Børne- og ungepolitik vedtaget i Byrådet d. 4. december 2006

Transkript

1 Børne- og ungepolitik vedtaget i Byrådet d. 4. december 2006 Vision Byrådet har i Vision 2012 besluttet, at Fredericia skal være Danmarks bedste børneby. En god børneby er kendetegnet ved de værdier, som praktiseres i mødet med børn og unge. Først og fremmest indebærer det at være en by, hvor børn bliver taget alvorligt og mødt med åbenhed og positive forventninger til deres potentialer og mulige bidrag til fællesskabet. Samtidig indebærer det, at vi tør udfordre hinanden og kvalificere den måde, vi lærer og udvikler os på. Danmarks bedste børneby skal herigennem skabe et livskraftigt grundlag for, at børn og unge danner sig som alsidige og kompetente personligheder og aktive medborgere. Målestokken for realiseringen af dette består i tre overordnede kriterier: Livsglæde: Børn og unge skal opleve, (i) at de er trygge, (ii) at de bliver optimalt udfordret og får lov til at lære og udvikle sig i overensstemmelse med deres ressourcer, og (iii) at de kan forundres over verden og er med til at skabe en meningsfuld tilværelse inden for et fællesskab. Kompetence: Børn og unge skal tillære sig kundskaber og færdigheder, så de kan skabe sig en god tilværelse og være med til at udvikle et godt samfund. Socialt ansvar: Børn og unge, som har problemer, må aldrig lades i stikken, men skal hjælpes med respekt, omsorg og blik for deres egne ressourcer og muligheder. I det følgende gennemgås en række flerårige indsatsområder, som udgør grundlaget for at indfri de ovenstående mål. Indsatsområderne er: 1. Alsidig pædagogik 2. Leg, idræt og sundhed 3. Internationalisering 4. Målrettede løsninger til børn og unge med særlige behov Sidst i denne politik opstilles en række målbare succeskriterier for, hvordan disse indsatser bidrager til at indfri visionen. Side 1 af 8 DK-7000 Fredericia Tlf.

2 Værdier Den samlede indsats på børne- og ungeeområdet skal præget af følgende værdier (Værdigrundlag for børne- og ungeområdet, vedtaget i Byrådet den ): Mål Værdi Børn og unge skal udvikle sig hvor forældrene er de hovedansvarlige til alsidige sociale personligheder, som kan handle og tænke ud fra et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn. Børn og unge skal opleve tryghed, livsglæde og lyst til at lære Fordi: Vi tror, at børn og unge, der vokser op i trygge og udfordrende rammer, har de bedste forudsætninger for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer i miljøer, der bygger på aktiv læring og dannels Værdi Børn og unge skal under deres opvækst opleve helhed og sammenhæng og have ansvar. Fordi: Vi tror, at der er mange faktorer, der påvirker et menneske. Familien og fritiden hele livssituationen er afgørende for barnets og den unges udvikling. Værdi Værdi Børn og unge har krav på respekt, rettigheder, pligter og at blive hørt Fordi: Vi tror, at børn og unge, der møder respekt fra voksne, vil få det bedste afsæt i tilværelsen for selv at handle med ansvarlighed og tillid. Børn og unge skal møde fællesskab, kulturelle forskelligheder, demokrati og ligeværd. Fordi: Vi tror, at fællesskab og forskellighed er forudsætningen for, at børn og unge udvikler sociale kompetencer, der bygger på tolerance og demokratiske spilleregler. FLERÅRIGE INDSATSOMRÅDER 1. Alsidig pædagogik Formålet med dette indsatsområde er at give alle børn og unge et relevant pædagogisk tilbud, der passer til deres ressourcer og behov. Børn og unge, der har brug for en særlig hjælp, skal imødekommes så tidligt som muligt, så hjælpen kan ydes på en måde, der er mindst muligt indgribende. Det kræver en langsigtet indsats på flere områder: Massiv satsning på kvalitet og kompetenceudvikling Først og fremmest skal de voksne, der arbejder med børn og unge, have et fagligt overskud og nærvær, der muliggør, at de kan opfatte og tilpasse mål og metoder efter børns og unges for- 2

3 skelligartede behov og forudsætninger. Det kræver en massiv satsning på udvikling af kvalitet og kompetencer i det pædagogiske arbejde. På baggrund af et højt kompetenceniveau skal der være plads til, at brugerbestyrelser og medarbejdere udvikler en mangfoldighed af pædagogiske strategier og metoder. Fredericia Kommune går ikke ind for ensartet konceptpædagogik, men for forældre og medarbejdere, som tænker selv og tager vare på deres børn og unge. Det er dog afgørende, at alle kan gøre rede for deres metoder gennem dokumentation og evaluering. Effekt og kvalitet sikres gennem gennemsigtighed og fælles refleksion. I denne sammenhæng spiller en systematisk brug af test en vigtig rolle. Test skal bruges konstruktivt til feedback, motivation og vejledning, så de enkelte børn og unge udfordres optimalt. Test må derimod ikke blive middel, der skaber præstationsangst, udskillelse og en ensidig indretning af det pædagogiske arbejde, så det sikrer formel opfyldelse af testkriterier. Vi skal have mod til at bruge test åbent, frimodigt og nysgerrigt. Tværgående helhed og sammenhæng Børn og unge skal opleve, at der en helhed og sammenhæng i de pædagogiske tilbud fra de er 0, til de er 18 år. Det er ikke ensbetydende med, at tilbuddene er ensartede. Men det betyder, at der tages hånd om deres overgange mellem forskellige tilbud: fra dagtilbud til skole, fra SFO til klub og fra skole til ungdomsuddannelse. Denne helhed og sammenhæng skabes gennem et pædagogisk samarbejde inden for de enkelte lokalområder (fællesdistrikter). Heri indgår dagtilbud, skoler, SFO er og klubber, under vejledning af de faglige specialfunktioner (sundhedspleje, tandpleje, pædagogisk-psykologisk rådgivning og familierådgivningen). Gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning varetages endvidere et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Hvert fællesdistrikt skal formulere en politik for de forskellige overgange mellem pædagogiske tilbud, herunder hvordan det pædagogiske samarbejde skal foregå. Faglighed, kreativitet og rummelighed Alsidig pædagogik skal føre til en høj grad af både faglighed, kreativitet og rummelighed i de pædagogiske tilbud. Med faglighed menes ikke blot opfyldelse af givne krav til kundskaber og færdigheder, men også at hvert barn og ung sætter sig egne mål og milepæle i forhold til et fags idealer og indhold. Målet for faglighed er derfor, at børn og unge har egne mål og milepæle inden for fagene, og at hver elev kan følge sin fremdrift i opnåelsen af de ønskede mål. Med kreativitet mener vi, at børn og unge lærer at bruge deres kundskaber og færdigheder på en skabende og fornyende måde. Derfor har vi fokus på barnets og den unges alsidige udvikling som et helt menneske. Den kreative udvikling skal findes sted gennem læreprocesserne i dagtilbud og skoler, men lige så vel gennem deltagelsen i fritids- og kulturlivet. Målet er, at alle børn og unge efter egne forudsætninger udfolder sig kreativt. Med rummelighed menes, at de pædagogiske tilbud kan imødekomme børn og unge i deres forskellighed, og at børn og unge med brug for særlig støtte kan få denne støtte på en måde, der mindst muligt udskiller dem og griber ind i deres almindelige hverdagsliv. Målet for rum- 3

4 melighed er, at 98 % af alle elever (fraregnet psykisk handicappede) skal kunne rummes inden for skolernes almindelige, differentierede undervisning. Blandt de psykisk handicappede elever skal 80 % kunne imødekommes gennem et lokalt forankret tilbud. Midlerne til sikring af faglighed såvel som rummelighed er de samme: en høj grad af differentiering af pædagogiske metoder, fleksible holddannelser, konstruktiv brug af test og tidlig indsats samt udvikling af lokale specialtilbud. Integration Børn og unge, som har baggrund i etniske mindretal, skal sikres mulighed for at udvikle og uddanne sig på lige fod med andre børn og unge. Gennem en tidlig og målrettet sprogtræning i dagtilbudene skal det sikres, at børnene har aldersvarende danskkundskaber ved skolestart, samt at tilegner sig forståelse af danske samfundsforhold og kultur. Denne indsats fortsætter i skolen, hvor der intensivt arbejdes med at fjerne eventuelle barrierer for integration og uddannelse. Klubber og andre fritidstilbud skal aktivt søge at inddrage børn og unge fra etniske mindretal, i samarbejde med forældrene og de etniske mindretalsforeninger. Det er et mål er, at tosprogede børn og unge opnår skoleresultater og deltagelse i ungdomsuddannelser på niveau med andre børn og unge. Demokrati og partnerskaber Alsidig pædagogik handler om at matche pædagogiske tilbud til børns og unges forskelligartede behov. Dette er ikke nogen passiv tilpasning, men sker kun gennem en aktiv dialog og inddragelse. Børn, unge og forældre er derfor nøglepersoner i udviklingen af de pædagogiske tilbud indhold og kvalitet. De skal inddrages aktivt, såvel i hverdagen som via elevråd og brugerbestyrelser. Dagtilbud, skoler, SFO er og klubber er endvidere vigtige dele af deres lokalsamfund og bør søge samarbejde med borgere og deres foreninger med henblik på at udvikle gode rammer for børne- og ungdomsliv i de pågældende lokalsamfund. 2. Leg, idræt og sundhed Formålet med dette indsatsområde er at udvikle gode betingelser for, at børn og unge kan udvikle sig sundt og udfolde sig alsidigt gennem leg og idræt. Dette er ikke kun vigtigt at rent fysiske grunde. Vores evne til at kommunikere, tænke, lære, skabe og indgå i fællesskaber hænger i høj grad sammen med kropslig udvikling. Dette indebærer indsatser på flere områder: Generel sundhedsfremme Alle nye forældre skal have tilbud om rådgivning om, hvordan de tilrettelægger en sund og stimulerende hverdag for børn. Rådgivningen skal udøves i en mangfoldighed at former, der kommer borgernes forskellige behov i møde. I alle pædagogiske tilbud skal der føres en aktiv sundhedspolitik, som indbefatter en klar holdning til kost, motioner samt forskellige former for risikoadfærd (rygning, alkohol, fejlernæring etc.). Vand og sund mad bør så vidt muligt kunne tilbydes, og børn og unge bør hjælpes til at udvikle sunde levevaner. 4

5 Pædagogisk idræt Børn og unge lærer gennem kroppen. Leg og idræt skal indgå som et integreret element i alle pædagogiske tilbud. På dagtilbudsområdet skal en kreds af certificerede idrætsbørnehaver være kraftcenter for udvikling af pædagogiske idræt i alle dagtilbud. I skoler og SFO skal leg og idræt indgå som elementer i en alsidig skoledag. Idræt skal ikke kun være et fag, men også en metode, som kan bruges i forbindelse med alle andre fag. I klubberne er leg og idræt metoder til at understøtte unge i at udvikle et selvstændigt og alsidigt fritids- og kulturliv. Partnerskaber med idrætslivet Både den organiserede og det uorganiserede idrætsliv er centrale samarbejdspartnere på dette område. Gennem partnerskaber kan idrætsliv og kommune udvikle nye tilbud, som tiltrækker nye grupper af børn og unge, og som fornyer former og indhold hos begge parter. 3. Internationalisering Formålet med dette indsatsområde er at kvalificere børn og unge til at være aktive medborgere i et globalt netværkssamfund. Det kræver følgende indsatser: International dimension i alle pædagogiske tilbud Alle børn og unge skal afhængig af alder og forudsætninger: lære at beherske sprog og kommunikationsmidler opnå indsigt i andre samfund og kulturer opbygge kompetence til at handle medborger på tværs af kulturer I skolerne følges en international læseplan. Internationale overbygninger på skolerne I alle fællesdistrikter skal der være mulighed for at gennemføre folkeskolens overbygning (7.-9. klasse) på en international linje, hvor der undervises af engelsksprogede lærer, og engelsk er arbejdssprog i en række fag. Kommunen skal arbejde aktivt for, at ungdomsuddannelserne tilbyder tilsvarende internationale linjer. Etablering af udviklingsordninger og internationale miljøer Både elever og medarbejdere skal tilbydes muligheder for udveksling og studieophold i andre lande. Ligeledes skal kommunen aktivt medvirke til at etablere internationale miljøer i form af faglige netværk, sommerskoler etc. 5

6 4. Målrettede løsninger til børn og unge med særlige behov Formålet med dette indsatsområde er, at børn og unge, som har særlige behov for støtte, tilbydes denne støtte så tidligt og målrettet som muligt, og på måde, der er mindst mulig indgribende. Børn og unge kan have særlige behov af mange grunde. Der kan være tale om indlæringsmæssige problemer, sociale og emotionelle problemer, krise i familien etc. Uanset hvad grunden er, skal børn, unge og familier altid mødes med blik for deres ressourcer såvel som deres problemer og risici. Familier Når familier har brug for særlig støtte, gælder følgende principper: Børneperspektiv: Barnets perspektiv tæller mest. Det er hensynet til barnets trivsel og videre udvikling, som er afgørende, når der vælges mellem forskellige former for støtte og foranstaltninger. Forældreansvar: Forældrene er altid de hovedansvarlige for at sikre barnets opvækst, trivsel og udvikling. Hvis forældrene ikke magter at varetage omsorgen for barnet, skal de i første omgang hjælpes hertil. Alternativt skal der ydes en hjælp, der kompenserer for forældrenes manglende evne, f.eks. i form af praktisk bistand i hjemmet eller pædagogisk støtte. Tidlig indsats: Støtte og foranstaltninger skal helst ydes så tidligt som muligt, så familien kan holdes sammen og fortsætte sit samliv, og hjælpen kan være mindst muligt indgribende. Såfremt en anbringelse er nødvendigt, skal den iværksættes tidligt, gerne inden barnets skolestart, da det muliggør en større kontinuitet i barnets liv og udvikling. Lokale løsninger Støtte skal ydes så tæt på lokalmiljøet som muligt. Den bør inddrage netværket omkring barnet samt offentlige tilbud som f.eks. børnehuse, familiebehandling, pædagogisk støtte i hjemmet. Nødvendigt indgreb: Anbringelser af barnet uden for hjemmet skal bruges, når barnets velfærd og udvikling er truet, og det ikke er muligt at støtte barnet tilstrækkeligt i hjemmet. Børn skal ikke vokse op i hjem, der er præget af massivt misbrug og omfattende omsorgssvigt eller fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb. Kontinuitet: Enhver indsats skal være gennemtænkt og nøje planlagt. Børn må ikke flakke mellem forskellige tilbud og rammer for deres hverdag. Er et barn anbragt, må det ikke hjemgives, med mindre en faglig vurdering viser, at forholdene i hjemmet er forsvarlige også på lang sigt. Børn og unge med brug for specialpædagogisk støtte Behov for specialpædagogisk støtte skal identificeres så tidligt som muligt. Disse behov skal altid først søges imødekommet ved at støtte børnene i det miljø, som de i forvejen færdes i. Pæ- 6

7 dagogisk-psykologisk Rådgivning yder bistand hertil. Først når den nære støtte er afprøvet, kan brug af særskilte specialtilbud overvejes. Specialtilbud ydes de så vidt muligt lokalt, så barnet bevarer tilknytning til eksisterende netværk. Handicappede børn og unge Familier, der får et handicappet barn, skal på et tidligt tidspunkt modtage en vejledning, der giver overblik over de udfordringer og støttemuligheder, som de kan vente i løbet af barnets opvækst og udvikling. Gennem vejledning og støtte skal barnet og dets familie hjælpes til en tilværelse så tæt på det normale som muligt. Her gælder de samme principper, som blev nævnt i forbindelse med støtte til familier i øvrigt (børneperspektiv, forældreansvar etc.). Kriminalitetstruede unge Enhver ung, som er kriminalitetstruet, skal målrettet og intensivt hjælpes til en kriminalitetsfri tilværelse. Så en af parterne i SSP-samarbejdet konstatere, at en ung er kriminalitetstruet, skal der udformes en skriftlig handlingsaftale, som koordinerer de offentlige instansers indsats, og som indgår i en aftale med forældrene om, hvordan den unge bedst muligt hjælpes. 7

8 RESULTATMÅL Livsglæde 1. Børn og unge skal opleve en høj og stigende livsglæde. Indikatorerne for dette er børns og unges: a. Oplevelse af tryghed b. Oplevelse af at blive optimalt udfordret c. Oplevelse af meningsfuldhed Målingerne søges gennemført i samarbejde med andre kommuner og med muligheder for at sammenligne niveauer og bevægelser i udviklingen. Kompetence 2. Børn og unge skal have relevante mål og milepæle for tilegnelse af faglige kompetencer (elevplaner), og hver elev skal kunne følge fremdriften i opnåelsen af de ønskede mål. 3. Der er fokus på det hele menneske. I både dagtilbud, skoler og klubber skal børn, unge og forældre kunne få inspiration og tilbagemeldinger vedrørende: a. Sundhed b. Kreativ udvikling c. Deltagelse i fritids- og kulturliv d. Medleven i demokrati og fælles beslutninger 4. Børn og unge har en høj deltagelse i fritids- og kulturlivet. Børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger skal ligge over landsgennemsnittet. 5. Alle børn og unge skal opbygge kompetence til at leve sundt. I opfølgningen på kommunens sundhedsprofil skal der kunne konstateres løbende forbedringer i form af dalende forekomst af livsstilsbetingede sygdomme. Deltagelsen i idrætsaktiviteter skal endvidere være høj og stigende (jf. ovennævnte måling af deltagelsen i folkeoplysende foreninger). 6. Alle elever i folkeskolen skal kvalificere sig som medborgere i et globalt samfund. Alle elever skal have mulighed for at gennemføre klasse på en egentlig international linje med engelsk som arbejdssprog. 7. Alle unge fortsætter efter skole på en ungdomsuddannelse, og der følges op på alle frafald. 8. Tosprogedes skoleresultater og deltagelse i ungdomsuddannelser skal ligge niveau med andre elever. Socialt ansvar % af alle skoleelever skal rummes inden for den almindelige, differentierede undervisning (fraregnet psykisk handicappede) % af alle psykisk handicappede skal kunne imødekommes gennem lokale tilbud. 11. Andelen af de lokalt forankrede individuelle tilbud til børn og unge med særlige behov for støtte i henhold til Lov om social service 40 skal være stigende i forhold til anbringelser uden for hjemmet. 12. Ungdomskriminaliteten skal være dalende, målt i antal anmeldelser pr. år af lovovertrædelser begået af unge under 18 år, jf. Politiets opgørelser. I SSP-samarbejdet følges det løbende, om unge er kriminalitetstruede. Når en ung er kriminalitetstruet, indgås der en individuel handlingsaftale, som skal hjælpe den unge til en kriminalitetsfri tilværelse. 8