Københavns Stiftstidende

Transkript

1 Københavns Stiftstidende nr. 6 august 2006 årgang 3 LIVETS VAND Foto: Maj-Britt Boa. Aqua vitae betyder livets vand, men alkohol er et nemt tilgængeligt og beroligende middel. Derfor er det ikke spor mærkværdigt, at de omfattende arbejdsmiljøproblemer i folkekirken afspejler sig i tilsvarende alkoholproblemer, siger overlæge Finn Gyntelberg. Det hele hænger sammen med den uklare ledelsesstruktur i folkekirken. Ingen andre steder i landet har man en politisk valgt bestyrelse, der samtidig har ledelses- og personaleansvar. Det er helt uhørt, siger overlægen fra Bispebjerg Hospital. Efter Finn Gyntelbergs opfattelse er det den grundlæggende årsag til de mange arbejdsmiljøproblemer, som blandt andet er afdækket i undersøgelsen fra 2002 af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken. Også overlæge Finn Zireau fra Alkohol-enhederne i Hovedstadens Sygehusfællesskab peger på, at en organisations struktur kan have indflydelse på medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen, og på om de udvikler et misbrug. I en organisation, hvor medarbejderne arbejder meget alene, er udsat for sjælelige påvirkninger og har let adgang til alkohol, vil folk med tendens til at lindre stress med alkohol hyppigere udvikle et misbrug, fortæller Finn Zireau. Alkoholpolitik mangler Ifølge Finn Gyntelberg er et af symptomerne på den manglende omsorg for medarbejderne, at der ikke findes en alkoholpolitik. Det er menighedsrådenes ansvar at udarbejde en alkoholpolitik, siger han og peger på, at der efterhånden bliver længere mellem virksomheder, som ikke har formuleret en politik for, hvordan man håndterer en medarbejder, der har et misbrug. Det betyder eksempelvis på Bispebjerg og de fleste andre hospitaler i landet, at det ganske enkelt ikke er muligt at købe alkoholiske drikke i kantinen. I folkekirkens regi vil det betyde, at der ikke til daglig står øl og vin i depotrum og lignende. Uanset om de er aflåst eller ej, siger Finn Gyntelberg. 89 procent af danske virksomheder har i dag regler, der begrænser alkoholindtagelse, og 80 procent har alkoholforbud inden for normal arbejdstid. Men i folkekirken er der ikke en samlet alkoholpolitik. Det undrer overlæge Finn Zierau. Alle har en chef. Om ikke andet kan man se på sin lønseddel, hvem der udbetaler lønnen. Politikken burde være, at hvis der er mistanke om alkoholmisbrug, skal chefen stille krav til medarbejderen om at lade sig undersøge af en kompetent behandler. Og chefen skal også stille krav om, at medarbejderen modtager behandling, siger Finn Zierau. Det indebærer på den anden side også, at arbejdsgiveren skal acceptere, at man ikke bliver fyret på grund af et misbrug. De ting skal aftales i en alkoholpolitik for virksomheden, fortsætter han. Misbrug er ikke kun dyrt for den enkelte Alkoholmisbrug blandt medarbejderne har ikke kun menneskelige omkostninger. I 1999 opstillede den svenske personaleøkonom Susanne Rehnlund fra SUB AB et regnestykke, der viser, at det koster mere end kroner for en større produktionsvirksomhed at rekruttere en ny medarbejder, hvis en gammel medarbejder må afskediges på grund af et alkoholmisbrug. Ligeledes opgjorde Susanne Rehnlund udgiften for, hvad det koster at have en person ansat med et alkoholproblem uden at gøre noget ved det. Det koster, ifølge beregningen, mere end to millioner kroner. Udgifterne er så høje, dels fordi produktionen falder, dels fordi arbejdsmiljøet bliver påvirket negativt. Regnestykkerne blev præsenteret på en konference om alkoholpolitik, som Sundhedsstyrelsen arrangerede i Arbejdsmiljørapporten fra 2002: arb/psykosocialtarb.pdf Rapporten fra Sundhedsstyrelsens konference: Foto: Maj-Britt Boa Fakta om alkoholpolitik 89 procent af de danske virksomheder har regler, der begrænser alkoholindtagelse, og 80 procent har alkoholforbud inden for normal arbejdstid. I 2002 var det henholdsvis 72 procent og 53 procent. En alkoholpolitik bør være nedskrevet og udviklet i et samspil mellem ledelsen og medarbejderne. Alkoholpolitikken kan blandt andet indeholde følgende elementer: Der må ikke drikkes alkohol i arbejdstiden. Der må ikke sælges alkohol fra kantinen/være adgang til alkohol i frokoststuen. Der må kun indtages alkohol ved særlige festlige lejligheder efter arbejdstid, og efter ledelsens tilladelse er indhentet. Der udpeges en alkoholkonsulent på arbejdspladsen (provstiniveau), hvis opgave er i fortrolighed at hjælpe eventuelt alkoholiserede medarbejdere med anonyme henvisninger til alko-ambulatorier med videre. Jakob Bo Andersen

2 2 Københavns Stiftstidende nr. 6 august 2006 OGSÅ ARBEJDSMILJØET HALTER Arbejdstilsynet sætter i øjeblikket fokus på de danske kirker. Og det ser ikke for godt ud. Ved besøg i de enkelte kirker har Arbejdstilsynet konstateret, at det står sløjt til med at overholde arbejdsmiljøreglerne. Typisk mangler der at blive udarbejdet en arbejdspladsvurdering, og hvis der endelig findes en vurdering, er der i mange tilfælde adskillige mangler. Det udløser en påtale. De kirker, jeg har besøgt, halter meget bagefter med at afdække arbejdsmiljøet. De fleste af kirkerne er blevet placeret på vores niveau 3, hvilket betyder, at vi holder et vågent øje med dem, fortæller psykolog og tilsynsførende Susanne Neiiendam fra Arbejdstilsynets Tilsynscenter 1. En arbejdspladsvurdering skal kortlægge det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Den skal også indeholde en handleplan og prioritering af, hvordan man vil løse eventuelle problemer, og hvem der har ansvaret. Også her er der mangler. Dårlig kommunikation Især når det kommer til psykisk arbejdsmiljø og de mere bløde værdier, som for eksempel samarbejde, kommunikation og rolleuklarhed, er der problemer. Her konstaterer vi ofte, at der er gnidninger, som ikke bliver løst. Derfor anbefaler vi generelt ledelsen, at man arbejder videre med det psykiske arbejdsmiljø, siger Susanne Neiiendam. Folkekirkens struktur kan have en del af skylden for, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det ses ofte i brancher, hvor flere arbejdsgivere har medarbejdere på samme arbejdsplads, og hvor forskellige faggrupper skal samarbejde. Vurderinger for alle samlet Mens menighedsrådet har ansvaret for arbejdsmiljøet for de fleste af kirkens ansatte, er det provsten eller biskoppen, der har det ledelsesmæssige ansvar for præsterne. Kirkeministeriet oplyser, at det går godt med arbejdspladsvurderingerne for præsterne. I ministeriet lavede vi en lille undersøgelse sidste år, og generelt kan vi konstatere, at man er godt i gang med at udarbejde arbejdspladsvurderinger for præsterne. Det ser nogenlunde fornuftigt ud, fortæller Anne Marie Steffensen, fuldmægtig i Kirkeministeriet. Fordi folkekirken har den struktur, som den har, opfordrer Arbejdstilsynet ofte til, at man lokalt samarbejder og udarbejder arbejdspladsvurderingen for de øvrige ansatte og præsten samtidig. Foto: Maj-Britt Boa Når der er tale om forskellige faggrupper med hver sin ledelse, som skal samarbejde, synes vi, at det er fornuftigt at lave vurderingerne på samme tid, siger Susanne Neiiendam. Jakob Bo Andersen NY OPGAVEFORDELING I KIRKEN Opgavefordeling mellem sogn, provsti og stift bør ændres på 20 forskellige områder, lyder det i den betænkning, som Kirkeministeriets arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur har afleveret. Præsten skal kunne vælges som daglig leder, kirkefunktionærer bør ansættes med provstiet som ansættelsesområde, og stiftet skal tilbyde rådgivning til menighedsråd og provstiudvalg. Det er et par af de forslag, som Kirkeministeriets arbejdsgruppe lægger frem i sin endelige betænkning om fordelingen af opgaverne mellem sogn, provsti og stift. Betænkningen, som blev offentliggjort i juli, er blevet til på baggrund af det debatoplæg, arbejdsgruppen lagde frem ved årets begyndelse, og de i alt 691 høringssvar, som siden er blevet sendt ind af menighedsråd, provstiudvalg, faglige organisationer og andre. Trods en noget blandet modtagelse af idéen om præsten som daglig leder, er det ét af de forslag fra debatoplægget, som er kommet med i den endelige betænkning. Det samme gælder forslaget om, at budgetsamrådet skal have kompetence til med to tredjedels flertal at indføre et besluttende budgetsamråd. Blandt anbefalingerne i betænkningen er også, at biskoppen kan lægge et sogn sammen med et andet, hvis sognet i to valgperioder i træk ikke kan samle et fuldtalligt menighedsråd. Desuden skal forvaltningen af stiftsmidler ifølge betækningen flyttes til stiftsudvalget vedrørende økonomi, der skal have mulighed for at udskrive et bindende bidrag fra menighedsrådene til finansiering af aktiviteter på stiftsniveau. Betænkningen er nu sendt til høring med svarfrist den 1. september for de forslag, der har tilknytning til kommunalreformen og de nye provstier. For de øvrige forslag er høringsfristen den 1. december. Læs mere om betænkningen på Kirkeministeriets hjemmeside, Kursus i fortælleteknik for sognemedhjælpere og kirkeligt ansatte Bliv bedre til at fortælle, hvad du har på hjertet, og til at læse op i større forsamlinger. Kirkefaglig Videreuddannelse arrangerer i efteråret to kurser i retorik og fortælleteknik. Første del foregår i september 2006, anden del i november/december På trin 1 træner man blandt andet: fortællende oplæsning og genfortælling af en læst tekst, brug af krop og kropssprog og teknikker til samtale om dit foredrag. Undervisningen varetages af skuepiller Kjeld Høegh, der har mange års erfaring med at undervise præster i retorik. Tid: 15., 22. og 29. september, klokken Sted: Kirkefaglig Videreuddannelse, Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 1, Frederiksberg. Pris: 2100 kr. inkl. frokost. Tilmelding senest 1. september på telefon: eller mail: kirkefaglig-videreuddannelse@diakonissen.dk Kursus i musik og pædagogik Folkekirkens Skoletjeneste, København-Frederiksberg og Københavns Stifstcentral arrangerer i fællesskab et kursus for præster, organister og lærere. Kurset sætter fokus på den rolle musikken spiller for udviklingen af vore praktiske og sociale evner og for tilegnelsen af eksistentielle indsigter. Gennem oplæg ved musikhistoriker Peter Wang, hjerneforsker og musikpædagog Kjeld Fredens og organist og korleder Michael Due vil kurset nærme sig emnet fra såvel en teoretisk som en praktisk vinkel. Tid: Torsdag den 26. oktober klokken 9-16 Sted: Pædagogisk Center, Lollandsvej 40 A, Frederiksberg. Tilmelding senest 1. oktober på hd.stift@city.dk eller fskf@folkekirken.dk Kurset er gratis.

3 SET FRA BISPEGÅRDEN nr. 6 august 2006 Københavns Stiftstidende 3 Er stiftsrådet totalt overflødigt? Vores tidligere kirkeminister sognepræst Tove Fergo har i Kristeligt Dagblad besvaret ovenstående spørgsmål bejaende (01.08). Ja, ikke blot er stiftsrådet totalt overflødigt, men i hendes dagligdag som sognepræst i Simon Peters Kirke er det tillige totalt ikkeeksisterende. Ikke en eneste gang i de forløbne 16 måneder har hun oplevet, at stiftsrådet har styrket folkekirkens liv og vækst eller inddraget lægfolket i de generelle overvejelser på stiftsplan om kirkelivets udvikling eller fremmet dialogen mellem stiftsøvrighed, provstiudvalg og repræsentanter for præster og menighedsråd om de fælles stiftsanliggender, sådan som der står i stiftsrådets formålsparagraf. Tove Fergo skal ikke have utak for, at hun siger tingene, som hun opfatter dem. Det giver stiftsrådet lejlighed til at overveje, om der er forhold i stiftrådets arbejde, der skal revideres eller justeres, lige som det giver mig lejlighed til at svare på nogle af de rejste indvendinger. For nok har Tove Fergo læst referater, men det kan ikke være lige grundigt. Stiftsrådet har fra starten ønsket at få et kvalificeret overblik over omfanget og arten af strukturproblemer, inden man sætter en større debat herom i gang. Derfor har en analysegruppe kulegravet statistiske Biskop Erik Norman Svendsen. Foto: Maj-Britt Boa. oplysninger, og i marts måned afholdtes et internt arbejdsseminar om såvel eksisterende som ønskelige samarbejdsmuligheder mellem sogne i samme provsti. Det følges her til efteråret op af møder med repræsentanter for menighedsråd og præster i de enkelte provstier om intensivering af samarbejdet mellem sognene, så man bedre kan udnytte de økonomiske og menneskelige ressourcer. Også forslag om mulige ændringer af den kirkelige struktur vil naturligvis blive sendt ud i høring til menighedsrådene, provstiudvalgene og præsterne, sådan som jeg udtrykkeligt har redegjort for i min årsberetning til landemodet sidste år (trykt i årbogen og tilgængelig på stiftets hjemmeside). Stiftsrådet ønsker bestemt så stor åbenhed og offentlighed om disse spørgsmål som muligt, men forudsætningen må være, at stiftsrådet først selv har gjort et stykke arbejde hermed. Stiftsrådet har som bekendt flertal af læge medlemmer. Alene det borger for, at stiftsrådet inddrager lægfolket i de generelle overvejelser om kirkelivets udvikling. Før stiftrådet blev nedsat, var der ikke et fælles forum, hvor menighedsråds- og provstiudvalgsmedlemmer samt præster, provster og biskop ansvarligt og gennemskueligt kunne drøfte fælles anliggender og udfordringer. Derimod er jeg enig med Tove Fergo, når hun anfører, at man skal afvente evalueringen af stiftsrådets første periode, før man eventuelt gør stiftsrådene permanente og giver dem egentlig kompetence. Den evaluering er det for tidligt at foretage nu, hvor stiftsrådet kun har fungeret i 17 måneder. Så klap lige hesten, Tove Fergo, inden stiftsrådet erklæres for totalt overflødigt. Af Biskop Erik Norman Svendsen STIFTET BYDER VELKOMMEN TIL: Michael Hemmingsen, 32 år, er fra 1. juni 2006 konstitueret præst i Frederiksberg Kirke. Han er teologisk kandidat fra Aarhus Universitet i 2003 og har siden virket i flere vikariater i Københavns Stift. Jan Kvistgaard, 29 år, er fra 1. juni 2006 ansat som 1. kirketjener i Sankt Johannes Kirke. Han har tidligere arbejdet som kirketjenervikar i Århus-området, ved Fredenskirken i Viby og Frederikskirken i Skåde. Nikolaj Kjærby Johansen, 31 år, er fra 15. juni 2006 ansat som deltidspræst ved Husum Kirke. Siden han i 2004 blev færdig fra Pastoralseminariet, har han blandt andet arbejdet som freelance oversætter af kristne bøger fra engelsk til dansk. Jørn Zoega Olesen, 46 år, er fra 1. juni 2006 ansat som 2. kirketjener ved Timotheus Kirke. Jørn Olesen har i en årrække arbejdet inden for restaurations- og byggebranchen. Svein Tormod Bekkhus, er fra 1. juli 2006 ansat som organist ved Vigerslev Kirke. Svein Tormod Bekkhus er norsk og har, siden han blev færdiguddannet i 2002, virket som kantor i Norge. Annette Molin Schmidt, 29 år, er fra 15. juni 2006 ansat som sognepræst ved Flintholm Kirke. Hun blev færdig på Pastoralseminariet i juni 2005 og har siden arbejdet i Folkekirkens Infocenter og undervist konfirmandhold i Domkirken og Trinitatis Kirke. Poul Lykke Nielsen, 57 år, er fra 1. juli 2006 ansat som organistassistent ved Sct. Nicolai Kirke i Rønne. Han er uddannet lærer med linjefag i sang, musik og engelsk og har arbejdet på forskellige kristne friskoler. Sideløbende har han fungeret som organistvikar. Nelly Dorit Christensen, 55 år, er fra 1. juli 2006 ansat som 2. kirketjener ved Solvang Kirke. Nelly Christensen kommer fra en stilling som hjemmehjælper ved Københavns kommune.

4 4 Københavns Stiftstidende nr. 6 august 2006 JEG VILLE FØLE DET ARROGANT Anna Mejlhede er præst i Sct. Andreas, men har tidligere arbejdet som højskolelærer og konsulent i erhvervslivet. Hun er optaget af, hvorledes man jonglerer mellem prædikestolen og direktionsgangen. Man skal ikke forkynde ind i en virksomhedssammenhæng. Det ville jeg føle, var arrogant. Forkyndelsen til gudstroen hører det kirkelige til, siger Anna Mejlhede og fortsætter: Vor tids klostre: advokatfirmaerne på havnen. Foto: Maj-Britt Boa. I kirken skal jeg inspirere mennesker til tro på Gud, i virksomheder handler det ofte om at inspirere til at gennemtænke menneskesyn. Her er det kristendommens understrøm af kvaliteter, såsom eftertænksomhed, flertydighed og rummelighed, der skal sættes i spil. Ikke troens forkyndelse. Mange virksomheder er nemlig meget bange for netop dette forkyndende element. Skulle nogen blive interesserede i kirken, er det ren bonus. Erhvervspræster Af samme årsag nærer Anna Mejlhede nogen skepsis over for fænomenet en erhvervspræst. Det nytter næppe, at folkekirken ansætter præster, der skal varetage erhvervslivet, når virksomhederne mere efterspørger en bestemt præst, som de har tillid til kan begå sig på disse vilkår, siger hun og tilføjer, at hvis virksomhedspræsten derimod fungerer som en slags kontaktperson, der binder tråde til andre præster, er det en vældig god ide. Erhvervslivet er nemlig meget bedre end sit rygte, siger Anna Mejlhede. Stigende lydhørhed Hun mener, at erhvervslivet er hastigt på vej væk fra selvrealiseringsbølgen og dens ledsagefænomen: det nyreligiøse. I omgangen med medarbejderne oplever jeg i dag en mere nuanceret forståelse for, at det ikke kun gælder om at udvikle hele mennesker. Som jeg plejer at sige, hvordan ser et halvt menneske så ud? Så kigger de ofte noget forundrede på mig, smiler Anna Mejlhede og tilføjer, at der ganske vist er længere og længere mellem de ledere, som mener, at det private og det arbejdsmæssige skal sammenblandes. Men ofte ved de måske ikke helt, hvorledes de skal begå sig i dette nye og mere uoverskuelige felt, hvor der ikke er én rigtig løsning, men mange. Det er her, at vi som præster kan komme med en anderledes intuition Anna Mejlhede. og et anderledes perspektiv og hjælpe dem på vej. Som præst udvikler man en fornemmelse for anderledes situationer og anderledes mennesker. Som præst er man nødt til at arbejde med rummelighed og fortolkning. Det er kompetencer, vi kan lære videre. Anna Mejlhede peger på, at det blandt andet kan ske blot ved at folk får udvidet deres ordforråd. Det kan eksempelvis være enormt forfriskende at drage nogle af vores teologisk ladede ord ind i en virksomhedssammenhæng. Ordet tilgivelse kan i den grad være med til at skabe en helt anderledes debat og lydhørhed, som hun siger. Karen Schousboe VIRKSOMHEDSPRÆSTER Hvorfor skal der nu til at være præster ude på arbejdspladserne? Vi giver en kort forklaring og et hurtigt overblik over fænomenet virksomhedspræst. Når menigheden ikke kommer og hører præsten prædike i kirken, så må præsten komme ud, hvor menigheden er. Det var udgangspunktet, da biskop i Roskilde Stift Jan Lindhardt i maj måned spillede ud med et initiativ til at ansætte en virksomhedspræst i stiftet. En præst som står til rådighed for samtaler med personale og ledelse på virksomhederne dér hvor vi tilbringer halvdelen af vores liv, som Jan Lindhardt påpegede. Nyt initiativ i Roskilde Stift Stillingen som virksomhedspræst i Roskilde Stift er en halvtidsstilling, som nu er blevet besat af cand.theol. Lene Munch, tidligere ansat hos Rambøll og Kirkeministeriet. Endnu ligger det ikke fast, præcis hvilke opgaver virksomhedspræsten kommer til at varetage. Foreløbig er der inviteret til et seminar, hvor præster og repræsentanter for erhvervslivet skal mødes og udveksle idéer til, hvad en virksomhedspræst kan bruges til. Blandt de mulige opgaver er alt fra personlige samtaler med medarbejderne til sparring på det overordnede strategiske niveau, eksempelvis i forbindelse formulering af virksomhedens værdier og etiske retningslinjer. Også foredrag og kurser i eksempelvis religion og kulturhistorie er mulige tilbud fra virksomhedspræsten. Præst på fabrikken Det er ikke første gang, at en præst får sin daglige gang i erhvervslivet. Pastor H.C. Lorentzen var således i 1950 erne og 1960 erne ansat som såkaldt fabrikspræst først ved Danfoss og siden ved Plumrose. Dengang var initiativet taget af Kirkefondet, og det var rettet mod de store industriarbejdspladser. Idéen med en fabrikspræst slog dog aldrig rigtigt an hos hverken erhvervsliv eller kirkelige myndigheder, og initiativet ebbede derfor ud. Mens andre prædiker oprydning, udrensning, simple living og harmoni, har sognepræst Anna Mejlhede sammen med skuespilleren Nastja Arcel skrevet en bog, som hylder rod, larm og kaos. For som bogens budskab lyder: livet er uordentligt, uharmonisk og ustyrligt, og det Antologien Selvrealisering sætter kritisk lup på den grænseløse udviklingskultur, der præger moderne arbejdspladser. På blændende vis analyseres det forhold, at virksomhederne virkelig har nytte af udviklingskulturen. Der er simpelthen penge i skidtet! Mennesker, der arbejder med det dobbelte krav, at skulle udføre arbejdet og sikre deres egen selvudvikling, har nemlig aldrig mulighed for at holde fri, Livet er alligevel noget rod kan selv nok så grundig rengøring ikke lave om på. Bogen er sat sammen af historier og samtaler om at gribe ud efter livet, og om at finde centrum og mening i andre mennesker og i Gud. Blandt andet kan man i bogen læse en historie om at tage det forkerte fly, om lumske hvide sofaer, og så giver bogen 31 fuldstændig uundværlige og til tider helt uansvarlige råd. Anna Mejlhede & Nastja Arcel: Kys dit kaos Livet er alligevel noget rod. Aschehoug sider, 299 kr. Grænseløs selvudvikling og medarbejdere, der kritisk overvåger deres egen præstation, leverer mere knofedt! Når ansvarsforflygtigelse så oven i købet gøres til det dominerende ledelsesprincip og det sker, når virksomheder bygger deres produktion på selvstyrende grupper betyder det, at medarbejderne sidder tilbage med hele skylden, når alt går galt. Her er et par gode råd: Læs bogen, gør oprør og nøjes med at gøre dit arbejde. Svend Brinkmann & Cecilie Eriksen (red.): Selvrealisering Kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Forlaget Klim sider. 285 kr.

5 nr. 6 august 2006 Københavns Stiftstidende 5 FIRE INTENSE DØGN I DAMASKUS Sognepræst Søren Sievers har været med Udenrigsministeriets humanitære beredskab i Damaskus for at hjælpe til med evakueringen af danskere fra Libanon. En både fysisk og mentalt krævende opgave, fortæller han. Klokken er ti mandag formiddag, da telefonen ringer hjemme hos sognepræst ved Frederiksberg Kirke Søren Sievers. Kan du være klar til at tage et fly til Damaskus klokken 14?, lyder spørgsmålet i den anden ende af røret. Søren Sievers siger ja, rydder sin kalender for de aftaler, der kan udsættes, og overdrager resten til sin kollega, der beredvilligt finder plads til en bisættelse og en vielse. Samme mandag klokken 21 lokal tid, er han fremme i lufthavnen i Syriens hovedstad, Damaskus. Klar til at tage af sted Søren Siervers er del af Udenrigsministeriet Internationale Humanitære Beredskab, IHB, der består af omkring 300 danskere, som står klar til at blive sendt ud til verdens brændpunkter i forbindelse eksempelvis humanitære og fredsbevarende opgaver og som valgobservatører. Denne gang var opgaven at hjælpe til med at evakuere de danskere, der under deres ferie i Libanon var blevet fanget i bomberegnen, og Søren Sievers var en af ni IHB-mænd, der blev sendt af sted til Damaskus for at assistere den danske ambassade med evakueringen. Der var ikke nogen, der vidste, hvor længe vi skulle være af sted, og det eneste, vi fik at vide, var, at vi skulle have vores pas med, og at der var brug for ekstra hænder, fortæller Søren Sievers om den spontane afrejse. I Damaskus viste der sig at vente fire døgns intens indsats for at hjælpe danskerne igennem lufthavnen ud til deres fly mod Danmark. Da vi kom til Damaskus blev vores kufferter kørt til ambassaden, imens vi blev i lufthavnens afgangshal og begyndte at hjælpe folk med at få stemplet deres pas, checket bagage ind og komme igennem gaten og om bord på flyet, fortæller Søren Sievers. Hårdt arbejde På de fire døgn blev i alt 4000 danskere hjulpet af sted med evakueringsflyene, og det var benhårdt arbejde. Vi arbejdede praktisk taget 24 timer i døgnet. Det første døgn arbejdede vi fra vi kom klokken 21 til næste morgen klokken 10, og på de mest optimale nætter fik vi måske i underkanten af fem timers søvn, siger en netop hjemvendt og meget træt Søren Sievers. Tiden i lufthavnen gik med praktisk og administrativt arbejde, og der var ikke tid til sjælesorg, selv om mange havde Søren Sievers i Damaskus under evakueringen af danskere fra Libanon. været ude for skræmmende oplevelser. Jeg talte med nogle danskere, som havde besøgt en libanesisk gift søster i Beirut. Den morgen, israelerne bombede lufthavnen, havde de siddet ved morgenkaffen, og de havde kunnet mærke lufttrykket fra eksplosionerne. Mentalt krævende I det hele taget var evakueringen en mentalt krævende opgave, fortæller han. Det er klart, at når man tager til Libanon med den hensigt at holde ferie sammen med sin familie, og man så bogstaveligt talt bliver bombet ud, så sætter det verden på den anden ende. Mange af de her mennesker var stærkt påvirket. De havde været ude på en lang og strabadserende tur for at komme til Damaskus, og de havde måske ikke sovet undervejs. Søren Sievers fortæller videre om de konflikter, der opstod, når en familie på otte alle ville med et fly, hvor der kun var plads til tre, og om en spirende utilfredshed med forplejningen i lufthavnen og med de overfyldte indkvarteringssteder rundt om i Damaskus, hvor man med så kort varsel havde kunnet finde plads til de mange flygtede. Det var hårdt hele tiden at blive mødt med krav, som man ikke kunne imødekomme. Vi knoklede jo bagdelen ud af bukserne, som han siger, tydeligt påvirket af at have været bragt helt ud til kanten af sin tålmodighed og sit menneskelige overskud. Genrejst omdømme Trods de til tider konfliktende interesser vurderer Søren Sievers, at den danske stats indsats for at få danskerne ud af Libanon har pyntet gevaldigt på Danmarks noget blakkede ry i Mellemøsten oven på tegningsagen. Folk fik en opfattelse af, at vi alligevel ikke kunne være så slemme, når vi ville gå så langt for at få vore muslimske medborgere hjem. Så PR-værdien overstiger langt de omkostninger, der var forbundet med evakueringen, siger han. Den maronittiske kirke Libanon rummer en række trossamfund jødiske, kristne og islamiske. Flygtningene fra Libanon tilhører såvel de muslimske som de kristne befolkningsgrupper. Det største samlede kristne trossamfund er den maronittiske kirke, der har 25 procent af libaneserne som medlemmer. Yderligere er der ca. 15 procent kristne (ortodokse, armeniere og andre). 40 procent er muslimer med forskellig observans shia, sunni og andre. Hertil kommer en række mindre trossamfund. Der er stærke religiøse spændinger i Libanon. Eksempelvis var det en maronittisk kirke, der blev brændt af i foråret, da Hizbollah demonstrerede mod Jyllandspostens tegninger. Maronitterne er en syrisk kristen kirke, der daterer sig tilbage til ca. 400, hvor St. Maros disciple grundlagde et kloster ved Orontes floden. Kirkens særlige udformning skyldes dog et skisma i 6- og 700 årene, da de benægtede, at Kristus var drevet af to viljer, en menneskelig og en guddommelig. I 1182 knyttede de sig til den vestlige, katolske kirke, som de siden har været i union med. I København holder den maronittiske kirke da også til i den katolske Sakramentskirke, som ligger på Nørrebrogade. Messefejringen foregår på syrisk og har bevaret en række oldgamle, liturgiske elementer. Karen Schousboe St. Maro, grundlægger af den Maronittiske kirke

6 6 Københavns Stiftstidende nr. 6 august 2006 PRÆST PÅ LEJRPLADSEN Præst, står der med store, hvide typer på Erik Meier Andersens sorte t-shirt. Til daglig er han præst ved Adventskirken, men i 10 julidage har han været del af FDF Julsø Lejrens stab af lejrpræster. Vil du have en kop kaffe? Det tillokkende tilbud viser sig at være lidt for optimistisk, for der er endnu ikke kommet ordentlig gang i bålet under feltkomfuret ved Hafnias byråd. Hafnia er et af de ni boområder, der som farveklatter af rød, orange, blå og hvid teltdug ligger spredt ud over 220 tønder smukt kuperet og skovklædt land ved Julsø og Himmelbjerget, og som tilsammen udgør FDF Julsø Lejr I Hafnia bor omkring 2000 af de i alt FDF ere, der deltager i årets landslejr. I år er deltagerne placeret i boområderne efter geografi, og i Hafnia finder man FDF erne fra København, Bornholm og Nordsjælland. Til Hafnia-lejren er knyttet otte lejrpræster fra Københavns og Helsingør Stifter. En af dem er Erik Meier Andersen, der til daglig er præst ved Adventskirken. Lejrpræstens primære opgave er at være tovholder på forkyndelsen, fortæller han, da vi, uden kaffe, har fået sat os på kanten af scenen i Hafnia-lejren. Netop scenen er omdrejningspunkt for en stor del af forkyndelsen. Her samles Hafnias 2000 beboere hver morgen og aften til en andagt, som de seks lejrpræster varetager på skift. En firesidet trekant Temaet for forkyndelsen er Nye sider, fortæller Erik Meier Andersen og peger over til venstre for scenen på en art pyramideformet plakatsøjle, en trekantet terning med sider af ca. en meters længde, løftet over jorden på en stang. Det er en tetraede, en firsidet trekant, forklarer han, og fortæller, at de fire sider repræsenterer forskellige sider ved menneskelivet. Der er min side, som handler om mig som menneske; vores side med fokus på fællesskabet og relationerne til andre mennesker; alles sider, der repræsenterer det universelle, forholdet til hele verden omkring os; og endelig er der den fjerde side, trekantens bund, som ikke er beklædt med en plade, men er gennemskinnelig. Det er Guds side og repræsenterer vores relation til Gud. Erik Meier Andersen fortæller videre, hvordan man, hvis man kigger op i bunden af trekanten, vil kunne se, at dens inderside er udsmykket med et kors, et anker og et hjerte, symbolerne på tro, håb og kærlighed. Det skal illustrere, hvad man ser, når man ser verden gennem Gud, siger han. Et rummeligt fællesskab De fire sider min, vores, alles og Guds og forholdet mellem dem er omdrejningspunktet for andagterne på scenen. Om morgenen foregår andagten som en dialog mellem præsten og Eva, tidligere sognepræst ved Husum Kirke Corrie de Places. På den måde bliver børnene ført igennem blandt andet beretningen om skabelsen og verdens store mangfoldighed, og fortællingen om, hvordan Gud bliver synlig i Jesus, og der bliver etableret en kærlighedsrelation mellem Gud og mennesker. Det handler om, at give børnene en oplevelse af, at være en del af et fællesskab, som rummer dem, siger Erik Meier Andersen om målet med forkyndelsen. Det er jo også det, evangeliet handler om: at vi bliver set, som dem vi er, og at vi er del af et fællesskab, som rummer mennesker i al deres forskellighed, fortsætter han og peger på, at FDF-lejren i sig selv er en rigtig god måde at formidle det budskab. Når man skal have et lejrliv til at fungere, med opvask, madlavning og så videre, så oplever man på egen krop, hvor vigtigt det er, at hver enkelt bidrager med sine evner til fællesskabet. Spørgsmål til præsten Lejrpræsterne er ikke kun synlige ved andagterne. Erik Meier Andersen viser ryggen af sin t-shirt, hvor der med fede typer står skrevet præst. Vi har ikke nogen fast kontortid, men som regel holder vi til ved byrådet, og ellers er børnene altid velkomne til at hive fat i os, når de ser os på lejrpladsen, fortæller han. Det sker ret ofte, at lejrpræsten bliver stoppet og får stillet et spørgsmål. Det kan være ting, der blev sagt ved andagten, som børnene har spørgsmål til, eller det kan være noget, de går og tumler med, eller også kan det være mere provokerende spørgsmål som tror du virkelig på det der med Gud, fortæller Erik Meier Andersen, der ser det som en god øvelse at blive tvunget til at se lytterne i øjnene og formidle budskabet på en levende og nærværende måde. Kirkeskib på rundfart Forkyndelsen af det kristne budskab løber som en rød tråd gennem hele Julsø Lejren. Et af lejrens absolutte højdepunkter er søndagens friluftsgudstjeneste, der i år trak deltagere. Og det til trods for, at dronningen måtte melde afbud, som Erik Meier Andersen med slet skjult stolthed bemærker. Erik Meier Andersen ved Hafnias kirkeskib. Erik Meier Andersen ved landslejrens friluftsgudstjeneste. Fotograf: Leif Gro Hansen/FDF På lejrens fælles samlingsplads Torvet er opstillet en teltkirke bestyret af blandt andre Per Ramsdal, sognepræst ved Brorsons Kirke. Her kan man chille ud til meditativ musik, når ikke der er freestyle-gudstjeneste, eller man kan tage sig en cafe latte i den tilhørende sognegård, som er indrettet med sofaer og lænestole i hyggelig genbrugsstil. Hafnias lejrpræster har sammen skabt et kirkeskib, som de på skift sejler rundt på lejrområdet. Et lyseblåt skib med papirsejl og adskillige farvede skuffer. Med skibet vil vi gøre lejrpræsterne mere synlige og give børnene mulighed for at komme hen til os og snakke eller stille spørgsmål, fortæller Erik Meier Andersen, imens han trækker ud i nogle af de mange skuffer, der rummer tegnepapir og farver, kort med bibelvers og små gaver, som børnene har lagt, og som man kan få lov at tage med sig, hvis man selv lægger en anden gave. Det er endnu en måde at skabe relationer mellem børnene og give dem en oplevelse af at være del af et større fællesskab, som Erik Meier Andersen forklarer.

7 nr. 6 august 2006 Københavns Stiftstidende 7 LEJRLIV UDEN TANDBØRSTE Der blev ikke spildt tid med at børste tænder eller med at savne mor og far, fortæller to FDF ere, der har været på FDF Julsø Lejr Det bedste var de der løb, siger Magnus på 10 år begejstret og fortæller om et særligt godt løb op ad en bakke og med forhindringer. Hans storesøster Trine, der er 12 år, synes helt klart, at de fælles lejrbål var det sjoveste. De lavede teater, og nogle gange var der et band der spillede. Ret stor opvask Magnus og Trine har været på FDF Julsø Lejr 2006, deres første FDF-landslejr, og de er enige om, at det har været en stor oplevelse. Også selv om det nogle gange var hårdt arbejde. Vi skulle vaske op, og det er altså en ret stor opvask, når man er over 20 mennesker, som Trine konstaterer, mens Magnus gør opmærksom på, at man også selv skulle hente vand til opvasken. Nye venner Trods strabadserne, og et par kolde nætter i teltet, har der ikke været tid til at savne mor og far. Slet, slet ikke, siger Magnus, og Trine er enig. Overhovedet ikke, siger hun og tilføjer, ikke uden triumf i stemmen, at tiden heller ikke blev spildt på Trine (th.) med sin nye slyngveninde Nanna. Fotograf: Christian Nesgaard/FDF sure pligter: Vi havde heller ikke tid til at børste tænder og gå i bad. Til gengæld var der masser af tid og lejlighed til at få nye venner. Jeg kom til at lære pigerne fra min kreds meget bedre at kende. De er faktisk helt vildt søde, og nu er vi nærmest uadskillelige, som Trine fortæller. Fakta om FDF Julsø Lejr Hvert femte år holder FDF landslejr, hvor forbundets i alt medlemmer er inviteret. Landslejrene holdes ved FDF Friluftscenter Sletten, der ligger lidt uden for Silkeborg, for foden af Himmelbjerget og ned til Julsø. Sletten har et areal på 220 tønder land, og en tur tværs igennem lejrområdet er ca. halvanden kilometer lang. FDF Julsø Lejr 2006 fandt sted i dagene den 5. til den 14. juli. I alt havde Julsø Lejr 2006 omkring deltagere herunder 500 udenlandske deltagere fra 20 forskellige lande. Temaet for Julsø Lejr 2006 var Nye sider, med fokus på forholdet til ens egen krop og sundhed, fællesskabet med andre og mødet med verden ude omkring. FDF, der blev stiftet i 1902, har afholdt landslejre siden DEN FROMME KLUMME Salige er de, der stifter fred.. I maj dette forår var der en gruppe unge danskere halvdelen muslimer, halvdelen kristne der mødtes i Beirut i Libanon med en tilsvarende gruppe fra Mellemøsten. Formålet var under ledelse af Danmissions dialogsekretær Agnete Holm at sætte fokus på forårets voldsomme reaktioner efter Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten. Unge kristne og muslimer skulle i en uge tale sammen om, hvad denne krise betød for dem sammenholdt med menneskerettigheder, ytringsfrihed og trosfrihed. I juli havde Danmission igen en gruppe unge i Libanon for at deltage i et seminar om fred og forsoning mellem mennesker af forskellig tro og kultur. Dette seminar blev desværre afbrudt midt i en meget positiv proces af krigen i Libanon og deltagerne måtte i al hast evakueres. Mission er at dele evangeliets glæde med andre mennesker. I Danmission er vi overbevist om, at vi har en forpligtelse på at fastholde samtalen med mennesker af anden tro også i områder af verden, hvor vilkårene er meget vanskelige, som for eksempel Mellemøsten. Da man mødtes, var fronterne trukket op. Man var krænket. De mellemøstlige deltagere både kristne og muslimer var krænket over, at man kunne finde på at besudle profeten Muhammed ved at offentliggøre de satiriske tegninger i en avis. Deres religiøse identitet var blevet trådt for nær. Omvendt var de danske deltagere krænket over den ensidighed, som reaktionen i Mellemøsten fordømte Danmark med, udtrykt ved flagafbrændinger og angreb på de danske ambassader i Damaskus og Beirut. Her startede det konkrete møde mellem muslimer og kristne i en givet kontekst. Men allerede i løbet af den første dags samtaler gik det op for deltagerne, at de unge fra Mellemøsten og Danmark havde deres identitet forankret to forskellige steder. De unge fra Mellemøsten var af den opfattelse, at deres religiøse identitet var vigtigere end deres nationale identitet. Omvendt gav de danske deltagere udtryk for det modsatte synspunkt. For dem var deres nationale identitet vigtigere end deres religiøse identitet. Foto: Maj-Britt Boa. Gennem denne erkendelse var det som om, begge grupper fik en ahaoplevelse. Nu forstod de lige pludselig hinanden. Nu blev de i stand til at forsone sig med hinanden med hensyn til de krænkelser, de hver for sig havde oplevet. På den baggrund fik ord som menneskerettigheder, ytringsfrihed og trosfrihed pludselig en helt anden og nærværende betydning ikke længere som akademiske begreber, men som eksistentielle forudsætninger for deres liv. Hvis I kun hilser på dem, I kan lide, hvad godt gør I så, gør ikke også farisæerne det samme?, spørger Jesus et sted. Noget lignende kunne man sige med hensyn til at dele evangeliet med andre. Vi må gå over grænser også de grænser, der personligt kan synes allersværest. Og da oplever vi gang på gang, at samtalen fremmer forståelsen at den flytter grænsen en lille smule mellem mennesker. Harald Nielsen Islamsekretær i Danmission. Områdesekretær for Mellemøsten, Pakistan og Danmark. Ulønnet hjælpepræst ved Vor Frue Kirke, København.

8 KØBENHAVNS STIFTSTIDENDE Udkommer 10 gange årligt. Oplag: 3600 eksamplarer. Stof til næste nummer afleveres til redaktøren senest tre uger før. De i bladet fremsatte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Udgiver: Folkekirkens Infocenter i Københavns Stift. Pile Allé 3, 2. sal 2000 Frederiksberg Tlf.: koebenhavn@folkekirken.dk Redaktion: Karen Schousboe (ansvarshavende redaktør) Peter Skov-Jakobsen Jakob Bo Andersen Foto: Leif Gro Hansen, Christian Nesgaard og Maj-Britt Boa Layout: Tryk: DIXIT, Them. Tlf.: Ekspedition: Folkekirkens Infocenter i Københavns Stift Nordea: DE APOKRYFE EVANGELIER Foranlediget af fundet af Judasevangeliet afholder Center for Studiet af Bibelens Brug ved Det Teologiske Fakultet i efterårssemestret 2006 fire offentlige forelæsninger om de apokryfe evangeliers fortolkninger og fremstillinger af figurer som Jesus, Judas og Maria Magdalene. Forelæsningerne vil introducere til de skrifter, som i de seneste år har spillet en hovedrolle i den offentlige diskussion. Desuden vil forelæsningerne præsentere skrifternes indhold og placere dem i deres historiske, kulturelle og teologiske sammenhæng. Et hovedanliggende vil være at belyse skrifternes forhold til de kanoniske evangelier, som hverken er udelt harmonisk eller konsekvent kritisk. Lektor Lone Fatum, lektor Geert Hallbäck, professor Mogens Müller og adjunkt Jesper Tang Nielsen, Afdeling for Bibelsk Eksegese vil forelæse. Tid: Torsdage klokken , den 14., 21. og 28. september og den 5. oktober. Sted: Det teologiske Fakultet, Købmagergade Yderligere information: Jesper Tang Nielsen på tlf , mail: jtn@teol.ku.dk Portoservice Hjulmagervej Pandrup MANDS MINDE Vartov fortsætter sin række af Mands Minde foredrag. Denne gang med MF for Venstre Birthe Rønn Hornbech, der over 10 torsdage vil fortælle om sit livsforløb fra opvæksten under krigen, over studieårene i en tid med studenteroprør til arbejdet som folkevalgt i det nye årtusinde. Hermed viderefører Vartov tradition fra forrige og sidste år, hvor henholdsvis Ebbe Reich og Niels Højlund gav deres bud på en samtidshistorie vævet sammen af erindringer og historiske begivenheder. En tradition der går helt tilbage til 1838, hvor Grundtvig holdt sine berømte Mands Minde-foredrag på Borchs kollegium. Tid: Den 5.,12. og 26. oktober, den 2., 9., 16., 23., og 30. november og den 7. og 14. december. Hver gang klokken 17, dørene åbnes klokken Sted: Vartovs store sal, Farvergade 27, opgang H. Pris for alle 10 foredrag: 600 kroner + 10 kroner i gebyr. Et enkelt foredrag koster 70 kroner + 10 kroner igebyr. Billetter kan købes på MASKINEL MAGASINPOST Id-nr TRO OG VIDENSKAB I RENÆSSANCEN Årets Golden Days Festival står i renæssancens tegn, og flere af stiftets kirker har koblet sig på renæssanceåret. Kosmos udvidedes mærkbart i renæssancen. Astronomisk, geografisk, historisk og fysisk samt biologisk kæmpede datidens mennesker med at få greb om virkeligheden rundt om sig. Tycho Brahe udvidede verdensrummet sammen med Kepler og Galilei, handelsmænd og krigere tog på verdensomspændende rejser, humanisterne fremdrog antikken af dens glemsel, og læger forsøgte at tænke nyt om kroppen og dens indretning. I september måned løber årets gyldne festival af stablen. I år har den form af en renæssancefestival, og der er rigtig god grund til at følge intenst med på Lige fra Metrostationen til Københavns bymuseum syder byen af omvisninger, koncerter, foredrag og undervisningsforløb for børn. Sågar en hel weekend kan det anbefales at bruge på at se nogle af de mange renæssancebygninger i Malmø og Skåne, som åbner i anledning af Bygningskulturens dag. Eller man kan bare møde op i Kongens Have til åbningsfesten den 2. september og beruse sig i datidens dufte, smagsoplevelser og lydtapeter. Også kirker i stiftet har forstået at koble sig på renæssanceåret. Renæssancens religiøse billedsprog Renæssancens billedsprog taler gennem linjer, farver, former, proportioner og ikke mindst klare referencer Michelangelo: Adams Skabelse til biblens tekster. I Hellig Kors Kirke vil der fem torsdage i september og oktober blive præsenteret et kunstværk fra renæssancen, som belyser den følgende søndags tekst. I kirkens våbenhus kan publikum i ugens løb se en reproduktion af et kunstværk, som torsdag aften præsenteres i stort format i forbindelse med aftensangen i kirken. Efter aftensangen vil Skye Løfvander i præstegården holde foredrag om aftenens billede. Alle deltagere får en farvekopi af ugens kunstværk til at tage med hjem, og børnene kan deltage i en tegnekonkurrence med udgangspunkt i kunstværkerne. Se til september. Foredragsrækken afholdes torsdag den 7., 14., 21. og 28. september samt 5. oktober klokken 20 i Hellig Kors Kirkes præstegård, Hans Tausensgade 2. Aftensangen foregår klokken. 19 i Hellig Kors Kirke, Kapelvej 38. Kosmos og korværker Renæssancemusikken har allerede huseret i foråret i forbindelse med Musica Fictas koncerter rundt om i de københavnske kirker. Og disse koncerter fortsætter på Rosenborg, i Rundetårn og i Holmens Kirke resten af efteråret. I Esajas Kirke afholdes et mere utraditionelt arrangement, når musikeren og astrofysikeren Jan Teuber fortæller om begrebet Kosmos og den danske astronom Tycho Brahe. Foredraget vil nemlig ledsages af korværker af udvalgte renæssancekomponister såsom Dufay, Lasso, Byrd med flere. Korværkerne opføres af kammerkoret Carmina søndag den 17. september klokken 17, og der er gratis adgang. Endelig kan det herfra anbefales at sikre sig billetter til Violinbandens koncert på Rosenborg den 9. september klokken 17. Ved denne lejlighed spilles fra kælderen, og lyden strømmer gennem de nyfundne lydkanaler op i vinterstuen. Her er der altså mulighed for at forlyste sig med en opførsel, der genskaber fortidens lydoplevelse i mere end én forstand. Karen Schousboe