfase, dvs. den periode, som følger efter opførelse af byggeriet, og hvor den egentlige serviceproduktion finder sted. Den forskningsmæssige viden om de udfor- 3

4 dringer og muligheder, som opstår efter at OPP-kontrakterne er underskrevet, er derfor meget begrænset. Et lignende mønster genfindes i praksis, hvor der også har været en tendens til at fokusere på udbudsprocessen, mens mindre opmærksomhed er blevet rettet mod selve implementeringen af OPP-projekterne. I Storbritannien, som er et af de steder, hvor man har mest erfaring med implementerede projekter, er det således først for relativt nyligt, at policy dokumenter og vejledningsmateriale vedrørende denne del af OPP-forløbet er blevet udarbejdet. Ligeledes er det ganske få år siden, at der i Storbritannien fra centralt hold blev oprettet en rådgivende enhed, som yder konsulentbistand til projektledere på idriftsatte projekter. Denne udvikling skal ses i lyset af, at efterhånden som det britiske OPPmarked er blevet mere modent, og der er kommet flere og flere idriftsatte OPPprojekter, så er man samtidig blevet mere og mere opmærksom på, at der også er ledelsesog samarbejdsudfordringer efter, at kontrakten er blevet underskrevet. Jeg har i forbindelse med min ph.d.- afhandling om OPP studeret fem britiske, idriftsatte OPP-projekter på henholdsvis transport-, sundheds- og forsvarsområdet. Afhandlingen viser, hvorledes OPPsamarbejdet udfolder sig forskelligartet fra projekt til projekt. Mens nogle partnerskaber mest af alt minder om offentlig-private kampe, er der andre projekter, som i højere grad bygger på et tillidsbaseret og konstruktivt samarbejde. I sidstnævnte projekter viser det sig at være lettere og mindre ressourcekrævende at foretage nødvendige ændringer, og samarbejdsprocesserne glider endvidere mere effektivt end i de førstnævnte cases. Der ses endvidere en sammenhæng mellem projektperformance og den måde, hvorpå samarbejdet udfolder sig og administreres af de involverede parter. Erfaringerne fra Storbritannien viser således, at arbejdet ikke er overstået, når blot aftalen er indgået, men at det tværtimod også kræver omfattende ressourcer i de efterfølgende 30 år. Det er ikke muligt at tage højde for alle forhold i kontraktgrundlaget i en ca. 30-årig aftale, og det er ensbetydende med, at der med tiden vil opstå behov for ændringer. Et succesfuldt samarbejde beror derfor på, at der udarbejdes gode rammer for den løbende administration af OPP-aftalen. Det gælder for eksempel effektive ændringsmekanismer, klare kommunikations- og beslutningsprocesser og gode mål- og resultatstyringssystemer, der skaber en hensigtsmæssig incitamentsstruktur. Et succesfuldt samarbejde beror derfor ikke udelukkende på et godt aftalegrundlag. Gode resultater skabes løbende i processen, og resultaterne fra nyere forskning samt erfaringerne fra Storbritannien tyder således på, at det kan betale sig at tænke langsigtet allerede mens OPP-aftalerne er på tegnebrættet. OPP-projekter er ikke selvkørende, når kontrakterne er underskrevet. Den største udfordring er at etablere et effektivt og hensigtsmæssigt samarbejde over de 30 år, som samarbejdet varer. Baggrund: Fredag den 31. oktober forsvarede Guri Weihe sin ph.d.-afhandling Offentligprivate partnerskaber - betydning og praksis ved Copenhagen Business School. Afhandlingen er artikelbaseret og undersøger, hvordan OPP-projekter udfolder sig efter, at kontrakterne er underskrevet. Den oversete spiller: OPP og Den Europæiske Union Af ph.d-stipendiat Ole Helby Petersen, CBS, Det er efterhånden mere end 25 år siden, at offentlig-private partnerskaber (OPP) blev introduceret i Storbritannien. Dengang blev 4

5 det kaldt PFI (Private Finance Initiative) og var mest af alt et spørgsmål om at tilføre privat kapital til en udhulet offentlig sektor. Siden, med Tony Blair og Labour s indtog i slut-90 erne, blev PFI til OPP. Samtidig begyndte mange andre lande at snakke om OPP, herunder Italien, Irland, Holland, Spanien og Portugal. Forskningen har fulgt interesseret med, og allerede omkring årtusindeskiftet udkom de første bøger om OPP. Siden er mange flere bøger, artikler og rapporter fulgt med, og en opgørelse jeg for nyligt lavede sammen med min kollega Guri Weihe viste, at der på verdensplan er udgivet næsten 600 akademiske artikler og bøger om OPP. Dette tal inkluderer alle peer-reviewed, engelsksprogede udgivelser, og artikler og bøger på andre sprog skal lægges til dette tal for at opnå et samlet billede af forskningen på området. OPP har altså ikke kun vundet frem i praksis, men også i forskningen. Mange af disse forskningsbidrag er enkelt-lande studier eller case studier af konkrete OPP-projekter. I de senere år er den komparative dimension blevet mere udtalt, hvor eksempelvis Hollands og Storbritanniens, Danmark og Australiens eller de Skandinaviske landes OPPprogrammer sammenlignes. Et tema, som fortsat henstår som forskningsmæssigt mere eller mindre uberørt, er EU s initiativer på OPP-området. Hvilke politiske initiativer har EU-kommissionen taget, og hvordan reguleres OPP fra Bruxelles og Luxembourg? Lad mig først slå fast, at OPP ikke har en autoritativ definition på EU niveau selvom begrebet OPP nævnes i et væld af rapporter og dokumenter. EUkommissionen formulerede i et green-paper om OPP i 2004 begrebet ved en række punkter, som svarer til det vi i Danmark og andre lande forstår ved OPP: en samlet aftale mellem en offentlig og privat part om finansiering, planlægning, opførelse, drift og vedligeholdelse af et anlægsaktiv eller en service, og hvor risici og gevinster deles systematisk mellem partnerne. Det må tolkes sådan, at EU kommissionen enten ikke ønsker eller ikke har mandat til at udstikke en autoritativ definition af OPP. Det næste centrale forhold ved OPP på EU-niveau er, at OPP ikke er direkte reguleret af EU-lov. Der findes altså ingen direktiver eller andre forordninger, som kræver, at OPP anvendes i medlemslandene. Derimod er der på EU-niveau to helt centrale regelsæt, som træder i kraft hvis et medlemsland vælger at inddrage en privat part i løsning af en offentlig opgave. Det første regelsæt er EU s udbudsdirektiv. Udbudsdirektivets overordnede formål er at sikre private aktørers frie, lige og fair adgang til alle offentlige udbud i EU f.eks. et skoleprojekt. Der er opstillet en grænseværdi på cirka 39 mio. kr., og kun projekter over denne størrelse skal udbydes på EU-niveau. Holdes en offentlig opgave inhouse, skal den ikke udbydes. Reguleringsmæssigt findes der tre OPP-modeller i EUregi: Kontrakt-OPP, Koncession-OPP og Institutionel-OPP. Jeg kan desværre ikke gå meget i dybden med hver enkelt af disse modeller her, men har skrevet mere om de tre modeller andetsteds. Det andet centrale regelsæt for OPP udspringer af ØMU kriterierne, som sætter grænser for landenes samlede offentlige gæld samt det løbende statslige budgetunderskud. Hvis et nationalt OPP-projekt igangsættes bliver spørgsmålet, om projektet registreres på den offentlige eller private parts regnskabsbalance. Spørgsmålet omtales på engelsk som et on/off balance sheet issue. Opføres OPP-projektet på den offentlige balance, vil det påvirke gælden negativt, hvilket kan være problematisk for de EU-lande, som i forvejen arbejder hårdt for at holde sig inden for ØMU kriterierne. Det Europæiske Statistiske Kontor (Eurostat) reagerede i 2004 på en voksende bekymring over, at nogle lande be- 5

6 vidst ville placere en række projekter off balance sheet, dvs. på den private parts balance, og dermed sminke statsregnskaberne. Eurostat udstak nogle kriterier for, hvornår et projekt skal opføres som offentligt og privat. Ligesom tilfældet er det med udbudsdirektivet, så træder disse kriterier først i kraft hvis et land vælger at igangsætte et OPP-projekt. Begge regelsæt kan derfor siges indirekte at regulere OPP på EU-niveau, mens der fortsat ikke findes direkte regulering af OPP. EU-kommissionens initiativer på OPPområdet har indtil videre været sparsomme, men der ses tegn på opbrud og forandring. General Direktoratet for transport (DG TREN) har for nyligt sammen med den Europæiske Investeringsbank (EIB) etableret et europæisk kompetencecenter for OPP. European Partnership Excellence Center (EPEC), som er centerets formelle navn, blev lanceret i september 2008 på et møde i Paris, hvor repræsentanter fra OPP-enhederne i medlemslandene mødtes. EPEC kommer hovedsageligt til at bestå af nationale OPP-eksperter, som udstationeres fra de nationale enheder. Koordinering af initiativer på OPP-området er hidtil sket på ad hoc basis i uformelle netværk på tværs af medlemslande, i Kommissionen og i Den Europæiske Investeringsbank. Med etableringen af EPEC ses der tegn på en institutionalisering af OPP-politiken på EU-niveau, men den reelle betydning af EPEC er det endnu for tidligt at spå om. EU hidtil har været yderst tilbageholdende med at formulere politik og regulering på OPP-området, og hovedparten af de reguleringsmæssige kompetencer findes fortsat på nationalt niveau. Men der er tegn på institutionelt opbrud, og pilen peger i retning af større opmærksomhed omkring OPP i Bruxelles og Luxembourg. Korte nyheder OPP/OPS projektdatabase: Erhvervs- og Byggestyrelsen tilbyder nu en projektdatabase med danske OPP/OPS projekter. I databasen findes oplysninger om alle kommunale projekter, hvor regeringen har givet støtte til OPP-forundersøgelser, markedsanalyser mv. Se mere på Afklaring af de kommunale deponeringsregler: En tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Velfærdsministeriet offentliggjorde i maj 2008 en rapport om de kommunale deponeringsregler i forbindelse med OPP-projekter. Spørgsmålet om deponering har været kritisk for OPP, da reglerne stillede OPP-projekter økonomisk dårligere end traditionelle projekter i kommunerne. Den kommunale lånebekendtgørelse justeres nu svarende til rapportens anbefalinger. Læs rapporten på Velfærdsministeriets hjemmeside Danmarks første OPP-ph.d: Som omtalt andetsteds i denne udgave af OPP-nyt blev Danmarks første OPP-ph.d. udklækket d. 31. oktober på Copenhagen Business School. Ph.d Guri Weihe arbejder nu videre med OPP i konsulentfirmaet COWI. Nyt OPP-skoleprojekt på Langeland: Langeland Kommune har besluttet at opføre en ny, stor skole som OPP. Projektet bliver det andet danske skolebyggeri, som opføres efter OPP-formen. Det første danske OPP-projekt var OPP-skolen i Vildbjerg. Flere oplysninger om projekterne kan findes på 6

7 Redaktionelle fakta OPP-nyt formidler erfaringer med partnerskaber fra forskning og praksis. Nyhedsbrevet er uafhængigt af økonomiske interesser og udsendes én gang i kvartalet. Nyhedsbrevet redigeres af ph.d-stipendiat Ole Helby Petersen, Copenhagen Business School. Artikler bragt i OPP-nyt er udtryk for den enkelte forfatters holdninger og er ikke udtryk for redaktørens eller CBS holdning. OPP-nyt er åbent for indlæg fra alle med interesse for offentligprivat samspil. Kontakt redaktøren på for nærmere aftale om bidrag eller hvis du ønsker yderligere information om nyhedsbrevet. 7

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner Organisation for erhvervslivet September 2009 Kæmpe markedspotentiale i kommunal madservice til børn og ældre AF CHEFKONSULENT LISE WALBOM, LICW@DI.DK, CHEFKONSULENT PETER BAY KIRKEGAARD, PBKI@DI.DK og

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Vejledning til faggrupper

Vejledning til faggrupper Vejledning til faggrupper - en hjælp til at få et overblik over rollen som fagperson INDHOLD 1. Formål med vejledningen... 2 2. Definition af en faggruppe... 2 3. Hvornår skal der gennemføres et udbud

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark

Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. olhe@kora.dk Analyse og Forskning Analyse og Forskning Udfordringer i forhold til udbud og arbejdspladser

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder

Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. KORA (olhe@kora.dk) Budskabet 1. Pilen peger i retning af flere partnerskaber 2. Partnerskaber

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0327 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0327 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0327 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 1. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final) NOTAT Kemikalier J.nr. 001-08381 Ref. Vijoh Den 11. januar 2013 RAMMENOTAT til MILJØSPECIALUDVALGET Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012)

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter Udbudsfri OPI Om udbudsfri OPI Hvorfor udbudsfri OPI Modellen Case Kontakter OPI (offentlig-privat innovation) projekter er med til at skabe udvikling og innovation i byggeriet, men udbudsreglerne betragtes

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse

Læs mere

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Bygningsstyrelsens OPP projekter Rigsarkivet Det første statslige OPP projekt. Tinglysningsretten i Hobro: Det første statslige

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Invitation til Konkurrenceudsættelse for milliarder! Konference på Konferencecenter Nyborg Strand, Nyborg Fredag den 31. oktober 2008, kl. 8.30-16.

Invitation til Konkurrenceudsættelse for milliarder! Konference på Konferencecenter Nyborg Strand, Nyborg Fredag den 31. oktober 2008, kl. 8.30-16. Invitation til Konkurrenceudsættelse for milliarder! Konference på Konferencecenter Nyborg Strand, Nyborg Fredag den 31. oktober 2008, kl. 8.30-16.30 Hør om Mål og strategier for konkurrenceudsættelse

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

ANNONCERING MADSERVICE

ANNONCERING MADSERVICE ANNONCERING MADSERVICE ODDER KOMMUNE 1. INDLEDNING I medfør af lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 om indhentning af tilbud for visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Tilbudsloven)

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

SKATs rejse med kontraktstyring og gevinstrealisering. Luke Smith Senior Contract Manager

SKATs rejse med kontraktstyring og gevinstrealisering. Luke Smith Senior Contract Manager SKATs rejse med kontraktstyring og gevinstrealisering Luke Smith Senior Contract Manager Starten på gevinstrealisering Contract Management funktionen: - Reaktiv juridisk rådgivning Etablering af Center

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver

Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver Att.: Jesper Halvorsen Socialministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K cas@sm.dk 2. marts 2011 MLR Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver Konkurrence-

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HERNING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner

Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner Definitioner og ordforklaring Offentligt-Privat Samspil (OPS) Samlebetegnelse

Læs mere

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Deloitte Financial Advisory Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade

Læs mere

Netværksmøde/Kolding D. 23.10.2013

Netværksmøde/Kolding D. 23.10.2013 Netværksmøde/Kolding D. 23.10.2013 I bydes velkommen af: Projektkonsulent Niels Bech Christiansen Projektkonsulent Leo Ebbesen Petersen Projektleder Lars Friis Christensen Status på projektet Processen

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere