Nr årgang Tro på barnet barnetro. [ ] xxx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 8 2009 156. årgang Tro på barnet barnetro. [ ] xxx"

Transkript

1 Nr årgang Tro på barnet barnetro [ ] xxx

2 Troens udfordring gennem barne- og voksenlivet [ ] Henrik Kristiansen Lærer på Baptisternes Skoler i Tølløse [ ] Stine Frandsen Man hører ofte mennesker sige:»jeg er ikke specielt religiøs, men jeg har da min barnetro. Vi har bedt vores skribent tænke højt over begrebet barnetro. Hvad er det for en tro, og er den i så fald fyldestgørende for, hvad tro er? Det er nødvendigt at dele troen op i to dele: Den ene del handler om at beskrive, hvad troen går ud på. Troens indhold. Den anden del handler om at beskrive, hvordan man forholder sig til troens indhold. Er man enig, uenig, påvirkes man af troen, tænker man over den, arbejder man bevidst på, hvilke konsekvenser den bør få? Troens afspejling i vores liv Vedrørende første del, så går indholdet i min voksentro cirka sådan her: Alle mennesker er Guds elskede børn, og det er Guds vilje, at ethvert menneskes liv i så høj grad som muligt formes herudfra. Punktum. Udråbstegn! Der er ingen behov for mere eller mindre fyldestgørende tro fra vores side. Det er sådan, Gud er, det er sådan, Gud har det med os med mennesker med mig! Vedrørende den anden del må jeg spørge: Hvad nytter det, at»troen siger, at vi alle er Guds elskede børn, hvis vi på ingen måde oplever, at det er sådan? Og hvad nytter det, at vi selv synes, vi tror på det, hvis det ikke påvirker vores liv i øvrigt? Ja,»troen siger dels, at Gud uanset hvad elsker os lige højt, dels at vi ikke rigtig er i gang med at gøre hans vilje, og at der bør laves om på dét. Hvad så med den barnetro, som mange kan finde på at henvise til? Ja, den ligner i høj grad første del af min voksentro: Vi er alle Guds elskede børn! Og tilsyneladende er det fuldt tilstrækkeligt som udgangspunkt. Hvis hele denne første del af min voksentro sidder dybt og centralt i os, så vil det påvirke vores måde at leve på og dermed af sig selv være med til at virkeliggøre anden del: Det er Guds vilje, at ethvert menneskes liv i så høj grad som muligt formes herudfra.» Hvad nytter det, at»troen siger at vi alle er Guds elskede børn, hvis vi på ingen måde oplever, at det er sådan? Fra gave til opgave Men personlige erfaringer af nederlag og ondskab, det besværlige møde med andre mennesker og mødet med egne begrænsninger og negative sider fører straks til en problematisering af troens første del: Kan det virkelig passe, at Gud elsker alle mennesker? Kan det virkelig passe, at Gud elsker mig? Og helt naturligt trænger denne tvivl over i den anden del: Vi kan ikke uden videre leve, som om vi har umistelig og uendelig værdi i Guds øjne, og vi kan ikke uden videre behandle vores medmennesker, som om de alle var Guds elskede børn. Den umiddelbare, intuitive og uantastede tro på at være Guds elskede barn udfordres altså konstant livet igennem. Og troens anden del følger ikke altid naturligt med. Derfor går troen også fra alene at være en gave til også at være en opgave. Og det er denne opgavedel af troen som ofte er fraværende i barnetroen. Barnetroen stiller ikke spørgsmål som: Hvordan fastholder vi troens indhold, så det ikke glider af sporet og kommer til at handle om noget helt andet? Hvordan finder vi tilbage til troen på Guds kærlighed, når den er mistet eller blegnet? Hvordan skal vi give udtryk for, at alle de andre også er Guds elskede børn? Hvordan kan vi være med til at udbrede erfaringen af at være Guds elskede børn til andre mennesker, 2 baptist.dk

3 » I praksis fejler vi ofte i forhold til troen som opgave derfor er det godt at vide, at troen som opgave alene findes fordi troen som umistelig gave var der først. så det også bliver deres erfaring? Hvordan kan vi få flere i gang med denne opgave? Fællesskabets betydning for troen Disse voksenspørgsmål er med vilje holdt i vi-form af to grunde. For det første er den kollektive dimension ofte svækket i»barnetroen hos den voksne. Jeg holder godt nok fast i, at jeg er Guds elskede barn, men påvirkes ikke i tanker og handling af, at det er alle de andre også. For det andet peger vi-formen på, at her er spørgsmål og udfordringer, som bedst besvares og tages op i fællesskaber. Barnetroen kan»nøjes med Gud og mig. Voksentroen ved, at menigheden er nødvendig, så selv vi, der hænger i udkanten af menighedens fællesskab, godt ved, at vi kun kan køre videre på frihjul, fordi fællesskabet har skubbet os i gang. Og vi ved, at vi højst sandsynligt vælter en dag, hvis vi ikke finder ind i et fællesskab igen. Barnetroen sås af den kristne menighed, og voksentroen udfoldes og vedligeholdes bevidst af den kristne menighed. I praksis fejler vi ofte i forhold til troen som opgave derfor er det godt at vide, at troen som opgave alene findes, fordi troen som umistelig gave var der først.» Den umiddelbare, intuitive tro på at være Guds elskede barn udfordres livet igennem, og troen går fra alene at være en gave til også at være en opgave. 3

4 [ Tro på barnet barnetro ] Udgivet af Baptistkirken i Danmark Nr I sommer på stævnet lavede vi en tip-en-tolver konkurrence omkring bladet og vinderen bliver: Lena Jørgensen, Ved Kirken 9, 5210 Odense NV 2 Troens udfordring gennem barne- og voksenlivet Begrebet»barnetro Af Henrik Kristiansen 5 En barnetro som vokser Leder Af Lone Møller-Hansen 6 Ny kurs Nyt fra Landskonference 2 i Vejle i november Af Silas Anhøj Soelberg 9 Min Gud eller mine forældres? Interview med to teenagere Af Lola Skagen 10 Barnetroens fundament i os alle Kronik Af Inger Chercka 12 Et stærkt liv i vidnesbyrd og tjeneste Interview med missionærer Niels Christian og Solveig Nielsen Af Aimée Kjær 15 Tro på barnet tro på manden En julemeditation Af Bente Højris 16 Glimt Kvindekonferencen, Tølløseskolernes julemarked og om Ebbe Holm 18 Vindmøller og læhegn Aftryk og udtryk Af Troels Thorndal og Jens Wendel-Hansen 20 Lad barnet i os komme frem Juleevangeliet i praksis Af Poul A. Beck 22 Tro til tiden Artikel om modenhed i tro Af Bent Hylleberg 24 Ny baptistmenighed mødes i en folkekirke Interview med præsten Gilbert Rukundo Af Bent Hylleberg 25 Døbte og døde og glimt om BBU s fokus-weekend 29 Bremseklodsen manglede Livshistorie Af Susanne Andersen 30 At give for at tjene Virksomheder med himmelsk ansvar Af Mads Lindholm 32 Kaldet og kirken Interview med eks-soldat på præsteskole Af Morten Kofoed 35 Gud i 3 højder Interview med Jens Tandal Af Bent Hylleberg 36 En rigtig Maude-bemærkning Bagsiden Af Troels Thorndal GLIMT Fokus på lederudvikling BBU forsøger at skabe muligheder, så kirker, foreninger og personer kan udvikles. Det nyeste tiltag hedder Fokus. I slutningen af november blev den første Fokusweekend afholdt i Århus Baptistkirke.»Håbet for Fokus er at skabe et netværk af ledere, der ønsker at udvikle sig selv og deres lokale arbejde, udtaler Lasse Åbom, der er en af personerne bag. Han er sammen med en gruppe, bestående af Charlotte Willer, Simon Skårhøj og Simon Willer, arrangører af Fokusnetværket. 4 baptist.dk Fokus er for alle ledere og kommende ledere i et lokalt arbejde. Formålet er at bringe ledergrupper sammen for at inspirere hinanden og skabe mere fokus på lokaludvikling.»bbu vil gerne sætte endnu mere fokus på det lokale arbejde. Derfor håber vi, at Fokus kan bidrage til, at foreninger og enkeltpersoner vokser i forholdet til Gud, hinanden og resten af verden, siger Charlotte Willer. Du kan læse mere om Fokus og de kommende weekender på Var du ikke med på den første weekend? Så gå ikke glip af en anden Fokusweekend til foråret!

5 En barnetro, som vokser For at tro, skal vi blive som børn, siger Jesus. Nogle taler om»deres barnetro. Og den skal»ingen tage fra dem! Det ønsker vi heller ikke, men enhver»barnetro skal udvikle sig, ligesom vi udvikler os på alle andre områder i livet. Hvem ønsker at være som en femårig motorisk eller sprogligt, når vi er 25 eller 57? Sådan skal vi altså heller ikke lade vores åndelige liv stå i stampe, men lade barnetroen vokse og blive til en moden tro. Tro udvikler sig ved at blive næret og udfordret, præcis som vi udvikler os fysisk gennem udfordringer og mentalt gennem uddannelse og erfaringer. Min tro kom på prøve, da jeg begyndte på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse som 36-årig. Ikke nok med at jeg skulle lære at kombinere den teologiske tænkning hjernen med en tro af hjertet. På mange måder var jeg også en umoden kristen. Der var meget, jeg aldrig havde tænkt på. For eksempel Helligånden. Egentlig troede jeg nok inden da mere på en to-enig end en treenig Gud; Som spejder kunne jeg forholde mig til Gud som skaber, men faktisk ikke som en personlig relation, der byggede på et dagligt bønsliv Jesus havde jeg det svært med. Hvad betød det, at han var»min ven? Det gik op for mig, at dén barnetro havde jeg mistet. Mens treenigheden begyndte at blive en helhed i min bevidsthed, blev Jesus mere end»en ven. Jeg tror, at børn ofte naturligt forstår Jesus som både Gud og menneske. De har det ikke svært med, at han går på vandet, og heller ikke med, at han er træt eller ked af det. Det er vi voksne, der enten lægger vægt på mennesket Jesus eller på Jesu guddommelighed. Men det hænger sammen! Reflekteret barnetro må være at se underet i, at Gud blev menneske i Jesus Kristus! I ham forenes himmel og jord. Og Helligånden hjælper os til at have en levende og virksom tro på Jesus, Menneskesønnen og Guds Søn. Ønsker du at at vokse i den tro? Må dette nummer af baptist.dk også udfordre dig og din barnetro! [ ] Lone Møller-Hansen TAK! På redaktionens vegne vil jeg takke for den ekstraordinære gave på mere end kr., som har reddet dette nummer af baptist.dk. Vi føler det også som et skulderklap, at I som læsere sætter kontant pris på bladet. Med ønsket om en glædelig jul. Vi ses igen i det nye år! Redaktøren Mennesker søger Jesu nærhed, nogle i undren, andre finder trøst og barnet er det eneste, der sammen med Jesus kigger ud på os. Alterbillede på Nya Slottet i Sverige, hvor redaktøren tilbringer sin orlov dette efterår. 5

6 Ny kurs, men hvorhen? [ ] Silas Anhøj Soelberg [ ] Aimée Kjær og arkiv BaptistKirken skal have sat ny kurs. Det mener ledelsen for BiD i hvert fald. Den nye kurs skal sætte de lokale menigheder i fokus, og forankre de fælles projekter heri, mens landsorganisationen skal slankes. Generalsekretæren er ikke enig i den nye kurs, og er blandt andet som konsekvens heraf stoppet. I lokalmenighederne findes der også en bekymring overfor den nye kurs, hvor man tvivler på egne evner til at imødekomme ledelsens udfordring. 6 baptist.dk

7 » Vi er bange for, at den måde vi har arbejdet på de sidste par år er ved at undergrave menighedernes økonomi. Formand Mogens Andersen»Vi skal have mere fut i de lokale menigheder. Sådan udtalte BaptistKirkens formand, Mogens Andersen ved indledningen af Landskonference 2 den 7. november 2009 i Vejle. Derfor skal der sættes en ny kurs for BaptistKirken.»Vi er bange for, at den måde vi i BiD har arbejdet på de sidste par år er ved at undergrave menighedernes økonomi og engagement i forhold til det fælles arbejde. Vi mener, at vi har sat et for højt niveau for projektarbejdet, som der ikke er dækning for hos menighederne, forklarede Mogens Andersen, da baptist.dk mødte ham på Landskonference 2. Slanket organisation med færre projekter Fremlæggelsen af den nye kurs kom samtidig med en meddelelse om Jan Kornholts stop som generalsekretær i BaptistKirken. Denne meddelelse redegjorde for fire punkter, hvor parterne er uenige og derfor ikke har kunne finde fælles fodslag. Disse var projektarbejdet i BiD; generalsekretærens arbejdsopgaver; økonomien i BiD og forholdene for baptist.dk. De fire punkter har alle forbindelse til en ny kurs, som ledelsen sætter for BiD. Den nye kurs skal slanke BaptistKirkens organisation og i stedet forsøge at styrke de lokale menigheder. Ledelsen vil slanke BiD s lønnede arbejdskraft på projekter og ledelse og decentralisere finansieringen og forankringen af projektarbejdet. Dette ville Jan Kornholt ikke arbejde videre med, og derfor aftalte parterne, at Jan skulle stoppe som generalsekretær og varetage andre opgaver i stedet.»ledelsen vil skære ned i BiD s aktiviteter for at forbedre økonomien, men nedskæringer er ikke vejen til en bedre i økonomi i en kirke, fortalte Jan Kornholt senere, da baptist.dk mødte ham.»nedskæringer ødelægger motivation og engagement i stedet for at styrke det. I Kirken kan man kun forbedre økonomien ved at satse på øget aktivitet og vækst. For at imødegå, at lokalmenighederne har mistet ejerskab for de igangværende projekter, vil ledelsen forankre fremtidige aktiviteter ude hos menighederne, så der»inviteres til konkret fællesskab om opgaven.»de interessse- og indkomstskabende aktiviteter skal foregå med lokalmenighederne og ikke BaptistKirken som hovedaktør, skriver ledelsen om den nye kurs. Men en ændring, hvor projektarbejdet forankres lokalt i stedet for centralt, giver også en udfordring for de lokale menigheder. De skal dermed løfte et tungere læs i projektarbejdet.»ledelsen udfordrer således menighederne til at tage et direkte ansvar for projekter, skriver den i sin fremlæggelse af den nye kurs. De lokale menigheder har efterspurgt et større medejerskab til projekterne, og det giver ledelsen dem nu fuldt ud mulighed for.»vi mener, at vi med projektarbejdet i dets nuværende form er på vej ud, hvor vi ikke kan bunde økonomisk ude hos menighederne. Flere kører med underskud, og vi er derfor nødt til at skære på de fælles projekter, så vi ikke presser dem yderligere, forklarer Mogens Andersen om bevæggrunden for den nye kurs. Om denne model mener Jan Kornholt, at ledelsen skyder forbi målet.»menighederne er den vigtigste ressource ift. projektarbejdet i BaptistKirken. Men ledelsen rammer forbi, når den begrænser indkomstkilderne og arbejdskraften for projekterne til lokalmenighederne, forklarer han.»menighederne har igennem de sidste år øget deres engagement i projekterne, netop fordi de er blevet mere attraktive, fordi vi i BiD har turdet satse på dem 7

8 Ny kurs, men hvorhen? Modtagelsen hos de lokale Ude hos lokalmenighederne findes der også bekymrede røster om den udfordring, ledelsen stiller dem. Baptist.dk snakkede med fire baptister på Landskonference 2... Peter Würtz, Bethelkirken:»Vi er en ressourcemæssig stærk menighed, og vi kan sagtens tage imod ledelsens udfordring. Vi har allerede i dag en lang række projekter lokalt, som vi deltager i. Men jeg tvivler desværre på, at andre menigheder, der ikke er så begunstigede som os, kan klare at deltage i de fælles projekter på det niveau, som ledelsen ønsker. Lene Grarup, Brande:»Det er godt, at menighederne i højere grad selv kan bestemme, hvilke projekter de vil støtte. Vi har deltaget i Kiberaprojektet, og det har vi været godt tilfredse med. Vi har dog ikke haft lyst til at engagere os i andre projekter, og det er vi glade for, der er plads til. Bjarne Thorndal, Gandrup-Vodskov:»Det er for os helt nødvendigt med et centralt led i projektarbejdet. Vi har i høj grad prioriteret det fælles arbejde økonomisk, og det er vi stolte af. Men det bliver svært for os at finde den arbejdskraft, der skal til for at tage del i den lokale forankring af projekterne.»... jeg kan godt tvivle på, om vi har ressourcerne til at imødekomme ledelsens udfordring. Erik Hagstrøm, Nr. Sundby:»Vi har haft vores egne projekter i menigheden, som kører godt, og vi har også deltaget en del i de fælles projekter. Vi nyder godt af den tekniske og praktiske bistand, som der bliver tilbudt i de fælles projekter, og jeg kan godt tvivle på, om vi har ressourcerne til at imødekomme ledelsens udfordring. 8 baptist.dk

9 Min Gud eller mine forældres? Hvad sker der, når troen på et tidspunkt bliver ens egen? Baptist.dk har spurgt to teenagere om deres oplevelse af troen fra de var yngre og til nu. Rasmus Jonstrup Hansen er 15 år og vild med Gud.»Gud er bare så sej, siger han, og begejstringen stråler ud af ham. Men sådan har han ikke altid følt. Rasmus er kommet i kirken fra han var barn, og har hørt om Gud i søndagsskolen, men har aldrig rigtig spekuleret over Gud indtil for to år siden, hvor han skulle begynde i kristendomsklasse.»det forandrede alt, fortæller Rasmus.»Her fik jeg en hel masse at vide om Gud på en måde, så jeg kom til at tænke mere over det. Og jeg fandt ud af, at Gud er for sej Han gør så mange seje ting! Efter et halvt år fandt Rasmus ud af, at han ville døbes.»det var ikke den store omvendelse bare en beslutning jeg tog, fortæller Rasmus.»Jeg ventede måske nok på den store omvendelse, men på en måde vidste jeg jo godt, at jeg skulle døbes engang, så hvorfor ikke bare nu var det ikke nok? Gud rørte ved mig og talte til mig. Ikke med sådan en høj stemme, som jeg måske havde forventet, men som en indre stille stemme. Jeg havde ikke Gud på førstepladsen i mit liv. Det fik jeg dér, og det blev starten på mit liv med Gud. Hvis Rasmus skal sætte et billede på Gud fra før og til nu, siger han:»før var Gud mere min bedstefar end min far han var mine forældres Gud ikke rigtigt min. Nu vil jeg ikke kunne forestille mig, at der er noget der kan skille mig fra Gud. Gud har altid været der For Maria Vejrum Hansen, 13 år, var der heller ikke tale om den store omvendelse, da hun besluttede sig for at blive døbt tidligere i år.»for mig kom det helt naturligt. Jeg har altid troet på Gud og er kommet i kirken altid. For Maria er det derfor vanskeligt at tale om, at der er en forskel på hendes tro fra før og til nu.»det er klart, at jeg måske nok selv er blevet mere bevidst om nogle ting, men Gud er den samme for mig én der altid er der! Hvis man skal tale om, at der er en forskel, så er det den, at jeg nu selv læser i Bibelen og beder til Gud. Da jeg var yngre gjorde mine forældre det sammen med mig, slutter Maria. [ ] Anker Lundegaard samt private [ ] Lola Skagen»Gud var som min bedstefar To uger efter sin dåb var Rasmus på en teenagelejr, Collision, hvor han oplevede at møde Gud for første gang.»jeg mærkede, at» Før var Gud mere min bedstefar end min far han var mine forældres Gud ikke rigtigt min. Rasmus Jonstrup Hansen 9

10 Barnetroens fundament i os alle [ ] Inger Chercka, psykolog i Blå Kors Danmark [ ] Lola Skagen» Forholdet til Gud kommer netop ikke af sig selv. Barnet skal så at sige introduceres til netop vores Gud og vores trospraksis. Det baner vejen for en sund og holdbar gudsrelation. Vores kronikør behandler i sin kronik spørgsmålet om, hvordan kimen til troen, der ligger som et fundament allerede i den spæde barndom, næres og udvikles ikke af sig selv, men i samspil med ens omgivelser frem mod et modent gudsbillede. Religiøsitet grundlægges i ethvert spædbarn som et indre værn mod angst. Herefter vokser et gudsbillede gradvist frem primært formet af barnets omsorgspersoner. Billedet næres og konkretiseres gennem de forklaringer, barnet gives på sine endeløse»spørge-jørgen-spørgsmål. Ved fem-seks års alderen, når barnets tænkning går ind i en ny fase, fødes så det levende gudsforhold hvis da barnet får formidlet kendskab til Gud gennem sin omverden. Herfra vokser gudsbilledet og dermed gudsrelationen naturligt via forudsigelige stadier frem mod det modne gudsforhold og den modne relation med Gud. Sådan lyder den korte version af en 10 baptist.dk

11 » Hvis ethvert menneske har indbygget et fundament for tro, så vil der altid være noget at knytte an til i den kristne forkyndelse. mængde forskning og teori fra religionspsykologien. Som det ses, antages det, at der er tre hovedstationer frem mod det modne gudsbillede, hvoraf de to første ligger i den tidlige barndom og altså kan siges at belyse det, vi plejer at kalde barnetroen. Derom handler det følgende.»guds første fødsel i barnets liv Nu er det jo ikke muligt at spørge et spædbarn ud om tro, så der må nødvendigvis blive tale om teori, underbygget af tilbageskuende forskning. De fleste ved, at Freud anså religion som udtryk for menneskelig hjælpeløshed og umodenhed, men siden har andre teorier vundet indpas. En sådan anerkendt teori (af A.M. Rizutto: The Birth of the Living God, 1979) går ud på, at barnets indre gudsbillede begynder at dannes, så snart det oplever den første øjenkontakt med sin mor eller far. Herfra vokser det indre gudsbillede, og råstoffet eller»skabelonen er barnets erfaringer med sine omsorgspersoner. Dette kaldes»guds første fødsel i barnets liv. Ved to-tre års alderen har ethvert barn således formet sit eget dybt personlige gudsbillede. Barnets religiøse fremtid Når barnet så for alvor kommer i spørgealderen omkring de fire-fem år, begynder det at lægge mærke til, hvordan Gud omtales af sine omgivende voksne. Enhver, der har været tæt på børn i den alder, vil vide, at de netop er meget optaget af spørgsmål om døden og om Gud. De søger nu mere målbevidst og med sikker sans for detaljen at få forenet deres første indre gudsbillede med det, deres omverden præsenterer dem for. Her sker ifølge teorien»guds anden fødsel. Af den afhænger barnets religiøse fremtid. Hvis denne»fødsel går godt, dvs. at barnet oplæres i en religiøs tro og formår at danne en meningsfuld sammenhæng i sit gudsbillede, involveres hele dets personlighed i en dynamisk religiøs udviklingsproces, som i princippet følger de andre udviklingsprocesser, barnet gennemgår i sin opvækst. Det vil sige, at gudsbilledet udvikler sig, modnes og ændres resten af livet, hvis man ellers selv holder det i live. Hvis gudsbilledet derimod bliver forsømt eller undertrykt, kan det synes at forsvinde med barndommens øvrige symboler, men det forsvinder dog aldrig helt, og muligheden for at genoplive det vil altid være til stede, f.eks. i forbindelse med livskriser. Det gunstige øjeblik Der synes altså at være en særlig»gunstig periode omkring fire-seks års alderen, hvor barnet er specielt modtageligt for religiøse input. For os som kristne forældre og som kirke betyder det, at vi må være omhyggelige med den tidlige oplæring af vores børn. Forholdet til Gud kommer netop ikke af sig selv. Barnet skal så at sige introduceres til netop vores Gud og vores trospraksis. Det baner vejen for en sund og holdbar gudsrelation. Svigter vi her, er det en alvorlig sag. Vi mener jo som kristne og megen forskning bekræfter det at troen på Gud er en positiv personlig ressource, som giver os psykisk stabilitet og forhøjet livskvalitet. Endelig har den her refererede teori den interessante implikation for os kirkefolk, at vi får styrket motivationen for missionsarbejde. For hvis ethvert menneske har indbygget et fundament for tro, så vil der altid være noget at knytte an til i den kristne forkyndelse. Vi skal med andre ord ikke starte helt fra»scratch. Måske er det dén sandhed, Bibelen antyder i ordet om, at Gud»har lagt evigheden i vores hjerter? (Prædikerens Bog kap. 3 vers 11). Fakta Inger Chercka Inger Chercka er uddannet psykolog. Hun var sammen med sin familie udsendt af Apostolsk Kirke til Sydafrika Derudover var hun med til at starte Skovbo Efterskole på Midtsjælland og arbejder nu i Blå Kors Danmark. 11

12 Mit livs historie [ ] Aimée Kjær [ ] Morten Kofoed Et liv i vidnesbyrd og tjeneste 12 baptist.dk

13 » Ja, jeg skulle jo ud og afprøve, om det var missionær, jeg skulle være. Dengang sagde man ja til et livskald. Solveig Nielsen To missionærer af den svindende slags, dem med et kald. Tiden er begyndelsen af 1970 erne Kvindefrigørelse og øvrig løsrivelse fra autoriteter herunder Gud sætter dagsordenen. 70 erne bærer præg af, at missionærer som stand associeres med en afdanket og lyssky periode i historien pga. imperialismen. Niels Christian ( nu 65 år) og Solveig Nielsen (nu 75 år) rider stik mod strømmen og tager ud i en tid, hvor missionær er det pinligste, man kan være. De tager ud uden mindste idé om, hvad der venter dem, og de ved ikke engang, at de vil få hinanden til selskab igennem lyst og nød i de næste små 30 år i Burundi. Først tager Solveig ud for en to-årig periode.»ja, jeg skulle jo ud og afprøve, om det var missionær, jeg skulle være. Dengang sagde man ja til et livskald. Senere kommer Niels Christian, ung og ivrig med et brændende hjerte og ligeså meget dedikation. Var Gud væk? 1. akt baptist.dk møder parret i deres hjem, to uger før de forlader Burundi for allersidste gang. Planen er permanent at skulle bo i Danmark, som de knap nok med rette kan kalde»deres længere. Men modet lever, når Solveig udtrykker:»hjem er dér, hvor vi bor. 20 minutters motionsløb hver morgen på kinesernes brostensveje i nabolaget afslører, at det i hvert fald ikke er livskraft, det skorter på. Solveig er trods sin mikrofigur og porcelænsfysik noget af en veteran. Har Gud nogensinde været væk?»nej, kommer det prompte, for så var det gået galt mange gange. Jeg beder hende fortælle om deres liv i akter. Hvad var betydningsfuldt? Foråret 1972 satte sit aftryk. Der er krig i Burundi mennesker bliver slagtet og flere drevet på flugt. Mange udlændinge herunder missionærer må forlade landet over stok og sten, og dermed efterlade det amputerede folk til dets egen skæbne. Solveig var dengang udstationeret i Musema som ung sygeplejerske sammen med veninden Lillian. På missionsstationen begynder tingene også at blive usikre. Oprørsstyrkerne nærmer sig, broerne er allerede ved at blive ødelagt. Læge Torben Roulund og hans familie flygter sammen med Lillian og Solveig til en katolsk station 15 km. væk. Men efter en enkelt nat bliver de vækket af kommandanten, som beordrer dem tilbage til Musema. Næste dag arresterer militæret lægen. Det er umuligt at få viderebragt de skrækkelige nyheder til nogen, som kan tage affære. Musema er for afsides, og vejen ind til hovedstaden Bujumbura bevogtet af udisciplineret militær. Solveig var heller ikke dengang stor og truende, hvilket skulle blive missionærernes redning. Hun tilbyder militæret at forestå overflytningen af lægen flankeret af en enkelt soldat til byen Ngozi i sin lille folkevogn. På vejen hjem sniger hun sig indenom en katolsk station og får dem til at sende bud til konsulen i hovedstaden. Denne køretur fylder i farver og lyd i Solveigs hukommelse hun går ned i tempo og fortsætter,»der var døde mennesker og soldater. Men trods risiko og svedeture bliver Roulund løsladt og sendt hjem. 13

14 Et liv i vidnesbyrd og tjeneste» Har Gud nogensinde været væk?»nej, kommer det prompte, for så var det gået galt mange gange. Solskinsdage 2. akt De bedste tider var akten , de to gifter sig og flytter op på højene i Mataba, hvor de bl.a. driver præsteskole og hjælper hundredvis af»fødekoner. Drengene Anders og Martin bliver født, og græsset er grønt. Hvad med kaldet, Gud? 3. akt Efter 1985 kan de ikke længere få lov til at komme tilbage. Præsident Bagaza udviser næsten alle missionærer. Så de følgende år i Danmark bliver noget af en parentes. Niels Christian arbejder som tømrer, og Solveig tager fat som skolesygeplejerske og sygeplejerske på et plejehjem. Drengene, Anders og Martin får dog mulighed for dansk skolegang. I Burundi afvikles i 1993 det første demokratiske valg. Hele verden roser den vellykkede proces. Den nyudklækkede folkevalgte præsident Melchior Ndadaye er hutu og den første hutu på posten, selvom 85% af befolkningen tilhører denne befolkningsgruppe. Stemningen er præget af optimisme og en ny tro på tingene. Niels Christian og Solveig bliver igen bedt om at rejse tilbage til Burundi og griber chancen med kyshånd Sidste akt I oktober 1993 begynder et nyt mareridt. En oprørsbevægelse imod regeringen vinder terræn. Da krigen bryder ud, er parret tilfældigvis i Rwanda. Dér hjælper de til med at bygge en flygtningelejr for mennesker op. Da de efter 3 måneder vender tilbage til Bujumbura, er mange, som de havde kendt, blevet dræbt. Rutinerne begynder dog at tage form. Der er stadig en menighed, som skal passes såvel som flygtningearbejdet.»i en bydel i hovedstaden kunne vi ikke holde gudstjeneste, fordi kuglerne fløj. I to andre bydele var det rutine, at soldaterne kom og dræbte folk for derefter som skræk og advarsel at hive ligene ud på gaden. Derfor var bydelene i 1996 totalt tømt for mennesker. Ikke et hus var helt. Avisoverskrifterne i Danmark melder, at Burundi sidder på en krudttønde. Overvejede I ikke at tage hjem?»vi kunne jo stadig hjælpe nogle mennesker, hvorfor skulle vi så rejse hjem?. Efter et overfald i vores hjem i Bujumbura bad de os dog fra Danmark om at rejse hjem. Vi havde i øvrigt vore børn på efterskole i Danmark på det tidspunkt. Missionærerne vender endnu engang hjem. Men Burundi brænder fortsat hul i deres hjerter, så da de i 2005 opfordres til at drage tilbage, er de klar. Niels Christian uddyber:»opgaven var denne gang et projekt for forældreløse børn udfra alle vore menigheder i hele Buurundi. Det er indtil nu blevet til hjælp til børn. Nu er alle oprørsgrupper integreret i administration og militær, og alle er trætte af krig, konstaterer han og fortsætter:»det seneste år har været det absolut bedste. Der spirer et nyt håb for fremtiden selv for Burundi. Gud har lovet at gå med os både i modgang og medgang. Princippet gælder også for os som enkeltpersoner. Vi har oplevet Ham virke igennem mange mirakler, hvor Han har brugt os. Vi har fået lov til at hjælpe syge og»fødekoner, som har født levende børn. Vi har også oplevet døden. Det har været så godt at blive brugt derude, hvor der ikke er andre. Nu skal vi hjem til Pandrup og købe en gyngestol, en spade og hvem ved, måske endda en motorcykel, griner Niels Christian i skægget. 14 baptist.dk

15 blivtilblivtil... Tro på barnet, tro på manden! Nu fejrer vi igen, at Jesus blev født i vores verden. Den første julenat mødtes Himlen og jorden på en ganske særlig måde, som har betydning i dag 2000 år senere. Gud gik os i møde! Guds søn blev født som et lille, hjælpeløst barn. Hver eneste gang et lille nyt menneskebarn bliver født, er det vores ønske og håb, at dette barn må vokse og udvikle sig. Og det gjorde Jesus, ligesom andre børn gør det. Han blev ikke ved med at være den hjælpeløse baby i krybben. Han begyndte at gå og at tale. Han spredte glæde hos sin mor og far. Han blev teenager. Lærte at stå på egne ben. Han blev voksen. Han arbejdede, antagelig som tømrer, som sin far, og senere som repræsentant. Guds søn gennemlevede menneskelivet. Og hele hans liv og død var ét stort vidnesbyrd om Guds kærlighed til den verden, som han havde skabt. Han voksede op Hvis vi i dag fejrer fødselsdag for et menneske, vi holder af, så er det muligt, at der i en lejlighedssang kommer et enkelt vers med om mennesket som baby. Ellers tænker vi på, hvad det menneske er i dag, og hvad det har betydet for os igennem livet. Anderledes går det som regel, når vi fejrer jul. Her tænker vi oftest på Jesus som nyfødt, og synger med gensynets glæde de mange salmer om ham i krybben. Men lad os ikke glemme, at han voksede op, og igennem sit liv, sin død og sin opstandelse fik en betydning, der rækker meget, meget længere end til en baby i en krybbe. Og meget længere end til englesang for hyrderne på marken julenat Barnet blev voksen [ ] [ ] Bente Højris I ham mødes jord og Himmel. Et møde, som vi får del i. Lad det ikke bare blive et»sæsonmøde, men et møde, som giver kræfter til hverdagens mange udfordringer. Barnet er blevet voksent. Og han giver os lov til at være børn. Det betyder, at vi må overdrage ansvaret i hans hænder, og tillidsfuldt tro på, at han vil være med os hver eneste dag fremover. Fakta Om barnet Om barnet Jesus kan du læse i Mattæus- og Lukas-evangeliet, begge steder de to» Barnet er blevet voksent. Og han giver os lov til at være børn. første kapitler. Men det vigtigste handler om manden! Læs derfor resten af de to evangelier. Så kender du manden! 15

16 Kvindekonference for alle sanser Ebbe Holm euro baptist-»udenri 70 danske, svenske og norske kvinder mødtes i Nordjylland i august til den første nordiske kvindekonference. Det blev fantastiske fire dage, hvor deltagerne både græd og grinede sammen. De følsomme indlæg fra kompetente kvinder, men også hele stemningen, lagde op til en sjælden ærlighed. Her skulle ingen forstille sig, men alle kunne være, som vi er; med skyld og skam, glæde og taknemmelighed. Otte svenskere, som repræsenterede det største af de tre kvindeforbund 2500 medlemmer inspirerede med deres vision:»en vokseplads for tro og engagement. Kvindearbejde i dag er ikke»hatte-dame-agtigt. Svenskerne har f.eks. et socialt engagement til fordel for trafficking-ramte kvinder (ligesom det danske kvindeforbund) og sommerlejre for enlige mødre og deres børn. Noget, som kvinder bare kan gøre bedre end mænd! Uden at forklejne, hvad mænd er gode til. En af arrangørerne, Karin Christiansen, fortæller:»da to kvinder tilbød mig et fodbad, blev jeg helt bevæget. Jeg nød deres konkrete omsorg. Fodbadet blev til sjælesorg. Alle bidrag styrkede og løftede os op. Den forlængede weekend sluttede med nadvergudstjeneste, hvor det blev slået fast, hvad der allerede var sagt i Randi Larssens andagt fredag morgen:»herrens bord er et nådebord og ikke et præmiebord. Kvinder tænker med alle sanser, både høre- og smagssansen men også det visuelle: F.eks. havde mor og datter, Inge og Mette Aardestrup kreeret smuk blomsterkunst. Der var et quiltet vægtæppe med mange timers arbejde og Gudrun Knudsen viste sin malerkunst. Sådan en konference bør gentages med mange flere deltagere! En dansk baptist er kommet til tops i European Baptist Federation, EBF. I Amsterdam blev advokat Ebbe Holm fra Korskirken i Herlev, valgt som formand for EBFs division for eksterne relationer, populært kaldt EBFs»udenrigsminister. Med formandskabet følger én af syv pladser i EBFs ledelse. Ebbe Holm har i en lang årrække været knyttet til både internationalt baptist- og økumenisk samarbejde.»jeg glæder mig faktisk til opgaven, siger Ebbe Holm.»Jeg ser muligheder for at kombinere mine personlige interesser og mit civile job og min erfaring som gode forudsætninger for at klare opgaven. Ebbe er advokat med møderet for højesteret og partner i et velrenommeret advokatfirma, Nordia, i København.»Endelig vurderer jeg, at en nordisk lægmand i EBFs ledelse ikke er en dårlig idé, men oven i købet kan betragtes som en styrkelse af ledelsen. Ebbe interesserer sig bl.a. for asylret, demokrati i baptistkirker, militærnægtelse som en del af den baptistiske tradition, bekæmpelse af racisme i baptistkirker, bekæmpelse af trafficking, samt nødhjælp og udviklingsstøtte til Østeuropa og afrikanske lande. 16 baptist.dk

17 GLIMT pæisk gsminister Tølløse julemarked Ebbe Holm fra Korskirken i Herlev.»Senest har jeg i januar 09 deltaget i møder med ledelsen af Azerbaijans administration for at diskutere statens behandling af kristne minoritetsgrupper og disses vilkår. EBFs nuværende division for eksterne relationer vil under Ebbe Holms ledelse ændre karakter og navn og fokusere på vigtige temaer som religionsfrihed, diskrimination, social uretfærdighed. Valget gælder for fem år. Ebbe Holm Julemarked på Baptisternes Skoler søndag den 6. dec kl På skolen i Tølløse arbejdes der på forberedelserne til julemarkedet den 6. december. Formålet er at samle skolens elever og lærere i en fælles indsats for at samle penge ind til forældreløse børn i Burundi, bl.a. med henblik på at give børnene muligheder for en god skolegang. Overskuddet fra julemarkedet går derfor ubeskåret til børnene i Burundi! 30. oktober var første arbejdsdag. Dagen startede med en fællestime, hvor der blev informeret om kultur og levevilkår i Burundi. Det gav alle et indtryk af, at Burundi er et fattigt land, men også et smukt land med mange glade mennesker, der er taknemlige for den hjælp, vi kan give. På billederne ses elever i forskellige værksteder. Der er bl.a. bageværksted og kreative værksteder, hvor der bliver produceret smykker og glaskunst. Andre forbereder sig på at optræde med musik, og nogle laver gavekort, kalendere og postkort. På julemarkedet vil der også være aktuelle informationer om Burundi, og der vil selvfølgelig være mulighed for at købe julepynt, værtindegaver m.v. Ud over at lave et projekt, hvor fattige børn hjælpes konkret, er der også et ønske om, at vi som skole vil række videre ud til andre mennesker. Et ønske om at eleverne får et indblik i at verden er større end Tølløse og Danmark, og at vi kan gøre en forskel for andre mennesker ved at være bevidste om, hvad vi engagerer os i, og hvordan vi bruger vores ressourcer. Vi håber, at de i alt fire skoledage vi bruger både kan gøre en forskel i Burundi og for de elever og lærere, der er engagerede. 17

18 1. dåben 2. undervisning 3. menighedssyn 4. evangelisation 5. nationalt fællesskab 6. global mission 7. kommunikation Vindmøller og læhegn [ ] Troels Thorndal og Jens Wendel-Hansen [ ] Arkiv Kære Troels Den baptistiske arv I vores tidligere korrespondance kan man næppe undgå at lægge mærke til en rimelig udtalt forskel. Hvor jeg fokuserer på de danske baptisters arv som vores fundament noget at bygge på finder du, at man ikke skal knytte sig så meget til det, så man tynges af det. Det ville naturligvis være lettest at nå til en samlende konklusion, men det tror jeg strengt taget ikke vi kan. Og så er det måske også rimeligt at acceptere, at vi faktisk ikke har samme tilgang. I stedet skal vi vide, at hinanden eksisterer og forsøge at forstå og respektere den andens synspunkter. Og indse sine egne svagheder. Hvis jeg skal nævne en at mine svagheder, er det, at jeg kan komme til at glane så nostalgisk mod fortiden, at jeg glemmer, hvorfor og hvordan vi skal være baptistkirke i det nuværende Danmark. I sidste ende kan man opbygge en sekterisk bevægelse omkring en romantisk version af historien. Det vil jeg ikke afvise. Faren er at glemme Men hvis jeg samtidig skulle nævne svagheden ved dit synspunkt, så er det, at man i den fremadskuende og progressive ånd glemmer hver en gammel kæmpe, hver en erfaring, hver en idé, der er fostret af vore åndelige forfædre de, der igennem 170 år har kæmpet for evangeliet på et baptistisk grundlag. Dem har vi ikke råd til at glemme. Et kinesisk ordsprog siger, at når forandringens vinde blæser, kan man bygge læhegn eller vindmøller. Jeg tror, at vi har forskellige opgaver. Forandringer er ikke altid af det gode, og derfor må nogle bygge læhegnene, men det er lige så væsentligt, at andre bygger vindmøller. Den historiske proces selv meget nylige begivenheder har vist, at der tit opstår Kære Jens Jeg ved, du er til At netop vi har skreve igennem de seneste o man valgt nogle andr stridende har nok væ Jeg er dog ikke ue til. Jeg har respekt fo svagheder. Og jeg e kirkehistorien har d splittelse, at kirken heden, tag eksemp forskellige udgang Læhegn og vindm Kan det virkelig r tvivler. Her elske møllebyggerne s altid med, at vin dem, der tror på fra frie vinde s faktisk ikke at l var pointen me Og det er så 18 baptist.dk indædte kampe mellem de to grupper. Det er arrogant! Ingen af os har vel fundet de vises sten under alle omstændigheder behøver vi hinanden! Er det en banebrydende, en banal eller måske endda en forkert pointe? Venlig hilsen Din broder i Herren alt til trods Jens Ja, alt til trods, Troels PS: Om vi vir hvis det altså er det vel alt

19 dagen. Der er Hos en stor min andægtighed farmor hænger over billedet. et billede: En»Baptisterna ved at blive af døbt, Gustaf et andet Cederström. menighedsmedlem Billedet sidder forestiller med en øjnene udendørs baptistisk himlen på dåb. land, Det en synes ung hvidklædt at være tidligt på land har begravet hovedet i sine hænder og synes tydeligt rørt over sit dåbsøjeblik. Alle de øvrige menighedsmedlemmer kigger mod handlingen, foregår i søen. Van kvin kunne være koldt eller varmt. Det synes udendørs ikke at baptistisk have relevans dåb. for Det andre synes end at være den, tidligt der ser på på dagen. billedet. Der Hos er min en stor farmor andægtighed hænger et over billede: billedet.»baptisterna En ved at af blive Gustaf døbt, Cederström. et andet menighedsmedlem Billedet forestiller med øjnene mod himlen på land, en ung hvidklædt kvinde på land har begravet hovedet i sine hænder og synes tydeligt rørt over sit dåbsøjeblik. Alle sidd for øvrige andre menighedsmedlemmer end den, der ser på billedet. kigger Hos mod min handlingen, farmor hænger der foregår et billede: i søen.»baptisterna Vandet kunne af være Gustaf koldt Cederström. eller varmt. Det Billedet synes forestiller ikke at have udend releva med øjnene baptistisk mod dåb. himlen Det på synes land, at en være ung tidligt hvidklædt på dagen. kvinde Der på land er en har stor begravet andægtighed hovedet over i sine billedet. hænder En og er synes ved tydeligt at blive døbt, rørt over et andet sit dåbsøjeblik. menighedsmedlem Alle de øvr sidd menighedsmedlemmer kigger mod handlingen, der foregår i søen. Vandet kunne være koldt eller varmt. Det synes ikke at have relevans for der andre ser på end billed de gen. Hos Der min er farmor en stor hænger andægtighed et billede: over»baptisterna billedet. En er af ved Gustaf at blive Cederström. døbt, et andet Billedet menighedsmedlem forestiller en sidder udendørs med baptistisk øjnene mod dåb. himlen Det synes på land, at være en ung tidligt hvidklæ på d der kvinde foregår på i land søen. har Vandet begravet kunne hovedet være i sine koldt hænder eller varmt. og synes Det tydeligt synes rørt ikke over at have sit dåbsøjeblik. relevans for Alle andre de end øvrige den, menighedsmedlemmer der ser på billedet. Hos kigger min mod farmor handlinge billede:»baptisterna af Gustaf Cederström. Billedet forestiller udendørs baptistisk dåb. Det synes at være tidligt på dagen. Der er en stor andægti hænger hed hovedet over billedet. i sine hænder En er og ved synes at blive tydeligt døbt, rørt et andet over sit menighedsmedlem dåbsøjeblik. Alle sidder de øvrige med menighedsmedlemmer øjnene mod himlen på kigger land, en mod ung handlingen, hvidklædt kvinde der foregår på land i søen. har Van begra Gustaf kunne Cederström. være koldt eller Billedet varmt. forestiller Det synes en ikke udendørs at have baptistisk relevans dåb. for Det andre synes end at den, være der tidligt ser på på billedet. dagen. Hos Der min er en farmor stor andægtighed hænger et billede: over billedet.»baptisterna at blive døbt, et andet menighedsmedlem sidder med øjnene mod himlen på land, ung hvidklædt kvinde på land har begravet hovedet i sine hænder En og syn v tydeligt rørt over sit dåbsøjeblik. Alle de øvrige menighedsmedlemmer kigger mod handlingen, synes der foregår ikke at have i søen. relevans Vandet for kunne andre være end den, koldt der eller ser varmt. på billed D t sammen, og at det netop var vores holdninger, der skulle mødes tte numre af baptist.dk, skal vel især tilskrives redaktionen! Havde e, så var det blevet anderledes. Så at vore holdninger har været modret selve pointen. Alt andet ville have været skuffende. nig med dig i dine betragtninger. Jeg er i høj grad klar over, at du er r, at du har de holdninger, du har. Jeg er endda til dels klar over mine r bestemt ikke til sinds at droppe 170 års akkumuleret erfaring. Men og lært os endnu en erfaring, nemlig at det er igennem uenighed og vokser. Det lyder sært og ikke særligt behageligt. Men det er virkeligelvis reformationen. På et tidspunkt kan synspunkter føre os til radikalt spunkter. Du taler om»læhegn og vindmøller. øller næppe i én og samme kirke ummes i én kirke specifikt i en kirke som Baptistkirken i Danmark? Jeg r man læhegn højere end vindmøller. Det mener jeg er et faktum. Når vindkal konferere med læhegnsbyggerne i vindmølleprojekterne, så ender det dmøllerne i betænkelig grad kommer til at ligne læhegn. Hvilket er godt for den energi, der ligger i at skutte sig. Men for dem, der sværger til energien å er valget egentlig nemt: Samarbejdet må ophøre. For nej, Jens jeg tror æhegnsbyggere og vindmøllebyggere behøver hinanden. Og det tror jeg også d det kinesiske ordsprog. min måske arrogante men i hvert fald afsluttende pointe. Aftryk og udtryk kendetegn før og nu kelig er brødre eller ej er vel altid svært at afgøre, for hvad er egentlig kriteriet... ikke bare skal være en venskabelig floskel? Men hvis vi er det altså brødre så id»til trods. Det er sådan set kernen i kirke et fællesskab til trods. 19

20 [ ] Poul Asger Beck [ ] Aimée Kjær Lad barnet i os komme frem En glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser. Tegnet på, at det er ham, er, at han ligger svøbt i en krybbe. 20 baptist.dk

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

3.s.e.påske 17. april 2016.

3.s.e.påske 17. april 2016. 3.s.e.påske 17. april 2016. Joh 14,1-11: Jesus er vejen, sandheden og livet. Der var engang, hvor verden bevægede sig langsomt fremad. Man havde ikke biler eller andre motorkøretøjer eller tog for den

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Juleaften Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul

Juleaften Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul Juleaften 2016 Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul I julekalenderen Den anden verden flygter Sarah ind i en eventyrverden, hvor hun

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Juledag 2016 Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Salmer: 94: Det kimer nu 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 118: Julen har englelyd 119: Julen har bragt 99: Velkommen igen, Guds engle små

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere