UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIESTØTTE SAMMENFATNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIESTØTTE SAMMENFATNING"

Transkript

1 UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIESTØTTE

2 INDHOLD 1. Sammenfatning Mediestøttens indretning og størrelse Mediestøtte til elektroniske medier Mediestøtte til trykte medier Mediestøttens formål Udredningsprojektets konklusioner Baselinescenariet Saneringsscenariet 7 1. Sammenfatning Error! Bookmark not defined Meriteringsscenariet Mediestøttens indretning og størrelseerror! Bookmark not defined Mediestøtte til elektroniske medier Error! Bookmark not defined Mediestøtte til trykte medier Error! Bookmark not defined. 1.2 Mediestøttens formål Error! Bookmark not defined. 1.3 Udredningsprojektets konklusioner Error! Bookmark not defined Baselinescenariet Error! Bookmark not defined Saneringsscenariet Error! Bookmark not defined Meriteringsscenariet Error! Bookmark not defined. INDHOLD I SLUTRAPPORTEN Rambøll Nørregade 7a DK-1165 København K T F

3 1 1. Rambøll Management Consulting har i perioden august 2007 til august 2009 gennemført et udredningsprojekt vedrørende den fremtidige offentlige støtte til medier for Radio og tv-nævnet. Udredningens hovedproblemstilling er, om den nuværende offentlige støtte til danske medier er den optimale måde at varetage ordningernes erklærede formål givet den hastige udvikling på medieområdet, herunder væksten af nye medier. I henhold til udredningens kommissorium 1 er to begreber centrale: 1. Medierne omfatter periodiske trykte medier (dagblade, herunder gratisaviser, ugeblade, tidsskrifter, magasiner), radio og tv, periodiske udgivelser på internettet og mobile medier. 2. Den offentlige støtte omfatter alle former for direkte støtte fra staten, inkl. licensmidler og indirekte støtte i form af fritagelser for afgifter eller moderation af priser. Den nye public service-pulje og en mulig udvidelse af denne indgår i udredningen. Formålet med udredningsprojektet er at bidrage til det politiske beslutningsgrundlag frem mod det næste medieforlig. Udgangspunktet for udredningen har været den samlede mediestøtte i 2007, og præmissen har været, at udredningens fremadrettede overvejelser om den fremtidige mediestøtte skulle være udgiftsneutrale set i forhold til dette år. Udredningsprojektet blev gennemført i to faser. Første fase bestod i at afdække og evaluere de eksisterende mediestøtteordninger for dermed at danne grundlag for de fremadrettede analyser. Dette arbejde blev gennemført i samarbejde med dr.phil. Anker Brink Lund, professor ved International Center for Business and Politics, CBS, og lic.merc. Preben Sepstrup, selvstændig medieforsker, Kommunikation & Medier. Desuden assisterede cand.scient.pol. Christian Berg ved tilvejebringelse af data og udarbejdelse af notater. Analyser og konklusioner fra første fase findes i udredningsprojektets midtvejsrapport, som blev præsenteret på midtvejskonferencen d. 30. september Anden fase involverede konstruktion af prognoser på kort og mellemlangt sigt for medieudvikling og støttevilkår samt opstilling af scenarier for den fremtidige mediestøtte i Danmark. Dette arbejde blev gennemført af Rambøll Management Consulting i samarbejde med dr.phil. Anker Brink Lund på grundlag af analyser og dataindsamling i udredningsprojektets første fase. Udredningsprojektets samlede analyser og konklusioner præsenteres i denne slutrapport. 1.1 Mediestøttens indretning og størrelse Den eksisterende mediestøtte kan i høj grad ses som resultatet af en historisk udvikling. Mediestøtteordninger er tilpasset i takt med udviklingen i de enkelte mediegrupper, men sjældent ud fra et helhedssyn på mediestrukturen som et samlet system. Konsekvensen er, at der har udviklet sig en vifte af forskelligartede mediestøtteordninger på projektniveau. Tabel 1. Sammenfattende præsentation af mediestøtte, 2007 (mio. kr.) Lovbunden Hævdvunden Moms på I alt støtte støtte støtte Elektroniske medier 3.894, , ,7 Trykte medier 1.504,9 41, ,8 I alt 5.399,1 51,9 949, ,5 Kilde: Se tabel 2 og 3. Afrundede tal. Den lovbundne mediestøtte udgør 5.399,1 mio. kr. og er fordelt på 72 procent til de elektroniske medier og 28 procent til de trykte medier. Det er dette beløb, som udredningen vurderer med 1 Mediestøtteudredningens kommissorium kan findes på

4 2 henblik på mediestøttens form og sammensætning. Anskuet fra skatteborgernes synspunkt skal de 5.399,1 mio. støttekroner dog tillægges prisen for hævdvundne støtteordninger samt 25 procent moms på medielicensen alt i alt 6.400,5 mio kroner Mediestøtte til elektroniske medier Grafisk kan støtten til elektroniske medier i Danmark i 2007 sammenfattes, som det fremgår af figur 1. Figur 1. Overblik over mediestøtte til de elektroniske medier, 2007 Stort set al direkte mediestøtte til radio og tv stammer fra medielicensen. Kommuner stod desuden i 2007 for bevillingen af omtrent 10 mio. kr. til lokalradio og tv. Medielicensen blev i 2007 bevilget til at støtte DR og TV2/Regionerne samt en række ordninger, administreret af Kulturministeriet, herunder Lokalradio og tv-puljen. Overskydende licens skal bruges til mediestøtte. I 2007 blev de overskydende licensmidler bevilget til sikring af DRs public service-kontrakt, en revisionsundersøgelse af DRs byggeprojekt i Ørestaden og gennemførelse af en medielicenskampagne. Endelig blev der i 2007 etableret en public service-pulje til støtte af tvdrama og tv-dokumentar på 75 mio. kr. til uddeling i den 4-årige aftaleperiode. Puljen kan ikke søges af licensfinansierede virksomheder. Den indirekte mediestøtte til de elektroniske medier bestod i 2007 af belastningsfritagelse i form af adgang til statsgaranterede lån og statsligt genudlån til DR. Desuden var DR-TV, DR2-TV og TV 2-TV samt DR-radio uden vederlag tildelt landsdækkende sendetilladelser og tilgodeset med et must carry-krav til distributørerne. Når værdien af de indirekte støtteordninger til public service-radio og -tv vurderes, er det dog nødvendigt at indkalkulere, at der pålægges en række public service-forpligtigelser for at blive tilgodeset mediepolitisk. Den specifikke værdi af den indirekte støtte til public service-radio og tv kan derfor ikke umiddelbart fastsættes. Den samlede statsstøtte til de elektroniske medier fremgår af tabel 2 nedenfor.

5 3 Tabel 2. Statsstøtte, bevilliget som direkte støtte til elektroniske medier, 2007 (mio. kr.) Mediestøtte Modtagere Mio. kr. Licens DR 3.268,1 Overskydende licensmidler fra 2005 Midler til gennemførelse af medielicenskampagner 7,6 Licens Midler til sikring af PS-kontrakten 50,6 DR i alt ,4 Licens TV2-regionerne 408,5 Licens Mediesekretariatet 5,2 Licens Mediestatistikprojekt 0,8 Licens Udredning om fremtidig mediestøtte 1,0 Licens Analogt stop, information mv. (1) 10,0 Licens Station Next 5,6 Overskydende licensmidler Public service-puljen 75,0 Bevilliget fra det overskydende licensprovenu 2006 Revisionsundersøgelse DR Byen 11,0 Licens Lokalradio og tv 50,8 Kommunale midler Lokalradio og tv 10,0 I alt (uden moms) 3.904,3 Moms på licens Staten 949,5 I alt (med moms) 4.853,8 Kilde: DR årsrapport 2007, Økonomisk bilag til Mediepolitisk aftale for perioden , DR Licens, finansloven 2008, Statsregnskab 2007 og DFI. Afrundede tal. (1) De 10 mio. kr. til brug for informationskampagne i forbindelse med analogt stop blev bevilget i 2007, men blev ikke anvendt som følge af, at udbudsprocessen blev forsinket Mediestøtte til trykte medier Grafisk kan støtten til de trykte medier i Danmark sammenfattes, som det fremgår af figur 2 nedenfor. I 2007 beløb mediestøtten til trykte medier sig til 1.546,8 mio. kr. eller 1.504,9 mio. kr., hvis kun den lovbundne støtte tælles med. I oversigten nedenfor er også anført de særordninger, der ikke kan værdisættes. Figur 2. Overblik over mediestøtte til de trykte medier, 2007 Den direkte mediestøtte til de trykte medier, bevilget i 2007, var 446,8 mio. kr. (405,2 mio. kr., hvis kun den lovbundne støtte tælles med). Distributionsstøtteordningen stod for langt det største beløb, fordelt med 339,5 mio. kr. fra Dagbladspuljen, 9,9 mio. kr. fra Ugeavispuljen og 41,0 mio. kr. fra Bladpuljen, inklusive midler øremærket til efterregulering. 37,9 mio. kr. blev uddelt til aviser i grænseområdet (Flensborg Avis og Der Nordschleswiger), hvoraf 15,9 mio. kr. stam-

6 Indirekte støtte Direkte støtte UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE MEDIESTØTTE 4 mede fra den tyske stat. I den samlede støtte til disse aviser i grænselandet skal tillægges 3,2 mio. kr. fra distributionsstøtteordningens Dagbladspulje. Den direkte støtte til de trykte medier inkluderede desuden tidsskriftsstøtte fra Kulturministeriets tips- og lottomidler samt støtte til akademiske tidsskrifter, bevilget af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Den indirekte mediestøtte til de trykte medier inkluderede 0-moms til aviser (til forskel for standardsatsen på 25 procent) samt dispensationen fra konkurrencelovens 6, stk. 2.7 om forbud mod faste priser og forbrugeraftalelovens 6, stk. 2.2 om forbud mod uopfordret henvendelse. Udrederne vurderer, at den økonomiske gevinst ved dispensationen fra konkurrenceloven er begrænset, men at den faktiske værdi af dispensationen fra forbrugeraftaleloven er betydelig. Værdien af 0-momsen opgøres af Skatteministeriet på baggrund af Skatteministeriets momsopgørelse til ca mio. kr. i 2007, når 0-momsen anskues som statens tabte provenu, og værdien af lønsumsafgiften på 2,5 procent af avisernes bladsalg trækkes fra. Anskuet fra modtagernes synspunkt, hersker usikkerhed om 0-momsens faktiske værdi, da opgørelsesgrundlaget er usikkert, og fordi der i beregningerne må tages højde for faktorer som efterspørgslens priselasticitet og udgivernes prissætningsadfærd, der ville blive påvirket, hvis aviser skulle betale moms på bladsalget. Der gives en oversigt over den bevilgede støtte til de trykte medier i tabel 3. Tabel 3. Statsstøtte til de trykte medier, 2007 (mio. kr.) Mediestøtteordning Modtager Mio. kr. Distributionsstøtte Dagblade, Ugeaviser, Blade 392 Dagbladsnævnet Dagblade og dagbladslignende publikationer 13,2 Særlig støtte til aviser i grænselandet Flensborg Avis Og Der Nordschleswiger 37,9 Tidsskriftstøtteordning og tidsskriftsværksted Støtte til videnskabelige tidsskrifter (1) Visse tidsskrifter 2,6 Akademiske tidsskrifter 1,06 0-moms som tabt provenu (2) Aviser Dispensation fra konkurrenceloven (3) Dispensation fra forbrugeraftaleloven (3) Aviser og magasiner - Aviser og magasiner - I alt 1.546,76 Kilde: Baseret på oplysninger fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, Skatteministeriet på baggrund af Skatteministeriets momsopgørelse, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og finansloven for (1) Faktisk uddelt støtte. (2) Værdien af 0-momsen beregnes som statens tabte provenu, som følge af den manglende momsindtægt fra avisernes bladsalg (25 procent af bladsalget), fratrukket statens provenu fra lønsumsafgiften på avisernes bladsalg (2,5 procent af bladsalget). (3) Kan ikke kvantificeres. 1.2 Mediestøttens formål Den danske mediestøtte rummer en vifte af ordninger på projektniveau, der er rettet mod forskellige mediegrupper med mere eller mindre veldefinerede formål. Derimod mangler der en autoritativ formålsbeskrivelse på det overordnede programniveau. Det eneste, der foreligger, er denne sammenfattende beskrivelse, som Kulturministeriet udformede til forligspartierne bag det seneste medieforlig i 2007, der efter diskussion med opdragsgiver er udmøntet i fem centrale indikatorer (figur 3).

7 5 Figur 3. Mediepolitikkens formål på program- og projektniveau samt delmålsdimensioner Men henblik på at undersøge udviklingen i målopfyldelsen har udrederne operationaliseret de mediepolitiske delmål ved hjælp af en multidimensionel tilgang, der så vidt muligt tillader kvantificering på grundlag af eksisterende data. Nogle steder har fravær af kvantitative data dog krævet supplement i form af et kvalitativt baseret beslutningsgrundlag. Det sker konsekvent på en sådan måde, at præmisserne er forskningsbaserede og lægges eksplicit frem, så den endelige prioritering kan overlades til de mediepolitiske beslutningstagere. 1.3 Udredningsprojektets konklusioner På det foreliggende grundlag kan det konstateres, at de eksisterende mediestøtteordninger er præget af forskellige og delvis modstridende formål, der primært er rettet mod platformsspecifikke mediegrupper. Derved afspejler mediestøtten på projektniveau en lang række konkrete hensyn, som har været helt legitime på det tidspunkt, de enkelte ordninger er blevet indført, men som kun i begrænset omfang er udviklingsorienterede og fremtidsrettede på programniveau. Konsekvensen er, at den offentlige mediestøtte primært har tjent til at konsolidere og cementere den eksisterende mediestruktur. Derved medvirker ordningerne til at fastholde en højere grad af indholdsmangfoldighed og medietilgængelighed i udbuddet, end strukturen ville kunne tilvejebringe på rene markedsmæssige vilkår. På den anden side kan en sådan understøttelse af eksisterende virksomheder reducere incitamenter til innovation og vanskeliggøre etablering af nye virksomheder uden historisk forankring i mediestrukturen. Med henblik på at kvalificere det mediestøttepolitiske beslutningsgrundlag har udredningen opstillet tre scenarier for den fremtidige fordeling af den samlede mediestøtte under forudsætning af: 1) at mediestøtten videreføres uforandret (baselinescenariet), 2) at nogle ordninger videreføres uændret, mens andre omlægges (saneringsscenariet), samt 3) at alle nuværende mediestøtteordninger på projektniveau omlægges til en platformsneutral helhedsløsning på programniveau (meriteringsscenariet) Baselinescenariet Perioden vil ifølge udredningens prognoser bære præg af krise for alle medieudbydere undtagen public service-radio, -tv og -internetmedier. Krisen formodes først at klinge af i løbet af 2011, og man kan ikke på kort sigt regne med at vende tilbage til vilkår på annoncemarkedet, svarende til 2007-niveauet, inden for denne tidsramme. Samtidig vil annoncekronerne vandre til internettet, vel at mærke ikke primært til dansksprogede, publicistisk meriterede kanaler, men i høj grad til udenlandske, ikke-meriterede med Google.com som den helt store vinder. Samtidig vil digitalisering af produktion og distribution fragmentere mediebrugen yderligere og dermed skærpe konkurrencen om publikums begrænsede tid og penge. Med uændret mediestøtteallokering vil det styrke DR, TV2/Regionerne og gratisaviserne, hvorimod dagbladene, de fleste fagblade og tidsskrifter samt kommerciel radio på landsplan vil komme svækkede ud af perioden.

8 6 Perioden er vanskeligere at forudsige med samme sikkerhed. Nogle tendenser digitalisering, fragmentering og mediekonvergens vil fortsætte. Men i hvilken udviklingstakt afhænger i høj grad af konjunkturerne. Tendensen vil formodentlig gå i retning af nichekanaler (både tv, radio, print, web og mobile medier) på bekostning af almene, omnibusudbydere som morgenaviserne, DR1 og TV2s hovedkanal. Samtidig giver teknologien mulighed for at skabe (kunstig) eksklusivitet gennem kodning og kryptering af digitale signaler. Derved polariseres medieindhold i gratis kontra klubgoder, hvor kun (betalende) medlemmer har adgang. Med uændrede vilkår for offentlig mediestøtte vil ejerkoncentrationen på medieområdet sandsynligvis øges med stigende tendens til krydssubsidiering og kommerciel synergi mellem medieplatformene. Armslængdeprincippet, der pålægger staten at respektere de publicistiske mediers redaktionelle frihed, kan under baselinescenariets forudsætninger typisk opfyldes ved hjælp af sagkyndige bestyrelser, nævn eller råd placeret mellem støttemodtagere og bevillingsgiver. Dog rummer de nuværende støtteordninger på projektniveau en række paradokser og uheldige bivirkninger, hvoraf nogle vil vokse sig større på grund af medieudviklingen, hvis mediestøtteordningerne fortsættes uforandrede. Tilgængelighedsprincippet er formelt overholdt for de fleste ordninger vedkommende, idet det er muligt at modtage aviser, blade, radio og tv til nogenlunde samme pris og med samme leveringsvilkår landet over. Det kan dog konstateres, at eksempelvis kabel-, satellit- og avisabonnementer er steget i pris ud over forbrugerprisindekset, selvom 0-moms og licens angiveligt er en støtte til mediebrugerne og ikke til distributørerne. Alt i alt må det konstateres, at såvel offentlig støttede som ikke-støttede medieformer faktisk er tilgængelige på det danske marked i et omfang, der (markedets begrænsede størrelse taget i betragtning) ligger på niveau på lande, Danmark normalt sammenlignes med, fx Sverige, Norge og Holland. Hertil kommer, at internetmedier, distriktsblade og husstandsomdelte tryksager er gratis tilgængelige overalt i Danmark vel at mærke ikke på grund af, men snarere på trods af offentlig mediestøtte. Mangfoldighedsprincippet lader sig vurdere på en række forskellige dimensioner. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande bærer den danske mediestruktur stadig præg af en relativ stor spredning i ejerskab nationalt, men ikke i helt samme grad regionalt og lokalt. Desuden er der i de seneste år en tendens til, at udenlandske virksomheder i stigende grad vinder indpas på det danske mediemarked. Hertil kommer en stigende tendens til krydsejerskab på tværs af medieplatforme. På dette grundlag (ydre mangfoldighed) kan der dog ikke umiddelbart konkluderes, at færre ejere automatisk medfører mindre alsidighed og variation i medieudbuddet (indre mangfoldighed). Tværtimod kan der både på radio-, tv- og dagbladsområdet gives konkrete eksempler på, at netop fælleseje giver bedre muligheder for indholdsdifferentiering herunder styrke til at løfte udfordringer på nye medieplatforme som internet og mobiltelefoni. Der kan således ikke sluttes direkte fra ydre til indre mangfoldighed. Mange ensartede udbydere presser tværtimod indtjeningen for alle udbydere, hvilket på længere sigt kan reducere valgmulighederne for mediebrugerne. Omvendt kan valgmulighederne også reduceres gennem monopolistisk konkurrence og kartellignende kanaldifferentiering. Det er således uklart, hvordan nye distributionsformer vil påvirke mangfoldighed og tilgængelighed på mellemlang sigt. Debat, kulturformidling og folkeoplysning findes på alle de medieplatforme, som udredningen har analyseret. Det er imidlertid uklart, hvordan nye distributionsformer, fx internetpublicering og digital tv, vil påvirke den demokratiske debat, kulturformidlingen og den almene oplysning af borgerne på længere sigt. Med udgangspunkt i de relativt diffuse formål for den offentlige mediestøtte i Danmark, lader det sig heller ikke på forskningsbaserede data afgøre, hvilke konkrete støtteformer på projektniveau der samlet set har bidraget til at fastholde Danmark som en relativt veloplyst befolkning med en ganske mangfoldig mediestruktur, der giver gode muligheder for aktiv deltagelse i kulturliv og offentlig debat. En definitiv vurdering vanskeliggøres desuden af, at der i forvaltningen af mediestøtten kan forekomme konfliktende hensyn og paradokser, som kræver nuanceret afvejning af formål og utilsigtede bivirkninger. Sammenfattende viser baselinescenariet, at selvom mediestøtten fortsættes uforandret, vil de gennemgående tendenser i medieudviklingen teknologudvikling, mediekonvergens og internationalisering - medføre, at tilgængeligheden og mangfoldigheden af de fleste, publicistisk meriterede mediegrupper kommer under pres. En af konsekvenserne er, at den offentlige mediestøtte får en stadig mere central rolle i udviklingen af mediestrukturen: Når de øvrige indtægtskilder svinder ind, vil de lovbundne subsidier alt andet lige udgøre en større andel af mediernes indtægtsgrundlag.

9 Saneringsscenariet I kapitel 6 præsenterer udredningen saneringsscenariet, der tager højde for nogle af de identificerede uhensigtsmæssigheder ved de nuværende former for offentlig mediestøtte, uden dog at foreskrive, hvad de mediestøttepolitiske beslutningstagere skal gøre. I stedet udformes elementer til kvalificering af beslutningsgrundlaget med henblik på drøftelse af fremtidige justeringer på baggrund af udredningens analyser og prognoser. På det grundlag kan det mediestøttepolitisk overvejes: 1. om der kan skabes ensartede vilkår for håndhævelse af licensopkrævning i relation til private husstande og erhvervsvirksomheder. 2. om de såkaldte public service-kontrakter kan gøres mindre detaljerede, og der i stedet stilles krav om, at alle public service-aktiviteter skal deklareres gennem en systematisk procedure til selvevaluering, som efterfølgende revideres og kvalificeres af en uafhængig revisionsinstans. 3. om indholdet af det nuværende P3 (ikke P2) skal udliciteres i forbindelse med offentligt udbud af den fjerde FM-frekvens. 4. om TV2/Regionerne gennem et fælles holdingselskab skal styrke rollen som gatekeeper for en selvstændig, digitalt distribueret, landsdækkende, regionalt produceret, delvist reklamefinansieret tv-station med public service-forpligtelser. 5. om public service-puljen skal defineres bredere, så formålet ikke kun bliver at støtte bestemte genrer på flow-tv, men mere alment at sikre konkurrence på meriteret medieindhold, der ikke kan finansieres på almindelige markedsvilkår. 6. om der skal nedsættes en sagkyndig arbejdsgruppe, som kan evaluere den samfundsmæssige nytte af lokalradio og tv herunder overveje flytning af de non-kommercielle lokalradioer fra det analoge FM-bånd til internettet på samme måde som lokal-tv bliver flyttet til DTT den om de administrative kontrolmekanismer knyttet til de trykte mediers distributionsstøtte udfordrer mediebrugernes retssikkerhed og støttemodtagernes transaktionsomkostninger i urimelig grad. 8. om Ugeavispuljen kan fusioneres med Dagbladspuljen, så distributionsstøttens bestemmelser om specifikke udgivelsesfrekvenser ikke hindrer innovation og lønsomhed på avisog bladmarkedet. 9. om støtten til dansksprogede tidsskrifter af videnskabelig og almenkulturel art bør fremtidssikres gennem incitamenter til elektronisk publicering, så subsidierne ikke primært går til distribution på papir. 10. om dagblade, der driftsøkonomisk er blevet afhængige af 0-moms, kan holdes skadesløse, når EU harmoniserer momstaksterne på det indre marked. 11. om Dagbladsnævnet skal gives mulighed for at støtte oprettelse af internet- og mobilmedier, der har dagbladsfunktioner, og skabe videre rammer for at støtte initiativer fra eksisterende bladhuse, der ønsker at udvikle sideaktiviteter på andre platforme. 12. at konkurrencemyndighederne hverken i EU og i Danmark stiller sig hindrende i vejen for udvikling af medietilgængelighed og indholdsmangfoldighed i en konvergerende mediestruktur, hvor der gælder andre spilleregler end på traditionelle markeder for standardvarer og tjenesteydelser.

10 8 13. at de offentligt subsidierede bladhuse i grænselandet faktisk når ud til de national mindretal, som deres selektive mediestøtte er møntet på. Under forudsætningerne for saneringsscenariet udgør de 13 punkter vel at mærke ingen grydeklar helhedsløsning, men alene problematiske elementer, som på forskellig vis kan begrænse mediestøttens samlede målopfyldelse. Hvordan implementering af de enkelte punkter vil påvirke medieudviklingen , lader sig ikke definitivt fastlægge. Men med henblik på en sådan afklaring vil udredningen lægge op til yderligere to mediepolitiske overvejelser: 14. at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal klargøre og sanere de mediestøttepolitiske målsætninger herunder præcisere de definitoriske rammer for fremtidens public service-deklarationer. 15. at alle nuværende og fremtidige mediestøtteordninger bliver EU-godkendt. Under disse forudsætninger kan udredningen med rimelig sikkerhed prognosticere, at armslængdeprincippet og tilgængeligheden vil blive styrket i saneringsscenariet, sammenlignet med vilkårene for dansk medievirksomhed under baselinescenariet (se kapitel 5). Men selvom samtlige 15 punkter udmøntes i reviderede mediestøtteprocedurer, kan udredningen ikke garantere, at mangfoldighed i relation til debat, kulturformidling og folkeoplysning vil blive fastholdt endsige forøget. Udredningen har i særlig grad påvist paradokser, knyttet til indre og ydre mangfoldighed på mediemarkedet: Under skærpet international mediekonvergens og multinational kamp om mediebrugernes tid og penge, kan stor mangfoldighed i form af ejerskabsspredning i et relativt begrænset sprogområde som det danske på længere sigt føre til mindre indholdsmangfoldighed på nationalsproget. I den forbindelse kan platformsspecifikke støtteordninger incitere til kortsigtet og konkurrenceforvridende rivalisering, der svækker hjemmemarkedets muligheder for at spille en offensiv rolle i den transnationale mediekonkurrence. Derfor tilføjes et sidste oplæg til overvejelser af støttepolitisk art: 16. at de grundlæggende spilleregler for mediestøtten genovervejes på programniveau med henblik på administrativ forenkling, der kan baseres på platformsneutralitet og minimering af utilsigtede bivirkninger ved rivaliserende støtteordninger på projektniveau Meriteringsscenariet Præmissen for det, udredningen betegner som meriteringsscenariet, er, at de nuværende støtteordninger omlægges gradvist, så alle offentlige tilskud i fremtiden tildeles på baggrund af ansøgeres meriter ikke udløst automatisk af historiske eller platformsspecifikke forhold. På det grundlag kan det mediestøttepolitisk overvejes: (A) at ophæve alle nuværende støtteordninger på projektniveau og samle dem i en platformsneutral helhedsløsning på programniveau. I forlængelse heraf kan det overvejes at give de nuværende modtagere af offentlig mediestøtte en rimelig overgangsperiode, så de kan tilpasse aktiviteterne til de nye støttevilkår. Det vurderes, at langt de fleste, der i dag modtager mediestøtte, vil være i stand til at leve op til kravene for at modtage støtte fra meriteringsordningens basispulje. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil være nogle støttemodtagere, der på kort sigt får problemer med at leve op til de nye krav. Med henblik på at mildne overgangen for alle nuværende mediestøttemodtagere kan det overvejes: (B) at gennemføre en overgangsordning over fire eller otte år, hvor de nuværende støttemodtagere gradvist får beskåret deres basisbevillinger, men til gengæld kan søge supplerende eller øgede tilskud fra meriteringsordningens konkurrenceudsatte puljer. De medieinstitutioner, der p.t. modtager de største offentlige tilskud, DR, TV2/Regionerne og dagbladene, vil i denne sammenhæng være uberørt i meriteringsscenariets første år, da mediestøtteprovenu i år 1 tildeles på 2007-niveau eventuelt korrigeret med en inflationsfaktor. Deref-

11 9 ter udfases de platformsspecifikke støtteordninger over en årrække, idet midler overføres til en basispulje, en fri pulje og en satsningspulje. Basispuljen har det primære formål at sikre stabilitet i økonomien for de medier, hvis grundlæggende aktiviteter i altovervejende grad bidrager til at opfylde mediepolitiske formål af publicistisk art. Det vil sige publicistisk meriterende formål, som ikke helt og holdent kan finansieres på markedsmæssige vilkår. Basismidler gives til støtteberettigede ansøgere for en længere tidsperiode (3-5 år) som direkte støtte til produktion og distribution. Den frie pulje har som formål at støtte konkrete medieprojekter (fx en tematisk artikelserie, en dramaproduktion, en debatskabende sendeflade, en folkeoplysende webside, et dagbladslignende nyhedsmagasin), der bidrager til at opfylde de mediepolitiske målsætninger. Støttemidler fra Den frie pulje søges i fri konkurrence af alle medier, uafhængigt af platform. Dog skal der kunne argumenteres for, at de pågældende medieprojekter lever op til mediestøttens formål, at de ikke kan finansieres rent kommercielt, og at der ikke i forvejen findes fuldgode alternativer på det danske mediemarked til det foreslåede. Satsningspuljen har til formål at støtte medieprojekter (fx en debatskabende sendeflade eller artikelserie, en folkeoplysende webside, en omlægning af forældede distributionsformer), der bidrager til at opfylde konkrete behov og prioriteringer, der mediestøttepolitisk skønnes at være påtrængende og underforsynede med publicistisk medieindhold. Satsningspuljen kan søges i konkurrence af alle medieudbydere efter almindelige udbudsregler, som bl.a. kan lægge vægt på tværmediale partnerskaber og synergi med eksisterende medieaktiviteter. Alle tre puljer kan således søges både af alle, der fik støtte i finansåret 2007, og alle andre medieudbydere, der kan dokumentere, at de opfylder publicistisk meriterende og politisk sanktionerede støtteformål. En særlig fordel ved meriteringsscenariet som beslutningsgrundlag er, at det inkluderer fremtidige medier og platforme, som beslutningstagerne ikke kan tage højde for på forhånd, da de ikke nødvendigvis spiller nogen rolle på det tidspunkt, en specifik støtteordning er vedtaget. Det gælder fx mobile medier, der måske måske ikke bliver en væsentlig, selvstændig medieplatform i løbet af den kommende medieforligsperiode. Også andre medietyper, som man på nuværende tidspunkt ikke har politisk fantasi til at forestille sig, kan komme i betragtning under meriteringsscenariets platformsneutrale støttemodel. Under forudsætning af uændrede bevillinger til formålet vil medieudbydere, der i 2007 ikke var støtteberettigede, i ordningens første år være udelukkede fra at modtage offentlige tilskud, selvom de måtte leve op til meriteringsscenariets intentioner. Derfor kan det mediestøttepolitisk overvejes: (C) at etablere en midlertidig omstillings(krise)fond, der i en overgangsperiode skal kunne holde nuværende støttemodtagere skadesløse og samtidig give både dem og ikke-støttede virksomheder mulighed for at søge ekstra midler fra Den frie pulje og Satsningspuljen, allerede inden basismidlerne nedtrappes. En sådan fond skal tjene til at reducere den usikkerhed, som en underfinansieret overgangsordning kan give anledning til både blandt støttede og ikke-støttede medieudbydere, hvilket især under den nuværende økonomiske recession kan bremse nødvendig innovation og sanering af forretningsmodellerne. Konkret kunne en sådan fond tilvejebringes ved at allokere en del af den milliard, som p.t. tilfalder staten som led i opkrævningen af medielicens. Desuden kan det overvejes, om kun medievirksomheder, der primært producerer indhold på sproget dansk (eller på andre sprog, men primært rettet til målgrupper i Danmark), og som er omfattet af medieansvarsloven (og dermed ansvarlig over for Pressenævnet), kan modtage støtte efter de retningslinjer, som er skitseret ovenfor. Samlet set vil meriteringsscenariet således i højere grad end både baselinescenariet og saneringsscenariet opfylde de støttepolitiske formål vedrørende tilgængelighed og mangfoldighed. Det sker både ved at sikre bedre vilkår for nyetablerede udbydere på det danske mediemarked

12 10 og ved at skabe incitamenter til mere konkurrence mellem etablerede medievirksomheder. Som det fremgår af udredningens prognoser, kræver det således ændrede støtteordninger, hvis dagspressens eksistensgrundlag skal bevares, og hvis DRs konkurrenter på radio, tv og web også på længere sigt skal være i stand til at tilbyde danskproduceret indhold af høj kvalitet og public service-karakter, der ikke umiddelbart kan finansieres på almindelige markedsvilkår. Hvad angår armslængdeprincippet, kan en indvending mod meriteringsscenariet være, at puljeordningerne får karakter af smagsdommeri og dermed kan komme i konflikt med armslængdeprincippet. Til det er der for så vidt blot at anføre, at enhver indblanding i medieforhold med henblik på at sikre et mere meriteret indhold end det, der kan sikres på rene markedsvilkår, indebærer kvalitative vurderinger. Desuden kan udredningen anføre, at det allerede er tilfældet i de eksisterende, politisk sanktionerede mediestøtteordninger, fx udformning af public servicekontrakter, forvaltning af public service-puljen, administration af licensstøtten til lokalradio og tv, kontrol af distributionsstøtten til de trykte medier og bedømmelse af ansøgninger i Dagbladsnævnet. En forudsætning for at minimere armslængdeproblemer er imidlertid, at støttekriterierne præciseres, og vurderingerne professionaliseres. I den forbindelse er der forvaltningsmæssig inspiration at hente hos Statens Forskningsråd og Det Danske Filminstitut, der ved hjælp af interne konsulenter og eksterne sagkyndige i en lang årrække har sikret professionalisme og saglighed i sagsbehandlingen ved tilsvarende puljeordninger. Desuden må det understreges, at intentionen med meriteringsscenariet er, at Basispuljens midler i fremtiden tildeles efter klart definerede, platformsneutrale og (så vidt muligt) målbare kriterier, baseret på støttemodtagernes egne deklarationer og kontrolleret af en af statsmagten uafhængig revision.

UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIE- STØTTE

UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIE- STØTTE UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIE- STØTTE UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE Udgivet af Rambøll Management Consulting Nørregade 7a DK-1165 København K September 2009 ISBN-nr. 87-89227-50-6 E-bog 87-89227-52-2

Læs mere

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte 16. maj 2011 Henning Dyremose Formand for Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte Program for høringen Kl. 10.00-10.20 Velkomst Kl. 10.20-11.30

Læs mere

Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark

Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark Arbejdspapir Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark Beskrivelse af de danske støtteordninger til de trykte medier (ver08) Statusnotat pr. 30.09.08 1 Indhold Figurer... 3 Tabeller... 4 Bokse...

Læs mere

22 dec 11 Notat. Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte

22 dec 11 Notat. Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte 22 dec 11 Notat Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte Dansk Journalistforbund (DJ) har været repræsenteret direkte med forbundets formand Mogens

Læs mere

Kommentar til Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark + de to arbejdspapirer

Kommentar til Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark + de to arbejdspapirer Kommentar til Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark + de to arbejdspapirer af Frands Mortensen (fmorten@imv.au.dk) Jeg har samlet mine korte og udelukkende principielle kommentarer i tre

Læs mere

Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark

Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark Når Viden skaber resultater--- Udkast til Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark Midtvejsrapport Statusnotat pr. 30.09.08 Udkast til Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark Midtvejsrapport

Læs mere

Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte

Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte 28. november 2013 Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte Kulturstyrelsen sendte den 24. oktober 2013 et udkast til bekendtgørelse om mediestøtte i høring med frist til den

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

Frihed, fællesskab og kvalitet. Medieudspil fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre. Socialdemokraterne SF Det Radikale Venstre

Frihed, fællesskab og kvalitet. Medieudspil fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre. Socialdemokraterne SF Det Radikale Venstre Frihed, fællesskab og kvalitet Medieudspil fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre Socialdemokraterne SF Det Radikale Venstre Frihed, fællesskab og kvalitet - Medieudspil for elektroniske medier

Læs mere

Vi sagde mediestøtte ikke værftsstøtte

Vi sagde mediestøtte ikke værftsstøtte Vi sagde mediestøtte ikke værftsstøtte Vi er midt i en digital medierevolution. Brugerne har flyttet opmærksomheden til web og mobil, og nettet giver os alle helt nye muligheder og fordele. Hvorfor er

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att.

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att. Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K I/S DIGI-TV Banestrøget 21 DK-2630 Taastrup Att. Lene Gelting Erik H. Kjeldsen D +45 3520 3194 F +45 3520 4380 E ekd@dr.dk 9. maj 2008 NOTAT Gennemgang af

Læs mere

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning 11. juni 2003 Referat af arbejdsgruppens 4. møde den 14. maj 2003 MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET

Læs mere

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. 2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer Anker Brink Lund: Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer abl.dbp@cbs.dk Den digitale distributionsrevolution XXIth century XXth century ANALOGUE SATELLITE TELEVISION CINEMA DVB-H 3G SVOD

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Notat. I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar.

Notat. I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar. Notat 24. november 2014 Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om tilskud til produktion af dansk public service tv og bekendtgørelse om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

DKPK Den Kristne Producentkomité

DKPK Den Kristne Producentkomité Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 275 Offentligt DKPK København d. 13-09-08 Styrelsen for Bibliotekogmedier jni@bibliotekogmedier.dk att. Janni Nielsen Høringssvar vedr. Mediesekretariatets

Læs mere

Året der kommer. Medieområdet

Året der kommer. Medieområdet Året der kommer Medieområdet Foreningen for Entertainment- og Medierets seminar den 17. januar 2013 Lars M. Banke, Kulturministeriet Disposition 1. Medieaftalen - medieaftale-instrumentet - forberedelsen

Læs mere

Lokal radio og Tv. Overordnede Ideer til nutid og fremtid. Bilag 10

Lokal radio og Tv. Overordnede Ideer til nutid og fremtid. Bilag 10 Lokal radio og Tv Overordnede Ideer til nutid og fremtid Kommissorium Overordnet anbefaling af hvorledes lokalradio og Tv s vilkår kan forbedres? Skal nævnsstrukturen ændres? Skal sende nettet re-planlægges?

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

NOTAT. Medieaftale for 2012-2014

NOTAT. Medieaftale for 2012-2014 NOTAT 9. oktober 2012 Medieaftale for 2012-2014 Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og Venstre, Danske Folkeparti, Enhedslisten og Det

Læs mere

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed.

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed. Radio- og tv-nævnet Efteråret 2015 rtv@kulturstyrelsen.dk Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og tvvirksomhed (uddannelsespuljen) Baggrund

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

FUJ s forslag til ny mediestøtte: Giv 1% til den bedste journalistik

FUJ s forslag til ny mediestøtte: Giv 1% til den bedste journalistik FUJ s forslag til ny mediestøtte: Giv 1% til den bedste journalistik At øremærke blot 1 procent af den samlede mediestøtte til uafhængig og grundig journalistik kan gøre en afgørende forskel, mener Foreningen

Læs mere

Forslag. til. Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter

Forslag. til. Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter Forslag til Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter I medfør af 1, stk. 2, 2 og 3, stk. 1, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Trends 2013 En MEGAFON undersøgelse med Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Berlingske Tidende

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister.

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister. Kulturminister Uffe Elbæk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Sendt per mail til min@kum.dk Aalborg, den 21. oktober 2011 Kære Uffe Elbæk Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 I 2016 ønsker Dansk Kunstnerråd - som paraplyorganisation for i alt 24 medlemsorganisationer med samlet ca. 18.000 skabende og udøvende professionelle kunstnere

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal 1. Radio- og tv-nævnet giver hermed [tilladelseshaveren] tilladelse

Læs mere

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune 1 af 5 Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune Journal nr. 3:1120-0304-4/csk/Udbud Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Herning Centralbibliotek har med brev af 22. december 2000 (registreret

Læs mere

Demokratistøtte Fremtidens offentlige mediestøtte

Demokratistøtte Fremtidens offentlige mediestøtte Demokratistøtte Fremtidens offentlige mediestøtte September 2011 Demokratistøtte Fremtidens offentlige mediestøtte Rapport fra Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte Udgivet i 2011 af Styrelsen

Læs mere

Flensborg Avis, redaktionel produktionsstøtte 2015 j.nr. MEST

Flensborg Avis, redaktionel produktionsstøtte 2015 j.nr. MEST Slots- og Kulturstyrelsen Flensborg Avis AG Thorsvej 8 6330 Padborg Att. Jørgen Møllekær jm@fla.de; tk@fla.de H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk 29.

Læs mere

NOTAT. Kommenteret høringsnotat om MUX 8

NOTAT. Kommenteret høringsnotat om MUX 8 NOTAT Medier 28. maj 2014 Kommenteret høringsnotat om MUX 8 Det følger af medieaftalen for 2012-2014, at det ottende digitale tvsendenet skal udbydes til en kommerciel distributør til mere digitalt tv,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3 Radio- og tv-nævnet 11. maj 2015 Sagsnr. 2014-021630 Lill-Jana Vandmose Larsen Juridisk specialkonsulent lvl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33 73 33 35 Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Klage fra UTV over afslag på forøget sendetid.

Klage fra UTV over afslag på forøget sendetid. MEDIESEKRETARIATET 1. UTV Århus 2. Århus kommunes Fritids- og Aarhus Universitet Kulturforvaltning Willemoesgade 15 Vestergade 55, Postboks 619 8200 Århus N 8100 Århus C København den 24. februar 2005

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder Bilag C IPR Koncept NOTAT Til Medico Innovation - Projektbestyrelsen Vedr. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universitet, hospital og privat virksomhed Fra

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

DET DANSKE REKLAMEMARKED

DET DANSKE REKLAMEMARKED DET DANSKE REKLAMEMARKED Annonceomsætningen 1. halvår 2014 Ad Spend 1st half year 2014 Udarbejdet af DET DANSKE REKLAMEMARKED 1. halvår 2014 Forord Siden 1994 har hvert år gennemført og offentliggjort

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

2. Konkurrenceuligheden mellem dagblade og magasiner, som følge af 0-moms støtten og distributionsstøtten skal udlignes.

2. Konkurrenceuligheden mellem dagblade og magasiner, som følge af 0-moms støtten og distributionsstøtten skal udlignes. Indledning Dansk Magasinpresses Udgiverforening har modtaget Mediestøtteudvalgets oplæg til høringssvar, og foreningens synspunkter og holdninger til det fremlagte materiale kan opsummeres i følgende punkter:

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Brancheanalyse Reklameforbruget og pengestrømme til udenlandske virksomheder Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Brancheanalyse Reklameforbruget og pengestrømme til udenlandske virksomheder Side 1 af 9 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 BRANCHEANALYSE REKL LAMEFORBRUG OG PENGESTRØMME H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Agenda. Giv inspiration til din salgshverdag..

Agenda. Giv inspiration til din salgshverdag.. MEDIASALG 2013 Agenda Giv inspiration til din salgshverdag.. 1. Kort status på mediamarkedet 2. Challenger sales en anden måde at sælge på 3. Kvalificeret salg forstå din kunde & dens udfordringer 4. Få

Læs mere

BRANCHE OG FORBRUG 2015

BRANCHE OG FORBRUG 2015 BRANCHE OG FORBRUG 2015 Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt efter 2004. Fra at have udgjort

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til distribution af dagblade

Bekendtgørelse om tilskud til distribution af dagblade Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 30 Offentligt BEK nr 1310 af 26/11/2007 Gældende (Dagsbladspuljen) Bekendtgørelse om tilskud til distribution af dagblade I medfør af 6, stk. 5, 7 og 12,

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

FKKA havde modtaget 11 ansøgninger om sendetilladelse samt 22 ansøgninger fra eksisterende stationer, som ønskede mere sendetid.

FKKA havde modtaget 11 ansøgninger om sendetilladelse samt 22 ansøgninger fra eksisterende stationer, som ønskede mere sendetid. RADIO- OG TV-NÆVNET Det Fælles Fjernsynsnævn for Københavnsområdet Sekretariatet for Det Fælles Fjernsynsnævn: FKKA Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé DK-2860 Søborg København den 19. marts 2002 Afgørelse af

Læs mere

DET DANSKE REKLAMEMARKED

DET DANSKE REKLAMEMARKED DET DANSKE REKLAMEMARKED Annonceomsætningen 1. halvår 013 Ad Spend 1st half year 013 Udarbejdet af DET DANSKE REKLAMEMARKED 1. halvår 013 Forord Siden 1994 har hvert år gennemført og offentliggjort en

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

MEDIEBRANCHENS ØKONOMI BILAG: UDVIKLINGEN FOR BRANCHEN REGIONALT

MEDIEBRANCHENS ØKONOMI BILAG: UDVIKLINGEN FOR BRANCHEN REGIONALT MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 BRANCHEANALYSE MEDIEBRANCHENS ØKON NOMI BILAG: UDVIKLINGEN FOR BRANC CHEN REGIONALT H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk

Læs mere

MEDIESTØTTEUDRED- NINGEN ARBEJDSPAPIR OM PROGNOSER

MEDIESTØTTEUDRED- NINGEN ARBEJDSPAPIR OM PROGNOSER MEDIESTØTTEUDRED- NINGEN ARBEJDSPAPIR OM PROGNOSER ARBEJDSPAPIR OM PROGNOSER 2 INDHOLD 1. Baggrund 3 2. Introduktion 4 3. Teori og metode 5 3.1 Mediestrukturens dannelse og udvikling 5 3.2 Prognosemetoder

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Vi i bestyrelsen har siden sommeren forrige år været optaget af et længerevarende strategiarbejde, der har haft til

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 30. december 2004 om tilskud til lokale radio- og tv-stationer mv.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 30. december 2004 om tilskud til lokale radio- og tv-stationer mv. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 30. december 2004 om tilskud til lokale radio- og tv-stationer mv. I medfør af 39, stk. 2, og 42, stk. 1 og 2, og 59, stk. 2 og 3, i landstingsforordning nr. 6 af

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 Medieudvikling TV-branchen, TV2 Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere