OPP-nyt. Offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis. November 2008, udgave 1
|
|
- Christine Groth
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPP-nyt Offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis November 2008, udgave 1 Velkommen til OPP-nyt! Af ph.d-stipendiat Ole Helby Petersen, redaktør, Viden om offentlig-private partnerskaber (OPP) skal ikke samle støv på hylderne. Med lanceringen af nyhedsbrevet OPP-nyt findes nu et medie, som i et tilgængeligt format kommunikerer den nyeste viden om partnerskaber. Formålet er at bringe indlæg af høj faglig kvalitet og dermed stimulere videndeling og erfaringsopsamling på OPP-området. Nyhedsbrevet er uafhængigt af alle økonomiske interesser og er åbent for bidrag. Begrebet OPP er en omdiskuteret størrelse. Et partnerskab kan være reelt indhold - eksempelvis en aftale om opførelse, drift, vedligeholdelse og finansiering af en skole men kan også blive misbrugt og forveksles med andre beslægtede begreber. Risikoen ved begrebsforvirring er, at koncepterne frarøves enhver reel betydning samtidig med, at erfaringsopsamling og læring umuliggøres, når man ikke taler samme sprog. OPP-nyt skal bidrage til begrebsafklaring, og derfor bydes begrebsdiskuterende indlæg varmt velkommen. Første udgave af OPP-nyt har fire indlæg. I første artikel præsenterer Lasse Ring Christensen ny viden om de danske kommuners brug af OPP. I anden artikel skriver Anders Thomsen om erfaringer med offentligprivate selskabsdannelser. I tredje artikel skriver Guri Weihe om de britiske erfaringer med OPP efter, at kontrakten er underskrevet. Sluttelig giver Ole Helby Petersen i den fjerde artikel en oversigt over EU s politik og regulering på OPP-området. De fire artikler og deres respektive forfattere repræsenterer den diversitet, som OPP-nyt forsøger at opnå. Artiklerne efterfølges af en sektion med korte nyheder på OPP-området. Velkommen til OPP-nyt og god læselyst! Ny viden om OPP i de danske kommuner Af stud.scient.pol Lasse Ring Christensen, Antallet af færdige OPP-projekter i de danske kommuner kan tælles på én finger, men arbejdet med OPP strækker sig videre end OPPskolen i Herning (tidligere Trehøje) Kommune. Dette dokumenteres blandt andet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, der i den nyligt oprettede OPS-projektdatabase præsenterer erfaringer fra 15 kommunale OPP-projekter fordelt på 14 kommuner (www.ebst.dk). På trods af at flere kommuner arbejder med OPP er spørgsmålet om, hvorvidt OPP-arbejdet foregår i en bestemt type kommuner så vidt vides uudforsket i den danske OPP-litteratur. Foregår arbejdet med OPP i kommuner med en særlig ideologisk profil, med en særlig likviditet, med en særlig størrelse eller med en særlig tradition for samarbejde med private aktører? Svaret på disse spørgsmål er afgørende for at opnå en bedre forståelse af OPP. Denne korte gennemgang sætter de første tal og ord på karakteristika og tendenser ved de 14 kommuner, som indtil videre har forsøgt sig med OPP. I nedenstående tabel er de 14 OPPkommuners gennemsnitlige placering på centrale variable opgjort og sammenligne med de tilsvarende tal for alle landets kommuner. 1
2 Karakteristika ved OPP-kommunerne Tal for 2007, gennemsnit Indbyggertal Andel borgerlige borgmestre Beskatningsgrundlag per indbygger Likviditet per indbygger Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) OPP-kommuner % ,7 Kommunerne i alt % ,6 Kilde: Velfærdsministeriets kommunale nøgletal og egne beregninger OPP-kommunernes gennemsnitlige indbyggertal er næsten dobbelt så højt som gennemsnittet for kommunerne i alt. Selv om København og Århus påvirker gennemsnittet betydeligt, er der en klar tendens i opgørelsen, der kan hænge sammen med, at et stort og kompliceret OPP-projekt lettere kan håndteres af en større kommune. Andelen af borgerlige borgmestre i OPP-kommunerne er ikke nævneværdigt forskellig fra andelen i kommunerne i alt. Inddragelsen af private aktører i den offentlige opgaveløsning associeres ofte med en borgerlig-liberal ideologi, men en sådan ideologiske tendens kan ikke identificeres i kommunernes hidtidige arbejde med OPP. Beskatningsgrundlag og likviditet er to mål for en kommunes finansieringsmuligheder. Både likviditet og beskatningsningsgrundlag er gennemsnitligt lidt højere i OPPkommunerne end i gennemsnitskommunen. Dette indikerer, at de danske kommuner ikke anvender OPP pga. manglende likviditet, hvilket er bemærkelsesværdigt i et OPPhistorisk perspektiv, hvor OPP i Storbritannien oprindeligt var en finansieringsmodel for den offentlige sektors anlægsinvesteringer. IKU er et mål for graden af den kommunale konkurrenceudsættelse, og der er ikke nogen forskel på det gennemsnitlige konkurrenceudsættelsessniveau i OPP-kommunerne og i kommunerne i alt. Det kunne ellers forventes, at de kommuner, der i størst grad anvender private aktører i opgaveløsningen, også ville være mere tilbøjelige til at anvende OPP, men dette er ikke tilfældet i det forelø- bige kommunale OPP-arbejde. Det kan konkluderes, at OPP-kommunerne generelt ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnitskommunen, men at det hidtidige arbejde med OPP dog primært er udført i større kommuner. Denne opgørelse af centrale tendenser i kommunernes OPP-arbejde lukker langt fra diskussionen om, hvilke kommuner der bruger OPP. Snarere er dette bidrag et første skridt på vejen mod en mere kvantitativ forståelse af OPP og en opfordring til flere undersøgelser af denne art, når mere omfattende data foreligger. Kommunale-private aktieselskaber: Fælles ejerskab giver nye muligheder Af cand.scient.soc Anders Thomsen, En af de samarbejdsformer, der afprøves i øjeblikket på OPS-området, er kommunaleprivate aktieselskaber. I det fælles aktieselskab går en kommune sammen med en privat part for i fællesskab at udvikle et produkt eller en service. Det giver nogle fordele i forhold til mere traditionelle udbudsformer med en mere stringent opdeling mellem en offentlig part, der bestiller, og en privat part, der leverer. Det særegne ved denne model er, at den kommunale part beholder en stor indflydelse på leveringen, i den tid kontrakten løber. Denne artikel vil give et bud på de fordele kommuner og private kan opnå gennem aktieselskabsmodellen. En undersøgelse af to kommunale-private aktieselskaber beskæftiget med madservice i henholdsvis Skive og Helsingør viser, at både kommunale og private parter kan udnytte hinandens kompetencer ved at samarbejde i aktieselskabsformen. I begge kommuner blev 2
3 den kommunale madservice i årene omdannet til kommunale-private aktieselskaber under navnet Det Danske Madhus. Et af de lovgivningsmæssige krav til selskabsformen er, at kommunal viden videreudvikles, og det skete ved at lade selskaberne bruge det kommunale produktionsudstyr og samtidig overtage medarbejderne fra den tidligere kommunale produktion. Derved skabtes et selskab, der kunne producere uden de store entry-omkostninger, og som fra starten havde en stabil kundekreds. Den private part har i begge tilfælde tilføjet sit kendskab til organisation, marked og afsætning til de nye selskaber. Det lykkedes begge steder for parterne at kombinere kommunale kompetencer inden for ernæring og pleje med private kompetencer inden for organisation og salg. Med privat deltagelse er der sket en stigning i afsætningen, som er blevet bredt ud over de oprindelige kommunegrænser, og brugertilfredsheden er steget. Kommunerne sikrede sig med det fælles ejerskab, at de kunne regulere på produktet i løbet af kontraktperioden; at de med andre ord kunne blande sig i driften. Den mulighed udnytter de gennem bestyrelsens overordnede styring, men derudover også ved en øget kontakt til køkkenchefen og direktionen. Det er med til at fastholde, at kvaliteten af maden altid er et politisk ansvar. Byrådet kan ikke løbe fra ansvaret ved at skyde skylden på en leverandør, der ikke lever op til sine kontraktlige forpligtelser. Derudover opfylder det fælles ejerskab et kommunalt behov for forsyningssikkerhed, fordi opgaven let kan trækkes hjem, og samtidig bevares arbejdspladser i kommunen. Sidstnævnte hensyn kan meget vel være i strid med økonomiske overvejelser om f.eks. at flytte produktionen til bedre faciliteter i en anden kommune, men ikke desto mindre afgørende i den kommunale virkelighed. For den private deltager i selskabet åbnes et marked, og der opnås samtidig en tæt kontakt til det politiske beslutningsniveau gennem byrådsmedlemmerne i bestyrelsen. I både Skive og Helsingør har udskillelsen af madservice i et eget selskab ført til organisatorisk rene linjer, hvor beslutningskompetencen er blevet klart placeret hos køkkenchefen, og opgaven præciseret som mad af høj kvalitet. Det fælles ejerskab gør det muligt at udvikle samarbejdsformer, hvor metoderne og målene kan reguleres i kontraktperioden. En kommune skal tage samfundsmæssige hensyn, som kan konflikte med et profitmaksimerende fokus, og her tilbyder det fælles ejerskab i aktieselskabsmodellen sig som en løsning, fordi den anerkender, at det ikke kun er et måltid, der skal leveres, men en større pakke af samfundsmæssige hensyn. Denne pakke kan ændre sig med samme fart som den politiske proces, og det kræver en god del fleksibilitet at holde det politiske tempo, der ikke nødvendigvis følger markedets. Madservice er dermed også en opgave, der er svær at definere, og som derfor kræver kontraktforhold, der kan tage højde for denne kompleksitet. Med aktieselskabsmodellen kan man fastholde oparbejdede kommunale kompetencer og supplere dem med private, samtidig med at det anerkendes, at politikere har behov for at bevare indflydelse på leverancerne. Efter tegnebrættet: Når en OPP-aftale skal omsættes til praksis Af ph.d. Guri Weihe, COWI, Tidligere forskning har primært fokuseret på juridiske, tekniske og økonomiske forhold ved OPP samt aspekter, der relaterer sig til udbudsfasen af et OPP-forløb. Forbavsende lidt opmærksomhed er blevet rettet mod OPPprojekternes driftsfase, dvs. den periode, som følger efter opførelse af byggeriet, og hvor den egentlige serviceproduktion finder sted. Den forskningsmæssige viden om de udfor- 3
4 dringer og muligheder, som opstår efter at OPP-kontrakterne er underskrevet, er derfor meget begrænset. Et lignende mønster genfindes i praksis, hvor der også har været en tendens til at fokusere på udbudsprocessen, mens mindre opmærksomhed er blevet rettet mod selve implementeringen af OPP-projekterne. I Storbritannien, som er et af de steder, hvor man har mest erfaring med implementerede projekter, er det således først for relativt nyligt, at policy dokumenter og vejledningsmateriale vedrørende denne del af OPP-forløbet er blevet udarbejdet. Ligeledes er det ganske få år siden, at der i Storbritannien fra centralt hold blev oprettet en rådgivende enhed, som yder konsulentbistand til projektledere på idriftsatte projekter. Denne udvikling skal ses i lyset af, at efterhånden som det britiske OPPmarked er blevet mere modent, og der er kommet flere og flere idriftsatte OPPprojekter, så er man samtidig blevet mere og mere opmærksom på, at der også er ledelsesog samarbejdsudfordringer efter, at kontrakten er blevet underskrevet. Jeg har i forbindelse med min ph.d.- afhandling om OPP studeret fem britiske, idriftsatte OPP-projekter på henholdsvis transport-, sundheds- og forsvarsområdet. Afhandlingen viser, hvorledes OPPsamarbejdet udfolder sig forskelligartet fra projekt til projekt. Mens nogle partnerskaber mest af alt minder om offentlig-private kampe, er der andre projekter, som i højere grad bygger på et tillidsbaseret og konstruktivt samarbejde. I sidstnævnte projekter viser det sig at være lettere og mindre ressourcekrævende at foretage nødvendige ændringer, og samarbejdsprocesserne glider endvidere mere effektivt end i de førstnævnte cases. Der ses endvidere en sammenhæng mellem projektperformance og den måde, hvorpå samarbejdet udfolder sig og administreres af de involverede parter. Erfaringerne fra Storbritannien viser således, at arbejdet ikke er overstået, når blot aftalen er indgået, men at det tværtimod også kræver omfattende ressourcer i de efterfølgende 30 år. Det er ikke muligt at tage højde for alle forhold i kontraktgrundlaget i en ca. 30-årig aftale, og det er ensbetydende med, at der med tiden vil opstå behov for ændringer. Et succesfuldt samarbejde beror derfor på, at der udarbejdes gode rammer for den løbende administration af OPP-aftalen. Det gælder for eksempel effektive ændringsmekanismer, klare kommunikations- og beslutningsprocesser og gode mål- og resultatstyringssystemer, der skaber en hensigtsmæssig incitamentsstruktur. Et succesfuldt samarbejde beror derfor ikke udelukkende på et godt aftalegrundlag. Gode resultater skabes løbende i processen, og resultaterne fra nyere forskning samt erfaringerne fra Storbritannien tyder således på, at det kan betale sig at tænke langsigtet allerede mens OPP-aftalerne er på tegnebrættet. OPP-projekter er ikke selvkørende, når kontrakterne er underskrevet. Den største udfordring er at etablere et effektivt og hensigtsmæssigt samarbejde over de 30 år, som samarbejdet varer. Baggrund: Fredag den 31. oktober forsvarede Guri Weihe sin ph.d.-afhandling Offentligprivate partnerskaber - betydning og praksis ved Copenhagen Business School. Afhandlingen er artikelbaseret og undersøger, hvordan OPP-projekter udfolder sig efter, at kontrakterne er underskrevet. Den oversete spiller: OPP og Den Europæiske Union Af ph.d-stipendiat Ole Helby Petersen, CBS, Det er efterhånden mere end 25 år siden, at offentlig-private partnerskaber (OPP) blev introduceret i Storbritannien. Dengang blev 4
5 det kaldt PFI (Private Finance Initiative) og var mest af alt et spørgsmål om at tilføre privat kapital til en udhulet offentlig sektor. Siden, med Tony Blair og Labour s indtog i slut-90 erne, blev PFI til OPP. Samtidig begyndte mange andre lande at snakke om OPP, herunder Italien, Irland, Holland, Spanien og Portugal. Forskningen har fulgt interesseret med, og allerede omkring årtusindeskiftet udkom de første bøger om OPP. Siden er mange flere bøger, artikler og rapporter fulgt med, og en opgørelse jeg for nyligt lavede sammen med min kollega Guri Weihe viste, at der på verdensplan er udgivet næsten 600 akademiske artikler og bøger om OPP. Dette tal inkluderer alle peer-reviewed, engelsksprogede udgivelser, og artikler og bøger på andre sprog skal lægges til dette tal for at opnå et samlet billede af forskningen på området. OPP har altså ikke kun vundet frem i praksis, men også i forskningen. Mange af disse forskningsbidrag er enkelt-lande studier eller case studier af konkrete OPP-projekter. I de senere år er den komparative dimension blevet mere udtalt, hvor eksempelvis Hollands og Storbritanniens, Danmark og Australiens eller de Skandinaviske landes OPPprogrammer sammenlignes. Et tema, som fortsat henstår som forskningsmæssigt mere eller mindre uberørt, er EU s initiativer på OPP-området. Hvilke politiske initiativer har EU-kommissionen taget, og hvordan reguleres OPP fra Bruxelles og Luxembourg? Lad mig først slå fast, at OPP ikke har en autoritativ definition på EU niveau selvom begrebet OPP nævnes i et væld af rapporter og dokumenter. EUkommissionen formulerede i et green-paper om OPP i 2004 begrebet ved en række punkter, som svarer til det vi i Danmark og andre lande forstår ved OPP: en samlet aftale mellem en offentlig og privat part om finansiering, planlægning, opførelse, drift og vedligeholdelse af et anlægsaktiv eller en service, og hvor risici og gevinster deles systematisk mellem partnerne. Det må tolkes sådan, at EU kommissionen enten ikke ønsker eller ikke har mandat til at udstikke en autoritativ definition af OPP. Det næste centrale forhold ved OPP på EU-niveau er, at OPP ikke er direkte reguleret af EU-lov. Der findes altså ingen direktiver eller andre forordninger, som kræver, at OPP anvendes i medlemslandene. Derimod er der på EU-niveau to helt centrale regelsæt, som træder i kraft hvis et medlemsland vælger at inddrage en privat part i løsning af en offentlig opgave. Det første regelsæt er EU s udbudsdirektiv. Udbudsdirektivets overordnede formål er at sikre private aktørers frie, lige og fair adgang til alle offentlige udbud i EU f.eks. et skoleprojekt. Der er opstillet en grænseværdi på cirka 39 mio. kr., og kun projekter over denne størrelse skal udbydes på EU-niveau. Holdes en offentlig opgave inhouse, skal den ikke udbydes. Reguleringsmæssigt findes der tre OPP-modeller i EUregi: Kontrakt-OPP, Koncession-OPP og Institutionel-OPP. Jeg kan desværre ikke gå meget i dybden med hver enkelt af disse modeller her, men har skrevet mere om de tre modeller andetsteds. Det andet centrale regelsæt for OPP udspringer af ØMU kriterierne, som sætter grænser for landenes samlede offentlige gæld samt det løbende statslige budgetunderskud. Hvis et nationalt OPP-projekt igangsættes bliver spørgsmålet, om projektet registreres på den offentlige eller private parts regnskabsbalance. Spørgsmålet omtales på engelsk som et on/off balance sheet issue. Opføres OPP-projektet på den offentlige balance, vil det påvirke gælden negativt, hvilket kan være problematisk for de EU-lande, som i forvejen arbejder hårdt for at holde sig inden for ØMU kriterierne. Det Europæiske Statistiske Kontor (Eurostat) reagerede i 2004 på en voksende bekymring over, at nogle lande be- 5
6 vidst ville placere en række projekter off balance sheet, dvs. på den private parts balance, og dermed sminke statsregnskaberne. Eurostat udstak nogle kriterier for, hvornår et projekt skal opføres som offentligt og privat. Ligesom tilfældet er det med udbudsdirektivet, så træder disse kriterier først i kraft hvis et land vælger at igangsætte et OPP-projekt. Begge regelsæt kan derfor siges indirekte at regulere OPP på EU-niveau, mens der fortsat ikke findes direkte regulering af OPP. EU-kommissionens initiativer på OPPområdet har indtil videre været sparsomme, men der ses tegn på opbrud og forandring. General Direktoratet for transport (DG TREN) har for nyligt sammen med den Europæiske Investeringsbank (EIB) etableret et europæisk kompetencecenter for OPP. European Partnership Excellence Center (EPEC), som er centerets formelle navn, blev lanceret i september 2008 på et møde i Paris, hvor repræsentanter fra OPP-enhederne i medlemslandene mødtes. EPEC kommer hovedsageligt til at bestå af nationale OPP-eksperter, som udstationeres fra de nationale enheder. Koordinering af initiativer på OPP-området er hidtil sket på ad hoc basis i uformelle netværk på tværs af medlemslande, i Kommissionen og i Den Europæiske Investeringsbank. Med etableringen af EPEC ses der tegn på en institutionalisering af OPP-politiken på EU-niveau, men den reelle betydning af EPEC er det endnu for tidligt at spå om. EU hidtil har været yderst tilbageholdende med at formulere politik og regulering på OPP-området, og hovedparten af de reguleringsmæssige kompetencer findes fortsat på nationalt niveau. Men der er tegn på institutionelt opbrud, og pilen peger i retning af større opmærksomhed omkring OPP i Bruxelles og Luxembourg. Korte nyheder OPP/OPS projektdatabase: Erhvervs- og Byggestyrelsen tilbyder nu en projektdatabase med danske OPP/OPS projekter. I databasen findes oplysninger om alle kommunale projekter, hvor regeringen har givet støtte til OPP-forundersøgelser, markedsanalyser mv. Se mere på Afklaring af de kommunale deponeringsregler: En tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Velfærdsministeriet offentliggjorde i maj 2008 en rapport om de kommunale deponeringsregler i forbindelse med OPP-projekter. Spørgsmålet om deponering har været kritisk for OPP, da reglerne stillede OPP-projekter økonomisk dårligere end traditionelle projekter i kommunerne. Den kommunale lånebekendtgørelse justeres nu svarende til rapportens anbefalinger. Læs rapporten på Velfærdsministeriets hjemmeside Danmarks første OPP-ph.d: Som omtalt andetsteds i denne udgave af OPP-nyt blev Danmarks første OPP-ph.d. udklækket d. 31. oktober på Copenhagen Business School. Ph.d Guri Weihe arbejder nu videre med OPP i konsulentfirmaet COWI. Nyt OPP-skoleprojekt på Langeland: Langeland Kommune har besluttet at opføre en ny, stor skole som OPP. Projektet bliver det andet danske skolebyggeri, som opføres efter OPP-formen. Det første danske OPP-projekt var OPP-skolen i Vildbjerg. Flere oplysninger om projekterne kan findes på 6
7 Redaktionelle fakta OPP-nyt formidler erfaringer med partnerskaber fra forskning og praksis. Nyhedsbrevet er uafhængigt af økonomiske interesser og udsendes én gang i kvartalet. Nyhedsbrevet redigeres af ph.d-stipendiat Ole Helby Petersen, Copenhagen Business School. Artikler bragt i OPP-nyt er udtryk for den enkelte forfatters holdninger og er ikke udtryk for redaktørens eller CBS holdning. OPP-nyt er åbent for indlæg fra alle med interesse for offentligprivat samspil. Kontakt redaktøren på for nærmere aftale om bidrag eller hvis du ønsker yderligere information om nyhedsbrevet. 7
Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi
R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse
børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner
Organisation for erhvervslivet September 2009 Kæmpe markedspotentiale i kommunal madservice til børn og ældre AF CHEFKONSULENT LISE WALBOM, LICW@DI.DK, CHEFKONSULENT PETER BAY KIRKEGAARD, PBKI@DI.DK og
Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse
Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den
[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune
[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer
PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079
PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og
Vejledning til faggrupper
Vejledning til faggrupper - en hjælp til at få et overblik over rollen som fagperson INDHOLD 1. Formål med vejledningen... 2 2. Definition af en faggruppe... 2 3. Hvornår skal der gennemføres et udbud
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter
Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende
Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark
Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. olhe@kora.dk Analyse og Forskning Analyse og Forskning Udfordringer i forhold til udbud og arbejdspladser
BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER
BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens
Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige
18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Erfaringerne med offentligeprivate
Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler
6 Familieplejen Bornholm
Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen
Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering
Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende
Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier
Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug
STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
BILAG A OPP-redegørelse
BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING
Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi
Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.
Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder
Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. KORA (olhe@kora.dk) Budskabet 1. Pilen peger i retning af flere partnerskaber 2. Partnerskaber
Udbudslovens potentiale udnyttes ikke
Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige
ALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0327 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0327 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 1. december 2004 Til underretning for
Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen
Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer
Arbejdstidsdirektivet
Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets
Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?
Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik
Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,
STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Spørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012
Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.
BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS
s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man
Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)
NOTAT Kemikalier J.nr. 001-08381 Ref. Vijoh Den 11. januar 2013 RAMMENOTAT til MILJØSPECIALUDVALGET Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012)
OPP-Byggeprojekter Region Sjælland
OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse
Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse
Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat
STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene
14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen
Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP
Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Bygningsstyrelsens OPP projekter Rigsarkivet Det første statslige OPP projekt. Tinglysningsretten i Hobro: Det første statslige
IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET
Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede
Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter
Udbudsfri OPI Om udbudsfri OPI Hvorfor udbudsfri OPI Modellen Case Kontakter OPI (offentlig-privat innovation) projekter er med til at skabe udvikling og innovation i byggeriet, men udbudsreglerne betragtes
Breddeidrætten producerer social kapital
Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen
FTF DOKUMENTATION NR Ny teknologi og nye kompetencer
FTF DOKUMENTATION NR. 2 2017 Ny teknologi og nye kompetencer 2 Side 2 WELCOME TO THE MASHINE Side 3 Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling, som får stor betydning
Et nærmere blik på botilbudsområdet
Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende
AAU Proces- og IT governance
AAU it services Selma Lagerlöfs Vej 300 9 2 2 0 A A L B O R G Ø S T S A G S B E H A N D L E R : P R O C E S - & P O R T E F Ø L J E L E D E R K A S P E R S Ø N D E R G A A R D A N D E R S E N T + 4 5 9
Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver
November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet
Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum
Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3
Spørg om EU. Folketingets
Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets
REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder
REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)
Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation
KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation
Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne
STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den
Fra udbud til tilbud Juraen og processen
Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007
Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en
DANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab
EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet
Konsulent og professionel værdiskaber
Samarbejdsformer Konsulent og professionel værdiskaber 14 års erfaring med affaldsog ressourceoptimering heraf 7 år i topledelsen af Renosyd Den værdifulde kundeoplevelse er omdrejningspunktet for mit
Udviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
ANNONCERING MADSERVICE
ANNONCERING MADSERVICE ODDER KOMMUNE 1. INDLEDNING I medfør af lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 om indhentning af tilbud for visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Tilbudsloven)
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune
Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem
Forandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
NYHEDSBREV. Fokus på risiko: Udbredt fokus: Trend Ratio Ro i maven. Slå Benchmark Is i maven
01 December 2017 NYHEDSBREV Udbredt fokus: Slå Benchmark 30-50 - 70 Is i maven Fokus på risiko: Trend Ratio 0-100 Ro i maven Som investor er det altid hensigtsmæssigt at forholde sig til det marked man
Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne
Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens
Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af
Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013
Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens
Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil
Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat
DeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018
Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner
Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde
Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.
Kvalitet på arbejdspladsen
Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes
SKATs rejse med kontraktstyring og gevinstrealisering. Luke Smith Senior Contract Manager
SKATs rejse med kontraktstyring og gevinstrealisering Luke Smith Senior Contract Manager Starten på gevinstrealisering Contract Management funktionen: - Reaktiv juridisk rådgivning Etablering af Center
OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013
OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service
Ny teknologi og nye kompetencer
NOTAT 17-0150 - MAER - 27.04.2017 KONTAKT: Mads Eriksen - MAER@FTF.DK - TLF: 33 36 8820 Ny teknologi og nye kompetencer Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling,
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ
Invitation til Konkurrenceudsættelse for milliarder! Konference på Konferencecenter Nyborg Strand, Nyborg Fredag den 31. oktober 2008, kl. 8.30-16.
Invitation til Konkurrenceudsættelse for milliarder! Konference på Konferencecenter Nyborg Strand, Nyborg Fredag den 31. oktober 2008, kl. 8.30-16.30 Hør om Mål og strategier for konkurrenceudsættelse
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver
Att.: Jesper Halvorsen Socialministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K cas@sm.dk 2. marts 2011 MLR Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver Konkurrence-
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets