Nr årgang Tro på barnet barnetro. [ ] xxx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 8 2009 156. årgang Tro på barnet barnetro. [ ] xxx"

Transkript

1 Nr årgang Tro på barnet barnetro [ ] xxx

2 Troens udfordring gennem barne- og voksenlivet [ ] Henrik Kristiansen Lærer på Baptisternes Skoler i Tølløse [ ] Stine Frandsen Man hører ofte mennesker sige:»jeg er ikke specielt religiøs, men jeg har da min barnetro. Vi har bedt vores skribent tænke højt over begrebet barnetro. Hvad er det for en tro, og er den i så fald fyldestgørende for, hvad tro er? Det er nødvendigt at dele troen op i to dele: Den ene del handler om at beskrive, hvad troen går ud på. Troens indhold. Den anden del handler om at beskrive, hvordan man forholder sig til troens indhold. Er man enig, uenig, påvirkes man af troen, tænker man over den, arbejder man bevidst på, hvilke konsekvenser den bør få? Troens afspejling i vores liv Vedrørende første del, så går indholdet i min voksentro cirka sådan her: Alle mennesker er Guds elskede børn, og det er Guds vilje, at ethvert menneskes liv i så høj grad som muligt formes herudfra. Punktum. Udråbstegn! Der er ingen behov for mere eller mindre fyldestgørende tro fra vores side. Det er sådan, Gud er, det er sådan, Gud har det med os med mennesker med mig! Vedrørende den anden del må jeg spørge: Hvad nytter det, at»troen siger, at vi alle er Guds elskede børn, hvis vi på ingen måde oplever, at det er sådan? Og hvad nytter det, at vi selv synes, vi tror på det, hvis det ikke påvirker vores liv i øvrigt? Ja,»troen siger dels, at Gud uanset hvad elsker os lige højt, dels at vi ikke rigtig er i gang med at gøre hans vilje, og at der bør laves om på dét. Hvad så med den barnetro, som mange kan finde på at henvise til? Ja, den ligner i høj grad første del af min voksentro: Vi er alle Guds elskede børn! Og tilsyneladende er det fuldt tilstrækkeligt som udgangspunkt. Hvis hele denne første del af min voksentro sidder dybt og centralt i os, så vil det påvirke vores måde at leve på og dermed af sig selv være med til at virkeliggøre anden del: Det er Guds vilje, at ethvert menneskes liv i så høj grad som muligt formes herudfra.» Hvad nytter det, at»troen siger at vi alle er Guds elskede børn, hvis vi på ingen måde oplever, at det er sådan? Fra gave til opgave Men personlige erfaringer af nederlag og ondskab, det besværlige møde med andre mennesker og mødet med egne begrænsninger og negative sider fører straks til en problematisering af troens første del: Kan det virkelig passe, at Gud elsker alle mennesker? Kan det virkelig passe, at Gud elsker mig? Og helt naturligt trænger denne tvivl over i den anden del: Vi kan ikke uden videre leve, som om vi har umistelig og uendelig værdi i Guds øjne, og vi kan ikke uden videre behandle vores medmennesker, som om de alle var Guds elskede børn. Den umiddelbare, intuitive og uantastede tro på at være Guds elskede barn udfordres altså konstant livet igennem. Og troens anden del følger ikke altid naturligt med. Derfor går troen også fra alene at være en gave til også at være en opgave. Og det er denne opgavedel af troen som ofte er fraværende i barnetroen. Barnetroen stiller ikke spørgsmål som: Hvordan fastholder vi troens indhold, så det ikke glider af sporet og kommer til at handle om noget helt andet? Hvordan finder vi tilbage til troen på Guds kærlighed, når den er mistet eller blegnet? Hvordan skal vi give udtryk for, at alle de andre også er Guds elskede børn? Hvordan kan vi være med til at udbrede erfaringen af at være Guds elskede børn til andre mennesker, 2 baptist.dk

3 » I praksis fejler vi ofte i forhold til troen som opgave derfor er det godt at vide, at troen som opgave alene findes fordi troen som umistelig gave var der først. så det også bliver deres erfaring? Hvordan kan vi få flere i gang med denne opgave? Fællesskabets betydning for troen Disse voksenspørgsmål er med vilje holdt i vi-form af to grunde. For det første er den kollektive dimension ofte svækket i»barnetroen hos den voksne. Jeg holder godt nok fast i, at jeg er Guds elskede barn, men påvirkes ikke i tanker og handling af, at det er alle de andre også. For det andet peger vi-formen på, at her er spørgsmål og udfordringer, som bedst besvares og tages op i fællesskaber. Barnetroen kan»nøjes med Gud og mig. Voksentroen ved, at menigheden er nødvendig, så selv vi, der hænger i udkanten af menighedens fællesskab, godt ved, at vi kun kan køre videre på frihjul, fordi fællesskabet har skubbet os i gang. Og vi ved, at vi højst sandsynligt vælter en dag, hvis vi ikke finder ind i et fællesskab igen. Barnetroen sås af den kristne menighed, og voksentroen udfoldes og vedligeholdes bevidst af den kristne menighed. I praksis fejler vi ofte i forhold til troen som opgave derfor er det godt at vide, at troen som opgave alene findes, fordi troen som umistelig gave var der først.» Den umiddelbare, intuitive tro på at være Guds elskede barn udfordres livet igennem, og troen går fra alene at være en gave til også at være en opgave. 3

4 [ Tro på barnet barnetro ] Udgivet af Baptistkirken i Danmark Nr I sommer på stævnet lavede vi en tip-en-tolver konkurrence omkring bladet og vinderen bliver: Lena Jørgensen, Ved Kirken 9, 5210 Odense NV 2 Troens udfordring gennem barne- og voksenlivet Begrebet»barnetro Af Henrik Kristiansen 5 En barnetro som vokser Leder Af Lone Møller-Hansen 6 Ny kurs Nyt fra Landskonference 2 i Vejle i november Af Silas Anhøj Soelberg 9 Min Gud eller mine forældres? Interview med to teenagere Af Lola Skagen 10 Barnetroens fundament i os alle Kronik Af Inger Chercka 12 Et stærkt liv i vidnesbyrd og tjeneste Interview med missionærer Niels Christian og Solveig Nielsen Af Aimée Kjær 15 Tro på barnet tro på manden En julemeditation Af Bente Højris 16 Glimt Kvindekonferencen, Tølløseskolernes julemarked og om Ebbe Holm 18 Vindmøller og læhegn Aftryk og udtryk Af Troels Thorndal og Jens Wendel-Hansen 20 Lad barnet i os komme frem Juleevangeliet i praksis Af Poul A. Beck 22 Tro til tiden Artikel om modenhed i tro Af Bent Hylleberg 24 Ny baptistmenighed mødes i en folkekirke Interview med præsten Gilbert Rukundo Af Bent Hylleberg 25 Døbte og døde og glimt om BBU s fokus-weekend 29 Bremseklodsen manglede Livshistorie Af Susanne Andersen 30 At give for at tjene Virksomheder med himmelsk ansvar Af Mads Lindholm 32 Kaldet og kirken Interview med eks-soldat på præsteskole Af Morten Kofoed 35 Gud i 3 højder Interview med Jens Tandal Af Bent Hylleberg 36 En rigtig Maude-bemærkning Bagsiden Af Troels Thorndal GLIMT Fokus på lederudvikling BBU forsøger at skabe muligheder, så kirker, foreninger og personer kan udvikles. Det nyeste tiltag hedder Fokus. I slutningen af november blev den første Fokusweekend afholdt i Århus Baptistkirke.»Håbet for Fokus er at skabe et netværk af ledere, der ønsker at udvikle sig selv og deres lokale arbejde, udtaler Lasse Åbom, der er en af personerne bag. Han er sammen med en gruppe, bestående af Charlotte Willer, Simon Skårhøj og Simon Willer, arrangører af Fokusnetværket. 4 baptist.dk Fokus er for alle ledere og kommende ledere i et lokalt arbejde. Formålet er at bringe ledergrupper sammen for at inspirere hinanden og skabe mere fokus på lokaludvikling.»bbu vil gerne sætte endnu mere fokus på det lokale arbejde. Derfor håber vi, at Fokus kan bidrage til, at foreninger og enkeltpersoner vokser i forholdet til Gud, hinanden og resten af verden, siger Charlotte Willer. Du kan læse mere om Fokus og de kommende weekender på Var du ikke med på den første weekend? Så gå ikke glip af en anden Fokusweekend til foråret!

5 En barnetro, som vokser For at tro, skal vi blive som børn, siger Jesus. Nogle taler om»deres barnetro. Og den skal»ingen tage fra dem! Det ønsker vi heller ikke, men enhver»barnetro skal udvikle sig, ligesom vi udvikler os på alle andre områder i livet. Hvem ønsker at være som en femårig motorisk eller sprogligt, når vi er 25 eller 57? Sådan skal vi altså heller ikke lade vores åndelige liv stå i stampe, men lade barnetroen vokse og blive til en moden tro. Tro udvikler sig ved at blive næret og udfordret, præcis som vi udvikler os fysisk gennem udfordringer og mentalt gennem uddannelse og erfaringer. Min tro kom på prøve, da jeg begyndte på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse som 36-årig. Ikke nok med at jeg skulle lære at kombinere den teologiske tænkning hjernen med en tro af hjertet. På mange måder var jeg også en umoden kristen. Der var meget, jeg aldrig havde tænkt på. For eksempel Helligånden. Egentlig troede jeg nok inden da mere på en to-enig end en treenig Gud; Som spejder kunne jeg forholde mig til Gud som skaber, men faktisk ikke som en personlig relation, der byggede på et dagligt bønsliv Jesus havde jeg det svært med. Hvad betød det, at han var»min ven? Det gik op for mig, at dén barnetro havde jeg mistet. Mens treenigheden begyndte at blive en helhed i min bevidsthed, blev Jesus mere end»en ven. Jeg tror, at børn ofte naturligt forstår Jesus som både Gud og menneske. De har det ikke svært med, at han går på vandet, og heller ikke med, at han er træt eller ked af det. Det er vi voksne, der enten lægger vægt på mennesket Jesus eller på Jesu guddommelighed. Men det hænger sammen! Reflekteret barnetro må være at se underet i, at Gud blev menneske i Jesus Kristus! I ham forenes himmel og jord. Og Helligånden hjælper os til at have en levende og virksom tro på Jesus, Menneskesønnen og Guds Søn. Ønsker du at at vokse i den tro? Må dette nummer af baptist.dk også udfordre dig og din barnetro! [ ] Lone Møller-Hansen TAK! På redaktionens vegne vil jeg takke for den ekstraordinære gave på mere end kr., som har reddet dette nummer af baptist.dk. Vi føler det også som et skulderklap, at I som læsere sætter kontant pris på bladet. Med ønsket om en glædelig jul. Vi ses igen i det nye år! Redaktøren Mennesker søger Jesu nærhed, nogle i undren, andre finder trøst og barnet er det eneste, der sammen med Jesus kigger ud på os. Alterbillede på Nya Slottet i Sverige, hvor redaktøren tilbringer sin orlov dette efterår. 5

6 Ny kurs, men hvorhen? [ ] Silas Anhøj Soelberg [ ] Aimée Kjær og arkiv BaptistKirken skal have sat ny kurs. Det mener ledelsen for BiD i hvert fald. Den nye kurs skal sætte de lokale menigheder i fokus, og forankre de fælles projekter heri, mens landsorganisationen skal slankes. Generalsekretæren er ikke enig i den nye kurs, og er blandt andet som konsekvens heraf stoppet. I lokalmenighederne findes der også en bekymring overfor den nye kurs, hvor man tvivler på egne evner til at imødekomme ledelsens udfordring. 6 baptist.dk

7 » Vi er bange for, at den måde vi har arbejdet på de sidste par år er ved at undergrave menighedernes økonomi. Formand Mogens Andersen»Vi skal have mere fut i de lokale menigheder. Sådan udtalte BaptistKirkens formand, Mogens Andersen ved indledningen af Landskonference 2 den 7. november 2009 i Vejle. Derfor skal der sættes en ny kurs for BaptistKirken.»Vi er bange for, at den måde vi i BiD har arbejdet på de sidste par år er ved at undergrave menighedernes økonomi og engagement i forhold til det fælles arbejde. Vi mener, at vi har sat et for højt niveau for projektarbejdet, som der ikke er dækning for hos menighederne, forklarede Mogens Andersen, da baptist.dk mødte ham på Landskonference 2. Slanket organisation med færre projekter Fremlæggelsen af den nye kurs kom samtidig med en meddelelse om Jan Kornholts stop som generalsekretær i BaptistKirken. Denne meddelelse redegjorde for fire punkter, hvor parterne er uenige og derfor ikke har kunne finde fælles fodslag. Disse var projektarbejdet i BiD; generalsekretærens arbejdsopgaver; økonomien i BiD og forholdene for baptist.dk. De fire punkter har alle forbindelse til en ny kurs, som ledelsen sætter for BiD. Den nye kurs skal slanke BaptistKirkens organisation og i stedet forsøge at styrke de lokale menigheder. Ledelsen vil slanke BiD s lønnede arbejdskraft på projekter og ledelse og decentralisere finansieringen og forankringen af projektarbejdet. Dette ville Jan Kornholt ikke arbejde videre med, og derfor aftalte parterne, at Jan skulle stoppe som generalsekretær og varetage andre opgaver i stedet.»ledelsen vil skære ned i BiD s aktiviteter for at forbedre økonomien, men nedskæringer er ikke vejen til en bedre i økonomi i en kirke, fortalte Jan Kornholt senere, da baptist.dk mødte ham.»nedskæringer ødelægger motivation og engagement i stedet for at styrke det. I Kirken kan man kun forbedre økonomien ved at satse på øget aktivitet og vækst. For at imødegå, at lokalmenighederne har mistet ejerskab for de igangværende projekter, vil ledelsen forankre fremtidige aktiviteter ude hos menighederne, så der»inviteres til konkret fællesskab om opgaven.»de interessse- og indkomstskabende aktiviteter skal foregå med lokalmenighederne og ikke BaptistKirken som hovedaktør, skriver ledelsen om den nye kurs. Men en ændring, hvor projektarbejdet forankres lokalt i stedet for centralt, giver også en udfordring for de lokale menigheder. De skal dermed løfte et tungere læs i projektarbejdet.»ledelsen udfordrer således menighederne til at tage et direkte ansvar for projekter, skriver den i sin fremlæggelse af den nye kurs. De lokale menigheder har efterspurgt et større medejerskab til projekterne, og det giver ledelsen dem nu fuldt ud mulighed for.»vi mener, at vi med projektarbejdet i dets nuværende form er på vej ud, hvor vi ikke kan bunde økonomisk ude hos menighederne. Flere kører med underskud, og vi er derfor nødt til at skære på de fælles projekter, så vi ikke presser dem yderligere, forklarer Mogens Andersen om bevæggrunden for den nye kurs. Om denne model mener Jan Kornholt, at ledelsen skyder forbi målet.»menighederne er den vigtigste ressource ift. projektarbejdet i BaptistKirken. Men ledelsen rammer forbi, når den begrænser indkomstkilderne og arbejdskraften for projekterne til lokalmenighederne, forklarer han.»menighederne har igennem de sidste år øget deres engagement i projekterne, netop fordi de er blevet mere attraktive, fordi vi i BiD har turdet satse på dem 7

8 Ny kurs, men hvorhen? Modtagelsen hos de lokale Ude hos lokalmenighederne findes der også bekymrede røster om den udfordring, ledelsen stiller dem. Baptist.dk snakkede med fire baptister på Landskonference 2... Peter Würtz, Bethelkirken:»Vi er en ressourcemæssig stærk menighed, og vi kan sagtens tage imod ledelsens udfordring. Vi har allerede i dag en lang række projekter lokalt, som vi deltager i. Men jeg tvivler desværre på, at andre menigheder, der ikke er så begunstigede som os, kan klare at deltage i de fælles projekter på det niveau, som ledelsen ønsker. Lene Grarup, Brande:»Det er godt, at menighederne i højere grad selv kan bestemme, hvilke projekter de vil støtte. Vi har deltaget i Kiberaprojektet, og det har vi været godt tilfredse med. Vi har dog ikke haft lyst til at engagere os i andre projekter, og det er vi glade for, der er plads til. Bjarne Thorndal, Gandrup-Vodskov:»Det er for os helt nødvendigt med et centralt led i projektarbejdet. Vi har i høj grad prioriteret det fælles arbejde økonomisk, og det er vi stolte af. Men det bliver svært for os at finde den arbejdskraft, der skal til for at tage del i den lokale forankring af projekterne.»... jeg kan godt tvivle på, om vi har ressourcerne til at imødekomme ledelsens udfordring. Erik Hagstrøm, Nr. Sundby:»Vi har haft vores egne projekter i menigheden, som kører godt, og vi har også deltaget en del i de fælles projekter. Vi nyder godt af den tekniske og praktiske bistand, som der bliver tilbudt i de fælles projekter, og jeg kan godt tvivle på, om vi har ressourcerne til at imødekomme ledelsens udfordring. 8 baptist.dk

9 Min Gud eller mine forældres? Hvad sker der, når troen på et tidspunkt bliver ens egen? Baptist.dk har spurgt to teenagere om deres oplevelse af troen fra de var yngre og til nu. Rasmus Jonstrup Hansen er 15 år og vild med Gud.»Gud er bare så sej, siger han, og begejstringen stråler ud af ham. Men sådan har han ikke altid følt. Rasmus er kommet i kirken fra han var barn, og har hørt om Gud i søndagsskolen, men har aldrig rigtig spekuleret over Gud indtil for to år siden, hvor han skulle begynde i kristendomsklasse.»det forandrede alt, fortæller Rasmus.»Her fik jeg en hel masse at vide om Gud på en måde, så jeg kom til at tænke mere over det. Og jeg fandt ud af, at Gud er for sej Han gør så mange seje ting! Efter et halvt år fandt Rasmus ud af, at han ville døbes.»det var ikke den store omvendelse bare en beslutning jeg tog, fortæller Rasmus.»Jeg ventede måske nok på den store omvendelse, men på en måde vidste jeg jo godt, at jeg skulle døbes engang, så hvorfor ikke bare nu var det ikke nok? Gud rørte ved mig og talte til mig. Ikke med sådan en høj stemme, som jeg måske havde forventet, men som en indre stille stemme. Jeg havde ikke Gud på førstepladsen i mit liv. Det fik jeg dér, og det blev starten på mit liv med Gud. Hvis Rasmus skal sætte et billede på Gud fra før og til nu, siger han:»før var Gud mere min bedstefar end min far han var mine forældres Gud ikke rigtigt min. Nu vil jeg ikke kunne forestille mig, at der er noget der kan skille mig fra Gud. Gud har altid været der For Maria Vejrum Hansen, 13 år, var der heller ikke tale om den store omvendelse, da hun besluttede sig for at blive døbt tidligere i år.»for mig kom det helt naturligt. Jeg har altid troet på Gud og er kommet i kirken altid. For Maria er det derfor vanskeligt at tale om, at der er en forskel på hendes tro fra før og til nu.»det er klart, at jeg måske nok selv er blevet mere bevidst om nogle ting, men Gud er den samme for mig én der altid er der! Hvis man skal tale om, at der er en forskel, så er det den, at jeg nu selv læser i Bibelen og beder til Gud. Da jeg var yngre gjorde mine forældre det sammen med mig, slutter Maria. [ ] Anker Lundegaard samt private [ ] Lola Skagen»Gud var som min bedstefar To uger efter sin dåb var Rasmus på en teenagelejr, Collision, hvor han oplevede at møde Gud for første gang.»jeg mærkede, at» Før var Gud mere min bedstefar end min far han var mine forældres Gud ikke rigtigt min. Rasmus Jonstrup Hansen 9

10 Barnetroens fundament i os alle [ ] Inger Chercka, psykolog i Blå Kors Danmark [ ] Lola Skagen» Forholdet til Gud kommer netop ikke af sig selv. Barnet skal så at sige introduceres til netop vores Gud og vores trospraksis. Det baner vejen for en sund og holdbar gudsrelation. Vores kronikør behandler i sin kronik spørgsmålet om, hvordan kimen til troen, der ligger som et fundament allerede i den spæde barndom, næres og udvikles ikke af sig selv, men i samspil med ens omgivelser frem mod et modent gudsbillede. Religiøsitet grundlægges i ethvert spædbarn som et indre værn mod angst. Herefter vokser et gudsbillede gradvist frem primært formet af barnets omsorgspersoner. Billedet næres og konkretiseres gennem de forklaringer, barnet gives på sine endeløse»spørge-jørgen-spørgsmål. Ved fem-seks års alderen, når barnets tænkning går ind i en ny fase, fødes så det levende gudsforhold hvis da barnet får formidlet kendskab til Gud gennem sin omverden. Herfra vokser gudsbilledet og dermed gudsrelationen naturligt via forudsigelige stadier frem mod det modne gudsforhold og den modne relation med Gud. Sådan lyder den korte version af en 10 baptist.dk

11 » Hvis ethvert menneske har indbygget et fundament for tro, så vil der altid være noget at knytte an til i den kristne forkyndelse. mængde forskning og teori fra religionspsykologien. Som det ses, antages det, at der er tre hovedstationer frem mod det modne gudsbillede, hvoraf de to første ligger i den tidlige barndom og altså kan siges at belyse det, vi plejer at kalde barnetroen. Derom handler det følgende.»guds første fødsel i barnets liv Nu er det jo ikke muligt at spørge et spædbarn ud om tro, så der må nødvendigvis blive tale om teori, underbygget af tilbageskuende forskning. De fleste ved, at Freud anså religion som udtryk for menneskelig hjælpeløshed og umodenhed, men siden har andre teorier vundet indpas. En sådan anerkendt teori (af A.M. Rizutto: The Birth of the Living God, 1979) går ud på, at barnets indre gudsbillede begynder at dannes, så snart det oplever den første øjenkontakt med sin mor eller far. Herfra vokser det indre gudsbillede, og råstoffet eller»skabelonen er barnets erfaringer med sine omsorgspersoner. Dette kaldes»guds første fødsel i barnets liv. Ved to-tre års alderen har ethvert barn således formet sit eget dybt personlige gudsbillede. Barnets religiøse fremtid Når barnet så for alvor kommer i spørgealderen omkring de fire-fem år, begynder det at lægge mærke til, hvordan Gud omtales af sine omgivende voksne. Enhver, der har været tæt på børn i den alder, vil vide, at de netop er meget optaget af spørgsmål om døden og om Gud. De søger nu mere målbevidst og med sikker sans for detaljen at få forenet deres første indre gudsbillede med det, deres omverden præsenterer dem for. Her sker ifølge teorien»guds anden fødsel. Af den afhænger barnets religiøse fremtid. Hvis denne»fødsel går godt, dvs. at barnet oplæres i en religiøs tro og formår at danne en meningsfuld sammenhæng i sit gudsbillede, involveres hele dets personlighed i en dynamisk religiøs udviklingsproces, som i princippet følger de andre udviklingsprocesser, barnet gennemgår i sin opvækst. Det vil sige, at gudsbilledet udvikler sig, modnes og ændres resten af livet, hvis man ellers selv holder det i live. Hvis gudsbilledet derimod bliver forsømt eller undertrykt, kan det synes at forsvinde med barndommens øvrige symboler, men det forsvinder dog aldrig helt, og muligheden for at genoplive det vil altid være til stede, f.eks. i forbindelse med livskriser. Det gunstige øjeblik Der synes altså at være en særlig»gunstig periode omkring fire-seks års alderen, hvor barnet er specielt modtageligt for religiøse input. For os som kristne forældre og som kirke betyder det, at vi må være omhyggelige med den tidlige oplæring af vores børn. Forholdet til Gud kommer netop ikke af sig selv. Barnet skal så at sige introduceres til netop vores Gud og vores trospraksis. Det baner vejen for en sund og holdbar gudsrelation. Svigter vi her, er det en alvorlig sag. Vi mener jo som kristne og megen forskning bekræfter det at troen på Gud er en positiv personlig ressource, som giver os psykisk stabilitet og forhøjet livskvalitet. Endelig har den her refererede teori den interessante implikation for os kirkefolk, at vi får styrket motivationen for missionsarbejde. For hvis ethvert menneske har indbygget et fundament for tro, så vil der altid være noget at knytte an til i den kristne forkyndelse. Vi skal med andre ord ikke starte helt fra»scratch. Måske er det dén sandhed, Bibelen antyder i ordet om, at Gud»har lagt evigheden i vores hjerter? (Prædikerens Bog kap. 3 vers 11). Fakta Inger Chercka Inger Chercka er uddannet psykolog. Hun var sammen med sin familie udsendt af Apostolsk Kirke til Sydafrika Derudover var hun med til at starte Skovbo Efterskole på Midtsjælland og arbejder nu i Blå Kors Danmark. 11

12 Mit livs historie [ ] Aimée Kjær [ ] Morten Kofoed Et liv i vidnesbyrd og tjeneste 12 baptist.dk

13 » Ja, jeg skulle jo ud og afprøve, om det var missionær, jeg skulle være. Dengang sagde man ja til et livskald. Solveig Nielsen To missionærer af den svindende slags, dem med et kald. Tiden er begyndelsen af 1970 erne Kvindefrigørelse og øvrig løsrivelse fra autoriteter herunder Gud sætter dagsordenen. 70 erne bærer præg af, at missionærer som stand associeres med en afdanket og lyssky periode i historien pga. imperialismen. Niels Christian ( nu 65 år) og Solveig Nielsen (nu 75 år) rider stik mod strømmen og tager ud i en tid, hvor missionær er det pinligste, man kan være. De tager ud uden mindste idé om, hvad der venter dem, og de ved ikke engang, at de vil få hinanden til selskab igennem lyst og nød i de næste små 30 år i Burundi. Først tager Solveig ud for en to-årig periode.»ja, jeg skulle jo ud og afprøve, om det var missionær, jeg skulle være. Dengang sagde man ja til et livskald. Senere kommer Niels Christian, ung og ivrig med et brændende hjerte og ligeså meget dedikation. Var Gud væk? 1. akt baptist.dk møder parret i deres hjem, to uger før de forlader Burundi for allersidste gang. Planen er permanent at skulle bo i Danmark, som de knap nok med rette kan kalde»deres længere. Men modet lever, når Solveig udtrykker:»hjem er dér, hvor vi bor. 20 minutters motionsløb hver morgen på kinesernes brostensveje i nabolaget afslører, at det i hvert fald ikke er livskraft, det skorter på. Solveig er trods sin mikrofigur og porcelænsfysik noget af en veteran. Har Gud nogensinde været væk?»nej, kommer det prompte, for så var det gået galt mange gange. Jeg beder hende fortælle om deres liv i akter. Hvad var betydningsfuldt? Foråret 1972 satte sit aftryk. Der er krig i Burundi mennesker bliver slagtet og flere drevet på flugt. Mange udlændinge herunder missionærer må forlade landet over stok og sten, og dermed efterlade det amputerede folk til dets egen skæbne. Solveig var dengang udstationeret i Musema som ung sygeplejerske sammen med veninden Lillian. På missionsstationen begynder tingene også at blive usikre. Oprørsstyrkerne nærmer sig, broerne er allerede ved at blive ødelagt. Læge Torben Roulund og hans familie flygter sammen med Lillian og Solveig til en katolsk station 15 km. væk. Men efter en enkelt nat bliver de vækket af kommandanten, som beordrer dem tilbage til Musema. Næste dag arresterer militæret lægen. Det er umuligt at få viderebragt de skrækkelige nyheder til nogen, som kan tage affære. Musema er for afsides, og vejen ind til hovedstaden Bujumbura bevogtet af udisciplineret militær. Solveig var heller ikke dengang stor og truende, hvilket skulle blive missionærernes redning. Hun tilbyder militæret at forestå overflytningen af lægen flankeret af en enkelt soldat til byen Ngozi i sin lille folkevogn. På vejen hjem sniger hun sig indenom en katolsk station og får dem til at sende bud til konsulen i hovedstaden. Denne køretur fylder i farver og lyd i Solveigs hukommelse hun går ned i tempo og fortsætter,»der var døde mennesker og soldater. Men trods risiko og svedeture bliver Roulund løsladt og sendt hjem. 13

14 Et liv i vidnesbyrd og tjeneste» Har Gud nogensinde været væk?»nej, kommer det prompte, for så var det gået galt mange gange. Solskinsdage 2. akt De bedste tider var akten , de to gifter sig og flytter op på højene i Mataba, hvor de bl.a. driver præsteskole og hjælper hundredvis af»fødekoner. Drengene Anders og Martin bliver født, og græsset er grønt. Hvad med kaldet, Gud? 3. akt Efter 1985 kan de ikke længere få lov til at komme tilbage. Præsident Bagaza udviser næsten alle missionærer. Så de følgende år i Danmark bliver noget af en parentes. Niels Christian arbejder som tømrer, og Solveig tager fat som skolesygeplejerske og sygeplejerske på et plejehjem. Drengene, Anders og Martin får dog mulighed for dansk skolegang. I Burundi afvikles i 1993 det første demokratiske valg. Hele verden roser den vellykkede proces. Den nyudklækkede folkevalgte præsident Melchior Ndadaye er hutu og den første hutu på posten, selvom 85% af befolkningen tilhører denne befolkningsgruppe. Stemningen er præget af optimisme og en ny tro på tingene. Niels Christian og Solveig bliver igen bedt om at rejse tilbage til Burundi og griber chancen med kyshånd Sidste akt I oktober 1993 begynder et nyt mareridt. En oprørsbevægelse imod regeringen vinder terræn. Da krigen bryder ud, er parret tilfældigvis i Rwanda. Dér hjælper de til med at bygge en flygtningelejr for mennesker op. Da de efter 3 måneder vender tilbage til Bujumbura, er mange, som de havde kendt, blevet dræbt. Rutinerne begynder dog at tage form. Der er stadig en menighed, som skal passes såvel som flygtningearbejdet.»i en bydel i hovedstaden kunne vi ikke holde gudstjeneste, fordi kuglerne fløj. I to andre bydele var det rutine, at soldaterne kom og dræbte folk for derefter som skræk og advarsel at hive ligene ud på gaden. Derfor var bydelene i 1996 totalt tømt for mennesker. Ikke et hus var helt. Avisoverskrifterne i Danmark melder, at Burundi sidder på en krudttønde. Overvejede I ikke at tage hjem?»vi kunne jo stadig hjælpe nogle mennesker, hvorfor skulle vi så rejse hjem?. Efter et overfald i vores hjem i Bujumbura bad de os dog fra Danmark om at rejse hjem. Vi havde i øvrigt vore børn på efterskole i Danmark på det tidspunkt. Missionærerne vender endnu engang hjem. Men Burundi brænder fortsat hul i deres hjerter, så da de i 2005 opfordres til at drage tilbage, er de klar. Niels Christian uddyber:»opgaven var denne gang et projekt for forældreløse børn udfra alle vore menigheder i hele Buurundi. Det er indtil nu blevet til hjælp til børn. Nu er alle oprørsgrupper integreret i administration og militær, og alle er trætte af krig, konstaterer han og fortsætter:»det seneste år har været det absolut bedste. Der spirer et nyt håb for fremtiden selv for Burundi. Gud har lovet at gå med os både i modgang og medgang. Princippet gælder også for os som enkeltpersoner. Vi har oplevet Ham virke igennem mange mirakler, hvor Han har brugt os. Vi har fået lov til at hjælpe syge og»fødekoner, som har født levende børn. Vi har også oplevet døden. Det har været så godt at blive brugt derude, hvor der ikke er andre. Nu skal vi hjem til Pandrup og købe en gyngestol, en spade og hvem ved, måske endda en motorcykel, griner Niels Christian i skægget. 14 baptist.dk

15 blivtilblivtil... Tro på barnet, tro på manden! Nu fejrer vi igen, at Jesus blev født i vores verden. Den første julenat mødtes Himlen og jorden på en ganske særlig måde, som har betydning i dag 2000 år senere. Gud gik os i møde! Guds søn blev født som et lille, hjælpeløst barn. Hver eneste gang et lille nyt menneskebarn bliver født, er det vores ønske og håb, at dette barn må vokse og udvikle sig. Og det gjorde Jesus, ligesom andre børn gør det. Han blev ikke ved med at være den hjælpeløse baby i krybben. Han begyndte at gå og at tale. Han spredte glæde hos sin mor og far. Han blev teenager. Lærte at stå på egne ben. Han blev voksen. Han arbejdede, antagelig som tømrer, som sin far, og senere som repræsentant. Guds søn gennemlevede menneskelivet. Og hele hans liv og død var ét stort vidnesbyrd om Guds kærlighed til den verden, som han havde skabt. Han voksede op Hvis vi i dag fejrer fødselsdag for et menneske, vi holder af, så er det muligt, at der i en lejlighedssang kommer et enkelt vers med om mennesket som baby. Ellers tænker vi på, hvad det menneske er i dag, og hvad det har betydet for os igennem livet. Anderledes går det som regel, når vi fejrer jul. Her tænker vi oftest på Jesus som nyfødt, og synger med gensynets glæde de mange salmer om ham i krybben. Men lad os ikke glemme, at han voksede op, og igennem sit liv, sin død og sin opstandelse fik en betydning, der rækker meget, meget længere end til en baby i en krybbe. Og meget længere end til englesang for hyrderne på marken julenat Barnet blev voksen [ ] [ ] Bente Højris I ham mødes jord og Himmel. Et møde, som vi får del i. Lad det ikke bare blive et»sæsonmøde, men et møde, som giver kræfter til hverdagens mange udfordringer. Barnet er blevet voksent. Og han giver os lov til at være børn. Det betyder, at vi må overdrage ansvaret i hans hænder, og tillidsfuldt tro på, at han vil være med os hver eneste dag fremover. Fakta Om barnet Om barnet Jesus kan du læse i Mattæus- og Lukas-evangeliet, begge steder de to» Barnet er blevet voksent. Og han giver os lov til at være børn. første kapitler. Men det vigtigste handler om manden! Læs derfor resten af de to evangelier. Så kender du manden! 15

16 Kvindekonference for alle sanser Ebbe Holm euro baptist-»udenri 70 danske, svenske og norske kvinder mødtes i Nordjylland i august til den første nordiske kvindekonference. Det blev fantastiske fire dage, hvor deltagerne både græd og grinede sammen. De følsomme indlæg fra kompetente kvinder, men også hele stemningen, lagde op til en sjælden ærlighed. Her skulle ingen forstille sig, men alle kunne være, som vi er; med skyld og skam, glæde og taknemmelighed. Otte svenskere, som repræsenterede det største af de tre kvindeforbund 2500 medlemmer inspirerede med deres vision:»en vokseplads for tro og engagement. Kvindearbejde i dag er ikke»hatte-dame-agtigt. Svenskerne har f.eks. et socialt engagement til fordel for trafficking-ramte kvinder (ligesom det danske kvindeforbund) og sommerlejre for enlige mødre og deres børn. Noget, som kvinder bare kan gøre bedre end mænd! Uden at forklejne, hvad mænd er gode til. En af arrangørerne, Karin Christiansen, fortæller:»da to kvinder tilbød mig et fodbad, blev jeg helt bevæget. Jeg nød deres konkrete omsorg. Fodbadet blev til sjælesorg. Alle bidrag styrkede og løftede os op. Den forlængede weekend sluttede med nadvergudstjeneste, hvor det blev slået fast, hvad der allerede var sagt i Randi Larssens andagt fredag morgen:»herrens bord er et nådebord og ikke et præmiebord. Kvinder tænker med alle sanser, både høre- og smagssansen men også det visuelle: F.eks. havde mor og datter, Inge og Mette Aardestrup kreeret smuk blomsterkunst. Der var et quiltet vægtæppe med mange timers arbejde og Gudrun Knudsen viste sin malerkunst. Sådan en konference bør gentages med mange flere deltagere! En dansk baptist er kommet til tops i European Baptist Federation, EBF. I Amsterdam blev advokat Ebbe Holm fra Korskirken i Herlev, valgt som formand for EBFs division for eksterne relationer, populært kaldt EBFs»udenrigsminister. Med formandskabet følger én af syv pladser i EBFs ledelse. Ebbe Holm har i en lang årrække været knyttet til både internationalt baptist- og økumenisk samarbejde.»jeg glæder mig faktisk til opgaven, siger Ebbe Holm.»Jeg ser muligheder for at kombinere mine personlige interesser og mit civile job og min erfaring som gode forudsætninger for at klare opgaven. Ebbe er advokat med møderet for højesteret og partner i et velrenommeret advokatfirma, Nordia, i København.»Endelig vurderer jeg, at en nordisk lægmand i EBFs ledelse ikke er en dårlig idé, men oven i købet kan betragtes som en styrkelse af ledelsen. Ebbe interesserer sig bl.a. for asylret, demokrati i baptistkirker, militærnægtelse som en del af den baptistiske tradition, bekæmpelse af racisme i baptistkirker, bekæmpelse af trafficking, samt nødhjælp og udviklingsstøtte til Østeuropa og afrikanske lande. 16 baptist.dk

17 GLIMT pæisk gsminister Tølløse julemarked Ebbe Holm fra Korskirken i Herlev.»Senest har jeg i januar 09 deltaget i møder med ledelsen af Azerbaijans administration for at diskutere statens behandling af kristne minoritetsgrupper og disses vilkår. EBFs nuværende division for eksterne relationer vil under Ebbe Holms ledelse ændre karakter og navn og fokusere på vigtige temaer som religionsfrihed, diskrimination, social uretfærdighed. Valget gælder for fem år. Ebbe Holm Julemarked på Baptisternes Skoler søndag den 6. dec kl På skolen i Tølløse arbejdes der på forberedelserne til julemarkedet den 6. december. Formålet er at samle skolens elever og lærere i en fælles indsats for at samle penge ind til forældreløse børn i Burundi, bl.a. med henblik på at give børnene muligheder for en god skolegang. Overskuddet fra julemarkedet går derfor ubeskåret til børnene i Burundi! 30. oktober var første arbejdsdag. Dagen startede med en fællestime, hvor der blev informeret om kultur og levevilkår i Burundi. Det gav alle et indtryk af, at Burundi er et fattigt land, men også et smukt land med mange glade mennesker, der er taknemlige for den hjælp, vi kan give. På billederne ses elever i forskellige værksteder. Der er bl.a. bageværksted og kreative værksteder, hvor der bliver produceret smykker og glaskunst. Andre forbereder sig på at optræde med musik, og nogle laver gavekort, kalendere og postkort. På julemarkedet vil der også være aktuelle informationer om Burundi, og der vil selvfølgelig være mulighed for at købe julepynt, værtindegaver m.v. Ud over at lave et projekt, hvor fattige børn hjælpes konkret, er der også et ønske om, at vi som skole vil række videre ud til andre mennesker. Et ønske om at eleverne får et indblik i at verden er større end Tølløse og Danmark, og at vi kan gøre en forskel for andre mennesker ved at være bevidste om, hvad vi engagerer os i, og hvordan vi bruger vores ressourcer. Vi håber, at de i alt fire skoledage vi bruger både kan gøre en forskel i Burundi og for de elever og lærere, der er engagerede. 17

18 1. dåben 2. undervisning 3. menighedssyn 4. evangelisation 5. nationalt fællesskab 6. global mission 7. kommunikation Vindmøller og læhegn [ ] Troels Thorndal og Jens Wendel-Hansen [ ] Arkiv Kære Troels Den baptistiske arv I vores tidligere korrespondance kan man næppe undgå at lægge mærke til en rimelig udtalt forskel. Hvor jeg fokuserer på de danske baptisters arv som vores fundament noget at bygge på finder du, at man ikke skal knytte sig så meget til det, så man tynges af det. Det ville naturligvis være lettest at nå til en samlende konklusion, men det tror jeg strengt taget ikke vi kan. Og så er det måske også rimeligt at acceptere, at vi faktisk ikke har samme tilgang. I stedet skal vi vide, at hinanden eksisterer og forsøge at forstå og respektere den andens synspunkter. Og indse sine egne svagheder. Hvis jeg skal nævne en at mine svagheder, er det, at jeg kan komme til at glane så nostalgisk mod fortiden, at jeg glemmer, hvorfor og hvordan vi skal være baptistkirke i det nuværende Danmark. I sidste ende kan man opbygge en sekterisk bevægelse omkring en romantisk version af historien. Det vil jeg ikke afvise. Faren er at glemme Men hvis jeg samtidig skulle nævne svagheden ved dit synspunkt, så er det, at man i den fremadskuende og progressive ånd glemmer hver en gammel kæmpe, hver en erfaring, hver en idé, der er fostret af vore åndelige forfædre de, der igennem 170 år har kæmpet for evangeliet på et baptistisk grundlag. Dem har vi ikke råd til at glemme. Et kinesisk ordsprog siger, at når forandringens vinde blæser, kan man bygge læhegn eller vindmøller. Jeg tror, at vi har forskellige opgaver. Forandringer er ikke altid af det gode, og derfor må nogle bygge læhegnene, men det er lige så væsentligt, at andre bygger vindmøller. Den historiske proces selv meget nylige begivenheder har vist, at der tit opstår Kære Jens Jeg ved, du er til At netop vi har skreve igennem de seneste o man valgt nogle andr stridende har nok væ Jeg er dog ikke ue til. Jeg har respekt fo svagheder. Og jeg e kirkehistorien har d splittelse, at kirken heden, tag eksemp forskellige udgang Læhegn og vindm Kan det virkelig r tvivler. Her elske møllebyggerne s altid med, at vin dem, der tror på fra frie vinde s faktisk ikke at l var pointen me Og det er så 18 baptist.dk indædte kampe mellem de to grupper. Det er arrogant! Ingen af os har vel fundet de vises sten under alle omstændigheder behøver vi hinanden! Er det en banebrydende, en banal eller måske endda en forkert pointe? Venlig hilsen Din broder i Herren alt til trods Jens Ja, alt til trods, Troels PS: Om vi vir hvis det altså er det vel alt

19 dagen. Der er Hos en stor min andægtighed farmor hænger over billedet. et billede: En»Baptisterna ved at blive af døbt, Gustaf et andet Cederström. menighedsmedlem Billedet sidder forestiller med en øjnene udendørs baptistisk himlen på dåb. land, Det en synes ung hvidklædt at være tidligt på land har begravet hovedet i sine hænder og synes tydeligt rørt over sit dåbsøjeblik. Alle de øvrige menighedsmedlemmer kigger mod handlingen, foregår i søen. Van kvin kunne være koldt eller varmt. Det synes udendørs ikke at baptistisk have relevans dåb. for Det andre synes end at være den, tidligt der ser på på dagen. billedet. Der Hos er min en stor farmor andægtighed hænger et over billede: billedet.»baptisterna En ved at af blive Gustaf døbt, Cederström. et andet menighedsmedlem Billedet forestiller med øjnene mod himlen på land, en ung hvidklædt kvinde på land har begravet hovedet i sine hænder og synes tydeligt rørt over sit dåbsøjeblik. Alle sidd for øvrige andre menighedsmedlemmer end den, der ser på billedet. kigger Hos mod min handlingen, farmor hænger der foregår et billede: i søen.»baptisterna Vandet kunne af være Gustaf koldt Cederström. eller varmt. Det Billedet synes forestiller ikke at have udend releva med øjnene baptistisk mod dåb. himlen Det på synes land, at en være ung tidligt hvidklædt på dagen. kvinde Der på land er en har stor begravet andægtighed hovedet over i sine billedet. hænder En og er synes ved tydeligt at blive døbt, rørt over et andet sit dåbsøjeblik. menighedsmedlem Alle de øvr sidd menighedsmedlemmer kigger mod handlingen, der foregår i søen. Vandet kunne være koldt eller varmt. Det synes ikke at have relevans for der andre ser på end billed de gen. Hos Der min er farmor en stor hænger andægtighed et billede: over»baptisterna billedet. En er af ved Gustaf at blive Cederström. døbt, et andet Billedet menighedsmedlem forestiller en sidder udendørs med baptistisk øjnene mod dåb. himlen Det synes på land, at være en ung tidligt hvidklæ på d der kvinde foregår på i land søen. har Vandet begravet kunne hovedet være i sine koldt hænder eller varmt. og synes Det tydeligt synes rørt ikke over at have sit dåbsøjeblik. relevans for Alle andre de end øvrige den, menighedsmedlemmer der ser på billedet. Hos kigger min mod farmor handlinge billede:»baptisterna af Gustaf Cederström. Billedet forestiller udendørs baptistisk dåb. Det synes at være tidligt på dagen. Der er en stor andægti hænger hed hovedet over billedet. i sine hænder En er og ved synes at blive tydeligt døbt, rørt et andet over sit menighedsmedlem dåbsøjeblik. Alle sidder de øvrige med menighedsmedlemmer øjnene mod himlen på kigger land, en mod ung handlingen, hvidklædt kvinde der foregår på land i søen. har Van begra Gustaf kunne Cederström. være koldt eller Billedet varmt. forestiller Det synes en ikke udendørs at have baptistisk relevans dåb. for Det andre synes end at den, være der tidligt ser på på billedet. dagen. Hos Der min er en farmor stor andægtighed hænger et billede: over billedet.»baptisterna at blive døbt, et andet menighedsmedlem sidder med øjnene mod himlen på land, ung hvidklædt kvinde på land har begravet hovedet i sine hænder En og syn v tydeligt rørt over sit dåbsøjeblik. Alle de øvrige menighedsmedlemmer kigger mod handlingen, synes der foregår ikke at have i søen. relevans Vandet for kunne andre være end den, koldt der eller ser varmt. på billed D t sammen, og at det netop var vores holdninger, der skulle mødes tte numre af baptist.dk, skal vel især tilskrives redaktionen! Havde e, så var det blevet anderledes. Så at vore holdninger har været modret selve pointen. Alt andet ville have været skuffende. nig med dig i dine betragtninger. Jeg er i høj grad klar over, at du er r, at du har de holdninger, du har. Jeg er endda til dels klar over mine r bestemt ikke til sinds at droppe 170 års akkumuleret erfaring. Men og lært os endnu en erfaring, nemlig at det er igennem uenighed og vokser. Det lyder sært og ikke særligt behageligt. Men det er virkeligelvis reformationen. På et tidspunkt kan synspunkter føre os til radikalt spunkter. Du taler om»læhegn og vindmøller. øller næppe i én og samme kirke ummes i én kirke specifikt i en kirke som Baptistkirken i Danmark? Jeg r man læhegn højere end vindmøller. Det mener jeg er et faktum. Når vindkal konferere med læhegnsbyggerne i vindmølleprojekterne, så ender det dmøllerne i betænkelig grad kommer til at ligne læhegn. Hvilket er godt for den energi, der ligger i at skutte sig. Men for dem, der sværger til energien å er valget egentlig nemt: Samarbejdet må ophøre. For nej, Jens jeg tror æhegnsbyggere og vindmøllebyggere behøver hinanden. Og det tror jeg også d det kinesiske ordsprog. min måske arrogante men i hvert fald afsluttende pointe. Aftryk og udtryk kendetegn før og nu kelig er brødre eller ej er vel altid svært at afgøre, for hvad er egentlig kriteriet... ikke bare skal være en venskabelig floskel? Men hvis vi er det altså brødre så id»til trods. Det er sådan set kernen i kirke et fællesskab til trods. 19

20 [ ] Poul Asger Beck [ ] Aimée Kjær Lad barnet i os komme frem En glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser. Tegnet på, at det er ham, er, at han ligger svøbt i en krybbe. 20 baptist.dk

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater.

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater. Kresten Jensen, Landsleder Kære forældre Evangelisk Børnemission har i mere end 60 år samarbejdet med Folkekirken og frikirker om at give børn mulighed for at lære, hvad der står i Bibelen. Det forsøger

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere